Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/0105(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0048/2009

Forhandlinger :

PV 09/02/2010 - 13
CRE 09/02/2010 - 13

Afstemninger :

PV 10/02/2010 - 9.2
CRE 10/02/2010 - 9.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0012

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 10. februar 2010 - Strasbourg EUT-udgave

10. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Lambert van Nistelrooij (A7-0048/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Antoniozzi (PPE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil varmt lykønske hr. van Nistelrooij med betænkningen, som jeg støtter fuldt ud.

Tidligere har jeg gennem forskellige initiativer og spørgsmål spurgt om muligheden for at bruge EU-midler til at tilbyde socialt boligbyggeri til de mest trængende og mest marginaliserede grupper i samfundet, som er de grupper, de lokale myndigheder fordeler i indkomstbaserede skalaer, som det sker i storbyer og store byområder.

Boliger og navnlig boliger til de svage grupper i samfundet har udviklet sig til et akut problem i mange europæiske storbyer. Jeg mener derfor, at hr. van Nistelrooijs betænkning er et skridt i den rigtige retning, men jeg mener også, at vi skal følge den op med at tildele flere ressourcer til løsning af akutte problemer i forbindelse med socialt boligbyggeri.

 
  
  

Betænkning: Magdalena Alvarez (A7-0006/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg støttede denne betænkning, fordi den efter min mening repræsenterer et skridt fremad i bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse på europæisk plan. Trods medlemsstaternes vilje til at samarbejde på skatteområdet er det ikke opnået håndgribelige resultater, og skattesvig er stadig på et overordentlig højt niveau i EU og har alt for mange negative indvirkninger på vores økonomier og vores borgere.

Jeg glæder mig meget over de forslåede nye forbedringer, der forhåbentlig giver håndgribelige resultater i bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, navnlig udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til alle skatter, herunder sociale sikringsordninger, automatisk udveksling af oplysninger og forbedret samarbejde mellem medlemsstaterne om skatteforhold.

 
  
  

Betænkning: Leonardo Domenici (A7-0007/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Jeg vil tale om Domenici-betænkningen, og jeg vil gerne sige, at det skal bemærkes, at vi her i Strasbourg har udtrykt stærk støtte til foranstaltninger, der vil forbedre gennemsigtigheden og informationsudveksling, som vil sætte skattemyndighederne i medlemsstaterne i stand til at arbejde mere effektivt. Det er en skam, at vi skulle have en økonomisk krise for at blive motiveret til dette skridt. Akilleshælen er eksistensen af skattely i forskellige østater, hvoraf nogle endda modtager støtte fra EU-fonde. Vi skal derfor tage fat på dette problem og lægge hele EU's vægt bag. Enkelte medlemsstaters forsøg på at indgå bilaterale aftaler har ikke skabt håndgribelige resultater, hvilket bevises af den kendsgerning, at det kostede de 27 medlemsstater 2,5 % af deres BNP i 2004.

 
  
  

Betænkning: Magdalena Alvarez (A7-0006/2010)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Den største begrænsning for en regering er konkurrence udefra. Et land kan kun hæve skatterne til et vist niveau, inden pengene begynder at strømme til udlandet, og skatteindtægterne begynder at mindskes. Som Milton Friedman sagde, er konkurrence mellem regeringer med hensyn til leveringen af tjenester og skatteniveau lige så produktiv som konkurrence mellem virksomheder og enkeltpersoner. Derfor er det så bekymrende, at EU vælger vejen mod skatteharmonisering og eksport af høje omkostninger fra land til land.

Hvis det var ét tema, der stod klart efter de nylige høringer af udpegede kommissærer, var det ønsket om en særlig indtjeningsstrøm til EU og en foranstaltning til skatteharmonisering. Det forklarer, hvorfor EU's andel af verdens BNP svinder ind, hvorfor vi er faldet fra 36 % for 20 år siden til 25 % i dag. Om 10 år forventes det, at vores andel er faldet til 15 %.

Den gode nyhed er, at vælgerne ikke kan lide det. Ligesom indbyggerne i Massachusetts ønsker europæerne ikke beskatning uden repræsentation, og jeg er sikker på, at de vil stemme derefter.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR). – (EN) Hr. formand! De fleste mennesker, der ser denne titel, ville sige, at samarbejde virker som en rimelig ting. Hvem kan overhovedet være uenig i samarbejde? Indtil man ser på detaljerne i det, der ofte menes, når der drøftes samarbejde på beskatningsområdet i EU og på EU-plan.

Tag et frejdigt land som Caymanøerne som eksempel. I modsætning til den grønne og socialdemokratiske drøm om at holde udviklingslandene så fattige, at vi kan sende vores udviklingspenge til dem for mindske den hvide mellemklasses skyldfølelse, har dette land faktisk forsøgt at trække sig selv ud af fattigdom – ikke ved hjælp af bananer eller sukker, men ved hjælp af avancerede tjenesteydelser, som f.eks. finansielle tjenesteydelser. Men når Caymanøerne forsøger at gøre dette, klager folk fra hele EU – politikere her i Parlamentet – over det. Det undgår ikke beskatning. Det, som det forsøger at undgå, er dobbeltbeskatning. Borgere fra EU-lande betaler stadig skat i deres medlemsstater. Det er på tide, at vi stopper denne imperialisme.

 
  
  

Betænkning: Theodor Dumitru Stolojan (A7-0002/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Hvis De skrev en liste over landene med de mest velhavende borgere, de lande med det højeste BNP pr. indbygger, ville De blive overrasket over, at mange af dem er meget små. Top 10 domineres af mikrostater: Liechtenstein, Luxembourg, Brunei, Jersey osv.

Det første store land, der kom med på listen over velstående lande, er USA, fordi det på forunderlig vis forvalter sig som et forbund af stater, der har overdraget enorm lovgivnings- og skattemæssig autonomi til de enkelte dele. Derfor er det så tragisk blot i går at høre Det Europæiske Råds nye formand tale om behovet for europæisk økonomisk styring som reaktion på den finansielle krise i Grækenland. Det er netop, når regeringen bliver større og mere fjern, at den bliver ineffektiv, mere ødsel og mere korrupt. Hvis kollegerne er i tvivl, foreslår jeg, at De ser Dem omkring.

 
  
  

Motion for a resolution B7-0072/2010

 
  
MPphoto
 

  Iva Zanicchi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det dramatiske jordskælv i Haiti har ikke kun rystet jorden i dette uheldsramte land voldsomt, men også samvittigheden hos os alle.

Den tætte støtte, som det internationale samfund har vist over for befolkningen i Haiti, har været et strålende eksempel på solidaritet og menneskelighed. EU reagerede omgående på denne tragedie og forpligtede sig til omgående og på lang sigt at yde et beløb på mere end 300 mio. EUR. Til disse beløb kan vi lægge de mere end 92 mio. EUR, som de enkelte medlemsstater allerede har givet tilsagn om.

I denne henseende vil jeg med stolthed fremhæve hurtigheden og effektiviteten af den italienske hjælpeindsats, herunder indsættelse af hangarskibet Cavour. Dette fartøj stillede ikke kun dets moderne lægefaciliteter til rådighed, men fragtede også 135 t materiel fra Verdensfødevareprogrammet og 77 t materiel fra Røde Kors i Italien.

 
  
MPphoto
 

  Vito Bonsignore (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! 200 000 døde, 250 000 svært sårede, 3 millioner mennesker, der er direkte ramt af jordskælvet, i tillæg til 2 millioner mennesker, der har brug for fødevarehjælp. Det er de direkte konsekvenser af den frygtelige katastrofe, som har ramt Haiti.

EU har ydet sin del og gør det fortsat. Det er den største internationale donor. Jeg vil dog fremhæve, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke straks rejste dertil for at koordinere vores hjælp. Hun burde have skyndt sig derud for at gøre sit arbejde. Hun burde have været i Haiti for at hjælpe andre.

Den italienske udenrigsminister, hr. Frattini, har navnlig foreslået, at Haiti, et af verdens fattigste lande, burde få eftergivet sin gæld. Jeg opfordrer i dag Parlamentet til at støtte dette forslag. Jeg opfordrer EU til at gennemføre det, og jeg opfordrer dermed alle kreditorlande til at støtte Italiens forslag om at eftergive Haitis gæld.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Det er muligvis sent, men endelig får vi vedtaget en beslutning om specifikke foranstaltninger med henblik på at hjælpe Haiti. Det er vigtigt, at de fokuseres på langsigtet genopretning af dette frygtelig fattige land. Som AVS-EU-næstformand med ansvar for menneskerettighederne mener jeg, at det er vigtigt, at EU's hjælp i høj grad geares mod direkte sikring af langsigtet sundhedspleje og uddannelse til de tusindvis af forældreløse børn i Haiti. Vi skal forebygge risikoen for børnehandel. Jeg er dog foruroliget over beretningerne i medierne i dag, om at haitianerne protesterer, fordi de trods alle anstrengelserne stadig ikke har telte over hovederne eller nok mad eller vand. Jeg er også bestyrtet over, at den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Baroness Ashton, ikke ofrede sin weekend for hurtigt at komme til øen. Det er ikke en god forbedring for EU's forbedrede udenrigspolitik efter ratificeringen af Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Hr. formand! Det er meget vigtigt, at EU som verdens største økonomi er solidt involveret i indsatsen for at hjælpe katastrofeområdet i Haiti efter jordskælvet. Kun sjældent kan jordskælv som dette forudsiges. De sker uventet. Vi, medlemmerne af det globale samfund, bliver derfor faktisk bedt om at vise solidaritet og vise, hvordan vi bekymrer os om vores medmennesker.

Som det gamle ordsprog siger, er vi ikke stærkere end det svageste led. Nu måles EU's solidaritet også. Vi skal solidt involvere os i indsatsen for at hjælpe det svageste led, vores medmennesker i Haiti, og sikre, at den støtte, som EU giver, når sit mål og er effektiv. Hvor effektiv hjælpen og den økonomiske bistand er, vil blive vurderet ud fra disse kriterier.

Medlemsstaterne skal naturligvis også involveres i dette, og det er de også på samme måde som mange kristne samfund med direkte kontakter på græsrodsniveau. På den måde kan vi sikre, at hjælpen når frem til dem, der har behov for den.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Fredag er månedsdagen for det ødelæggende jordskælv i Haiti. Dødstallet menes nu at være 230 000 med 300 000 sårede. Dette bør få os til at gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at de overlevende får hjælp til at genopbygge deres tilværelse og deres land. Jeg støttede det fælles beslutningsforslag, som er stillet med dette formål, men jeg vil fremhæve min modstand mod en EU-civilbeskyttelsesstyrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Under forhandlingen om denne beslutning så vi endnu en gang, hvordan Parlamentet hæver det virtuelle op over det reelle, det symbolske op over det faktiske. Der var hele debatten om behovet for at sætte et EU-flag på støtten til Haiti og om behovet for at fastsætte princippet om en EU-civilbeskyttelsesstyrke. Baroness Ashton modtog megen kritik for ikke at have været der for at sætte et europæisk ansigt på tingene.

I mellemtiden leverede amerikanerne selvfølgelig reel hjælp særdeles omgående. Og hvilken tak fik de? De blev af en fransk minister beskyldt for at have besat landet. Det er nu indlysende, hvordan amerikanerne altid får uret i Parlamentet. Hvis de griber ind, er de imperialister. Hvis de ikke griber ind, er de isolationister.

Jeg vil forholde mig passivt og spørge, om EU ikke har mere presserende anliggender tættere på Europa end at bekymre sig om, hvorvidt det får sat sit flag på ting i Caribien. Grækenland er på randen af kollaps. Vi er ved at give mandat til en redning, der er i klar strid med artikel 125 i traktaterne. Når vi har bragt orden i eget hus, vil vi måske være i en position, hvor vi kan tillade os at belære andre.

 
  
  

Beslutningsforslag B7-0078/2010

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). – (SK) Hr. formand! Menneskerettighedssituationen i Iran forværres fortsat trods Parlamentets beslutning af 22. oktober om Iran, der efter min mening ikke har sikret det forventede moralske pres. Særlig chokerende og beklagelig er henrettelsen af mindreårige kriminelle, hvoraf der nu er blevet henrettet 140 i Iran. Et nyligt tilfælde var f.eks. den 17-årige Mosleh Zamani i december 2009.

Det ser desværre ud til, at henrettelsen af børn ikke er en politisk prioritet på den internationale dagsorden. Iran bærer ingen konsekvenser for at fortsætte denne afskyelige praksis, selv om Den Islamiske Republik Iran har undertegnet FN's konvention om barnets rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Jeg opfordrer derfor EU til at iværksætte specifikke og beslutsomme foranstaltninger og udnytte Lissabontraktatens nye muligheder fuldt ud.

 
  
MPphoto
 

  Marco Scurria (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige noget, fordi den italienske ambassade og andre ambassader, som det blev sagt tidligere, i går blev angrebet i Teheran.

Som følge deraf bør Parlamentet og EU også overveje at udtrykke solidaritet, formelt om muligt, med vores land og alle de lande, der er blevet ramt af dette angreb. Vi bør også udsende klare signaler, og jeg anmoder derfor officielt om, at Europa ikke er til stede ved fejringen af årsdagen for den islamiske revolution i Iran, og at dette bør være et klart signal fra os til de iranske myndigheder.

Jeg siger også dette på en særlig dag for italienere, fordi dagen i dag er mindedagen. Derfor bærer jeg som mange italienere – herunder forhåbentlig Dem, hr. formand – denne trefarvede roset til minde om de mange italienere, der blev udstødt på denne dag og tvunget til at forlade deres eget land.

Gennem denne mindegestus vil jeg gerne udtrykke vores solidaritet med alle, som kæmper for demokrati og frihed i Iran. Jeg opfordrer derfor vores myndigheder til ikke at deltage i fejringen af årsdagen for den islamiske republik.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Det er vigtigt, at vi gennem vores afstemning i dag tydeligt har tilkendegivet, at vi insisterer på, at Irans atomprogram skal bringes under international kontrol, selv om det iranske parlament blokerer for ratificeringen af traktaten om ikke-spredning af kernevåben. Formandskabet skal sikre, at dette spørgsmål medtages på dagsordenen for Sikkerhedsrådets næste møde. Jeg glæder mig over aftalen om, at Baroness Ashton skal protestere mod hændelsen på den italienske ambassade, fordi dette ikke kun involverer Italien, men hele EU. Vores erklæring i dag viser også, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet taler med én stemme. Det glæder mig, at vi er nået til enighed om, at handelsaftalen med Iran skal gøres betinget af forpligtelser vedrørende sikkerhed og menneskerettigheder.

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Tatarella (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Angrebet mod de europæiske ambassader, navnlig den italienske ambassade, og truslerne mod den italienske premierminister er en særdeles alvorlig hændelse, der bør resultere i en tilrettevisning. Den systematiske undertrykkelse af enhver opposition i Iran er efter vores mening endnu mere alvorlig, og det samme gælder i endnu højere grad Irans atomprogram.

Alt dette har til dels været muligt som følge af Vestens afventende og overtolerante holdning. Nu hvor også præsident Obamas udstrakte hånd er blevet hånligt afvist, kan Vesten ikke andet end at varsle og omgående indføre en effektiv og streng sanktionsordning, som alligevel er selektiv, så den ikke rammer befolkningen.

Jeg er opmærksom på, at Rusland og Kina er imod sanktioner, men EU skal på enhver mulig måde søge at overtale disse lande til at acceptere sanktioner, som er et alternativ til indsættelse af militæret.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Det er indlysende, at situationen i Iran har udviklet sig til en krise. Siden præsidentvalget har der været demonstrationer med meget hårdhændet behandling af oppositionen og krænkelser af menneskerettighederne, og dertil kommer kernevåbentruslen, som er enorm for Mellemøsten og især Israel, men også for hele Europa.

Det lader til, at vi i EU er ude af stand til at tale med Iran. Måske er det på grund af kulturforskelle, for shiitisk teologi og europæisk humanisme, tænkningen efter oplysningstiden, ligger langt fra hinanden. Derfor må vi finde nye veje.

Under alle omstændigheder skal vi stå fast og forsvare de europæiske værdier, også i vores forbindelser med Iran. Desuden skal vi sætte alt ind på at gøre det klart for Iran, hvad der tæller for os, nemlig demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed. Da vi nu har vedtaget denne beslutning, er det meget vigtigt, at den også bliver oversat til farsi og arabisk, som er de to vigtigste sprog, der tales i Iran, så alle kan få kendskab til, hvilken styreform og hvilke retningslinjer EU ønsker i landet.

 
  
MPphoto
 

  Ryszard Czarnecki (ECR).(PL) Hr. formand! Jeg støttede beslutningen om Iran i bevidstheden om, at Iran er et af verdens og Europas største problemer og en af de største udfordringer. Men jeg støttede ikke de ændringsforslag, der blev stillet af nogle af medlemmerne, som ville fremstille Iran som Vestens fjende. Vi bør huske på Irans betydningsfulde kultur og historie. Det er muligt, at de nuværende myndigheder i Iran nægter den betydningsfulde historie og kultur. Vi bør opfatte Irans fremtidige myndigheder som en partner. Vi får hele tiden oplysninger om flere henrettelser og dødsdomme. Vi skal have en grundlæggende menneskelig solidaritet med dem, der ønsker et bedre Iran, et Iran, der bliver Vestens partner og ikke dens fjende.

 
  
MPphoto
 
 

  Gianni Vattimo (ALDE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg undlod at stemme om beslutningen om Iran af to hovedårsager.

Den første årsag er konkret. I beslutningen bliver det taget for givet, at det var svindel, der førte til, at præsident Ahmadinejad vandt valget. Det er på ingen måde bevist, og desuden erklærede en så betydningsfuld person som præsident Lula for nylig, at han mente, at disse påstande var latterlige.

Den anden årsag er, at Iran konstant trues med USA's og Israels militære intervention, og det indgår heller ikke i vores betragtninger. Jeg mener, at det i en afbalanceret beslutning med henblik på fred i regionen ikke bør antydes, at man tolererer en nært forestående krig, før den bryder ud.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0029/2010

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! Jeg støttede denne beslutning, fordi jeg også mener, at EU's eksisterende lovgivningsramme om menneskehandel ikke har været særlig effektiv og ikke er blevet gennemført tilstrækkeligt. Vi er nødt til at tage dette emne op gang på gang.

Det er beklageligt, at 16 medlemsstaters parlamenter ikke har forstået betydningen af menneskehandel, og at de ikke har fundet det nødvendigt at ratificere og vedtage Europarådets konvention om menneskehandel fra 2005. Det gælder desværre også Estlands parlament. Jeg håber, at den beslutning, som vi har vedtaget i dag, vil sende et signal og minde dem om, hvor vigtigt det er at fokusere på at bekæmpe menneskehandel og forhindre, at flere bliver ofre for den.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE).(CS) Hr. formand! Jeg vil benytte lejligheden til at rose Edit Bauer og Simon Busuttil, som forhandlede ihærdigt om kompromiserne og dermed gav mig mulighed for at stemme for beslutningen, og det glæder mig, at selv Socialdemokraterne holdt, hvad de lovede. I beslutningen er de følsomme emner fra Det Europæiske Folkepartis program nu medtaget. Det gælder f.eks. støtte til dem, der yder bistand til mennesker på grænsen, hvad angår udnyttelse af dem til handel, og fastsættelse af betingelserne for opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og familiesammenføring.

 
  
MPphoto
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE).(PL) Hr. formand! Vi lever i det 21. århundrede og opfatter os selv som civiliserede nationer, men problemet med menneskehandel er endnu ikke løst, det er tværtimod stigende. Ofrene for menneskehandel er især kvinder og børn, og den dermed forbundne straf er ikke hård nok til at stoppe menneskehandlerne. Europa skal gribe stærkere ind for at standse denne skændige aktivitet. Derfor støttede jeg beslutningen, hvor der kræves effektive midler til bekæmpelse af dette fænomen og bedre koordination af medlemsstaternes og de relevante operationelle EU-organers aktioner i håb om, at det kan få gavnlige virkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Hr. formand! Menneskehandel er altid umenneskelig. Det er meget vigtigt, at vi i Europa omsider tager konkrete skridt til at bekæmpe den.

Jeg stemte naturligvis for denne beslutning, men det bekymrer mig, hvad den kommer til at betyde i praksis. Letter vi blot vores samvittighed ved at have formuleret denne beslutning? Det er ikke godt nok, for der kræves konkrete tiltag.

Menneskehandel er også stadig et alvorligt problem i EU. Vi skal gøre alt for at bekæmpe menneskehandel, som især går ud over børn og kvinder. Derfor håber jeg, at EU og ligeledes medlemsstaterne vil træffe konkrete foranstaltninger og begynde at gribe ind. Som sagt er menneskehandel altid umenneskelig, og den menneskelige værdighed er en værdi, der ikke må bringes i fare. Som europæere skal vi altid og under alle omstændigheder forsvare den.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0064/2010

 
  
MPphoto
 

  Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Vi ville meget gerne have vedtaget en stærkere beslutning om København end den, vi har vedtaget i dag. Alligevel stemte vi for den, for vi mener, at det er afgørende, at Parlamentet giver udtryk for sin store skuffelse over den aftale, der blev resultatet i København. Aftalen er ikke bindende, selv om der er et stiltiende eller erklæret tilsagn om, at vi skal nå frem til en bindende aftale i løbet af i år. Men problemet forværres, tiden går, og vi skal tage dette erklærede tilsagn alvorligt.

Det er baggrunden for, at jeg vil opfordre EU til at ophøre med at bruge andre som en undskyldning. Det er meget let at undlade at handle, fordi andre ikke gør noget. Vi har imidlertid indtaget en stærk holdning, og den skal vi tage udgangspunkt i. At finde på undskyldninger er uansvarligt og uforsvarligt. Der er mange ting, vi kan gøre for at fastholde vores stærke holdning. Et skridt kunne være at ændre EU's budget for at sikre, at vi selv har midler til bekæmpelse af klimaændringer. Det er endnu ikke sket. Et andet skridt kunne være at afsætte flere midler til hjælp for udviklingslande i stedet for at afskaffe eller skære ned på den eksisterende humanitære bistand. Ellers vil der være tale om et kynisk forsøg på at løse problemerne forbundet med klimaændringer og samtidig udløse og ignorere andre problemer, der bringer deres overlevelse i fare. Vi kan ikke løse nye problemer uden nye ressourcer.

Derfor skal vi forpligte os, og vi kan ikke tillade os at trække tiden ud. Vi indtog en fast holdning i København. Den skal vi kunne leve op til, for det drejer sig om reelle problemer og levende mennesker, og vi skal tage fat på problemerne nu. Det er grunden til, at vi påtager os dette ansvar her i dag.

 
  
MPphoto
 

  Alajos Mészáros (PPE).(EN) Hr. formand! Det glæder mig at støtte denne beslutning.

Topmødet i København var på mange måder en skuffelse. Navnlig var EU ikke i stand til at præsentere en samlet og effektiv tilgang til håndtering af klimaændringerne eller til at styrke sin ledende politiske stilling på dette område. Jeg mener, at vedtagelsen af denne beslutning er afgørende for at vise, at EU er fast besluttet på at føre an på internationalt plan i kampen mod klimaændringerne. Vi skal forbedre og fremme flere aktiviteter med henblik på håndtering af klimaændringerne.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Hr. formand! Personligt mener jeg, at det er helt forkert kun at fokusere på at reducere CO2-emissionerne for at bekæmpe klimaændringerne. For det første glemmer mange mennesker, at forskningen i årsagerne til klimaændringerne stadig er i sin vorden, og for det andet er det fuldstændig ukorrekt og uvidenskabeligt at definere klimaændringer som et fænomen, der kun har én årsag. Verden bliver ikke bedre af, at der kun sættes fokus på CO2.

Jeg mener, at det er vigtigere at fokusere på at spare på ressourcerne. Hvis vi skærer ned på forbruget af fossile brændstoffer og gør mere brug af vedvarende råstoffer og energi, begrænser vi vores påvirkning af miljøet, vi forbedrer effektiviteten, og vi skaber en bedre verden for vores børn og børnebørn. En mere effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcerne er en langt mere værdifuld tilgang for os, vores samfund og miljøet end blot at reducere CO2-emissionerne for enhver pris.

 
  
MPphoto
 

  Anja Weisgerber (PPE).(DE) Hr. formand! Som det allerede er blevet nævnt, var klimaforhandlingerne i København en skuffelse for EU. Resultatet var langt fra EU's position og fra den position, som vi skal befinde os i for at beskytte klimaet. Det eneste positive er anerkendelsen af målet om 2 °C, da det kan føre til de fornødne reduktionstilsagn.

Nu må vi spørge os selv, hvad vi kan lære af de fejlslagne forhandlinger, og hvad der nu skal ske. Det er vigtigt at have en tænkepause og at se kritisk på de forskellige dele af den strategi, vi har fulgt. Vi må spørge os selv, hvordan vi kan gøre fremskridt sammen med andre stater. Hvordan kan vi sikre, at EU også er med, når USA, Kina og Indien mødes for at forhandle om et kompromis? Hvordan kan vi forhandle mere effektivt med udviklingslandene og de nye økonomier? Er det vigtigt, at disse forhandlinger finder sted under FN's auspicier?

Til sidst vil jeg sige, at jeg er meget glad for, at jeg kunne stemme for beslutningen, for efter min opfattelse understreger den fortsat den førende rolle, som EU spiller. Nu skal vi besvare disse spørgsmål og fortsætte ad samme vej, både set i et internt og et internationalt perspektiv.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Forslaget til beslutning om resultatet af klimatopmødet i København var resultatet af et intenst arbejde udført af medlemmer af en række udvalg og hænger sammen med den langsigtede strategi for en ægte grøn politik i overensstemmelse med EU's økonomiske mål i en globaliseret verden. Jeg må imidlertid protestere imod den række af uansvarlige ændringsforslag fra Socialdemokraterne og De Grønne, navnlig forsøgene på at forhøje de aftalte langsigtede emissionsreduktionsmål til 40 %, forbuddet mod atomkraft og den europæiske overgangsbeskatning for klimaændringer. Jeg bryder mig heller ikke om ECR-Gruppens nedtoning af klimaændringerne, og jeg er vred over den absurde kritik af den danske statsminister, som burde takkes for den grundige forberedelse af topmødet i København.

 
  
MPphoto
 

  Albert Deß (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod beslutningsforslaget, fordi det efter min opfattelse mangler nogle vigtige oplysninger. I den senere tid har der været stadig flere rapporter om, at klimaforskere har forfalsket data. Det er vigtigt, at vi diskuterer det og giver udtryk for vores holdning.

For at undgå misforståelser vil jeg sige, at jeg i mange år har gået ind for, at vi begrænser vores forbrug af fossile brændstoffer og dermed vores miljøpåvirkning. Jeg forstår imidlertid ikke det skræmmebillede, der forbindes med ordet "klimaændringer". Jeg har oplevet meget i min lange løbebane som politiker. I begyndelsen af 1980'erne sagde folk, at der ikke ville være nogen træer tilbage i Tyskland i 2000, men Tyskland er grønnere end nogensinde. Det er rigtigt, at klimaet ændrer sig, men det er sket gennem hele historien, og det vil det også gøre i fremtiden. Derfor stemte jeg imod dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! På sin allerførste pressekonference efter at han var blevet udnævnt til formand for Det Europæiske Råd, glædede Herman Van Rompuy sig over, at 2009 var det første år med global styring, og han forventede især, at topmødet i København ville blive et skridt hen imod global økonomisk styring af jordkloden.

Det er en skam, at nogle mennesker har udnyttet miljødagsordenen til at fremme en anden dagsorden, som bunder i et ønske om at tage magten fra valgte nationale politikere og koncentrere den i hænderne på internationale teknokratier.

Tragedien er ikke bare, at vi bliver mindre demokratiske, men også at vi ikke får den konsensus, som vi kunne have haft i spørgsmålet om håndtering af miljøproblemer. Venstrefløj eller højrefløj, konservativ eller socialdemokrat, vi er alle sammen enige om, at vi ønsker en diversificeret energiforsyning, og at vi ikke ønsker, at forurenende stoffer sendes ud i atmosfæren, men der anvendes kun en type politikker – nemlig politikker, der omfatter statisme og korporatisme – så politikker, der politisk og samfundsmæssigt har slået fejl, anvendes nu på miljøet. Miljøet er alt for vigtigt til at blive overladt til venstrefløjen.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Når vi lytter til debatten i Parlamentet, er der mange medlemmer, som beklager, at der ikke blev lyttet til EU under drøftelserne i København for nylig.

Måske bør vi overveje hvorfor. Lad os se på vores egen adfærd her i Europa-Parlamentet. For det første har Europa-Parlamentet to bygninger. Vi kommer til Strasbourg, og vi har lys og varme på denne bygning, når vi ikke er her – det er groft hykleri. Udgiftsordningen er indrettet således, at medlemmerne af Europa-Parlamentet tilskyndes til at tage taxi og bil med chauffør, men hvis man forsøger at benytte offentlige transportmidler, får man ingen transportgodtgørelse. Det er hyklerisk. Hvis man kigger på Parlamentets bygninger om aftenen, vil man kunne konstatere, at lyset stadig er tændt, og at der ikke er sparet på det. Tænk på den fælles landbrugspolitik, som mange medlemmer af Europa-Parlamentet støtter, og som ikke blot skader udviklingslandenes økonomi, men også miljøet.

Så før vi prædiker for resten af verden, må vi bringe orden i vores eget hus.

 
  
MPphoto
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE).(FI) Hr. formand! Jeg støttede ændringsforslag 43, hvor alle blev opfordret til at bemærke de seneste klimaskandaler. Disse skandaler har langt alvorligere følger, end Parlamentet ønsker at tro. Vi må kunne stole på uafhængig videnskabelig forskning, for ellers er der intet grundlag for vores politiske beslutningstagning.

Jeg har beskæftiget mig med klimaændringer i de 10 år, jeg har været medlem af Europa-Parlamentet. Jeg har fremmet en klimapolitik for Europa gennem en lovgivning om handel med emissionsrettigheder, der ikke blot ville være ambitiøs, men også rationel, så vi ikke bare flyttede emissionerne fra et sted til et andet. Vores nuværende strategi er bureaukratisk og ineffektiv. Vi optræder ikke som foregangsmænd, og vi bør ikke fortsatte ad den vej, vi har fulgt tidligere.

Det værste af det hele er, at EU ikke følger med i, hvad der sker inden for klimaforskningen lige nu. Vi har foreslået panikløsninger, der bygger på forvanskede oplysninger. De fejlagtige påstande i rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer er så alvorligt et problem, at vi bør kræve, at Rajendra Pachauri træder tilbage som leder af IPCC, og revurdere, hvad vi ved om klimaændringernes udvikling som følge af menneskelige aktiviteter, og hvor effektive vores politiske tiltag har været i den forbindelse.

 
  
MPphoto
 

  Bruno Gollnisch (NI).(FR) Hr. formand! Parlamentets beslutning viser, vores institution på dette som så mange andre områder ikke har nogen som helst dømmekraft, hvad angår de dogmer, vi bliver bombarderet med.

Mange eksperter mener faktisk, at den berygtede hockeystavformede eksponentielle kurve over den globale opvarmning i virkeligheden er et grafisk påfund. Gletsjere smelter ikke overalt. I hvert fald smelter de ikke i Himalaya i modsætning til det, som IPCC meddelte. Vandstanden er ikke ved at stige og dække Bangladesh, tværtimod. Gangesdeltaet stiger som følge af alluviale dannelser. Isbjørne, som siges at være ved at forsvinde, har aldrig formeret sig så stærkt som i dag. Der har flere gange gennem historien været skift mellem varme og kolde perioder, også for forholdsvis kort tid siden, uden at det havde noget med menneskelig aktivitet at gøre. Ændringerne skyldes sandsynligvis astronomiske forhold og har ikke noget med de påståede drivhusgasser at gøre.

Indtil disse spørgsmål er besvaret, kan vi kun tro, at dette er et fantastisk ideologisk dogme, der skal begrunde indførelsen af en verdensregering.

 
  
MPphoto
 
 

  Giommaria Uggias (ALDE). (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte for ændringsforslag 12, ved at fastslå, at Italia dei valori er imod produktion af atomenergi.

Allerede under valgkampen argumenterede vi imod dette følsomme emne, og det indgår i vores program. Nu gør vi en ihærdig indsats for at forfølge målet, hvilket vi bekræftede på vores kongres i Italien for nylig. Vi har indledt en omfattende kampagne for at fremme en folkeafstemning imod en lov fremsat af den italienske regering, der fuldstændig tilsidesætter en flertalsafgørelse, som italienerne allerede har truffet ved en folkeafstemning.

Det gør vi, fordi vi vil have en ren fremtid med vedvarende energi, der er baseret på sol og vind. Det gør vi som sagt primært, fordi vi ønsker, at det er den italienske befolkning, der bestemmer, og ikke det lille mindretal, som nu sidder i det italienske parlament.

 
  
  

Betænkning: Leonardo Domenici (A7-0007/2010)

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Netop nu, hvor Massachusetts' indbyggere har stemt imod overdreven beskatning og overdreven statslig styring, pralede vores egne indstillede kommissærer med deres planer om at harmonisere beskatningen i EU og skabe en særskilt indtægtsstrøm til Bruxelles. Hvordan skal vi forklare den forskel på de to sammenslutninger?

Det lader til, at forklaringen skal findes i de to statssamfunds grundlæggende dna. USA blev grundlagt som følge af en folkelig opstand mod et fjernt og autokratisk styre og mod høj beskatning, mens EU naturligvis – i første linje af artikel 1 i dets grundtraktat - forpligter sig til en stadig snævrere sammenslutning. Dermed modsætter det sig på det kraftigste konkurrencen, den eksterne kurve, som er den største begrænsning på statsmagten. Det er grunden til, at vi nu ser denne intolerance – hvor EU handler i overensstemmelse med sine grundlæggende doktriner – over for skattekonkurrence camoufleret som et angreb på skattely, der i virkeligheden er jurisdiktioner, som har haft et mere effektivt system og har haft lavere skatter. Sandheden er, at skattekonkurrence – skattely, om De vil – er den vigtigste metode til at holde statsmagten lille og borgeren stor og fri.

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR).(EN) Hr. formand! Nu er det på tide at spørge, hvorfor der er så meget fokus på beskatningsspørgsmål, skattesamarbejde og skattekonkurrence.

Svaret får man ved at se på de faktiske forhold i en række medlemsstater. Der er lande, som har oparbejdet stor gæld. I Det Forenede Kongerige har den britiske regering brugt penge, som den ikke har, og nu må den lukke et enormt hul i budgettet. Selv inden finanskrisen var det kendt, at der var lande, som ikke opkrævede skatter nok til at dække de offentlige tjenesteydelser, som de pågældende landes borgere havde behov for. Vi bruger også skatteydernes penge til at understøtte virksomheder, der ikke kan klare sig og ledes dårligt, og dårligt ledede banker.

Hvad bør vi egentlig gøre? Vi bør først og fremmest tilskynde til en løsning på alle de nævnte problemer, men vi må heller aldrig glemme, at skattekonkurrence er en meget positiv ting, fordi den tilskynder regeringerne til at tage færre af vores penge og til at levere tjenesteydelser til borgerne mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vicky Ford (ECR).(EN) Hr. formand! I dag har Parlamentet stemt for et dokument om skattesvig og skatteunddragelse, som min gruppe ikke støttede. Selv om jeg fuldt ud støtter mange foranstaltninger, som er blevet foreslået for at stoppe skattesvig og skatteunddragelse, gik dette dokument langt videre, og det skaber tre store problemer.

For det første må indsatsen mod dem, der begår svig, ikke misbruges til at øge skatteharmoniseringen i Europa over for os, der betaler vores skatter ærligt og redeligt. Parlamentet har længe forsvaret medlemsstaternes ret til selv at fastsætte deres selskabsskatter, og der bør vi vedblive med.

For det andet foreslås der en EU-afgift på beskatningsområder. I Parlamentet har vi modsat os planer om EU-skatter.

Det tredje problem vedrører informationsudveksling. Det er rigtigt, at vi bør udveksle oplysninger, men vi bør altid overveje hvor mange, til hvilket formål og til gavn for hvad, og vi må ikke behandle alle sager ens.

 
  
  

Betænkning: Marc Tarabella (A7-0004/2010)

 
  
MPphoto
 

  Astrid Lulling, for PPE-Gruppen.(FR) Hr. formand! Det er en skam, at et entusiastisk flertal i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling gør et ihærdigt forsøg på at overfylde vores holdning til Kommissionens årsberetning om lige muligheder for kvinder og mænd i Den Europæiske Union med overvejelser og krav, som virker mod hensigten for kvinderne og bl.a. forringer deres beskæftigelsesmuligheder.

Selv om nogle overvejelser kan være velmente, må vi ikke glemme, at for meget beskyttelse ødelægger al beskyttelse. Men anstødsstenen for min gruppe var igen retten til fri abort af sociale årsager, der præsenteres som en let metode til fødselskontrol.

Vores gruppe er ikke uenig i, at kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Vi mener også, at især unge piger skal informeres bedre om seksuel og reproduktiv sundhed. Men at tekstens forfattere i samme sætning kræver "let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse", viser, at de ikke foretager den vigtige sondring mellem disse to tjenester og sidestiller dem i forbindelse med fødselskontrol. Det er vi ikke enige i.

Desuden henhører abortlovgivning i henhold til nærhedsprincippet under medlemsstaternes kompetenceområde. Derfor skal vi i EU ikke blande os i det. Vi er gået langt for at komme til enighed med ordføreren for betænkningen, hr. Tarabella, og det har vi gjort med henblik på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, som endnu ikke er bragt til ophør.

Jeg beklager, at et flertal i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling – og desværre også i Parlamentet – har forsøgt at sætte gang i politiske og ideologiske stridigheder i stedet for at fokusere på det, der burde have været hovedmålet med vores aktiviteter, nemlig at stræbe efter at opnå ligebehandling og lige muligheder for mænd og kvinder. Af disse årsager har min gruppe desværre ikke været i stand til at stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek (PPE).(PL) Hr. formand! Jeg stemte også imod denne betænkning. Det gjorde jeg, selv om jeg støtter ligestilling. Jeg kan imidlertid ikke acceptere, at abort i betænkningen behandles som en uomtvistelig ret og – som fru Lulling sagde – som en metode til fødselskontrol. Sådan opfattes abort ikke i Polen. Jeg er overbevist om, at det er vores egen sag, hvad vi mener om abort. Det er også farligt, at betænkningen krænker nærhedsprincippet, og at det netop sker på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE).(PL) Hr. formand! Ligestilling mellem mænd og kvinder er et vigtigt emne. Der er opnået meget, men der er stadig områder, hvor kvinder behandles dårligere end mænd. Vi tjener stadig mindre, kvinder er i større risiko for fattigdom, og det er vanskeligere for kvinder at få en akademisk karriere eller en karriere i erhvervslivet. Parlamentet nævner disse problemer i sin betænkning, og det understreger nødvendigheden af at indføre specifikke foranstaltninger, der kan sikre, at mænd og kvinder deltager på lige fod på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse.

Jeg beklager, at jeg ikke kunne støtte dette forslag. Jeg stemte imod betænkningen, fordi den indeholder formuleringer, der tager sigte på at give adgang til abort i hele EU. For det første er det noget, som kun medlemsstaterne kan beslutte. For det andet er uønsket graviditet et enormt problem, men vi kan ikke indføre lovgivning, hvor abort opfattes som gratis prævention. Jeg er heller ikke enig i, at abort kan fritage folk fra at tænke over følgerne af og ansvaret forbundet med at blive seksuelt aktiv. Jeg mener, at menneskelivet fortjener bedre.

 
  
MPphoto
 

  Tiziano Motti (PPE) . – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag satte vi os for at styrke kvindernes rolle i samfundet.

Denne beslutning indeholder mange punkter, som jeg er enig i, og jeg må sige, at mange af dem vedrører mine egne politiske aktiviteter, navnlig spørgsmålene om adgang til arbejdslivet og beskyttelse af kvinder mod enhver form for vold.

Jeg må dog påpege, at denne beslutning også er blevet en suppe, hvor en dygtig kok har forsøgt at tilsætte – eller rettere sagt, har tilsat – meget forskellige ingredienser. F.eks. tales der om vold, om beskyttelse mod vold. Det efterfølges af en enkelt linje om svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse, abort, og det er faktisk to emner, som er meget forskellige, og som skal behandles meget forskelligt. I forbindelse med abort må vi f.eks. overveje vores holdning til livets ukrænkelighed.

Dette valg har betydet, at jeg ikke har kunnet stemme for beslutningen, og at jeg har været nødt til at undlade at stemme. Jeg mener, at denne omhyggeligt udarbejdede strategi, som tager sigte på at opnå konsensus blandt politikere og medier, ikke varetager de europæiske kvinders interesser.

 
  
MPphoto
 

  Siiri Oviir (ALDE).(ET) Hr. formand! I modsætning til de foregående talere var jeg et af de 381 medlemmer af Parlamentet, der støttede vedtagelsen af dette udkast til betænkning, og det er 10 gange flere end antallet af medlemmer i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. Ligeret, lige muligheder og ligestilling mellem mænd og kvinder i hverdagen er utvivlsomt i alles interesse. Ligestilling mellem kvinder og mænd er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for, at EU's generelle mål kan nås, og at vores eget potentiale kan udnyttes rationelt.

At vi i dag har talt om dette i 40 år, viser blot, at dette spørgsmål er komplekst og mangesidet, og at der kræves en integreret politik for at løse disse problemer. Jeg håber, at dette ikke bare er endnu en strategi på papiret, og derfor vil jeg understrege noget, som også er understreget i betænkningen, nemlig betydningen af gennemførelse og overvågning.

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg stemte heller ikke for den kontroversielle og uafbalancerede betænkning af hr. Tarabella om ligestilling mellem mænd og kvinder, og jeg beklager, at 381 medlemmer, dog ikke medlemmerne af Det Europæiske Folkeparti, stemte for betænkningen. Måske har de ikke læst den. En række forslag vedrører forhold, som henhører under medlemsstaternes enekompetence, navnlig vedrørende deres familievenlige politikker og etisk følsomme områder. Og ønsker de virkelig at oprette og finansiere en eller anden ny institution til overvågning af vold mod kvinder i EU? Ved de da ikke, at EU har instrumenter, et kontor og lovgivning for overvågning af overholdelsen af både mænds og kvinders menneskerettigheder? Mener de virkelig, at der er behov for et charter om kvinders rettigheder ud over det allerede eksisterende bindende charter om grundlæggende rettigheder, der gælder for alle europæiske borgere? I betænkningen henvises der også til de såkaldte Barcelonamål, selv om de er i strid med eksperternes anbefalinger, fordi spædbørn og småbørn har behov for at blive passet hele dagen i hjemmet, ikke at blive parkeret i vuggestuer på grundlag af anbefalinger fra Barcelona. Vuggestuer bør kun være en nødløsning. Betænkningens henstillinger er ganske vist ikke bindende, men menneskelig dumhed smitter, og derfor bør Parlamentet ikke støtte sådan noget. Der var kun 75 stemmeundladelser, og det glæder mig, at 253 medlemmer af Folkepartiet stemte imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Romtraktaten indeholder en enkelt sætning om dette emne, hvor princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde fastsættes. Det lyder jo ganske ligetil. Vi tror alle sammen, at vi forstår, hvad det betyder.

Men det, der er sket i de efterfølgende årtier, er, at Domstolen ved hjælp af en proces med retslig aktivisme gradvist har udvidet betydningen af den sætning ud over alt, hvad ethvert fornuftigt menneske kunne forestille sig. Først fastslog den, at "lige løn" betød lige pensionsrettigheder, lige ferier osv. Dernæst fastslog den, at "samme arbejde" var arbejde af samme værdi. Hvordan skal en arbejdsgiver afgøre det? Er det et spørgsmål om, hvor hårdt det ser ud til, at nogen arbejder? Skal de medregne tilgængeligheden af tilstrækkeligt kvalificerede ansøgere? Så blev det i South-West Trains-sagen i Storbritannien udvidet til at omfatte rettighederne for samlevere af samme køn. Nu taler vi om reproduktive rettigheder.

Der er et argument for alle disse ting. Man kan mene, at staten ikke bør regulere aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, eller man kan mene, at en sådan lovgivning er påkrævet. Men uanset hvad man mener, er det et argument, der skal fremføres af valgte repræsentanter, som vi kan stemme for eller imod. Det er skandaløst, at det er en domstol, der skal påtvinge os dem. En ret med en mission er en trussel, en højesteret med en mission er et tyranni.

 
  
MPphoto
 

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE).(PL) Hr. formand! Mit efternavn er også meget vanskeligt – Skrzydlewska – men jeg er vant til, at kun få mennesker kan udtale det korrekt.

Under afstemningstiden i dag stemte vi om betænkningen om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2009. Men i henstillingerne vedrørende problemer forbundet med forskelsbehandling af kvinder og deres vanskeligere situation på arbejdsmarkedet blev medlemsstaterne opfordret til at fremme universel adgang til abort og seksuelle og reproduktive sundhedstjenester. Jeg vil gerne påpege, at spørgsmål vedrørende abort skal afgøres af de enkelte medlemsstater. Derfor stemte jeg imod betænkningen ved den endelige afstemning, for jeg mener ikke, at vi i kampen for ret til ligebehandling af kvinder og mænd må gøre denne ret afhængig af valg i seksuelle spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Hr. formand! Jeg er meget tilfreds med, at De Kristelige Demokrater i Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har stemt imod denne skrækkelige ideologiske betænkning, som Socialdemokraterne, kommunisterne, De Grønne og især De Liberale har forelagt. Den er et angreb på de ufødte børns ret til livet og et angreb på nærhedsprincippet. Jeg er især forfærdet over den måde, hvorpå De Liberale er blevet venstrefløjens stikirenddrenge og har handlet i strid med nærhedsprincippet.

Denne type betænkning svækker befolkningens og kandidatlandenes tiltro til os. Nogle af de ideologiske elementer vedrørende Kroatien og Makedonien i statusrapporterne er også til skade for os. Det er grunden til, at vi over for borgerne må redegøre klart for den gældende fællesskabsret, som jeg går fuldt ud ind for, for EU's ansvar og for farligt ideologisk sludder. Jeg vil bygge videre på den metafor, som min italienske kollega introducerede, og sige, at vi naturligvis er for suppen, men imod at blande cyanid i den.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0069/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg vil fortælle historien om to afrikanske lande. I 1978 forbød Kenya elefantjagt, og den beslutning blev efterfulgt af en næsten total udryddelse af elefantflokkene i Kenya. På omtrent samme tidspunkt – i 1979 – besluttede Rhodesia, som det stadig hed dengang, at elefanterne tilhørte den ejendom, som de strejfede om på. Resultatet var, at antallet af elefanter eksploderede.

I Parlamentet opfatter vi ikke elefanten på samme måde som afrikanerne. Vi er ikke truede af den, den tramper ikke vores afgrøder ned, den ødelægger ikke vores landsbyer, og den skader ikke menneskers sundhed. Den eneste måde, hvorpå lokalbefolkningerne kan hindres i at gøre det logiske, som er at fjerne en farlig trussel, er at give dem et incitament til at behandle den som en vedvarende ressource. Det var jo det, som Rhodesia – det nuværende Zimbabwe – gjorde med held. Miljøpolitikken bør anerkende den grundlæggende aristoteliske visdom om, at hvad ingen ejer, bryder ingen sig om.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0067/2010

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE).(SL) Hr. formand! Jeg går ind for Kroatiens medlemskab af EU, men det må ikke ske på bekostning af Sloveniens nationale interesser. Jeg tænker naturligvis på grænsestriden mellem Slovenien og Kroatien. Dette er ikke bare et abstrakt begreb, det har betydning for menneskers liv.

Her i Strasbourg har Europa-Parlamentet opfordret det slovenske parlament til at ratificere voldgiftsaftalen hurtigst muligt. Det er jo indblanding i det slovenske parlaments anliggender. Jeg spekulerer på, om nogen har spurgt sig selv, hvorfor Slovenien ikke allerede har ratificeret aftalen. Til det kan jeg sige, at alle de parlamentariske grupper i august 2007 sagde, at en løsning skulle være i overensstemmelse med princippet om retfærdighed.

Jeg spekulerer naturligvis også på, hvorfor nogen skulle have indvendinger imod dette princip. Alligevel ligger det ikke til grund for voldgiftsaftalen. Jeg har stemt imod beslutningsforslaget, fordi det ikke afspejler dette princip.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Det var mig en glæde i dag at støtte betænkningen om Kroatiens vigtigste fremskridt med henblik på tiltrædelse af EU. Der er langvarige forbindelser mellem tjekkerne og kroaterne. Titusinder af familier besøger hvert år landet og har venner der. Betænkningen er meget positiv for os, fordi den viser, at Kroatien vil være klar til medlemskab til næste år. Jeg mener ikke, at ratifikationsprocessen i forbindelse med tiltrædelsesaftalen vil blive forstyrret af nogen af de interne politiske kampe mellem EU-27, der ledsagede Lissabontraktaten, og jeg er overbevist om, at Sloveniens og Kroatiens parlamenter vil finde en retfærdig løsning på deres grænsestridigheder.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0065/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE).(CS) Hr. formand! Jeg skal gøre det kort. Dette er endnu en god betænkning for Balkan, for Makedonien gør også fremskridt hen imod opfyldelse af de politiske kriterier, som er en forudsætning for, at tiltrædelsesforhandlingerne kan begynde, og for en visumfri ordning med EU. Det har valget for nylig bidraget til. Det viste tydeligt, at borgerne i landet ønsker at være fælles om internationale standarder og fredelig sameksistens. Jeg tror også, at de demokratiske institutioner vil være i stand til at intensivere forhandlingerne med Grækenland om venskabelige løsninger på fælles problemer.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0068/2010

 
  
MPphoto
 

  Zuzana Roithová (PPE). (CS) Hr. formand! Jeg skal igen fatte mig i korthed. Vi har vedtaget en meget åbenhjertig betænkning om, hvordan Tyrkiet ansvarsfuldt kan ændre sin lovgivning i overensstemmelse med EU's model, og om, at de politiske kriterier på menneskerettighedsområdet, navnlig i forbindelse med kvinder og religiøse mindretal, endnu ikke er opfyldt, ligesom Cypernspørgsmålet endnu ikke er afklaret. Alligevel gik et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer ind for, at tiltrædelsesforhandlingerne skulle indledes for nogle år siden. Det glæder mig, at Tyrkiet bevæger sig i retning af demokrati og i retning af Europa, men jeg vil endnu en gang understrege, at det ville have været en bedre løsning for de økonomiske forbindelser at oprette et privilegeret partnerskab i stedet for at give Tyrkiet med dets befolkning på 70 mio. mennesker et tilsagn om tiltrædelse. Det ville også være mere reelt i betragtning af, at det må formodes, at en tiltrædelsesaftale alligevel ikke vil blive godkendt ved en fremtidig folkeafstemning.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Hr. formand! Det glæder mig, at Parlamentet med stort flertal har afvist Socialdemokratiets og De Grønnes forsøg på at fastsætte målet om fuldt medlemskab for Tyrkiet. Processen skal forblive åben, dvs. at den omgående skal ledes i retning af en skræddersyet særlig status eller et privilegeret partnerskab.

Tyrkiet er ikke et europæisk land, men det er vores vigtigste partner i Europas udkant. Det er grunden til, at vi ønsker et snævert samarbejde, men – og det er et svar til hr. Kreissl-Dörfler, som rejste spørgsmålet tidligere – uden at Tyrkiet indgår i EU's institutioner og uden fuld bevægelsesfrihed. Vi ønsker dog tæt økonomisk og politisk samarbejde. Dette er et meget præcist koncept, og jeg tror, at det er muligt at gennemføre det, for størstedelen af Tyrkiets og EU's befolkning går ikke ind for fuldt medlemskab. Derfor vil det være mere fornuftigt ikke at gøre os flere forgæves bestræbelser, men i stedet udelukkende fokusere på målet om partnerskab.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Hr. formand! Ethvert land, der gør sig bestræbelser på at tiltræde EU, skal ikke blot formelt opfylde, men også internt identificere sig med minimumskrav, hvad angår demokrati og respekt for menneskerettighederne.

Ifølge statusrapporten for 2009 er Tyrkiet stadig langt fra målet. Det har muligvis givet tilsagn om reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU's standarder og værdier, men dette er det fjerde år, hvor det har undladt at gennemføre de bestemmelser, der er en følge af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Det er efter min mening uacceptabelt at overveje medlemskab for et land, hvor kvindernes rettigheder og religionsfriheden, tankefriheden og ytringsfriheden krænkes, hvor tortur, forskelsbehandling og korruption tolereres, og hvor hæren fortsat blander sig i det politiske liv og udenrigspolitikken. Reformerne bør også omfatte reform af valgsystemet i form af en nedsættelse af grænsen på 10 % for at sikre et bedre pluralistisk demokrati.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: David Casa (A7-0008/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Sophie Briard Auconie (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen af hr. Casa om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler blev vedtaget af et meget stort flertal af medlemmerne, deriblandt mig. Med dette system bliver reglerne om momsfakturering forenklet som følge af den øgede harmonisering af de europæiske krav og den udbredte anvendelse af elektronisk fakturering. Dette direktivs ikrafttræden vil derfor tjene til at reducere de administrative byrder, der tynger virksomhederne, og til at intensivere bestræbelserne på at bekæmpe momssvig.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Dette forslag vedrører indførelsen af en ordning for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig, på fakultativ og eksperimentel basis. Ifølge Kommissionen er den påkrævet, fordi der stadig er mange tilfælde af momssvig, og Kommissionen råder også over oplysninger om påståede tilfælde af svig på området for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

På baggrund af disse oplysninger foreslås det i Parlamentets betænkning, at medlemsstater, der stemmer for denne ordning, skal være forpligtede til at gøre det samme med ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner.

Vi mener, at forslagets eksperimentelle karakter kan have visse fordele, så vi støtter Parlamentets ændringsforslag, navnlig forslaget om en rapport med en vurdering af "ordningens generelle effektivitet og effektiviteten af den foranstaltning, hvormed ordningen gennemføres, samt foranstaltningens cost-benefit-forhold med henblik på at revurdere, hvorvidt det vil være passende at forlænge eller udvide ordningens anvendelsesområde."

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Denne betænkning vedrører de vigtige spørgsmål forbundet med svig, også på området for drivhusgasemissioner. Kommissionen skal rapportere om effektiviteten af ordningen for omvendt betalingspligt med henblik på at vurdere, hvorvidt det vil være passende at anvende ordningen andre steder.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelsen af direktiv 2006/112/EF var et vigtigt skridt i kampen mod skattesvig. Alligevel var det ikke effektivt nok til at bekæmpe såkaldt karruselmomssvig. Denne form for skattesvig er årsag til en stor del af de tabte skatteindtægter i medlemsstaterne og har været en af de mest udbredte metoder. Under den økonomiske krise, hvor bekæmpelse af skattesvig er endnu vigtigere, fordi indtægtstab er et alvorlig problem, må vi gøre alt for at bekæmpe det, for det vil have stor betydning for vores egen reaktion på den aktuelle internationale krise, men også for muligheden for at føre tilfredsstillende socialpolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg var en af de første til at støtte idéen bag Kommissionens forslag.

I Økonomi- og Valutaudvalget har vi analyseret Kommissionens dokument og forbedret det på visse punkter. Jeg er især enig med ordføreren i præciseringerne vedrørende den fakultative anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt og indberetningspligten. Egentlig burde medlemsstaterne have valget mellem at kræve indberetning for hver transaktion eller indberetning i samlet form for alle transaktioner.

Det forslag, vi behandler, sikrer ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner mod svindlere og reducerer samtidig den administrative byrde på hæderlige virksomheder.

Endelig mener jeg, at Parlamentet bør underrettes fuldt ud om resultatet af denne midlertidige gennemførelse af ordningen for omvendt betalingspligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Det var med stor overbevisning, at jeg stemte for hr. Casas betænkning. Som første næstformand i Budgetkontroludvalget og som ordfører for betænkningen om momssvig, der blev vedtaget i september 2008, har jeg gang på gang argumenteret for effektiv bekæmpelse af momssvig, da momssvig fører til tab af indtægter for medlemsstaterne og hindrer det indre markeds korrekte funktion. Karruselmomssvig er en almindelig og særlig alvorlig form for momssvig. De manglende indtægter skønnes at beløbe sig til 20-100 mia. EUR årligt. Det er et enormt beløb, som der er hårdt brug for i økonomiske krisetider.

De kriminelle på dette område er særligt opfindsomme. Det er for nylig kommet frem, at de også udøver deres kriminelle virksomhed inden for emissionshandelsordningen. Overførsel af emissionsrettigheder mellem afgiftspligtige parter inden for emissionshandelsordningen, som udelukkende foregår ad elektronisk vej, betragtes som tjenesteydelser og er afgiftspligtige i det land, hvor modtageren har hjemsted. Forhandlere køber CO2-kreditter fra momsfri kilder i andre medlemsstater og sælger dem videre til virksomheder i deres egen medlemsstat til en pris inklusive moms. Forsvundne forhandlere undlader dernæst at indbetale momsen til statskassen. Det er afgørende, at vi sætter en stopper for denne form for kriminalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg bifalder anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligt, men jeg forudser en fejl i den. Lad os antage, at A solgte noget til B. B solgte det til C. C solgte det til slutbrugeren eller en, der er fritaget for moms. A betaler ikke moms, da han ikke er den endelige sælger. Kun C, som sælger de endelige varer til forbrugeren, betaler moms. Problemet er, at B overhovedet ikke betaler moms, selv om målet med hans virksomhed er et købe billigt og sælge dyrt. Derfor foreslås det, at B skal betale moms af prisforskellen til statskassen. Den ordning har mange positive sider, bortset fra én: Ingen vil søge statskassen om en momsrefusion, men hvis C er en svindler, vil han ganske enkelt undlade at betale moms som den endelige sælger. Med andre ord vil der ved anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ikke være nogen negativ saldo, da ingen vil søge momsrefusion, og jeg mener, at det vil være let at administrere denne ordning, fordi statslige skatteinspektorater meget hurtigt vil kunne fastslå prisforskellen på varer. Hvis jeg tager fejl, vil jeg være taknemmelig for et skriftligt svar på, om den ordning, jeg har foreslået, er formålstjenlig.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Beslutningen tager sigte på at ændre Rådets momsdirektiv 2006/112/EF for at gøre det muligt midlertidigt at anvende ordningen for omvendt betalingspligt for at bekæmpe eksisterende svig ved handel med emissionskvoter og transaktioner, der involverer bestemte varer, som indebærer en risiko for svig. Skattesvig er et stort problem for den korrekte funktion af det indre marked og udgør en trussel mod medlemsstaternes afgiftsindtægter. Det er grunden til, at flere af dem har anmodet om tilladelse til at bekæmpe svig ved hjælp af en målrettet ordning for omvendt betalingspligt, når det drejer sig om sektorer, der indebærer en særlig risiko for svig, eller i forbindelse med bestemte varer. Den mest almindelige form for svig er, når en momsregistreret leverandør fakturerer leverede varer og dernæst forsvinder uden at betale den skyldige moms, samtidig med at køberne (som også er momsregistrerede) har gyldige fakturaer, som giver dem mulighed for at trække momsen fra. Derfor opkræver de nationale finansministre ikke den moms, der skyldes på de pågældende varer, men de er nødt til at refundere momsen til den næste forhandler i momssystemet. Dermed mister medlemsstaterne indtægter to gange. Det er årsagen til, at jeg stemte for denne lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
  

Betænkning: Lambert van Nistelrooij (A7-0048/2009)

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. – (RO) At sikre adgang til boliger for borgere, især for de mest udsatte, som tilhører ekstremt fattige og marginaliserede befolkningsgrupper, skal være en grundlæggende samfundsmæssig opgave. Den finansielle støtte fra strukturfondene kan yde et væsentligt bidrag til de nationale myndigheders bestræbelser på at løse dette problem. Både Europa-Parlamentet og Rådet har gentagne gange anmodet Kommissionen om at gøre noget for at fremme disse befolkningsgruppers integration. Som følge af afstemningen i dag har vi fået en ny, ændret forordning, som giver alle 27 medlemsstater mulighed for at bruge midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til at renovere eller erstatte boliger blandt marginaliserede befolkningsgrupper og dermed støtte samfundets dårligst stillede grupper.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Jeg må påpege, at det i betænkningen ikke er fastlagt, hvem der er målet for foranstaltningerne, hvis de bliver indført. Der henvises til begrebet "marginaliserede befolkningsgrupper", men det er ikke nærmere defineret og kan, alene set ud fra en sociologisk synsvinkel, betyde mange forskellige ting. Den eneste henvisning – som i øvrigt allerede findes i Kommissionens forslag – er til romabefolkningen. Anmodningen i betænkningen om, at henvisningen til romaerne ikke bør udelukke tiltag for at hjælpe andre socialt marginaliserede grupper, giver ingen garanti for, at andre mennesker, som er "socialt marginaliserede" på grund af særligt vanskelige økonomiske, arbejdsmæssige eller familiemæssige forhold, kan drage fordel af den del af EFRU, der skal bruges til boligpolitik. Endelig er det ifølge den rapport, som Parlamentet har fået forelagt, Kommissionen, som har beføjelse til at fastlægge de kriterier, der anvendes til at fastslå, hvilken del af EFRU der kan benyttes til at hjælpe marginaliserede befolkningsgrupper. Denne bestemmelse giver tilsyneladende Kommissionen brede skønsbeføjelser til på egen hånd at fastlægge nævnte kriterier, som foranstaltningens omfang og indhold vil afhænge fuldstændig af, og det sker på et tidspunkt, hvor Parlamentet tilsyneladende ikke har nogen mulighed for at handle og give udtryk for sine synspunkter. I forventning om den kommende parlamentariske opfølgning på rapporten, og i betragtning af at dette er førstebehandlingen, vil jeg undlade at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støtter denne rammeaftale, da samarbejde mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen er særlig vigtigt for at styrke EU's stabilitet og effektiviteten af dets arbejde. Ifølge denne aftale skal Kommissionen, når en anmodning om et lovgivningsinitiativ er blevet sendt til Europa-Parlamentet, svare inden en måned og udarbejde passende EU-lovgivning inden et år. Hvis EU afviser at udarbejde den lovgivning, der er anmodet om, skal det give en detaljeret begrundelse for sin beslutning. Hidtil har det kun været Kommissionen, der kunne tage initiativ til EU-lovgivning, men i henhold til Lissabontraktaten har et flertal i Europa-Parlamentet ret til at skabe EU-lovgivning. Parlamentet og Kommissionen vil samarbejde snævert på et tidligt tidspunkt om enhver anmodning om et lovgivningsinitiativ, der hidrører fra borgerinitiativer. Ved undertegnelse af internationale traktater vil eksperter fra Europa-Parlamentet også blive inddraget i drøftelserne. I henhold til aftalen vil Parlamentet få ret til at deltage som observatør i visse af EU's internationale forhandlinger og ret til at få flere oplysninger om internationale traktater.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer med tilfredshed for denne ændring af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der har til formål at udvide omfanget af dens tiltag i boligsektoren for at hjælpe marginaliserede befolkningsgrupper i samtlige medlemsstater. Hidtil har tiltag i boligsektoren været forbeholdt byudviklingsprojekter med henblik på renovation af boliger. Dette kriterium er efter min opfattelse urimeligt og diskriminerende, eftersom størstedelen af disse familier bor i nødly i landdistrikter, hvilket er tilfældet i Portugal. Det er disse mennesker, der lider størst nød, og de bør ikke udelukkes på grund af det sted, de bor. Jeg bifalder Parlamentets ændringsforslag, som styrker den territoriale samhørighed.

Til forskel fra Kommissionens oprindelige forslag, som begrænsede anvendelsesområdet til de nye medlemsstater, udvides anvendelsesområdet med disse nye bestemmelser til samtlige medlemsstater, hvorved den urimelige forskelsbehandling af marginaliserede europæiske familier bringes til ophør. Dette er et overordnet problem, der omfatter tusindvis af familier over hele Europa! Situationen er særlig alvorlig i Portugal som følge af den økonomiske krise, som landet befinder sig i, og den ekstreme fattigdom, som mange familier befinder sig i.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som udvider støtteberettigelsen for boligtiltag blandt marginaliserede befolkningsgrupper til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). I henhold til de nye bestemmelser kan alle medlemsstater benytte sig af den type EU-midler til forbedring af forholdene for marginaliserede husholdninger, som tidligere var forbeholdt medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere. Boligmassens fysiske forfald nægter beboerne retten til anstændige levevilkår og er en stor hindring for integration og social samhørighed. Denne forordning vil give mulighed for EFRU-støtte til boligrenoveringsprojekter, men for at modvirke risici for segregation skal disse initiativer indgå i en bredere ramme for social integration, der omfatter sundhed, uddannelse og sociale forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionen forsøger at ændre bestemmelserne i forordningerne om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) for at give de nye medlemsstater mulighed for at anvende midler fra fonden til tiltag i boligsektoren til fordel for marginaliserede befolkningsgrupper, som bor i landdistrikter.

Denne ændring gælder kun for de nye medlemsstater, der som bekendt har store marginaliserede befolkningsgrupper bestående af migranter, som bor i landdistrikter. Det berettiger til, at der indføres en særlig bestemmelse i EFRU-forordningerne.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I indsatsen for at bekæmpe fattigdommen og forbedre levevilkårene for de dårligst stillede befolkningsgrupper, hvor afsavnene er blevet større som følge af de senere års alvorlige krise, har EU pligt til at sikre og fremme holdbare politikker for social integration. Ud over sanitære problemer forværrer elendige boligforhold situationen, og de skaber ofte risiko for segregation og marginalisering. Levevilkår er afgørende for enhver borgers selvværd og sociale værdighed. Sammen med uddannelse, sundhed og beskæftigelse spiller de en afgørende rolle for opbygning, udvikling og konsolidering af ethvert forsøg på at leve bæredygtigt, hvad enten det drejer sig om det enkelte individ eller familien.

Det er imidlertid vigtigt, at vi sørger for, at der i strategier for tiltag i EU ikke forskelsbehandles på grund af køn, race eller etnisk oprindelse. Hvis Europa skal have et mere afbalanceret samfund, er det lige så vigtigt, at vi forhindrer, at der opstår og breder sig ghettoer eller områder, der let kan forbindes med en bestemt ugunstigt stillet eller marginaliseret befolkningsgruppe. Politikkerne for social integration skal også være rettet mod de dårligst stillede, uden at der på nogen måde skelnes mellem de europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Denne forordning giver medlemsstaterne mulighed for at anvende Den Europæiske Fond for Regionaludvikling på en integreret og fornuftig måde. Ved at stille eksisterende midler til rådighed for marginaliserede befolkningsgrupper, hvoraf mange bor i landdistrikter og nødly og ikke kunne drage fordel af de tidligere bestemmelser, vil denne nye forordning bidrage væsentligt til den europæiske økonomiske genopretningsplan.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil redegøre for grundene til at jeg stemte for nogle af ændringsforslagene. For det første mente jeg, at det var nødvendigt at udvide den geografiske udstrækning af forslaget til samtlige 27 medlemsstater, da de problemer, som vi forsøger at løse med denne forordning, findes over hele EU. Derfor er det meningsløst at begrænse forordningen til de 12 nye medlemsstater. For det andet mente jeg, at det var på sin plads at genindsætte den tidligere udgave af sidste del af artikel 7 ("Kommissionen vedtager" i stedet for "Kommissionen kan vedtage"), så Kommissionen fortsat kan varetage sin oprindelige lovbestemte opgave, som består i at vurdere og træffe afgørelse om kriterier for tiltag i den hensigt at sikre politikkens effektivitet og merværdi, idet den også tager de dermed forbundne udgifter i betragtning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Boligsituationen i EU er kritisk. Vi har brug for en europæisk politik om anstændige boligforhold for alle, en bindende og ambitiøs social EU-boligpolitik. Det var selvsagt absolut nødvendigt, at Parlamentet afgav udtalelse om, at usunde boliger skal renoveres, og slumboliger skal afløses af anstændige boliger, men det er lige så nødvendigt og lige så presserende, at EU gør det til en grundlæggende menneskerettighed at have adgang til en anstændig bolig. EU har en forpligtelse og midlerne til at sikre det. EU kan ikke tillade sig at blive til en socialt underudviklet region.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vedtagelse af den foreliggende betænkning er særdeles vigtig, fordi den indebærer en ændring af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som vil være til hjælp for marginaliserede medlemmer af offentligheden, uanset om de bor i byområder eller ej.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, og jeg vil gerne understrege, at det er positivt med en sådan regelmæssig revision af reglerne om anvendelse af EU-midler. Mange af restriktionerne ifølge reglerne egner sig ikke længere til den nuværende økonomiske og sociale situation, hvor der er brug for nye former for tiltag. Et andet eksempel herpå er den lempelse af betingelserne for anvendelse af EFRU-midler til forbedring af energieffektiviteten i boliger, som blev vedtaget af Parlamentet sidste forår.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den nuværende globale økonomiske krise er en stor udfordring for EU, der har brug for politikker, som kan give hurtige, fleksible og effektive svar.

Den europæiske samhørighedspolitik er med samlede finansielle ressourcer på 347 mia. EUR for programperioden 2007-2013 den største økonomiske indsprøjtning i realøkonomien og kan være med til, at EU og dets regioner kan lægge krisen bag sig og genvinde tilliden og optimismen.

Jeg er enig i, at der skal gøres noget ved spørgsmålet om boliger til marginaliserede befolkningsgrupper i forbindelse med en ændring af EFRU-forordningen. Da de nuværende love ikke kan finde anvendelse på marginaliserede befolkningsgrupper, vil den foreslåede ændring udfylde et hul i lovgivningen, således at man kan håndtere problemet med de pågældende personers ustabile levevilkår mere hensigtsmæssigt.

Foranstaltningen overholder nærhedsprincippet, da den giver medlemsstaterne større muligheder for at yde støtte og bolighjælp til marginaliserede befolkningsgrupper på den måde, man anser for mest hensigtsmæssig, og samtidig bibeholder man den integrerede tilgang som et minimumskriterium for realisering af støtten.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg vil gerne ønske hr. van Nistelrooij tillykke med hans fremragende tekstforslag, som er blevet yderligere forbedret via en lang række ændringsforslag i Regionaludviklingsudvalget, hvormed denne foranstaltning kan udvides til at gælde samtlige EU-medlemsstater.

Forslaget i dag betyder, at vi kan få drømmene hos mange mennesker, der gerne vil eje deres egen bolig, til at gå i opfyldelse. Jeg er sikker på, at vi hermed vil vise vores medborgere, at Parlamentet er i stand til at finde løsninger på udfordringerne som følge af åbningen af grænserne og den frie bevægelighed for personer. Og jeg vil derfor stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maurice Ponga (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at betænkningen af hr. van Nistelrooij i dag er blevet vedtaget med et stort flertal (558 stemmer mod 57). Ved at vedtage den foreliggende betænkning sender Parlamentet et kraftigt signal til borgerne og reagerer på de sociale bekymringer, som er kommet frem i lyset – navnlig via Eurocities-samarbejdet. Betænkningen indeholder bestemmelser, der gør det muligt at anvendelse EFRU til renovering og udskiftning af den eksisterende boligmasse samt nybyggeri med det formål at hjælpe marginaliserede befolkningsgrupper i landdistrikter eller byområder i hver enkelt af de 27 medlemsstater.

Ved at udvide ordningen fra at gælde i de 12 stater, der kom med i EU i 2000 og 2007, til at gælde i alle medlemsstater løser man de problemer, som usunde boliger udgør for visse marginaliserede befolkningsgrupper i hele EU. Der vil dermed kunne anlægges en integreret og bæredygtig tilgang på EU-plan. Denne udvidelse harmonerer endvidere smukt med formålet for det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse her i 2010. Det glæder mig, at Parlamentet har stemt for disse ændringsforslag, og jeg håber, at de pågældende regioner synes, det er et nyttigt redskab til løsning af det, der er et presserende og grundlæggende problem for disse befolkningsgrupper.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg har lige fra begyndelsen støttet den foreliggende betænkning, især for så vidt angår ændringen om, at alle EU-medlemsstater nu er omfattet. Det giver mulighed for, at alle 27 lande kan anvende EFRU-forordningen til finansiering af nybyggeri til marginaliserede befolkningsgrupper og til renovering og udskiftning af den eksisterende boligmasse.

I den alvorlige økonomiske krise, som har ramt Europa og påvirket alle medlemsstaterne, er boligproblemerne nu blevet endnu værre. EU blev nødt til at gøre noget og anvende alle til rådighed stående instrumenter for at komme mennesker med dårlige boligforhold til hjælp – navnlig marginaliserede befolkningsgrupper, som tidligere ikke kunne nyde godt af EFRU-midler.

Takket være de ændringsforslag, som medlemmerne af formandens flertal stillede i Regionaludviklingsudvalget, kan ikke alene de nye medlemsstater i EU, men samtlige 27 lande, som alle står med de samme problemer, søge støtte via fonden. De pågældende regioner vil kunne udskifte usunde boliger i socialt belastede lokalsamfund og udvikle globale, integrerede og varige løsninger på deres boligproblemer.

Den foreliggende betænkning giver EU konkrete midler til at kunne hjælpe borgerne. Lad os håbe, at det vil være et skridt i retning af et borgernært socialt Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Den betænkning, vi har vedtaget i dag, indebærer en ændring af forordningerne om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og udvider dens omfang på boligområdet til fordel for marginaliserede befolkningsgrupper, da fonden på nuværende tidspunkt kun kan anvendes i forbindelse med byudviklingsinitiativer. De ændringsforslag, som jeg og mine kolleger foreslog, og som blev bekræftet i dag i Parlamentet, betyder, at alle medlemsstater, ikke kun de nye som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag, kan nyde godt af den nye mulighed for finansiering via EFRU.

Jeg har også forsøgt at forhindre det, der i mine øjne kunne gå hen og danne præcedens, hvor de ældre medlemsstater, især Portugal, ville blive udelukket fra at modtage denne form for støtte – og måske endda andre former for fællesskabsstøtte. Jeg vil gerne gentage, at det ikke bør være et kriterium for tildeling via strukturfonde, hvor længe et land har været medlem af EU, og at samhørighedspolitikken efter 2013 fortsat skal fokusere på princippet om solidaritet og være møntet på territorial samhørighed, hvilket er afgørende for regionerne i Fællesskabets yderste periferi som f.eks. Madeira. Politikken skal også tilsikre større fleksibilitet, gennemsigtighed og en resultatorienteret tilgang, der belønner – og ikke straffer – de regioner, som har gjort eksemplarisk brug af fællesskabsstøtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Med henblik på at forbedre optagelsen af EU-midler til renovering af boligmassen og i betragtning af praksis i medlemsstaterne og problemet med medfinansiering bør det foreslås, at de nationale regeringer etablerer en fælles fond, som de kunne indbetale til med henblik på medfinansiering via statskassen. Indtil medfinansiering dækkes af staten, skal ejendomsbesiddere og private boligejere med andre ord betale det samme beløb i absolutte tal, som de betalte inden renoveringen. Begrundelsen er, at ejendomsbesiddere og private boligejere ofte ikke har egne midler til medfinansiering af renoveringen og heller ikke kan optage banklån til det. Jeg glæder mig over det andet punkt i dette udspil, nemlig at der afsættes midler til renovering i landdistrikterne.

De fleste privatboliger i landsbyerne opvarmes individuelt, hvilket vil sige, at opvarmningen ikke betales på en centraliseret måde, og derfor foreslås det, at der afsættes et fast månedligt beløb, der med tiden kan dække medfinansiering for disse boliger. Det vil gøre det lettere for medlemsstaterne legalt at medfinansiere renoveringen af boligmassen i landdistrikterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Disse regler betyder, at der via EFRU kan ydes økonomisk støtte til tiltag på boligområdet for marginaliserede befolkningsgrupper i de nye medlemsstater. Langt de fleste af disse befolkningsgrupper bor i landdistrikter og i nødly (i både landdistrikter og byområder). De kan ikke komme i betragtning til EFRU-støtte. Tiltag på boligområdet kan ske i forbindelse med byudviklingsaktiviteter og ved renovering af eksisterende huse. Ved tiltag på boligområdet i landdistrikter eller udskiftning af middelmådige boliger i byområder eller landdistrikter kan der ikke ydes EFRU-støtte. For at undgå ubegrundet forskelsbehandling bør tiltagene i forbindelse med romaer ikke udelukke andre grupper, der lever under lignende socioøkonomiske forhold. Da sådanne tiltag blot er en enkelt bestanddel af et komplekst problem, bør det desuden løses inden for rammerne af en flerdimensionel helhedstilgang på nationalt plan med stærke partnerskaber og under hensyntagen til aspekter vedrørende uddannelse, sociale anliggender, integration, kultur, sundhed, beskæftigelse, sikkerhed osv. Formålet med forslaget er at tilvejebringe acceptable boligforhold inden for rammerne af en helhedstilgang.

 
  
  

Betænkning: Magdalena Alvarez (A7-0006/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Skattesvig og skatteunddragelse er et angreb på opbygningen af et mere retfærdigt, stærkere og mere lige Europa, for så vidt angår social og økonomisk udvikling. Konsekvenserne heraf er blevet så meget mere tydelige og alvorlige under den barske økonomi- og finanskrise, idet medlemsstaternes budgetter er blevet særdeles svækket og belastet på grund af behovet for offentlige investeringer og udgifter vedrørende social- og arbejdsmarkedspolitik. Det er værd at bemærke, at skattesvig i EU årlig beløber sig til mere end 200 mia. EUR, hvilket udgør mere end 2 % af BNP.

I forbindelse med det frie marked og den frie bevægelighed for varer og personer er kontrol- og overvågningsmekanismerne blevet mere og mere komplekse på grund af hver enkelt medlemsstats umistelige suverænitetsrettigheder. For at gøre ondt værre tyr skruppelløse økonomiske operatører, der for det meste er motiveret af muligheden for at tjene nogle nemme penge på den økonomiske krise, til mere og mere avancerede og udspekulerede skatteunddragelsesmetoder.

Det foreliggende forslag styrker det administrative samarbejde mellem EU's medlemsstater på beskatningsområdet, idet den europæiske integrationsproces viser en klar ubalance mellem den udarbejdede lovgivning og kontrol- og overvågningsmekanismerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi har nogle betænkeligheder med hensyn til formuleringen af forslaget, idet man søger at ændre direktivets anvendelsesområde, så man udvider "samarbejdet mellem medlemsstaterne til at omfatte afgifter af enhver art", og med hensyn til, at direktivet også skal finde anvendelse på "obligatoriske socialsikringsbidrag, der skal indbetales til medlemsstaten eller en underenhed i medlemsstaten eller til socialsikringsinstitutioner, der er etableret i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser".

Vi er uenige i, at embedsmænd i en given medlemsstat skal have bemyndigelse til at disponere i andre medlemsstater, så vi mener, at Parlamentets forslag om at begrænse spørgsmålet til situationer, hvor der er enighed mellem medlemsstaterne, i det mindste er den rette tilgang.

Vi har også vores betænkeligheder vedrørende kravet om automatisk informationsudveksling angående privatpersoners skattevaner, skønt der henvises til databeskyttelse, navnlig i Parlamentets betænkning.

Vi holder omhyggeligt øje med behandlingen af disse spørgsmål i den kommende proces.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Samtidig med at jeg mener, at EU's medlemsstater skal bibeholde kontrollen over deres egne skattesystemer, er det tydeligt, at der skal etableres et samarbejde i hele EU og faktisk også med tredjelande med henblik på at imødegå skatteunddragelse. Jeg mener, at det kompromisforslag, vi har vedtaget i dag, er et nyttigt redskab til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte resolut imod Alvarez-betænkningen om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, da jeg er ked af, at den kamp for borgernes frihedsrettigheder, som Parlamentet burde stå i spidsen for, er så omskiftelig og usammenhængende.

Når indførelsen af kropsscannere eller SWIFT-aftalen med USA er på dagsordenen, oplader de trofaste forkæmpere for de individuelle frihedsrettigheder deres røst – også selv om det indebærer, at der opstår diplomatiske spændinger.

Men når det handler om beskyttelse af bankdata, bliver alt det gode pludselig til noget værre skidt.

Storstilet automatisk dataudveksling, der er udgangspunktet for Alvarez- og Dominici-betænkningerne, svarer til, at man bliver scannet i tide og utide. Det er ligesom med SWIFT-aftalen – blot i endnu større målestok.

Denne inkonsekvente holdning kan ikke en gang retfærdiggøres i effektivitetens navn.

Automatisk udveksling af alle data om enhver person, der ikke er EU-borger, vil føre til en ustyrlig strøm af data. Præcedens vedrørende beskatning af indtægter fra opsparing burde få alarmklokkerne til at ringe.

Og til dem blandt mine venner, der er bekymret over det kæmpestore bureaukrati, denne konstruktion ville indebære, kan jeg sige, at den eneste løsning er at sætte sig til principielt modværge snarere end at blive forbavset over de katastrofale følger.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Siden den tidligere lovgivning, der gjorde skattesvig og skatteunddragelse til en højt prioritet for EU, er der på dette område blevet vedtaget en række lovgivningsmæssige forslag. Administrativt samarbejde på beskatningsområdet udgør en grundlæggende del af den fælles strategi til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse. Effektiv bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig har en væsentlig indvirkning på de nationale budgetter og betyder et klækkeligt indtægtstab i forhold til de almene offentlige udgifter, navnlig inden for sundhed, uddannelse og forskning.

Skatteunddragelse og skattesvig er i strid med princippet om ens behandling på beskatningsområdet og til skade for de borgere og virksomheder, der opfylder deres skattemæssige forpligtelser, og det fører til konkurrenceforvridning, som gør markederne mindre velfungerende. I disse krisetider er det så meget desto vigtigere, at vi anvender alle til rådighed stående metoder til at bekæmpe skatteunddragelse og skattesvig for at kunne afholde de ekstraordinære omkostninger, der er nødvendige for at afbøde krisens virkninger og reducere de store budgetunderskud mest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Forslagets store betydning skyldes de alvorlige konsekvenser, som skattesvig i EU (anslået til over 2 % af BNP) har for medlemsstaternes budgetter, princippet om en fair beskatning, der svækkes som følge deraf, og den måde, hvorpå markederne fungerer, idet konkurrencen forvrides.

Kommissionens forslag er et skridt fremad med hensyn til at opfylde behovet for et mere effektivt samarbejde til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse på EU-plan. Det foreslåede direktiv indebærer både et kvantitativt og kvalitativt spring fremad – kvantitativt fordi der fastsættes nye forpligtelser, og kvalitativt fordi de eksisterende forpligtelser udvides og præciseres.

Forslaget omfatter alle former for direkte eller indirekte skatter, bortset fra moms og punktafgifter, og der indføres automatisk informationsudveksling mellem skatteforvaltningerne – i stedet for udveksling efter anmodning.

Forslaget vil betyde, at vi kan opfordre til et mere effektivt samarbejde til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse, hvorved der kan etableres et pålideligt, brugervenligt og effektivt system. Det er med til, at vi kan opnå en passende skattemæssig integration, hvilket er et vigtigt element i det europæiske projekt og et yderligere skridt i retning af reel harmonisering af skattepolitikkerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) I lighed med Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe – Nordisk Grønne Venstre stemte jeg for den foreliggende betænkning, der har til formål at optrappe bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, da denne kamp er vigtig i forbindelse med den økonomiske krise i medlemsstaterne. Disse spørgsmål skal efter vores mening prioriteres højt set i lyset af den økonomiske krise i medlemsstaterne og på et tidspunkt, hvor budgetstramninger udgør en stadig større belastning for de mindste stater.

Ifølge visse skøn beløber skattesvig sig til 200 mia. EUR eller 2 % af BNP, dvs. dobbelt så meget, som EU har afsat til den såkaldte europæiske økonomiske genopretningsplan.

I Parlamentets betænkning omtales desuden behovet for at forbedre databeskyttelsen, hvilket er et vigtigt princip, da vi her taler om informations- og dataudveksling.

Ligesom man gør i betænkningen, skal vi presse Kommissionen og Rådet til at forklare, hvordan der er blevet taget højde for Parlamentets holdning, og hvilke fremskridt der er sket med hensyn til samarbejdet mellem medlemsstaterne vedrørende bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Formålet med direktivet er at forbedre det administrative samarbejde på beskatningsområdet. Vi skal nu mere end nogensinde før hjælpe hinanden på dette område. Skatteydernes mobilitet, antallet af transaktioner på tværs af grænserne og globaliseringen af finansielle instrumenter har udviklet sig markant. Det er vanskeligt for medlemsstaterne at vurdere skatte- og afgiftsbeløb korrekt. Dette stigende problem har negative konsekvenser for den måde, hvorpå skattesystemerne fungerer, og resulterer i dobbeltbeskatning, der tilskynder til skattesvig og skatteunddragelse, samtidig med at kontrolforanstaltningerne fortsat er de nationale myndigheders ansvar. Der er dermed risiko for, at det indre marked ikke fungerer korrekt. Automatisk informationsudveksling mellem medlemsstaterne vil blive obligatorisk vedrørende bestyrelseshonorarer, udbytter, kapitalgevinster, tantiemer og afkast af livsforsikringer, som ikke er omfattet af andre EU-retsinstrumenter vedrørende udveksling af oplysninger, samt andre lignende foranstaltninger og de deraf følgende pensioner samt fast ejendom og afkast heraf. For at forbedre informationsudvekslingen mellem de forskellige nationale myndigheder foreslås det også at føre tilsyn i de situationer, hvor medlemsstaterne har nægtet at udlevere oplysninger eller foretage administrative forespørgsler. Alle disse foranstaltninger bidrager til at bekæmpe skattesvig, og jeg har derfor stemt for denne lovgivningsmæssige beslutning.

 
  
  

Betænkning Theodor Dumitru Stolojan (A7-0002/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er mærkeligt, at Kommissionen erkender, at "bestemmelserne om fri bevægelighed i EU-traktaten gør det vanskeligt for medlemsstaterne at anmode om garantier for betaling af skyldige skatter på deres territorium".

I stedet for at vedtage den ene regel efter den anden, der senere viser sig at være "utilstrækkelig", og på baggrund af de "indtil videre dårlige resultater" kunne vi så ikke simpelthen tage fat om nældens rod ved at ændre reglerne, for så vidt angår den frie bevægelighed?

Vi har imidlertid betænkeligheder ved at gennemføre forslaget, hvor der står følgende: "Anvendelsesområdet for den gensidige bistand ved inddrivelse bør udvides til at omfatte andre skatter og afgifter end dem, der allerede er dækket af den eksisterende lovgivning, da den manglende betaling af alle typer skatter og afgifter er til hinder for, at det indre marked kan fungere korrekt. Anvendelsesområdet bør også udvides til at omfatte obligatoriske socialsikringsbidrag".

Vi er uenige i, at embedsmænd i en given medlemsstat skal have bemyndigelse til at agere i andre medlemsstater, så vi mener, at Parlamentets forslag om at begrænse gennemførelsen til situationer, hvor der er enighed mellem medlemsstaterne, i det mindste er den rette tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den øgede mobilitet for både personer og kapital er af central betydning i EU og har været en stor succes. Det indebærer imidlertid visse ulemper, bl.a. bedre muligheder for, at lovovertrædere kan undgå at betale skatter og afgifter. Det er indlysende, at de eksisterende ordninger vedrørende gensidig bistand har vist sig at være utilstrækkelige, og med afstemningen i dag får vi nogle yderst tiltrængte forbedringer på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) For så vidt angår inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter og afgifter, er situationen i EU ikke just tilfredsstillende. Statistikken viser, at den samlede inddrivelsesprocent er helt nede på 5 %. For at forbedre effektiviteten vedrørende inddrivelsen af fordringer er det nødvendigt med et tættere samarbejde på medlemsstatsniveau. På den baggrund stemte jeg således for forslaget om gensidig bistand på dette område. Jeg håber, at det faktisk vil lykkes for os at udbedre manglerne i de eksisterende ordninger, som har resulteret i manglende gennemsigtighed og samordning mellem staterne og i en uberettiget forsinkelse i inddrivelsesprocessen.

I det nye direktiv er det hensigten mere præcist at fastlægge de standarder, på grundlag af hvilke de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal yde bistand, samt de involverede parters rettigheder og forpligtelser. Der vil blive etableret nogle ensartede akter, der skal hjemle eksekution eller retsbevarende foranstaltninger for at undgå problemer i forbindelse med anerkendelse og oversættelse af akter fra andre myndigheder. Kommissionen vil støtte et godt samarbejde mellem medlemsstaterne og vil konstant følge eventuelle klager i forbindelse med informationsudvekslingen eller bistanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det stigende antal anmodninger fra medlemsstaterne om bistand vedrørende inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse skatter samt den lidet effektive inddrivelse, som ligger helt nede på 5 %, viser, at Rådets direktiv 1976/308/EØF skal ændres. Der er brug for denne beslutning, hvis vi skal kunne løse problemerne med langsommelighed, ulighed samt manglende samordning og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Den nuværende ordning til inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger er kendetegnet ved langsommelighed, ulighed samt manglende samordning og gennemsigtighed. Vi er derfor nødt til at træffe forholdsregler på fællesskabsplan for at forstærke og forbedre bistanden ved inddrivelse mellem medlemsstaterne.

Med henblik herpå foreslås det at indføre ensartede akter, der hjemler ret til eksekution eller retsbevarende foranstaltninger for at undgå problemer med anerkendelse og oversættelse af akter fra andre medlemsstater, og en standardformular for meddelelse af dokumenter vedrørende fordringer på en anden medlemsstats territorium.

Indførelsen af en ensartet standardformular for meddelelse af akter og afgørelser i forbindelse med fordringer vil løse problemerne med anerkendelse og oversættelse af akter fra andre medlemsstater. Denne akt vil være helt afgørende for udviklingen af samhandelen i Fællesskabet og for styrkelsen af det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Rådets direktiv har til formål at tage den måde, hvorpå ordningen vedrørende gensidig bistand til inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger fungerer, op til gennemgribende revision. De nationale bestemmelser om inddrivelse finder kun anvendelse inden for hver enkelt medlemsstats territorium. Forvaltningsmyndighederne kan ikke inddrive skatter og afgifter uden for deres egen medlemsstats territorium. Samtidig bliver bevægeligheden for personer og kapital stadig større, og lovovertrædere udnytter de territoriale begrænsninger, for så vidt angår de nationale myndigheders kompetence, til at få arrangeret insolvensbehandling i lande, hvor de har skattegæld. Der blev første gang fastlagt bestemmelser om gensidig bistand ved inddrivelse i direktiv 76/308/EØF (konsolideret i direktiv 2008/55/EF) om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger. Men denne akt har vist sig ikke at indeholde tilstrækkelige løsninger i forhold til ændringerne på det indre marked i de sidste 30 år. Det er derfor nødvendigt at ophæve det gældende direktiv og træffe bestemmelse om et forbedret system vedrørende bistand ved inddrivelse på det indre marked, der tilsikrer hurtige, effektive og ensartede bestemmelser i hele EU. Jeg har derfor stemt for dette beslutningsforslag.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0072/2010

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP støtter fuldt ud nødhjælpsindsatsen og udtrykker forfærdelse over tabet af menneskeliv og katastrofeofrenes skæbne, men vi kan ikke støtte, at EU bliver legitimeret ved at bruge flere hundrede millioner af skatteydernes penge kombineret med EU's militaristiske og diplomatiske ambitioner om at gå uden om de demokratiske og ansvarlige nationalstater, der yder nødhjælp.

Vi tilskynder naturligvis regeringer og privatpersoner til at give nødhjælp og penge for at hjælpe ofrene og genopbygge landet. Men det skal ske på en for offentligheden gennemsigtig måde og ikke via hemmelighedsfulde, ikke demokratisk valgte bureaukrater, som har internationale stormagtsdrømme.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne beslutning og for den økonomiske hjælp, EU vil yde til langsigtet støtte, der vil blive forvaltet i partnerskab med lokale myndigheder og befolkningen i Haiti. Disse penge skal anvendes til at gøre noget ved de grundlæggende årsager til fattigdommen i Haiti, hjælpe landet med at styrke de demokratiske strukturer og opbygge en bæredygtig økonomi.

Forholdene i Haiti er i den seneste tid heldigvis blevet bedre, og den humanitære bistand bliver fordelt effektivt og i prioriteret rækkefølge. Det skyldes samarbejdet og koordineringen mellem de internationale organisationer, de ikkestatslige organisationer og befolkningen i Haiti, idet alle parter har arbejdet sammen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU står ligesom hele det internationale samfund over for en vigtig solidaritetstest, hvad angår situationen i Haiti. Det kommende EU-topmøde skal munde ud i en resolut, velkoordineret løsning, der fremføres med én stemme, og som har til hensigt at opfylde det behov for genopbygning og støtte, som Haiti har i kølvandet på en af de største naturkatastrofer i moderne tid. Vi afventer svar på Parlamentets opfordring og anmodningen til Kommissionen om at fremlægge et specifikt forslag om at etablere en civilbeskyttelsesstyrke, som kan reagere hurtigt i tilfælde af naturkatastrofer i hele verden.

"Lektien fra Haiti" må ikke blive glemt, og EU skal i det aktuelle tilfælde ikke alene vise, at man ved, hvad solidaritet betyder, men også, at det er en smidig og fleksibel institution, der tager ved lære af erfaringerne fra de aktuelle smertelige begivenheder. EU har alle de data og instrumenter, der skal til for at involvere sig i den langsigtede genopbygning af Haiti. Indsatsen skal samordnes med USA og Canada, således at hele det internationale samfund kan tale med én stemme. Den haitiske befolkning, der er hårdt prøvet af historien og naturkræfterne, skal via det internationale samfund have de nødvendige instrumenter for at lære at være selvhjulpet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg noterer med tilfredshed, at EU har forpligtet sig til at yde nødhjælp til befolkningen i Haiti efter det jordskælv, som ramte landet i januar. Inden jordskælvet levede mere end 70 % af befolkningen i Haiti under fattigdomsgrænsen, og landets udlandsgæld beløb sig til 890 mio. USD. Det internationale samfund har nu en forpligtelse til at bidrage til at udarbejde en strategi til genopbygning af landet, og som er bæredygtig på kort, mellemlang og lang sigt.

Det er et kritisk tidspunkt, hvor genopbygningsindsatsen skal koordineres mellem de internationale bidragydere, de haitiske myndigheder og civilsamfundet, og jeg ser positivt på den seneste beslutning på G7-mødet om at afskrive Haitis gæld, herunder gælden til de multilaterale finansieringsinstitutioner. Det er af afgørende betydning, at vi bidrager til at få landet ovenpå igen efter jordskælvet, men det internationale samfund skal også benytte sig af lejligheden til at medvirke til at rette op på de økonomiske, sociale og politiske uligheder i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det jordskælv, der ramte øen Haiti den 12. januar 2010, og som dræbte tusindvis af mennesker og voldte frygteligelige ødelæggelser og kaos, kræver vores urokkelige solidaritet med befolkningen i Haiti. Jeg havde den fornøjelse og ære at være med til at udarbejde denne parlamentsbeslutning. Jeg vil først og fremmest gerne sige hjertelig tak til de fagfolk, hvis storsindede og hurtige arbejde via det mobile interventionscenter var med til at redde liv og lindre det akutte behov på stedet for sundhedspleje, vand, hygiejne, tøj osv. Det beviste, at de investeringer, Parlamentet gennem årene har stillet krav om, kan få en praktisk og positiv betydning.

På den anden side skal vi ligesom efter tsunamien i Asien tage ved lære af det, der er sket. Ifølge Barnier-betænkningen i 2006 skulle Kommissionen hurtigst muligt iværksætte lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende etablering af en fælles, uafhængig og permanent EU-civilbeskyttelsesstyrke, der kan udføre redningsmissioner og sikre en helhedstilgang til nødhjælp, genopbygning og udvikling. Jeg vil også gerne takke medlemsstaterne, ngo'erne og civilsamfundet for al den humanitære bistand, de har ydet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Det jordskælv, der hærgede Haiti den 12. januar, og hvor 200 000 mennesker døde, og ca. 250 000 blev såret, har fået EU's medlemsstater og hele det internationale samfund til at gribe ind og konkret og i fællesskab forpligte sig til at genopbygge landet.

Et sådant samordnet tiltag har vist sig at være effektivt på kort sigt og har udmøntet sig i et indledende løfte om betydelige summer fra Kommissionens og de enkelte medlemsstaters side. Jeg tror, det er af afgørende betydning, at styre denne fælles indsats, således at genopbygningen er bæredygtig på mellemlang og lang sigt, og således at befolkningen i Haiti får mest ud af dette tilsagn.

Jeg tilslutter mig opfordringen fra de internationale humanitære organisationer om at forhindre, at de enormt mange børn, der er blevet forældreløse som følge af jordskælvet, bliver ofre for menneskehandel. Jeg mener derfor, vi skal have en plan til overvågning af en sådan nødsituation, hvor man sikrer, at Europa og USA prioriterer de primære behov hos de svageste samfundsgrupper højt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om jordskælvet i Haiti, hvor 200 000 mennesker døde, og 250 000 blev såret. Jeg vil gerne udtrykke min dybe medfølelse og solidaritet med befolkningen i Haiti og andre nationer, medarbejderne i de internationale organisationer, bl.a. FN og Kommissionen, og familierne til ofrene for denne tragedie. Jeg vil gerne fremhæve det intensive arbejde, en række EU-medlemsstater yder via EU's civilbeskyttelsesordning, og som samordnes af overvågnings- og informationscentret. Jeg glæder mig også over forslaget om at få foretaget en evaluering af den europæiske reaktion på den humanitære krise i Haiti, således at Kommissionen kan fremsætte forslag til forbedring af EU's evne til at reagere hurtigt på fremtidige katastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den 12. januar 2010 vil gå over i Haitis historie som en af de forfærdeligste dage, landet nogensinde har oplevet. En befolkning og et land, der i forvejen var plaget af fattigdom og underudvikling, blev pludselig smadret som følge af en nådeløs og livsudslettende naturkatastrofe af enormt omfang.

De titusindvis af døde, som fremgår af statistikken, der allerede er forældet på det tidspunkt, den bliver offentliggjort, og smerten og fortvivlelsen i øjnene hos dem, der har mistet alt, er mere end grund nok til mobilisering af det internationale samfund og civilsamfundet i hele verden, og jeg vil gerne rose denne indsats.

På trods af denne bølge af solidaritet, som kun kaster godt lys på dem, der har spillet en rolle, skal bistanden opretholdes, selv når verdens opmærksomhed rettes mod et andet land.

Til trods for den internationale indsats kan genopbygningen af landet kun ske, hvis de ansvarlige og borgerne selv er i stand til at tage føringen i processen og påtage sig deres respektive ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den katastrofe, der ramte Haiti efter et voldsomt jordskælv den 12. januar i år, har betydet en ny udfordring for solidariteten mellem mennesker og nationer. I kraft af EU's historie og kulturelle identitet, for ikke at tale om dets betydning i den globale økonomi, skal EU gå foran med et godt eksempel og tilskynde til hjælp til Haitis befolkning og genopbygningen af et af jordens fattigste lande. Vi skal bane vejen for finansielle og logistiske redskaber, som hurtigst muligt kan mindske lidelserne hos ofrene for tragedien, og sikre os hurtig genoprettelse af de grundliggende levevilkår for befolkningen. Betingelserne for fremme af bæredygtig udvikling i landet skal dog vurderes og sikres på forhånd, således at vi kan imødegå situationen med ekstrem fattigdom, der rammer umådelig mange mennesker i landet. Ud over incitamenter vedrørende rentabelt landbrug, industrialisering og bæredygtig udvikling for afsætning af varer mener jeg, at støtte til gennemførelse af en håndfast strategi til miljøforbedringer er af afgørende betydning, da Haiti er et åbenlyst og dramatisk eksempel på den altødelæggende virkning, som klimaændringer kan få for menneskeheden. Jeg stemte således for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I lyset af de dramatiske scener, hvor man ser, at Haiti er fuldstændig ødelagt, skal vi vise hurtig, effektiv og ægte solidaritet, som kan være med til at lindre den haitiske befolknings lidelser. Man må også forkaste og fordømme ethvert forsøg på at udnytte tragedien for den haitiske befolkning til en militær besættelse af landet og samtidig utvetydigt forsvare Haitis suverænitet og selvstændighed – og det skorter det på i det foreliggende dokument. Det er beklageligt, at beslutningen er kommet på et meget senere tidspunkt end erklæringerne fra nogle af statscheferne og FN's embedsmænd om indsættelsen af titusindvis af amerikanske tropper i landet. Haiti og dets befolkning har brug for brandmænd, læger, hospitaler og grundlæggende fornødenheder.

EU's reaktion til påskønnelse af beslutningen var "Rådets beslutning om at sende 350 militærpolitibetjente". Det er værd at bemærke den hurtige bistand til Haiti fra lande som f.eks. Cuba, der omgående sendte 400 læger, som redder liv og forebygger epidemier samt opbygger lægelige infrastrukturer og uddeler grundlæggende fornødenheder, eller Venezuela, der tilbød gældseftergivelse og leverede brændstof til landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi mener, at vi i den aktuelle situation skal yde en så stor humanitær bistand, samarbejdsindsats og støtte til genopbygning af landet, som befolkningen i Haiti fortjener i betragtning af dens værdighed og mod. Der er desværre gået alt for lang tid med beskyttelsesopgaver, og der har været problemer undervejs. Vi har allerede taget afstand fra den måde, hvorpå visse parter, navnlig USA, har været mere optaget af at styrke den militære tilstedeværelse i landet via deres tropper end af den haitiske befolknings skæbne.

Vi beklager, at den vedtagne beslutning ikke går vidt nok med hensyn til at forsvare Haiti og dets befolkning. Det ville have været en god begyndelse at fordømme ethvert land, der søger at udnytte denne katastrofe ved at vende tilbage til neokolonialismen. En sådan holdning ligger tilsyneladende bag indsættelsen af tusindvis af væbnede nordamerikanske tropper på trods af, at størstedelen af befolkningen lever i fattigdom og forsat udnyttes af multinationale selskaber og er ofre for indblanding udefra, navnlig fra USA's side.

Vi vil fortsat udtrykke vores oprigtige solidaritet med folket i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede denne beslutning for at fremhæve det store tilsagn om solidaritet, som EU skal lægge for dagen som hjælp til dette land, der for næsten en måned siden blev helt smadret. Efter nødhjælpen skal der ydes langsigtet bistand, især til de mest sårbare personer og til opbygningen af statslige strukturer, hvor man i dag ikke har noget andet alternativ end at overdrage myndigheden til de amerikanske styrker. Afslutningsvis skal Europa tage ved lære af sådanne begivenheder, så vi fremover kan reagere hurtigere og mere effektivt og yde optimal humanitær bistand til de mest trængende.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (S&D), skriftlig. – (EN) Parlamentsmedlemmerne fra Labour vil gerne udtrykke den dybeste medførelse med alle de mennesker i Haiti, der har fået deres liv ødelagt som følge af dette katastrofale jordskælv, og vi støtter fuldt ud den internationale nødhjælpsindsats. Vi har støttet denne beslutning, der har det klare formål at signalere, at Parlamentet og Labours parlamentsmedlemmer står ved den haitiske befolknings side i forbindelse med det langsigtede arbejde med at genopbygge infrastrukturen, lokalsamfundene og de liv, som er blevet sønderknust. Vi var især glade for, at det i denne beslutning blev fremhævet, at Storbritannien og de øvrige G7-lande har besluttet at eftergive Haitis internationale gæld, og at andre nationer anmodes om at følge efter.

Vi er dog ikke enige i punkt 24 i beslutningen, idet vi mener, at ethvert forslag om forbedring af EU's reaktionsevne i katastrofesituationer skal ske efter en fuld høring og forhandling og ikke blot i sammenhæng med og umiddelbart efter en humanitær tragedie, uanset hvor rædselsfuld den er. Punktet har især en negativ indvirkning på de nuværende frivillige ordninger i EU's medlemsstater, og vi skal ikke underspille den nationale reaktionsevne, især i betragtning af at Det Forenede Kongeriges eget stående udrykningshold var i aktion en time efter jordskælvet i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I de seneste uger har vi alle set gruopvækkende billedreportager fra den situation, som har ramt befolkningen i Haiti. Som altid ved store naturkatastrofer varer pressens og mediernes opmærksomhed kun i kort tid, og overskrifterne kommer snart til at handle om noget andet. Det er ikke acceptabelt, hvis politiske ledere med samme hast går over til andre emner, og det er rigtigt af Parlamentet at søge at fastholde katastrofen øverst på dagsordenen. I denne beslutning fremhæves det gode arbejde, der hidtil er udført af både EU's institutioner og organerne i medlemsstaterne, og EU's højtstående repræsentant er forhåbentlig fuldt ud opmærksom på de specifikke spørgsmål, Parlamentet har fremhævet i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE), skriftlig. – (EN) Ifølge de haitiske myndigheder overstiger det samlede tab af menneskeliv efter jordskælvet 230 000 personer. Det gør katastrofen endnu større end tsunamien i Asien i 2004. Efter at have ydet katastrofebistand skal vi efterhånden fokusere på Haitis langsigtede udvikling. Haiti var som et af de fattigste lande i verden helt uforberedt på at imødegå en katastrofe af det omfang. Jeg ser meget positivt på de seneste løfter om gældseftergivelse til Haiti og opfordrer kraftigt alle donorlandene til at bidrage til en langsigtet og bæredygtig genopbygning. Afslutningsvis har en række kolleger stillet spørgsmålstegn ved Baroness Ashtons beslutning om ikke at besøge Haiti umiddelbart efter jordskælvet. Deres kritik er på sin plads, hvis hendes besøg ville have resulteret i noget nyttigt til hjælp for Haitis befolkning. Hvis det imidlertid blot ville have været et mediestunt for at vise, at EU er til stede, var hendes beslutning fuldkommen rigtig.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE), skriftlig. – (FI) Jeg stemte for beslutningen om Haiti. De menneskelige lidelser som følge af jordskælvet i Haiti er af enormt omfang. Hundredtusindvis er døde eller såret, og Port-au-Prince er næsten fuldstændig ødelagt. Antallet af mennesker, der har brug for hjælp udefra, skønnes at være to til tre mio.

Samtidig med at europæerne udtrykker medfølelse med ofrenes familier, skal der handles. De store og hurtige tilsagn om bistand fra EU er helt klart af afgørende betydning. Den sendrægtige reaktion fra den nye udenrigspolitiske administrations side har med god grund fremkaldt forbløffelse. Det er tydeligt, at EU's højtstående repræsentant i fremtiden skal have ansvar for at sikre, at EU reagerer hurtigere og med større samordning. Haiti får brug for hjælp i lang tid. Landet har brug for at få sine sår plejet, og boligerne skal opbygges én for én.

Filosoffen Ludwig Wittgenstein fremsatte idéen om, at ingen kval kan være større end den, en enkeltperson kan lide. Jeg forestiller mig, at han mente noget i denne stil: Der er ingen større bevidsthedsmæssig enhed i verden end bevidstheden hos en enkeltperson. Smerter kan ikke tælles. Der er ikke nogen akkumuleret bevidsthed, som vil kunne lide flere kvaler end en enkeltperson. Massernes kvaler er altid den enkelte persons kvaler. Deri ligger der også et håb. Moder Teresa siges at have nævnt, at hvis hun nogensinde havde bekymret sig om masserne, ville hun ikke have fået udrettet noget. Hvis det lykkes mig at hjælpe én person, vil jeg have hjulpet den størst mulige enhed, nemlig en enkeltpersons ganske verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at EU er nødt til at fremme en bedre samordning og skabe sig en større profil i forbindelse med støtte til den haitiske stat. Den største udfordring i øjeblikket består i at løse logistiske flaskehalssituationer (begrænset kapacitet til lastning og losning af varer i lufthavnen i Port-au-Prince) samt søge efter en løsning, der kan hjælpe dem, som stadig er hjemløse, navnlig i betragtning af at regntiden står for døren.

Vi skal tænke på fremtiden og på, hvordan vi kan reagere hurtigere og mere effektivt i sådanne situationer. Jeg støttede denne beslutning, fordi kommissæren for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring anmodes om at sikre, at EU spiller en fremtrædende rolle i krisesituationer, idet EU's reaktion i fremtidige krisesituationer skal samordnes mere effektivt på grundlag af ansvarsområderne ifølge Lissabontraktaten.

Det er desuden overordentlig vigtigt, at EU's ledelse over for Parlamentet snarest muligt fremsætter et forslag til etablering af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke på baggrund af EU's civilbeskyttelsesordning. Det vil sætte EU i stand til at samle de ressourcer, der er nødvendige ved ydelse af humanitær nødhjælp, i løbet af 24 timer efter en katastrofes indtræden.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Det altødelæggende jordskælv i Haiti i sidste måned forårsagede katastrofale skader, og den globale nødhjælpsindsats skal være langsigtet og forpligtende. Det glæder mig, at EU har reageret hurtigt med indtil videre 196 mio. EUR i bistand. Jeg støtter beslutningen, der opfordrer til en effektiv og samordnet humanitær indsats fra EU's side for at sikre, at Haiti får langsigtet bistand og hjælp til genopbygning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ud over at have dræbt mange mennesker påvirker det jordskælv, der ramte Haiti den 12. januar 2010, fortsat dagliglivet for ca. 3 mio. mennesker, som befinder sig i en kritisk situation og har brug for humanitær bistand. EU's udenrigspolitiske rolle er blevet afklaret, og de værdier, EU forsøger at fremme, går bl.a. ud på at bidrage til verdensfreden og sikkerheden samt beskytte menneskerettighederne. Vi skal således glæde os over medlemsstaternes store indsats for at hjælpe landet med at komme videre efter katastrofen som et fuldt funktionsdygtigt demokrati og med en økonomi, som kan brødføde Haitis befolkning. Vi skal også holde os for øje, at den haitiske befolkning sammen med regeringen altid skal være en væsentlig del af hele genopbygningsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg har undladt at stemme om beslutning RC-B7-0072/2010 om Haiti, fordi jeg mener, der akut er brug for at sende civile fagfolk såsom læger, arkitekter og brandmænd til regionen i stedet for tropper. Haiti vil kun kunne opnå den fornødne politiske, økonomiske og sociale stabilitet, hvis landets holdes fri for udenlandsk indblanding. Finansieringsinstitutioner som f.eks. Verdensbanken og Den Internationale Valutafond samt Haitis sociale partnere skal øjeblikkelig eftergive Haitis udlandsgæld.

Jeg støtter desuden de foranstaltninger, der er vedtaget af landene i det Bolivarianske Alternativ for Amerika (ALBA) (økonomisk støtte via ALBA's humanitære fond, støtte i form af energi og fremme af landbrugs- og produktionsinitiativer), som er et bevis på den søstersolidaritet, der findes landene imellem. Ved at undlade at stemme har jeg forsøgt at fremhæve, at genopbygningen af Haiti ikke kan ske via militarisering af støtte, men snarere ved at få stoppet de mekanismer, der har været årsag til den bagvedliggende fattigdom i Haiti, som f.eks. udlandsgælden, som jeg anmoder om, bliver eftergivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv inden jordskælvet var Haiti et fattigt land uden sikre lokale fødevareforsyninger til mere end to mio. mennesker og med hundredtusinder af forældreløse børn på gader eller børnehjem. For befolkningen i Haiti er det naturligvis vigtigt, at infrastrukturen og statsinstitutionerne på lang sigt bliver genopbygget. Men vi må ikke glemme, at fordelingen af bistand ikke forløber helt glat, og at mange kvinder og børn befinder sig i en særlig sårbar situation. Vi skal i den situation fare med lempe. I beslutningsforslaget tages der tilsyneladende behørigt højde for de fleste problemer, og jeg har derfor stemt for forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Det jordskælv, der ramte Haiti i januar i år, er en af de største humanitære katastrofer i det 21. århundrede. Katastrofens omfang bliver forværret af, at jordskælvets ødelæggende virkninger ramte et af verdens fattigste lande. Tragedien har vendt hele verdens blik mod Haiti. Humanitær bistand må ikke blot blive et spørgsmål om at genopbygge øen, men skal involvere omstrukturering af de sociale relationer i landet i en ånd præget af respekt for menneskelig værdighed og social retfærdighed. For at det kan lade sig gøre, er det altafgørende ikke alene at give Haiti bistand, som ikke skal tilbagebetales, men også sikre, at landet og dets borgere kan starte på en frisk.

Jeg støtter derfor opfordringen til at eftergive Haitis internationale gæld. Jeg er også imod løsninger, der medfører en stigning i Haitis gældsætning som følge af international "hjælp". Alt i alt har jeg besluttet mig for at støtte Parlamentets fælles beslutningsforslag om det nylige jordskælv i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om det nylige jordskælv i Haiti.

Jeg er især enig i indholdet i punkt 4, 8 og 9, navnlig de dele, hvor der står, at EU skal prioritere det højt at hjælpe med genopbygningsindsatsen og forbedre den humanitære situation, idet der fokuseres på de sårbare grupper som f.eks. kvinder og børn samt på at skaffe husly, medicinsk udstyr, logistisk bistand og fødevarer. Vi opfordrer alle medlemsstater til at være indstillet på at opfylde FN's anmodninger om yderligere bistand. Vi ser positivt på Kommissionens foreløbige tilsagn om at yde 30 mio. EUR i humanitær bistand. Vi ser positivt på G7-landenes beslutning om at eftergive Haitis internationale gæld, og vi opfordrer også Den Internationale Valutafond til fuldt ud at eftergive landets gæld – og vi understreger, at enhver nødhjælpsbistand i anledning af jordskælvet skal ydes i form af tilskud, ikke gældsakkumulerende lån.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Når der sker en naturkatastrofe, skal der øjeblikkelig ydes humanitær bistand. I Haiti var det kun USA, der kunne yde effektiv humanitær bistand uden bureaukratiske forsinkelser. Det er også klart, at de hurtigste og mest effektive humanitære organisationer er de organisationer, som vores strålende institution, Parlamentet, løbende fordømmer i sine beslutninger, nemlig den katolske kirke og de kristne organisationer. I denne beslutning, som jeg fuldt ud støtter, opfordrer Parlamentet det internationale samfund til at sikre, at den haitiske befolkning og deres regering er hovedaktørerne i genopbygningsprocessen, således at de kan bestemme over deres egen skæbne. Parlamentet støtter også EU's tiltag med hensyn til at få genoptaget den lokale fødevareproduktion ved at genopbygge de beskadigede infrastrukturer og levere de fornødne varer (frø, gødning og redskaber) til småbrug, navnlig til forårssåningen, som begynder i marts og står for 60 % af den nationale fødevareproduktion. Selv om det internationale samfund i øjeblikket investerer i at etablere jordskælvssikre infrastrukturer, vil jeg gerne understrege, at religiøse bygninger også er blevet ramt, og at de internationale midler også skal gå til genopbygning af kirker og præsteseminarier.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0078/2010

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew, Andrew Henry William Brons, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er alvorlig bekymret over situationen i Iran og anmoder begge parters regering om at nå frem til en diplomatisk, men frem for alt, fredelig løsning på det aktuelle politiske og humanitære sammenbrud i landet. EU skal ikke gribe ind i denne situation, da det kun vil tilspidse den spændte situation. Uansvarlige EU-bureaukrater ville til forskel fra demokratisk valgte politikere som forhandlingsledere ende med at nå frem til et dårligt resultat for Iran og resten af verden. Forhandlingerne skal føres i samarbejde med andre nationale regeringer, ikke påtvinges ovenfra via EU. Der er mange lande, som gerne vil forblive neutrale, som f.eks. Irland, og hvis EU repræsenterer disse lande i forbindelse med denne problemstilling, undergraver det i den grad deres demokratisk støttede politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte med stor ansvarsfølelse for dette forslag i håbet om, at beslutningen kan bære frugt. Jeg vil gerne rose den indsats for at nå til enighed, som de forskellige politiske grupper i Parlamentet har ydet, og som har sat hjemstedet for det europæiske demokrati i stand til at tale med én stemme og resulteret i den stærkt pragmatiske tone i beslutningen, hvor der peges på måder, løsninger og specifikke foranstaltninger for EU med hensyn til, hvordan man skal agere over for det iranske styre. I lyset heraf vil jeg gerne fremhæve behovet for: a) på det kraftigste at fordømme de virksomheder, der forsyner de iranske myndigheder med udstyr og teknologi, som skal bruges til at udøve censur og foretage overvågning, og hvilket bør være forbudt for europæiske virksomheder; b) at anmode om, eller endnu bedre kræve, anerkendelse af, at det er absolut nødvendigt at overholde Wienkonventionen om diplomatiske forbindelser; c) at indføre yderligere sanktioner mod iranske organisationer eller embedsmænd, der er aktive i udlandet, og som er ansvarlige for undertrykkelse og begrænsning af frihedsrettighederne i Iran, i forlængelse af sanktionerne i forbindelse med Irans overtrædelse af de internationale forpligtelser angående landets atomprogram og d) trods alt at fremme en fortsat og dybere dialog med Iran, navnlig med civilsamfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om situationen i Iran, idet jeg er bekymret over de gentagne overtrædelser af menneskerettighederne dér, navnlig for så vidt angår forenings-, ytrings- og informationsfriheden, og fordi jeg støtter det iranske folks ønsker om demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der er i de sidste par måneder sluppet to nyheder ud af Iran, men desværre er ingen af dem opløftende. For det første fremskridtene med hensyn til berigelse af uran til nukleare formål og for det andet undertrykkelsen af den moderate gruppering under ledelse af Mir-Hossein Moussavi, der bestrider resultaterne af det seneste præsidentvalg. Disse to nyheder er i sig selv foruroligende nok, men tilsammen giver de anledning til mere alvorlige betænkeligheder.

Hvad kan man sige om dette ustabile land, hvor den stadig mere yderliggående regering står bag drab på samt tortur og fængsling af de modstandere, der protesterer mod regeringen i gaderne, og samtidig er involveret i et ufravigeligt uranberigelsesprogram i den hensigt at kunne udnytte kerneenergi?

På trods af at det fundamentalistiske ayatollahstyre erklærer, at man har gode hensigter og ønsker at udnytte kerneenergi til fredelige formål, føler det internationale samfund sig ikke overbevist og betragter med rette Iran som en stadig større trussel.

Ud over indledningsvis at fordømme den brutale undertrykkelse, de iranske moderate kræfter udsættes for, skal EU og dets allierede og andre internationale aktører kæmpe for at skærpe og stramme sanktionerne mod Teheran og ikke udelukke en samordnet indsats for at håndtere denne trussel.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi forsvarer ytringsfriheden og demokratiet, og vi er enige i, at der er behov for at udtrykke vores bekymring over udviklingen i Iran i de seneste måneder, navnlig i forbindelse med de iranske sikkerhedsstyrkers undertrykkelse af masserne. Men det gør man ikke så optimalt i den foreslåede tekst.

Når vi udtrykker vores nødvendige betænkeligheder over situationens udvikling kan vi efter vores mening ikke se bort fra den store trussel mod Irans suverænitet og territoriale integritet, bl.a. optrapningen af det diplomatiske og militære engagement under ledelse af den amerikanske regering, herunder koncentrationen af amerikanske militærstyrker i regionen. Vi må ikke glemme, at disse faktorer også truer det iranske folks rettigheder og selve de kræfter, som fortsat kæmper for demokrati, fremskridt og social retfærdighed i Iran. I den vedtagne tekst står der ikke noget som helst om det.

Retten til at bestemme Irans fremtidige kurs tilhører udelukkende det iranske folk og afgøres af deres politiske og sociale aktiviteter. Vi vil gerne udtrykke vores solidaritet med de demokratiske organisationer og folket i Iran, der kæmper for social retfærdighed og fremskridt i deres land.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg støttede beslutningen om at fordømme Irans holdning både på grund af landets nukleare hensigter og de krænkelser af ytringsfriheden, som befolkningen daglig udsættes for. De iranske myndigheders brug af vold over for demonstranter er uacceptabel, og det samme gælder for pressecensuren og begrænsningerne af informationsfriheden.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De aktuelle sociale omvæltninger i Iran, den systematiske undertrykkelse af befolkningen og de parter, der modsætter sig styret, begrænsningerne af presse- og ytringsfriheden, den manglende afskaffelse af dødsstraffen og den fortsatte udvikling af et atomprogram rettet mod det internationale samfund giver anledning til voldsomme betænkeligheder. Og endnu mere bekymrende er nyheden i sidste måned om, at Iran med succes har testet et nyt langtrækkende missil, hvilket dermed bringer den regionale og globale sikkerhed i fare. Den nylige aflysning af en parlamentsdelegations planlagte besøg er et yderligere klart tegn på, at landet ikke er indstillet på at samarbejde. Det får os til at fordømme det iranske styres politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Der er mange lande, hvor situationen vedrørende demokrati og menneskerettigheder er usikker. EU skal fortsat forsøge at ændre dette ved hjælp af appeller og lignende. Vi behøver ikke at undre os over Irans aktiviteter og dets forsøg på at blive en atommagt. Det er bl.a. et resultat af dårlig politisk ledelse fra USA's side. Situationen kan kun afvæbnes ved at finde en diplomatisk løsning, men EU skal i den sammenhæng ikke lade sig udnytte af USA. I beslutningsforslaget står der, at der ikke er sket nogen væsentlige fremskridt, og at dialog er den eneste løsning. Jeg er helt enig.

 
  
MPphoto
 
 

  Sławomir Witold Nitras (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne udtrykke min støtte til beslutningen, der har til formål klart at tilkendegive EU's holdning vedrørende de grundlæggende menneskerettigheder i Iran. Jeg er ligesom de fleste af os oprørt over den måde, hvorpå den iranske opposition er blevet behandlet. Dødsdommen over Mohammed Reza Alizamani og Arash Rahmani for politiske aktiviteter er efter min mening en overtrædelse af alle standarder i den moderne verden. Jeg er glad for, at EU indtager en meget klar holdning på dette område. Jeg vil samtidig gerne udtrykke min beklagelse over, at der ikke blev reageret lige så voldsomt, da myndighederne forhindrede afholdelsen af en demonstration, der var arrangeret af den russiske opposition den 31. januar 2010 i Moskva og Sankt Petersborg, og hvor arrangørerne blev anholdt, herunder Oleg Orlov, der er formand for organisationen Memorial, som sidste år fik tildelt Sakharovprisen. Jeg mener, at reaktionen fra EU's højtstående repræsentant på dette område bør være lige så dynamisk som for Irans vedkommende, og den bør også være i overensstemmelse med den skarpe kritik af de russiske myndigheder, som Parlamentets formand, hr. Buzek, har givet udtryk for.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Det er særdeles vigtigt, at vi genåbner dialogen med Iran. Jeg beklager derfor meget udsættelsen af EU-delegationens besøg i Iran, og det kan forhåbentlig arrangeres igen snarest muligt. Der mangler i den nuværende situation helt bestemt respekt for menneskerettighederne og demokratiet i Iran. Men en skærpelse af sanktionerne mod Iran er ikke den rette tilgang til problemet. Regeringsmodstanderne er også imod en yderligere skærpelse af sanktionerne, fordi det hovedsagelig vil gå ud over landets befolkning. Bortset fra det udviser EU endnu en gang dobbeltmoral. Når der er tale om vigtige økonomiske partnere som f.eks. Kina eller Indien, vender EU gladelig det blinde øje til. Jeg har af disse grunde afholdt mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om Iran, navnlig efter de nylige angreb, herunder gårsdagens angreb mod den italienske og den franske ambassade.

EU skal faktisk gøre sig selv til talsmand for en klar holdning over for styret i Teheran. De iranske myndigheder spiller en rolle i og med, at de oppisker en farlig stemning præget af intolerance og intimidering over for visse EU-lande. Angrebet på ambassaderne blev begået af dem, der ønsker at stække demokratiets vinger, og som er imod frihed.

Jeg håber, at EU's institutioner vil indtage en klar holdning og hurtigst muligt fordømme det indtrufne, og at de vil træffe afgørelse om diplomatiske foranstaltninger over for Iran.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) ECR støttede en stærkt formuleret beslutning om Iran. Vi går ind for håndfaste internationale tiltag med henblik på at kunne agere i forhold til Irans øgede muligheder på atomområdet. Det er derfor højst beklageligt, at Parlamentet ikke udnyttede muligheden for at støtte de internationale opfordringer til yderligere sanktioner. Det skal også lige præciseres, at der heldigvis ikke findes nogen "EU-ambassader" i Teheran. Der findes nationale ambassader.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Den Islamiske Republik Iran holder sig ikke tilbage med hensyn til at fordømme dårlig behandling af muslimer rundt omkring i verden. Men mullaherne har ikke tænkt sig at holde op med at forfølge de kristne og fordømme de vilkår, som er forbeholdt de kristne. Konvertering til kristendommen betragtes som en form for frafald og straffes med døden. Parlamentet har desværre ikke haft modet til at fordømme situationen for de kristne martyrer i Iran. Pave Johannes Paul 2. har sagt: "Forfølgelse omfatter en række former for diskrimination over for troende og over for hele kirkesamfundet. Sådanne former for diskrimination finder ofte sted, samtidig med at man anerkender retten til religiøs frihed og til at tænke frit – og dette såvel i de enkelte landes lovgivning som i erklæringer af international karakter... Der er i dag ud over fængsel, koncentrationslejre, tvangsarbejdslejre og udvisning fra ens hjemland andre strafformer, som er mindre kendte, men mere raffinerede, dvs. en ikkevoldelig død, men en slags civil død, ikke alene isolering i fængsler eller lejre, men social diskrimination eller varig begrænsning af den personlige frihed." Hvis Parlamentet ønsker at tage sin anmodning om respekt for menneskerettighederne alvorlig, skal det indtage et klarere standpunkt til forsvar for de kristne, der forfølges i Iran.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0021/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Yemen truer med at blive det nye Afghanistan. Landet er al-Qaedas foretrukne sted til træningslejre og en rugekasse for spredningen af fundamentalister og terrorister i hele den islamiske verden.

En situation med socialt, politisk og økonomisk opbrud, om ikke fuldstændigt sammenbrud, i et land, som er mærket af borgerkrig og fraværet af en regering, som effektivt kunne kontrollere hele territoriet, har gjort landet til et sted uden lov og orden, som ville kunne forhindre, at denne voldsbølge og ekstremisme opstår og vokser sig stor.

Det indebærer, at der skal være større fokus og fasthed fra det internationale samfunds side ved håndtering af problemet med Yemen, og at den støtte, der gives til landet, skal tage nøje sigte på, at der sker en faktisk forbedring af befolkningens levevilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Den overordnede situation i Yemen giver anledning til alvorlige bekymringer på verdensplan, og set i lyset af de nylige terrortrusler skal EU spille en stadig mere aktiv rolle med hensyn til at hindre Yemen i at blive endnu en mislykket stat i det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Rampelyset i forbindelse med terrorbekæmpelsen er rettet mod Yemen, der er en rugekasse for islamiske ekstremister. Bekæmpelse af fattigdom og øget militærstøtte vil ikke få Yemens problemer til at forsvinde. Løsningen er at yde mere udviklingsbistand med henblik på at trække tæppet væk under fødderne på nogle af de mennesker, der lader sig rekruttere til jihad. I sidste ende må EU ikke lade sig tvinge til at spille rollen som USA's checkhæfte. EU skal i stedet indtage en rolle som upartisk mægler med henblik på at skabe dialog og bane vej for en langsigtet politisk løsning. I dette beslutningsforslag har man anlagt en tilsvarende indfaldsvinkel, og jeg har derfor stemt ja til forslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (ECR), skriftlig. – (EN) Selv om jeg er enig i hovedindholdet og var med til at udarbejde beslutningen om den aktuelle situation i Yemen, er jeg ikke enig i den henvisning, der er til den samordnende rolle, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil fremover skal spille, for så vidt angår Yemen. Jeg bad i udarbejdelsesfasen om at få henvisningerne til EU-Udenrigstjenesten fjernet, men de øvrige politiske grupper afviste det. EU-Udenrigstjenesten er et direkte produkt af Lissabontraktaten, der er en traktat, jeg ikke bryder mig om, og som ingen demokratisk legitimitet har. Det er tanken, at EU-Udenrigstjenesten skal have et netværk af "EU-ambassader" og under bevågenhed af EU's højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen fremover skal være ansvarlig for udarbejdelse og gennemførelse af EU's forsvars- og udenrigspolitik.

Jeg har længe været modstander af, at EU skal spille en rolle på disse to politiske områder, som jeg oprigtig talt mener, forsat udelukkende skal henhøre under de suveræne medlemsstaters kompetence.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0029/2010

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew, David Campbell Bannerman, Derek Roland Clark og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP er fuldstændig imod menneskehandel, da det er en moderne udgave af slaveri. Vi opfordrer til at idømme de forbrydere, der begår en sådan strafbar handling, de højeste strafferetlige sanktioner i landet og til at træffe alvorlige foranstaltninger for at borteliminere disse aktiviteter. Vi kan imidlertid ikke støtte, at EU ved at benytte problemet med menneskehandel som påskud harmoniserer indvandrings- og grænsepolitikken hen over hovederne på de valgte regeringer. Det må være op til vælgerne via stemmeurnerne og de valgte politikere at træffe afgørelse om den nationale politik vedrørende disse spørgsmål – og ikke op til EU at tiltage sig endnu mere politisk magt, hvorved den demokratiske ansvarlighed forsvinder. Hvis der ikke var åbne grænser inden for EU, og hvis hvert enkelt land havde sin egen indvandringspolitik, ville det være langt nemmere at udrydde alvorlig organiseret kriminalitet og menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi vi må sikre os, at spørgsmålet om menneskehandel og den måde, hvorpå denne handel anvendes som en ressource på arbejdsmarkedet, prioriteres højt – både i praksis og moralsk.

I henhold til Lissabontraktaten har EU både magt til og mulighed for at styrke den europæiske politik vedrørende menneskehandel. Som jeg sagde under forhandlingen om denne beslutning, skal problemstillingen stå højt dagsordenen. EU har som følge den betydningsfulde rolle i globale handelssammenhænge og forpligtelsen til at beskytte menneskerettighederne et ansvar for at bekæmpe menneskehandel – og især børnearbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) Menneskehandel er en af de hæsligste og alvorligste forbrydelser. Kampen kan ikke blive effektiv uden en sammenhængende politisk indfaldsvinkel, hvor der fokuseres på forebyggelse, beskyttelse af ofrene og effektive strafferetlige sanktioner over for menneskesmuglere. Den frie bevægelighed inden for EU har medført betydelige fordele for vores medborgere, men samtidig er der åbnet mange muligheder for menneskesmuglere. Titusindvis af unge kvinder og børn fra de nye medlemsstater bliver hvert år ofre for menneskehandel. Parlamentet skal spille en afgørende rolle i bekæmpelsen af menneskehandel. Det vil være op til os at sikre, at forebyggelse, beskyttelse og støtte til ofrene kommer højt op på den politiske dagsorden. Vi skal forlange, at medlemsstaterne fuldt ud gennemfører de gældende EU-politikker og andre instrumenter vedrørende menneskehandel, og forvisse os om, at der iværksættes strengere strafferetlige sanktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi EU skal bekæmpe ulovlig indvandring og menneskehandel. Med den stigende arbejdsløshed vil der være flere mennesker, som bliver ofre for menneskehandel eller bliver udnyttet til tvangsarbejde. Frem for alt vil mennesker, der har mistet deres arbejdsplads i deres hjemland, og som har mistet håbet om et bedre liv, søge at opnå fremgang i livet et andet sted. En sådan situation kan udnyttes af kriminelle bander. Det største område for menneskehandel, der involverer børn, især piger og kvinder, har ikke forandret sig i mange år. Seksuel udnyttelse under slavelignende vilkår forekommer især i Østeuropa, der fungerer som lidt af en transitrute for salg af mennesker til vestlige lande. Vi skal udarbejde en strategi med nogle foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, hvor opmærksomheden primært rettes mod bekæmpelse af menneskehandel, forebyggelse og beskyttelse af ofrene samt idømmelse af strafferetlige sanktioner. Alle medlemsstater skal træffe strenge foranstaltninger for at bekæmpe menneskehandel, idet man skal sikre en samordning med den nationale lovgivning. Vi skal stræbe efter et tættere samarbejde mellem alle interesseparter vedrørende spørgsmålet om menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Denne moderne form for slaveri har i de senere år bredt sig foruroligende meget, og er blevet den tredjemest lukrative aktivitet for den organiserede kriminalitet. I 2009 skønnede FN, at der var 270 000 ofre, og Europol kunne ikke registrere noget fald i handelen med kvinder med henblik på seksuel udnyttelse og kunne notere en stigning i omfanget af menneskehandel med henblik på tvangsarbejde. Det er uacceptabelt, og der må ikke forekomme juridiske smuthuller, som lettere får det til at ske. Vi er nødt til at finde en hurtig, global, omfattende og samordnet løsning – det være sig af lovgivningsmæssig eller operationel karakter. Med Lissabontraktatens ikrafttræden opfordrer jeg kraftigt Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et nyt forslag, idet man gør udarbejdelse af en sammenhængende europæisk politik vedrørende effektiv bekæmpelse af menneskehandel til et af de vigtigste prioritetsområder. Dette forslag skal belyse alle aspekter af spørgsmålet såsom ofrenes hjemlande, transitruter, bestemmelsessteder, menneskehandlere, transport, udnyttelse af andre mellemmænd, kundekreds og slutbrugere.

Vi skal samtidig påse, at der ydes tilstrækkelig beskyttelse til ofre og vidner via øjeblikkelig bistand. Der skal også gøres en indsats for at få det bedste ud af de instrumenter, som desværre fortsat ikke bliver brugt nok på dette område af diverse organer, herunder Europol, Eurojust og Frontex.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg tror fuldt og fast på og støtter oprettelsen af en permanent platform på EU-plan, der garanterer, at politikkerne vedrørende menneskehandel omfatter aspekter i forbindelse med både sociale forhold og social integration, samt vedtagelsen af velegnede og effektive programmer til støtte for ofrenes sociale reintegration, herunder foranstaltninger i relation til arbejdsmarkedet og sociale sikringsordninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek, Marit Paulsen og Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. – (SV) Vi mener, at den oprindelige ordlyd i punkt 13 og 15 vedrørende forskellen mellem ofre for menneskehandel og ulovlige indvandrere og vedrørende opholdstilladelser til mennesker, der er blevet udsat for menneskehandel, er at foretrække, men vi stemmer for ændringsforslagene til disse punkter for at nå frem til et kompromis. Som følge af dette kompromis vil ofre for menneskehandel få tildelt midlertidig opholdstilladelse, og grænsekontrolorganerne vil blive mere bevidste om problemet med menneskehandel. Dette er et første skridt. Vi foretrækker, at beslutningen indføres nu og vil fortsat arbejde hen imod, at ofre for menneskehandel tildeles permanent opholdstilladelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om forebyggelse af menneskehandel, da jeg mener, at det er særdeles vigtigt at optrappe kampen mod menneskehandel, som har antaget foruroligende dimensioner og udgør en alvorlig overtrædelse af de grundlæggende menneskerettigheder.

Direktivudkastet, som inden længe skal fremlægges over for Parlamentet til overvejelse, skal indeholde bestemmelser om hårde strafferetlige sanktioner på EU-plan mod alle personer, der er involveret i denne form for menneskehandel. Der skal ske en ændring af medlemsstaternes lovgivning med hensyn til harmonisering af sanktioner for at sikre, at menneskesmuglere pålægges de maksimale sanktioner, idet der på nuværende tidspunkt er stor forskel fra stat til stat.

Set i dette perspektiv er det også nødvendigt med en tværnational tilgang for at kunne gøre noget ved denne plage ved at udbygge samarbejdet med oprindelses- og transitlandene, hvor menneskesmuglere i visse lande kun bliver idømt ubetydelige bøder. Samtidig skal der ydes beskyttelse og bistand til ofrene for menneskehandel, først og fremmest kvinder og børn, der ifølge oplysningerne står for ca. 80 % af alle tilfældene.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for beslutningen om forebyggelse af menneskehandel ved at støtte, at Kommissionen og Rådet skal sikre, at bekæmpelse af denne plage fortsat har højt prioritet i disse institutioner – selv under en økonomi- og finanskrise. De medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, skal fuldt ud gennemføre alle EU's politikker vedrørende menneskehandel på nationalt plan og snarest muligt ratificere de øvrige retlige instrumenter på dette område for at sikre større beskyttelse og bistand til ofrene for menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Nutidens menneskehandel er for ofrene en umenneskelig moderne form for slaveri. For gerningsmændene, dvs. de kriminelle organisationer, der er involveret i prostitution og seksuel udnyttelse, ulovlig adoption, tvangsarbejde, ulovlig indvandring og ulovlig handel med organer, er det er en yderst lukrativ aktivitet.

Denne forfærdelige realitet er vi desværre også vidne til i EU. Jeg opfordrer derfor kraftigt Kommissionen til at træffe drastiske og håndfaste foranstaltninger med henblik på at bekæmpe menneskehandel. Der skal være en trestrenget tilgang: (i) Tilstrækkelig beskyttelse af ofrene, der for det meste er kvinder og børn, sikring af de mest grundlæggende rettigheder som f.eks. deres liv, frihed, fysiske og moralske integritet og seksuelle selvbestemmelse, (ii) forebyggende foranstaltninger ved efterforskning og opløsning af netværk, der fremmer og drager fordel af menneskehandel, og afslutningsvis (iii) strenge straffe for handel med og udnyttelse af mennesker uanset af hvilke nederdrægtige grunde, og sanktionerne skal stå i rimeligt forhold til de begåede forbrydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Som anført i den vedtagne beslutning skal der træffes omgående foranstaltninger "mod menneskehandel ud fra en holistisk tilgang med udgangspunkt i menneskerettighederne og med fokus på bekæmpelse af handelen, forebyggelse samt beskyttelse af ofrene". "At vælge en offerorienteret tilgang, dvs. at alle potentielle typer af ofre skal identificeres, gøres til mål for en indsats og beskyttes, med særlig fokus på børn og andre risikogrupper."

Vi beklager dog, at de ændringsforslag, vi fremsatte til denne beslutning, er blevet forkastet, selv om vi havde fokuseret på årsagerne bag menneskehandel og måderne til bekæmpelse deraf, især følgende:

– Bekæmpelse af arbejdsløshed, social udstødelse og fattigdom som grundlæggende årsager til menneskehandel, hvilket understreger det presserende behov for en ændring i den økonomiske politik samt social- og arbejdsmarkedspolitikken med henblik på at opprioritere styrkelsen af de sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder, arbejdspladser med rettigheder, gode offentlige tjenesteydelser samt økonomiske og sociale fremskridt.

– Styrkelse af samarbejdet og solidariteten med migranternes hjemlande, især ved at bidrage til udviklingen af deres økonomi, større adgang til viden, eftergivelse af deres gæld og beskatning af finansielle transaktioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi har stemt imod denne beslutning om menneskehandel, selv om det er en af de mest afskyelige forbrydelser, der findes. Vi har for det første gjort dette, fordi man politisk set udnytter situationen for yderligere at udvide de beføjelser, man vil tildele Bruxelles' Europa, dets institutioner og dets talrige agenturer, der ikke desto mindre fortsat vil vise sig at være ineffektive. Vi har for det andet – og frem for alt – gjort det, fordi man anvender den opmærksomhed, der normalt er rettet mod ofrene, til at skabe en ny sugepumpeeffekt, for så vidt indvandring angår, nemlig adgang til socialhjælp og retshjælp, automatisk opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, forenklet adgang til familiesammenføring og socialforsorg. Alt dette vil blive tildelt, uanset om offeret samarbejder med myndighederne om at bidrage til at fange menneskesmuglere og få opløst netværkene. Det eneste, en hvilken som helst illegal indvandrer så behøver at gøre for at komme ind i Europa, er at sige, at man er offer for et netværk, der afpresser én for tusindvis af euro. Uanset hvad man måtte mene om det, vil illegale indvandrere gøre krav på denne status og denne socialforsorg – og det vil Parlamentet give dem! Det er uansvarligt!

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om forebyggelse af menneskehandel, der blev fremlagt af venstrefløjen og midtergruppen i Parlamentet, fordi vi er nødt til højt og tydeligt at fastslå, at ofrene for menneskehandel, hvoraf de fleste er kvinder og børn, skal nyde godt af betingelsesløs beskyttelse og bistand. Disse ofre skal have fortrinsret med hensyn til gratis retshjælp, sanktionerne over for menneskesmuglere skal være skrappere, og der skal findes måder, hvorpå man kan søge at begrænse kundernes efterspørgsel efter de pågældende serviceydelser. Dette er en form for uacceptabel vold mod kvinder, og der skal gribes ind i fællesskab for at forhindre en sådan menneskehandel, beskytte ofrene for handelen og retsforfølge gerningsmændene bag disse voldsforbrydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Mens mange mennesker i EU lever et rimelig behageligt liv, er virkeligheden, at der i hele EU, og også i de allermest velhavende områder, er en lang række personer, som lever i slaveri. Det, at menneskehandel i sin natur meget sker på tværs af grænserne, betyder, at det er et spørgsmål, hvor EU's institutioner skal spille en central rolle, og jeg glæder mig derfor over beslutningen i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (HU) Menneskehandel er en af de alvorligste overtrædelser af menneskerettighederne, og handelen kan antage en række former, lige fra seksuel udnyttelse og tvangsarbejde samt organhandel og helt til slaveri i hjemmet, idet ofrene først og fremmest er kvinder og børn. Det nuværende retsgrundlag i EU til bekæmpelse af menneskehandel er ikke tilstrækkeligt, så det er bydende nødvendigt, at EU ved at trække på mandatet ifølge Lissabontraktaten iværksætter en meget mere markant indsats over for dette fænomen og især fokuserer på beskyttelse af og bistand til risikogrupper, især børn. I den forbindelse er udspillet om at etablere en post som EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel positivt, og den kendsgerning, at medlemsstaterne i forslaget anmodes om at afsige afskrækkende domme, der afspejler forbrydelsens alvor, er også positiv. Som en særdeles vigtig udvikling anføres det i forslaget, at offerets samtykke er irrelevant med hensyn til en strafferetlig forfølgelse, og at der ydes bistand til offeret, uanset om vedkommende er villig til at være involveret i proceduren.

Det er også vigtigt at inddrage civilsamfundet mest muligt i de institutionelle aktiviteter med hensyn til at udrydde menneskehandelen samt igangsætte informations- og opmærksomhedskampagner henvendt til de mest udsatte grupper. Medlemsstaterne vil forhåbentlig snart gennemføre denne helhedstilgang, der omfatter forebyggelse, sanktioner og beskyttelse af ofrene i deres egen lovgivning, og ved at ratificere de relevante retlige instrumenter vil de tage et stort skridt i retning at få udryddet denne moderne form for slaveri.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for vedtagelsen af beslutningen om menneskehandel. Menneskehandel er en af de værste former for uretfærdighed, mennesker kan udsætte andre for. Det er rystende, hvor almindeligt dette forfærdelige fænomen er. Jeg kan ikke finde nogen som helst retfærdiggørelse eller formildende omstændigheder for de personer, der på denne måde træder alle de værdier, som er så betydningsfulde for os, under fode. Menneskehandel er det modsatte af frihed, værdighed og lighed. Jeg håber, Parlamentet vil bidrage til at begrænse og fremover fuldstændig udrydde menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen står samlet bag opfattelsen af, at handel med mennesker er helt uacceptabel og skal stoppes. Men vi har tungtvejende forbehold med hensyn til, om denne beslutning er tilstrækkelig til at få gjort noget ved de tilgrundliggende årsager, der fører til menneskehandel, og vi har således valgt at stemme imod beslutningen. ECR-Gruppen føler, at der i denne beslutning tages udgangspunkt i en "offerorienteret tilgang", hvor det foreskrives, hvordan medlemsstaterne skal tage sig af ofrene, når de har været udsat for menneskehandel, idet man således antager, at menneskehandel ikke kan undgås. ECR-Gruppen har imidlertid sammen med EPP undertegnet en beslutning, der opfordrer til et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne, politiet og grænsekontrolorganerne, hvor personoplysninger behandles sikkert, og hvor medlemsstaterne selv kan bestemme, hvordan de vil tage sig af ofrene.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Alle former for slaveri er, uanset om de er "moderne" eller ej, helt og aldeles forkastelige. Det er derfor al ære værd, at man med denne beslutning søger at beskytte voldsofrene mod den umenneskelige hunger efter profit og mod den deraf følgende sociale og psykologiske elendighed. Alligevel er det beklageligt, at den er begrænset til at omhandle ofrene for kriminelle netværk i undergrundsøkonomien, fordi menneskehandel også har et lovligt modstykke, hvilket ikke er mindre modbydeligt.

Neoliberalismen påfører med den sygelige optagethed af profit, den konstante påtvungne konkurrencesituation mellem arbejderne og udflytningsaktiviteterne også borgerne både symbolsk og fysisk vold. Den tvinger dem til at udvandre mod deres vilje og kaster dem ud i så store problemer, at arbejdsrelaterede selvmord er et stigende problem. At undertrykke borgerne på denne måde, at gøre dem til simple reguleringsfaktorer i et ineffektivt, usundt system, redskaber brugt til at tjene den økonomiske elites interesser, uden at der vises noget som helst hensyn til deres liv – og hvor man bringer deres liv i fare – er det ikke det samme som den form for ejerskab over mennesker, som slaveri jo er? Samtidig med at kriminalitet helt klart skal bekæmpes, er det lige så nødvendigt at bekæmpe institutionaliserede ulovligheder og gøre EU til en union, der sætter borgerne fri.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Menneskehandel krænker de mest grundlæggende menneskerettigheder og er en form for slaveri, der bygger på seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse. Ifølge internationale skøn er menneskehandel den tredjemest lukrative form for ulovlig handel. Nu hvor Lissabontraktaten er trådt i kraft, er EU's tiltag vedrørende retligt samarbejde og politisamarbejde tydeligvis blevet styrket. Bekæmpelse af menneskehandel skal være et af de vigtigste mål i EU, og Parlamentets rolle som medlovgiver betyder, at det i den forbindelse kommer til at spille en central rolle. Bekæmpelse af menneskehandel skal derfor fortsat stå øverst på EU's dagsorden, selv under en økonomi- og finanskrise.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Menneskehandel er en af de største svøber i begyndelsen af dette århundrede. De personer, der kalder det en moderne form for slaveri, kan ikke beskyldes for at overdrive. Det er en aktivitet, der er usædvanlig rentabel og kontrolleres af farlige, organiserede kriminelle bander. Jeg støtter fuldt ud det forslag til beslutning (B7-0029/2010) om forebyggelse af menneskehandel, der blev fremsat af en bred koalition af Parlamentets politiske grupper. Det er min holdning, at Kommissionen er forpligtet til at udvikle en handlingsplan til effektiv udryddelse af menneskehandel. Jeg støtter samtidig fuldt ud anmodningen fra forslagsstillernes side om udnævnelse af en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel under kommissæren for retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab. Det vil forhåbentlig give et nyt incitament til at intensivere indsatsen mod menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Menneskehandel er et stadig større marked og kan nu om stunder sammenlignes med narkotika- eller våbenhandel og er et fænomen, som har spredt sig til hele verden, men er mest akut i underudviklede lande. Ifølge betænkningen fra FN's arbejdsgruppe kommer ofrene for menneskehandel fra forskellige sociale miljøer – og spredningen går fra de mest velhavende til de fattigste, fra de bedst uddannede til totale analfabeter, fra ganske unge til ældre kvinder. Vi er nødt til at koordinere oplysningerne bedre for at kunne bekæmpe dette stadig mere udbredte fænomen mere effektivt. I den henseende vil det være nyttigt, hvis Eurojust, Europol og Frontex hvert år kunne fremlægge en fælles rapport om menneskehandel. Hvis EU ønsker at tage føringen med hensyn til at overholde menneskerettighederne, skal vi være mere aktivt involveret i at samarbejde med andre stater for at være med til at sætte en stopper for fænomenet. Der er desuden også behov for bedre finansiering af de programmer, som har til formål at bekæmpe menneskehandel, og for en mere effektiv samordning mellem institutionerne i de medlemsstater, der er involveret i bekæmpelse af menneskehandel.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Menneskehandel er den mest skændige form for menneskerettighedskrænkelse. Antallet af ofre for denne moderne form for slaveri stiger fra år til år. Opklaringsprocenten for denne type kriminalitet er meget lav. Jeg støtter derfor Parlamentets beslutning om forebyggelse af menneskehandel. Menneskehandel skal bekæmpes ved hjælp af alle mulige midler, begyndende med en grundig og omfattende oplysningskampagne for at vise fænomenets omfang og gøre samfundet mere bevidst om problemstillingen. Det er ikke nok med nogle få tilfældige oplysninger om sager med menneskehandel, som er blevet afsløret. Det er hver gang også yderst vigtigt at give adressen på de institutioner, der arbejder med at bekæmpe denne praksis.

I en rapport, som Legal Aid Centre og La Strada Foundation forelagde i januar 2010 "Forebyggelse af menneskehandel med kvinder fra Central- og Østeuropa. Information – forebyggelse – identifikation – intervention" påpeges det, at Polen ikke anvender de bestemmelser, der skal sikre ofrene for menneskehandel deres rettigheder. Et af de største problemer er det langtrukne arbejde med at få indføjet en moderne definition af menneskehandel i straffeloven. I 2005 blev Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel undertegnet i Warszawa. Det tog juristerne helt op til tre år at sige god for den. Vi har i dag stadig ikke nogen bindende definition af menneskehandel, hvilket hindrer indledende retlige skridt og retsforfølgning og dermed hindrer, at menneskerettighederne i Polen bliver overholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. – (DA) Min positive stemmeafgivning skal dog ikke ses som en tilslutning til de forslag i beslutningen, som betyder overførsel af mere magt fra medlemsstaterne til EU, såsom:

– at lade EU bestemme strengere sanktioner på området,

– henvisninger til EU's styrkede indsats på det strafferetlige område i Lissabontraktaten,

– og at der etableres en overordnet lovgivningsmæssig ramme på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. – (SV) Jeg stemte for beslutning B7-0029/2010 om menneskehandel, fordi den drejer sig om en særdeles vigtig sag, og der anføres en lang liste over ting, som skal gøres for at bekæmpe menneskehandel. Min støtte til beslutningen skal dog ikke ses som en tilslutning til de forslag i beslutningen, som betyder overførsel af mere magt fra medlemsstaterne til EU, såsom at lade EU bestemme strengere sanktioner på området, henvisninger til EU's styrkede indsats på det strafferetlige område i Lissabontraktaten, og at der etableres en overordnet lovgivningsmæssig ramme på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg personlig er involveret i bekæmpelse af menneskehandel i Slovakiet. Det var mig, der iværksatte kampagnen "Ved du, hvor dit barn er nu?" I Udvalget om Kvinders Rettigheder vedtog man også et ændringsforslag under forhandlingen om budgetproceduren med henblik på at iværksætte en flerårig mediekampagne med titlen "Ved du, hvor dit barn befinder sig lige nu?" i tæt samarbejde med civilsamfundets organisationer med henblik på at øge bevidstheden, for så vidt angår forældreansvar, forbedre beskyttelsen af børn mod alle former for vold og bekæmpe handel med børn mere effektivt. Denne nye beslutning, som jeg glæder mig over af hele mit hjerte, indeholder fem hovedpunkter, nemlig generelle aspekter, informationsindsamling, forebyggelse, retsforfølgelse og endelig beskyttelse af samt støtte og bistand til ofre. Kommissionen opfordres til at tage et initiativ, navnlig vedrørende informationsindsamling og forebyggelse, med henblik på at finde frem til de tilgrundliggende årsager til menneskehandel og de faktorer i hjem- og bestemmelseslandene, der fremmer menneskehandelen. Jeg stoler på, at forældrene bliver bevidste om det krævende forældreansvar over for deres børn med henblik på at hindre børn og unge i at blive offer for menneskehandel.

 
  
  

Forslag til beslutning RC-B7-0064/2010

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) UKIP mener, at miljøbeskyttelse er af stor betydning. Godt nok har vi rejst tvivl om de videnskabelige præmisser, forhandlingerne i København byggede på, men vi har intet at indvende imod, at der på medlemsstatsniveau træffes foranstaltninger for at beskytte miljøet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at EU er nødt til at udarbejde en ny udviklingsplan for at bekæmpe klimaændringerne. I den næste reviderede udgave af budgettet skal der være tilstrækkelige ressourcer til foranstaltninger, så vi kan imødegå denne betydelige udfordring. Vi må holde os vores forpligtelse til at bekæmpe klimaændringerne for øje. Som europæere må vi forpligte os til et mål vedrørende nedbringelse af CO2-emissionerne på mere end 20 % senest i 2020. Samarbejde med andre partnere i verden vil også være af stor betydning med henblik på at nå frem til en ambitiøs, omfattende og juridisk bindende aftale i overensstemmelse med målet om at undgå en opvarmning på mere end 2 °C. Jeg mener også, at de initiativer, der i EU udarbejdes for at fremme og tilskynde til grøn økonomi og energisikkerhed samt reducere afhængigheden af bestemte energikilder, fortsat skal have høj prioritet. EU kan finde inspiration til sine politikker i min region, Azorerne, hvor 30 % af energien allerede kommer fra vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Både Europa og resten af verden satte stor lid til konferencen i København. EU var klar til at indtage lederrollen på dette møde og vende tilbage med en juridisk bindende traktat, men mødet endte med meget ringe klarhed over, hvordan bekæmpelsen af klimaændringer skal udvikles fremover. Aftalen i København, der hverken rummer ambitiøse mål eller indeholder forpligtelser, er et utilfredsstillende resultat. EU's ambitiøse 20-20-20-mål får måske lov til simpelthen at forblive en fjern drøm, hvis dette spørgsmål ikke løses globalt. EU skal med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil snarest muligt begynde at føre strategien om "klimadiplomati" ud i livet og sikre, at Europa frem for alt taler med én stemme i forhandlingerne med andre lande og holder fast i det principielle standpunkt, således at der hurtigst muligt kan komme en obligatorisk international aftale om klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over vedtagelsen af forslaget til beslutning om resultaterne af den 15. partskonference (COP 15), hvor jeg var medforslagsstiller, og resultaterne af forhandlingerne mellem de forskellige politiske grupper, idet de er repræsentative for den stadig større almene interesse for området, med en bæredygtig fremtid som målsætningen. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min skuffelse over resultatet af topmødet i København, og jeg opfordrer EU til at genindtage sin fremtrædende rolle i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringer og bidrage til, at der bliver indgået en juridisk bindende aftale med målelige, kommunikerbare og verificerbare reduktionsmål på COP 16 i Mexico i år.

Hvis det europæiske erhvervsliv skal blive mere konkurrencedygtigt og skabe flere arbejdspladser, er det af grundlæggende betydning at investere i en bæredygtig fremtid, der skal omfatte klimabeskyttelse, energisikkerhed, en nedbringelse af energiafhængigheden og effektiv anvendelse af ressourcerne. I lyset heraf opfordrer jeg de industrialiserede lande til at investere mere i forskning i nye teknologier med det formål både at reducere udledningen af CO2 og nå frem til en mere effektiv og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Forslaget indeholder positive elementer som f.eks. erkendelsen af de manglende mellemlangsigtede og langsigtede mål og den noget uklare og ringe finansiering af klimaindsatsen i udviklingslandene. Jeg har dog undladt at stemme, fordi alle ændringsforslagene fra min gruppe, hvor vi ønskede yderligere tiltag til en reduktion af CO2-emissionerne med mindst 40 % senest i 2020 på grundlag af en juridisk bindende aftale, forkastelse af kerneenergi som en "ren" energiform, mere økonomisk støtte til fattige lande og udviklingslandene til udvikling og overførsel af teknologi og en socialt levedygtig grøn økonomi, som kan styrke investeringerne og beskæftigelsen og forbedre livskvaliteten, blev nedstemt, og også fordi de vigtige ændringsforslag med forslag om en afgift på 0,01 % på finansielle transaktioner, der kunne indbringe 20 000 mio. EUR om året som bidrag til udviklingslandenes bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringerne, ikke blev vedtaget. Vi kan ikke tage til Mexico med Københavnsaftalen, som er den vag og nedslående. Vi er nødt til at revidere politikken vedrørende klimaændringer markant, således at der kan indgås en ordentlig aftale ved de kommende forhandlinger. Det kan kun ske ved at erkende og rette op på de fejl, der blev begået i København, og det undlader man at gøre i Parlamentets beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Spyros Danellis (S&D), skriftlig. – (RO) Den kendsgerning, at topmødet i København generelt beskrives som en "beklagelig fiasko" i forsøget på at nå frem til en global aftale om at begrænse drivhusgasemissionerne, som opvarmer jordens klima, tjener blot til at understrege den totale mangel på samordning blandt EU's medlemsstater i forhold til USA og de nye vækstlande.

Københavnsaftalen indeholder ikke engang et mål, for så vidt angår en acceptabel grænse for den globale temperaturstigning. Jeg håber imidlertid på et positivt resultat og en kraftig røst fra EU's side vedrørende en begrænsning af virkningen af klimaændringerne på det møde, der afholdes i februar næste år, når verdens nationer indkaldes til at forelægge deres planer om, hvordan de har i sinde at nedsætte emissionerne senest i 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for den fælles beslutning om resultaterne af konferencen i København, idet jeg i brede træk er enig i foreslåede foranstaltningers indhold – og især på to punkter. Det første punkt er, at det er helt afgørende, at EU taler med én stemme i internationale forhandlinger, idet vi kun i så fald kan sikre os at være blandt verdens førende med hensyn til at få gjort noget ved dette vigtige spørgsmål. Denne sag vil få eftervirkninger i de kommende generationer og kræver således faste, vejledende, øjeblikkelige og fornuftige tiltag, sådan som EU har gjort ved andre problemstillinger såsom finanskrisen. Det er nødvendigt med et nyt "klimadiplomati" for at nå dette mål. Den indsats, der er ydet ikke alene af EU, men også af Kina og USA, er i den forbindelse af grundlæggende betydning – som præciseret i punkt 5 og 15 i dokumentet.

Det andet punkt, jeg gerne vil fremhæve, er behovet for, at udviklingslande/nye vækstøkonomier indfører de regler om klimaændringer, der finder anvendelse i EU's medlemsstater. Jeg og nogle af mine kolleger har på den baggrund slået til lyd for indførelsen af en CO2-afgift på import af produkter fra tredjelande, således at denne tanke kan modnes i retning af at kunne tages med i overvejelserne i fremtiden, hvilket jeg mener, er et særlig vigtigt skridt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om resultaterne af topmødet i København om klimaændringer. Resultatet af den 15. partskonference (COP 15) var skuffende. EU er derfor nødt til at gøre en kraftanstrengelse med hensyn til udenrigsdiplomati og tale med én stemme med henblik på at sikre en juridisk bindende international aftale om klimaændringer, der gør det muligt, at den maksimale globale temperaturstigning udgør 2 °C.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Efter dødvandet på konferencen i København om klimaændringer er det vigtigt, at EU fortsætter den kurs, der hidtil er udstukket med hensyn til at forpligte sig seriøst til at stræbe efter en bæredygtig udvikling og forsøge at nedbringe CO2-emissionerne uden at spille hasard med det europæiske erhvervsliv.

I de nye klimapolitikker skal man, navnlig i forbindelse med den generelle krise, hele tiden holde sig den økonomiske effektivitet for øje og må ikke på nogen måde sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske bæredygtighed i de europæiske nationer. Jeg opfordrer derfor kraftigt til en ny tilgang til energipolitik, nemlig en tilgang, der bygger på ren energi, mere effektiv anvendelse af de naturressourcer, vi råder over, og markante investeringer i forskning og mere miljøvenlige teknologier, således at vi kan bevare den europæiske konkurrenceevne og gøre det muligt at skabe arbejdspladser inden for rammerne af en bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU har altid haft en lederrolle i internationale forhandlinger om klimaændringer. Men til trods for EU's ambitioner blev den seneste klimakonference i København en fiasko for alle dem, der var fast besluttet på at nå frem til en bindende aftale. Resultatet ligger fjernt fra EU's holdning til spørgsmålet og ligger også fjernt fra det, der skal til for at beskytte klimaet. I betragtning af det skuffende resultat af topmødet i København ønsker Parlamentet at sende et klart signal til den europæiske offentlighed og til verden om, at EU fortsat støtter bekæmpelsen af klimaændringerne helhjertet. Vi er nu ved at forberede vejen fremad for den næste konference i Mexico, hvor der skal gøres en større indsats i retning af at få samtlige parter engageret. Vi kan ikke gentage de samme fejl, som opstod i København. Vi må spørge os selv om, hvad der gik galt under forhandlingerne, og overveje, hvordan vi kommer videre, hvis vi skal have USA, Kina og Indien med på vognen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) I den beslutning, vi drøfter, undlader man at forholde sig kritisk til årsagerne til det uheldige udfald i København. I stedet for seriøst at analysere den rolle, EU selv spillede for fiaskoen, bliver flertallet i Parlamentet ved med at udpege syndebukke som f.eks. Kina (hvis CO2-emissioner i atmosfæren pr. indbygger er mindre end halvdelen af emissionerne i EU) og nu landene i det Bolivarianske Alternativ for Amerika. Denne holdning skyldes udelukkende blindhed og forudindtagethed hos de mest fremtrædende politikere, og det udhuler og undergraver det, der ret beset skete i København. Det er vigtigt at bemærke, at man fastholder tanken om effektive markedsinstrumenter som f.eks. handel med emissionstilladelser, samtidig med at man ignorerer, hvor ineffektive de er, og hvor unaturlige de allerede har vist sig at være i brug. Endnu en gang bliver den nødvendige drøftelse af de såkaldt fleksible mekanismer som f.eks. mekanismen for bæredygtig udvikling (Clean Development Mechanism) sat ud på et sidespor.

Samtidig afviser man behovet for at respektere udviklingslandenes suverænitet med hensyn til at definere og gennemføre de såkaldte tilpasningsstrategier. Der kan ikke komme nogen rimelig og bæredygtig løsning på problemet med klimaændringer eller andre miljøproblemer ud af det irrationelle system, der forårsagede dem i første omgang. Det, vi har brug for, er en anden økonomisk og social model, som taler kapitalismen midt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Gierek (S&D), skriftlig. – (PL) Denne beslutning bevidner, at "de rettroende", der tager IPCC's synspunkter for gode varer, ikke har forstået noget som helst. Den største svaghed ved COP 15 var en manglende erkendelse af, at tredjelande og udviklingslandene – og også nogle af EU-landene – var nærtagende med hensyn til "klimaretfærdighed", at de to største supermagter, USA og Kina, konkurrerer med hinanden både økonomisk og militært, og at de "ambitiøse" planer om at begrænse CO2-emissionerne var baseret på en menneskeskabt klimaopvarmningsmodel, der ikke nyder særlig stor videnskabelig troværdighed. De dommedagsagtige erklæringer fra IPCC må anses for yderst uansvarlige, fordi politiske og økonomiske beslutninger, der træffes på baggrund deraf, vil påvirke mange kommende generationer. Disse beslutninger må derfor ikke bygge på udtalelser fra personer, der fører en tese, som er fastlagt på forhånd, ud i livet, nemlig teorien om, at det er mennesket, der er skyld i den globale opvarmning. IPCC's videnskabelige troværdighed svækkes af sager som den såkaldte Climategate-skandale, de fejlagtige oplysninger om den globale temperaturudvikling (Rusland og Australien) og den såkaldte Glaciergate-skandale.

Alle juridiske bestemmelser, der har en negativ indvirkning på udviklingen af den europæiske økonomi og bygger på erklæringer fra IPCC, bør derfor straks revideres. Vedrørende klimaændringer, der jo har så stor betydning for hele civilisationen, er tidspunktet inde til, at Kommissionen skal basere dens tiltag på egne metaanalyser af klimaforskningen, der skal udføres af et hold af klimatologer, som er uafhængige af Kommissionens synspunkter og ikke udsat for noget politisk pres. De sidste to betingelser er ikke med i beslutningen, og jeg stemte derfor imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod beslutningen, fordi den indeholder for megen ønsketænkning. Vi så i København, hvordan resten af verden opfatter EU's "lederrolle", for så vidt angår klimaændringer. Københavnsaftalen blev sammen med Kina, Indien, Brasilien, Sydafrika og nogle få andre lande forhandlet på plads af præsident Obama, idet Barroso, Sarkozy og Co. end ikke var blevet inviteret. Lad os i stedet for at belaste vores økonomier og vores medborgere med nye byrder investere i fremtidens teknologier. Sidste år blev Kina verdens førende eksportør af vindmølleudstyr og solceller. Man bør fra europæisk side komme med ind i den teknologiske kamp i stedet for at pålægge sig selv en slags kollektiv straf, der ikke imponerer nogen uden for Europa, og som ikke tiltrækker nogen som helst sympatisører.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Ved afstemningen om denne beslutning udtrykte jeg min skuffelse over den aftale, der omsider blev indgået i København i slutningen af 2009, og som efter min mening er utilstrækkelig, uambitiøs og mangelfuld med hensyn til målbare forpligtelser. Jeg beklager også, at ændringsforslagene fra min gruppe om at indføre en årlig afgift på 0,01 % på finansielle transaktioner for at finansiere indsatsen mod klimaændringerne i de fattigste og direkte mest berørte lande, der beløber sig til omkring 20 mia. EUR om året, ikke blev vedtaget. Afslutningsvis vil jeg sige, at hvis der skal være nogen som helst vægt bag EU's ord ved internationale forhandlinger som disse, må EU lære at tale med én stemme, så man ikke går glip af chancer for at spille en central rolle i forbindelse med de globale klimaændringer. Det kan gøres ved at fastsætte nogle ambitiøse mål om at nedbringe drivhusgasemissionerne med over 20 % senest i 2020.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Topmødet i København var i høj grad en forspildt chance i bestræbelserne på at bekæmpe klimaændringerne. Mit hjemland, Skotland, har vedtaget verdens mest ambitiøse lovgivning om klimaændringer, mens den skotske regerings nylige samarbejde med regeringen i Maldiverne kan tjene som model for internationale aftaler. I beslutningen i dag anmoder man om "bilaterale møder mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter" for at fremme forståelsen mellem parterne. Jeg forventer, at det nationale parlament i Skotland skal med til sådanne møder i betragtning af landets globale førerposition.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Denne beslutning indeholder en række ikke uvæsentlige tilnærmelser, for så vidt angår de grupper på højrefløjen, der har undertegnet den: Omtale af IPCC's arbejde, der refererer til klimaændringer, en opfordring til større inddragelse af civilsamfundet i arbejdet i forbindelse med konferencen i Mexico, en opfordring til EU om at forhøje sine mål om reduktion af drivhusgasemissioner til mere end de 20 %, der er foreslået inden 2020. Det er imidlertid ikke nok, og den rosende omtale af CO2-markedet betyder, at al troværdigheden fordufter. Den tilbudte støtte til landene i syd, som vi står i klimagæld til, er ikke tilstrækkelig.

Ligeledes er det foreslåede mål om at bevæge sig i retning af en nedbringelse af drivhusgasemissionerne på 30 % senest i 2020 langt fra de 40 %, der er anbefalet af IPCC. Der henvises desuden ikke til udspillet fra den bolivianske præsident Evo Morales Ayma, dvs. Folkenes Verdenskonference om Klimaændringer og Moder Jords Rettigheder. Til dato foreslås det imidlertid kun, at befolkningerne i verden erkender deres rettigheder til økosystemet og opretter en domstol vedrørende klimaretfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De store forhåbninger, der var stillet til det stærkt opreklamerede topmøde i København, er blevet knust. De lande, der bærer det største ansvar på området, nåede ikke til enighed om en reduktion af drivhusgasemissionerne. Man er nødt til at finde en hurtig løsning på problemet, der volder bekymring i hele verden. Der skal være større gennemsigtighed og et større input fra civilsamfundet på den 16. partskonference (COP 16) i Mexico. EU skal kunne indtage en lederrolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringerne. Alle lande, lige fra USA til de såkaldt nye vækstlande, herunder Kina, som forurener voldsomt meget, skal også acceptere deres ansvar i en kamp, der levner mindre og mindre plads til nye muligheder. Det er den bæredygtige fremtid for menneskeheden, der her er tale om. Hvis der ikke gøres noget i tide, kan vi nå et punkt, hvor løbet er kørt.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg undlod at stemme om beslutning RC-B7-0064/2010 om resultaterne af topmødet i København om klimaændringer, fordi jeg mener, det var en fiasko, eftersom Københavnsaftalen ikke er juridisk bindende, og der ikke fastsættes globale mål for nedbringelsen af CO2-emissioner. De udviklede lande erkendte på topmødet ikke den klimagæld, de har i forhold til udviklingslandene, og de beklagede heller ikke de negative konsekvenser af de eksisterende markedsmekanismer (CO2-handel). Ved at afholde mig fra at stemme vil jeg gerne udtrykke min dybeste skuffelse over topmødets resultat, der lå et godt stykke under vores medborgeres forventninger.

EU skal én gang for alle påtage sig et ansvar og gøre sit absolut yderste, for at CO2-emissionerne bliver reduceret med 40 % senest i 2020. Jeg mener derfor, vi er nødt til at foreslå en ny økonomisk og social model for at udfordre kapitalismen. Jeg glæder mig over, at præsidenten i Bolivia, Evo Morales, har besluttet at afholde Folkenes Verdenskonference om Klimaændringer og Moder Jords Rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) De fleste observatører anså med rette klimatopmødet i København for at være en fiasko. Det er vanskeligt ikke at få det indtryk, at verdens ledere i København spillede højt spil og ikke forsøgte at udarbejde den bedste aftale, men at klandre de andre parter for den udeblevne aftale. Det er foruroligende, at EU til trods for at have udarbejdet en fælles holdning ikke kunne anvende den som platform for en aftale med de andre lande. EU skal indlede en indsats for at sikre, at COP 16-konferencen i Mexico bliver en succes. Den klimaaftale, som EU bør fremme, skal indeholde tre grundlæggende elementer. Den skal være juridisk bindende, vise solidaritet og være ambitiøs. Den beslutning, der blev truffet under EU's topmøde i Sevilla, i henhold til hvilken EU ikke vil begrænse sine emissioner i 2020 med mere end 20 % i sammenligning med 1990, er bekymrende.

Betingelsen for at øge reduktionsmålet til 30 %, dvs. at andre lande først skal fremsætte en tilsvarende erklæring, er blevet gentaget. I øjeblikket ser det dog internationalt ud til, at kun EU kan sørge for fremdrift vedrørende mere markante reduktioner. Ingen ønsker at være i EU's sted, og EU må ikke opgive rollen som global initiativtager vedrørende vidtgående midler til bekæmpelse af den globale opvarmning. EU skal stille 7,2 mia. til rådighed og forpligte sig til at anvende beløbet i de lande, som er mest underudviklet og mest berørt af truslen om klimaændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Vi må tage ved lære af det uheldige udfald af topmødet i København, og netop dette prioriteres højt i Parlamentets beslutning, som jeg har stemt for. Vi ved, hvad der er galt, for FN-metoden virker ikke mere. USA og Kina har behandlet hinanden som fjender i forbindelse med bekæmpelse af klimaforstyrrelser, og EU har ikke kunnet tale med én stemme. Selv om vi ved, hvad der er galt, skal vi stadig finde en udvej, så vi kan nå frem til en aftale i Cancún i november 2010.

For at fastholde lederrollen skal EU udvise en innovativ tilgang til klimaspørgsmålet og foreslå noget andet end udelukkende målet om en global nedbringelse af emissionerne ved hjælp af den yderst spekulative ordning om et marked for drivhusgasemissioner, som er et redskab, den amerikanske regering desuden lige har afvist. Det er på tide at skifte over til en anden metode og foreslå en "teknologisk" bro mellem de industrialiserede lande og regioner og de lilleputstater, der hovedsagelig er ramt af klimaændringerne. Det er tilføjelsen af ambitiøse foranstaltninger vedrørende rene teknologier, energieffektivitet i bygninger og transportsystemer samt fremme af grønne arbejdspladser, der vil give anledning til morgendagens forhåbninger – forhåbninger om en aftale på det kommende topmøde i Cancún, større forhåbninger om et fælles verdenssyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Konferencen i København om klimaændringer resulterede ikke i en løsning, og man formåede ikke at blive enig om nogen definitive beslutninger eller afgørelser med hensyn til, hvor stor en begrænsning af emissionerne der skal ske, eller hvilke budgetmidler der skal anvendes til formålet. Jeg mener dog ikke, at konferencen var et nederlag, selv om EU's forventninger bestemt ikke blev indfriet. Forventningerne var irrationelle, både med hensyn til omfanget af den foreslåede reduktion af drivhusgasserne og med hensyn til de finansielle forventninger i forbindelse med bekæmpelsen af klimaændringerne. Derudover var der også en lidt arrogant holdning, i og med at man hævdede at spille en fremtrædende rolle i processen med at bekæmpe klimaændringerne. Vi befinder os efter min mening stadig i en fase, hvor det er uklogt at træffe bindende og definitive beslutninger. Det skyldes bl.a., at vi stadig ikke har pålidelige videnskabelige data om klimaændringer og menneskets rolle i processen. I den seneste tid har vi været vidne til uenigheder blandt eksperter og videnskabsmænd om emnet, hvilket bekræfter, at de ikke alle ser ens på virkningerne af den globale opvarmning. Et yderligere argument for at udskyde en endelig afgørelse er den økonomiske krise, der tvinger landene til at foretage besparelser og nedskæringer. I en vanskelig tid med økonomisk recession skal sociale anliggender prioriteres højt – som f.eks. arbejdsløshedsbekæmpelse og forarmelse af samfundet samt støtte til iværksætterkultur og andre foranstaltninger for at fremme den økonomiske vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. – (EN) Selv om det er indlysende, at det endelige udfald af topmødet i København var en skuffelse, så vil det bestemt være helt på sin plads at gøre en yderligere indsats. Der er simpelthen intet alternativ til fælles handling vedrørende dette spørgsmål.

Da EU fortsat spiller en afgørende rolle i forløbet inden den næste konference i Mexico, skal man gøre sig en kraftanstrengelse for at opnå politisk accept på globalt plan. Det er på baggrund af input fra fageksperter og andre observatører at borgerne beslutter sig for at bakke op om forslag vedrørende klimaændringer. De kræfter, der kun satser på at skabe en atmosfære præget af frygt og fjendtlighed, gør ikke meget ud af at uddybe argumenterne i deres favør.

Den linje, der er lagt af EU's regeringer under ledelse af den britiske minister Ed Miliband, har vundet opbakning og frembyder reelt håb om en aftale. Parlamentet skal fortsat støtte denne tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for denne beslutning, idet den indeholder en opfordring til, at der skal lægges en hårdere linje i forhandlingerne om en global klimapolitik. Endvidere er den manglende internationale aftale ikke nogen begrundelse for en yderligere udsættelse af EU's politiske foranstaltninger med henblik på at gennemføre EU's tidligere fremsatte løfter om senest i 2020 at nedsætte vores emissioner med 20 %.

Parlamentet gentager sit mål om at øge denne reduktion til 30 %. Det er godt, at Parlamentet udtrykkelig anfører, at initiativer med henblik på at fremme den grønne økonomi og gøre den mere tillokkende samt fremme energisikkerheden og begrænse energiafhængigheden vil gøre det stadig lettere at opfylde et løfte om at nå op på en reduktion på 30 %.

Det er vigtigt, at man tager ved lære af fiaskoen i København. Vi er således nødt til at være selvkritiske og se i øjnene, at EU under forhandlingerne ikke kunne opbygge tillid ved hjælp af konkrete forudgående løfter om international statsfinansiering af klimaforanstaltninger i udviklingslandene. Det er således også vigtigt at erkende, at EU's kollektive bidrag til bestræbelserne på at opnå en reduktion og finansiere udviklingslandenes behov for tilpasning inden 2020 ikke må beløbe sig til mindre end 30 mia. EUR om året. Jeg håber, vi får et godt resultat i Mexico.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt imod beslutningsforslaget. En række gode ændringsforslag blev desværre forkastet. Folks realitetssans med hensyn til klimabeskyttelse ser ud til at være gået fløjten. Kritiske kommentarer og korrekt videnskabeligt arbejde vedrørende klimabeskyttelse er blevet afvist, samtidig med at man har bifaldet, at Europa skulle gå enegang. Det er ikke det, jeg forstår ved en ansvarlig politik for vores medborgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at deltage i afstemningen om Parlamentets beslutning om topmødet i København, fordi den ikke falder i tråd med fiaskoen på topmødet, også selv om Parlamentet klart har fordømt EU's utilstrækkelighed ved den lejlighed.

Der er ganske vist blevet vedtaget nogle positive foranstaltninger som f.eks. opfordringen til Kommissionen om at være mere ambitiøs med hensyn til drivhusgasemissioner og bevilge tilstrækkelige midler til at gøre noget ved gasserne.

Andre ændringsforslag er uacceptable, idet de overlader det til markedet at regulere situationen ved hjælp af emissionstilladelser, mekanismen for bæredygtig udvikling osv. Desuden er der en opfordring til, at EU skal indlede forhandlinger med USA med det formål at etablere et transatlantisk CO2-marked.

Afslutningsvis beklager jeg, at opfordringen til at indføre en grøn Tobin-skat blev afvist, idet indtægten herfra kunne have hjulpet udviklingslandene med at bekæmpe klimaændringerne.

Der kan ikke findes nogen varig, seriøs eller sammenhængende løsning på problemet med klimaændringerne i rationalet bag ved det system, der skabte problemerne. EU er forpligtet til at komme videre og gå foran med et godt eksempel, uanset hvad de andre staters holdning er. Det kan lade sig gøre, hvis EU kan give sig selv de fornødne ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Konferencen i København var en fiasko. Denne aftale er udtryk for et første skridt, der bringer de fleste af parterne sammen og udgør et grundlag for tilsagn om at reducere, finansiere, måle, anmelde og kontrollere tiltag vedrørende afdæmpning af klimaændringerne og bekæmpelse af skovrydning. Ved at støtte beslutningen udtrykte jeg mit ønske om, at der på internationalt plan skal etableres et "klimadiplomati" med det primære formål at beskytte skabningen. Parlamentet har også meddelt, at det kollektive bidrag fra EU til en indsats for at reducere virkningen af klimaændringerne og bidrage til udviklingslandenes tilpasning ikke bør udgøre mindre end 30 000 mio. om året fra i dag og til 2020, velvidende at dette beløb kan stige i takt med, at der dukker ny viden op om klimaændringernes alvor og de deraf følgende omkostninger. Bortset fra en eventuel romantiserende forestilling om miljøet må vi ikke glemme det europæiske erhvervsliv. Jeg mener derfor, det er uhyre vigtigt for det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne, at der gøres en tilsvarende indsats af andre industrilande uden for EU, og at udviklingslandene og de nye vækstøkonomier giver tilsagn om rimelige reduktioner. Reduktionsmålene skal af hensyn til klimaretfærdighed være målelige, betydelige og verificerbare for alle og enhver.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningsforslagene om resultatet af konferencen i København om klimaændringer, om end med en vis forvirring.

I København, hvor jeg var med som repræsentant for Europa-Parlamentet, blev der indgået en aftale, der ikke er juridisk bindende. Ikke alene mangler der i aftalen en egnet løsning på spørgsmålene i forbindelse med den internationale kamp mod klimaændringerne, men der er heller ingen løsninger på problemet med den internationale konkurrenceforvridning. Det er til skade for europæiske virksomheder, der i modsætning til deres vigtigste konkurrenter i andre lande som f.eks. USA og Kina allerede skal opfylde ambitiøse mål om reduktion af emissionerne.

Jeg tror, EU skal arbejde på at udstikke en effektiv strategi med henblik på de kommende internationale møder, en strategi, der sigter på at fremme grønne teknologier, energieffektivitet og vedvarende energikilder, en strategi, hvormed der indføres et reelt globalt system til bekæmpelse af klimaændringer – og en strategi uden legitimering af konkurrenceforvridninger på internationalt plan.

 
  
  

Betænkning: Leonardo Domenici (A7-0007/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg undlod at deltage i afstemningen om Domenici-betænkningen til trods for, at langt de fleste af forslagene deri er fornuftige. Der er brug for en fortsat indgående drøftelse af de forskellige spørgsmål, som rejses. På den ene side er det ved hjælp af et fair selskabsskattesystem nødvendigt at sikre, at de forskellige selskabsskattesystemer ikke giver mulighed for, at virksomhederne kan krybe uden om deres ansvar med hensyn til at støtte samfundet med en del af deres overskud. Men man er nødt til at være særlig opmærksom på den negative indvirkning, som et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag ["Common Consolidated Corporate Tax Base" – CCCTB] kunne få på små lande såsom Irland, hvis velstand og beskæftigelsesniveau i stort omfang beror på landets evne til at tiltrække udenlandske investeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betænkningen om fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet, hvilket er af central betydning for genopbygningen af den globale økonomi. Der kræves gennemsigtighed, udveksling af informationer, tværnationalt samarbejde og fair skattekonkurrence. Man vil forhindre skattesvig og skatteunddragelse til konkurrencemæssig fordel for de hæderlige skattebetalende virksomheder og mindske presset på regeringerne for lavere selskabsskatteprocenter, hvor skattebyrden ville blive væltet over på arbejdstagerne og lavindkomstgrupperne, samtidig med at man var tvunget til at foretage nedskæringer i den offentlige sektor. I en eventuel europæisk aftale om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag skal der tages hensyn til behovene i geografiske udkantsregioner i EU som f.eks. Irland og deres evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer. Et CCCTB handler ikke om en fælles skatteprocent. Selskabsbeskatning henhører udelukkende under hver enkelt medlemsstats kompetence. Idéen med et CCCTB er at fastsætte et fælles retsgrundlag for beregningen af overskuddet i selskaber med forretningssteder i mindst to medlemsstater. Vedrørende CCCTB står der i den foreliggende betænkning, at man "henviser til, at indførelsen af et fælles skattegrundlag for selskabsskat internt i EU vil gøre det nemmere at håndtere dobbeltbeskatning og spørgsmål om transfer pricing inden for koncerner", og jeg glæder mig over den irske regerings forslag i dette års finanslovforslag om at fastsætte bestemmelser om transfer pricing i multinationale selskaber.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi glæder os over, at der i betænkningen udtrykkelig står: "fordømmer på det kraftigste, at eksistensen af skattely tilskynder til udøvelse af og indtjening på skatteundgåelse, skatteunddragelse og kapitalflugt; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at prioritere kampen mod skattely, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt".

Vi støtter også erklæringen om, at med "de bestræbelser, der udfoldes som led i de initiativer, OECD står i spidsen for," er "disse resultater dog ikke […] tilstrækkelige til at imødegå de udfordringer, som skattely og offshore-centre udgør, og må følges op af afgørende, effektive og konsekvente handlinger", og endog at "de hidtidige tilsagn fra G20 ikke er tilstrækkelige til at håndtere de udfordringer, som skatteunddragelse, skattely og offshore-centre udgør".

Det vigtigste var dog, at man ikke reducerer dette til blot at være gode hensigter, men snarere bekæmper og afskaffer skattely og offshore-centre effektivt, især når de offentlige underskud – som i visse tilfælde – r omgærdet af dramatik i den hensigt at forfølge og endda forstærke de selvsamme neoliberale politikker, som endnu en gang lader arbejderne og folket stå tilbage med regningen for krisen.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) God politik og forvaltning på skatteområdet handler for Parlamentet ikke om bekæmpelse af svig, tålelige beskatningsforhold eller god anvendelse af offentlige midler. Det handler om systematisk jagt på skatteyderne, hovedsagelig de europæiske skatteydere, og automatisk udveksling af oplysninger om deres bankkonti, uden at der er begået noget som helst ulovligt. Og hvad mere er, taler jeg her ikke om store virksomheder eller meget velhavende privatpersoner, der altid vil have midlerne til at kunne smutte fri, men om gennemsnitseuropæere.

Den megen tale om skattely er hyklerisk. Man raser mod Liechtenstein og Caribien, men der nævnes ikke et ord om Europas største skattely, City i London, eller om skattelyene i USA. Og der nævnes ikke et ord om årsagen til, at disse skattely overhovedet eksisterer, nemlig det skattehelvede, der nu er kendetegnende for de fleste af EU's medlemsstater, som er lammet af gæld og underskud. Fordi de offentlige udgifter er eksploderet som følge af regningen for de sociale konsekvenser af de økonomiske politikker og de uhyrlige omkostninger i forbindelse med masseindvandringen. Fordi medlemsstaterne ikke længere kan finansiere deres gæld, medmindre de tyr til markederne og indordner sig under deres betingelser, hvilket betyder, at 15 til 20 % af budgetudgifterne i en stat som Frankrig nu alene går til betaling af renter. Vi ønsker ikke at blive brugt som moralsk alibi for en sådan politik.

 
  
MPphoto
 
 

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. – (EN) At bekæmpe dobbeltbeskatning ved hjælp af CCCTB er som at skyde gråspurve med kanoner. Der er langt mere effektive måder til bekæmpelse af problemet med dobbeltbeskatning. Jeg stemte derfor imod betragtning 25.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Den aktuelle økonomiske krise har fremhævet en række væsentlige områder, hvor der skal foretages reformer i EU og også i hele verden. God politik og forvaltning på skatteområdet er i høj grad et vigtigt element i en sund økonomi, og EU skal helt klart spille en rolle med hensyn til at fremme international god politik og forvaltning på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (S&D), skriftlig. – (EN) Skattesvig og skatteunddragelse resulterer i, at man skønsmæssigt går glip af 200 mia. EUR om året – penge stjålet fra skatteyderne i den rige verden og fra de mest trængende i udviklingslandene. Kampen skal tages op mod denne svøbe, og min delegation støtter den foreliggende betænkning, der sender et kraftigt signal om, at Parlamentet ikke vil tolerere skattesvig og skatteunddragelse eller lade skattely fungere ustraffet.

Jeg glæder mig især over den klare erklæring om, at vi skal sigte efter, at automatisk udveksling af oplysninger bliver hovedreglen. Undersøgelser viser, at det er den mest effektive måde, hvorpå man kan håndtere spørgsmålet om skatteunddragelse og beskytte skatteindtægterne. De personer, som modsætter sig denne opfordring, handler til gavn for en lillebitte elite af velhavende privatpersoner og virksomheder, som gør brug af skattely, og til ugunst for de mange, der betaler skat og trækker på de offentlige serviceydelser, som skatten går til.

I betænkningen henvises til den kommende konsekvensvurdering om det foreslåede fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Selv om vi ikke har noget imod yderligere analyser, vil min delegation forlange overbevisende underbyggende dokumentation, inden vi kan overveje at bakke op om et sådant forslag. I betænkningen opfordres også til, at man skal undersøge eventuelle muligheder for sanktioner over for skattely, hvilket vi støtter, uden at det dog berører vores endelige holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) God politik og forvaltning på skatteområdet er af afgørende betydning for at kunne tilvejebringe garantier på særdeles vigtige områder såsom principperne om gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkurrence. Finanskrisen har medført et stadig større pres på alle fronter i forbindelse med bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig samt bekæmpelse af skattely. I en tid, hvor millioner af mennesker over hele verden er ramt af krisen, giver det ingen mening ikke at bekæmpe dem, der ikke opfylder deres ansvar. Dette initiativ sender et vigtigt signal fra EU til andre lande om, at EU effektivt bekæmper alt vedrørende skattely. Bekæmpelse af skattely i hele verden er ikke udelukkende et spørgsmål om skattemæssig retfærdighed, men frem for alt om social retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Vi skal gennemføre god politik og forvaltning både internt i og uden for EU, ikke mindst for at imødegå unfair skattekonkurrence, navnlig fra de lande, der giver skattely. Gennemsigtighed og fysisk informationsudveksling er de grundlæggende elementer for fair konkurrence og en fair fordeling af skattebyrden.

God politik og forvaltning på skatteområdet er desuden en væsentlig forudsætning for at bevare finansmarkedernes integritet. Forslagene om administrativt samarbejde og gensidig bistand til inddrivelse, som vi vedtager i denne mødeperiode, bringer os i denne retning. Et af de instrumenter, EU internationalt kan anvende til at fremme god politik og forvaltning på skatteområdet i andre stater, er sammen med dem at forhandle nogle aftaler om skattesvig på plads, der indeholder bestemmelser om informationsudveksling.

Erklæringerne fra de fem lande, som EU har en aftale med om indtægter fra opsparing (Monaco, Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San Marino), er et vigtigt skridt i retning af at få gjort op med en situation, der er helt ude af balance. Sådanne erklæringer skal dog følges op af indgåelse af juridisk bindende aftaler. EU skal også være drivkraft på dette område, gå foran med et godt eksempel og følge op på det, G20-topmødet allerede har sat i gang.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Spørgsmålet om god politik og forvaltning på skatteområdet har altid været særdeles vigtigt, men er blevet endnu mere aktuelt siden den store økonomi- og finanskrise, der ramte vores kontinent for ca. to år siden.

I de senere år er spørgsmålet blevet drøftet på europæiske og internationale topmøder og med særlig fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely. Der er afgjort tegn på engagement og vilje fra Kommissionens side, men vi må utvivlsomt gennemføre en streng politik for at forhindre skatteunddragelse hos skuffeselskaber, der via internettet omgår skattelovene med et enkelt klik på musen.

Jeg er sikker på, at princippet om god politik og forvaltning på basis af gennemsigtighed og informationsudveksling kan udgøre grundlaget for, at EU kan forfølge sit højt prioriterede mål om at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og illegal kapitalflugt.

EU skal også tale med én stemme internationalt og kæmpe for en forbedring af OECD's standarder med henblik på automatisk informationsudveksling frem for udveksling efter anmodning. Derfor stemmer jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen til fremme af god politik og forvaltning på skatteområdet, fordi det er min holdning, at effektiv bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse er yderst vigtig. Vi skal endvidere have løst op for den fastlåste situation i Ministerrådet vedrørende skattespørgsmål og styrke princippet om god politik og forvaltning på skatteområdet.

 
  
  

Betænkninger: Magdalena Alvarez (A7-0006/2010) og Leonardo Domenici (A7-0007/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg går ind for internationalt samarbejde om skatteunddragelse, men jeg tvivler på, at administrativt samarbejde, der medfører automatisk udveksling af alle data vedrørende europæiske borgere, er den bedste måde til få en fair beskatning. En kildeskat på alle finansielle transaktioner ville være en langt mere effektiv metode.

En sådan kildeskat skulle være en endelig skat. Det kunne blive en ressource på EU-plan. Det såkaldte princip om "god politik og forvaltning", som Parlamentet tilråder, blotlægger ethvert aspekt af borgernes privatliv. Det gør det af med den beskyttelse af personlige data, som Parlamentet paradoksalt nok ønsker at tilsikre i sagen om SWIFT. Jeg har af disse grunde ikke stemt for betænkningerne.

 
  
  

Betænkninger: Magdalena Alvarez (A7-0006/2010), Theodor Dumitru Stolojan (A7-0002/2010) og Leonardo Domenici (A7-0007/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Godt nok skal skattesvig bekæmpes, men det må ikke få os til at glemme, at svig alene aldrig ville have medført den økonomiske krise, vi i dag befinder os i. Krisen er en strukturel krise for kapitalismen og udspringer helt logisk af det system, hvis fortræffeligheder den europæiske elite blindt roser til skyerne. Jeg stemmer for betænkningen, fordi jeg fordømmer jagten på personlig profit på bekostning af det fælles gode. Denne logik er lige så meget et fast element i skattesvig, som den er en del af europæisk neoliberalisme, der i langt højere grad end svig har været skyld i, at millenniumudviklingsmålene, uanset hvor beskedne de var, ikke blev nået.

Moms, der også underbygges i teksten, er et af vildskuddene i dette system. Det er den mest uretfærdige skat i verden, idet alle borgere skal betale den samme skatteprocent på trods af de umådelig store indkomstforskelle, som er et kendemærke ved neoliberalismen. Det er en skam, at man i teksten ikke tager fat på det grundlæggende problem eller omsider forsøger at sætte en retfærdig fordeling af den genererede velstand til det fælles gode på den politiske dagsorden i EU.

 
  
  

Betænkning: Marc Tarabella (A7-0004/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  John Stuart Agnew og William (The Earl of) Dartmouth (EFD), skriftlig. – (EN) Selv om UKIP tror på ligestillingen mellem kvinder og mænd, afviser vi ethvert forsøg fra EU's side på at lovgive på dette område. Vi mener, at nationale foranstaltninger på dette område er mere hensigtsmæssige.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for hr. Tarabellas betænkning, fordi jeg mener, at ligestillingen mellem kvinder og mænd i EU, jf. traktat om Den Europæiske Union og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er et grundliggende princip, der stadig ikke bliver gennemført på en ensartet måde.

Uagtet lønforskellen mellem kvinder og mænd, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og fastlåste kønsrollemønstre stiler man betænkningen mod at betone princippet om samme løn for samme arbejde, jf. Fællesskabets traktater siden 1957. Det understreges, at den økonomiske, finansielle og sociale krise, som holder EU og resten af verden i sit jerngreb, har en reel indvirkning på kvinder, deres arbejdsvilkår, deres plads i samfundet og ligestillingen mellem kvinder og mænd i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivning vedrørende Tarabella-betænkningen om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU – 2009. Der var en række ændringsforslag, hvor man direkte eller indirekte omtalte abort. Malta er imod abort. De største politiske partier er fuldstændig enige på dette punkt. Hovedparten af borgerne deler også denne opfattelse. Desuden udgør de religiøse og moralske aspekter et vigtigt element.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) I Kommissionens beretning om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU i 2009 påpeges det, at spørgsmål vedrørende forening af familie- og arbejdsliv, kønsopdelingen efter fag og branche, lønforskelle og en lav erhvervsfrekvens blandt kvinder er de væsentligste forskelle mellem kønnene. Forskellene mellem kvinder og mænd er især blevet forværret af den aktuelle økonomiske, finansielle og sociale krise. Jeg stemte imod betænkningen, da jeg mener, den var forkvaklet i og med, at spørgsmål som f.eks. adgang til abort og gratis adgang til rådgivning om abort er taget med. Det er meget følsomme emner, og de henhører i henhold til nærhedsprincippet under de enkelte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for den foreliggende betænkning, fordi det med den komplekse økonomiske, finansielle og sociale situation er vigtigere end nogensinde før at gennemføre et af de vigtigste grundlæggende principper i EU – ligestillingen mellem kvinder og mænd. Hver medlemsstat skal sikre, at arbejdstagere af begge køn får lige løn for arbejde af lige værdi. For at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd må vi sørge for, at kvinder og mænd deles om de familiemæssige og huslige pligter. Det er særdeles vigtigt, at fædreorlov snart nedfældes i direktivet for at skabe nogle betingelser, hvor fædrene er med til at passe børnene. Ofrene for menneskehandel er for det meste kvinder. Jeg opfordrer derfor de medlemsstater, som endnu ikke ratificeret Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel, til øjeblikkelig at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Casini (PPE), skriftlig. – (IT) Selv om jeg er enig i en hel del af indholdet, stemte jeg imod beslutningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU (2009), idet vi ikke kan kræve ligestilling for en bestemt gruppe mennesker, når vi samtidig nægter ligestilling til en anden gruppe mennesker.

Jeg tænker her på punkt 38, der postulere at garantere kvinders rettigheder ved at sikre dem let adgang til abort. Tilintetgørelse af de mindste og mest forsvarsløse personer i form af ufødte børn kan ikke anses for at være en måde, hvorpå man bekræfter kvinders værdighed og frihed. Der er tale om en sammensværgelse blandt aborttilhængere, hvor man anvender gammelkendte fremgangsmåder til at bedrage os. Vi skal afsløre denne sammensværgelse for det, den er.

Man har ved afstemninger i Parlamentet tidligere med held brugt knebet med at sammenkæde yderst rimelige anmodninger med yderst urimelige krav og fordreje ordenes betydning, men det vil jeg ikke stå model til. Vi kan ikke tale om det dramatiske emne abort, der fortjener politikernes såvel som moralforkæmpernes opmærksomhed, uden også at anerkende de nyfødtes rettigheder eller i hvert fald opfordre til ordentlig undervisning, for så vidt angår respekten for liv, og arrangere former for støtte i forbindelse med vanskelige eller uønskede graviditeter, således at de kan få lov til få en naturlig udgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at den foreliggende betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU er blevet vedtaget. I den foreliggende betænkning understreges det presserende behov for et fællesskabsinitiativ med henblik på effektivt at bekæmpe vold mod kvinder. Vedtagelsen af betænkningen integrerer ligeledes to dimensioner, som efter min mening er grundlæggende. For det første er der anbefalingen af en fædreorlov på EU-plan. Hvis der skal være ligestilling på arbejdsmarkedet, er der også nødt til at være ligestilling i samfunds- og familielivet. I betænkningen understreges det, at det er Kommissionens ansvar at lovgive på dette område. Den største reelle sejr ved afstemningen er imidlertid, at retten til abort bliver genbekræftet. Ingen EU-tekst har siden 2002 genbekræftet denne rettighed, fordi et højreorienteret europæisk parti har været meget tilbageholdende. Kvinder skal have kontrol med deres seksuelle rettigheder og reproduktive rettigheder. Der skal givetvis gøres meget mere, for så vidt angår reel adgang til information, svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse, men Tarabella-betænkningen skal anvendes som et grundlæggende udgangspunkt til at drive EU's lovgivning på området fremad.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte i dag for den foreliggende betænkning, der har en progressiv indgangsvinkel, idet hensigten er at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, bl.a. på områderne forældreorlov, børnepasning, vold i hjemmet og lønforskelle. Man ønsker også at fremme en langt større forståelse for spørgsmål vedrørende seksuel sundhed for både kvinder og mænd. Det er dog ikke et forslag til retsakt. Det er først og fremmest en redegørelse for nogle principper, som jeg har det fint med at støtte. Det er i overensstemmelse med principperne i Labour og de socialdemokratiske partier i hele Europa. Det skal bemærkes, at tilbud om abort udelukkende henhører under de enkelte medlemsstater. Den foreliggende betænkning ændrer ikke og kan ikke ændre ved den situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte imod betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU i 2009, da jeg mener, at den er forkvaklet i og med, at spørgsmål som f.eks. adgang til provokeret abort og gratis adgang til rådgivning om provokeret abort er taget med. Det er meget følsomme emner og henhører i henhold til nærhedsprincippet udelukkende under de enkelte medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bakker kraftigt op om den foreliggende betænkning. Ligestilling mellem kvinder og mænd har længe været et grundlæggende princip i EU. Til trods for de opnåede fremskridt på området, er der dog stadig mange uligheder. Forskellen med hensyn til erhvervsfrekvens mellem kvinder og mænd indsnævres, men kvinder er stadigvæk oftere deltidsansatte og/eller arbejder på tidsbegrænsede kontrakter og bliver for størstepartens vedkommende hængende i dårligt lønnede stillinger. Fire gange så mange kvinder end mænd i EU arbejder på deltid. Lønforskellen mellem kønnene – 17,4 % – er knap nok blevet mindre siden 2000. For at tjene det samme, som en mand i gennemsnit ville tjene på et kalenderår, må en kvinde i gennemsnit arbejde indtil udgangen af februar måned i det efterfølgende år, dvs. i alt 418 dage. Den globale økonomiske, finansielle og sociale krise gør, at kvinder bliver ramt dobbelt så hårdt. De sektorer, hvor de udgør flertallet af ansatte, er inden for den offentlige sektor (f.eks. undervisning, sundhed og socialforsorg), som navnlig står for skud, når der skal skæres arbejdspladser væk. På grund af nedskæringer på serviceområdet tvinges kvinder, der har benyttet sig af børnepasning, ældrepleje, lektiehjælp osv., desuden til at opgive deres beskæftigelse for selv at varetage opgaverne.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Af betænkningen af Tarabella fremgår det klart, hvad der er den største hindring for ligestilling. Jeg ved, at nogle af medlemmerne ikke tager spørgsmålet om ulighed mellem kønnene og den dermed forbundne forskelsbehandling af kvinder alvorligt. Jeg er imidlertid klar over komplikationerne. Den globale økonomiske krise har forværret situationen, og det ser ud til, at kvinderne vil blive "ofret" som følge af finanspolitiske besparelser på udgifterne til barselsdagpenge og sociale ydelser. Da kvinder traditionelt har større risiko for at havne i fattigdom og få lave lønninger, fordi de indstiller eller midlertidigt afbryder deres erhvervsaktivitet for at stifte familie, giver forrang til deres ægtemands karriere eller tager sig af børnene og de ældre familiemedlemmer, foreslår ordføreren et hensigtsmæssigt middel til forbedring af situationen. Hr. Tarabella anfører ganske korrekt, at princippet om "samme løn for samme arbejde", der har været gældende i traktaterne siden 1957, ikke er blevet overholdt, og kvinder i en række medlemsstater får stadig ikke den samme løn for det samme arbejde.

Der er i øvrigt en række EU-politikker, som går ud på yde støtte til børnefamilier, hvor man imidlertid ikke nævner enlige mødre eller fædre, der har hjemmeboende børn. Kravet om, at betalt fædreorlov skal nedfældes i lovgivningen på europæisk plan, er også på sin plads. En rimelig fordeling af kvinders og mænds familiemæssige og huslige pligter vil være med til at løse situationen. Af de nævnte grunde er enig i vurderingerne i 2009/2010-betænkningen, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Tarabella-betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU i 2009, idet der foreslås specifikke og innovative foranstaltninger og politikker vedrørende ligestilling. Udarbejdelse af et direktiv om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og indførelse af fædreorlov i europæisk lovgivning er nogle af de forslag, jeg mener, er af grundlæggende betydning for fremme af ligestillingen og en garanti for en mere ligelig fordeling af de familiemæssige opgaver mellem kvinder og mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Der er et eller andet galt, når Parlamentet kræver respekt, men ikke nyder respekt.

Relevante og alvorlige spørgsmål som dette fortjener vores opmærksomhed, en gennemdrøftelse og en stræben efter den højeste fællesnævner. Jeg tror ikke engang, at det skulle være så svært at opnå. Ikke desto mindre er den fordækte og indirekte præsentation af kontroversielle spørgsmål under dække af selvsamme emner ved at blive til en trist vane. Parlamentet har endnu en gang blot fungeret som talerør for den mest yderliggående dagsorden.

Jeg kan ikke andet end eftertrykkeligt afvise både forsøget på at fremme liberaliseringen af abort og det manglende hensyn til menneskets liv og værdighed, som følger med under påskud af at støtte ligestillingen mellem kvinder og mænd – og endvidere det uretmæssige forsøg på at forbinde disse to sager og manipulere med medlemsstaternes beføjelser på disse områder.

Denne tvangstanke om at udvide begrebet seksuel og reproduktiv sundhed til at omfatte abort, samtidig med at man vil gennemtvinge adgang til abort overalt, viser hvilken slags luskede metoder, der anvendes af de kræfter, som forsøger at gøre gode miner til slet spil i forhold til realiteterne. Disse eufemismer, der har til formål at dulme samvittigheden, formår ikke at gøre det mindre brutalt, volden mod kvinderne mindre grusom eller denne strategi mindre ynkværdig.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) "Vold mod kvinder er muligvis den mest skændige krænkelse af menneskerettighederne... Den kender ingen grænser med hensyn til geografi, kultur eller velstand. Så længe volden fortsætter, kan vi ikke påberåbe os, at vi gør nogen som helst reelle fremskridt i retning af ligestilling, udvikling og fred." Disse ord stammer fra den tidligere FN-generalsekretær, Kofi Annan, og de er desværre lige så gældende som nogensinde før. Der er fortsat kønsdiskrimination i den udviklede verden og EU i dag, fordi der er tale om et strukturelt problem og et problem, der har alvorlige konsekvenser, for så vidt angår de ulige muligheder for kvinder og mænd. Der er i dag stadig forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til uddannelse, sprog, tildeling af huslige pligter, adgang til arbejde og udførelse af erhvervsmæssige opgaver. Jeg mener, at adgang til og karrieremuligheder på arbejdsmarkedet og bestridelse af et arbejde, uanset om det er i den private sektor eller inden for det offentlige eller selv inden for det politiske liv, bør tage udgangspunkt i den pågældendes præstationer og egenskaber, uanset køn. Jeg stemte dog imod beslutningen, fordi man har taget følsomme spørgsmål som f.eks. abort, der udelukkende henhører under medlemsstaterne, med.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vedtagelse af denne beslutning i Parlamentet var yderst vigtig til trods for den konservative højrefløjs ønske om at afspore drøftelserne, idet man får fastslået visse betydningsfulde rettigheder for kvinder. Til trods for visse svagheder er det i betænkningen lykkedes at fremhæve nogle vigtige punkter som f.eks. behovet for fædreorlov i forbindelse med kvinders barselsorlov, spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder samt behovet for at forstærke bekæmpelsen af ulighed og forskelsbehandling på arbejdspladsen, vold og menneskehandel med kvinder og piger samt fordømmelse af fattigdom og ustabilt, dårligt lønnet arbejde, som mange kvinder må tage til takke med.

Det var vigtigt endnu en gang at bifalde opfattelsen af, at "kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder […] gennem let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse".

Denne beslutning vinder særlig genklang på dagen inden 100-års-jubilæet for kvindernes internationale kampdag og 15-års-dagen for Beijing Platform. Lad os håbe, beslutningen bliver ført ud i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Ja, kvinder løber ind i specielle problemer. Og som sædvanlig her i Parlamentet var de indledende intentioner gode, men vi står nu med en forkvaklet analyse og nogle vilde forslag.

Den foreliggende betænkning giver et karikeret billede af et europæisk samfund, der er præget af daglig og systematisk fjendtlighed over for kvinder. Politikker til økonomisk genopretning er åbenlyst sexistiske, fordi der er en tendens til at støtte mandebrancher, og det samme gælder nedskæringspolitikker, idet de rammer kvindefagene i den offentlige sektor … I modsætning hertil hersker der dyb tavshed vedrørende konsekvenserne af den massive tilstedeværelse i Europa af indvandrergrupper, hvis kultur og skikke betyder, at kvinderne fastholdes i en lavstatusposition – lysår væk fra vores værdier og vores begreber.

Der hersker også tavshed vedrørende de negative konsekvenser af den megen tale om større overordnet lighed. Kvinder mister lidt efter lidt specifikke og legitime sociale rettigheder, der er erhvervet i anerkendelse af deres rolle som mødre. Afslutningsvis hersker der også tavshed vedrørende forældreløn, som er den eneste måde, hvorpå kvinder kan få valget mellem arbejds- og familieliv eller forene begge dele.

Til sidst vil jeg sige, at jeg, når jeg ser mange af vores kolleger blive grebet af hysteri og gennemtvinge omfattende og obligatorisk abort over hele linjen, idet abort er blevet sat op på en piedestal som en grundlæggende værdi for et Europa, der er på vej mod kollektivt selvmord, meget mod min egen holdning begynder at ærgre mig over, at deres mødre ikke fik foretaget en abort.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacky Hénin (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Selv om jeg er stærk modstander af alle EU's negative foranstaltninger – og der er mange af dem – støtter jeg dem, når tingene går i den rigtige retning. I den foreliggende betænkning er der således en kraftig opfordring (navnlig til Kommissionen) vedrørende den forskelsbehandling, kvinder er udsat for, indførelsen af fædreorlov, indførelsen af et år for bekæmpelse af vold mod kvinder og retten til let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse. I betænkningen understreges det også, at kvinder skal have gratis adgang til en konsultation i forbindelse med abort.

Grunden til min positive stemmeafgivning er således den opnåede forbedring, men det er en forbedring, der skal udmøntes mere i praksis.

Så meget desto mere da jeg kun kan beklage, at et flertal i Parlamentet afviste at støtte vedtagelse af et europæisk charter om kvinders rettigheder, et europæisk voldsovervågningscenter for begge køn og en "international ligelønsdag". Parlamentet har ligeledes ikke forsøgt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til disse uligheder, som alene skyldes det markedsorienterede økonomiske system, som Europa gør brug af hver eneste dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Selv om ligestilling er en grundlæggende rettighed i EU og er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, er der fortsat nogle uligheder på en lang række områder. Det er tydeligt, at der fortsat er enorme problemer, og det er derfor bydende nødvendigt, at EU-institutionerne arbejder på positivt at indkredse og søge løsninger på disse spørgsmål, ligegyldigt hvor de forekommer i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark, Christofer Fjellner og Anna Ibrisagic (PPE), skriftlig. – (SV) I dag, den 10. februar 2010, stemte de svenske konservative medlemmer imod betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd – 2009 (A7-0004/2010). Selv om vi deler ordførerens ønske om at forbedre ligestillingen mellem kvinder og mænd i Europa, føler vi ikke, at indblanding i medlemsstaternes suverænitet via krav om såkaldt kønsspecifik budgetlægning ("gender budgeting"), opfordringer til medlemsstaterne om ikke at skære ned på de sociale ydelser og lovbestemte kvoteordninger er den rette vej at gå. Ligestilling skal opnås på det personlige niveau ved at udvide mulighederne for at påvirke ens egen situation – ikke via lovgivning på EU-plan og symbolpolitik såsom særlige mærkedage, yderligere EU-myndigheder og et EU-charter om kvinders rettigheder. Der er i forvejen et EU-charter om borgerrettigheder og menneskerettigheder, der er blevet styrket med Lissabontraktaten, og som også omfatter kvinder. Vi skal stå vagt om nærhedsprincippet. Under den endelige afstemning stemte vi derfor imod betænkningen, selv om der naturligvis er punkter, vi har sympati for. Vi bakker f.eks. fuldt ud op om erklæringen om, at kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for betragtning X og de fleste dele af punkt 38, idet jeg af nedenstående årsager afholdt mig fra at stemme om en del af punkt 38.

Som hovedprincip skal kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder respekteres, navnlig i forbindelse med ligestillingen mellem kvinder og mænd, hvilket er sikret via EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 23).

Jeg mener imidlertid, at kvinder skal lære at beskytte sig selv mod uønskede graviditeter. Det er med andre ord, når der er let adgang til svangerskabsforebyggelse og specialrådgivning, vanskeligere at retfærdiggøre en abort.

Mange i mit vælgerkorps i Rumænien ville blive skuffet, hvis jeg stemte anderledes. Desuden står fortiden stadig lyslevende for os – som understreget i den rapport fra 2006, som præsidenten i Rumænien bestilte – dengang da det kommunistiske parti iværksatte utrolig skrappe foranstaltninger til bekæmpelse af abort for at sikre partiets kontrol over kvindernes privatliv. Mange kvinder døde som følge af illegale aborter udført uden lægelig assistance.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støtter fuldt ud selve ånden i betænkningen, som gør sig fortjent ved at bygge på den antagelse, at forhandlingen om demografiske ændringer er forbundet med forhandlingen om foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe økonomi- og finanskrisens indvirkning på arbejdsmarkedet.

I betragtning af at vores analyse af udviklingen med hensyn til at nå Lissabonstrategiens mål ikke er opløftende, glæder vi os over opfordringen i beslutningen om at sætte skub i de lovgivningsmæssige ændringer i medlemsstaterne med henblik på at skærpe overtrædelsesbestemmelserne og tilskynde til større kvindelig medindflydelse i de centrale sektorer på arbejdsmarkedet, og som afspejler de uddannelsesmæssige mål, de har nået.

Når det så er sagt, er jeg nødt til at tilkendegive mit absolutte mishag – som allerede udtrykt i afstemningsfasen – med denne ondsindede vilje til at ville fremme et samfund med abort ved at opmuntre til fri adgang til svangerskabsafbrydelse.

Den antagelse, at kvinder skal have lettere adgang til abort for at kunne genvinde deres ret til seksuel frihed, er ikke alene i modstrid med almindelig lægmandsmoral, men modsiger også de principper, som er nedfældet i betragtning Z, hvor der står, at det er af central betydning for den europæiske indsats at "øge fødselstallet for således at imødekomme fremtidens behov". Jeg føler mig urokkelig forpligtet til at fremme en ansvarlig seksuel kultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Kvinder er de største ofre for den økonomiske og sociale krise, som EU's neoliberale politikker har skabt. På grund af krisen er antallet af ustabile arbejdspladser og stillinger på tvungen nedsat tid for opadgående. Patriarkatet gennemsyrer stadig fuldstændig vores respektive samfund. De skæmmes nu af den eftertrykkelige tilbagevenden til stigmatisering af religiøse årsager, og kvinder er evig og altid de største ofre for disse forandringer.

Det er derfor glædeligt, at Parlamentet sætter en så særdeles vigtig sag som ligestilling mellem kvinder og mænd på dagsordenen. Det er imidlertid en skam, at teksten ikke fokuserer på neoliberalismens indbyggede ulige karakter. Det er neoliberalismen, der er ansvarlig for mange af de problemer, kvinder er udsat for, og ved at uddybe ulighederne mellem kønnene finder den endnu en anden måde at trives på.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Ulighederne mellem kvinder og mænd på forskellige niveauer – det være sig med hensyn til faggrupper, brancher eller fastlåste kønsrollemønstre – er gennem årene blevet noget udvisket. Det er en kendsgerning, at der stadig oftere findes ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, og selv om der stadig er eksempler på forskelsbehandling, kan vi begynde at se mange positive udviklingstendenser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Selv om der er sket mange forbedringer på området vedrørende lige muligheder for kvinder, er der stadig meget at gøre. Et af de punkter, der haster mest, er, at der skal gives større støtte til at få forenet arbejds- og familielivet, hvilket for mange kvinder og især enlige mødre er en uoverstigelig hindring. Den kendsgerning, at mænd stadigvæk med større sandsynlighed bliver betroet ansvarsfulde stillinger, beviser, at der kun kan opnås ligestilling på arbejdspladsen ved en holdningsændring og ikke ved påtvungne kvoteordninger, især fordi kvoteordninger er kontroversielle og let kan føre til konflikter. Da man i den foreliggende betænkning undlader at komme ind på kritikken om, at integrering af ligestillingsaspektet også kan svinge i den modsatte retning, har jeg har stemt imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mariya Nedelcheva (PPE), skriftlig. – (FR) Betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU ser i mine øjne ud til at være fuldstændig velafbalanceret, og jeg glæder mig over hr. Tarabellas arbejde med at nå frem til dette resultat. Der findes i dag stadigvæk åbenlyse uligheder mellem kvinder og mænd i erhvervslivet, navnlig med hensyn til lønforskelle eller endog problemet med at få forenet arbejds- og familielivet. Der skal stadig gøres en stor indsats på dette område.

For så vidt angår beskyttelse af de seksuelle og reproduktive rettigheder, er det desuden helt afgørende, at kvinder har adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse. Kvinder skal kunne have fuld selvbestemmelse over egen krop. Jeg stemte således for foranstaltningerne i forbindelse med beskyttelse af disse rettigheder.

Afslutningsvis stemte jeg imod forslaget om at vedtage et europæisk charter om kvindens rettigheder, fordi chartret om grundlæggende rettigheder, der omfatter kvinders rettigheder, siden Lissabontraktatens ikrafttræden udgør en integreret del af traktaterne. Chartret er juridisk bindende og betyder, at kvinder nyder beskyttelse på lige fod med mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) I 1967 blev der i Rumænien vedtaget et dekret, som forbød abort, hvilket betød, at kvinder mistede retten til at vælge mellem at fortsætte deres graviditet og afbryde svangerskabet. Forbuddet havde en dybt traumatisk indvirkning på det rumænske samfund og fik os til at indse, hvor farlig en sådan beslutning er.

Kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder. Jeg stemte således for alle aspekter i forbindelse med let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse i Tarabella-betænkningen og i sidste ende for betænkningen i sin helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) At det er en kompleks tekst, vi behandler i dag, blev allerede klart under arbejdet i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, hvor et latterlig lille flertal på tre stemmer og et massefravær af parlamentsmedlemmer gjorde, at teksten blev vedtaget.

Jeg mener, at der har været effektiv lovgivning om beskyttelse af kvinder siden 1975. I stedet for at stræbe efter at komme med nye direktiver bør vi efter min mening derfor sikre, at regeringerne sørger for, at de eksisterende love finder fuld anvendelse.

Selv om jeg ikke ønsker at stemme imod betænkningen, der så afgjort har nogle positive aspekter, foretrækker jeg således at tage afstand fra andre aspekter for at understrege mit mishag med visse elementer, især vedrørende spørgsmålet om abort, hvor vi som katolikker naturligvis ikke er så villige til at gå på kompromis.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristian Dan Preda (PPE), skriftlig. – (RO) Selv om jeg ikke er imod abort, stemte jeg imod punkt 38, fordi det kan tolkes som en opmuntring til denne praksis. Jeg går også ind for, at gøre svangerskabsforebyggelse og undervisning på dette område lettere tilgængelig, fordi det er den bedste måde til at undgå uønskede graviditeter. På den anden side tror jeg, der er samfundsgrupper, som af en lang række årsager ønsker at beholde kontrollen med abortspørgsmål på nationalt niveau, og det skal de have lov til. Det er et område, hvor nærhedsprincippet bør finde anvendelse. Jeg mener ikke, at en drøftelse af dette spørgsmål i en betænkning om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU er den bedste løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  Evelyn Regner (S&D), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU, fordi den falder i tråd med min grundlæggende overbevisning om, at kvinder har uindskrænket ret til selvbestemmelse, navnlig for så vidt angår deres seksuelle og reproduktive rettigheder, samt til let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse. Disse rettigheder er en vigtig del af den selvforståelse, som et moderne europæisk samfund skal have.

 
  
MPphoto
 
 

  Alf Svensson (PPE), skriftlig. – (SV) Ved afstemningen i går stemte jeg imod betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd. Dette skyldes hovedsagelig, at mange punkter i betænkningen efter min opfattelse går imod nærhedsprincippet, bl.a. spørgsmålet om kvoteordninger. Jeg undlod at deltage i afstemningen om betragtning X og punkt 38, der omhandler kvinders adgang til abort. Den nuværende formulering ville efter min mening overtræde nærhedsprincippet. Jeg mener, det er et generelt princip, at vi på EU-plan ikke skal bruge vores tid på anliggender, som de enkelte medlemsstater selv har ret til at træffe afgørelse om på nationalt plan. Jeg står naturligvis bag den svenske holdning til spørgsmålet – dvs. at beslutningen om abort i sidste ende er kvindes eget og ikke lovgivernes.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) EU befinder sig i øjeblikket i en enorm økonomisk, finansiel og social krise, der har en voldsom indvirkning på kvinders arbejds- og privatliv. Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, lønforskellen og problemer med at forene arbejds- og privatlivet er hindringer for, at kvinder fuldt ud er en del af arbejdsmarkedet. Til trods for forbedringer på arbejdsmarkedet og et stigende antal kvinder i ansvarsfulde stillinger skal der stadig være større årvågenhed omkring ligebehandling. Vi skal glæde os over den foreliggende betænkning, idet den giver os mulighed for at omdefinere retningslinjerne for, hvordan man kommer forskellene mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet til livs. Først derefter kan EU nå sine mål om vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft. Indføjelsen af bestemmelser om "seksuelle og reproduktive rettigheder" er imidlertid uheldig i en betænkning, der er udarbejdet i forbindelse med en økonomisk krise, og som hovedsagelig drejer sig om krisens indvirkning på kvinders arbejdsvilkår og kvinders plads i samfundet. Af ovennævnte årsager, og da de foreslåede ændringer af punkt 38, som jeg støttede og anså for at være af grundlæggende betydning for økonomien i dokumentet, ikke blev vedtaget, har jeg stemt imod betænkningen om ligestilling mellem kvinder og mænd i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt imod betænkningen, fordi min grundlæggende overbevisning ikke tillader mig at acceptere uindskrænket ret til abort og reproduktiv frihed. Retten til liv er efter min opfattelse en grundlæggende rettighed, der skal værnes om og respekteres i hver tilfælde. De andre elementer i betænkningen er fuldt ud acceptable og viser, at Europa har gjort fremskridt i retning af ligestilling for kvinder. Det er også et positivt træk, at de familiemæssige forpligtelser tillægges langt større betydning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marina Yannakoudakis (ECR), skriftlig. – (EN) ECR-Gruppen er de stærkeste fortalere for ligestilling mellem kvinder og mænd og især princippet om ligeløn og lige muligheder på arbejdsmarkedet. ECR har besluttet at stemme for de punkter, der støtter ligestilling på denne måde. ECR-Gruppen har ikke desto mindre stemt imod beslutningen af to særlige grunde. For det første er vi modstandere af enhver lovgivning, der tager som udgangspunkt, at kvinders sundhed, uddannelse og reproduktive rettigheder ikke er medlemsstaternes ansvar, men EU's. For det andet har vi, selv om ECR-Gruppen fuldt ud støtter behovet for bestemmelserne om barsels- og fædreorlov, valgt at undlade at stemme om sådanne henvisninger i den foreliggende betænkning, fordi vi er modstandere af, at familiepolitik skal dikteres på EU-plan. Det er op til de nationale regeringer at træffe afgørelse desangående.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne beslutning. Den splitter kvinder og mænd – frem for at samle dem. Der er ikke meget uskyld over ordlyden i punkt 36: "kvinder skal have kontrol med deres seksuelle og reproduktive rettigheder navnlig gennem let adgang til svangerskabsforebyggelse og svangerskabsafbrydelse". Ordføreren insisterer også på, at kvinder skal have gratis adgang til en konsultation i forbindelse med abort. Abort henhører imidlertid udelukkende under medlemsstaternes kompetence. Da betænkningen ikke har nogen retskraft, kan den ikke anvendes til at udøve pres for at liberalisere adgangen til abort. Parlamentet opfordrer derefter til, at man skal bekæmpe fastlåste kønsrollemønstre, navnlig kvinders og mænds familiemæssige opgaver. I betænkningen understreger man betydningen af pasningsmuligheder for børn, herunder børn i førskolealderen og plejemuligheder for ældre og andre afhængige personer. Parlamentet sigter således imod at ødelægge den naturlige familie som sted for socialisering og solidaritet mellem generationer. Betænkningen tilfører ikke kvinder eller mænd eller EU nogen som helst merværdi. Det er en skam, fordi respekt for mennesker, der er anderledes, og fremme af lige muligheder for kvinder og mænd er en reel social udfordring.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg har stemt imod betænkningen. Ordføreren, hr. Tarabella, har ikke taget højde for det nationale aspekt. Moralhensyn er en del af den verdensanskuelse, der er indbygget i et lands retssystem. Forsøget på i polsk lovgivning at indføre muligheden for uindskrænket adgang til abort er noget, der ikke er naturligt, og det er indlysende, at det vil fremkalde modstand. I overensstemmelse med min egen samvittighed og under hensyntagen til de gældende lovbestemmelser i Polen har jeg stemt imod betænkningen. Jeg har herved sendt et tydeligt signal om, at de eneste, der i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan lovgive om sådanne følsomme spørgsmål, er de 27 medlemsstater hver for sig.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0069/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Alt i alt stemte jeg for forslaget til beslutning om EU's strategiske mål for det 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES). Jeg støttede også ændringsforslagne om at opføre almindelig tun i bilag II til CITES i overensstemmelse med de seneste anbefalinger fra ad hoc-udvalget i FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), der støttede meddelelsen om, at almindelig tun blev opført i bilag II til CITES. Derefter fastsatte generalforsamlingen for Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) en betydelig reduktion af fiskeriet af almindelig tun på 13 500 t, og Kommissionen gentog sin bekymring over reduktionen af tunbestandene og forpligtede sig til at få foretaget mere pålidelige videnskabelige undersøgelser.

Jeg erkender, at tabet af biologisk mangfoldighed er et alvorligt problem over hele verden, og jeg tror, at andre dyr bør være omfattet af andre forslag om bevarelse. Jeg ser dette møde som yderst vigtigt for overlevelsen og bæredygtigheden for mange arter. Afslutningsvis mener jeg, at et totalforbud mod international handel med tun – dvs. at tun blev opført i bilag I – ville være forhastet, idet det ville udløse en krise i branchen, når der ikke tages udgangspunkt i konkrete fakta.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Vedrørende beslutningen om hovedformålet med mødet mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) stemte jeg imod afskaffelse af fiskeri af almindelig tun. Det skyldes, at det vil påvirke levevejen for maltesiske fiskere meget negativt. Langt de fleste af Maltas fiskere er ikke i stand til at fiske efter alternative arter og på alternative fiskepladser på grund af den traditionelle måde, hvorpå fiskeriet foregår. Det er også min overbevisning, at kriterierne for opførelse på CITES-listen ikke er opfyldt for almindelig tun.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for beslutningen om CITES-konventionen. Dyre- og plantearter bliver udryddet i et tempo, der er tusind gange højere end naturligt. Menneskets aktiviteter forstærker udryddelsen og bringer den biologiske mangfoldighed i fare. CITES er et vigtigt værktøj i den internationale indsats for at bekæmpe de primære trusler mod biologisk mangfoldighed, bekæmpe ulovlig handel og få en passende lovgivning om handel med vilde dyr på plads.

Jeg støtter dem, der ønsker, at internationale retshåndhævende organer skal inddrages mere i bekæmpelsen af forbrydelser mod vildtbestandene og tage sig af de farer, e-handel måtte indebære. Som sådan støtter jeg også opfordringen til, at afdelingen for bekæmpelse af miljøkriminalitet bliver styrket.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på den virkning, CITES-foranstaltningerne vil have på erhvervsmulighederne i fattige landsamfund og de lokalsamfund, der er afhængige af handel med bestemte arter for at tjene til dagen og vejen. Vi skal fortsat hjælpe disse lande ved at anvende CITES-listen, så vi kan arbejde sammen med dem, der er afhængige af naturlivet i deres lokalområder.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Parlamentet opfordrer til et totalforbud mod markedsføring af almindelig tun internationalt. Som valgt repræsentant for området Sète har jeg ikke stemt for denne foranstaltning. Der hersker til dato ikke enighed om dette forbud – hverken blandt forskere eller, kunne jeg tilføje, blandt miljøorganisationer. Hvis der imidlertid blev truffet afgørelse om et så radikalt forbud i marts på den internationale konference i Doha, vil jeg opfordre Kommissionen til ikke at blokere for den økonomiske kompensation, som medlemsstaterne måtte finde det nødvendigt at udbetale til fiskerne. Fiskerne har i de senere år gjort en betydelig indsats for at overholde stadig mere restriktive kvoter, modernisere fiskerflåden osv. Det ville være forkert at tvinge dem til at skifte erhverv fremover uden at tildele dem betydelig økonomisk støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg har stemt for beslutningen om de strategiske mål for konferencen mellem parterne i CITES, idet beskyttelsen af biologisk mangfoldighed skal forstærkes i forbindelse med det næste møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. Biologisk mangfoldighed er af afgørende betydning for menneskehedens trivsel og overlevelse. Vi skal være ambitiøse og forlange beskyttelse af alle udryddelsestruede arter.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) er den største eksisterende globale aftale om bevarelse af vilde dyr og planter. Hensigten med konventionen er at forhindre umådeholden udnyttelse af disse dyr og planter i international handel. Det er derfor yderst vigtigt, at EU deltager konstruktivt i det 15. møde mellem parterne i marts.

Jeg anerkender, hvor vigtigt det er at bevare udryddelsestruede arter samt sikre jordens biologiske mangfoldighed og økologiske balance, og jeg anerkender, at bæredygtig udvikling forudsætter fornuftig anvendelse af naturressourcer uden at hindre de aktiviteter, der er nødvendige af hensyn til udviklingen.

I en tid, hvor man drøfter ændringer af bilagene til CITES, anerkender jeg således, hvor vigtigt det også er at sikre, at der er tilstrækkelig beskyttelse af udryddelsestruede vilde dyr og planter, uden at sætte alle de aktiviteter, der sikrer den økonomiske og sociale overlevelsesevne i mange lokalsamfund, på spil eller glemme alt om dem.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) har fungeret som et vigtigt redskab til bevarelse af udryddelsestruede vilde dyr og planter, navnlig de arter, der tiltrækker sig kommerciel interesse og derfor skal beskyttes og beriges. Det fremgår, at det er vigtigt, at træffe en beslutning om at ændre denne konvention, inkl. bilagene, da det sætter os i stand til at erkende og tage behørigt hensyn til påviste ændringer med hensyn til bevarelsesstatus for de forskellige arter. Der skal foreligge underbyggende data og begrundede videnskabelige udtalelser. Vi mener ikke, at forslaget om at opføre almindelig tun (Thunnus thynnus) i bilag I til CITES er berettiget på baggrund af de tilgængelige data. Vi må huske på, at eksperterne på det seneste møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i november 2009 udtrykte den holdning, at arten blev overfisket, men at det ikke pegede i retning af et totalforbud mod fiskeri af tun. Anbefalingerne gik ud på at begrænse fangsterne markant, nemlig til mellem 8 000 og 15 000 t og med en fast grænse på 13 500 t. Vi mener under disse omstændigheder, at vi skal afvente eksperternes vurdering og anbefaling, idet vi følger situationen nøje i 2010.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for denne beslutning. Et af formålene er at bevare almindelig tun, der er et uhyre vigtigt element i forbindelse med opretholdelse af ligevægten af den biologiske mangfoldighed i havmiljøet.

Forbuddet mod international handel med almindelig tun vil sætte os i stand til at bevare vores bestande af almindelig tun, som trues af overfiskeri.

Ikke desto mindre skal Europa kontrollere andre staters foranstaltninger – for hvordan vil vi forklare fiskerne i Europa, at japanske, libyske eller tunesiske trawlerfiskere helt lovligt driver rovdrift på vores bestande af almindelig tun?

Vi skal også fokusere på forhandlinger om etablering af et eksklusivt økonomisk område, der vil gøre det muligt, at småfiskeri kan fortsætte, da det ikke udgør nogen trussel mod ressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for et forbud mod handel med almindelig tun og som følge heraf en kompensation til tunfiskeindustrien, jf. et ændringsforslag, som jeg er medunderskriver på, og som til dels blev vedtaget. Almindelig tun skal således opføres i bilag I til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) med forbehold af en generel undtagelse for intern handel, således at begrænset kystfiskeri kan fortsætte, og en stramning af kontrolleren med ulovligt fiskeri. Vi skal ikke alene tage hånd om denne truede art, hvor bestandene er faldet med 60 % i de sidste 10 år, men også sørge for betydelig støtte til fiskere og ejere af fiskerfartøjer, der bliver ramt af denne foranstaltning. Det er uomgængeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Danuta Jazłowiecka (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for, at almindelig tun skal opføres i bilag I til CITES, idet et flertal i FAO's rådgivende ad hoc-ekspertpanel skønnede, at den til rådighed stående dokumentation underbyggede forslaget om at opføre arten der. Arten har været i kraftig tilbagegang, er i høj grad udsat for overfiskeri og trues af overudnyttelse i international handel. Arten opfylder derfor kriterierne for at blive opført i bilag I til CITES.

 
  
MPphoto
 
 

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Den nuværende situation for almindelig tun er uholdbar, og artens overlevelse kan kun sikres via kvoter. Jeg kan tilføje, at disse kvoter altid har ligget over de grænser, som videnskabelige kredse har anbefalet. Optagelsen af almindelig tun i bilag I til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og det efterfølgende forbud mod international kommerciel handel med denne art er den løsning, der bedst garanterer, at arten kan komme sig. Det skal ikke desto mindre påpeges, at en række sektorer inden for fiskeindustrien har udvist ansvar, overholdt kvoterne og indrettet sig efter alle kravene i de senere år. Jeg stemte af den grund for, at almindelig tun skal opføres i bilag I til CITES under følgende betingelser, som til sidst blev vedtaget: ændring af Rådets forordning (EF) nr. 338/97 med henblik på indførelse af en generel undtagelse for intern handel, en finansiel støtte fra EU til de berørte ejere af fiskerfartøjer samt en stramning af kontrollen og sanktionerne med henblik på at bekæmpe ulovligt, ureglementeret fiskeri. Jeg stemte også for at udskyde optagelsen af almindelig tun i bilag I i 18 måneder i afventning af en uvildig videnskabelig rapport. Dette forslag blev ikke vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Erminia Mazzoni (PPE), skriftlig. – (IT) I dag, den 10. februar 2010, er Parlamentet blevet anmodet om at tilkendegive sin holdning til EU's strategiske mål for det 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) i Doha (Qatar) fra den 13. til den 25. marts 2010. Selv om Parlamentets rolle blot er rådgivende, mente jeg ikke desto mindre, at det er vigtigt at undertegne og stemme om ændringsforslaget i forsøget på at undgå, at ædelkoral bliver opført i bilag II til konventionen, hvilket ville have ført til et markant fald i fiskeriet af og handelen med ædelkoral, som en udryddelsestruet art. Optagelse af Corallium spp i bilag II synes helt klart at være en overforsigtig disposition og ikke ordentlig underbygget af videnskabelige data. Desuden gav de negative økonomiske og sociale konsekvenser, som optagelsen kunne have fået for Italiens økonomi og især for en række regioner i Syditalien, mig store betænkeligheder og fik mig til at stemme for det pågældende ændringsforslag. Jeg synes faktisk, at det var mere hensigtsmæssigt at give virksomhederne i branchen mere tid til at omlægge deres produktion og dermed forblive konkurrencedygtige på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Almindelig tun er truet af udryddelse som følge af den manglende kontrol med overfiskeri af denne ressource. Forbuddet mod markedsføring af arten ser nu ud til at være uundgåeligt. Hensigten er at beskytte arten. Mange fiskere, især franske fiskere, er udmærket klar over problemet og har i årevis gjort alt, hvad de kunne, for at få deres både til at leve op til bestemmelserne og for at overholde de fiskekvoter, der er nødvendige for at sikre overlevelsen af almindelig tun. Disse fiskere, der i forvejen er alvorlig ramt af krisen, vil blive de største ofre for en sådan foranstaltning, der er en nødvendighed som følge af ulovligt fiskeri og hemmelige erhvervsnetværk. Udgifterne i forbindelse med fiskernes indsats, skal ikke udelukkende ligge på deres skuldre dem.

Vi kan ikke bede dem om at ofre sig af hensyn til jordens fremtid, samtidig med at de statsmagter, der var samlet i København, viste, at de veg uden om spørgsmålet. FN's princip om fælles ansvar for miljøproblemer skal derfor finde anvendelse, og fiskerne skal via et EU-bidrag godtgøres for deres indsats. Desuden ville Frankrigs forslag om etablering af et reelt eksklusivt økonomisk område i Middelhavet gøre det muligt at skabe et reservat for ressourcer, samtidig med at man holder gang i småfiskeriet, hvor der hersker respekt for den økologiske balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU skal møde op til det 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) med klart definerede mål for de udryddelsestruede dyr og planter, der trænger til beskyttelse. CITES er af afgørende betydning for bevarelsen af vilde dyr og planter, og formålet er at undgå overudnyttelse af vilde dyr og planter i international handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. – (ES) Jeg har afholdt mig fra at stemme om beslutning B7-0069/2010 om EU's strategiske mål for det 15. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), fordi jeg ikke mener, at almindelig tun skal opføres i bilag I til CITES. Det ville være dødsstødet for traditionelle, bæredygtige fisketeknikker, mens skylden for de lave bestande faktisk ligger hos de industrielle notfartøjer. Jeg opfordrer til, at man anerkender den rolle, som hver enkelt fiskemetode har spillet i forbindelse med den foruroligende situation for almindelig tun, og finder en ny, mere retfærdig kvotefordeling med strengere foranstaltninger.

Af den grund skal man tilskynde til de traditionelle fiskemetoder. De giver tusindvis af mennesker en levevej og er langt mere selektive. Der skal være retfærdighed til, for der er meget stor forskel mellem industrifiskeri og traditionelle fisketeknikker. Jeg vil gerne fremhæve, hvor vigtigt det er at beskytte almindelig tun, men vi er også nødt til at finde en balance, der garanterer artens videreførelse, uden at det skal gå ud over fiskemetoderne i Middelhavet som f.eks. almadraba-teknikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. – (FR) Den vigtigste overvejelse i forbindelses med denne beslutning om CITES-konventionen om udryddelsestruede arter er grundlæggende, at vi skal nå frem til en konsensus i EU om forbuddet mod international handel med almindelig tun. I lyset af fiskernes voldsomme modstand mod forbuddet råber videnskaben og miljøeksperterne vagt i gevær. Med det nuværende tempo – og til trods for den drastiske indsats i de seneste år – kan almindelig tun ganske enkelt risikere at forsvinde i løbet af tre år. Italien har allerede som en gestus vedtaget et moratorium fra 2010. Frankrig har gjort det samme, men meget mere tvetydigt, fordi der er tale om en 18-måneders-periode til at "bedømme ressourcernes tilstand". Med hensyn til Spanien og Malta er den tavshed, der udvises, forkastelig. Det haster jo, og kun vidtgående foranstaltninger vil kunne få bestandene til at forny sig selv igen. Det er også den absolut eneste måde, hvorpå man kan beskytte fiskernes levevej på mellemlang og lang sigt.

Denne beslutning drejer sig egentlig ikke om at forbyde fiskeri af almindelig tun helt og heller ikke om at lade den forsvinde fra vores tallerkner. Små- og sportsfiskeri vil stadig være tilladt. Foranstaltningen vedrørende et forbud mod international handel bør være tilstrækkelig til at sikre arten, eftersom 80 % af den mængde almindelig tun, der fiskes i Middelhavet, eksporteres direkte til Japan.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte ja, selv om jeg mener, at den oprindelige tekst fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed var bedre, navnlig med hensyn til omtalen af almindelig tun. Det er imidlertid vigtigt, at Rådet og Kommissionen får det signal fra Parlamentet, at vi støtter optagelsen af almindelig tun i bilag I til CITES. Jeg ville have foretrukket det, hvis plenarforsamlingens tre betingelser ikke var kommet med, men jeg støttede det ændringsforslag, hvor man foreslog at støtte de ramte fiskersamfund.

Kommissionen og medlemsstaterne har også vores opbakning i deres forsøg på at overføre isbjørnen fra CITES, bilag II, til CITES, bilag I.

En særdeles vigtig betingelse med hensyn til Kommissionen og medlemsstaterne er, at de sætter en stopper for Tanzanias og Zambias udspil om at overføre den afrikanske elefant fra CITES, bilag I, til CITES, bilag II, med henblik på handel. Parlamentet så også gerne, at alle forslag om, at afrikanske elefanter skal flyttes ned til et lavere rangerende bilag, afvises, i hvert fald indtil det er muligt at indhente en ordentlig vurdering af, hvilken indvirkning engangssalget i november 2008 fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe havde, idet der er stadig flere tegn på, at den ulovlige og organiserede handel med afledningsprodukter fra disse dyr er stigende i hele Afrika.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. – (FR) De videnskabelige rapporter om den nuværende biomasse af almindelig tun er foruroligende læsning. Det uregulerede industrifiskeri har i den grad gjort indhug i bestandene. Et sådant industrifiskeri og det internationale fiskeri er en trussel for det traditionelle kystfiskeri i Middelhavet. For at undgå en økologisk katastrofe, der på grund af den økonomiske krise er blevet dobbelt så slem for fiskeribranchen, er der et presserende behov for at indføre en politik vedrørende et internationalt forbud mod industrifiskeri af almindelig tun. Mit krav er at forlige to væsentlige spørgsmål, nemlig effektiv beskyttelse af almindelig tun for at gøre artens overlevelse og markedsføring fremover mulig samt støtte til de europæiske kystfiskere, hvis levevej til dels afhænger af denne handel. Jeg støtter derfor, at almindelig tun opføres i bilag I til CITES for at forhindre arten i at blive udnyttet og forhindre almindelig tun i at uddø, men under følgende betingelser. Der skal løbende foretages videnskabelige vurderinger for at fastslå den nøjagtige status for biomassen af denne art, og der skal ydes økonomisk og social støtte til de europæiske aktører inden for fiskeribranchen, og frem for alt skal der indføres en undtagelse med hensyn til den interne handel med almindelig tun for at hjælpe småindustrier og dermed forhindre småfiskeri langs kysten, der er en traditionel aktivitet i Middelhavet, i at måtte lade livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Washingtonkonventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, kendt under forkortelsen CITES, er en international mellemstatslig aftale. Alle EU's medlemsstater er parter i aftalen. Den tager sigte på at sikre, at international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter ikke truer de pågældende arters overlevelse. Den internationale handel med udryddelsestruede dyr og planter skønnes at beløbe sig til milliarder af dollars om året og at involvere flere hundrede millioner plante- og dyrearter. Desværre er EU et af de vigtigste markeder for den ulovlige handel med vilde dyr og planter. Det er vigtigt, at der findes en aftale, som garanterer bæredygtig handel, hvis disse ressourcer skal bevares for fremtidens generationer. Inden for EU er den nationale lovgivning forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. For bedre at kunne beskytte vilde dyr og planter skal koordineringen af den indsats, der gøres af medlemsstaterne og EU's institutioner for at sikre, at EU's lovgivning om handelen med vilde dyr og planter overholdes, forøges. EU skal også stå fast over for de andre parter i CITES. Jeg har derfor stemt for dette beslutningsforslag.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0067/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for godkendelse af statusrapport 2009 om Kroatien. Jeg mener, det er en velafvejet rapport, der beskriver de fremskridt, Kroatien har gjort med hensyn til at opfylde kriterierne for at komme med i EU. Efter et dødvande, der varede mere end ni måneder, blev tiltrædelsesforhandlingerne genoptaget i oktober 2009. Kroatien skal fortsætte reformprocessen og godkendelsen af EU's lovgivning for med succes at kunne afslutte forhandlingerne inden årets udgang. I rapporten noterer man også en række problemstillinger, der påvirker processen med Kroatiens integration i EU. Parlamentet tilskynder de kroatiske myndigheder til at overvinde hindringerne og forøge deres indsats for at løse alle grænsestridigheder med nabolandene. Beslutningen om rapporten, der blev vedtaget af plenarforsamlingen, omfatter ændringsforslag, som jeg har fremsat. Et af ændringsforslagene var en opfordring til Kroatien om at fortsætte indsatsen for at fremme kulturel mangfoldighed. Mine ændringsforslag omfattede også en opfordring til, at Kroatien udvikler grænseoverskridende samarbejdsprojekter, der har til formål at etablere social, økonomisk og territorial samhørighed og øge levestandarden for de mennesker, som bor i grænseområderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI), skriftlig. – (NL) Har Parlamentet virkelig ikke lært af fortidens fejl? I rapporterne om Bulgarien og Rumænien stod der også gentagne gange, at korruptionen var allestedsnærværende, og at politiets og domstolenes styrke var totalt utilstrækkelig. På trods heraf blev der alligevel stemt ja til disse landes tiltrædelse, og vi kender alle sammen konsekvenserne. EU-medlemskab og den tilhørende massive pengestrøm har yderligere forankret den korruption, der fandtes i forvejen.

Kroatien kan for min skyld godt få lov til at tilslutte sig, men absolut først når landet er parat, og når korruption ikke længere holder samfundet i et jerngreb. Når Kroatien har tilsluttet sig – og som sagt mener jeg ikke, at det skal ske for tidligt – skal der sættes en stopper for yderligere udvidelser. Jeg finder det uacceptabelt, at alle landene i det vestlige Balkan – som forudset i den foreliggende beslutning – skal med i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Gennemførelse af demokrati er en langvarig proces og en proces, der kræver et stort engagement fra regeringens og civilsamfundets side. Der bliver nogen bump på vejen, og man støder på rigtig mange problemer – vi portugisere kender kun alt for godt til det. Når det så kombineres med sammenbruddet af et land, som til trods for dets føderale opbygning var temmelig centraliseret og blev regeret af et diktatorisk styre, der brød sammen, hvilket førte til en rædselsfuld krig, som ikke så let bliver glemt af fremtidens generationer, kan vi sandelig være umådelig glade, som jeg var, for at stemme for denne beslutning, som er gode nyheder med hensyn til de fremskridt, som Kroatien har gjort. Jeg ved dog godt, at der stadig er meget at gøre, og at man uden et frit og uafhængigt retssystem hverken kan garantere retsstatsprincippet eller menneskerettighederne, idet der ikke er nogen udenlandske investeringer eller sker fremskridt.

Det gør sig gældende for Kroatien og for et hvilket som helst andet potentielt ansøgerland. Jeg sætter også pris på, at det tempo, i hvilket Kroatien bevæger sig hen imod EU, sættes af Kroatien selv, idet bestemmelserne for medlemskab er gennemskuelige og velkendte. Jeg ved, at Kroatien kan leve op til sine ambitioner. Vi håber, at forhandlingerne kan afsluttes i løbet af i år. Fra vores side kan Kroatien regne med fuld opbakning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om statusrapport 2009 om Kroatien, da jeg mener, at det vil lykkes Zagreb at overvinde de udfordringer, landet står over for, og afslutte forhandlingerne om landets optagelse i EU i 2010. Med henblik herpå er det af afgørende betydning at presse på med reformerne på de forskellige områder af den gældende fællesskabsret samt samarbejde med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Kroatien har gjort bemærkelsesværdige fremskridt på mange forskellige områder, hvilket kvalificerer landet til ikke alene at være en pålidelig partner for EU, men også en stærk kandidat til at opnå medlemskab. Til trods for de personlige tragedier og den materielle ødelæggelse, der hærgede landet under den blodige konflikt, som skyldtes opløsningen indefra af det tidligere Jugoslavien, har landets genopbygningsindsats og den konsekvente kurs i retning af konvergens med EU været bemærkelsesværdig.

Godt nok er der fortsat meget at gøre, navnlig inden for visse sektorer, men det er åbenlyst, at Kroatien har gjort tilstrækkeligt til at fortjene en plads sammen med medlemsstaterne, og jeg håber, at landet kan komme med i EU – jo før jo bedre.

Jeg håber, at Balkanlandene vil se Kroatiens eventuelle indtræden i EU som et tegn på håb, og at de andre lande i regionen, især Serbien, erkender de nationale og internationale fordele og nyttevirkninger ved at vælge Europa til.

Jeg håber også, at grænsespørgsmålene med Slovenien bliver løst omgående, idet de er ødelæggende for processen, og at det kan ske med yderste oprigtighed og grundighed samt i god tro.

 
  
MPphoto
 
 

  Lívia Járóka (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg vil gerne gøre opmærksom på et sjældent fremhævet aspekt ved evaluering af fremskridtene i de pågældende lande, nemlig romaernes situation. Idet man indså betydningen af at etablere de juridiske rammer for forbud mod forskelsbehandling i 2004, lykkedes det EU at gennemtvinge en række reelle forbedringer ved at skærpe tiltrædelsesbetingelserne for nye medlemsstater. Det glæder mig at se, at statusrapporterne er temmelig kritiske omkring resultaterne i de tre lande, idet det viser sig, at kun Kroatien har formået at opnå en vis lille forbedring ved at fremme den sociale integration af romaerne.

Kandidatlande skal involveres i bestræbelserne på EU-niveau for at integrere romaerne nu, da tiltrædelsesforhandlinger giver en uforlignelig mulighed for at fremkalde et betydeligt skift i en given regerings holdning med hensyn til at give romaerne lige adgang vedrørende beskæftigelse, uddannelse, bolig og sundhedspleje samt fremme den politiske deltagelse og styrke romaernes civilsamfund. Alle EU-lande – både nuværende og fremtidige medlemmer af EU – skal involvere sig i en samordnet indsats for at overvinde den historiske sociale udstødelse af kontinentets største etniske mindretal og slutte op om en EU-handlingsplan, der giver behørig juridisk påvirkningskraft til at tvinge aktørerne til at leve op til deres egne løfter.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 6, fordi jeg er enig i, at regeringen i Kroatien er nødt til at gøre en ekstraindsats for at begrænse forskelsbehandling af en hvilken som helst årsag, herunder seksuel orientering (en af grundene vedrørende ikke-forskelsbehandling i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder).

Min tilgang til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering samt vedrørende forskelsbehandling af ethvert mindretal er i overensstemmelse med EU's lovgivning og den øvrige humanitære folkeret og med holdningen blandt mange i mit vælgerkorps i Rumænien samt med min overbevisning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er ikke Kroatien, jeg vender mig imod ved at stemme imod denne statusrapport. Folket i Kroatien fortjener på ingen måde at blive holdt udenfor. Men jeg fordømmer det EU-liberale diktat, som både medlemsstaterne i EU og kandidatlandene er underlagt. Det økonomiske aspekt af Københavnskriterierne, den påkrævede liberalisering af markederne, bringer de sociale goder i kandidatlandene i fare. Jeg vil først støtte nye staters medlemskab, når EU får den regionale integration til at fungere til gavn for alle borgerne, som udgør helheden, og ikke til gavn for kapitalen, der dominerer i dag og giver nogle integrationsrammer, som borgerne ingen kontrol har med.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Til trods for det ni måneder lange dødvande, der opstod under forhandlingerne på grund af grænsestriden med Slovenien, har Kroatien gjort en betydelig indsats i retning af EU-medlemskab. Med hensyn til de politiske, økonomiske og regionale samarbejdskriterier har landet udvist stor evne til at opfylde de nødvendige og tidligere fastlagte betingelser. Selv om der er lang vej endnu på denne vanskelige tur på vej imod en udvidelse, ser jeg positivt på de fremskridt, der er sket vedrørende Kroatiens tiltrædelse – og ser det endda som en vej til en fredeliggørelse af Balkanregionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Kroatien er utvivlsomt det land blandt tiltrædelseskandidaterne, der indtil nu har gjort størst fremskridt. Det er derfor rimeligt at sætte forhandlingstempoet i vejret, så der er mulighed for at afslutte forløbet i år. Gennemførelse af gældende fællesskabsret er i den henseende selvsagt en helt afgørende forudsætning. I rapporten støtter man Kroatiens mål, og jeg har derfor stemt for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Kroatien har på mange områder gjort omfattende fremskridt – både indenrigs- og udenrigspolitisk. Jeg har derfor stemt for beslutningsforslaget, og jeg støtter Kroatiens hurtige optagelse i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi har vedtaget en vigtig beslutning vedrørende status for tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien. Det er væsentligt, at beslutningen viser, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at fremskynde tiltrædelsesforhandlingerne, således at de tekniske detaljer kan blive afsluttet i 2010. Myndighederne i Kroatien skal ofre mere opmærksomhed på at forsyne borgerne med bedre informationer om fordelene ved et EU-medlemskab. Hvis Kroatiens aktiviteter begynder at udfolde sig inden for rammerne af et enkelt, fælles europæisk marked, vil det medføre større samhandel, udefrakommende investeringer og generel økonomisk vækst.

Støtte fra EU-fonde til modernisering af Kroatiens økonomi, opbygning af landets infrastruktur og omlægning af landbruget er heller ikke uden betydning. Der kan her anføres mange eksempler på de fordele, de lande, der har tilsluttet sig i de sidste to udvidelser, har opnået. Selve den kendsgerning, at man tilhører et forenet Europa, er bestemt ikke uden betydning. Der skal hurtigst muligt indledes forhandlinger om fiskeriet, miljøet og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Jeg forventer, at formandskabet og Kommissionen træffer specifikke foranstaltninger på dette område. Indtil nu har vi forklaret, at der først kan komme yderligere udvidelser, når Lissabontraktaten er vedtaget. Traktaten er nu trådt i kraft, og vi skal fremskynde forhandlingerne om Kroatiens medlemskab og samtidig forberedelserne til en EU-udvidelse for andre stater på Balkan. Det er særdeles vigtigt for stabiliseringen i regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har undladt at stemme om rapporten om Kroatien, fordi det i rapporten omtalte tidspres med hensyn til at gøre Kroatien klar til tiltrædelse i første halvdel af 2010 efter min mening er unødvendigt. Der er ingen grund til hastværk, og der er ikke noget tidspres, som kan retfærdiggøre denne fremgangsmåde.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) Beslutningen om Kroatien er en politisk beslutning uden nogen retskraft. Jeg stemte for beslutningen, fordi Kroatien bør blive medlem i den nærmeste fremtid. Uden krigen på Balkan ville landet være kommet ind i EU i 2004. Punkt 21 vedrørende "BLBT-mindretallet", der er lige så kontroversielt, som det er ubrugeligt, blev indført i mødesalen. Jeg stemte imod dette punkt. Kroatien er part både i FN-verdenserklæringen om menneskerettigheder og i Europarådets europæiske menneskerettighedskonvention. Der er derfor ingen grund til at nære mistanke om, at Kroatien er en nation, som er fjendtligt stemt over for BLBT-mindretallet. Til trods for ethvert symbolsk pres har Kroatien fortsat fuld national kompetence på områder i forbindelse med bekæmpelse af forskelsbehandling. Jeg opfordrede derfor de kroatiske familieorganisationer, som jeg mødte for nylig under et besøg i landet, til at fortsætte deres glimrende arbejde af hensyn til det fælles gode for deres nation og en bedre fremtid for hele Europa. Evnen til at påtage sig forpligtelser som følge af optagelsen i EU og tilpasningen til gældende fællesskabsret må ikke resultere i, at man fornægter fremtidige medlemsstater deres traditionelle nationale kultur.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0065/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om statusrapport 2009 om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, fordi jeg mener, det er en vigtig rapport, der vil få en positiv indflydelse på landets tiltrædelsesproces. Udsigterne til at komme med i EU er den vigtigste faktor, der garanterer stabilitet og videreførelse af reformprocessen på Vestbalkan, herunder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I rapporten noteres de fremskridt, landet har gjort med hensyn til at godkende den lovgivning, der er nødvendig vedrørende integration i EU. Jeg mener, at myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i den nærmeste tid skal fokusere specifikt på gennemførelsen af de standarder, som er blevet indført. Der skal endvidere gøres en indsats for at forbedre relationerne mellem de forskellige etniske grupper og dialogen med nabolandene samt for at bringe lovgivningen om miljøbeskyttelse på plads. Den rapport, vi har godkendt i dag, omfatter ændringsforslag, som jeg har fremsat, hvor det henstilles at konsolidere muligheden for at forvalte førtiltrædelsesbistanden fra EU og støtte gennemførelsen af de reformer, der er nødvendige som led i tiltrædelsesprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Göran Färm, Anna Hedh, Olle Ludvigsson, Marita Ulvskog og Åsa Westlund (S&D), skriftlig. – (SV) Vi svenske socialdemokrater stemte imod ændringsforslag 4 som led i et større kompromis. Det var for os vigtigere at udvise bred enighed om støtte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens medlemskab end endnu en gang at understrege vores holdning om, at vi ikke føler, at uoverensstemmelserne mellem dette land og dets naboer skal påvirke dets mulighed for at komme med i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et godt eksempel på den mosaik af interesser og etniske grupper – ikke altid lige fredelige eller i indbyrdes forståelse – der kendetegner Balkanregionen.

Alle de centrale politiske aktører er enige i, at en kurs i retning af EU er den bedste vej fremad for landet, men der er mange forhindringer, inden et medlemskab er i hus.

Nogle af dem er af væsentlig karakter, mens andre er af mere historisk eller politisk karakter. Sidstnævnte slags forhindringer – og et eksempel herpå er faktisk det nye lands navn – har været årsag til spændinger med landets naboer, navnlig Grækenland, så der er brug for en seriøs og vedvarende kollektiv indsats for at overvinde problemerne.

Stabilisering af retsstatsprincippet, regelmæssige frie og retfærdige valg og en bekræftelse af demokratiet med alle dets aspekter, herunder gennemførelse af nærhedsprincippet og decentralisering, er udfordringer for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis landet fortsat ønsker at forsøge at blive en del af EU. Jeg håber oprigtig, at det kommer til at ske.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort betydelige fremskridt i 2009, sådan som det også fremhæves i beslutningen om statusrapport 2009. I forbindelse med, at jeg har stemt for beslutningen om den foreliggende rapport, har jeg navnlig glædet mig over følgende aspekter: visumfritagelse, deltagelse i EU's civile og militære missioner, nationale myndigheders godkendelse af komponenterne i instrumentet til førtiltrædelsesbistand vedrørende udvikling af regioner og landdistrikter samt fremskridtene i forberedelserne med hensyn til forvaltning af midlerne under instrumentet til førtiltrædelsesbistand. Jeg håber, at tiltrædelsesforhandlingerne vil komme i gang i den nærmeste fremtid, og at Rådet som led i topmødet i marts vil bekræfte, at det godkender Kommissionens henstilling om at indlede forhandlingerne. For så vidt angår spørgsmålet om navnet, er jeg enig i ordførerens holdning, nemlig at Grækenland og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien må forøge deres indsats på højeste plan for at finde en for begge parter acceptabel løsning i FN-regi. Jeg mener også, at EU skal yde bistand som led i forhandlingsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  Monica Luisa Macovei (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for ændringsforslag 18, fordi godkendelse af seksuel orientering som en bestemmelse vedrørende forbud mod forskelsbehandling er en forudsætning for tiltrædelsen af EU, og fordi større retsbeskyttelse mod forskelsbehandling er et signal, som regeringen sender til hele samfundet om værdien af alle samfundsborgere. Seksuel orientering er en af grundene vedrørende ikke-forskelsbehandling i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Min tilgang til spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering samt vedrørende forskelsbehandling af ethvert mindretal er i overensstemmelse med EU's lovgivning og den øvrige humanitære folkeret og med holdningen blandt mange i mit vælgerkorps i Rumænien samt med min overbevisning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Det er ikke FYROM, jeg vender mig imod ved at stemme imod denne statusrapport. Folket i FYROM fortjener på ingen måde at blive holdt udenfor. Men jeg fordømmer det EU-liberale diktat, som både medlemsstaterne i EU og kandidatlandene er underlagt. Det økonomiske aspekt af Københavnskriterierne, den påkrævede liberalisering af markederne, bringer de sociale goder i kandidatlandene i fare. Jeg vil først støtte nye staters medlemskab, når EU får den regionale integration til at fungere til gavn for alle borgerne, som udgør helheden, og ikke til gavn for kapitalen, der dominerer i dag og giver nogle integrationsrammer, som borgerne ingen kontrol har med.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Siden den sidste statusrapport har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien gjort betydelige fremskridt. Det er vigtigt at påpege, at fremtidigt EU-medlemskab var en af drivkræfterne bag udviklingen og reformerne i Balkanlandene. EU's medlemskabskriterier og spørgsmål i forbindelse med det politiske, økonomiske og regionale samarbejde skal nu godkendes og overholdes, hvis Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal blive medlem af EU i den nærmeste fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Vi skal efter min mening støtte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens forhåbninger om tiltrædelse, fordi landet uden tvivl tilhører den europæisk-vestlige kulturkreds og i de seneste måneder og år har gjort fremskridt på en lang række områder. Rapporten giver en rigtig god beskrivelse af de næste skridt, der skal tages. Makedonien skal uden tvivl forbedre relationerne med sine naboer endnu mere, og der skal især gøres en kraftanstrengelse for at løse navnestriden med Grækenland. Jeg har stemt for beslutningen om rapporten, fordi alle involverede aspekter beskrives på en velafvejet måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) Som følge af Makedoniens åbenlyse fremskridt har jeg stemt for beslutningsforslaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) I den tidligere mødeperiode arbejdede jeg i delegationen for relationerne med Makedonien (Den Tidligere Jugoslaviske Republik) og besøgte landet. Jeg er derfor begejstret over dets resultater. 2009 var et succesfuldt år for Makedonien. EU indførte et visumfrit system med landet. Det fremmer navnlig udviklingen af personlige mellemmenneskelige relationer. Sidste år demarkerede Makedonien grænsen med Kosovo og forbedrede relationerne med Grækenland. I forbindelse med beslutningen om Makedoniens fremskridt i 2009 med hensyn til at opfylde kriterierne for EU-medlemskab gjorde vi opmærksom på, at landets regering skal være mere lydhør over for spørgsmål vedrørende etniske minoriteter og tilstræbe større mediegennemsigtighed. Vi opfordrede EU-institutionerne til at medvirke til at løse striden mellem Skopje og Athen om navnet på den makedonske stat.

Vi opfordrede også Ministerrådet til at godkende, at tiltrædelsesforhandlingerne med Makedonien kan indledes til marts. Makedoniens fremskridt i 2009 skyldtes også EU's magnetiske tiltrækningskraft. Der er ingen tvivl om, at udsigten til et EU-medlemskab skubber udviklingen i Makedonien i retning af det bedre. Landet er ved at gennemføre markante reformer. Jeg har således stemt for beslutningen, hvor man roser reformerne, mens man også fremhæver en køreplan for det videre forløb.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støtter forslaget til beslutning om statusrapport for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Jeg er helt enig i strategien i beslutningen, som er i overensstemmelse med Kommissionens henstilling og støtter indledningen af forhandlinger med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i den overbevisning, at dette er et vigtigt skridt for landets udvikling og for stabiliteten i en region, der er afgørende for EU's interesser.

 
  
  

Beslutningsforslag B7-0067/2010, B7-0065/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Andrew Henry William Brons (NI), skriftlig. (EN) Jeg stemte ikke om statusrapporterne for Kroatien og Makedonien. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg fandt begge lande uegnede til at blive medlemmer af EU. Jeg vil gerne præcisere og sige, at jeg fandt, at EU var en uegnet organisation for dem begge to. Medlemskab af EU indebærer alvorlig overdragelse af suverænitet og EU's loves uvelkomne indtrængen i dagliglivet. Det er i stigende grad ødelæggende for ytringsfrihed, skrivefrihed og endog tankefrihed. Begge lande opnåede deres uafhængighed fra Den Jugoslaviske Føderation og forbereder sig nu på at overdrage deres suverænitet til EU.

 
  
  

Beslutningsforslag B7-0068/2010

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for vedtagelse af statusrapport 2009 for Tyrkiet. Selv om tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet begyndte den 3. oktober 2005, er der gjort meget små fremskridt indtil nu. Europa-Parlamentet mener, at Tyrkiet stadig ikke opfylder Københavnskriterierne. Der er behov for en vidtrækkende forfatningsreform for at sikre større respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Europa-Kommissionen bemærkede, at Tyrkiet i 2009 gjorde visse begrænsede fremskridt med politiske reformer. Situationen i Tyrkiet er blevet bedre med hensyn til ytringsfrihed på minoritetssprog.

Jeg mener, at EU må fortsætte dialogen med Tyrkiet og vise åbenhed over for dette land. Tyrkiet er yderst vigtigt for Europa både ud fra et økonomisk og et politisk synspunkt og af hensyn til EU's energisikkerhed. Mit land ønsker at udvikle partnerskabet med Tyrkiet både som en del af Sortehavssynergien og som en del af EU's naboskabsprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI) , skriftlig. (NL) I sidste ende stemte jeg imod beslutningen, da vi efter ændringerne i Udvalget om Udenrigsanliggender og i plenarforsamlingen endte med en tekst, der forudsætter, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Det ville have været bedre at understrege, at forhandlingerne ikke er ubegrænsede, hvilket ville bane vejen for mere realistiske alternativer såsom et prioriteret partnerskab. Når alt kommer til alt, er det indlysende, at Tyrkiet ikke opfylder betingelserne for adgang til EU, og at det fortsat vil være tilfældet om 10, 15 eller 20 år.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg har besluttet ikke at stemme ved den endelige afstemning om beslutningen om statusrapport 2009 for Tyrkiet.

Selv om landets evne til at påtage sig ansvaret i forbindelse med tiltrædelse af EU kritiseres, er min manglende deltagelse i afstemningen et udtryk for en endnu mere forsigtig holdning.

Den aktuelle situation i Tyrkiet med hensyn til demokrati, retsstatsforhold og beskyttelse af menneskerettigheder og minoriteter er stadig langt fra europæiske standarder. Jeg henviser navnlig til det tyrkiske valgsystem, som ikke respekterer pluralisme, til loven om lukning af politiske partier, til militærets indgriben i det politiske liv, til det kurdiske spørgsmål og til de fortsatte begrænsninger af minoritetsrettigheder, religionsfrihed og pressefrihed. Disse er for os vigtige værdier og principper, som udgør hjørnestenen i den europæiske integrationsproces.

Det er korrekt, at landets optagelse i EU kunne medføre store økonomiske fordele, særlig for vores virksomheder, men jeg mener, at opfyldelse af Københavnskriterierne er en forudsætning, som EU må overvåge nøje.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det er fuldt forståeligt, at den politiske, økonomiske og kulturelle elite i Tyrkiet nærer forhåbninger om EU-medlemskab. De værdier, traditioner og regler, som vi lever efter, er imidlertid offentlig viden, og vi kan ikke ændre dem, så alle kan blive optaget. Det er op til kandidatlandet at acceptere dem, og sidenhen efter at have opnået medlemskab at forsøge at efterleve dem, men først da. Under den lange forhandlingsproces med EU har det tyrkiske folk imidlertid følt, at de påtvinges en tilsidesættelse af deres vaner og skikke – som, det skal siges, end ikke efterleves – blot for at blive nægtet medlemskab i de folkeafstemninger, der helt sikkert vil blive gennemført i medlemsstaterne, selv hvis politikerne ender med at være indforståede.

Men Tyrkiet er en venligtsindet nation med en meget rig historie og kultur. Landet er vores partner i NATO og fortjener at blive behandlet som sådan. I lyset heraf vil jeg foreslå, at der selv på dette sene tidspunkt afholdes en folkeafstemning i Tyrkiet, hvor folk spørges om, hvorvidt de anerkender og ønsker at vedtage vores principper og værdier, eller om de foretrækker, at der indledes forhandlinger om et nyt og dybere særligt partnerskab med EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om statusrapport 2009 for Tyrkiet, da jeg mener, at det er i såvel EU's som Tyrkiets interesse at fortsætte med fremskridt i retning af medlemskab. Jeg mener, at EU skal opfylde de forpligtelser, det har indgået over for Tyrkiet. Tyrkiet skal for sin del forpligte sig yderligere til den reformproces, der er i gang.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Tyrkiet er fortsat langt fra at opfylde de kriterier, landet fastsatte for sig selv på topmødet i København, og det forekommer ikke blot mindre engageret i dem, men også mindre interesseret i at opfylde dem.

I denne henseende var 2009 et vanskeligt år, da det blev klart, at der fortsat er en enorm kløft, som adskiller Tyrkiet og EU's medlemsstater, om spørgsmål i tilknytning til politik, retsstatsforhold, menneskerettigheder, foreningsfrihed, ytrings- og informationsfrihed og meget andet.

Uanset hvordan forbindelserne mellem EU og Tyrkiet vil komme til at se ud i fremtiden, håber jeg, at de vil være sammenfaldende og følge vejen mod dialog og effektivt samarbejde, og at Tyrkiet for sin egen skyld fortsætter i retning af frihed og demokrati i vestlig stil.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Ud over at være af økonomisk, politisk og social betydning er Tyrkiets medlemskab af EU en udfordring for begge sider, og det har stor symbolværdi som en potentiel bro mellem øst og vest. På verdensscenen opleves EU som et forbillede på økonomisk udvikling, en multikulturel region, der tilskynder til respekt for minoriteter og lige muligheder for alle mennesker uanset køn, race, etnisk tilhørsforhold eller religion. Disse er umistelige værdier i det europæiske integrationsprojekt, og de repræsenterer en mulighed for det tyrkiske folk og en fredelig forbedring af landets etniske og kulturelle mangfoldighed. Alligevel trækker processen med ansøgning om EU-medlemskab ud, uden at der gøres nogen reelle fremskridt, idet den formelle ansøgning om medlemskab blev indgivet i 1987, hvilket førte til indledningen af forhandlinger i 2005.

Når man husker på effektiviteten af denne proces, mener jeg derfor, at det er afgørende, at fremme af en folkeafstemning i Tyrkiet prioriteres med det formål at give befolkningen mulighed for at udtrykke sine holdninger klart om, hvorvidt den accepterer fuldt EU-medlemskab og alle de påvirkninger af de sociale og kulturelle principper og værdier, dette vil medføre, eller om den foretrækker et dybere partnerskab med EU i stedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Det er ikke Tyrkiet, jeg stemmer imod, når jeg stemmer imod statusrapporten. Det tyrkiske folk har ikke fortjent at blive udstødt på nogen måde. Jeg fordømmer dog det euroliberale diktat, som både EU's medlemsstater og kandidatlandene er underlagt. Det økonomiske aspekt af Københavnskriterierne, den liberalisering af markederne, de kræver, bringer kandidatlandenes sociale rettigheder i fare. Jeg vil først støtte medlemskab for nye lande, når EU gør den regionale integration fordelagtig for alle borgere i EU, og ikke for kapitalens interesser, som dominerer det i dag og giver det en integrationsramme, som borgerne ikke har nogen kontrol over.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg har forbehold med hensyn til Tyrkiets EU-medlemskab. Den fortsatte besættelse af en del af Cypern, dets afvisning af at åbne havne og lufthavne i regionen, overtrædelse af politiske, religiøse og etniske minoriteters rettigheder, diskrimination mod kvinder, udelukkelse af politiske partier og tilbagekaldelse af love, der begrænser militærdomstolenes kompetence, er nogle af eksemplerne herpå. Der er andre grundlæggende spørgsmål. Det meste af Tyrkiet er ikke geografisk en del af Europa. Tyrkiet har en islamisk identitet, som er meget forskellig fra de fleste EU-landes jødisk-kristne identitet. Strategisk set ville det være problematisk for EU at have grænser, der støder op til det irakiske Kurdistan. Landets sekularitet opretholdes kun med militær magt. Endelig ville bevægeligheden af folk fra det, der ville blive det land med den største befolkning i EU, skabe store uligevægt på arbejdsmarkedet. Intet af dette forhindrer anerkendelse af den indsats, Tyrkiet har gjort i de senere år for at leve op til visse af EU's kriterier, og det anerkender den uvurderlige rolle, som dette land spiller i Nato. Det ville måske være langt bedre at sikre Tyrkiet en privilegeret partnerskabsstatus med EU frem for at skabe falske forventninger og håb om medlemskab, noget der ville være vanskeligt at tilpasse til omstændighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. (ES) Jeg stemte ikke om beslutning B7-0068/2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet, fordi jeg mener, at Tyrkiet spiller en meget negativ rolle i forhandlingerne mellem præsidenten for Republikken Cypern og repræsentanten for det tyrkisk-cypriotiske samfund. Tyrkiet lever ikke op til FN's resolutioner, og det overtræder folkeretten. Det har fortsat 40 000 soldater i den nordlige del af Cypern, byen Famagusta er fortsat afskåret fra omverdenen og besat af tropper, og Tyrkiet sender fortsat bosættere til den nordlige del af øen.

Efter min mening bør EU overvåge forhandlingerne og sende et entydigt budskab til Tyrkiet, nemlig at hvis landet opretholder sin nuværende position, vil det aldrig blive i stand til at tilslutte sig EU, da det fortsat besætter områder i Cypern, en af EU's medlemsstater. Derfor er en fuldstændig tilbagetrækning af tyrkiske tropper fra Republikken Cypern og tilbagelevering af byen Famagusta absolutte betingelser for Tyrkiets optagelse i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. (PL) Tyrkiet har gjort meget for at opfylde Københavnskriterierne. Der er gjort meget betydelige fremskridt med hensyn til opfyldelse af standarderne for en markedsøkonomi. Men hvis vi taler om ændringer med hensyn til politik, demokrati eller menneskerettigheder, så er gennemførelsen heraf ikke vellykket, selv om der er sket betydelige fremskridt med lovskabelse. Man må også forstå dette, da det kræver en ændring i social bevidsthed, noget der sker meget langsomt. De europæiske standarder på menneskerettighedsområdet, kvinders rettigheder og behandling af fanger og nationale og religiøse minoriteter skal imidlertid opfyldes.

Nogle modstandere af tyrkisk integration styres af årsager, som ikke har noget at gøre med det centrale spørgsmål, andre af frygt for, at Tyrkiet er et stort land, som vil have stor indflydelse på EU-beslutninger, fordi hver enkelt medlemsstats stemmevægt i henhold til Lissabontraktaten afhænger af dens befolknings størrelse. Tyrkiets medlemskab vil helt sikkert være en enorm byrde for EU's budget, men man bør huske på, at det er et stort marked, som er vigtigt for EU. Tyrkiet er et vigtigt medlem af Nato, og det er en vigtig partner for USA og mange medlemsstater. Det er også et område, som kunne give os transitveje fra energikilder til Europa.

Lad os til slut huske på, at Tyrkiet kunne danne bro over en interreligiøs dialog samt en kulturel og endog makroregional dialog. Tyrkiets tilstedeværelse i EU kunne stabilisere denne store og vigtige region i verden. Tyrkiet må forstå, at det ikke kan ændre sin fortid. Der er begået fejl. Så er det lettere at leve med og etablere gode forbindelser med ens naboer.

 
  
MPphoto
 
 

  Renate Sommer (PPE), skriftlig. (DE) I modsætning til Kommissionen og Rådet har Europa-Parlamentet været i stand til at beskrive de mange problemer i Tyrkiet og problemer i tilknytning til Tyrkiet meget klart. Forbuddet mod det prokurdiske Demokratiske Samfundsparti (DTP) er et angreb mod det spirende demokrati i landet og navnlig på det kurdiske mindretal, som udgør hele 20 % af befolkningen. Den omstændighed, at dette er det 27. forbud mod et parti på 10 år, giver et klart billede af den tyrkiske opfattelse af demokrati. Annulleringen af lovgivningen til begrænsning af militærdomstolenes kompetencer er endnu et udtryk for den splittelse, der findes i landet. Så snart den tyrkiske regering planlægger en lille indrømmelse over for EU, udstilles den af den nationalistiske opposition.

På næsten alle områder er fremskridtene gået i stå, eller der opleves tilbageskridt. Den tyrkiske regering forsøger at tage kritikken i opløbet ved at gennemføre repressalier mod fjendtligt stillede journalister og medieorganisationer. Der anvendes dobbeltstandarder på religionsfrihed. Premierministeren ønsker at fjerne forbuddet mod at bære tørklæde og aldersgrænsen for koranskoler, men samtidig diskrimineres der mod religiøse minoriteter, og de chikaneres hele tiden. Det er en frygtelig udvikling. På denne baggrund forekommer det kun logisk, at den tyrkiske chefforhandler, hr. Bagis, ikke tager vores beslutning og dermed vores strukturer for beslutningstagning seriøst. Tyrkiet har meget klart vist, at det stadig er generationer fra at tilslutte sig EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ernst Strasser (PPE), skriftlig. (DE) De vigtigste forudsætninger for fortsatte forhandlinger med Tyrkiet er fuldstændig gennemførelse af Ankaraprotokollen og anerkendelse af Cyperns EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Tyrkiets ansøgning om EU-medlemskab er blevet en langstrakt proces, og resultatet står fortsat hen i det uvisse. Tyrkiet har forpligtet sig til at indføre reformer, opretholde gode forbindelser med dets naboer og gradvist tilpasse sig Fællesskabets acquis. Disse bestræbelser skal dog intensiveres for fuldt ud at leve op til de kriterier, der blev fastsat på topmødet i København, og for at gennemføre rets- og valgsystemet og lovgivningen.

Fremskridtene i retning af reelle reformer gik i stå i 2009, og spørgsmål såsom den manglende åbning af havne og lufthavne i Cypern vil sandsynligvis påvirke forhandlingsprocessen. Den tyrkiske forfatningsrets beslutning om at forbyde det protyrkiske Demokratiske Samfundsparti og tilbagekaldelsen af lovgivningen om begrænsning af militærdomstolenes kompetencer betyder, at processen forsinkes.

Reformerne er rent faktisk nødvendige og presserende, som det fremgår af Parlamentets beslutning. I denne sammenhæng, hvor der er behov for en større indsats for at opfylde kriterierne i forbindelse med ansøgningen om medlemskab, er forslaget om en folkeafstemning dog relevant. Denne folkeafstemning skulle gå ud på at spørge det tyrkiske folk, om det virkelig anerkender og ønsker at vedtage de europæiske principper og værdier, eller om det ville foretrække et nyt og dybere, særligt partnerskab med EU.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik