Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om mundtlig forespørgsel til Kommissionen af Daniel Caspary for PPE-Gruppen, Kader Arif for S&D-Gruppen, Niccolò Rinaldi for ALDE-Gruppen, Yannick Jadot for Verts/ALE-Gruppen, Joe Higgins for GUE/NGL-Gruppen og Robert Sturdy for ECR-Gruppem om forordningen om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (O-0022/2010 – B7-0018/2010)

  Daniel Caspary, spørger. – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med den generelle toldpræferenceordning (GSP) giver EU markedsadgang til 176 udviklingslande i form af reducerede importafgifter. Det er goder, som vi i EU tilbyder uden nogen form for modydelse fra vores partnere. Vi har også indført GSP+ for bestemte lande, der står over for særlige udfordringer, og for lande, der opfylder bestemte betingelser.

Hvad er vores udgangsposition? Vi får brug for en ny forordning fra og med 1. januar 2012, fordi den gamle udløber. Vi har brug for tid til at få en ordentlig procedure, der giver os mulighed for to behandlinger i Parlamentet. På min gruppes vegne forventer jeg derfor, at Kommissionen fremsætter et nyt forslag så hurtigt som muligt. Som jeg sagde, har vi brug for tid nok til en procedure med to behandlinger, og det er uacceptabelt, hvis vi som Parlament skal træffe tvivlsomme beslutninger under pres. Vi skal også have evalueret det eksisterende system. Jeg håber, at vi meget snart får fakta, tal og data på bordet, der viser, hvor vellykket det eksisterende system har været i praksis. Har det eksisterende system virkelig fremmet handel for de stater, der er med i det? Er eksporten også steget? Har de rette lande fordel af systemet? Jeg stiller følgende spørgsmål til alle tilstedeværende: Er alt i orden i det eksisterende system? Hvis lande som f.eks. Qatar er med i GSP-systemet med en indkomst pr. indbygger, der er højere end i 25 af EU's medlemsstater, er jeg sikker på, at vi skal se meget kritisk på det, når vi reviderer hele systemet.

Der er noget, jeg vil bede mine kolleger fra alle grupperne om i forbindelse med morgendagens afstemning: vi skal holde beslutningen i meget generelle vendinger som i det oprindelige udkast. Jeg vil blive meget taknemmelig, hvis vi ikke nævner de specifikke tilfælde, der er blevet diskuteret, i beslutningen.

  David Martin, for spørgeren. – (EN) Hr. formand! Som hr. Caspary glæder jeg mig over de tre præferenceordninger, vi har under GSP – Alt andet end våben, GSP og GSP+.

Det er kun rimeligt, at de 49 fattigste lande i verden får adgang til vores markeder til gengæld for alt andet end våben. Det er kun rimeligt, som hr. Caspary har sagt, at de 176 udviklingslande skal have præferenceadgang til vores marked. Og det er også kun rimeligt, at 16 lande får endnu bedre adgang til vores marked gennem GSP+ til gengæld for, at de undertegner og gennemfører 27 specificerede internationale konventioner om menneskerettigheder, vigtige arbejdsnormer, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.

Men det er også kun rimeligt, at vi forventer, at disse 16 lande opfylder og overholder deres forpligtelser i henhold til disse konventioner.

Hvis vi lader landene slippe af sted med ikke at opfylde deres forpligtelser eller overholde bestemmelserne i disse konventioner, mister vi den ansporing, som GSP+ formodes at være. Og ikke nok med det, for i virkeligheden straffer vi andre GSP-lande ved at udhule deres præferencer og give præferencer til 16 lande, som ikke overholder deres pligter.

Derfor glæder det mig, at Sri Lanka er blevet undersøgt af Kommissionen, som også har stillet forslag til handling mod Sri Lanka. Det er også grunden til, at jeg er fast overbevist om, at Kommissionen bør iværksætte en undersøgelse af Colombias overholdelse af de 27 konventioner. Det betyder ikke, at vi skal gøre noget mod Colombia. Det betyder blot, at vi skal undersøge sagen, som vi gjorde med El Salvador, hvor vi besluttede, at der ikke var brug for at gøre noget.

Jeg har tre spørgsmål til kommissæren.

Accepterer Kommissionen, at Parlamentet fremover skal have ret til at kræve undersøgelser under GSP+?

For det andet: vil Kommissionen i mellemtiden fremlægge den ønskede rapport for Parlamentet om status for de eksisterende GSP+-landes ratificering og gennemførelse af konventionerne?

Og til sidst, hvornår planlægger Kommissionen at forelægge Parlamentet den reviderede forordning for næste fase af GSP? Vi blev lovet at få den senest i juni, og vi vil gerne have den senest i juni.

  Niccolò Rinaldi, spørger. – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kort tid efter at dette Parlament blev stemt ind, fik vi præsenteret spørgsmålet om at ophæve især den generelle toldpræferenceordning (GSP+) i henseende til anvendelsen eller ikke-anvendelsen af denne mekanisme på Sri Lanka og Colombia.

For Sri Lankas vedkommende konstaterede vi, at Sri Lanka begik en række fejl, hvoraf nogle var alvorlige. Sri Lanka er ved at afslutte en meget lang, udmattende borgerkrig mod en frygtelig terroristorganisation. Jeg synes, at Kommissionen har været for hurtigt ude i denne sag, og det gav anledning til, at forslaget om at ophæve GSP+ blev stillet meget hurtigt. Men Sri Lanka havde ikke "beskyttere", hvis man kan kalde det sådan, i Rådet, og så blev beslutningen truffet. For Parlamentets vedkommende har vi ikke haft noget skulle sige, for ingen har bedt om vores mening.

I det andet tilfælde har vi et land, som har skullet bekæmpe en forfærdelig guerillabevægelse, og hvor der har været alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, bl.a. de hyppige drab på fagforeningsmedlemmer. Kommissionen har endnu ikke udtalt sig om, hvorvidt det var en god idé at iværksætte en undersøgelse nu, og den er gået videre med frihandelsaftalen, som jeg personligt tilslutter mig. Vi ved, at der i Rådet findes regeringer, som er meget aktive med hensyn til at beskytte de colombianske myndigheders interesser, og igen har Parlamentets rolle været ikke-eksisterende. Ingen har spurgt om Parlamentets mening, selvom vi har skullet lytte til de andres mening næsten hver eneste dag.

I begge tilfælde har vi ikke set nogen analyse af de beskæftigelsesmæssige og økonomiske konsekvenser af en eventuel ophævelse. Men blandt alle disse inkonsekvenser er der ét fælles træk: Parlamentets marginale rolle. Men disse beslutninger er i alt væsentligt politiske, ikke tekniske, og det finder jeg helt uacceptabelt. Vi skal derfor have en ny forordning og udnytte, at den nugældende udløber med udgangen af 2011, og det viser de to konkrete eksempler netop. Men i mellemtiden ville det også være en god ide at diskutere, hvad der er sket i det sidste par måneder i disse to lande.

Det ville f.eks. være interessant at vide, hvilken tærskel for menneskerettigheder der efter Kommissionens mening skal overskrides, før den iværksætter en undersøgelse i Colombia eller et andet land, og hvilke konkrete skridt regeringen i Sri Lanka skal tage, f.eks. såsom at ophæve undtagelsestilstanden, for at undgå ophævelsen.

Vi kræver følgende af Kommissionen: et nyt forslag, om muligt senest i juni, klare kriterier for de begunstigede landes berettigelse til ordningen, da GSP jo er et udviklingsredskab, og da vi har nogle lande på listen, som helt ærligt faktisk ikke er udviklingslande, undertegning og anvendelse af Den Internationale Arbejdsorganisations 27 konventioner i de begunstigede lande, gennemsigtige regler for deres gennemførelse, et system til at vurdere indvirkningen af GSP og endelig en meddelelse til Parlamentet. Som hr. Martin også sagde, skal Parlamentet spille en fuldgyldig rolle i tilfælde af ophævelse, da dette er en rent politisk beslutning.

  Nicole Kiil-Nielsen, for spørgeren. – (FR) Hr. formand! Vores forhandling her i dag tager udgangspunkt i tre aspekter vedrørende ordningen med generelle toldpræferencer.

Den nugældende forordning udløber den 31. december 2011. For at give Parlamentet mulighed for at udøve sine beføjelser i henhold til Lissabontraktaten skal Kommissionen give os et nyt udkast til forordning senest i juni 2010.

For det andet fungerer ordningen med generelle toldpræferencer+ (GSP+) langt fra perfekt. Hvem vedtager listen over begunstigede lande og på grundlag af hvilke kriterier? Utroligt! Hvem er det, som rent faktisk overvåger gennemførelsen af de 27 internationale konventioner om sociale og miljømæssige aspekter, der er et krav for at blive begunstiget under GSP+? Det ved vi ikke.

Hvilke resultater har GSP+ haft? Har ordningen resulteret i bæredygtig udvikling, diversificering af produktion og oprettelse af anstændig beskæftigelse, eller er der snarere tale om forøgelse af kortsigtede kontrakter, en forøgelse af antallet af forladte gårde og koncentration af store bedrifter, der udelukkende producerer til eksport? Vi aner det ikke.

Der er behov for en gennemgribende reform af forordningen for at sikre demokratisk kontrol, og at de trufne foranstaltninger også reelt virkeliggør de ønskede målsætninger.

Men den reelle baggrund for denne forhandling er det beklagelige tilfælde med Colombia. Hidtil har Kommissionen nægtet at iværksætte en undersøgelse af de meget alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne i dette land. Men en sådan undersøgelse er der hjemmel for i forordningen.

I lyset af de værdier, som EU er grundlagt på, er det utænkeligt, at EU i sin jagt på fortjeneste i mejeri-, bil-, lægemiddel-, telekom- og banksektoren til vores egne multinationale selskaber skulle gå bort fra GSP-betingelserne og i de næste par dage styrte ind i en frihandelsaftale med Colombia. Det er et fatalt slag for Colombias fagforeninger, små landmænd og forbrugere og for landets nationale industriproduktion.

  Joe Higgins, spørger. – (EN) Hr. formand! EU's ordning med at give visse lande fortrinsbehandling på handelsområdet har eksisteret siden 1971. Det er tænkt som en mekanisme, der skal udligne den manglende ligevægt mellem udviklede kapitalistlande og de fattigere lande i verden og at bidrage til bæredygtig udvikling.

Er kommissæren enig i, at den i den henseende har været en virkelig trist fiasko, og at EU's handelsaftaler hovedsagelig har været til fordel for EU-baserede, nationale sammenslutninger, som bruger deres overlegne ressourcer til at slå små lokale producenter i mange fattigere lande ud af markedet med deraf følgende alvorlig forvridninger, herunder tab af lokale arbejdspladser og beskadigelser af miljøet? Er det ikke det, der er den reelle mening med Kommissionens strategidokument "Det globale Europa – i konkurrencen på verdensmarkedet", som blev offentliggjort for kun tre år siden?

Og hvilket håb har den arbejdende befolkning i Afrika, Asien og Latinamerika, når Kommissionen for kun et par uger siden gjorde et krysteragtigt knæfald for den kriminelle spekulation, vi har været vidne til fra hensynsløse hedgefonde, der er på jagt efter hurtig fortjeneste gennem skandaløs spekulation mod euroen og især Grækenland? Og De, hr. kommissær, har overgivet Grækenlands arbejderklasse og de fattige grækere til disse parasitters, ja, forbryderes, nåde og barmhjertighed. Hvilket håb er der for fattige arbejdere uden for Europas grænser i denne situation?

Nu spørges der om, hvordan Kommissionen vurderer, om de stater, som har adgang til præferenceordningerne med EU, beskytter arbejdernes rettigheder og menneskerettighederne. Kan De fortælle os det?

Og hvordan kan De fortsat have forbindelse til regeringen i Colombia, hvor regeringskontrollerede organer, især hæren, helt klart konstant gør sig skyldige i de mest rædselsvækkende forbrydelser, som vi så det for ganske nylig med opdagelsen af de grufulde massegrave med uskyldige mordofre i La Macarena.

Og hvad er endelig Kommissionens holdning med hensyn til at fortsætte GSP+ med Sri Lanka, på baggrund af at hr. Rajapaksas regerings politikker efter valget fortsat strider mod menneskerettigheder og arbejdernes rettigheder i dette land?

  Syed Kamall, for spørgeren. – (EN) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle forstår, at et af formålene med GSP-systemet var at integrere de fattigere lande i det globale handelssystem. Præferencebehandling blev opfattet som en positiv måde at håndtere nogle af de handelsmæssige ubalancer mellem de rigere og de fattigere lande på.

Jeg har mange venner og familiemedlemmer i mange af disse fattigere lande, og jeg mener, at vi er nødt til at se ud over regeringerne i mange af disse lande. Vi skal se på dårlig regeringsførelse, statsmonopoler og korrupte myndigheder, der hindrer iværksættere i at skabe velstand, det forhold, at de har problemer med at importere de materialer, de har brug for til at skabe merværdi og velstand, og også det forhold, at mange af disse landes borgere nægtes adgang til varer og ydelser, som vi her i EU og i mange rigere lande tager for givet.

Vi må også erkende, at den bedste måde at hjælpe mennesker ud af fattigdom på, er at bistå iværksætterne. Iværksættere skaber jobs, de skaber velstand, og de får de fattige ud af fattigdommen.

Under de nylige forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler var mange medlemmer på tværs af det politiske spektrum bekymrede over Kommissionens ensrettede tilgang til disse partnerskaber.

I et tilfælde, som jeg kender til, sagde embedsmanden fra Kommissionen på et udvalgsmøde, at de økonomiske partnerskabsaftaler ikke kun handler om handel, men også om regional integration og eksport af EU-modellen. Men da vi spurgte, om nogle af de AVS-lande, som havde særlige problemer, kunne få tildelt GSP+ som et alternativ, fik vi at vide, at det ikke var muligt, fordi de overtræder nogle af konventionerne og derfor ikke er kvalificerede til GSP+.

Fremadrettet bør vi bestemt forsøge at være mere fleksible i vores anvendelse af GSP+, måske som et alternativ til de økonomiske partnerskabsaftaler. Det kan vi gøre på en række måder. Vi kan enten indføre sanktioner for lande, der ikke opfylder normerne, eller vi kan indlede en løbende dialog for at sikre, at forholdene forbedres i disse lande, og indse, at Rom ikke blev bygget på en dag, og det gælder også Europas overlegent høje normer. Tiden er nu inde til at hjælpe iværksættere i udviklingslandene i stedet for at overpolitisere spørgsmålet.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Den nuværende GSP-ordning udløber den 31. december 2011. Kommissionen arbejder allerede nu med en omfattende ajourføring og revision af den nugældende ordning. Senere på måneden vil jeg efter en gennemgribende konsekvensanalyse iværksætte en bred offentlig høring om mulige forbedringer og ændringer. Kommissionens forslag til en opfølgende forordning kan derfor forventes at foreligge i første kvartal af 2011. Forslaget vil naturligvis gennemgå den almindelige lovgivningsprocedure, som kan fortsætte langt ud over ordningens udløbsdato, den 31. december 2011.

De er sikkert alle enige med mig i, at vi skal undgå en situation, hvor GSP-begunstigede lande mister alle deres præferencer den 1. januar 2012. Vi vil derfor samtidig med iværksættelsen af disse vigtige forberedelser til den nye GSP-ordning fremsætte et forslag om at forlænge den nuværende forordning og dermed skabe kontinuitet, til den nye ordning er på plads. Det burde give Dem tid nok til at arbejde indgående med den næste ordning og samtidig sikre, at de GSP-begunstigede ikke bliver kastet ud i kulden. De vil modtage dette dokument til april.

Jeg har noteret mig Deres bekymring over, hvordan Kommissionen overvåger de begunstigede landes overholdelse af de nugældende kriterier for GSP+-behandling. Grundkriteriet for GSP+ er ratificering og reel gennemførelse af 27 internationale konventioner inden for menneskerettigheder, vigtige arbejdsnormer, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse. Det er Kommissionens opgave at sørge for en tæt overvågning af alle de begunstigede landes overholdelse af disse kriterier.

Kommissionen er forpligtet til og fast besluttet på at administrere GSP på en retfærdig, objektiv måde. Her baserer vi i videst muligt omfang vores overvågning og evaluering af gennemførelsen af GSP+-ordningerne på resultater og rapporter fra internationale organisationer såsom FN, ILO og andre relevante organer samt på overvågningsmekanismerne i selve konventionerne.

Dermed får vi en utvetydig, upartisk revisionsproces. Overvågningen understøttes af Kommissionens bilaterale dialog med GSP+-landene om gennemførelsesspørgsmål. Hvis det fremgår af disse rapporter, at GSP-kriterierne ikke overholdes, giver GSP-forordningen mulighed for, at Kommissionen kan iværksætte en undersøgelse for at afklare den faktiske situation og stille forslag til relevante foranstaltninger.

Dette undersøgelsesværktøj er et seriøst værktøj, der skal bruges, når situationen tilskriver det, men iværksættelse af en undersøgelse er ikke noget, der skal tages let på, da det får betydning for vores bredere forhold til partnerlandene. Tænk f.eks. på det nylige eksempel med Sri Lanka.

Da formålet med GSP+-ordningen er at tilskynde lande til at indføre internationale normer for god regeringsførelse, skal GSP+-landene først have mulighed for at bevise deres indsats for at overholde GSP+-målsætningerne, samt at de er rede til at samarbejde med internationale overvågningsorganer og at afhjælpe identificerede mangler.

Denne tilgang tager hensyn til den udvikling, der allerede er sket i landene, og er i overensstemmelse med den generelle, ansporende tilgang, der ligger bag GSP+.

Jeg er meget interesseret i at drøfte fremtiden for GSP-ordningen og især GSP+ med Dem. Når vi forbereder revisionen af den nugældende ordning, som også vedrører GSP+-kriterierne samt overvågning og overholdelse, vil vi se indgående på de aspekter, som Parlamentet har rejst.

Da denne revision nu følger den almindelige lovgivningsprocedure, vil Parlamentet på lige fod med Rådet være med til at bestemme den nye GSP-ordnings endelige udformning.

  Laima Liucija Andrikienė, for PPE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg tilslutter mig helt det, min kollega Daniel Caspary sagde, og vil gerne understrege et par punkter. For det første ændrer Lissabontraktatens ikrafttræden på mange måder Parlamentets rolle i udformningen af EU's handelspolitik. GSP er et af de områder, hvor Parlamentet får mere at skulle have sagt og mere vægt.

Jeg vil også opfordre Dem, hr. kommissær, til at se positivt på Parlamentets større rolle på det område, som De er ansvarlig for. Derfor beder jeg Dem høre Parlamentet i forbindelse konklusionen på eller revisionen af listen over GSP- og GSP+-begunstigede.

For det tredje skal Parlamentet også inddrages i processen med at overvåge, om de GSP-begunstigede respekterer – dvs. ikke kun ratificerer, men også effektivt gennemfører – de 27 ILO- og FN-konventioner. Kommissionen skal i det mindste høre Parlamentet om dette, og det er naturligvis vores pligt i Parlamentet at sikre, at vi udvikler mekanismer i vores relevante organer, vores komiteer, der kan bidrage til denne overvågning. Til sidst vil jeg gentage opfordringen i det forslag til beslutning, vi stemmer om i morgen. Kommissionen skal snarest muligt lave et udkast til en ny forordning og GSP.

Sidst, men ikke mindst er jeg uenig i det, nogle kolleger har sagt om Colombia. Colombia er et land som mange andre i regionen, og vi kan ikke se bort fra de positive udviklinger og resultater på menneskerettighedsområdet og for dem, der forsvarer menneskerettighederne i dette land. Der er ingen grund til at hænge dette specifikke land ud, da vores beslutning handler om den nye forordning og nødvendigheden af at få en ny forordning.

  Vital Moreira, for S&D-Gruppen. – (PT) Hr. formand, hr. kommissær! Det er godt at høre kommissær De Gucht garantere, at Kommissionen kort sagt vil fremsende det lovgivningsmæssige initiativ til en revision af ordningen med generelle toldpræferencer, så der er tid nok til lovgivningsprocessen og dermed til at undgå, at den nugældende ordning udløber, for det gør den ved udgangen af næste år.

Systemet skal revideres. For det første er det et instrument til udviklingshjælp, som giver lande privilegeret adgang til de europæiske markeder uden krav om gensidighed. For det andet er denne ordning også et instrument til at forbedre menneskerettighedssituationen og skabe god regeringsførelse i disse lande, da tildeling af status som begunstiget er betinget af, at de begunstigede lande opfylder visse betingelser.

Derfor skal EU forlænge udnyttelsen af dette instrument, der sætter handel i centrum for udvikling og menneskerettigheder. Alligevel skal en revision baseres på en evaluering af resultaterne fra den foregående periode.

På den anden side skal den nye forordning opfylde følgende krav, som er baseret på hidtidig praksis. For det første skal den generelle toldpræferenceordning være midlertidig, så den kan tilbagetrækkes, når der ikke længere er brug for den. For det andet skal metoderne til differentiering og udvælgelse af begunstigede lande uddybes og forfines på grundlag af udviklingsniveauet i det enkelte land og dets konkurrenceevne udadtil. For det tredje skal mekanismerne til overvågning af overholdelse af betingelserne i ordningen med generelle toldpræferencer forbedres, især i henseende til overholdelse af menneskerettighederne.

Endelig er det godt, at der bliver taget hensyn til Parlamentets holdning fra starten af lovgivningsprocessen.

  Georgios Papastamkos (PPE). – (EL) Hr. formand! Den behandling, der resulterer af ordningen med generelle toldpræferencer skal som en undtagelse fra WTO-princippet med mestbegunstigelse målrettes. Det vil sige, at den skal accepteres af udviklingslandene, da det er dem, der har de største behov. Listen over nye begunstigede lande skal afspejle den faktiske økonomiske situation og konkurrenceevne i udviklingslandene.

Den manglende differentiering mellem udviklingslandene er i sidste instans til skade for de mindst udviklede lande. Det er logisk, at den foreslåede revision først iværksættes, når man har evalueret den indvirkning, som systemet har haft i de begunstigede lande i den periode, som ordningen har været i kraft.

Handelspolitik og især handelsmæssige betingelser kan uden tvivl bidrage til en mere effektiv global styring, fordi man derved udøver en mild magt. Handelsmæssige ansporinger kan bidrage til at fremme den sociale dimension af globaliseringen bredt forstået, dvs. anstændigt arbejde, bæredygtig udvikling og demokratisk ansvarlighed.

Parlamentet skal have mulighed for at deltage kreativt inden for rammerne af det nye reviderede system og for effektivt at overvåge de begunstigede landes anvendelse af kontrakter.

  Bernd Lange (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Vi ved alle, at GSP er en god ordning, og at GSP+ er en meget god ordning. Vi skal også sikre, at de bliver forlænget, så vi har brug for Deres forslag for at kunne få en ordentlig forhandling i Parlamentet. Jeg beder derfor Kommissionen fremskynde behandlingen.

Selv i GSP+ kan vi dog foretage et par forbedringer. I den sammenhæng vil jeg gerne fremsætte fem bemærkninger vedrørende områder, hvor vi kan foretage yderligere forbedringer. Hvem bestemmer for det første, hvordan de 27 konventioner gennemføres, altså ikke kun anerkendes i praksis, men formelt gennemføres? Er det alene ILO's opgave, eller skal vi ikke have et evalueringsudvalg, som skal yde særlig støtte under gennemførelsen?

Hvordan inddrager vi for det andet civilsamfundet? Jeg synes, at civilsamfundet bør koordineres i det pågældende samfund i forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af GSP+, nøjagtig som vi nu har besluttet i aftalen med Sydkorea.

Hvem tager for det tredje initiativ til en undersøgelse, hvis der viser sig at være problemer? Her skal Parlamentet inddrages, for jeg har indtryk af, at der i Rådet spiller andre interesser ind end blot at få gennemført en undersøgelse. Parlamentet bør også tager initiativ til en undersøgelse i den forbindelse.

Vi skal bestemt have klare strukturer for de næste trin, som vi skal tage, og også klarere strukturer for tilbagetrækning, men det kan vi måske tale mere indgående om en anden gang.

  Thomas Mann (PPE). – (DE) Hr. formand! GSP drejer sig især om at tildele handelsprivilegier til udviklingslande og vækstøkonomier. Denne moderne form for udviklingsbistand, fra toldnedsættelser til ophævelse af told på markedet i de industrialiserede lande, har haft gode resultater. GSP+-ordningen har til formål at sikre gennemførelse af sociale og miljømæssige normer. Det er også grunden til, at flere og flere underskriver FN's og ILO's konventioner.

Men hvordan kontrollerer Kommissionen gennemførelsen af disse kriterier? Trækkes privilegier konsekvent tilbage, når et land eksporterer varer, som er fremstillet ved hjælp af tvangs- eller slavearbejde, når det bliver opdaget, at der pågår uhæderlig handelspraksis, eller når der ikke er nogen kontrol med de oprindelige produkter? Bør den forbedring i menneskerettighedssituationen, som forventes opnået med GSP+, ikke også i sidste instans omfatte større lande? Her tænker jeg f.eks. på Kina. Alle vores beslutninger, demonstrationerne og de bilaterale forhandlinger mellem EU og Kina har ikke forbedret menneskerettighedssituationen. Derfor går hundredtusindvis af mennesker i morgen i demonstration på den internationale dag for Tibet, og det tibetanske flag vil vaje i titusindvis af byer og samfund i EU. Vi vil udtrykke solidaritet med de mennesker, der kæmper for deres kulturelle, sproglige og religiøse selvstændighed.

Er kommissæren enig i, at normer for menneskerettigheder, sociale normer og miljømæssige normer skal fjernes fra de særlige ordninger og med på listen over GSP-kriterier? Samarbejdet med vores handelspartnere må ikke begrænses alene af økonomiske hensyn.

  Gianluca Susta (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Dette er en meget vigtig lejlighed til først og fremmest igen at understrege vigtigheden af ordningen med generelle toldpræferencer. Både GSP-grundordningen og GSP+-ordningen, som begge hænger sammen med initiativet "Alt andet end våben", bidrager til at reducere fattigdom og er dermed i overensstemmelse med den primære pligt til at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Det er overtrædelsen af disse grundprincipper for sameksistens, der for nylig fik EU til at tilbagetrække Sri Lankas præferencer efter Kommissionens indgående undersøgelse.

Men i de nye institutionelle rammer skal Parlamentet indgå fuldt ud i den lovgivningsmæssige proces, der går forud for en ændring af den gældende lovgivning. Derfor håber vi, at de kommer til at omfatte en fuldstændig revision af forordningen i henhold til de almindelige procedurer, da den har adskillige mangler, bl.a. netop i forbindelse med undersøgelser. Næste skridt er den fælles beslutning.

Om forordningen er effektiv, afhænger af dens troværdighed, af, om de kriterier, den er baseret på, er objektive, og om den anvendes konsekvent. I et Europa, hvor langt de fleste borgere ikke ønsker at blive truet til at eksportere demokrati, er handel og handelsrelateret bistand vigtige drivkræfter for formidling af princippet om sameksistens baseret på overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder. Det er vores pligt ikke at henfalde til ligegladhed, for det ville være forkert, men også at undgå at afsige forhastede domme over bestemte parter, domme, de lyder som inappellable domme, som det er tilfældet med Colombia.

Det er grunden til, at jeg ikke synes, jeg kan støtte noget, der næsten er ensidige, ubøjelige holdninger til dette eller hint land, men jeg støtter bestemt behovet for forbedret overvågning af alle problematiske situationer i overensstemmelse med ånden i den gældende lovgivning og med principperne i de bestemmelser, som vi ønsker som grundlag for den lovgivningsmæssige revision, vi kræver.

  Christofer Fjellner (PPE). – (SV) Hr. formand! Ordningen med generelle toldpræferencer, som vi behandler i dag, er et overordentligt godt og vigtigt instrument, fordi det gør det lettere for nogle af de måske fattigste lande i verden at eksportere til og handle med Europa. Mange af de europæiske lande har opbygget deres velstand på denne måde, og derfor er det vigtigt for os at forsøge at give andre lande denne mulighed også.

I en forhandling som denne og i den kommende revision af den generelle toldpræferenceordning er vi nødt til at tænke og fokusere på grundlaget for og hovedmålsætningen med denne ordning, nemlig at bekæmpe fattigdom. Handel er langt den mest effektive måde at bekæmpe fattigdom og skabe økonomisk vækst, og det er vigtigt at huske på.

Naturligvis er den generelle toldpræferenceordning også et godt middel til at lægge pres på lande, så de overholder internationale aftaler og konventioner og også opfylder deres forpligtelser vedrørende menneskerettigheder osv. Men vi må ikke glemme, at målet er udvikling. Naturligvis skal EU kunne afslå eller tilbagetrække denne fortrinsbehandling over for lande, som ikke opfylder deres forpligtelser, men det er vigtigt at huske på, at vi balancerer på en knivsæg. Et land, som nægtes større adgang til handel og nye eksportmuligheder, får ikke spor lettere ved at opfylde sine forpligtelser og de krav, vi stiller det.

Der er en sammenhæng her. Korruption, dårlige arbejdsvilkår og mangelfuld overholdelse af menneskerettigheder bidrager til fattigdom, men fattigdom gør det også sværere at bekæmpe korruption, menneskerettighedsproblemer og dårlige arbejdsvilkår. Jeg vil gerne høre kommissærens holdning til punkt 22. Med andre ord vil risikoen for at få tilbagetrukket handelspræferencerne gøre det vanskeligere for landene at komme ud af situationer med dårlige arbejdsvilkår.

Og så vil jeg gerne bemærke, at vi nu kræver, at en række lande ratificerer 27 ILO- og FN-konventioner og gennemfører disse i deres helhed. Jeg kunne godt tænke mig at få en reel analyse af, om alle EU-medlemsstaterne har gennemført og ratificeret alle disse FN- og ILO-konventioner til punkt og prikke. Om ikke andet, så er det usandsynligt, at de er gennemført fuldt ud, og dét er vigtigt at huske på, når vi begynder at stille krav til andre.

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE) . – (RO) Fru formand! Jeg har et enkelt spørgsmål til kommissæren. Ifølge forordning (EF) nr. 732/2008 skal stater, der ønsker at få tildelt præferencestatus som led i GSP+-ordningen, have mulighed for at indsende en ansøgning inden udgangen af april i år. Da denne frist nærmer sig, vil jeg gerne spørge kommissæren, om han ved, hvilke stater der har ansøgt, og om vi bør indrømme præferencestatus til nye stater, når vi forbereder ændringerne af de krævede kriterier. Jeg vil også tilslutte mig de kolleger, som har understreget, at Parlamentet skal høres om anvendelsen af den generelle toldpræferenceordning.

  Karel De Gucht, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Der er stillet flere spørgsmål om Sri Lanka og Colombia, og hvorfor vi dels har besluttet at foretage en undersøgelse, dels i det andet tilfælde har besluttet ikke at foretage en.

For Sri Lankas vedkommende fik Kommissionen kendskab til offentligt tilgængelige rapporter og udtalelser fra FN og også til andre relevante kilder, bl.a. ikkestatslige organisationer, som angav, at Sri Lanka ikke effektivt har gennemført forskellige menneskerettighedskonventioner, især den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og konventionen om barnets rettigheder.

Men til forskel fra Colombia var Sri Lankas generelle strategi at benægte, at der overhovedet var problemer, og ikke at samarbejde med Kommissionen på noget tidspunkt af undersøgelsen.

For Colombias vedkommende viser FN's og ILO's overvågningsresultater, at der kan sættes spørgsmålstegn ved graden af effektiv gennemførelse af visse FN- og ILO-konventioner, men det er også klart, at Colombia har indledt et samarbejde med ILO- og FN-organer og gennemført betydelige ændringer i deres retssystem, og at regeringen træffer foranstaltninger for at ændre lovgivningen og forbedre dens gennemførelse i praksis. Der pågår en løbende dialog i samarbejde med FN og ILO.

Med hensyn til hr. Moreiras spørgsmål vil jeg sige, at vi i revisionen af GSP-forordningen arbejder på at finde en balance mellem de forskellige anmodninger, der er fremsat. Vi er blevet bedt om at gøre det så snart som muligt, og det gør vi også. Vi er blevet bedt om at få udarbejdet en konsekvensanalyse og får først oplysningerne for GSP for 2009 til juli i år. Derefter kommer der naturligvis en høring med Parlamentet.

Jeg vil også gerne erindre om det løfte, jeg afgav i Udvalget om International Handel under min høring og senere fremlægge en tidsplan for vores lovgivningsforslag, som vil blive fremsendt til dette udvalg i de kommende måneder. Som det vil være Dem bekendt, skal vi mødes i morgen. Vi vil forsøge at finde ud af noget sammen, der giver Parlamentet de bedste muligheder for åbent at drøfte de forskellige spørgsmål, herunder den nye GSP-forordning og roll-over-systemet, som vi indfører allerede i april.

  Formanden. Jeg har modtaget to beslutningsforslag⁽¹⁾ fremlagt i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 10. marts 2010.