Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2761(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0191/2009

Forhandlinger :

PV 15/12/2009 - 15
CRE 15/12/2009 - 15

Afstemninger :

PV 17/12/2009 - 7.2

Vedtagne tekster :

P7_TA(2009)0116

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 15. december 2009 - Strasbourg EUT-udgave

15. Den nødvendige forbedring som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden af den retlige ramme for adgang til dokumenter (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- den mundtlige forespørgsel af Michael Cashman for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rådet om forbedring som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden af den retlige ramme for adgang til dokumenter (O-0122/2009 – B7-0230/2009),

- den mundtlige forespørgsel af Michael Cashman for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Kommissionen om forbedring som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden af den retlige ramme for adgang til dokumenter (O-0123/2009 – B7-0231/2009).

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman, spørger.(EN) Hr. formand! Tillad mig at begynde med at sige, at det er dejligt at se kommissær Wallström her og Cecilia Malmström som repræsentant for formandskabet, for vi var begge involveret i denne sag fra begyndelsen i 1999.

Det er interessant at tænke på, at det, vi nåede med vores aftale i maj 2001, var noget historisk mellem 15 medlemsstater, der gik fra forskellige traditioner og kulturer og forskellige fremgangsmåder til åbenhed og gennemsigtighed. Vi havde held til at nå frem til en aftale, og interessant nok skyldtes dette ikke mindst det svenske formandskabs beslutsomhed på dette tidspunkt.

Det skyldtes også Kommissionens beslutning om at erkende, at der var behov for en kulturel ændring i alle tre institutioner. Vi måtte indse, at åbenhed og gennemsigtighed ikke forhindrede demokratiet i at blomstre, men rent faktisk forbedrede det. Det muliggjorde ansvarlighed. Det gjorde det muligt for borgerne at se, hvad der blev gjort i deres navn, og hjalp os velsagtens til at løfte sløret og en gang for alle bevise, at der ikke var nogen frygtelige hemmeligheder skjult i Kommissionens eller Rådets skabe – jeg er ikke så sikker på Parlamentet, men forhåbentlig heller ikke i Parlamentets skabe!

Jeg vil gerne takke især kommissæren, og hvis jeg må, min kære tidligere kollega, Cecilia Malmström, for det engagement. Nu har vi brug for en anden form for engagement. Som jeg sagde, har vi nået meget. Vi har et dokumentregister. Vi har EF-Domstolens retspraksis, der nu definerer og omdefinerer det, der oprindeligt blev aftalt om adgang til dokumenter. Vi har accepteret princippet om, at alle dokumenter skal forblive tilgængelige, og at aktindsigten, hvor de ikke er tilgængelige, bør afvejes meget klart og specifikt med henvisning til enten artikel 4 – undtagelser – eller artikel 9 – følsomme dokumenter.

Vi er dog kommet længere, og Parlamentet har gentagne gange anmodet om en revision. Jeg mener, at den revision, som Kommissionen forelagde for Parlamentet, og som vi efterfølgende stemte om i udvalget, og hvis førstebehandling blev udskudt til marts i år, ikke var vidtrækkende nok, og jeg ved, at vi har forskellige opfattelser heraf. Der var ligeledes bekymring – og denne bekymring findes fortsat her i Parlamentet – over, at der var gjort forsøg på at begrænse aktindsigten i dokumenter, ikke mindst omdefineringen af dokumenter – tanken om, at hele filer kan fritages – og forsøg på at omdefinere veto fra tredjeparter.

Det er interessant, at vores borgere, der sidder i galleriet, må tænke, at vi nu taler om noget, der sker i det ydre rum – artikler, vetoer fra tredjeparter – men det vi taler om, er rent faktisk en lov, der gør det muligt for dem at sikre, at vi er ansvarlige. Parlamentsmedlemmer, der er ansvarlige for det, vi gør i deres navn, Kommissionen for, hvad den gør i deres navn, og ligeledes Rådet. Hvordan kan de gøre det, og hvordan kan ngo'er gøre det, hvis den måde, hvorpå vi arbejder, og hvem der gør hvad i alle de forskellige enheder, forbliver en velbevaret hemmelighed, der kun er tilgængelig for de lobbyister og advokater, som har kendskab hertil?

Det er efter min mening det centrale i Lissabontraktaten. Ifølge traktaten skal demokratiet udbygges yderligere. Vi skal øge adgangen til dokumenter. Derfor opfordrer Parlamentet i sin mundtlige forespørgsel til, at der gennemføres en lang række henstillinger. Grundlæggende handler det om at sikre, at de rettigheder, vi har, udbygges, at de ikke indskrænkes, og om at anerkende, at det i henhold til Lissabontraktaten ikke længere blot er de tre institutioner, men alle de agenturer og organer, de har nedsat, herunder Den Europæiske Centralbank, i nogle tilfælde EF-Domstolen, Den Europæiske Investeringsbank, Europol og Eurojust. Alle disse institutioner er nu ansvarlige i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001.

Vi mener, at de forslag, der er blevet fremsat siden Lissabontraktatens ikrafttræden, ikke lever op til hverken ånden eller ordlyden i traktaten eller til de forpligtelser, som efter vores mening er indeholdt i den oprindelige forordning (EF) nr. 1049/2001, der til glæde for vores lyttere regulerer offentlighedens adgang til alle dokumenter, som de tre institutioner opbevarer, modtager eller frembringer.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet.(SV) Hr. formand! Som bekendt er øget gennemsigtighed et yderst vigtigt emne for det svenske formandskab. Vi er kommet ret langt i vores EU-institutioner, når det gælder gennemsigtighed. Det handler dog ikke kun om love og forordninger. Gennemsigtighed handler om holdninger og om, hvordan love og forordninger anvendes i praksis.

Her til morgen havde jeg den store glæde at mødes med Kommissionens næstformand, Margot Wallström, og Parlamentets næstformand, Diana Wallis, i Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt. Mødet fandt sted på det svenske formandskabs foranledning. Udvalget har ikke holdt møde i to år. Vi havde nogle meget positive og specifikke drøftelser om, hvordan vi kunne forbedre borgernes muligheder for at få adgang til institutionernes dokumenter i praksis. Vi burde mødes oftere, og det var også en af vores fælles konklusioner.

Jeg glæder mig over, at der i Lissabontraktaten lægges stor vægt på betydningen af gennemsigtighed, offentlig kontrol og demokrati. Vi hilser dette velkommen. Hvad angår revisionen af forordning (EF) nr. 1040/2001, som vi kalder gennemsigtighedsforordningen, ønsker formandskabet først og fremmest at fokusere på det nye retsgrundlag for forordningen. Dette er indeholdt i Lissabontraktatens artikel 15, stk. 3. Den vigtigste ændring i det nye retsgrundlag er udvidelsen af det institutionelle anvendelsesområde. Med andre ord betyder dette, at den nye artikel udvider offentlighedens ret til aktindsigt til at omfatte alle EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, mens den tidligere artikel kun fandt anvendelse på Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Der er visse begrænsninger med hensyn til EF-Domstolens, Den Europæiske Centralbanks og Den Europæiske Investeringsbanks dokumenter, men der er tale om et væsentlig bredere område end tidligere.

Kommissionen har meddelt, at den vil fremsætte et forslag for Parlamentet og Rådet med henblik på at tilpasse den aktuelle gennemsigtighedsforordning til de nye bestemmelser i traktaten.

I mellemtiden vil Rådet fortsætte sit arbejde med revision af gennemsigtighedsforordningen, som skal baseres på Kommissionens forslag, der blev fremlagt for Parlamentet i maj 2008.

Siden maj 2008 har Rådets informationsarbejdsgruppe gennemgået forslaget to gange. Den anden tekniske gennemgang blev afsluttet i juni og juli i år og omfatter en række ændringsforslag, som Parlamentet godkendte på plenarmødet i marts 2009. I maj besluttede Parlamentet ikke at afslutte sin endelige behandling af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne minde Parlamentet om, at min kollega, Beatrice Ask, som er svensk justitsminister, den 2. september 2009 i starten af det svenske formandskab forklarede Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, at hun var parat til at indlede drøftelser mellem institutionerne. Hun spurgte specifikt, om det nyvalgte Parlament agtede at fortsætte arbejdet på grundlag af de 92 ændringsforslag, som Parlamentet vedtog i marts 2009. Baggrunden for dette spørgsmål var, at vi som formandskab må kende Parlamentets holdning, selv om den ikke nødvendigvis foreligger i form af en fuldført førstebehandling.

Som jeg har forstået det, har det nye Parlament ikke haft lejlighed til at drøfte Kommissionens forslag endnu, men har i stedet fokuseret på Lissabontraktatens mulige virkninger på den igangværende revision.

I Rådet afventer vi Kommissionens annoncerede forslag om Lissabontraktatens indvirkning på gennemsigtighedsforordningen. Vi vil naturligvis fortsat drøfte det aktuelle forslag med Parlamentet, og selvfølgelig er det blot naturligt, at vi under sådanne drøftelser tager hensyn til virkningerne af den nye traktat.

Efter min mening er artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde et fuldt relevant retsgrundlag for forslaget under den nye traktat. Andre artikler vedrørende offentlig kontrol generelt, bedre kommunikation mellem institutionerne og borgerne og god forvaltning er af største relevans for institutionernes arbejde på at udbygge demokratiet, effektiviteten og legitimiteten. Vi må også drøfte, hvordan denne type mål skal realiseres. Jeg er dog ikke overbevist om, at der er plads til dem inden for rammerne af gennemsigtighedsforordningen. Af tydelighedshensyn bør forordningen indeholde klare regler udelukkende for offentlig adgang til dokumenter og ikke en hel masse andet.

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Hvis jeg først må henvende mig til hr. Cashman. Jeg tror, dette vil være den sidste mulighed eller lejlighed, jeg får til at takke Dem. De er selve billedet på kampen for denne bestemte forordning og for åbenhed og gennemsigtighed i Parlamentet. De er blevet dens ansigt, symbol og fortaler.

Jeg tror også, at vi, både Cecilia Malmström og jeg selv, har stor troværdighed som svenskere, og jeg tror ikke, at folk tvivler på, at vi vil fortsætte kampen for åbenhed og gennemsigtighed. Samtidig har vi haft vores egne uoverensstemmelser, fordi vi også spiller forskellige roller, og nogle gange må vi være meget realistiske med hensyn til, hvad vi kan nå, og vi må kæmpe i vores hjørner i de enkelte institutioner. Det er ikke altid let. Jeg mener også, at hele det politiske klima har ændret sig, og den politiske balance er forrykket, og det har påvirket vores drøftelser af disse spørgsmål.

Men vores udgangspunkt er absolut det samme, og vi fastslår også, at denne bestemte forordning om adgang til dokumenter har tjent os rigtig godt. Gennem årene har dette været et fremragende redskab, som vi også ønsker, skal anvendes af andre end lobbyister og dem, som bliver betalt for at se på alle dokumenterne. Vi ønsker, at den brede befolkning og journalister skal kunne anvende det, og have fuld adgang til dokumenter. Det er mit udgangspunkt. Jeg ved, at ministeren, som hun sagde, deler dette synspunkt.

Jeg tror også, at det svenske formandskab var en gylden mulighed for at gøre fremskridt på dette område. Nu vil jeg gerne takke Parlamentet for muligheden for at gennemføre denne forhandling om gennemsigtighed og den nye Lissabontraktat, fordi den lægger større vægt på åbenhed og det, der kaldes participatorisk demokrati. Vi er alle enige om, at dette er en yderst velkommen udvikling.

Det konkrete spørgsmål, vi drøfter her i dag er: Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen at træffe med henblik på revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001?

Som bekendt udvides offentlighedens aktindsigt i dokumenter med Lissabontraktaten til, som ministeren sagde, at omfatte dokumenter fra alle EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer, selvom der naturligt nok er nogle begrænsninger med hensyn til Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank.

Med hensyn til revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 vil jeg gerne påpege, at det nye retsgrundlag, artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, meget ligner den tidligere artikel 255, og den vigtigste forskel er udvidelsen af det institutionelle anvendelsesområde.

Kommissionen behandlede dette spørgsmål i sin meddelelse af 2. december i år. Denne meddelelse havde til formål at tilpasse ikke vedtagne forslag til sekundær lovgivning til den nye traktat. (Nogle af de tilstedeværende kender den måske under EU-jargonen "omnibusakten" – lad os glemme det i samme nu, jeg har sagt det!).

Det betyder, at en hvilken som helst af lovgiverne nu kan indføre et ændringsforslag, der udvider forordningens anvendelsesområde til at omfatte andre organer og institutioner. Rådet skal også vide, at det er Kommissionen, der har fremlagt dette, og det er Kommissionen, der har vedtaget det.

Yderligere fremskridt med lovgivningsprocessen, der fører til vedtagelse af en ændret forordning (EF) nr. 1049/2001 ligger nu hos lovgiverne, nemlig Parlamentet og Rådet. Vi befinder os fortsat i førstebehandlingsfasen. Vi har ikke en lovgivningsmæssig beslutning, og vi kender ikke det nye Parlaments holdning. Kommissionen vil naturligvis fortsat bidrage til at nå frem til en aftale – som i andre lovgivningsprocesser.

I Lissabontraktaten fastsættes en retlig ramme for participatorisk demokrati. Fra Kommissionens side har vi allerede taget en række initiativer, der sigter mod at forbedre høring af offentligheden og dens deltagelse i foreslåede nye politikker. Vi vil f.eks. bedømme Kommissionens retningslinjer for høring i forhold til de nye bestemmelser i traktaten og beslutte, om der er behov for tilpasninger for at forbedre dem yderligere, og vi har allerede indledt arbejdet med borgerinitiativet ved at lancere en offentlig høring for at lytte til borgerne og de berørte aktører, inden vi fremlægger et forslag.

Borgerinitiativets store betydning blev også anerkendt af Det Europæiske Råd i sidste uge. Og jeg har forstået, at det kommende spanske formandskab har sat det meget højt på dagsordenen. De ønsker hurtige resultater.

Her til morgen mødtes Det Interinstitutionelle Udvalg for Aktindsigt, som vi allerede har hørt, på det svenske formandskabs foranledning. Denne gruppes opgave er at undersøge bedste praksis, løse eventuelle konflikter og drøfte yderligere udvikling i offentlighedens aktindsigt.

Så vi har sammen besluttet, at vi ønsker en webportal for "gennemsigtighed". Vi ønsker komplementaritet mellem vores institutioners offentlige registre. Vi ønsker, at vores respektive it-tjenester skal sætte sig ned og koordinere deres adgangsindsats, og vi vil nu overveje indvirkningen på aktindsigten, når vores institutioner opretter eller ændrer elektroniske lagringssystemer.

Jeg ved, at dette er den tid på året, hvor der skrives ønskelister. Men når det gælder åbenhed og gennemsigtighed, tror jeg ikke, man skal sætte sin lid til julemanden. Jeg mener, at det virkelig er op til os nu at opnå resultater: Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Reelle, konkrete og direkte resultater. Jeg mener, vi allerede er begyndt, og vi må fortsætte ad dette spor, så jeg ser frem til forhandlingen.

 
  
MPphoto
 

  Renate Sommer, for PPE-Gruppen.(DE) Hr. formand! Vi var enige med ordføreren og skyggeordførerne fra de øvrige grupper om at fremsætte en mundtlig forespørgsel om, hvor langt man er kommet med proceduren, og om de næste skridt. Det var planen, at vi på grundlag af Rådets og Kommissionens svar skulle drøfte, hvordan vi kommer videre. I princippet har vi netop modtaget disse svar. Det står ikke helt klart for mig, hvorfor ordføreren i strid med aftalen mellem grupperne pludselig har fremsat en beslutning, hvori han foregriber sit eget synspunkt. Hvilket svar ønsker han fra Kommissionen og Rådet? Hr. Cashman, jeg nærer stor agtelse for Dem, men dette er sket stille og i hemmelighed med en fuldstændig mangel på gennemsigtighed. Så meget for Deres påstand om, at De kæmper for gennemsigtighed. De har forsøgt at gå uden om os. Desuden mener jeg, at denne beslutnings legitimitet er yderst tvivlsom i henhold til forretningsordenen. Under alle omstændigheder er beslutningens indhold en gentagelse af Deres betænkning fra den forrige valgperiode, og derfor er den fuldstændig overflødig.

Jeg ved, at De forsøgte at forhandle med skyggeordførerne om fremlæggelse af en fælles beslutning, men jeg er grundlæggende imod denne beslutning. Lissabontraktatens ikrafttræden har efter min mening ikke medført en sådan ændring i retsgrundlaget, at det har medført en ændring af Europa-Parlamentets rolle. Betænkningen var og er en sagsakt i den fælles beslutningsprocedure. Dette forklarer også min gruppes bekymring med hensyn til legitimiteten af en beslutning i henhold til forretningsordenen.

Jeg ønsker ikke at drøfte indholdet. De samler en masse forskellige ting, herunder citater fra EU-traktaten, fra Lissabontraktaten og fra Charteret om Grundlæggende Rettigheder, alt sammen taget ud af enhver sammenhæng for at legitimere Deres beslutningsforslag. Det er helt sikkert ikke juridisk holdbart i den absolutte form, det er fremsat i. De har ikke omtalt fortrolighed, hvilket helt klart i det mindste til en vis grad er nødvendigt. Det er f.eks. nødvendigt i forbindelse med internationale aftaler, hvor tredjeparter anser det for at være en nødvendig forpligtelse. Tænk bare på aftalen med USA om SWIFT. Der findes heller ikke nogen mæglingsløsning f.eks. i form af efterfølgende gennemsigtighed. Dette har De undladt at medtage. Desuden ses der bort fra andre juridisk beskyttede rettigheder såsom databeskyttelse og retten til privatlivets fred.

Vi bør ikke vedtage denne beslutning. Vi har modtaget et godt svar fra Kommissionen og Rådet, og vi bør fortsætte på dette grundlag, med andre ord svarene på vores mundtlige forespørgsel. Jeg vil gerne bede hr. Cashman om at trække sit beslutningsforslag tilbage.

 
  
MPphoto
 

  Vilija Blinkevičiūtė, for S&D-Gruppen.(LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er helt klart enig i vores kollega, hr. Cashmans holdning om, at tiden nu, efter Lissabontraktatens ikrafttræden og ændringen af den juridiske situation, er inde til at genoptage drøftelserne af forordningen fra 2001 om aktindsigt i dokumenter og en grundlæggende forbedring og ændring af denne forordning.

Med Lissabontraktaten sigter vi mod langt større åbenhed i samfundet, hvilket betyder, at beslutninger skal træffes så åbent som muligt, og at de skal være så forståelige som muligt for borgerne. Det gælder så meget desto mere, fordi bedømmelsen af EU's arbejde og tilliden til dets arbejde hænger sammen med borgernes forståelse af og mulighed for at få adgang til EU's arbejde og vedtagne dokumenter.

Navnlig her er åbenhed nødvendig for at styrke demokrati og respekten for de grundlæggende rettigheder. Samfundets mulighed for at få aktindsigt i dokumenter må således blive et grundlæggende princip, og hemmelighed må kun anvendes under særlige omstændigheder.

Europa-Parlamentet har allerede udført et stort arbejde på dette område. I marts i år udarbejdede det sin betænkning om Kommissionens forslag om ændring af den forordning, der er gældende i øjeblikket, og dette nye forslag fra Europa-Parlamentet er et passende grundlag for nye forhandlinger. Vi må dog ikke glemme, at vi her drøfter ændringen af en forordning, og derfor er et fortsat samarbejde mellem alle EU's institutioner og fælles enighed om revision af reglerne for gennemsigtighed påkrævet.

En forbedret forordning ville medføre en bedre gennemsigtighed. Da Lissabontraktaten styrker principper for større åbenhed i EU og tættere samarbejde med borgerne, er det vigtigt at indføre konkrete foranstaltninger og berede vejen for forvaltning af EU's institutioner for at nå dette mål.

Derfor opfordrer jeg den nye Kommission til snarest muligt at fremlægge et forslag og nå til enighed om en fælles holdning med Rådet for fuldt ud at sikre en åben og løbende dialog med borgerne og med de sammenslutninger, der repræsenterer dem.

 
  
MPphoto
 

  Diana Wallis, for ALDE-Gruppen.(EN) Hr. formand! Jeg er meget glad for forespørgslen og er taknemmelig over for hr. Cashman, fordi han har fremsat sine synspunkter. Jeg ville have troet, at alle de politiske grupper i Parlamentet var enige om beslutningen. Det var det, jeg havde fået at vide var resultatet af mødet her til eftermiddag.

Det er klart, at vi med Lissabontraktatens ikrafttræden kan gå videre med en gradvis ændring af hele spørgsmålet om gennemsigtighed. Som næstformand i Parlamentet med ansvar for gennemsigtighed, har jeg altid ment, at det er et nemt emne, men jeg mener, at vi nu har chancen for at gøre det bedre og at imødekomme vores borgere endnu bedre. Her i Parlamentet ser vi på vores egne regler for aktindsigt i dokumenter og adgang til information. For mig var det virkelig en glæde at kunne mødes med Cecilia Malmström og Margot Wallström her til formiddag, så vores tre institutioner for en gangs skyld kunne sætte sig sammen og gøre reelle fremskridt. Det er allerede blevet nævnt – og jeg mener, at dette er et stort gennembrud for os – at vi i stedet for dette interinstitutionelle organ, der mødes af og til med to-tre års mellemrum, har besluttet at mødes igen om seks måneder og meget mere regelmæssigt. Vi er seriøse, og dette er et seriøst signal, som vi sender sammen, at vi ønsker en virkelig gennemsigtighedsportal for os alle, at vi ønsker at sikre, at vores borgere kan se lovgivningsprocessen, som den skrider frem i alle faser, og at de reelt kan bidrage til og få indblik i, hvad vi laver.

Så min gruppe – og jeg tror alle de andre grupper også – er enige i ændringsforslag, der vil afspejle de fremskridt, der er gjort i dag. Der står kun tilbage for mig at sige tak, fordi vi tre kvinder har haft held til at gøre fremskridt på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Ziobro, for ECR-Gruppen. (PL) Hr. formand! Ifølge mange politiske kommentatorer med interesse i EU-anliggender har der i mange år været det, der kaldes et demokratisk underskud i de europæiske institutioner. Denne anklage fremsættes nogle gange uretfærdigt, men til andre tider er den rigtig. I sidstnævnte tilfælde påpeges det, at den demokratiske mekanisme ikke fungerer korrekt, når betydningsfulde beslutninger anses for at blive truffet af anonyme europæiske embedsmænd et eller andet sted nede i Bruxelles. Derfor skal det understreges, at åbenhed er et meget vigtigt element i EU's arbejde. Myndighederne skal stå til ansvar over for samfundet. Ellers korrumperer magt, som historien har vist os.

Det europæiske samfund består af forskellige nationer, som lever i bestemte lande. Derfor skal EU's institutioner stå til ansvar over for borgerne i alle medlemsstater, og vi kan sikre en løbende kontrol med al den myndighed, der er overdraget til EU, ved at tillade fuld aktindsigt i dokumenter. Jeg tænker her primært på arbejdsdokumenter, analyser og høringer gennemført af Europa-Kommissionen eller Rådet. Det er vigtigt, at interessegruppers indflydelse på udformningen af forordninger registreres og er åben for alle. Det er vigtigt, at ikke kun Parlamentet har fuld adgang til disse dokumenter. Borgerne i EU's medlemsstater bør have ret til demokratisk kontrol, så den kan udnyttes af alle interesserede organisationer i samfundet og alle journalister. Kun gennemsigtighed kan sikre, at myndighederne og EU's ansatte vil benytte de beføjelser, de har fået, til fælles gavn for medlemsstaternes borgere.

 
  
MPphoto
 

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen.(PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Disse forhandlinger bunder i et spørgsmål om tillid. De europæiske institutioner beder altid borgerne have tillid til dem. Under processen i forbindelse med Lissabontraktaten bad de på godt og ondt borgerne om at have tillid til dem. Finanskrisen startede, og de anmodede borgerne om at have tillid til dem. Nuvel, tillid går begge veje, og man kan ikke altid bede borgerne have tillid til sig, hvis man samtidig ikke har tillid nok til borgerne til at vise dem alle de processer og interne funktioner, der ligger til grund for Kommissionens arbejde. Dem, der er ved magten, kan ikke klage over, at borgerne ikke har tillid til politikerne, hvis politikerne selv ikke har tillid til borgerne.

Det er et problem med demokrati og ikke blot det, det er også et problem med spild. Samfundet er i sig selv en stor vidensamling, som vi vil lade gå til spilde, hvis vi ikke inddrager borgerne i ledelsen og styringen af EU. Jeg har derfor absolut ikke nogen problemer med at sige, at jeg fuldt ud støtter ordførerens indsats, at han gør demokratiet en tjeneste, og at vi gør fremskridt ikke blot i retning af gennemsigtighed, men frem for alt i retning af at sikre, at gennemsigtighed ikke blot er et fint ord, men at det også betyder noget konkret.

 
  
MPphoto
 

  William (The Earl of) Dartmouth, for EFD-Gruppen.(EN) Hr. formand! EU har i mit land og også andre steder så rigeligt fortjent et ry for at træffe sine beslutninger i hemmelighed og i det skjulte. Man skulle derfor tro, at Kommissionen vil gøre sit bedste nu for at være åben og gennemsigtig. Kommissionen har rent faktisk fremsat dette forslag – jeg tror, det er 1049 – hvoraf en del rent faktisk begrænser aktindsigten i dokumenter, der i øjeblikket er offentligt tilgængelige.

Derudover er der et vigtigt objektivt punkt, som jeg husker fra min tid ved Harvard University, og det er følgende: Beslutninger, der træffes uden gennemsigtighed og uden en ordentlig offentlig kontrol, har en indbygget tendens til at være dårlige beslutninger. Det bør fastslås, at en af grundene til, at Kommissionen fremsætter så mange uovervejede og dårligt udtænkte, upassende og dårligt udarbejdede forslag, som vi i England og andre lande må finde os i, er mangel på gennemsigtighed. Så inden for denne retlige ramme vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at tænke sig om, hvis det at tænke sig om rent faktisk nogensinde er en mulighed for en mangelfuld institution i et mangelfuldt system.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg lyttede meget opmærksomt til Kommissionens, formandskabets og mine kollegers taler. Stockholmprogrammet har rent faktisk yderligere klarlagt betydningen af retten til aktindsigt i dokumenter udarbejdet af EU-institutionerne.

Lissabontraktaten bekræfter også juridiske og fysiske personers ret til aktindsigt i dokumenter, men sikrer dog, at der indføres forordninger med kriterier og begrænsninger i overensstemmelse med hver enkelt organs karakteristika. Som allerede nævnt har Parlamentet i år allerede haft lejlighed til at beskæftige sig med aktindsigt i dokumenter, og holdningerne var dengang noget forskellige.

I dag er vi alle enige om behovet for en faktuel tilpasning af forordningen fra 2001, men den løsning, som hr. Cashman har foreslået, forekommer ikke plausibel, da den udvider muligheden for at erhverve dokumenter ud over enhver rimelig grænse, hvilket rent faktisk nogle gange kan være i strid med den fremherskende almene interesse. Jeg vil gerne nævne nogle eksempler. Forhandlinger med tredjelande eller andre følsomme aktiviteter kræver en klar definition, en afbalancering mellem den legitime ret til gennemsigtighed, offentliggørelse og viden og nægtelse af aktindsigt i dokumenter i overensstemmelse med den fremherskende og anerkendte almene interesse.

Vi er fortsat overbevist om behovet for at fremme juridiske og fysiske personers ret til aktindsigt i dokumenter i bevidstheden om, at vi må fastsætte rimelige principper for en afbalancering af modstridende behov: Udvidelse af Den Europæiske Ombudsmands rolle, fastsættelse af præcise og passende kriterier for adgang og indførelse af overgangsordninger, som gradvist vil føre til regler, der svarer til borgernes behov, og som er forenelige med institutionernes korrekte funktion. Vi stoler på, at det nuværende formandskabs, det spanske formandskabs og Kommissionens aktiviteter vil nå dette mål.

 
  
MPphoto
 

  Cornelis de Jong (GUE/NGL).(NL) Hr. formand! Hvilket dokument leder De helt nøjagtigt efter? Hvad er dokumentnummeret? Dette er blot nogle få af de svar, borgerne kan forvente, når de stiller et spørgsmål til de europæiske institutioner. Borgerne ønsker information, men ikke reklamemateriale eller uforståelige politiske dokumenter, så der er naturligvis behov for en drastisk ændring. Der må fokuseres på borgerne. Dette udgør grundlaget for hr. Cashmans forespørgsler, og jeg vil gerne takke ham for hans fremragende og – jeg taler her til fru Sommer, som desværre allerede har forladt salen – yderst gennemsigtige samarbejde i de seneste måneder.

Jeg ser gerne, at en del af det europæiske budget til informationsaktiviteter bruges på både via digitale informationsmedier og menneskelig kontakt at sikre, at borgerne modtager ægte, fuldstændig information og svar på spørgsmål som f.eks. "Kan De fortælle mig, hvilke fremskridt der helt nøjagtigt er gjort med hensyn til de beslutninger, som Europa har truffet vedrørende den europæiske indsats på konferencen om klimaændringer i København?" Dette er, hvad borgerne ønsker at vide, så jeg opfordrer Kommissionen, Rådet og navnlig medlemmerne af Europa-Parlamentet til at støtte vores initiativer for større gennemsigtighed. Dette slår mig som værende det eneste klare budskab.

 
  
MPphoto
 

  Heidi Hautala (Verts/ALE).(FI) Hr. formand! Offentlig aktindsigt i dokumenter betyder borgernes ret til at deltage i beslutningstagningen og erhverve information, så de kan gøre dette. Lissabontraktaten stadfæster denne grundlæggende ret, som EU-borgerne har. Hvis Europa-Parlamentet ikke forsvarer denne grundlæggende ret, hvem vil så gøre det?

Det er grunden til, at det er meget vigtigt, at vi vedtager en stærk og klar holdning til fordel for gennemsigtighed på dette plenarmøde. Vi bør ikke acceptere noget tilbageskridt eller de tilbageskridt, som Kommissionen foreslår.

Jeg kan forsikre om, at der hersker mange misforståelser om, hvad det er, vi beslutter her. Vi ønsker ikke at bringe internationale forhandlinger i fare, men vi mener, at borgerne har ret til at vide, hvilke spørgsmål der drøftes med fremmede magter, og som påvirker deres rettigheder. Vi ønsker heller ikke, at alle medlemmer af Europa-Parlamentet skal offentliggøre indholdet af deres e-mailkorrespondance. Hvis nogen er bange for det, så er der absolut ingen grund til at være det.

 
  
MPphoto
 

  Andreas Mölzer (NI).(DE) Hr. formand! Spørgsmålet om gennemsigtighed og borgernes aktindsigt i EU's dokumenter har uden tvivl betydning i den forstand, at folk i hele Europa stadig er yderst utilfredse med den europæiske integrationspolitik.

I Østrig er en stor del af befolkningen utilfreds med eller skeptiske over for EU, fordi de har en følelse af, at der ikke er nogen gennemsigtighed og heller ingen adgang til politikken. Processen med udformning og derefter gennemtvingelse af Lissabontraktaten sammen med valget af formanden for Det Europæiske Råd og den højtstående repræsentant har givet borgerne en følelse af, at de ikke kan se, hvad der sker, at der ikke er nogen gennemsigtighed, og at de ikke har nogen idé om, hvorfor disse ting er sket. Hvis Lissabontraktaten skal blive en succes for borgerne i Europa, mener jeg, at det er vigtigt, at vi giver folk en følelse af, at de kan identificere dem, der træffer beslutningerne i EU, og hvorfor og hvordan beslutningerne træffes.

 
  
MPphoto
 

  Michael Cashman, spørger.(EN) Hr. formand! Jeg føler det nødvendigt at rejse to spørgsmål.

Fru Sommer er stadig til stede her i salen, og jeg fandt det nødvendigt at svare på det, hun sagde, selv om hun ikke lytter. Hun fremsatte en række anklager. En anklage om, at jeg ikke havde været gennemsigtig. Må jeg korrigere og sige, at alle politiske grupper og alle ordførere er blevet inviteret til alle møder. Når de ikke har været i stand til at komme, er deres holdninger troligt blevet fremlagt på disse møder. Alle beslutninger er efterfølgende blevet meddelt alle skyggeordførerne og alle de politiske grupper.

Det er blevet foreslået, at vi på en eller anden måde skal trække dette beslutningsforslag, som fru Sommer siger, er udemokratisk og uigennemsigtigt, tilbage – at hendes gruppe ikke kendte noget til det. Det finder jeg interessant, når jeg her til eftermiddag har forhandlet med hendes gruppe, PPE, om dens udkast til beslutningsforslag om den mundtlige forespørgsel. Så jeg kan kun forestille mig, at hun er blevet misinformeret, og på dette generøse grundlag ser jeg frem til at gennemføre ærlige forhandlinger i god tro med PPE og med alle de øvrige grupper.

Endelig var det forsømmeligt af mig. Det er sidste gang, kommissær Wallström og jeg vil stå over for hinanden her i Parlamentet, og jeg vil gerne have det ført til protokols, at jeg og Parlamentet aldrig har tvivlet på Deres engagement i åbenhed og gennemsigtighed. Det er rigtigt, som De sagde: Vi har altid måttet kæmpe i vores eget hjørne for vores egne institutioner, og De har kæmpet en flot kamp, men har aldrig afveget fra princippet om åbenhed og gennemsigtighed.

De har været og vil fortsat være en bemærkelsesværdig embedsmand med en eksemplarisk baggrund. De er aldrig veget tilbage fra at gøre det, De har fundet rigtigt og retfærdigt og anstændigt, og på vegne af folk, som måske aldrig vil have det privilegium at møde Dem, vil jeg gerne sige tak.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Malmström, formand for Rådet.(SV) Hr. formand! Lovgivningen om offentlig aktindsigt i dokumenter med andre ord det, vi her henviser til som forordning (EF) nr. 1049/2001, har tjent os vel. Jeg er meget stolt af, at jeg sammen med hr. Cashman og med bidrag fra Kommissionen via fru Wallström har spillet en rolle heri.

Lissabontraktaten giver os mulighed for at gå et skridt videre, da anvendelsesområdet udvides. Dette er en meget positiv ting. Jeg beklager, at det ikke var muligt at indlede en interinstitutionel dialog med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret. Vi afventede Europa-Parlamentets holdning, før vi kunne komme videre. Jeg tror, at det spanske formandskab også har behov for en eller anden tilkendegivelse af Europa-Parlamentets holdning til dette spørgsmål, før der kan gøres fremskridt med de interinstitutionelle forhandlinger.

Indtil da er der meget, vi kan gøre. Både fru Wallström og fru Wallis henviste til det møde, vi havde her til formiddag, og som er en konkret måde, hvorpå vi kan fremme gennemsigtighed og aktindsigt i dokumenter og gøre vores institutioner mere brugervenlige. En af de ting, vi drøftede, var, hvordan vi kan bruge vores computersystemer på en sådan måde, at borgere, journalister, ngo'er og andre kan følge en lovgivnings fremskridt fra Kommissionens forslag helt frem til den endelige vedtagelse.

Jeg tror, vi kan bidrage enormt til at øge forståelsen for og kendskabet samt tilliden til EU. Som det er blevet sagt her, er gennemsigtighed en god ting, og det er nødvendigt og vigtigt. Den øger beslutningernes effektivitet, den øger tilliden til beslutningerne og nedbringer risikoen for uregelmæssigheder og mistro.

Hvis EU's legitimitet øges med hensyn til beslutninger, vil det også være godt for kvaliteten af vores beslutninger. Det er derfor fint, at Europa-Parlamentet gennemfører denne forhandling, og jeg håber, at den vil blive videreført, selv om det svenske formandskab ikke har mulighed for at gøre det. Mange tak til hr. Cashman og til Parlamentet for at rejse dette spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Dette var en meget effektiv måde at blødgøre mig lidt på, da jeg nu taler for sidste gang. Jeg kunne ikke have valgt et bedre emne for min sidste tale i Europa-Parlamentet – hvilket det sandsynligvis er – end åbenhed og gennemsigtighed.

Lad mig blot fastslå nogle grundlæggende fakta. Europa-Kommissionen har fremsat et forslag. Det er det eneste forslag, der er til behandling. Vi gjorde det i form af en omarbejdning, hvilket betyder, at vi mener, at de grundlæggende principper i denne forordning er sunde, de er i orden. Vi kan bruge dem, men vi må modernisere dem, opdatere dem og gøre dem mere effektive. Dette var hele tanken bag omarbejdning.

Vi har forskellige holdninger til nogle få ting – hvordan dokumenter defineres osv. – men der er fortsat tale om forhandlinger, som vi bør gennemføre og sikre, at vi bevæger os fremad. Hvis vi skal kunne gøre det, har vi brug for en førstebehandling i Parlamentet. Dette er det grundlæggende budskab fra os.

Vi mener også, at vi på grundlag af den nye traktat kan gøre det ved at udvide denne forordnings anvendelsesområde. Det er den vigtigste forskel, som vi ser det i Kommissionen. Den vil nu omfatte alle EU's organer, agenturer osv. Det er her, vi står i dag, så vi håber stadig, at Parlamentet nu snarest muligt vil give os en førstebehandling. Så kan vi også få Rådets synspunkter, så vi kan indlede de egentlige drøftelser og forhandlinger og i sidste ende nå frem til en beslutning.

Med hensyn til en række meget vigtige emner, som hr. Cashman også har nævnt i sin betænkning: Jeg mener, at vi kan anvende andre metoder, da de ligger lidt uden for denne forordnings anvendelsesområde. Men der er stadig tale om meget vigtige initiativer. De handler om registre, om ting, vi har drøftet – i dag f.eks. – hvor vi kan forbedre åbenhed og gennemsigtighed via andre metoder og ikke blot via forordningen. Det er her, vi vil fortsætte. Jeg ved, at Parlamentet ikke bryder sig meget om det, men jeg har taget initiativ til udformning af en handlingsplan for gennemsigtighed, og dele af denne er blevet drøftet her i dag, hvor vi kan arbejde sammen og gøre en indsats for fortsat åbenhed og gennemsigtighed og kampen herfor.

I denne positive ånd – og jeg ønsker virkelig, at det skal være en positiv ånd – vil jeg gerne sige tak til alle, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Lad mig benytte denne lejlighed til at takke Dem endnu en gang for Deres samarbejde gennem alle årene. Glædelig jul og held og lykke fremover.

Jeg har modtaget fem beslutningsforslag(1) fremsat i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag, den 17. december 2009.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz (PPE), skriftlig. (PL) Problemet med aktindsigt i dokumenter fra EU's organer og institutioner, som vi drøfter her i dag, er efter min mening et yderst vigtigt element i EU's lovgivningsproces. Gennemsigtighed her er vigtig, og takket være denne har alle EU-borgere ret til aktindsigt i dokumenter, som i betydningen i artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke blot omfatter dele af den gældende retsorden, men også udkast til retsakter. Dette betyder, at alle fysiske eller juridiske personer, der er bosiddende eller har registreret hovedsæde i EU, kan få direkte indflydelse på ny lovgivning, og dette er en speciel form for offentlig kontrol. Den nugældende forordning nr. 1049/2001 sikrer passende aktindsigt i EU-dokumenter, men med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 står vi over for en usædvanlig udfordring, hvor EU-borgernes rolle og reelle deltagelse er vokset. Ubegrænset aktindsigt i dokumenter er derfor af afgørende betydning for EU's fremtidige form og funktion.

 
  

(1)Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik