FORSÆDE: Martínez MARTÍNEZ
Næstformand

  Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session 2010-2011 for åben.

(Mødet åbnet kl. 09.00)

  Formanden. – Første punkt på dagsordenen er den meget vigtige forhandling under ét om tre betænkninger om det indre marked og forbrugerbeskyttelse:

- A7-0084/2009 af Róża Gräfin Thun Und Hohenstein, på vegne af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, om resultattavlen for det indre marked (SEC (2009)/1007 – 2009/2141(INI)), og

- A7-0024/2010 af Anna Hedh, på vegne af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, om forbrugerbeskyttelse, (2009/2137(INI)), og

- A7-0027/2010 af Cristian Silviu Buşoi, på vegne af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, om SOLVIT (2009/2138(INI)).

  Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg kan med fornøjelse præsentere den 19. resultattavle for det indre marked, som blev udarbejdet i juli sidste år. Dette dokument viser, at medlemsstaterne klarer gennemførelsen af EU-lovgivningen i national ret bedre og bedre. Endnu engang er målet nået, det mål, som stats- og regeringscheferne selv fastsatte, så det gennemsnitlige gennemførelsesefterslæb kun blev på 1 %. Ikke desto mindre er der stadig for mange direktiver, der endnu ikke er gennemført i en eller flere medlemsstater. Fragmenteringsfaktoren er dermed for høj, og det drejer sig om over 100 direktiver om det indre marked. Hertil kommer, at så mange som 22 direktiver endnu ikke er gennemført to år efter udløbet af fristen herfor. Medlemsstaterne bliver nødt til at gøre en større indsats for, at det indre marked bliver til gavn for alle europæere.

Netop nu hvor jeg præsenterer denne betænkning for Dem, har jeg allerede den næste og 20. resultattavle i hænde, og den viser, at der sker yderligere fremskridt med gennemførelsen af EU-lovgivningen. Gennemførelsesefterslæbet er faldet til 0,7 % og dermed langt under det fastsatte mål. Det er det bedste resultat nogensinde. Det ses meget tydeligt, at Kommissionens arbejde, der ligger til grund for denne publikation, har en mobiliserende virkning på medlemsstaterne. Vi kan sende Kommissionen en varm lykønskning for dens produktive og hårde arbejde.

En anden god nyhed er, at fragmenteringsfaktoren er faldet fra 6 % til 5 %. Men der er stadig 74 direktiver, der ikke er gennemført i mindst én EU-medlemsstat, og det betyder, at der fortsat lægges meget skadelige hindringer i vejen for borgere og virksomheder i det indre marked. Vi må have fjernet disse hindringer i fællesskab.

Derfor foreslår Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i sin betænkning et tættere samarbejde mellem alle institutionerne, som deler ansvaret for gennemførelsen i national ret, og de berørte parter. Vi foreslår at afholde et årligt forum for det indre marked, SIMFO, som ikke alene kunne samle de europæiske institutioner, men også medlemsstaterne, medlemmerne af de nationale parlamenter og repræsentanter for erhvervsliv og forbrugere. Et forum af denne type vil være en anledning til erfaringsudveksling og udveksling af bedste praksis for gennemførelse af EU-lovgivning i national ret samt til udarbejdelse af strategier for, hvordan de forestående udfordringer skal takles.

For at komme af med disse skadelige hindringer opfordrer vi Kommissionen til at foretage en "indre marked-test" af alle nye EU-retsakter for at sikre, at nye foranstaltninger ikke underminerer EU's fire friheder. Det er også yderst vigtigt at give borgerne præcise oplysninger om, hvordan det indre marked fungerer, da det jo netop var for deres skyld, at det indre marked blev etableret for 20 år siden.

For at præsentere et mere fuldstændigt billede af udviklingen på det indre marked, kræver Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til, at resultattavlen for det indre marked, SOLVIT-rapporten, rapporten om Borgernes Vejviserservice og resultattavlen for forbrugermarkederne offentliggøres samtidig.

Endelig vil jeg gerne takke alle, der har arbejdet med på denne betænkning, og bede mine kolleger om at stemme for den, for jeg er sikker på, at det fremtidige resultat bliver en hurtigere korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen i medlemsstaternes nationale ret. Takket være den vil europæerne fremover støde på færre forhindringer i det indre marked, hvilket jo er grundlæggende for udviklingen af vores europæiske økonomi og tillige vores europæiske identitet.

  Anna Hedh, ordfører. – (SV) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne indlede med at takke mine skyggeordførere og andre bidragydere for det gode samarbejde, vi har haft i den periode, hvor vi har arbejdet på resultattavlen for forbrugermarkederne. Jeg er også glad for, at vi endnu engang har frembragt en betænkning, som nyder opbakning fra et overvældende flertal i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Jeg har altid hævdet, at vi har brug for tillidsfulde og tilfredse forbrugere i EU for at få det indre marked til at fungere ordentligt. Det var derfor glædeligt, at vi i 2007 fik en kommissær med særligt ansvar for forbrugeranliggender. Som resultat af bl.a. Meglena Kunevas stærke personlige engagement og store åbenhed har forbrugerbeskyttelsespolitikken og forbrugerspørgsmålene fået et skub fremad. Resultattavlen for forbrugermarkederne er også Meglena Kunevas værk.

Selv om ansvaret for forbrugerspørgsmål er delt mellem to kommissærer, håber vi, at dette arbejde fortsat vil skride frem og bære frugt, og at fokusset på forbrugerne ikke svækkes som resultat af den nye kommissærkonstellation. Dette ansvar er faktisk nu endnu større, eftersom det i artikel 12 i Lissabontraktaten står, at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav ved udarbejdelsen og gennemførelsen af EU's andre politikker og aktiviteter. Det er et vigtigt skridt for forbrugerne og noget, som jeg i mit fortsatte politiske arbejde ikke agter at lade nogen glemme.

Jeg hilser anden udgave af resultattavlen for forbrugermarkederne særdeles velkommen. Resultattavlen er et af de instrumenter, som vi har til rådighed til forbedring af det indre marked, og jeg mener, at det perspektiv, som resultattavlen er baseret på, er af særlig interesse, eftersom det vedrører borgernes forventninger og problemer, og fordi det specifikt forbedrer det indre marked for forbrugerne. Resultattavlen bygger på en analyse af forbrugermarkedet på basis af de samme indikatorer som hidtil, nemlig pris, skift af leverandør, sikkerhed, klager og forbrugertilfredshed.

I sidste ende vil disse uden tvivl skulle udvikles og forbedres, og der skal medtages nye indikatorer. Men jeg mener, at de i øjeblikket danner et tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte prioriteter og drage konklusioner om de yderligere analyser, der skal udføres. Det er utrolig vigtigt, at vi er tålmodige og giver resultattavlen tid til at udvikle sig. Den træder stadig sine barnesko.

På den anden resultattavle for forbrugermarkederne har vi bl.a. set tydelige tegn på, at forbrugerne har flere problemer med tjenesteydelser end med varer, og at priserne stiger sjældnere i sektorer, hvor forbrugerne foretager hyppige leverandørskift. Grænseoverskridende e-handel udvikler sig også langsommere på grund af grænsehindringer, som gør forbrugerne bekymrede og berøver dem tilliden. Desuden kan vi se, at effektiv anvendelse af lovgivningen og klagemekanismerne har afgørende betydning for, at markedet fungerer efter hensigten.

Der findes også data, der viser, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne, og at der er brug for forbedringer af klagemekanismerne. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at følge op på grønbogen om kollektivt søgsmål for forbrugere

Effektiv anvendelse og overvågning af EU's bestemmelser om forbrugerbeskyttelse er afgørende, hvis vi skal øge forbrugertilliden. Men overvågningen i EU er langt fra ensartet, og i henhold til statistikkerne er der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til markedsovervågningsbudgetter og antallet af aktive inspektører. Både Kommissionen og de nationale overvågningsmyndigheder må derfor øge deres indsats, hvis vi skal nå målet om at tilvejebringe god forbrugerbeskyttelse og sikre, at forbrugerne føler sig tilstrækkeligt tillidsfulde til at udnytte alle mulighederne på det indre marked.

Det er meget vigtigt, at vi styrker mekanismerne for markedsovervågning og tilsyn for at øge forbrugertilliden. Forbruget vil jo være en afgørende faktor i Europas økonomiske genopretning.

  Cristian Silviu Buşoi, ordfører. – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle dem, jeg havde lejlighed til at arbejde sammen med på SOLVIT-betænkningen, sekretariatet for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, alle skyggeordførerne og resten af mine kolleger, som har vist interesse for sagen og bidraget til slutresultatet.

SOLVIT er et netværk, der tilbyder uformelle løsninger på problemer, der kan opstå som følge af uhensigtsmæssig gennemførelse af lovene for det indre marked. Det er en særlig nyttig nyskabelse for europæiske forbrugere og virksomheder i EU, idet den udmønter de fordele, som EU-lovgivningen indebærer. Vi har ofte problemer med at gennemføre europæisk lovgivning for det indre marked. SOLVIT forekommer mig at være et levedygtigt alternativ til rettens vej, fordi domstolene allerede har bunker af alle mulige sager til at ligge og vente.

Vi kan ikke se bort fra, at SOLVIT står over for en evigt stigende sagsmængde og dermed på en måde er offer for sin egen succes. Så for at SOLVIT kan tilbyde højt kvalificeret bistand til borgere og virksomheder i EU, må de SOLVIT-centre, der ikke har personale nok, tilføres ekstra personale.

Dette ekstra personale skal tilføres på en logisk og kontrolleret måde under hensyntagen til landets befolkningstal og det antal sager, som centret har behandlet hidtil. Denne analyse skal udføres med henblik på kun at tilføre ekstra personale, hvor der er et ægte behov. Det koster naturligvis også ekstra at sikre SOLVIT ekstra personale. I betænkningen opfordrer vi medlemsstaterne til at bruge alle til rådighed stående midler til at finansiere ekstra personale, herunder alternative muligheder for finansiering.

Et andet fokusområde i denne betænkning er arbejdet med at fremme SOLVIT-netværket, som jeg personligt mener, har afgørende betydning, og jeg tror, alle vil være enige med mig. Ved at benytte sig af SOLVIT's ydelser kan de små og mellemstore virksomheder spare store beløb, som kan investeres i andre områder, hvor de kan generere økonomisk vækst, og som er mere gavnlige for deres udvikling end juridisk bistand, som de ville få brug for til problemløsning. For så vidt angår de enkelte forbrugere, tilbyder SOLVIT dem fordelen ved at undgå lange og kostbare retssager.

For imidlertid at nyde godt af de tilbud, som SOLVIT-netværket giver, skal borgere og virksomheder først være opmærksomme på netværkets resultater. Derfor tror jeg, at vi bør inddrage de nationale myndigheder, Kommissionen og medlemmerne her i Parlamentet aktivt i synliggørelsen af SOLVIT. Der er utallige måder at gøre dette på lige fra massemedier over informationskampagner arrangeret af medlemsstaterne til oprettelsen af en fælles webportal for SOLVIT. Endvidere kunne de offentlige myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af EU-lovgivningen for det indre marked, udpege en ansvarlig for SOLVIT's kommunikation for at øge effektiviteten og bidrage til synliggørelsen. Som parlamentsmedlemmer kan vi selv tage initiativ til at fremme SOLVIT, og vi kan hjælpe med at højne bevidstheden om det blandt vores kolleger i de nationale parlamenter.

Udveksling af god praksis mellem medlemsstater med hensyn til at fremme SOLVIT og løse dette netværks operationelle problemer er et andet tiltag, som anbefales kraftigt i betænkningen. Faktisk kan gode ideer spredes og anvendes på europæisk plan til gavn for alle.

Endelig kan vi ikke se bort fra, at SOLVIT ofte får mange sager ind, som ikke hører under dets kompetence, eller som er særligt komplekse og kræver løsninger via alternative metoder. Andragender, der indsendes til Parlamentets Udvalg for Andragender, kan være en løsning i de sager, der er for komplekse for SOLVIT. Derfor går et af de forslag, der fremsættes i betænkningen, ud på, at SOLVIT-portalen videresender sådanne sager til webstedet for Parlamentets Udvalg for Andragender og til specialistudvalg i de nationale parlamenter.

Det er blot nogle af de ideer, som SOLVIT-betænkningen indeholder. Jeg tror, at disse forslag kan forbedre netværkets drift med hensyn til at tilbyde højt kvalificeret bistand til forbrugere og virksomheder. SOLVIT har et enormt potentiale, og vi må konstant analysere dets resultater for at udnytte potentialet fuldt ud.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke, hvor vigtigt jeg finder det, at jeg står skulder ved skulder med min kollega hr. Dalli om at svare på Deres spørgsmål og fortælle Dem om gennemførelsen af disse forskellige værktøjer og tekster.

I mit politiske liv har jeg ofte tænkt, at virkningen af overvågning er mindst lige så vigtig som virkningen af udmelding. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, når man sidder i et nationalt parlament eller her i Europa-Parlamentet eller i Kommissionen, at man har instrumenter til sin rådighed til at tjekke og evaluere den konkrete og reelle gennemførelse af de tekster, vi stemmer om. Jeg tror også, at man for at handle korrekt skal forstå tingene korrekt, og det er præcis, hvad Deres ordførere har fokuseret på med stor dygtighed og omhu.

Jeg vil gerne takke fru Thun Und Hohenstein og hr. Buşoi mange gange for de spørgsmål, der vedkommer mig mere direkte, og dem begge og fru Hedh for betænkningernes kvalitet.

Hvad handler det om? Det handler om det indre marked. Som jeg sagde sent i aftes her i Parlamentet, kan vi i en tid med krise og økonomiske vanskeligheder ikke tillade os at lade potentialer ligge uudnyttede hen. Hvis det indre marked, det store europæiske marked, fungerede normalt, som det også skal komme til, ville vi selv og inden for EU kunne opnå 0,5-1,5 % ekstra vækst.

I øjeblikket har vi ikke råd til at lade denne lejlighed glide os af hænde. Det indre marked skal derfor fungere fuldt ud i alle aspekter, og det er naturligvis den opgave, som Kommissionens formand hr. Barroso har betroet mig, og som er underlagt Deres kontrol. Derfor tillægger jeg denne resultattavle og dette SOLVIT-instrument stor betydning, ligesom det er vigtigt, at de fungerer ordentligt. Jeg tror, hr. Dalli vil sige nøjagtig det samme med hensyn til det vigtige forbrugerområde.

Fru Thun Und Hohenstein har netop omtalt de gode nyheder og de knap så gode nyheder om denne resultattavle. Vi taler her om 1 521 direktiver eller tekster, som kan få det indre marked til at fungere, og det er mange. Som De netop sagde, er gennemførelsesefterslæbet på sit laveste niveau nogen sinde. Det er godt nyt, og vi må takke alle, der ude i medlemsstaterne og sommetider i regionerne er ansvarlige for at gennemføre dette direktiv. Jeg vil også gerne takke mine kolleger i Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser.

Der er også en nyhed, der ikke er så god, og det er, at kvaliteten af gennemførelsen i national ret ikke er tilfredsstillende. Vi må derfor alle arbejde sammen, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og embedsmænd i hver medlemsstat. Som jeg fortalte under høringen her i Parlamentet, er det det, der er formålet med de personlige besøg, jeg er begyndt at aflægge i hver af de 27 hovedstæder under de kompetente ministres myndighed, hvor jeg mødes med de ansvarlige for gennemførelsen af direktiverne om det indre marked for at udarbejde resultaterne til denne resultattavle og få SOLVIT op at køre, som hr. Buşoi tydeligt har forklaret.

Det er også derfor jeg fortalte fru Thun Und Hohenstein, at jeg er enig i tanken om et forum. Det er en særdeles god idé. Vi skal have samlet folk, og det skal vi gøre sammen, her i Parlamentet, med Kommissionen, de nationale parlamenter og alle, der i medlemsstaterne er ansvarlige for at dele, evaluere og udveksle god praksis. Jeg tror grundlæggende på fordelen ved at samle de ansvarlige, idet enighed er bedre end tvang, enighed først, gensidig tillid og fælles indsats.

Hvad angår SOLVIT, påpegede hr. Buşoi, at det var et vigtigt redskab, som begynder at fungere godt. Vi har i øjeblikket 1 500 sager, som er blevet behandlet via samarbejde, løsning og mediation, hovedsagelig på vegne af borgere, men også en lang række virksomheder. Som hr. Buşoi ganske rigtigt påpegede, giver det besparelsesmuligheder både i tid og penge, og på den måde kommer borgere, forbrugere og virksomheder tilbage til deres rette plads i hjertet af det indre marked frem for at skulle gennem alt for tunge procedurer, og løsningen på deres problemer bliver fundet, inkluderet og sikret i gennemførelsen af denne eller hin bestemmelse om det indre marked, der netop vedrører dem.

Det er til en vis grad den samme ånd, der driver handlingsplanen for SMAS, bistandstjenesterne for det indre marked, hvis formål det er at yde bedre information og en bedre service over for borgerne og virksomhederne. Der er også sket fremskridt her. Denne plan har gjort det muligt at samle de forskellige tjenester og fælles onlineskemaer fra SOLVIT og Borgernes Vejviserservice.

Som det er blevet foreslået af Deres ordførere, tror jeg, at vi under hr. Dallis ledelse kunne gøre en indsats – at vi skal gøre en indsats – for at præsentere alle disse dokumenter, alle disse resultater, alle disse meddelelser samtidig, for at samle og forbedre koordineringen af disse forskellige værktøjer, som beskriver gennemførelsen af tekster og direktiver om det indre marked.

Under alle omstændigheder går jeg ind for denne forbedrede koordinering, og jeg bekræfter mit personlige løfte om at gøre god brug af disse forskellige værktøjer til evaluering og overvågning af de 1 500 direktiver, der er knyttet til det indre markeds funktion.

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil kommentere betænkningen om de to meget centrale EU-politikker, nemlig resultattavlen for forbrugermarkederne og håndhævelsen af forbrugerlovgivningen, som fru Hedh har præsenteret. Jeg vil gerne takke fru Hedh for hendes glimrende ordførerarbejde.

Forbrugerpolitik er en nøglefaktor i de økonomiske og sociale udfordringer, vi i dag står over for. Det handler om mennesker. Oplyste og kompetente forbrugere er drivkræfterne bag innovation og konkurrenceevne, men det allervigtigste er måske, at vi – ved at få det indre marked til at fungere for forbrugerne – står med et trumfkort i arbejdet for at få genskabt forbindelsen til borgerne. Den centrale rolle, som forbrugerpolitikken har fået, afspejles i en række porteføljer. Kommissærkollegiet vil også arbejde tæt sammen om at sikre, at de vedtagne regler udmøntes i praktiske fordele for forbrugerne. Jeg står her i dag med min ven Michel Barnier som tegn på, at det er den måde, vi skal arbejde sammen på. Det bliver vores arbejdsmetode – tæt samarbejde.

Forbrugerdimensionen skal udvikles i alle porteføljer, og der vil blive vedtaget benchmarks på tværs af Kommissionen til at måle fremskridt og tilbageskridt med. Resultattavlen for forbrugermarkederne tjener som et alarmsystem, der også fortæller os, når det indre marked svigter forbrugerne. Resultattavlen tjener endvidere til overvågning af fremskridt med at integrere detailsiden af det indre marked for forbrugerne, SMV'erne og andre detailaktører. Den hjælper også med at vise, om medlemsstaterne gør nok for at gennemføre nye forbrugerlove og informere, uddanne og kvalificere forbrugerne.

Med hensyn til håndhævelse er jeg glad for at se, at Parlamentet deler Kommissionens syn på betydningen af at give folk i praksis, hvad de har ret til på papiret. Vi har lang vej endnu i den henseende. Meddelelsen fra juli 2009 havde til formål at identificere måder at gøre håndhævelsen mere virkningsfuld, effektiv og konsistent på i hele EU. Den skal nu udmøntes i konkret handling. En af prioriteterne vil være at optrappe indsatsen for at øge effektiviteten og virkningen af vores grænseoverskridende netværk, så vi kan sende stærke signaler til de handlede om, at der ikke findes noget ly i EU, hvor de kan gemme sig for retsforfølgelse. Det samme gælder samarbejdet med myndighederne i tredjelande. For at nå dertil har de nationale håndhævelsesmyndigheder brug for tilstrækkeligt mange medarbejdere og midler. I svære økonomiske tider er alle offentlige myndigheder under pres, men at spare på håndhævelsen af forbrugerrettighederne vil være som at tisse i bukserne. Frie og åbne markeder med en velformuleret politik skærper konkurrencen på kvalitet og pris og øger konkurrenceevnen. Det gavner ikke blot forbrugerne, men også EU's økonomi som helhed. Kommissionen og Parlamentet bør arbejde sammen for at sikre, at dette budskab kommer højt og tydeligt ud til alle medlemsstater.

Vi agter også at fortsætte det gode arbejde med at etablere tværeuropæisk koordineret håndhævelse – såkaldte sweeps. Men disse sweeps har vist, at det sommetider ikke er nok at kombinere de nationale bestræbelser. Der er brug for europæiske løsninger. Jeg vil derfor gladelig tage imod Deres opfordring til at udforske retsgrundlaget for traktaten med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen, navnlig Kommissionens kapacitet, men det vil blive gjort, og vi vil også fortsætte ad den vej, hvis vi bliver overbevist om, at det vil øge værdien af den nationale indsats.

Med hensyn til klageadgang er jeg enig i, at alternative konfliktløsningsmekanismer kan tilbyde billig, simpel og hurtig klageadgang til forbrugerne uden at sætte virksomhedernes omdømme på spil. Et af elementerne i denne strategi er håndteringen af kollektive søgsmål. Her agter jeg sammen med næstformændene kommissær Almunia og kommissær Reding at sikre mig, at Kommissionen arbejder fremad på koordineret vis.

Endelig regner jeg med Deres støtte til at sikre, at der stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed efter 2013, når det nuværende forbrugerprogram udløber, til støtte for den ambitiøse forbrugerpolitik, ikke mindst den fortsatte udarbejdelse af en udbygget resultattavle. Jeg har tillid til, at vi sammen kan taget de komplekse udfordringer op, som vi møder i dag og i morgen, og arbejde i partnerskab for at sikre, at det indre markeds fulde potentiale udnyttes til fordel for alle vores borgere.

  Simon Busuttil, ordfører for udtalelsen fra Udvalget for Andragender. – (MT) Hr. formand! På vegne af Udvalget for Andragender har jeg udarbejdet en udtalelse om SOLVIT-netværket, som jeg fuldt ud støtter, eftersom det er et middel til at hjælpe borgere, der er stødt på problemer. Men jeg vil dog gerne fremsætte en vigtig bemærkning og uddybe den. Der er brug for fuldt samarbejde mellem alle interessenter, der bliver kontaktet af borgeren. Hvilke muligheder har den borger, som løber ind i et problem? Han eller hun kan enten indsende et andragende til Parlamentet, som har beføjelse til at behandle det i henhold til artikel 194 i traktaten, eller fremsætte en klage til Kommissionen eller til SOLVIT. Borgeren kan også søge oprejsning ved at sende en klage til Den Europæiske Ombudsmand, men det skaber stor forvirring med det resultat, at borgeren ikke ville vide nøjagtig, hvor vedkommende kan klage og få bistand. Derfor opfordrer jeg af egen drift og på vegne af Udvalget for Andragender til et tættere samarbejde mellem alle involverede institutioner, så borgeren ved nøjagtig, hvortil han eller hun skal rette sin klage.

  Zuzana Roithová, for PPE-Gruppen. – (CS) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Internettjenesten SOLVIT har været i brug i otte år og haft held til at løse 83 % af de sager, der er indkommet fra borgere og virksomheder på grund af ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne, og den har løst sagerne på under 10 dage. I 2008 blev retlige tvister og erstatninger til en værdi af 32 mio. EUR undgået takket være de uformelle løsninger fra SOLVIT.

Problemet, der afdækkes i vores tre betænkninger, har to sider. Først og fremmest er der en række medlemsstaters sendrægtighed med hensyn til at gennemføre EU-lovgivning i egen national ret. 100 direktiver er endnu ikke fuldt ud trådt i kraft i forbindelse med det indre marked. Jeg ved, det er en lille andel, men den er vigtig nok. Dernæst er der den meget ringe udnyttelse af SOLVIT som praktisk redskab. F.eks. i Tjekkiet er den kendt blandt fagfolk, men kun 7 % af de registrerede virksomheder ved noget som helst om denne tjeneste. Situationen i Frankrig er langt værre. Ifølge statistikkerne passes SOLVIT af en enkelt erhvervspraktikant.

Jeg er glad for, at vores udvalg også har støttet de forslag, jeg præsenterede som skyggeordfører, f.eks. foranstaltningen til at øge det professionelle administrative personale i SOLVIT-netværket i medlemsstaterne. Men det er primært et spørgsmål om at synliggøre netværket over for iværksættere, udlandsborgere, forskellige foreninger, nationale parlamenter foruden vores egen Parlament. Jeg vil gerne nævne behovet for at forbinde SOLVIT med samtlige kontaktpunkter og rådgivningstjenester, der drives af Kommissionen, og naturligvis er det vigtigt for Kommissionen at informere alle lande rettidigt om de spørgsmål, som løses gennem SOLVIT-netværket. Kommissionen bør præsentere disse analyser i årlige rapporter, og på denne måde kunne vi naturligvis forbedre SOLVIT-netværkets anvendelighed.

Jeg er glad for, at vores udvalg har givet alle tre betænkninger sin bredeste politiske opbakning, og jeg håber, at plenarforsamlingen også vil støtte dem. Jeg vil gerne takke alle ordførerne for veludført arbejde.

  Evelyne Gebhardt, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand, kommissær Barnier, kommissær Dalli, mine damer og herrer! I dag taler vi om det indre marked, forbrugerbeskyttelse og personmobilitet i EU. Det er de centrale emner, når vi drøfter disse tre instrumenter, og det er dem, jeg særlig ønsker at omtale.

At samle disse tre emner giver os en meget stor fordel i dag, fordi økonomien og forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder ikke i sig selv er modsætninger, men de skal føres sammen. Det er det, vi skal gøre fremskridt med fremover. Derfor er det godt, at vi har denne forhandling under ét i dag.

For at virkeliggøre dette har vi frem for alt brug for at fremme tre politiske principper. Det første – og kommissær Barnier sagde det meget præcist – er protektionisme, som stadig står stærkt hos de nationale regeringer i medlemsstaterne, og som vi skal have fjernet. Det er noget, vi under alle omstændigheder skal have gjort, og det er allerede på dagsordenen.

Det andet politiske princip er, at vi må garantere en høj grad af beskyttelse af både forbrugeres og arbejdstageres rettigheder. Med andre ord betyder det indre marked ikke, at rettighederne fjernes, ej heller at reglerne fjernes. Det betyder, at vi opretholder vores fælles rettigheder på disse områder på et meget højt niveau. Derfor er der et punkt i fru Von Thun und Hohensteins betænkning, som vi ikke er enige i. Det vedrører den såkaldte resultattavle for det indre marked. Det er den forkerte tilgang. Det giver indtryk af, at det eneste vigtige er, hvordan markedet fungerer. Det er ikke tilfældet. Vi må spørge, hvilken virkning EU-lovgivningen får for arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder. Vi afviser derfor dette koncept, fordi det er forkert.

Det tredje princip er, at vi har brug for ordentlig håndhævelse af disse rettigheder på europæisk plan. Til det formål har vi brug for et system for kollektive søgsmål, så forbrugerne ikke står alene i det indre marked, men også er i stand til reelt at hævde deres rettigheder.

  Robert Rochefort, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne have lov at sige, at jeg er meget glad for at se, at denne debat om det indre marked og forbrugerbeskyttelse har fået en fremtrædende placering i forhandlingerne her til morgen.

Til kommissær Barnier vil jeg gerne sige, at det indre marked er et aktiv, som vi i forbindelse med den økonomiske krise virkelig må udvikle. I det indre marked er det naturligvis forbruget, som måske er den vigtigste drivkraft, vi skal understøtte på meget kort sigt. Men dog ikke en hvilken som helst type forbrug. Vi har brug for den type forbrug, der gøder jorden for fremtiden, som falder i tråd med udfordringerne inden for bæredygtig udvikling og udgør et ansvarligt forbrug, der ikke altid primært omfatter discountvarer, som formodes at styrke familiens købekraft, men som faktisk ofte er af middelmådig kvalitet, og som kommer fra tredjelande på grund af den næsten systematiske udflytning af produktionen til lande uden for EU. Vi kender de primære ofre, nemlig forbrugerne med den laveste indkomst, de mest sårbare forbrugere.

Kort sagt må vi genetablere tilliden mellem forbrugerne og erhvervslivet, særlig distributionsvirksomhederne, for at styrke og fremme udviklingen af det indre marked. Jeg vil gerne sende et meget klart budskab til Kommissionen. Ja, kommissær Dalli, De beder om vores støtte, men vi oplever en usikkerhed som følge af den risiko, der er forbundet med ansvarsfordelingen mellem Dem. Vi frygter, at det vil føre til en fragmentering af ansvaret. Samtidig skal vi være meget opmærksomme på, om De virkelig arbejder sammen på koordineret vis. Vi forventer, at der bliver taget ægte hensyn til forbrugernes interesser i alle EU's politikker i Lissabontraktatens ånd.

Jeg skal straks give Dem et eksempel, som forbinder ikke blot kommissær Barnier og kommissær Dalli, men også kommissær Reding. Det er blevet tid at følge op på grønbogen om kollektive søgsmål. Vi forventer, at De gør fremskridt med dette emne. Siden De også har henvist til det, kommissær Dalli, vil jeg gerne spørge, om De allerede har en tidsplan for emnet. Vi forventer også, at De udformer en specifik ny europæisk form til dette kollektive søgsmål, så vi undgår det misbrug af systemet, som er så velkendt i USA, og så vi opfinder noget, der kan gavne alle og ikke plejer den ene sides interesser frem for den andens.

Jeg vil gerne lykønske vores kollega fru Hedh med hendes meget fyldestgørende betænkning. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på den vægt, som hun i betænkningen med rette lægger på forbrugeruddannelse som en afgørende faktor, der skal fortsætte livet igennem, eftersom det ikke kun er et spørgsmål, der vedrører børn, men også forbrugere i betragtning af det omfang, hvori produkterne ændrer sig, og markedsføringen bliver mere avanceret ...

(Formanden afbrød taleren)

Til sidst vil jeg blot gerne fortælle, at indikatorerne og resultattavlen – det er alt sammen meget godt, og det siger en tidligere statistiker og økonom, men de kan ikke gøre det ud for politisk vilje, hvilket virkelig er det, der skal drive os fremad.

  Heide Rühle, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne følge op på det, kommissær Barnier sagde i begyndelsen om den store betydning, det indre marked har i den aktuelle krise. Det er endnu engang bevist meget tydeligt. Imidlertid kræver det indre marked lige så tydeligt, at borgerne har tillid til det. Kun da vil det fungere på den rette måde. Der er stadig mangler på mange niveauer. I debatterne i vores egne lande noterer især vi parlamentarikere os meget ofte, at frygten for det indre marked stadig er meget udbredt blandt offentligheden, og at emner som protektionisme desværre også er det, fordi disse ting ikke kun promoveres af regeringerne, men også støttes af mange borgere. Det er derfor desto mere vigtigt for os i Parlamentet at gøre vores yderste for at øge tilliden til det indre marked. Forbrugerpolitik er naturligvis et centralt element i at opnå dette. Forbrugerpolitik med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kan øge og sikre folks tillid til det indre marked. Vi har derfor brug for en styrket indsats på området.

Jeg hilser det velkomment, at begge kommissærer er til stede i dag. De er naturligvis klar over, at også vores gruppe var kritisk med hensyn til, at der ikke længere kun er en enkelt kommissær med ansvar for forbrugerpolitik, fordi kommissær Kunevas budskab var meget positivt. Vi hilser det derfor velkomment, at De her giver os et meget klart signal om, at De ønsker at samarbejde på dette område. Vi var også bekymrede ved tanken om, at forbrugerbeskyttelsen i sidste ende ville få for lidt opmærksomhed, fordi ansvaret blev fordelt på forskellige kommissærer. Jeg håber dog, at det ikke kun er en enkeltstående begivenhed, men at de vil føre et meget tæt samarbejde om dette emne, fordi vi har nogle meget vigtige spørgsmål at behandle. F.eks. mangler vi endnu at afslutte forhandlingerne om kollektive søgsmål, og der skal gøres fremskridt på den front. Naturligvis vil det også spille en meget vigtig rolle med hensyn til at øge forbrugertilliden.

Vi har brug for flere instrumenter, der gør det klart, at borgerne beskyttes i det indre marked. SOLVIT er et meget vigtigt instrument i så henseende. Derfor støttede vi helhjertet hr. Buşois betænkning. SOLVIT, som giver mulighed for udenretlige løsninger, skaber tillid til det indre marked og giver forbrugerne bedre viden om det indre marked, og det er noget, som det meget ofte skorter på fra myndighedernes side rundt om i medlemsstaterne. SOLVIT kan være et vigtigt og centralt supplement i den retning. I år er jeg ordfører på budgettet, og jeg kan forsikre kommissær Dalli om, at vi vil være årvågne i budgetanliggender og ressourcetildelingen på det forbrugerpolitiske område. Vi har allerede henvendt os til vores Budgetudvalg og understreget, at vi naturligvis fortsat ønsker midler tilført og at vi ønsker, at de afsatte midler bliver brugt. I den henseende kan De regne med vores støtte.

For endnu en gang at samle op vil jeg sige, at disse betænkninger samlet set sender et meget vigtigt og meget positivt signal. Selv om vi støtter dem, har vi dog et kritikpunkt. Det vedrører resultattavlen for det indre marked, som vi mener, er temmelig ensidig. Hvis vi skal revidere direktiverne, skal de gennemgås ud fra forskellige synsvinkler. Bæredygtighed er meget vigtigt her lige som sociale anliggender. En eventuel gennemgang må ikke alene fokusere på det indre marked. Det skal være en omfattende gennemgang. Emnet subsidiaritet skal også vies tilstrækkelig opmærksomhed i denne forbindelse. Vi beklager derfor det ensidige fokus på resultattavlen for det indre marked. Men i princippet støtter vi ordførerens tilgang, også til resultattavlen for det indre marked, og vi vil stemme for betænkningen.

  Adam Bielan, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Opbygningen af det indre marked på grundlag af de fire friheder – fri bevægelighed for personer, varer, kapital og tjenesteydelser – er stadig ikke fuldbragt, særligt ikke med hensyn til den fjerde frihed, fri udveksling af tjenesteydelser, og vi har stadig meget at gøre. Det er en ekstremt betydningsfuld proces, navnlig i tider med økonomisk afmatning og krise, sådan som vi oplever det i Europa. Det er da også netop i en økonomisk nedgangstid, at vi bør tale om det indre markeds fordele, og måske vil vi da kunne se den politiske vilje, som hr. Rochefort har appelleret til at vise.

Jeg vil derfor gerne komplimentere Parlamentets præsidium for, at det har indset sagens betydning og besluttet at gøre forhandlingen om disse tre betænkninger til en prioriteret forhandling i denne mødeperiode i Parlamentet. Jeg vil også gerne takke og lykønske hr. Harbour, som er formand for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, for hans effektive indsats i den forbindelse. Desuden vil jeg gerne lykønske de tre ordførere med disse tre så betydningsfulde betænkninger. Jeg må dog notere en enkelt absurditet. På plenarmødet i dag drøfter vi fru Thuns betænkning, og den er glimrende, men det er en betænkning om resultattavlen for det indre marked for 2008. For flere dage siden offentliggjorde Kommissionen imidlertid resultattavlen for det indre marked for 2009. Jeg synes, det er endnu en grund til, at Kommissionen fremover bør offentliggøre alle fire vigtige overvågningsrapporter om det indre marked samtidig. Trods alt handler resultattavlen for det indre marked, resultattavlen for forbrugermarkederne, SOLVIT-rapporten og rapporten om Borgernes Vejviserservice alle om det samme, og vi bør modtage dem samtidig.

Endelig vil jeg gerne udtrykke min støtte til de to primære forslag i Thun-betænkningen. Jeg giver min fulde opbakning til forslaget om at afholde et årligt forum for det indre marked og især forslaget om en obligatorisk test, "indre marked-test", som skal foretages på alle Kommissionens forslag fremover.

  Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. – (EL) Hr. formand! Som det bekræftes i Lissabontraktaten og af Kommissionens egen holdning, haster det med at få forbrugerbeskyttelsespolitikken rettet ind mod at sikre et sundt marked, hvor forbrugerne kan handle sikkert og tillidsfuldt.

Argumentationen er, at hvis forbrugerne føler sig godt tilpas og har tillid til markedet, og der tilskyndes til grænseoverskridende handel, vil konkurrenceevnen forstærkes, og forbrugerne vil få et større udvalg af varer og tjenesteydelser til mere konkurrencedygtige priser.

Vi er ikke enige i den holdning, at mere effektive og fleksible forbrugermarkeder er grundlæggende faktorer for konkurrenceevne og borgernes velstand. Den økonomiske krise beviser, at vi bør rette os efter de særlige vilkår i hver enkelt stat og ikke dogmatisk anvende en enkelt standard, nemlig ren konkurrence. Vi mener ikke, at konkurrenceevne er forbundet med borgernes velstand, for den favoriserer erhvervslivet, idet prisreduktionerne hidtil påviseligt ikke er kommet forbrugerne til gode.

Vi har brug for priskontrol til basisvarer til gavn for de mindrebemidlede og for samfundet som helhed. Den eneste politik, som kan befæste og hæve niveauet for forbrugerbeskyttelse, er en politik, der drejer sig om mennesket og dets velstand og ikke om at skærpe konkurrencen.

På den baggrund går vi ind for en resultattavle til at registrere og evaluere de europæiske forbrugeres tilfredshed med et velfungerende marked, men på den anden side bør vi ikke bevæge os væk fra essensen og formålet, som udelukkende er at drive et menneskeorienteret indre marked, der drejer sig om menneskets velstand, ikke om tal. Vi kan se en resultattavle for forbrugerne som et redskab til at registrere omfanget af forbrugertilfredshed inden for en given ramme og på et givet tidspunkt. Imidlertid kan denne evaluering og disse registreringer ikke alene medføre større velstand for borgerne, blot fordi de åbenbart vil give forbrugerne større selvtillid og sikkerhed.

Desuden skal enhver evaluering foretages på grundlag af kvantificerbare sociale mål. Vi bemærker også, at eftersom det primære mål med resultattavlen er at registrere forbrugerklager, skal der lægges særlig vægt på de foranstaltninger, som skal træffes til forebyggelse af profitmageri.

  Oreste Rossi, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag forhandler vi om tre foranstaltninger om forbrugernes sundhed og beskyttelse, som vi allerede har stemt for i udvalget, og som vi vil stemme for på plenarmødet.

Vi står sammen med borgerne, der alt for ofte lider under de beslutninger, som EU-institutionerne træffer. Jeg tænker her på den beslutning, der er truffet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at begrænse friheden til at ophænge krucifikset, den manglende evne til effektivt at håndtere ulovlig immigration, den endeløse strøm af folk fra tredjelande, som tager arbejdet fra vores egne borgere, tilbageholdenheden med at give forbrugerne ordentlig information om, hvad de køber, eller hvor fødevarerne komme fra.

I Hedh-betænkningen tillægger man holdningen hos EU-borgere, som oplever fordele og ulemper ved det indre marked hver dag, betydning og understreger, at det var et klogt træk i 2007 at udnævne en kommissær for forbrugeranliggender. Betænkningen påpeger også behovet for at harmonisere medlemsstaternes såvel som tredjelandes overvågningsstrukturer.

Thun Und Hohenstein-betænkningen rummer kritik af visse tidligere holdninger og en opfordring til, at ansvaret deles mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Buşoi-betænkningen vedrører SOLVIT-netværket, som er oprettet af Kommissionen til at give borgere og virksomheder gratis hjælp til at forfægte deres rettigheder i EU, særlig i tilfælde af konflikter. Der fremsættes også kritik af visse eksempler på manglende effektivitet i netværket, og der advokeres for bedre oplysning til borgere og virksomheder, som ofte ikke er klar over, at tilbuddet findes. Som lovgivere må vi primært tænke på borgere og forbrugere.

  Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! SOLVIT kan og bør bidrage væsentligt til større åbenhed i håndhævelsen og hævdelsen af personlige og civile rettigheder i det indre marked. SOLVIT-netværket, der tilbyder problemløsning online, er baseret på en pragmatisk tilgang, som vil komme både borgere og virksomheder til gode uden enorme mængder bureaukrati.

Imidlertid viser rapporten fra 2009 også, at næsten 40 % af de spørgsmål, der er rejst af borgerne, vedrørte opholdsbetingelser i et andet EU-land. Det giver anledning til at spørge, om opholdsretten endnu ikke er gennemført på en gennemsigtig måde.

  Tiziano Motti (PPE) . – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag skal vi stemme om en initiativbetænkning om forbrugerbeskyttelse, som er et meget vigtigt instrument, og som jeg må takke ordføreren fru Hedh for. Jeg takker også de øvrige ordførere for den glimrende atmosfære, vi har formået at arbejde sammen i.

Der var mange punkter, hvor vi var helt enige, og andre, som jeg håber vi kan arbejde på i fremtiden, nærmere bestemt Kommissionens resultattavle for de europæiske forbrugermarkeder, som er et meget vigtigt instrument, men som ikke desto mindre efter min mening stadig ikke giver standardiserede data som grundlag for at træffe klare beslutninger. Hvis vi var en virksomhed, og vi traf beslutninger om virksomhedens fremtid ud fra data, der stadig ikke var nøjagtige, ville vi gå konkurs. Derfor håber jeg, at vi i fremtiden kan arbejde på en database, der sætter folk i stand til at træffe klare afgørelser.

Også i denne betænkning må vi desuden se på den store byrde, der lægges på forbrugerne, men efter min og gruppens mening er det nødvendigt med en bedre balance i fremtiden, eftersom EU-borgerne ikke kun er forbrugere, men også arbejdstagere i virksomheder, der opererer i det indre marked. Vi må derfor altid overveje den balance, der skal være mellem dem, der leverer tjenesteydelser og varer, og forbrugerne selv, da det er vores mål.

En informeret forbruger er en fri forbruger, så ethvert initiativ til ekstra oplysning er velkomment. Men vi sagde nej til skoleundervisning, fordi vi ikke må overtage forbrugerens plads med hensyn til at udøve sin egen valgfrihed, og vi mener, at forældrene skal være de første referencer for børn med hensyn til, hvordan de bør skoles som forbrugere. Desuden har forældrene også kontrollen med deres børns forbrug, især når de er små.

For så vidt angår voksne, har forbrugerne ganske vist sommetider svært ved at beskytte sig selv ad de dertil beregnede retlige kanaler, og derfor går vi ind for udenretlig klageadgang, men vi mener, at der kunne gøres en større indsats, især i krisetider, for at få eksisterende ordninger til at virke frem for at forsøge at øge antallet af forbrugerombudsmænd.

Jeg vil slutte med at nævne de tjenesteydelser, som de offentlige forvaltninger tilbyder. Jeg beklager, at der ikke blev taget skyldigt hensyn til det forhold, at offentlige forvaltninger, kommuner, organer, provinser og endda stater også er et referencepunkt for forbrugeren. Jeg håber, at vi fremover kan gøre mere, fordi det skal være muligt for forbrugerne også at være beskyttet mod dårligt fungerende tjenesteydelser leveret af offentlige forvaltninger.

  Liem Hoang Ngoc (S&D). – (FR) Hr. formand! Jeg takker fru Thun Und Hohenstein for det samvittighedsfulde arbejde og kvaliteten af hendes betænkning.

Som skyggeordfører for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet er jeg glad for, at afstemningen i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har gjort det muligt at integrere en række ideer i den endelige betænkning, som vi gerne så dukke op

Den første er behovet for at anlægge en mere kvalitetsorienteret tilgang til gennemførelsen af resultattavlen for det indre marked og dermed gøre det muligt at identificere årsagerne til gennemførelsesefterslæbet. Vi undervurderer ikke nytten af de statistiske data og det pres, der kommer fra at udstille EU-klassens gode og dårlige elever, men efter vores mening burde Kommissionen være mere ambitiøs og forsøge at gøre denne resultattavle til et værktøj, der er konstrueret til at bedømme de vanskeligheder, som medlemsstaterne møder i forbindelse med gennemførelsesprocessen. Så meget desto mere fordi vi all ved, at gennemførelsesefterslæbet sommetider ikke skyldes ond vilje fra medlemsstatens side, men den middelmådige kvalitet af den EU-lovgivning, der skal gennemføres i national ret.

Det andet aspekt, jeg tænkte på, er behovet for at styrke dialogen mellem Kommissionen og medlemsstaterne i gennemførelsesperioden. Jo tidligere i processen informationsudvekslingen sker, jo mere vil det være muligt at forebygge risikoen for manglende eller ukorrekt gennemførelse i national ret.

Rapporten rummer dog et problem, nemlig i punkt nr. 10, som ikke oprindelig fremgår af fru Thun Und Hohensteins udkast til betænkning. I dette punkt foreslås indført en "indre marked-test" af alle nye lovforslag. Vi er stærkt imod, eftersom en sådan test forekommer os i bedste fald nytteløs og i værste fald farlig.

Eventuelle hindringer for det indre marked kontrolleres jo allerede i forbindelse med konsekvensanalyserne, som Kommissionen udfører for hvert nyt lovforslag. Vi ønsker ikke, at denne "indre marked-test" skal bruges som påskud for at underminere sociale eller miljømæssige fremskridt. Vi kan ikke erklære os enige under disse omstændigheder.

  Jürgen Creutzmann (ALDE). – (DE) Hr. formand, kommissær Barnier, kommissær Dalli! At vi i dag forhandler om tre initiativbetænkninger om forbrugerbeskyttelse og det indre marked viser, at der trods alle hidtidige meritter stadig er meget at forbedre. Medlemsstaternes gennemførelse af direktiverne om det indre marked er ganske vist i gennemsnit blevet væsentlig bedre, men syv medlemsstater har ikke overholdt Kommissionens mål om et efterslæb på højst 1 % for gennemførelsen af direktiver om det indre marked.

Det primære problem er imidlertid snarere anvendelsen af EU-retten end gennemførelsen af teksterne. I tilfælde af at en medlemsstat overtræder traktaten, tager det således i gennemsnit 18 måneder – dvs. stadig alt for lang tid – for dem at efterkomme EU-Domstolens afgørelse. Det kan ses af den aktuelle resultattavle for det indre marked, og Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa finder det uacceptabelt. Dette efterslæb vil medføre problemer for borgerne og især de små og mellemstore virksomheder, som regner med harmoniserede regler i det indre marked, men som støder på uventede, tidrøvende og bureaukratiske forhindringer, når de ønsker at operere på tværs af grænserne.

Derfor er det vigtigt at videreudvikle SOLVIT. Det er et onlinenetværk til problemløsning, som medlemsstaterne bruger til pragmatisk samarbejde om løsning af problemer, der er opstået som følge af offentlige myndigheders forkerte anvendelse af det indre markeds regler. Alle medlemsstater skal tilvejebringe de nødvendige finansielle midler og tilstrækkeligt med uddannet personale til SOLVIT-centrene. ALDE-Gruppen opfordrer indtrængende til at oplyse folk bedre om SOLVIT i medlemsstaterne for at lette det grænseoverskridende salg af deres produkter og tjenesteydelser. Til det formål er det lige så nødvendigt at inddrage de relevante foreninger i storstilede oplysningskampagner som at etablere en ensartet og letforståelig webportal, der er nem at finde, og som man kan sende alle typer klager til.

  Malcolm Harbour (ECR). – (EN) Hr. formand! Som formand for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse er det mig en stor glæde først og fremmest at udtrykke, hvor meget pris jeg sætter på det forhold, at kommissær Barnier og kommissær Dalli begge står her i dag, som en række af mine kolleger også har nævnt, og for det andet at nævne, at jeg tror, det bliver en bemærkelsesværdig anledning for Parlamentet.

Vi har ét udvalg, der har udarbejdet tre initiativbetænkninger med fokus på overvågning og gennemførelse af centrale retsakter, og som De sagde, kommissær Barnier, vil Deres succes ikke blot blive vurderet ud fra antallet af lovforslag, De fremsætter, men også hvor godt de fungerer.

Jeg tror, det er en virkelig betydningsfuld udvikling, som alle udvalg her i Parlamentet skal ind i. Jeg ønsker navnlig at takke alle koordinatorerne i udvalget, som har arbejdet sammen med mig om at få arbejdet fra hånden og få inddraget de nationale parlamenter via fora.

Jeg håber meget, som begge kommissærer antydede, at vi får et bredere forum for det indre marked, men vi vil gerne have Deres rapporter samlet, så det kan blive en årlig begivenhed for Parlamentet at behandle dette vigtige emne.

Jeg mener, det er betydningsfuldt – hvis vi ser på EU 2020-forslaget – at gennemførelsen af det indre marked nu er reduceret til et afsnit om at lukke huller og færdiggøre netværk. Jeg håber, alle mine kolleger er enige i, at det absolut ikke er acceptabelt. EU 2020-initiativet er en opfordring til medlemsstaterne om at bidrage, og vi har hørt fra ordførerne (som jeg takker for betænkningerne), at medlemsstaterne skal bidrage til gennemførelsen af det indre marked.

Det skal være et flagskibsinitiativ og ikke noget, der gemmes af vejen, som det er sket i EU 2020-initiativet, og jeg håber, at De begge vil hjælpe os med at sikre, at det sker i løbet af de næste få uger.

  Trevor Colman (EFD). – (EN) Hr. formand! Den første bemærkning om uenighed her til morgen kommer her. Disse betænkninger er en helhjertet opbakning til gennemførelsen af EU's love om forbrugerbeskyttelse i medlemsstaterne og overvågningen af integrationsprocessen på markederne, som er genstand for en årsberetning.

En af de primære anbefalinger er etablering af en resultattavle for forbrugermarkederne vedrørende emner som klager, priser, tilfredshed, leverandørskift og sikkerhed plus en hel masse flere langsigtede indikatorer. Kommissionen agter at udføre en dybdegående analyse af alle såkaldte problematiske sektorer, der er identificeret på resultattavlen for forbrugermarkederne.

Dette bureaukratiske spind af indbyrdes forbundne håndhævelsesinstrumenter og selvfornyende lovgivning vil slå den britiske smådetailhandel ihjel, lige som den fælles fiskeripolitik har slået den britiske fiskeindustri ihjel.

Og nu er den lille iværksætter igen mål og offer for bureaukratisk indblanding og overregulering. Uanset den gode hensigt bag disse forslag, som jeg ikke tvivler på, er det atter en EU-løsning, hvor man desperat leder efter et problem.

  Andreas Schwab (PPE). – (DE) Hr. formand, kommissærer! Jeg bakker helhjertet op om de fornuftige bidrag fra mine kolleger – undtagen det sidste – og jeg vil derfor gerne gå direkte til de vigtigste punkter.

Fru Von Thuns betænkning er et meget vellykket eksempel på, hvordan vi som Parlament kan vise, at vi mener det alvorligt med den faktiske gennemførelse af det, som vi har besluttet sammen med Rådet. Og denne gennemførelse er medlemsstaternes opgave. Vi må derfor som Parlament sammen med Kommissionen være mere opmærksomme på i de kommende år, om gennemførelsen faktisk også lykkes.

Det andet, som denne betænkning viser, er, at den fordeling, som socialisterne tydeligvis ønsker, nemlig at de selv skal være ansvarlige for de gode gerninger, for forbrugerbeskyttelse og for beskyttelse af arbejdstagerne, mens Kommissionen skal føre kontrol med det indre marked, ikke vil fungere.

Derfor er vores forlangende, hvilket betænkningen allerede er inde på med "indre marked-testen", at vi samler alle de væsentlige elementer, som vi værdsætter i det indre marked, og som forbrugerne kan lide, og virksomhederne har brug for, og foretager en klar evaluering.

Vi ønsker ikke at presse arbejdstagernes rettigheder igennem med vold og magt, men vi ønsker, at disse arbejdere også kan købe varer, som de sætter pris på. Vi ønsker ikke at skabe problemer for de sociale strukturer i medlemsstaterne, men vi ønsker, at disse sociale strukturer tilpasses til fremtidens krav. Dette kræver en balance, som Parlamentet skal finde i samarbejde med Kommissionen. Det må ikke blive sådan, at Kommissionen er ansvarlig for problemerne, mens Parlamentet lover de gode gerninger.

For det andet viser fru Hedhs betænkning, der som alle betænkninger, vi forhandler om her, er blevet fornemt suppleret af skyggeordførerne, at vi bliver nødt til at tillægge forbrugernes tillid lige så stor vægt som virksomhedernes. Det vil være en opgave fremover, hvis eneste løsning er at sætte langsigtet fokus på målet for det indre marked, standse opsplitningen på flere generaldirektorater og forskellige politiske strategier og faktisk se det indre marked som det store mål for det europæiske projekt, som vi sådan set har ignoreret de senere år.

Jeg er meget glad for, at begge kommissærer er her i dag, og at de vil bringe vores input i dag med sig til Kommissionen som drivkraft til de næste fem år.

  Catherine Stihler (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissærerne og ordførerne. Jeg var skyggeordfører på SOLVIT, og det vil jeg gerne koncentrere mig om på vegne af min gruppe, Den Socialdemokratiske Gruppe.

SOLVIT er et glimrende koncept, og jeg tror, kommissær Dalli opsummerede det ved at sige, at det handler om mennesker. Det er borgercentreret, hjælpen ydes til dem, der støder på hindringer og problemer, der er skabt af EU, og løsningen på problemet findes inden 10 uger. Jeg ved, at nogle mennesker ville afvise tanken om, at her står en fra regeringen og vil hjælpe, men SOLVIT er i bund og grund et netværk, der dækker alle 27 medlemsstater, og som findes netop for at hjælpe.

Jeg vil gerne fremhæve og takke alle, der arbejder i medlemsstaternes SOLVIT-centre. Sidste år mødtes jeg med det beskedne team, der bemander SOLVIT-centret i Det Forenede Kongerige. Måden, SOLVIT-centret fungerer på i Det Forenede Kongerige, er at følge bedste praksis, fordi det forsøger og benytter en SOLVIT+-model, der går længere end til at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner, som kontakter det med et problem. Teamet er integreret i afdelingen for EU-lovgivning under Department for Business and Industry. En af mine mange ændringer havde til formål at sikre, at centrene er ordentligt bemandet i alle EU-lande uden undtagelse.

Jeg vil gerne sige til kommissær Barnier, at jeg i december rejste spørgsmålet om SOLVIT i Parlamentet, da De var til stede, og nævnte, at vi i udvalget i efteråret fik at vide, at den person, der i Deres egen medlemsstat bemandede SOLVIT-centret, var en erhvervspraktikant. Udvalgsmedlemmerne var himmelfaldne. Må jeg spørge, som jeg også gjorde i december, om situationen er ændret? Hvis De ikke kan oplyse Parlamentet om det, må jeg så bede om, at De finder ud af det? Det er vigtigt, at SOLVIT-centrene er ordentligt bemandede.

Det indre marked er et omdrejningspunkt for det, der binder os sammen. Det er vigtigt, at vores lovgivning er tydeligere og lettere for medlemsstaterne at tolke, så det indre marked kan fungere så smidigt som muligt, og forbrugerne kan høste fordelene i form af lave priser og høj kvalitet.

Hvorfor er der egentlig ikke en SOLVIT-dag i Parlamentet? Hvorfor har vi ikke en plakat hængende i vinduerne i alle vores kontorer rundt om i valgkredsene, der reklamerer for SOLVIT? Hvad kan vi gøre for at informere alle nationale politikere og deres politiske kontorer om fordelene ved SOLVIT? Jeg håber, vi vil fortsætte med at støtte SOLVIT og hjælpe de borgere, vi er her for at repræsentere.

  Morten Løkkegaard (ALDE) . – (DA) Hr. formand! Jeg er skyggeordfører for betænkningen om resultattavlen for det indre marked og vil derfor koncentrere mig om det, og her er det jo en glædens dag. Det er en dag, hvor vi alle sammen kan være enige om, at disse resultattavler fungerer rigtig udmærket! De er dybest set en stor succes, og derfor kan man formentlig kun være enige om, at der skulle gøres mere for at fremme dem. Jeg noterer mig også med glæde, at det ser ud til, at socialdemokraterne har fundet ud af, at det i hvert fald ikke er en god idé at stemme imod det. Med hensyn til den berømte test, som er blevet foreslået, så tilslutter vi i den liberale gruppe os selvfølgelig dette forslag og har i øvrigt lidt svært ved at forstå, hvad den lidt defensive argumentation imod dette forslag egentlig går ud på. Men det kan vi vende tilbage til. Jeg noterer mig bare som generel betragtning, at det er dejligt, at der er bred enighed om forslagene og betænkningen i øvrigt.

Jeg skal koncentrere mig om et par af de gode ting, som jeg synes er kommet med i betænkningen. For det første er det lykkedes at få sat fokus på behovet for, at der kommer større kompetencer i medlemslandenes administrationer, både nationalt, regionalt og lokalt. Jeg mener, at et af problemerne med resultattavlerne er, at der faktisk stadigvæk mangler en del kompetencer ude omkring i, hvordan tingene kan komme til at fungere. Så det er godt, at det er med i betænkningen.

En anden god ting er, at der er fokus på håndhævelsen. Der er blevet sagt mange pæne ting om SOLVIT-centrene, og det tilslutter jeg mig fuldstændig. Og som den seneste taler var inde på, så kunne man sagtens indføre en SOLVIT-dag her i Parlamentet. Jeg mener, at SOLVIT’s største problem i dag er, at det ikke er kendt nok. Der er virkelig et stort behov for at sætte fokus på SOLVIT – meget mere end man gør i dag – hvilket bringer mig til mit sidste punkt, som går ud på at understrege, som det også fremgår af betænkningen, at dette er et formidlingsspørgsmål. Vi skal virkelig sørge for at slå på tromme over for pressen og over for offentligheden i øvrigt og sørge for, at der bliver sat meget mere fokus på f.eks. SOLVIT og resultattavlerne.

Generelt vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for på min gruppes vegne at kunne sige, at vi støtter denne betænkning helhjertet, og så håber jeg selvfølgelig, at Kommissionen – og det kan jeg forstå på …

(Formanden afbrød taleren)

  Edvard Kožušník (ECR). – (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at sige noget, der ikke er blevet sagt her i Parlamentet, og det er, at vi skylder kommissær Kuneva tak. Lige som alle andre medlemmer er jeg glad for, at de to kommissærer sidder her i dag, både hr. Dalli og hr. Barnier, som var medlem af vores udvalg før sin udnævnelse.

Jeg har personligt mødt det personale, der er ansvarligt for SOLVIT i Den Tjekkiske Republik. Det skal siges, at dette bestemt er en meget god anledning for det indre marked, men det er også nødvendigt at nævne forskellene på tilgangen i de forskellige lande. Det er tydeligvis vigtigt her med et grænseoverskridende element, og jeg håber, at begge kommissærer vil bidrage til at åbne det grænseoverskridende forbrugermarked og særligt til at nedbryde hindringer i form at forskellige nationale undtagelser, og at vi derved kan opnå fuld harmonisering af forbrugermarkedet.

Personligt mener jeg, at åbningen af det grænseoverskridende marked vil skærpe konkurrencen og i sidste ende tjene som et effektivt instrument til bekæmpelse af den økonomiske krise, vi står over for i dag.

  Othmar Karas (PPE). – (DE) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Lad os tage fat i kommissær Barniers udtalelse under høringen af ham og gøre det indre marked til en ven. Hvis vi skal tage denne opgave alvorligt, skal vi gøre det indre marked til et hjemmemarked. Hvis vi gør det indre marked til et hjemmemarked, vil vi gøre det til et levested for EU-borgerne. Vi er Europa! Vi skal gøre det til et levested, ikke til et hjemsted. Der er forskel.

Det indre marked er ikke gennemført endnu. Der er stadig et stort udviklingspotentiale. Kommissionen må sætte fokus på alle hindringer og foreslå foranstaltninger til at fjerne dem. Euroen og det indre marked er vores mest succesrige svar på globaliseringens indre og ydre udfordringer. Det indre markeds styrke er EU-borgernes og SMV'ernes kvalifikationer, og de udgør 90 % af økonomien. Vi har derfor brug for at gennemføre Small Business Act i alle medlemsstater så hurtigt som muligt. Lad os gøre denne retsakt til et adelsmærke for det indre marked. Imidlertid er 80 % af økonomien i EU kreditfinansieret, og kun 20 % er finansieret af kapitalmarkederne. Det er noget, vi må huske på i forbindelse med omreguleringen af finansmarkederne.

Den tredje styrke er den konkurrencedygtige eksportøkonomi. Vi har også nogle få spændinger at løsne op for, bl.a. den horisontale tilgang over for de sektorvise bekymringer, de fire friheder over for de forskellige sociale realiteter, kvalifikationskløften på først og fremmest skatte-, uddannelses- og forskningsområdet, og den bæredygtige sociale markedsøkonomi, der stadig mangler at blive indført. Vi har brug for en one-stop-shop for information om virksomheds- og forbrugerbeskyttelse, som er relevant for det indre marked.

Forummet for det indre marked og forhandlingen under ét om disse tre betænkninger den samme dag hvert år vil give os lejlighed til at stille os selv alle disse spørgsmål og gøre det indre marked til et hjemmemarked for alle borgere.

  Bernadette Vergnaud (S&D). – (FR) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Jeg er glad for at få lejlighed til her i en prioriteret forhandling at omtale tre betænkninger om borgernes hverdag. Jeg vil desuden gerne lykønske vores ordførere med deres arbejde og nærmere bestemt nævne SOLVIT-netværket.

Netværket har nu eksisteret i otte år. Det har løst mange problemer effektivt, og dog er det stadig ukendt. Hvor mange gange har jeg ikke måttet henvise folk til dette netværk, hvis eksistens de end ikke anede, selv om det kunne styrke EU's image som beskytter af borgernes rettigheder.

Jeg må med skam – og jeg er meget glad for, at hr. Barnier er her – notere, at mit lands regering ikke rigtig gør noget for at fremme det. Det øgede antal sager ville dermed være en vanskelig opgave for den enlige erhvervspraktikant, som her i 2010 passer SOLVIT-netværket i Frankrig, som ganske vist kun har 60 mio. indbydere og kun har haft det andethøjeste antal klagesager i EU i 2009.

Problemløsningsprocenten er således forbløffende god, men tidsforbruget er forfærdeligt med gennemsnitligt 15 uger, før sagen behandles, hvilket er fem uger mere end det maksimalt tilladte.

Jeg vil derfor bede Kommissionen og medlemsstaterne om at tildele de rette finansielle og menneskelige ressourcer og iværksætte større oplysningskampagner især rettet mod erhvervslivet, som ikke indsendte flere klagesager i 2009 end i 2004.

  Olle Schmidt (ALDE). – (SV) Hr. formand, kommissærer! Jeg vil gerne takke ordførerne for deres konstruktive arbejde. Trods manglerne er EU's indre marked en stor succes, og jeg finder det vanskeligt at forstå hr. Colmans kritik. Målet for det indre marked er at give forbrugerne en lang række højt kvalificerede varer og tjenesteydelser til gode priser og samtidig garantere et godt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derfor synes jeg, vi skal arbejde os hen imod fuld harmonisering af forbrugerrettighederne med et højt beskyttelsesniveau, så forbrugerne virkelig kan udnytte fordelene ved det indre marked. Det har særlig betydning for forøgelsen af den grænseoverskridende handel og e-handelen.

Jeg er overbevist om, at kollektive søgsmål ville være en effektiv måde at styrke Europas forbrugere på, men ud fra en europæisk og ikke en amerikansk model. I den henseende må vi holde op med at tøve og endelig skride til handling. Jeg er glad for, at kommissær Dalli tager sagen op.

Vi ved alle, at de fleste job skabes i servicesektoren. Det er derfor vigtigt, at EU har en ægte europæisk servicesektor, hvor iværksættere og forbrugere kan handle frit, ikke kun nationalt, men også i det indre marked. Vi har brug for et fungerende marked for sundhedsydelser. Det vil give bedre pleje, mere valgfrihed og kortere ventetider. I øjeblikket har vi en næsten ureguleret situation, og jeg regner med, at kommissær Dalli tager fat på det.

Et andet område, som vi må være mere opmærksomme på, er de finansielle tjenesteydelser, som vi ved, der stadig er problemer med. Vi har derfor brug for klare og troværdige regler, ikke mindst set i lyset af den finansielle turbulens, og kommissær Barnier vil tage denne udfordring op. Afbalancerede, rimelige og korrekte regler er godt for forbrugerne.

  Jacek Olgierd Kurski (ECR). – (PL) Hr. formand! Det er godt, at Parlamentet har udarbejdet en betænkning om SOLVIT med forslag til Kommissionen og medlemsstaterne.

Som skyggeordfører på betænkningen for De Europæiske Konservative og Reformister understregede jeg, mens betænkningen stadig var på udvalgsstadiet, at det var vigtigt at synliggøre SOLVIT over for EU-borgerne, især muligheden for, at borgere og navnlig virksomheder kan hævde deres rettigheder. Vi er sikkert alle sammen enige om, at det er væsentligt at køre en oplysningskampagne om SOLVIT-netværket som en alternativ konfliktløsningsmekanisme. Det skal ske, for at oplysningerne om SOLVIT's eksistens kan nå ud til de interesserede. Internettet er afgørende her, så det ville være godt, hvis Kommissionen lyttede til Parlamentets forslag og igangsatte oprettelsen af en fælles internetadresse med domænet solvit.eu for alle nationale SOLVIT-centre, og de medlemsstater, som hidtil ikke har gjort det, oprettede websider med nationale domæner, hvor der er link til den europæiske SOLVIT-portal.

Naturligvis er synliggørelse ikke alt. Det er også vigtigt at øge effektiviteten i de nationale SOLVIT-centre ved at tilføre kompetente medarbejdere og yde tilskud til SOLVIT på EU-plan.

  Sławomir Witold Nitras (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg lykønsker alle ordførerne med deres betænkninger, som har to meget vigtige træk. For det første forsvares det indre marked faktisk meget konsekvent, om end der peges på mangler i synligheden. Betænkningernes anden store kvalitet er, at de generelt bliver godt modtaget. Jeg mener, at vi har en situation, hvor hele Parlamentet, også de medlemmer, der er meget skeptiske over for det frie marked, generelt forsvarer det indre marked og dets værdier – det er disse betænkningers store kvalitet.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på flere specifikke anliggender. Med hensyn til SOLVIT har vi at gøre med et paradoks, som hr. Kurski sagde, hvor instrumentet, der skal udjævne forskelle, selv fungerer med varierende effektivitet i de forskellige lande. Efter min mening kræver dette en vis koordinering, fordi det skal være et konsekvent system, der ikke kun fungerer godt, men fungerer overalt på samme måde. Et vigtigt punkt i fru Thuns betænkning er de midler, som Kommissionen skal finde, så der i sidste ende kan udvikles en model til at sikre, at ingen af de retsakter, vi vedtager, er uforenelige med det frie indre marked. Det forekommer at være et afgørende anliggende i betænkningen. Hvis vi kunne opbygge en sådan mekanisme, ville vi heller ikke behøve bekymre os om fremtiden i det nye marked.

  Barbara Weiler (S&D). – (DE) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Denne forhandling under ét her til morgen og alle tre betænkningers høje kvalitet antyder den høje prioritet, som det indre marked og forbrugerpolitikken har i Europa. Jeg vil gerne takke alle tre ordførere og de mange skyggeordførere og andre kolleger, som har frembragt dette fælles værk.

Jeg vil gerne fokusere på to afgørende punkter. Det første er, at vi, dvs. Kommissionen og parlamentsmedlemmerne, antager, at alt fungerer forholdsvis harmonisk i det indre marked, og at vi har oplyste forbrugere og ærlige leverandører. Det er ofte, men ikke altid tilfældet. Der er uansvarlige leverandører, som kun har øje for egen kortsigtet profit, og derfor har vi brug for skarpere markedsovervågning og tilsyn. Imidlertid findes der også uoplyste forbrugere. Vi har brug for bedre information. Det er ikke nok, at teksten på emballagen er læselig. Vi har brug for løbende information.

Der var en, der lige sagde, at vi har brug for tillid. Men tillid kommer af viden. Jeg har hørt, at kun en ud af to 14-15-årige tyskere ved, hvad inflation er. Jeg har ikke engang lyst til at spørge, hvad resultaterne af spørgeskemaet var, når det gælder ordet deflation. Skolerne skal være bedre gearet til at informere om interessekonflikten mellem leverandører og forbrugere. Det nævnes i mine kollegers betænkninger …

(Formanden afbrød taleren)

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE) . – (RO) Hr. formand! Det er en grundlæggende rettighed i det indre marked for EU-borgere, når de ønsker at købe en vare eller en tjenesteydelse, uanset hvilken medlemsstat de befinder sig i, at blive tilbudt de samme priser eller takster, og når der er uoverensstemmelser, at kunne få en forklaring herpå.

Jeg tror, vi skal fokusere mere på problemerne med bank- og finansydelserne, da der i øjeblikket er store forskelle i det indre marked på gebyrerne for disse tjenesteydelser. Hvis man f.eks. er i Rumænien og ønsker at benytte sig af en ydelse, der tilbydes af banker – de samme banker, der også opererer i Frankrig, Italien og Østrig – betaler man flere gebyrer i Rumænien og meget højere priser. Sådan en situation er forkert, og jeg tror, at borgerne ikke blot i Rumænien, men også i andre medlemsstater har ret til at håbe, at EU-institutionerne vil spille en mere aktiv rolle med hensyn til at afklare disse uoverensstemmelser. Jeg vil gerne gentage, at jeg taler om gebyrer og ikke renter.

  Alan Kelly (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil blot især lykønske mine kolleger i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som har arbejdet med den fremtidige resultattavle for det indre marked. Det er et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde, da det udgør et glimrende værktøj til formidling af, hvordan medlemsstaterne behandler EU-direktiverne.

Det ligger mig også på sinde, fordi jeg konstant hører om emsige EU-regler, navnlig i mit hjemland Irland, og det skal lige fordøjes. Et hurtigt blik på resultattavlen vil vise, at Irland i ikke færre end 67 tilfælde har anvendt EU-direktiver forkert og er i fare for at overskride det gennemførelsesefterslæb, der er sat til højst 1 %,

Det rejser følgende spørgsmål: Hvem har skylden for denne angiveligt emsige lovgivning? Hvis en medlemsstat ikke gennemfører EU-lovgivningen korrekt eller tilfører direktiverne yderligere regler, er det så EU's eller medlemsstatens fejl? Jeg tror, det muligvis og sandsynligvis er medlemsstatens.

Måske kunne en idé til fremtidens resultattavle være at tage direkte fat på sagen om overregulering eller forgyldning, som man også kalder det. Det synes jeg, ville være et positivt resultat.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne komplimentere den person, der opfandt navnet SOLVIT. Det er enkelt, klart og siger nøjagtig, hvad det handler om.

Siden SOLVIT blev oprettet i 2002, har arbejdsbyrden været eksponentielt stigende fra år til år, så der i 2008 var en stigning på 22 % i de sager, der blev indsendt. Det vil sige 1 000 sager og med en løsningsprocent på 88 % en besparelse på 32,6 mio. EUR. Det er en imponerende statistik. Bagsiden er imidlertid, at det antal dage, det tog at løse problemerne, i gennemsnit steg fra 53 til 69 dage. Det bringer os frem til de nødvendige løsninger.

Det er indlysende, at der mangler personale. Det skal der gøres noget ved. Der skal være de nødvendige ressourcer. Der er brug for videreuddannelse i overensstemmelse med EU 2020-strategien om livslang læring og udveksling af bedste praksis, og det er vigtigt med regelmæssige møder. Jeg vil også foreslå, at der med det store antal lokale klager kunne være et aspekt i at behandle forespørgsler lokalt i første omgang.

Forbrugerne har også brug for mere oplysning. Jeg tror, en onlineadresse ville sikre dette og skabe mere tillid. Jeg tror, det er vigtigt, som en tidligere taler sagde, at der bliver holdt nøje øje med det, der sker i de enkelte stater med hensyn til gennemførelsen af EU-lovgivningen.

Endelig sagde en anden taler, at dette var en EU-løsning, hvor man desperat leder efter et problem. Jeg vil sige, at det er et EU-problem, der med held har fundet en løsning.

  Sylvana Rapti (S&D). – (EL) Hr. formand! Tillykke og tak til ordførerne og skyggeordførerne på de tre betænkninger. At der hersker enighed, giver optimisme med hensyn til det indre markeds fremtid.

Jeg vil gerne fremhæve to punkter. Det første punkt har at gøre med punkt nr. 10 i Thun-betænkningen. Jeg mener, det er grundlæggende, og jeg tror, det bedste, der kunne ske, ville være, at vi kunne få afklaret, at arbejdstagernes rettigheder, de sociale rettigheder og miljøbeskyttelsen ikke hindrer fremskridtet på det indre marked.

Det andet punkt vedrører SOLVIT. Det er en usædvanlig mekanisme, men den kræver stadig en hel del hjælp. For at sige det, som det er, tænkte jeg på at lægge pres på regeringen i Grækenland for at få den til at gøre noget ved det, fordi vi kun har to medarbejdere. Men da jeg hørte, at Frankrig kun har en enkelt erhvervspraktikant, tænkte jeg, at jeg ville lade hr. Barnier om at lægge pres på sin regering først.

  Pascale Gruny (PPE). – (FR) Hr. formand, kommissærer, mine damer og herrer! Det nye onlinenetværk til problemløsning af sager om dårlig anvendelse af reglerne om det indre marked, kendt som SOLVIT, er et meget succesrigt system, for så vidt som det giver klageadgang uden formelle procedurer inden for ca. 10 uger.

Det blev oprettet i 2002, og arbejdsbyrden steg med 22 % i 2008. Selv om løsningsprocenten stadig er temmelig høj med 83 %, falder antallet af sager, der bliver løst. Det må være på tide, otte år efter oprettelsen, at tænke på at styrke denne institution ved at give den midlerne til at fungere effektivt.

Disse nye foranstaltninger ville gøre det muligt at hjælpe EU-borgere og virksomheder med at hævde deres rettigheder, særlig med hensyn til anerkendelse af kvalifikationer og deres sociale og opholdsmæssige rettigheder.

Jeg støtter derfor tanken om, at der ikke blot bør være mere personale i SOLVIT i medlemsstaterne, men også, at der bør indføres støtte og uddannelse, så personalet kan fungere så effektivt som muligt.

Det forekommer væsentligt, at regeringerne og vi selv som valgte repræsentanter for vores respektive valgkredse bør fremme SOLVIT-netværket, som muliggjorde en besparelse på 32,6 mio. EUR i 2008. Endvidere ville synliggørelsen af dette nye værktøj begrænse den overdrevne brug af retssystemet. Jeg ansporer derfor medlemsstaterne til at gennemføre alle EU-direktiverne i national ret og gøre borgere og virksomheder opmærksom på deres rettigheder i det indre marked gennem nationale medier og oplysningskampagner.

Til slut håber jeg på vegne af min politiske gruppe i Udvalget for Andragender, at samarbejdet mellem SOLVIT og vores parlamentsudvalg vil blive udbygget, så begge parters arbejde lettes.

  Małgorzata Handzlik (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordførerne med deres særdeles gode betænkninger. Vi har på det seneste talt meget om behovet for at genoplive det indre marked. Kommissæren talte også om det under høringen i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Det bliver også tilfældet med professor Montis rapport, som vi afventer. Efter min mening er der ikke nok om selve det indre marked i EU's 2020-strategi. Det indre marked er noget, vi har brug for. Men vi har ikke brug for et indre marked af navn, det skal være af gavn Det kan man ikke sige, at vi har nu. Vi har for mange hindringer for den firfoldige fri bevægelighed, og de begrænser markedets potentiale, mens protektionistisk politik fra medlemsstaternes side er ude af trit med principperne for det indre marked. På den ene side har vi brug for korrekt gennemførelse af loven i medlemsstaterne, og vi har brug for støtteinstrumenter, der fungerer godt, f.eks. SOLVIT, men vi har også brug for dybere ...

(Formanden afbrød taleren)

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand! Jeg kan kun støtte konklusionerne i min kollega fru Hedhs betænkning, navnlig med hensyn til behovet for en aktiv forbrugerpolitik rettet specifikt mod at beskytte sårbare forbrugere og lavindkomstgrupperne.

Jeg vil også gerne fokusere på nogle få andre væsentlige punkter i denne politik. Ganske vist er resultattavlen for det indre marked et vigtigt statistisk redskab, men det er fuldstændig utilstrækkeligt, eftersom det udelukkende er rettet mod forbrugersektorens virkemåde og ikke skal forsøge at løse EU-forbrugernes problemer på dette marked.

Resultattavlen for det indre marked bør ikke kun gælde markedsefterspørgslen og forbrugerne som passive modtagere for enden af kæden. Det står mere og mere klart, at forbrugerne fremover skal spille en ansvarlig og aktiv rolle ved at påtage sig et bæredygtigt, etisk, socialt ansvarligt og økologisk forbrug. Resultattavlen bør derfor revideres og indikatorerne indbygges i den, for så vidt angår de sociale og miljømæssige aspekter af disse valg, som bliver mere og mere vigtige.

Endelig skal lovene om energiforbrug, transport, miljø, digitalteknologi osv. inddrages i gennemgangen af regelværket ...

(Formanden afbrød taleren)

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om forslag til forbrugerbeskyttelse og vil naturligvis gerne starte med at nævne de positive aspekter. Hermed mener jeg midlerne til at informere og kvalificere forbrugerne ved at give dem mere oplysning på alle niveauer fra kommunalt, lokalt og regionalt plan helt op til grænseoverskridende anliggender på EU-plan, synliggørelse af forbrugeren – som vi gør i Østrig gennem antitrustlove – og naturligvis strengere straffe til skødesløse banker, der giver uovervejede kreditter. En standardiseret kreditform er også et yderst positivt træk.

Imidlertid vil jeg også gerne komme ind på nogle problematiske emner, nemlig alvorlige mangler i loven om garantier og ukorrekte kontraktbestemmelser, som straffes mere alvorligt i lande som Østrig. Jeg vil gerne foreslå, at begunstigelsesprincippet anvendes her, således at nationale regler, der giver forbrugerne en bedre beskyttelse, i givet fald må anvendes.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Forbrugerbeskyttelse kan vi alle gå ind for. Vanskeligheden består i, at nogle medlemsstater, som andre talere har været inde på, ikke føjer handling til ord med hensyn til SOLVIT-ordningen. Det skal der ses nærmere på, så der er ordentlig bemanding.

Men jeg vil lige omtale nogle praktiske eksempler på forbrugerproblemer, som dukker op hos mig. Her i morges fik jeg en sag om ejendomshandler på tværs af EU. Jeg ved, at EU ikke har kompetence på dette område, men jeg vil gerne bede medlemsstater, som har problemet, om at behandle andre landes borgere, som de ville behandle deres egne, og jeg tror, der ligger en sag her, vi må reagere på.

Det andet vedrører virksomhedsvejvisere. European City Guides har givet os enorme hovedbrud her i Parlamentet, og de fortsætter med at drive virksomhed, fordi de nyder en vis beskyttelse i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. Dette skal der gøres noget ved, fordi borgernes mening om det indre marked farves af deres erfaringer på dette område, selv om EU ikke har nogen aktier i det.

  Christel Schaldemose (S&D). – (DA) Hr. formand! Tak for en god debat her i dag. Jeg er glad for, at hr. Barnier og hr. Dalli har støttet så meget op omkring behovet for at tænke på forbrugerne på det indre marked. Men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et særligt punkt i fru Hedhs betænkning, nemlig punkt nr. 40, hvor vi foreslår etablering af et europæisk forbrugeragentur. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er noget, I vil arbejde for. Et sådant agentur kan være med til at samle data ind, det kan være med til at lave studier om forbrugeradfærd, og det kan selvfølgelig også fungere som vagthund over for Kommissionens arbejde og over for Parlamentets arbejde omkring forbrugerspørgsmål. Derfor vil jeg gerne høre, hvad I synes om den idé, om I vil arbejde for det – og for min skyld kunne vi sagtens placere sådan et agentur enten på Malta eller i Frankrig, hvis det kan hjælpe processen.

  Michel Barnier, medlem af Kommissionen. – (FR) Hr. formand! Fru Schaldemose har netop understreget kvaliteten af denne forhandling og bl.a. punktet om et forbrugeragentur, som, hvis jeg ikke tager fejl, allerede findes i Canada, og hr. Dalli vil fortælle os, hvor vi står i dag. Jeg er enig i denne vurdering af kvaliteten af debatten og kvaliteten af alle konstruktive, kritiske taler og forslag, der er kommet frem om gennemførelsen og evalueringen, om overvågningen af disse 1 500 – og jeg gentager til ære for alle, der lytter med – 1 500 direktiver eller tekster, som regulerer dette store europæiske marked. Jeg kunne godt tilføje, at jeg ikke er sikker på, om jeg ikke foretrækker at tale om det store europæiske marked frem for det indre marked, eftersom det ville være tydeligere for borgere og forbrugere.

Jeg vil gerne minde Dem om princippet bag min indsats i Kommissionen de næste fire år, sådan som jeg også udlagde det for hr. Harbour, formanden for Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, og som svar på hr. Triantaphyllides' tale.

Mit mål er dag for dag, lov for lov at sikre, at det europæiske marked igen kommer til at tjene de borgere, der bebor vores kontinent. Jeg har et andet mål, og det er at sikre, at markederne, eftersom jeg også er ansvarlig for regulering og tilsyn, især finansmarkederne, som der er blevet talt meget om de seneste måneder, atter kommer til at tjene realøkonomien og borgerne.

Jeg ønsker, at borgerne, forbrugerne og små virksomheder får ejerskabet til dette marked igen. Det er det, der skal drive den indsats, som jeg får den ære at lede i kommissærkollegiet. Det er et spørgsmål om tillid, for at bruge det ord, som hr. Rochefort og fru Rühle netop brugte, gensidig tillid. Derfor takker jeg fru Thun Und Hohenstein desto mere for hendes højt kvalificerede betænkning om resultattavlen for det indre marked, som Kommissionen udgiver.

Der er mange ideer i denne betænkning og i alt andet, jeg har hørt, som er værd at tage fat på eller undersøge nærmere. Hr. Bielan har støttet ideen om indikatorer for anvendelsen af reglerne i Fru von Thuns betænkning. Fru Gebhardt har også nævnt den økonomiske og sociale vurdering af direktiver og konsekvensanalyser. Måske skulle jeg nu svare på hr. Harbours konstruktive kritik af 2020-strategien. Desuden hørte jeg fru Handzlik sige, at vi ikke talte nok om det indre marked.

Når man rigtig læser 2020-strategien, som Kommissionen offentliggjorde i sidst uge, står det indre marked faktisk helt centralt i denne strategi, f.eks. intelligent vækst med patenter og andre værktøjer, grøn vækst med korrekt brug af offentlige indkøbskontrakter og inklusiv, rimelig eller fair vækst. Det indre marked er overalt – det skal være overalt – men 2020-teksten er ikke beregnet til at nævne alt. F.eks. indeholder den ikke noget om udenrigspolitik og forsvarspolitik, og det er heller ikke meningen, at den skal overtage Kommissionens opgave med at håndhæve, føre tilsyn med og overvåge den korrekte gennemførelse af alle tekster. Tro mig, jeg føler mig ikke fritaget for pligten til at kontrollere og reagere, sommetider ved hjælp af overtrædelsesproceduren, for at sikre en ordentlig anvendelse af reglerne for det indre marked. Men jeg vil altid, og jeg gentager, prioritere enighed, tillid og forklaring frem for tvang.

Der er andre gode ideer i fru Thun Und Hohensteins betænkning. Der er partnerskabet med medlemsstaterne og dannelsen af forummet for det indre marked, som jeg støtter. Vi kunne måske i øvrigt samle nogle initiativer i dag på nogle af de områder, jeg dækker sammen med hr. Dalli, f.eks. gennemførelse eller synliggørelse og fremme af SOLVIT-netværket, og dermed få tingene gjort samtidig.

Jeg har talt om at tillægge virkningen af overvågning lige så stor betydning som virkningen af udmeldingen. Det er min måde at føre politik på, og derfor mener jeg, at resultattavlen skal sætte os i stand til ikke blot at foretage en kvantitativ evaluering – hvor mange direktiver er gennemført – men også en kvalitativ evaluering.

Jeg mener, at hr. Hoang Ngoc, i øvrigt meget præcist, omtalte kvaliteten af gennemførelsen af lovene, kvaliteten af gennemførelsen i national ret og kvaliteten af selve lovene, hvilket for en lovgiver eller kommissær er en god øvelse i klarhed. Under alle omstændigheder er alle disse ideer værd at gå videre med, som hr. Schwab og fru Roithová netop sagde.

For at slutte med nogle få korte kommentarer om SOLVIT støtter jeg den udmærkede idé at oprette webstedet SOLVIT.EU. Det skal give information eller henvise brugeren til nationale websteder. Vi vil hurtigt sætte gang i arbejdet med dette SOLVIT.EU-websted samtidig med et andet projekt, der vedrører Dit Europa-webstedet, som mine afdelinger arbejder med. Men som hr. Kelly sagde, er ordet SOLVIT i hvert fald enkelt og tydeligt, og jeg er enig i denne positive vurdering.

SOLVIT fungerer godt, men det kunne fungere bedre. Der er for mange borgere og virksomheder, som stadig ikke er klar over deres rettigheder og den måde, de kan hævde dem på, og jeg noterer mig fru Werthmanns bemærkning om, at der er brug for større åbenhed. Jeg mener også, at flere, fru Vergnaud, hr. Rossi, fru Stihler og fru Rapti, har nævnt de utilstrækkelige midler, der bruges på SOLVIT, ikke kun i Frankrig i øvrigt, selv om jeg tydelig hørte, hvad der blev sagt. Det er ikke som fransk minister, jeg står her, selv om jeg er tidligere minister i Frankrig, men tro mig, når jeg siger, at jeg vil se nærmere på, hvad der foregår i mit hjemland, og sørge for, at det fungerer ordentligt, lige som jeg vil gøre det i alle andre lande.

Der skal selvfølgelig være de rette og nødvendige midler, og jeg vil kontrollere det under mine næste besøg ude på stedet. Disse værktøjer er, gentager jeg, nødvendige for en ordentlig kontrol af, hvordan det indre marked fungerer. Og dette marked er ikke fuldt gennemført. Vi må relancere det og videreudvikle det, hvilket også flere har nævnt, hr. Stolojan, fru Gebhardt, hr. Karas, hr. Kožušník, både den grænseoverskridende handel og inden for hvert land. Vi må fjerne hindringerne, og derfor siger jeg til hr. Harbour, at det er vigtigt at fastslå, hvor manglerne findes, hvilket måske ikke understreges nok, men som ikke desto mindre er fastlagt i 2020-strategien. Jeg vil gå i gang med det sammen med mine 12 eller 15 kommissærkolleger, som på den ene eller anden måde er ansvarlige for anvendelsen af direktiverne om det indre marked.

Jeg vil slutte med nogle bemærkninger til tre bestemte punkter. Ja til tæt samarbejde, som hr. Busuttil nævnte, mellem SOLVIT, Ombudsmanden og Udvalget for Andragender. Det er også den vej, jeg vil gå.

Jeg takker fru Rühle og de øvrige medlemmer af Budgetudvalget for deres vilje til at forsvare SOLVIT's budget. Jeg støtter fru Grunys idé om at arrangere høringer og seminarer. Vi har allerede et eller to af disse om året – men jeg vil tjekke, om det er nok – mellem alle de SOLVIT-projektansvarlige i medlemsstaterne, sommetider også i regionerne.

Med hensyn til kritikken af "indre marked-testen", som er fremført af flere medlemmer af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, vil jeg uden at dramatisere sagen minde alle om, at ethvert lovforslag skal overholde traktaten. Ordføreren mener, at forslaget skal gennem en test med hensyn til forenelighed med principperne for det indre marked. Det er én ting, og jeg skal også holde et vågent øje med en række sociale, miljømæssige og økonomiske kriterier, eftersom jeg stærkt går ind for en forhåndsvurdering af alle lovtekster.

Det er de forpligtelser, der omgærder enhver lov, hvis vi skal forsøge at konstruere den bedste lovsamling, der kan tjene borgerne, forbrugerne og erhvervslivet i Europa.

FORSÆDE: Libor ROUČEK
Næstformand

  John Dalli, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som min kollega Michel Barnier finder også jeg det meget oplivende at være part i en så levende forhandling og høre så mange velfunderede synspunkter om forbrugeranliggender. Det lover godt for vores samarbejde i en sand partnerskabsånd og opfyldelsen af vores målsætning om at prioritere forbrugerne.

Lad mig komme ind på et enkelt punkt, som jeg nævnte i mit første indlæg. Ud over de økonomiske argumenter for en stærk, effektiv og korrekt håndhævelse af forbrugerpolitikken bør vi holde os for øje, hvilken central rolle dette kan spille i genskabelsen af forbindelsen mellem Europa og dets borgere – måske den største rolle af alle. Jeg ved, at en af mine vigtigste opgaver er at koordinere denne indsats i Kommissionen, og Deres årvågenhed vil være særdeles velkommen og betryggende.

Resultattavlen for forbrugermarkederne er et værktøj, der sætter os i stand til at påvise svigt i markedet og giver os mulighed for at gå videre med en analyse af, hvordan vi afhjælper dem. Jeg mener, det er en central mekanisme, der tjener et særdeles reelt formål, og vi kan få nyttige fordele ud af at videreudvikle og styrke den.

Resultattavlen vil være vores øjne og ører, der leder os til problemområderne. En bedre afspejling af forbrugervinklen i alle EU's politikker vil sammen med vores fælles forpligtelse til effektiv håndhævelse føre til en stærkere EU-forbruger og de deraf følgende økonomiske fordele.

Efter en offentlig høring sidste år evaluerer Kommissionen nu kommentarerne til kollektive søgsmål og agter at finde en løsning, som opfylder EU-forbrugernes behov, uden at vi får amerikanske tilstande. Alternativ konfliktløsning bliver vores primære drivkraft i den henseende.

Min ven Michel Barnier har allerede forklaret den centrale plads, som det indre marked indtager i EU 2020-strategien. Hvis jeg ser nærmere på teksten, er der også en klar forståelse af, at forbrugerne fortsat skal være kernen i det indre marked. Forbrugerne optræder som drivkraft for det indre marked, og vi agter at fortsætte med at befæste deres centrale plads.

Jeg ser spørgsmålet om forbrugeruddannelse som en nøgle til forbrugerkvalificering. Vi ser da også på, hvordan vores Dolcetta-program kan udbygges yderligere for at dække nye områder.

Vedrørende det sidste punkt om et europæisk forbrugeragentur skal det understreges, at håndhævelse udelukkende påhviler medlemsstaterne, og de skal stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed, for at denne udføres ordentligt. Traktaten giver imidlertid retsgrundlag, for at EU kan støtte og supplere deres indsats. Det skal nøje evalueres, på hvilke områder EU kan supplere den nationale offentlige håndhævelse, og hvilke institutionelle strukturer der er de rette til det. Kommissionen vil nøje vurdere de forskellige valgmuligheder.

Jeg glæder mig meget til at gøre seriøse og fortsatte fremskridt sammen med Dem i den tid, jeg har ansvaret for dette område.

  Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle for denne spændende forhandling, for de livlige reaktioner og de seriøse refleksioner. Begge kommissærers tilstedeværelse og udtalelser og mange kommissionsmedarbejderes tilstedeværelse viser, at dette nye Parlament og den nye Kommission vil arbejde tæt og godt sammen om en videreudvikling af det indre marked.

Det indre marked er et af de største resultater, som EU har nået, og jeg vil gerne sige tak for de positive reaktioner på de forslag, som jeg har medtaget i min betænkning. Til socialdemokratiske kolleger, der er bekymrede over punkt nr. 10, "indre marked-testen", vil jeg gerne minde om, at det for det første ikke er noget nyt. Dette forslag blev vedtaget af Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse så langt tilbage som 2003 og indgår i strategien for det indre marked. Vi skal ikke være bange for den. Testen truer ikke nogen af EU's sociale resultater. Vi hørte jo da lige før fra kommissæren, at Kommissionen evaluerer nye direktiver ud fra sociale, økonomiske og økologiske perspektiver, så der er ingen grund til panik. Det, vi alle bekymrer os om, er at videreudvikle det indre marked og desuden at sikre, at der ikke sniger sig protektionisme ind i Kommissionen.

Den europæiske integration vil kun udvikle sig, når borgerne er bevidste og aktive, og de offentlige institutioner er kompetente, effektive og borgervenlige. I denne betænkning har jeg foreslået en række løsninger, så De alle her i Parlamentet effektivt og godt kan inddrage Deres valgkreds i den europæiske integrationsproces og gennem en reel styrkelse af det indre marked også øge vælgernes andel i det indre marked, som er EU's store succes. Vi må fortsætte med at udforme instrumenter, som vil hjælpe på udviklingen af det indre marked. Den samtidige offentliggørelse af fire rapporter er et meget vigtigt element, lige som bedre koordinering og bedre gennemførelse af lovgivningen i national ret. Vi bør ikke reagere negativt på ordet "marked". I den del af verden, jeg kommer fra, kunne vi ikke bruge dette marked i mange årtier, og vi ved, hvad der kom ud af det.

Endelig minder vi borgerne om, at kernen i det indre marked er de fire friheder, og det understreges i min betænkning. Det er yderst vigtigt ikke at begrænse frihederne i dette marked, at hjælpe borgerne med at gøre stigende og fuld brug af disse friheder og at udvikle dem og ikke ødelægge noget, vi har nået hidtil.

  Anna Hedh, ordfører. – (SV) Hr. formand! Jeg har lyttet interesseret til alle de intelligente og interessante bidrag til denne forhandling. Jeg er også meget glad for, at de to ansvarlige kommissærer lover at arbejde sammen om at udvikle og forbedre EU's forbrugerpolitik. Jeg vil gerne føje et par punkter til selv.

Forbrugerorganisationerne har en enormt vigtig opgave i at henlede myndighedernes opmærksomhed på forbrugernes problemer i hverdagen. Derfor bør de instrumenter, som forbrugerorganisationerne har til rådighed, forbedres for at gøre det lettere for dem at handle effektivt på EU-plan såvel som nationalt plan.

Yderligere må vi opfordre medlemsstaterne til at konsultere forbrugerorganisationerne så meget som muligt på alle stadier af beslutningsprocessen, hvad forbrugerpolitik angår. Jeg er også glad for, at kommissær Dalli kom ind på betydningen af, at medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelig finansiering og personale til rådighed til at udvikle resultattavlen yderligere.

Endelig skal resultattavlen ikke kun bruges til at fremme en bedre forbrugerpolitik, men snarere til at påvirke alle politikområder, som er af betydning for forbrugerne, og sikre, at forbrugeranliggender i højere grad integreres i alle EU-politikker. Desuden bør resultattavlen stimulere en mere generel diskussion om forbrugerpolitiske spørgsmål, både på EU-plan og nationalt plan. Jeg vil virkelig glæde mig til endnu en forhandling om det indre marked og forbrugerbeskyttelse her i Parlamentet om et års tid.

  Cristian Silviu Buşoi, ordfører. – (RO) Hr. formand! Jeg ønsker at takke kommissær Barnier og mine kolleger, der har givet positiv feedback på ikke kun min første betænkning, men også på selve SOLVIT-netværket. Jeg mener, at SOLVIT giver forbrugerne en praktisk løsning. Derfor synes jeg, det skal forbedres og synliggøres af os og medlemsstaterne, således at så mange EU-borgere som muligt hører om SOLVIT's eksistens og kan forsvare deres rettigheder med assistance fra SOLVIT.

Jeg mener, at det resultat, vi har nået, både i Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget for Andragender, er tilfredsstillende. SOLVIT er et netværk, som allerede fungerer godt. Vi har imidlertid brug for løsninger på en række problemer, som både SOLVIT's brugere og personalet støder på. Betænkningen indeholder nogle af disse løsninger, mens andre er sat til debat under denne forhandling.

Ud over behovet for en øget bemanding af SOLVIT-centrene for at sikre resultaterne skal personalet også være passende kvalificeret og modtage undervisning i reglerne for det indre marked. En anden, lige så vigtig faktor er SOLVIT-medarbejdernes behov for juridisk bistand fra såvel embedsmænd hos de offentlige myndigheder som Kommissionen, fordi de sager, SOLVIT får forelagt, er så komplicerede. Kommissionen er sommetider for sent på den med at svare på anmodninger om juridisk bistand fra SOLVIT-personalet, hvilket fører til visse forsinkelser i hele processen med at løse problemerne.

Jeg vil gerne takke kommissær Barnier for at love Parlamentet, at han så hurtigt som muligt vil åbne webstedet www.solvit.eu.

Jeg tror fuldt og fast på, at denne betænkning markerer et vigtigt skridt i retning af en bedre SOLVIT-drift. Derfor beder jeg alle grupper om at stemme for min betænkning.

  Formanden. – Forhandlingen under ét er afsluttet

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. – (EN) Det er utroligt, at de officielle myndigheder på to centrale områder som sundhed og forbrugerbeskyttelse i Malta og Gozo er fuldstændig passive trods åbenlyse overtrædelser.

På de maltesiske øer er medicin meget dyrere end i et andet EU-land, nemlig Belgien. Jeg vil gerne give følgende eksempler:

Galvus 50 mg (diabetespiller)

Pris i Malta for en æske med 28: 27,84 EUR

Pris i Bruxelles for en æske med 180: 135,13 EUR

I Malta koster 180 piller således 178,97 EUR sammenlignet med 135,13 EUR i Bruxelles.

Tegretol 200 mg

Pris i Malta for en æske med 50: 17,00 EUR

Pris i Bruxelles for en æske med 50: 7,08 EUR

Zocor 20 mg

Pris i Malta for en æske med 28: 34,94 EUR

Pris i Bruxelles for en æske med 84: 21,71 EUR

I Malta koster 84 piller således 104,82 EUR sammenlignet med 21,71 EUR i Bruxelles.

Det er blot nogle få eksempler på en situation, som bidrager til de fleste maltesiske familier i forvejen vanskelige situation. EU roser sig af sundhed og forbrugerbeskyttelse, men på de maltesiske øer er prisen på medicin uden rimelig grund bare steget og steget.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Et effektivt fungerende indre marked er forudsætningen for en tilstrækkelig garanti for de rettigheder, som traktaten giver i form af fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital inden for Fællesskabet. I en krisetid kan det også hjælpe med at skabe et stabilt økonomisk miljø med velstand. Imidlertid kan det indre marked ikke udfylde sin funktion uden korrekt gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af lovgivningen. Medlemsstaterne har en forpligtelse til at gennemføre love til tiden, hvis de har forpligtet sig til at gøre det i henhold til en aftale. Et gennemførelsesefterslæb på 1 % kan synes lille, men hvis vi medregner antallet af direktiver, der for sent eller slet ikke er gennemført, har det en betydelig virkning på det indre markeds funktion. Der opstår jævnligt tvivl vedrørende visse medlemsstater. Jeg støtter fremskaffelsen af mere detaljeret information på Kommissionens websted om direktiver, der ikke er blevet gennemført. Denne information bør bidrage til større bevidsthed hos de offentlige myndigheder og forvaltninger i medlemsstaterne i bred forstand. Jeg hilser opfordringen til medlemsstaterne om at vedtage væsentlige foranstaltninger velkommen, bl.a. tildelingen af ressourcer til at sikre et velfungerende grænseoverskridende netværk af elektroniske informationssystemer til rettidig informationsudveksling, især om farlige forbrugsvarer (RAPEX) og fødevarer og foder (RASFF) eller netværket til samarbejde på forbrugerbeskyttelsesområdet (CPC). Disse systemer fungerer stadig ikke ordentligt, og man kan ikke stole på dem i alle medlemsstater. Det er også nødvendigt at være opmærksom på den korrekte anvendelse af direktiverne. Dette kan nås gennem effektivt samarbejde mellem organer på nationalt, regionalt og lokalt plan.

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Der skal ske alvorlige overvejelser med hensyn til de eksisterende tværeuropæiske klagemekanismer såsom SOLVIT. Denne alternative klageadgang udnyttes ikke nok på grund af mangel på viden om dens eksistens hos borgere, forbrugere og virksomheder og som følge af de utilstrækkelige ressourcer, der afsættes på nationalt plan. SOLVIT-centrene i de enkelte medlemsstater (samt Norge, Island og Liechtenstein) er underbemandede og underbemidlede, og der skal sørges for mere uddannelse af personalet og finansiering til forbedring af den administrative kapacitet i centrene. Jeg opfordrer Kommissionen til at prioritere gennemførelsen af SMAS-projektet, bistandstjenesterne for det indre marked. Jeg foreslår, at Kommissionen overvejer at medtage en detaljeret oversigt over SOLVIT's fremskridt, resultater og mangler i resultattavlen for forbrugermarkederne. Endvidere skal medlemsstaterne i et forsøg på at bevidstgøre folk gennem nationale oplysningskampagner synliggøre SOLVIT som en hurtig og tilgængelig alternativ konfliktløsningsmekanisme. Endelig skal der være en tydelig forbedring fra Kommissionens og medlemsstaternes side med hensyn til at højne bevidstheden om de muligheder, som det indre marked tilbyder borgere, forbrugere og virksomheder.

  Danuta Jazłowiecka (PPE), skriftlig. – (PL) Et samfund, som frit udnytter de muligheder, som det indre marked giver, er grundlaget for en vellykket europæisk integrationsproces. Vi kan ikke opbygge en ægte forenet europæisk union, hvis folk ikke er overbevist om, at hele Europa er deres hjem. Det formål kan primært opfyldes ved hjælp af SOLVIT. Man kan med sikkerhed sige, at etableringen af SOLVIT-systemet i 2002 var en af de begivenheder i Europas historie som forenet kontinent, der kan synes ubetydelig, men som med tiden har givet uventede resultater. Tanken bag systemet går direkte tilbage til selve tanken med den europæiske integration eller med andre ord, det er primært til for at tjene EU-borgerne og ikke bestemte medlemsstater eller regeringer.

Findes der noget bedre end at give almindelige mennesker et simpelt instrument, der kan sætte dem i stand til at løse problemer, der begrænser deres aktivitetsfrihed i det indre marked? Imidlertid viser næsten et årtis erfaringer, at der er utallige hindringer, der afholder folk fra at udnytte systemets muligheder fuldt ud. Vi bør derfor bakke op om forslagene i betænkningen fra Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Frem for alt bør vi koncentrere os om at synliggøre SOLVIT blandt borgerne i medlemsstaterne, fordi de ved meget lidt om det. Tilførsel af flere finansielle og personalemæssige ressourcer og yderligere uddannelse eller udnævnelse af en SOLVIT-forbindelsesofficer er nyttesløst, hvis folk ikke ved, at de har sådan et instrument til deres rådighed. Efter min mening skal derfor alle foranstaltninger, vi træffer, begynde med dette, om end vi heller ikke skal opgive de øvrige ideer.

  Ramona Nicole Mănescu (ALDE), skriftlig. – (RO) Et velfungerende indre marked skal fortsat prioriteres af Parlamentet med tjenester som SOLVIT, der er afgørende for at sikre, at det er tilfældet. Betænkningen understreger dette punkt og sætter fokus på de problemer, som denne tjeneste står over for. Selv om vi alle er klar over, at aspekter som kommunikation og synliggørelse af SOLVIT-tjenestens medieprofil har afgørende betydning, kan vi stadig se, at disse problemer fortsat dukker op, som de har gjort det siden starten. Medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre, at EU-borgerne, erhvervslivet og navnlig de små og mellemstore virksomheder, som behøver støtte til at kunne udnytte det indre markeds faciliteter fuldt ud, også får adgang til midler, som kan sikre information og hurtige løsninger. Endvidere kræver SOLVIT-centrene ekstra ressourcer. Hermed mener jeg kvalificeret personalet og videreuddannelse af det. Medlemsstaterne må indse, hvor vigtige disse centre er, og hvor stor betydning de har for at sikre korrekt gennemførelse af det indre markeds regler. Jeg tror, der er langt til, at fordelene ved denne tjeneste udnyttes fuldt ud af borgerne og erhvervslivet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Forbrugerbeskyttelse i EU skal være designet på en sådan måde, at borgerne kan drage nytte i det indre marked af et bredt udvalg af produkter og tjenester af høj kvalitet og samtidig have tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes, og at de kan udøve dem effektivt, hvis behovet opstår. Det siger sig selv, at dertil også kræves, at forbrugerne er bekendt med deres rettigheder og pligter i henhold til gældende lov. Initiativerne i betænkningen til tilvejebringelse af klarhed og oplysning for EU-borgerne er derfor vigtige og skal gennemføres hurtigt. Den stigende kompleksitet i servicesektoren er navnlig et enormt problem, der gør det mere og mere vanskeligt for forbrugerne at træffe informerede valg, når de køber varer og tjenester. Forbrugernes viden såvel som deres behov, som også afdækkes i forbrugerbarometeret, skal tages i betragtning af EU-institutionerne i deres politikker og lovgivning. Vi bør sigte mod større harmonisering af forbrugerbeskyttelsesreglerne – og dermed mener jeg højeste fællesnævner – på grund af den stigende grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser. I alle vores forsøg på at forbedre det indre marked, må vi imidlertid ikke glemme den omfattende import fra tredjelande. I den henseende har vi brug for mere samarbejde mellem toldmyndigheder og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder i medlemsstaterne for at beskytte forbrugerne mod usikker import.

  Siiri Oviir (ALDE), skriftlig. – (ET) Gennem årene har EU's forbrugerbeskyttelsespolitik ændret sine grænser for at afspejle forandringerne i folks behov og forventninger. Med næsten 500 mio. forbrugere spiller EU's indre marked en stor rolle for opfyldelsen af målsætningerne i Lissabonhandlingsplanen (økonomisk vækst, beskæftigelse og stigende konkurrenceevne), idet forbrugernes forbrug sikrer EU's velstand. Takket være den hurtige udvikling i e-handelen er den grænseoverskridende dimension af forbrugermarkederne frem for alt vokset betydeligt og gør det endnu mere vigtigt med en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Desværre bliver de gældende EU-regler på forbrugerområdet imidlertid ikke gennemført og håndhævet i samme grad i alle medlemsstater. Efter min mening er det afgørende, at der føres et bedre tilsyn med markedet og håndhævelsesmekanismerne og deres effektive og omfattende gennemførelse, for at forbrugertilliden kan øges. På denne baggrund støtter jeg ordførerens forslag om, at Kommissionen nøje overvåger vedtagelse og gennemførelse af EU's forbrugerrettigheder i medlemsstaterne og hjælper dem med dette på enhver måde. Jeg tror, EU bør overveje ideen om at skabe et europæisk kontor for forbrugerbeskyttelse, som kunne fungere som et centralt koordineringskontor, der specifikt skal beskæftige sig med løsning af grænseoverskridende tvister for at støtte og supplere de relevante forbrugerbeskyttelseskontorer i medlemsstaterne med at gennemføre og håndhæve EU's forbrugerbeskyttelsesregler. Jeg tror ikke, at EU's forbrugerbeskyttelsesregler er til megen nytte, hvis de ikke er korrekt vedtaget, gennemført og håndhævet på nationalt plan.

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Coelho for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 562/2006, hvad angår fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold (KOM(2009)0091 – C6-0076/2009 – 2009/0028(COD)) (A7-0015/2010).

  Carlos Coelho, ordfører. – (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I dag taler vi om absurde situationer såsom en studerende, der får et visum med henblik på at deltage i et kursus i Belgien. Da dette ikke henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2004/114/EF, har han ikke lov at rejse til Nederlandene for at indhente oplysninger til sit speciale på et specialiseret bibliotek eller til at nyde godt af en weekend for at lære Barcelona at kende, fordi han vil blive arresteret i det land, som udstedte visummet.

I Schengenaftalen hedder det, at indehavere af et visum til længerevarende ophold kun må opholde sig på den medlemsstats område, som udstedte visummet. De må hverken rejse til andre medlemsstater eller være i transit gennem andre medlemsstater, når de vender tilbage til deres hjemland.

Schengenaftalen står for fri bevægelighed. Enhver, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, bør frit kunne færdes i et område, som ikke har nogen indre grænser. Den ideelle løsning ville være, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelse til at give opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et sådant visum. Det sker imidlertid ikke i de fleste medlemsstater.

Medlemsstaterne har midlertidigt klaret denne situation ved at udstede D- og C-visa, som giver indehavere af visa til længerevarende ophold lov at færdes frit i Schengenområdet i de første tre måneder. Den slags visa vil blive afskaffet fra april 2010, når fællesskabskodeksen for visa træder i kraft, hvilket gør det endnu mere presserende, at der findes en løsning på dette problem.

De ændringsforslag, som jeg har stillet, og som støttes af størstedelen af medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, bidrager til at løse dette problem uden at mindske sikkerheden i Schengenområdet.

Forpligtelsen til at konsultere Schengeninformationssystemet, når ansøgninger om visum til længerevarende ophold behandles, er den samme procedure som den, der allerede gælder for tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af en opholdstilladelse. Således imødegår vi enhver frygt for mindre sikkerhed.

Sandheden er, at adskillige medlemsstater har udstedt visa til længerevarende ophold og senere opholdstilladelser uden først at konsultere SIS, især hvad angår kravene i artikel 96 om virkningerne af afslag på visum.

Denne praksis mindsker sikkerheden i Schengenområdet og skaber problemer ved de ydre grænser i tilfælde, hvor enkeltpersoner med et gyldigt visum er registreret i SIS. Dette skaber komplicerede og unødige situationer for enkeltpersoner og grænsevagter, der skal forsøge at finde ud af, om det pågældende visum er forfalsket, om SIS-systemets data er unøjagtige og bør fjernes, eller om visummet aldrig skulle have været udstedt.

Det initiativ, som vi skal stemme om, vil gøre det muligt, at indehaverne af visum til længerevarende ophold kan færdes frit i tre måneder inden for en seks- måneders periode. Dette er den samme periode, som gælder for indehaverne af opholdstilladelser, og samtidig forpligter det også medlemsstaterne til at udstede opholdstilladelser i tilfælde, hvor ophold på mere end et år er berettiget.

Det anerkender ligeledes behovet for at forbedre den databeskyttelse, der eksisterer i henhold til Schengenaftalen, og anbefaler, at Kommissionen forelægger de nødvendige initiativer, hvis SIS II ikke træder i kraft inden 2012.

Da Lissabontraktaten trådte i kraft, blev de to oprindelige forslag slået sammen, og der blev skabt et nyt retsgrundlag. Den tekst, som vi skal stemme om på dette plenarmøde, er resultatet af de forhandlinger, der fortsatte under det svenske og det spanske formandskab. Dette resulterede i en aftale under førstebehandlingen, og følgelig var det muligt, at denne forordning blev vedtaget, inden visumkodeksen trådte i kraft.

Jeg ville gerne have opfordret det spanske formandskab, som er fraværende under denne forhandling, til at garantere over for Parlamentet, at forordningen kan træde i kraft inden den 5. april 2010. Det er væsentligt, at dette sker for at undgå en fejl i loven.

Jeg lykønsker Kommissionen med dette initiativ, der kommer i rette tid. Jeg er taknemmelig for, at Rådet har samarbejdet trofast, især hvad angår det svenske og det spanske formandskab, og samarbejdet med skyggeordførerne, som har muliggjort en bred enighed i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Med denne foranstaltning kan vi løse et vanskeligt problem, som tusindvis af borgere i tredjelande stilles over for, og gøre det ordentligt ved at styrke både frihed og sikkerhed hen ad vejen.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Som ordføreren pegede på, er formålet med dette forslag at gøre det lettere for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en af medlemsstaterne, at bevæge sig inden for Schengenområdet på grundlag af visum til længerevarende ophold, et D-visum. I henhold til de nuværende Schengenregler kan tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse, rejse frit inden for Schengenområdet, fordi opholdstilladelsen svarer til et visum.

I medlemsstaterne har der imidlertid i den senere tid været en tendens til ikke at konvertere visa til længerevarende ophold til opholdstilladelser efter ankomsten. Derfor har vi denne diskussion her i dag. Kommissionen, Rådet og Parlamentet var tydeligvis nødt til at finde en løsning på problemet. Den juridiske og praktiske situation har betydelige konsekvenser for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i vores medlemsstater på grundlag af et D-visum. Disse personer kan hverken lovligt rejse til et andet land eller være i transit gennem et andet lands område, når de ønsker at rejse tilbage til deres hjemland. At denne situation er absurd, blev illustreret af det eksempel, som ordføreren, hr. Coelho, nævnte.

Den bedste løsning ville selvfølgelig være, at alle medlemsstater udsteder de nødvendige opholdstilladelser, og at de gør det i tide. Desværre er dette ikke tilfældet i dag, og derfor har vi det nuværende forslag, som har til formål at udvide princippet om ækvivalens mellem opholdstilladelser og visa til kortvarige ophold til også at omfatte D-visa til længerevarende ophold. En tredjelandsstatsborger med et D-visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en medlemsstat, vil dermed kunne rejse til de andre medlemsstater i tre måneder inden for en seks måneders periode på samme betingelser som indehavere af en opholdstilladelse. Dette vil genoprette den grundlæggende filosofi, der ligger bag oprettelsen af et område uden indre grænser, nemlig at personer kan rejse rundt i Schengenområdet med korte ophold med de dokumenter, der giver dem ret til at opholde sig lovligt i en medlemsstat.

Jeg var meget glad for at høre, at Carlos Coelho lige fra begyndelsen har udtrykt sin støtte til dette forslag, og ordføreren har ligesom Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender forstået, at vi er nødt til at træffe foranstaltninger for at gøre livet lettere for tredjelandsstatsborgere, fordi vi ønsker at opmuntre folk til at opholde sig lovligt i vores område. Jeg vil gerne takke ordføreren for hans konstruktive holdning hertil.

Jeg behøver ikke minde Dem om, at vi er nødt til at finde en løsning hurtigt, især på grund af den visumkodeks, der vil være gældende fra den 5. april 2010 og afskaffe de såkaldte D+C-visa, som havde til formål delvist at afhjælpe situationen for indehavere af D-visa. Jeg mener, at alle parterne var tilfredse med den endelige tekst i forslaget til forordning, eftersom alle institutionerne var enige om kompromisteksten. For at tackle nogle af de bekymringer, som Parlamentet og medlemsstaterne har givet udtryk for – f.eks. vedrørende sikkerhed – er der udarbejdet adskillige ændringsforslag til den oprindelige tekst.

For at nævne et par eksempler forkorter forslaget gyldighedsperioden for visa til længerevarende ophold. De bør have en gyldighedsperiode på højst et år. Efter dette år forpligter forslaget medlemsstaterne til at udstede en opholdstilladelse.

Kravet om systematisk kontrol i Schengeninformationssystemet (SIS) er også styrket. Når en medlemsstat overvejer at udstede en opholdstilladelse eller et D-visum, skal den ansvarlige myndighed systematisk foretage en søgning i Schengeninformationssystemet for at undgå en situation, hvor vi har en indberetning samtidig med et visum til længerevarende ophold.

For at reagere på bekymringerne om sikkerhed, hvad angår biometriske data – og dette er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål for mange medlemsstater – er der, som De ved, knyttet en politisk erklæring til forslaget til forordning, hvori Kommissionen opfordres til at undersøge muligheden for anvendelse af biometriske data, når det gælder visa til længerevarende ophold, og til at forelægge resultaterne af undersøgelsen for plenarforsamlingen og Rådet inden den 21. juli 2011. Kommissionen accepterer også, at en forpligtelse til at rapportere om anvendelsen er tilføjet forslaget til forordning.

Til sidst vil jeg sige, at der er opnået enighed om en fælles erklæring med henblik på at finde en kompromisløsning på Parlamentets store bekymring, når det gælder om at sikre et højt databeskyttelsesniveau i tilfælde af en indberetning til SIS. Rådet og Parlamentet har opfordret Kommissionen til at stille de nødvendige lovforslag for at ændre den relevante databeskyttelsesbestemmelse for Schengenaftalen, hvis der opstår yderligere væsentlige forsinkelser med gennemførelsen af SIS II, der rækker ud over 2012. Jeg synes, at vi med disse ændringer er nået frem til en fornuftig, velafbalanceret løsning, der vil gøre livet betydeligt lettere for tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt i vores lande. Det vil også i høj grad være i overensstemmelse med filosofien om et Europa uden indre grænser.

Jeg ønsker endnu en gang at takke Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Retsudvalget og ordføreren for deres meget konstruktive holdning til dette.

  Cecilia Wikström, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. – (SV) Hr. formand! EU-samarbejdet er baseret på værdier, og den mest fundamentale af disse værdier er frihed. Genstanden for vores forhandling i dag er folks mulighed for at færdes frit. I mit EU er der ingen restriktioner på dette område. Efter min mening er det netop her, at EU's styrke findes. Alle vi, der bor her, nyder godt af fri bevægelighed, men det bør også gælde for alle dem, der kommer og opholder sig her i en længerevarende periode.

I henhold til Schengenaftalen har indehaveren af et visum til længerevarende ophold ikke på nuværende tidspunkt ret til fri bevægelighed. Som hr. Coelho påpegede, har de pågældende derimod kun ret til at opholde sig i den medlemsstat, der udstedte visummet. Som følge deraf kan f.eks. en gæsteprofessor fra Indien, der bor og arbejder i min hjemby Uppsala i Sverige, ikke rejse til Paris for at deltage i en konference uden at ansøge om et visum til Frankrig, og en studerende fra Kina kan ikke rejse til Tyskland for at besøge en ven i en weekend uden først at ansøge om et visum til Tyskland.

Den slags hindringer for fri bevægelighed skal ikke eksistere i EU. Nu ændrer vi det. Formålet med dette forslag er at sikre fri bevægelighed i hele Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat i en længerevarende periode.

Jeg vil gerne takke hr. Coelho, der har gjort en overordentlig god indsats som ordfører, og som har taget hensyn til de synspunkter, som jeg fremsatte i min udtalelse for Retsudvalget, og andre skyggeordføreres synspunkter. Vi har nu resultatet foran os. Det er et positivt forslag, der udgør endnu et led til sikring af fri bevægelighed i EU, også for tredjelandsstatsborgere. Det videreudvikler tingene, og det er det EU, som jeg er stolt over at bo i og arbejde for.

  Kinga Gál, for PPE-Gruppen. – (HU) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg glæder mig over lejligheden til at vedtage et beslutningsforslag i Parlamentet med henblik på at gøre det lettere at rejse for tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på EU's område. Jeg lykønsker min kollega, hr. Coelho, med det fremragende arbejde, han har gjort i Parlamentet, hvad angår dette anliggende. Dette forslag gør det konkret lettere for tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af D-visa til længerevarende ophold, udstedt af en medlemsstat, at rejse inden for EU. Hermed skabes der en løsning på situationer, hvor nogle medlemsstater af en eller anden grund ikke kan eller vil udstede en opholdstilladelse i tide for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig på deres område. Det vil sige, at de ikke benytter de rammer ordentligt, som Schengenbestemmelserne skaber. Jeg er glad for, at vi kan gøre fremskridt på dette område.

Det er vores mål at undgå, at tredjelandsstatsborgere, der kommer til EU, får indtryk af at komme ind i en uindtagelig fæstning. Den integrerede grænseforvaltning og visumpolitikken bør tjene disse formål. Som ungarsk medlem opfordrer jeg kraftigt til, at EU's grænser gøres gennemtrængelige for personer, der rejser i god tro. Kontakt mellem borgere, der bor på de to sider af grænsen bør ikke begrænses. Det er i tredjelandsstatsborgeres interesse, der bor i EU's nabostater – herunder medlemmer af det ungarske mindretal – at de kan opholde sig lovligt på EU's område uden nogen bureaukratiske eller administrative byrder. Dette kræver passende love, både i EU og i medlemsstaterne, der ikke modvirker hinanden, men snarere forstærker hinandens mål.

Jeg håber, at den nye EU-lovgivning i stedet for at forblive en højtravende idé faktisk yder praktisk støtte især til unge mennesker og studerende, der ønsker at studere i EU-medlemsstaterne. Denne forordning bør først og fremmest være til gavn for dem. På dette punkt er jeg helt enig i, at Kommissionen skal forelægge en rapport om anvendelsen af denne forordning senest i april 2012 og om nødvendigt et forslag til ændring af forordningen for at nå målene.

  Vilija Blinkevičiūtė, for S&D-Gruppen. – (LT) Hr. formand! Jeg lykønsker ordføreren, hr. Coelho, med forberedelsen af denne betænkning, og jeg er også enig i, at det er vigtigt hurtigst muligt at sikre den frie bevægelighed inden for Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af et visum til længerevarende ophold, og som opholder sig lovligt i en medlemsstat. Ifølge medlemsstaternes nuværende praksis tager det af forskellige grunde temmelig lang tid for tredjelandsstatsborgere at erstatte et visum til længerevarende ophold med en opholdstilladelse. Jeg kunne nævne mange eksempler fra EU-medlemsstater, bl.a. mit eget land, Litauen, hvor f.eks. en langturschauffør, der har fået et D-visum, ikke kan udføre sit vigtigste job. Den praksis, der har udviklet sig på dette område, underminerer tredjelandsstatsborgeres berettigede forventninger, når de kommer til EU for at arbejde eller studere. Medlemsstaterne bør også træffe passende foranstaltninger for at forenkle procedurerne for udstedelse af visa. Et visum til længerevarende ophold bør have samme indvirkning på en persons bevægelighed inden for Schengenområdet uden indre grænser som en opholdstilladelse. Det vigtigste aspekt her er ikke, hvor lang den periode er, hvori en indehaver af et D-visum besøger en anden medlemsstat, men selve muligheden for, at vedkommendes behov opfyldes bedre inden for Schengenområdet. Derfor tilslutter jeg mig forslaget om, at en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum til længerevarende ophold, som er udstedt af en medlemsstat, bør kunne opholde sig i en anden medlemsstat i tre måneder inden for en seks-måneders periode på samme betingelser som en indehaver af en opholdstilladelse. Samtidig er det meget vigtigt at sikre, at en forenkling af tredjelandsstatsborgeres frie bevægelighed inden for Schengenområdet ikke udgør en ekstra trussel mod medlemsstaternes sikkerhed. Derfor opfordrer jeg Dem til at vedtage denne delvist ændrede forordning øjeblikkeligt.

  Nathalie Griesbeck, for ALDE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! I et hav af vanskeligheder er der faser, der tager form. Dette er tilfældet med denne tekst, som mine kolleger på alle sider af salen netop har forklaret udmærket, og som vedrører alle tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt – det vil jeg understrege – i Europa.

Det er faktisk på høje tid, at denne tekst vedtages. Det er på høje tid, at der indføres fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere i EU, og jeg er glad for, at vi er nået til et punkt, hvor vi kommer et skridt videre med opbygningen af et Europa med friheder, i et område, som vi ønsker at gøre stadig mere sikkert.

Det udgør både en tydelig kendsgerning og et fremskridt. En tydelig kendsgerning, som folk har nævnt, nemlig at der i grunden ikke er nogen særlige meningsforskelle vedrørende denne tekst, og de få ændringsforslag viser, at vi alle ønsker at opbygge et Europa, hvor der ikke er nogen, der sidder fast i en medlemsstat uden at kunne udforske resten af EU-området. Dernæst er det et stort fremskridt, fordi det betyder rettigheder for tredjelandsstatsborgere, studerende, forskere og andre, der opholder sig på EU's område.

Endelig vil dette klart opmuntre folk uden for Europa til at tænke på Europa som ét område, et forenet Europa, et fælles område, og det vil skabe europæisk kultur og identitet på den anden side af vores grænser.

  Rui Tavares, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren, hr. Coelho, hvis forslag jeg i lighed med de øvrige skyggeordførere i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, tilslutter mig.

Jeg har i dette forum allerede haft lejlighed til at sige, at hr. Coelho i høj grad har taget hensyn til princippet om fri bevægelighed i EU, borgernes rettigheder, uanset om disse er EU-borgere eller tredjelandsborgere, samt til selve det europæiske demokrati. Dette vedrører ikke kun EU's egne borgere, men ligeledes det forhold, at EU er afhængig af indsatsen fra flere tusinde, ja, hvis ikke millioner, tredjelandsborgere, der rejser gennem EU's område, der opholder sig her, og som tilbringer lange eller korte perioder her for at arbejde og studere.

Hr. Coelho har med skyggeordførernes bidrag udført sin opgave gennem et fremragende samarbejde og har vist vilje til at formidle oplysninger. Han har frem for alt udført sin opgave til tiden, og i denne sag er tid af altafgørende betydning i lyset af, at det drejer sig om menneskers liv.

Jeg kan som andre talere før mig give eksempler på studerende, forskere og videnskabsfolk, der tager til Europa, fordi kvaliteten af deres arbejde er anerkendt, men som efterfølgende ikke kan krydse vores grænser, der faktisk er meget lukkede for nogle borgere fra andre kontinenter. Inden for to timer kan en forsker rejse fra Portugal til Spanien med henblik på at rejse til en anden medlemsstat, men han kan ikke rejse, hvis han, som det nogle gange er tilfældet, er i besiddelse af et visum til at tage en toårig videregående uddannelse, som ikke omfatter en tilladelse til, at han kan forlade det pågældende land for at dele sit arbejde med andre eller gennemføre forskning i en anden medlemsstat.

Vi har sågar selv været i nærkontakt med sådanne situationer i nogle tilfælde, hvor vi f.eks. har ønsket at høre et indlæg fra en person under en forhandling i Bruxelles.

Vi bør tage til efterretning, at dette ikke kun er en unødvendig og uretfærdig byrde for den pågældende tredjelandsborger. Det er et tab for os, der regnede med deres bidrag. Det er et tab for vores konkurrenceevne, når vi f.eks. sammenligner hindringerne for disse personers mobilitet i EU med denne type udenlandske statsborgeres forhold i USA eller Kina, Indien eller Brasilien. Det er et tab for vores arbejdsstyrkes mobilitet, for vores forskersamfund, hvis vi anerkender, at denne øgede mobilitet er meget vigtig i krisetider som den, vi befinder os i lige nu, og det er også et tab for vidensamfundet.

Det er derfor på tide, at Rådet gennemfører disse forslag, inden visumkodeksen træder i kraft i april og lægger flere unødvendige hindringer i vejen for disse personers mobilitet. Jeg vil derfor sluttelig sige, at jeg på vegne af min gruppe støtter ordførerens forslag, og at vi i min gruppe vil stemme for det.

  Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I betænkningen foreslås det, at medlemsstaterne skal kunne udstede visum til længerevarende ophold med en gyldighed på op til 12 måneder for tredjelandsborgere, som vil blive anerkendt af de andre stater, der indgår i Schengengruppen.

Det Forenede Kongerige er ikke medlem af Schengengruppen og vil derfor tilsyneladende ikke blive direkte berørt. Disse forslag vil imidlertid gøre det nemmere for borgere i tredjelande, der rejser ind i en medlemsstat, at rejse til andre EU-medlemsstater.

Det Forenede Kongerige har et massivt problem med ulovlig indvandring. Der befinder sig mindst en million ulovlige indvandrere i Det Forenede Kongerige. I henhold til disse forslag kan personer, der ønsker at rejse ulovligt ind i Det Forenede Kongerige, fuldstændig lovligt rejse til en anden EU-stat og få udstedt et visum til længerevarende ophold, der f.eks. giver dem adgang til Frankrig, hvorfra de kan rejse ulovligt ind i Det Forenede Kongerige.

De parlamentsmedlemmer, der er medlem af Uafhængighedspartiet i Det Forenede Kongerige stemmer derfor imod denne betænkning for at beskytte vores land mod yderligere ulovlig indvandring.

  Frank Vanhecke (NI). – (NL) Hr. formand! I denne betænkning faldt jeg over noget, som helt klart er et bizart eksempel på, hvorfor vi absolut skal lempe bestemmelserne på denne måde, nemlig det eksempel, som omhandler en udenlandsk studerende, som har fået et visum til at studere i Belgien, og som i kraft af den nye ordning nu kan finde oplysninger på et nederlandsk bibliotek og herefter rejse videre til Barcelona. Det må da være rart for ham!

Dette er naturligvis ikke sagens kerne. I praksis er Schengen og den europæiske visumpolitik som helhed ensbetydende med noget helt andet end rejsefrihed for studerende. De er ensbetydende med en fuldstændig nedbrydning af vores grænser, som indebærer, at organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring får frie tøjler, uden at der er nogen uigennemtrængelige ydre grænser, som efter sigende skulle være hjørnestenen i hele ordningen, til at begrænse dette. Et af de direkte resultater af Schengenordningen er f.eks. at den store mængde legaliserede spanske ulovlige indvandrere frit kan rejse til de øvrige medlemsstater.

Efter min mening kunne Parlamentet bruge tiden mere konstruktivt på for en gangs skyld at reflektere over indvirkningen af sådanne beslutninger på den almindelige europæer i stedet for at tænke på udenlandske studerendes almindelige praktiske bekymringer.

  Agustín Díaz de Mera García Consuegra (PPE). – (ES) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg lykønske hr. Coelho med hans fremragende arbejde og især med den udbredte enighed, der er opnået mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentets forskellige politiske grupper. Takket være dette arbejde tror jeg, at kun få i Parlamentet vil være uenige.

EU udgør det største frihedsområde, der nogensinde er blevet oprettet. Vi bør fjerne alle hindringerne for den frie bevægelighed for såvel EU-borgere som tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Vi bør sætte en endelig stopper for de absurde situationer, som indehavere af et "D"-visum til længerevarende ophold ofte ender i.

Som bekendt har indehaveren af et visum til længerevarende ophold tilladelse til at opholde sig i den medlemsstat, der har udstedt det pågældende visum. Indehaveren af denne type visum kan imidlertid ikke bevæge sig frit inden for EU, undtagen i forbindelse med rejser til den medlemsstat, der udstedte der pågældende visum. Paradoksalt opstår situationer som dem, der allerede er blevet beskrevet, meget ofte. Jeg har endnu et eksempel, som vedrører en studerende, der i forbindelse med udarbejdelsen af sin ph.d.-afhandling i Lissabon om Nord-, Syd- og Mellemamerika er forhindret i at undersøge filer og dokumenter på centralarkivet for Ost- og Vestindien i Sevilla, der kun ligger en times flyvning væk.

I sidste ende er målet med forslaget at give samme rettigheder som dem, der følger af en opholdstilladelse. Vi bliver nødt til at forbedre mobilitetsprincippet, for mobilitet er af afgørende betydning i arbejdsmæssige, videnskabelige og akademiske sammenhænge.

Selv om det, som jeg ser det, tilsyneladende er fuldstændig unødvendigt, anmoder jeg afslutningsvis alle de tilstedeværende medlemmer om at støtte hr. Coelhos betænkning, ikke blot fordi den er af en utrolig høj kvalitet, men ligeledes fordi den fremstår som en yderligere garant for det fantastiske område med fri bevægelighed, som vi går i brechen for. Jeg støtter ligeledes hr. Coelhos forslag til en tidsplan.

  Iliana Malinova Iotova (S&D). – (FR) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke ordføreren, hr. Coelho, for hans arbejde og rose det samarbejde, der har været mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i forbindelse med konsolideringen af de to betænkninger og under førstebehandlingen, som ligeledes bør være den sidste behandling.

Det var altafgørende, at denne betænkning blev vedtaget inden udgangen af april 2010, således at den kunne blive gennemført samtidig med visumkodeksen. Det er yderst væsentligt for alle EU's borgere at kunne rejse på tværs af alle medlemsstaterne. Vi kan på denne måde slå to fluer med ét smæk, for så vidt angår anvendelsen af "D+C"-visum og bestemmelserne om opholdstilladelse.

Takket være denne betænkning, får alle tredjelandsborgere, der er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold, ret til at rejse frit i Europa i seks af årets tolv måneder. Alle de berørte personer bør få alle de nødvendige oplysninger, når de modtager deres visum, og bør først og fremmest orienteres om, at dette visum automatisk konverteres til en opholdstilladelse inden udløbet af dets gyldighedsperiode på et år.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at enhver person, der ansøger om et "D"-visum, af sikkerhedsårsager vil blive kontrolleret, men at vedkommende ikke vil blive registreret i SIS. Kontrahenten skal tage behørig højde for enhver oplysning, som en anden kontrahent allerede har indført i SIS.

Hvis SIS II desuden ikke gennemføres fra udgangen af 2012, opfordrer vi kraftigt Kommissionen og Rådet til at fremlægge den lovgivning, der er nødvendig for at give samme databeskyttelse som den, der er indeholdt i SIS II.

  Mario Borghezio (EFD). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Hensigten med disse forslag er at gøre det lettere for tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, at rejse inden for Schengenområdet på grundlag af et "D"-visum til længerevarende ophold.

I bund og grund er hensigten med forslaget at udvide det nuværende princip om sidestilling af opholdstilladelser med et "C"-visum til kortvarige ophold til at omfatte visum til længerevarende ophold, og dette vedrører os. Der ville således kunne sættes lighedstegn mellem virkningerne af et visum til længerevarende ophold og virkningerne af en opholdstilladelse, hvad angår bevægeligheden inden for Schengenområdet. Forslaget vil med andre ord gøre det muligt for enhver, der er i besiddelse af et dokument, hvoraf det fremgår, at han opholder sig lovligt i en medlemsstat, at bevæge sig frit inden for Schengenområdet i korte perioder på højst tre måneder hvert halve år.

Vi vil over for Kommissionen og Rådet påpege de sikkerhedsproblemer, der eventuelt kan opstå som følge af denne frie bevægelighed. Det er allerede meget vanskeligt at foretage kontroller i en enkelt medlemsstat, så vi skal være opmærksomme på de risici, vi løber ved pludselig at gennemføre dette princip.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! For et par måneder siden var der ikke blot feststemning her i Parlamentet, men de fleste personer her følte ligeledes glæde over, at visumbestemmelserne blev lempet for mange lande i Europa.

Hvordan ser virkelighedens verden så ud? Ophævelsen af visumpligten for borgere fra Montenegro, Makedonien og Serbien i december 2009 medførte, at mennesker i hobetal rejste fra Balkan via Østrig til Centraleuropa og så langt op som til Skandinavien. En sand folkevandring! Ifølge indenrigsministeriet har ca. 150 000 makedonere benyttet sig af denne nye rejsefrihed inden for en periode på blot syv uger. To tredjedele af disse personer rejser ikke tilbage. I mange, især albansk-makedonske, landsbyer, starter fem busser hver dag og kører mod Central- eller Vesteuropa, og passagererne er udstyret med et turistvisum, som indebærer, at det udtrykkeligt er forbudt at påtage sig lønnet beskæftigelse. Dette betyder derfor, at disse mennesker efter 90 dage går under jorden, og dem, der skulle forestille at være turister, befinder sig herefter igen på markedet for billig arbejdskraft til en "dumpingløn". Dette er forskellen mellem den reelle virkelighed og Parlamentets ønskedrøm.

Konsekvenserne heraf skal vores hjemlande bære. De skal lide under konsekvenserne af det, der besluttes af flertallet i dette Parlament. De må finde sig i ulovlig indvandring, ulovligheder og det dertilhørende sorte arbejde, der er så godt som umuligt at kontrollere.

  Simon Busuttil (PPE). – (MT) Hr. formand! Jeg ønsker ligeledes at lykønske min kollega, Carlos Coelho, med hans betænkning om dette initiativ, der giver tredjelandsborgere mulighed for øget fri bevægelighed inden for det europæiske friområde. Jeg bliver imidlertid nødt til at påpege et ironisk forhold, der er dukket op under disse forhandlinger, nemlig at EU indrømmer øgede rettigheder til tredjelandsborgere nøjagtig på et tidspunkt, hvor det er særdeles svært for EU og de europæiske borgere at rejse til et land som f.eks. Libyen. Dette skyldes det fortsatte problem mellem Schweiz og Libyen, der har medført, at Libyen blokerer for indrejse for alle EU-borgere og ikke kun for schweizere. Det vil sige, at mens vi indrømmer flere rettigheder til tredjelandsborgere, får vores egne borgere indskrænket deres rettigheder til at rejse til tredjelande såsom Libyen. Hvilke konsekvenser medfører dette? Meget alvorlige konsekvenser. Arbejdstagere kan ikke rejse til Libyen for at udføre deres arbejde, virksomheder, der har foretaget investeringer i Libyen, hindres i at sende deres ansatte af sted, mens andre arbejdstagere for øjeblikket befinder sig i Libyen og skal blive der, indtil deres afløsere får indrejsetilladelse. Denne situation er uholdbar, og jeg appellerer til, at fru kommissær Malmström snarest muligt griber ind i for at afhjælpe dette problem. Jeg har forståelse for, at det drejer sig om et diplomatisk problem mellem to lande, der ikke engang er medlem af EU, men det har alvorlige følger for EU-borgere, der har behov for at rejse til Libyen for at tjene til dagen og vejen.

  Monika Flašíková Beňová (S&D). – (SK) Hr. formand! Betænkningen, der er udarbejdet af min kollega, hr. Coelho, og ligeledes forslaget til forordning omhandler den frie bevægelighed for personer, som er et centralt element i EU's demokrati, og det er derfor uacceptabelt at personer, der er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold i én EU-medlemsstat, ikke kan rejse på tværs af EU.

Der er adskillige grunde til at støtte de ovenstående initiativer. Den første grund er overholdelsen og bevarelsen af grundlæggende menneskerettigheder, der uden tvivl omfatter den frie bevægelighed. Hvis en medlemsstat lovliggør en tredjelandsborgers ophold, er der ingen grund til, at denne person ikke skulle kunne bevæge sig frit inden for Schengenområdet. Naturligvis er det nødvendigt med en nærmere uddybning af, hvordan man undgår at sænke sikkerhedsniveauet inden for Schengenområdet.

I dag er det også blevet nævnt eksempler på studerende og videnskabsfolk, der ikke har kunnet rejse til en anden medlemsstat. Jeg ønsker, at denne gruppe udvides til ligeledes at omfatte forretningsfolk, for hvis vi ikke også giver tilladelse til denne gruppe, forringer vi EU's konkurrenceevne. Jeg mener derfor, at der vil være tilslutning til dette forslag, og jeg lykønsker ordføreren.

  Piotr Borys (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at rette en stor tak til hr. Coelho. Min holdning er blevet indarbejdet i forordningen. Jeg har også haft lejlighed til at arbejde med selve forordningen. Hr. Coelhos betænkning er ikke blot presserende og vigtig, men også symbolsk. Som repræsentant for en af de nye medlemsstater kan jeg med stolthed i stemmen sige, at vi kan ændre de regler, der muliggør den frie bevægelighed inden for Schengenområdet, hvor nogle af EU's nuværende medlemsstater indtil for nylig stødte på tilsvarende vanskeligheder. Jeg mener ikke, at symbolværdien af disse ændringer i dag kan overvurderes, og jeg håber, at den enighed, der er opnået her i Parlamentet, vil medføre en enorm succes for os alle.

For det andet vil jeg gerne sige, at afskaffelsen af "D+C"-visummet og det forhold, at medlemsstaterne ikke kan udstede opholdstilladelser, tvinger os til at iværksætte meget akutte tiltag. Jeg vil blot nævne et par eksempler på problemer, der er blevet nævnt her i Parlamentet i dag. To ukrainske studerende, der sidste år rejste fra Wrocław til Berlin, blev anholdt, netop da de krydsede grænsen, navnlig fordi disse unge mennesker ikke var bekendt med reglerne, og de ønskede blot at gøre brug af vores intellektuelle ressourcer. Jeg tror, at dagens afstemning vil blive meget betydningsfuld og vigtig for os.

Jeg ønsker lige at henlede opmærksomheden på det sidste spørgsmål, nemlig spørgsmålet om sikkerhed. Vi bør i dag råde over en god ordning for udveksling af oplysninger, der er indsamlet i Schengenområdet, og vi bør så afgjort arbejde på den anden generation af Schengeninformationssystemet og frem for alt måske udarbejde vurderinger og betænkninger endnu oftere. Jeg appellerer kraftigt til, at fru Malmström sikrer, at medlemsstaternes samordning i sikkerhedsspørgsmål bliver nøjagtig lige så god, som den har været hidtil, og jeg takker igen hr. Coelho for en fremragende betænkning.

  Kinga Göncz (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg er helt enig med og støtter ordføreren og ligeledes fru Malmström i at finde en løsning på dette problem, som er i overensstemmelse med retsstatsprincippet, overholdelsen af menneskerettighederne, databeskyttelsesbestemmelserne og naturligvis også sikkerhedsaspekterne. Der er blevet luftet mange bekymringer. Jeg vil gerne påpege et par problemer. For at få denne forordning til at virke efter hensigten skal vi først og fremmest analysere og lære mere om de enkelte medlemsstaters praksis. Vi er bekendt med, at nogle medlemsstater kan udstede opholdstilladelser i god tid. Bedste praksis kan være af stor betydning for os. Det er nødvendigt at koordinere medlemsstaternes praksis for at øge tilliden. Alle medlemsstaterne bør benytte SIS-systemet. Vi ved, at ikke alle gør det i dag, og indførelsen af SIS II og anvendelsen af VIS-systemerne er ekstremt presserende, da disse systemer vil udgøre garantier på lang sigt. Det er i EU's interesse, at tredjelandsborgere opholder sig her, og studerende, forretningsfolk og forskere bør bestemt kunne bevæge sig frit.

  Georgios Papanikolaou (PPE). – (EL) Hr. formand! Jeg ønsker også at indlede mit indlæg med at takke hr. Coelho for hans fremragende arbejde med denne betænkning og sige, at

dette først og fremmest netop er kernen i Schengenregelsættet, nemlig fri bevægelighed inden for Schengenområdets grænser. I disse forhandlinger skal vi derfor drage den første grundlæggende og enkle konklusion, nemlig at det er af altafgørende betydning, at denne forordning træder i kraft. Eksemplet med den studerende er illustrativt. Enhver, der er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold, bør have ret til fri bevægelighed.

Det, jeg gerne vil fremhæve, er, at problemet er, at vi ikke ved, om dette vil fremme den ulovlige indvandring, om end indirekte, om der vil opstå sikkerhedsproblemer, og om en person, der udøver denne ret, samtidig ikke vil have råd til at flytte, hvilket er noget, som medlemsstaterne skal tage højde for.

Det er indlysende, at alle medlemsstaterne skal være meget omhyggelige, når de udsteder visa. I denne forbindelse viser der sig, som det fremgår af betænkningen, et meget vigtigt parameter, som er det mest afgørende parameter af dem alle, nemlig at databehandlingen forud for udstedelsen af visa til længerevarende ophold, nu bliver obligatorisk inden for rammerne af Schengeninformationssystemet. I den endelige analyse beskytter vi således ikke kun Schengenbestemmelserne, men øger ligeledes sikkerheden i netop denne forbindelse.

Vi bør derfor alle forholde os positivt til disse udsigter og håbe på, at SIS II-systemet, der er en nødvendighed, uanset hvad skrider hurtigt frem. Endelig skal vi i samarbejde med medlemsstaterne og medlemsstaternes tjenestegrene ikke blot fremme Schengenbestemmelserne og styrke dem, men ligeledes i samme åndedrag øge sikkerheden, der er en nødvendighed for alle medlemsstaterne, for os alle og for Schengenbestemmelserne.

(Bifald)

  Tanja Fajon (S&D). – (SL) Hr. formand! Den frie bevægelighed og afskaffelsen af de indre grænser er to af de væsentligste faktorer i den europæiske integration. Vi skal fremme bevægeligheden i Schengenområdet for tredjelandsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. Det er uacceptabelt, at vi på grund af bureaukrati begrænser studerendes, forskeres og virksomheders bevægelighed i Europa.

Snarest muligt skal vi på tilsvarende vis fremme den frie bevægelighed for borgerne i Bosnien-Hercegovina og Albanien samt for borgerne i Kosovo, der paradoksalt nok har færre rettigheder til at rejse frit i dag, end de havde for nogle år tilbage. Betingelserne skal naturligvis være opfyldt, for at dette kan ske, og vi må ikke lade os føre bag lyset af oplysninger om ulovlig masseindvandring.

Borgerne på det vestlige Balkan har været isoleret som følge af visumordningen i alt for lang tid. De har behov for at styrke forbindelsen til EU-borgerne, men det er mere reglen end undtagelsen, at deres visumansøgninger bliver afvist, og at de således hindres i dette. Vi må ikke risikere at skabe en endnu stærkere følelse af isolation og forskelsbehandling, især blandt de unge, der muligvis aldrig har haft en chance for at gå på opdagelse i EU. Lad os derfor ikke spilde tiden, når enten Bosnien-Hercegovina eller Albanien har opfyldt kriterierne for liberalisering af visumbestemmelserne.

Ethvert tiltag til fremme af bevægeligheden i Schengenområdet vil være et skridt fremad og vil være i EU's interesse.

  Zbigniew Ziobro (ECR). – (PL) Hr. formand! Det forslag, der drøftes, omhandler et af EU's grundlæggende principper, nemlig ophævelsen af de indre grænser og borgernes frie bevægelighed. Af denne årsag skal det behandles grundigt. Det er uforståeligt og følgelig uacceptabelt, at en indehaver af et visum til længerevarende ophold har mindre fri bevægelighed inden for Schengenområdet, end personer med visum til kortvarige ophold. Jeg har derfor forståelse for Kommissionens forslag. Jeg mener imidlertid, at vi bør stille ændringsforslag til forslaget for at garantere sikkerheden. Jeg støtter derfor forslaget fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om, at der som led i Schengeninformationssystemet bør være en informationsstrøm mellem medlemsstaterne om uønskede personer. Kommissionen bør inden den 5. april 2012 ligeledes have udarbejdet en betænkning om anvendelse af forordningen. De ændringsforslag, der er blevet udarbejdet, fortjener at blive vurderet nøje og – i de fleste tilfælde – støttet.

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Det er ikke kun tredjelandsborgerne, der ville ønske, at det var nemmere for borgere fra disse lande at bevæge sig rundt i Schengenområdet, for vi, EU's borgere, venter ligeledes på det. Det er paradoksalt, at indehaveren af et visum til kortvarige ophold i dag har en større bevægelsesfrihed end indehaveren af et visum til længerevarende ophold, og at en person fra et tredjeland, der er i besiddelse af en tilladelse til ophold af længere varighed i f.eks. Polen, ikke kan rejse til Tyskland eller Frankrig. Den frie bevægelighed bør ikke kun gælde for EU's borgere. Forskere, studerende, skolebørn og forretningsfolk fra tredjelande bør kunne bevæge sig frit, besøge venner og lære om andre landes traditioner, skikke og kultur. De vil fungere som gode ambassadører for den idé, der ligger til grund for EU, og vi, EU's borgere, vil tage et skridt i retning af at virkeliggøre idéen om et EU uden grænser.

  Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Schengenlandenes visumordning er tilsyneladende så kompliceret, at konsulaternes ansatte ikke længere ved, hvad de gør, og lader ærlige visumrejsende falde i visumfælden. Det forhold, at konsulaternes personale ikke er bekendt med visumkategorierne "D" og "C", virker noget mærkeligt. Vi taler ligefrem om forsømmelse, hvis nogen undlader at foretage kontrol i Schengeninformationssystemet for at lette arbejdet. Det er tydeligt, at dette vil skabe adskillige, unødvendige problemer ved de ydre grænser, og denne situation skal ændres omgående. I denne forbindelse giver det så godt som ingen mening at drøfte nationale visumadvarselslister, hvis EU-varslingssystemet og EU-varslingsbestemmelserne ikke engang anvendes konsekvent.

Liberaliseringen af visumreglerne for Balkanlandene går hånd i hånd med en stigning i meningsløse asylansøgninger fra disse lande. Det er især vigtigt at insistere på at forme anvendelsen af visumbestemmelserne nu, hvor der siden lempelsen af visumbestemmelserne for Balkan, er en reel fare for en indvandringsbølge, når næsten 150 000 personer fra Makedonien inden for syv uger har benyttet deres nyvundne rejsefrihed, og når næsten to tredjedele af dem, ifølge prognoserne, ikke har planer om at rejse hjem igen.

  Krisztina Morvai (NI). – (HU) Hr. formand! Som ungarske parlamentsmedlemmer befinder vi os i en speciel situation, hvor vi skal stemme om og beslutte, hvorvidt det skal være muligt for tredjelandsborgere at bevæge sig frit inden for EU, eller om vi i stedet skal forsøge at hindre dette. Som følge af Trianon-tragedien mistede Ungarn en stor del af sit territorium, og et stort antal ungarske landsmænd bor uden for Ungarns nuværende grænser og således uden for det nuværende EU's grænser i den tidligere sydregion og Subkarpatien. Vores landsmænd befinder sig i en meget ydmygende situation, når de studerer eller arbejder med forskning eller andre områder i deres eget amputerede land, og har ikke tilladelse til at forlade Ungarn. Der er tale om en særdeles kritisabel og uacceptabel situation, som vi bliver nødt til at afhjælpe. Dette er årsagen til, at vi, de ungarske parlamentsmedlemmer med ungarsk sindelag, vil stemme for dette forslag for at sætte et punktum for denne latterlige situation.

  Andrew Henry William Brons (NI). – (EN) Hr. formand! Dette forslag er baseret på en formodning om, at alle personer fra tredjelande, der rejser ind i EU, gør dette i god tro, og at de rent faktisk kommer for at studere, hvis det er det, de siger, de vil. EU har et væld af falske uddannelsesinstitutioner, og selv på rigtige uddannelsesinstitutioner er der ofte indskrevet studerende, som aldrig dukker op til forelæsningerne. Hvis det bliver lettere for dem at flytte til andre lande, bliver det meget vanskeligere at kontrollere, om deres statusoplysninger er korrekte, og sværere at finde frem til dem, hvis det fastslås, at deres statusoplysninger ikke er sande.

Selv om Det Forenede Kongerige ikke deltager i Schengensamarbejdet, har EU rekord i at legalisere ulovlig indvandring. Den, der i dag er i besiddelse af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, kan i morgen være ulovlig indvandrer og dagen efter en EU-borger med ret til uindskrænket fri bevægelighed.

  Cecilia Malmström, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Der er blevet rejst to spørgsmål, som ikke præcist vedrørte dette emne, men jeg ønsker at benytte lejligheden til kort at berøre dem alligevel.

Hr. Busuttil tog spørgsmålet om Libyen op. Jeg kan forsikre ham om, at det er et meget kompliceret spørgsmål, men at vi deltager aktivt i en dialog med Libyen, med Schweiz og med medlemsstaterne for at finde en løsning på dette meget komplicerede problem, før det eskalerer yderligere. Jeg håber derfor, at jeg snart kan vende tilbage til Parlamentet med en orientering om udviklingen inden for dette område.

Jeg kan oplyse fru Fajon om, at situationen med hensyn til Albanien og Bosnien-Hercegovina naturligvis er et andet spørgsmål, og at vi netop nu er ved at afslutte en mission på stedet med henblik på at vurdere, hvordan disse to lande klarer sig i forhold til kriterierne. Efter høringen af medlemsstaterne og eksperter vil Kommissionen meget snart udarbejde en rapport herom, og rapportens vurdering vil blive drøftet med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, før vi sætter et eventuelt forslag på dagsordenen.

Med hensyn til det aktuelle forslag kan jeg forsikre medlemmerne og ordføreren om, at Kommissionen er meget opsat på at få det til at fungere, og at vi vil gøre vores ypperste for at sikre, at forordningen bliver gennemført. Det kan være, at det lyder som en teknikalitet, men det er det ikke. Det drejer sig om individuelle borgere, og vi ønsker at tilskynde personer til at rejse lovligt hertil med alle papirerne i orden, uanset om de er studerende, forskere, eksperter eller videnskabsfolk. Det er godt for dem, og det er godt for os. Det er også i overensstemmelse med EU's filosofi at omfatte et område uden indre grænser. Vi bør derfor undgå at gøre livet unødvendig besværligt for disse personer.

Jeg tror, at vi inden for rammerne af dette forslag har fundet en god balance. Vi har på tilfredsstillende vis formået at tage højde for sikkerhedsaspekterne, og vi kan klappe os selv på skulderen. Dette er EU, når det fungerer bedst, med tre institutioner, der forsøger at kortlægge et problem og forsøger at finde en konkret løsning til fordel for borgerne.

Mange tak for Deres arbejde, hr. Coelho, og tak for de gode forhandlinger på dette plenarmøde.

  Carlos Coelho, ordfører. – (PT) Hr. formand. Jeg har fire afsluttende punkter. For det første beklager jeg Rådets fravær under disse forhandlinger. For det andet ønsker jeg at takke kommissær Malmström for de pæne bemærkninger og anmode hende om i samarbejde med Rådet at sikre, at denne forordning træder i kraft den 5. april. Ellers står vi med et gigantisk smuthul, som får konsekvenser for rigtige mennesker.

For det tredje er det beklageligt, at de medlemmer, der har deltaget i disse forhandlinger, og som har stillet spørgsmålstegn ved sikkerheden, ikke har kunnet anerkende de forbedringer, som Parlamentet har fået indført i denne forordning, herunder især forpligtelsen til på forhånd at søge i Schengeninformationssystemet.

Som fremhævet i mit indledende indlæg har Parlamentet efter min opfattelse udført sin opgave godt, da det har øget både den frie bevægelighed og sikkerheden. Hvis man ikke anerkender dette, er det, fordi man ser ensidigt på det og ikke foretager en helhedsbetragtning.

Afslutningsvis ønsker jeg at takke alle dem, der har arbejdet sammen om at nå dette mål, nemlig dem, der gjorde det muligt for os at kunne præsentere en aftale efter førstebehandlingen, herunder især Kommissionen og Rådet, men ligeledes alle de politiske grupper i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender samt Retsudvalget, der muliggjorde denne brede enighed. Efter min mening udfører vi vores arbejde bedst muligt, når vi samarbejder om at finde en løsning på denne måde.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om lidt.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg støtter de bestræbelser, der er gjort i forbindelse med denne betænkning med henblik på at opnå en vellykket udvidelse af den frie bevægelighed, således at den også kommer til at omfatte indehavere af et visum til længerevarende ophold på samme måde, som den omfatter indehavere af en opholdstilladelse og et visum til kortvarige ophold. De gældende aftaler har medført utallige ulemper for tredjelandsborgere, der lovligt opholder sig i en medlemsstat, og som af forskellige grunde ønsker at rejse på tværs af hele EU. Der er forskel på, hvor hurtigt medlemsstaterne udsteder visa, og hvilke metoder og kriterier der bliver anvendt. I praksis er det blevet bemærket, at visumansøgere, der får afslag i en medlemsstat, prøver "lykken" i andre medlemsstater. Dette skyldes det forhold, at nogle medlemsstater er mere krævende, mens andre fører en mere lempelig politik, når det drejer sig om udstedelse af visum og opholdstilladelser. For at undgå en tilstrømning af visumansøgninger via bestemte stater, der fører en mere liberal visumpolitik, foreslår jeg, at man standardiserer alle medlemsstaternes kontrol og metoder til godkendelse af visumansøgningerne. Denne procedure vil sikre en ensartet behandling af alle ansøgninger og vil således fjerne risikoen for "genveje" til Schengenområdet.

(Mødet udsat kl. 11.50 og genoptaget kl. 12.00)

FORSÆDE: Diana WALLIS
Næstformand

  Formanden. – Vi går nu over til afstemning.

(Resultater og andre oplysninger om afstemningen: se protokollen)

- Før afstemningen:

  Anna Rosbach, ordfører. – (DA) Fru formand! Jeg har bedt om ordet, da tidsrammen for denne vigtige tillægsprotokol ikke har givet mulighed for debat – hverken i udvalget eller i plenarsalen. Emnet, vi i dag står med en tillægsprotokol til, gør det muligt for EU-landene at føre en fælles kamp om forurening af Atlanterhavet. Aftalen udgør en del af et netværk af regionale havaftaler, som EU har indgået med en række enkelte medlemsstater og nabotredjelande. Hver af disse aftaler omfatter forskellige dele af havet rundt om EU-landene og sigter imod individuel og/eller kollektiv indgriben fra overenskomstparterne side i tilfælde af forurening eller trussel om forurening af havene eller kysterne. Jeg vil ikke skjule, at det er mit store håb, at denne tillægsprotokol vil gøre det muligt at bekæmpe en lang række former for forurening af Atlanterhavet. Det er nemlig samtidig en protokol, der har været alt for længe undervejs. Tyve år har det taget på grund af divergenser mellem Marokko og Spanien om Vestsahara. Det er tyve tabte år. De år får havmiljøet ikke tilbage, men det understreger blot vigtigheden af, at vi ikke her i huset må forlænge processen yderligere. Jeg håber derfor på, at der (ligesom da vi behandlede sagen i udvalget) vil være en bred opbakning blandt medlemmerne her i salen og takker mange gange for jeres støtte.

- Før afstemningen:

  Carlos Coelho, ordfører. – (PT) Fru formand! Blot en kort bemærkning for at erindre Dem om, at Fællesskabets visumkodeks træder i kraft den 5. april, dvs. næste måned, og at det derfor er af afgørende betydning, at denne nye forordning træder i kraft inden denne dato.

Da Rådet ikke er til stede, anmoder jeg om, at det bliver noteret, at dette er Parlamentets ønske, hvis Parlamentet som håbet gør det muligt at gennemføre den betænkning, som jeg har udarbejdet.

  Formanden. – Rådets fravær tages til efterretning og er beklageligt.

Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Anna Hedh (A7-0024/2010)

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Gennem årene har omfanget af EU's forbrugerbeskyttelsespolitik gennemgået en meget omfattende udvikling med henblik på at afspejle ændringer i borgernes behov og forventninger. Frem for alt er EU's forbrugermarkeders grænseoverskridende dimension øget betragteligt som følge af e-handelens rivende udvikling, hvilket har gjort det endnu vigtigere at beskytte forbrugeren og nærmere bestemt at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Efter min mening er en intensivering af tilsynet med markedet og bedre håndhævelsesmekanismer samt en effektiv og omfattende gennemførelse heraf af afgørende betydning for en styrkelse af forbrugernes tillid. Jeg støttede derfor vedtagelsen af betænkningen, og jeg støttede betænkningens forslag om forandring.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (EN) Fru formand! Jeg støttede denne betænkning. En effektiv gennemførelse af forbrugerpolitikken er af meget stor betydning for det indre markeds funktion.

Vi bliver nødt til at have et rigtigt og velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag. Lovgivningen er vedtaget, men medlemsstaterne har ikke gennemført den korrekt. Hvad vigtigere er, føler de europæiske forbrugere sig ikke sikre, for de er ikke bekendt med reglerne, og i mange tilfælde fungerer kompensationsmekanismerne ikke efter hensigten.

Kommissionen bør intensivere sine bestræbelser og sikre, at medlemsstaterne anvender direktiverne korrekt, og at borgerne informeres om deres rettigheder, samt at de frem for alt er i stand til at udøve disse rettigheder i praksis.

Betænkning: Cristian Silviu Buşoi (A7-0027/2010)

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Fru formand, hr. ordfører, mine damer og herrer! Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dette initiativ. Jeg er især enig i styrkelsen af SOLVIT-netværket og i udvidelsen af dets aktiviteter. Vi bør gøre alt, der står i vores magt, for at få oplysninger om dette europæiske systems aktiviteter og muligheder udbredt via de nationale medier, på internettet eller i tv-programmer. Jeg kan imidlertid afsløre, at der er tale om dobbeltmoral, idet lovgivningen ikke anvendes ens, og da der sågar er forskellige sanktioner for de samme aktiviteter. Det er præcis det, jeg ønskede at understrege.

  Alfredo Antoniozzi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for Buşoi-betænkningen, da jeg mener, at SOLVIT-tjenesten er af grundlæggende betydning, fordi den udgør en tydelig og gennemsigtig forbindelse mellem institutionerne, borgerne og virksomhederne, som er en af hjørnestenene i EU.

SOLVIT har vist sig at være et vigtigt redskab i forbindelse med løsningen af problemer for borgere og virksomheder, der ønsker at udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud. Mange lande i EU har stadig hindringer i deres nationale lovgivning, som skal fjernes. Jeg mener derfor, at vi bør støtte bevillingen af yderligere midler, ansættelsen af mere specialiseret personale og forbedringen af denne tjenestes synlighed, herunder i forbindelse med de lokale myndigheder, hvor den kunne være til stor gavn.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) I min egenskab af skyggeordfører ønsker jeg at takke alle medlemmerne for, at vores betænkning om SOLVIT-netværket er blevet vedtaget af Parlamentet med dette overbevisende absolutte flertal. Dette sender et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at vores henstillinger skal tages alvorligt og burde sikre en bedre udnyttelse af dette nyttige redskab til gavn for borgerne og iværksætterne. Det eneste, der kræves, er at iværksætterne og borgerne faktisk får kendskab til dette instrument. Jeg håber og tror, at Kommissionen næste år vil forelægge en udførlig årsberetning for Parlamentet, hvori offentligheden kan få kendskab til klager over situationer, hvor rettigheder, der ellers skulle forestille at være sikret i EU-lovgivningen, er blevet nægtet.

Betænkning: Bairbre de Brún (A7-0082/2009)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg ønsker at begrunde den måde, jeg stemte på i forbindelse med fru de Brúns betænkning. Mange tak for, at dette dokument er blevet udarbejdet. Fastlæggelsen af krav til transport af dyr betyder ikke blot, at vi beskytter dyrene, men at vi frem for alt drager omsorg for menneskers sikkerhed og sundhed. Jeg ønsker at udtrykke min støtte til foranstaltninger, der har til formål at forlænge overgangsordningen og som følge heraf sætte en stopper for rabiesproblemet i EU. Vi bør naturligvis være omhyggelige og rimelige med hensyn til spørgsmålet om selskabsdyrs frie bevægelighed i EU og bør ligeledes tage ekspertudtalelser fra forskningsinstitutter i betragtning.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg stemte for en forlængelse af overgangsperioden, således at nogle stater i denne periode kan vedtage undtagelser, da disse stater har meddelt, at de i fremtiden ikke vil ansøge om en yderligere forlængelse af undtagelser vedrørende veterinærforhold. Jeg har forståelse for de bekymringer, som Irland, Malta, Sverige og Det Forenede Kongerige giver udtryk for, da de har strengere krav vedrørende dokumentation for selskabsdyr, der rejser med deres ejere til disses hjemlande. De største risici er rabies, echinococcose og sygdomme, der overføres via mider og flåter. Selvfølgelig er den manglende konsekvens som følge af, at nogle stater indrømmes en overgangsperiode, noget, som vi skal sætte en stopper for i fremtiden, og det er af afgørende betydning for os at handle i fællesskab og harmonisere lovgivningen.

  Peter Jahr (PPE). – (DE) Fru formand! Jeg kan på den ene side forstå, at det er i de enkelte medlemsstaters interesse at fastholde kravet om en forlængelse af særordningerne i forbindelse med indførelsen af selskabsdyr. Imidlertid skal vi på den anden side til enhver tid sikre, at udgifterne står i rimeligt forhold til fordelene. Det har vi ikke formået at gøre tilfredsstillende i denne sag. Jeg undlod derfor at stemme. Det, der især er brug for, er dels en passende effektiv ekstern beskyttelse, for så vidt angår indførsler inden for EU, men ligeledes i stigende grad dels harmonisering inden for EU, da det ligeledes er i forbrugernes interesse, idet forbrugerne på et tidspunkt kan blive temmelig forvirrede, hvis andre betingelser finder anvendelse på indførsler til land A end på indførsler til land B.

  Nicole Sinclaire (NI). – (EN) Fru formand! Jeg stemte imod forslaget, hvilket hovedsagelig skyldes, at jeg kommer fra Det Forenede Kongerige. Efter min mening har vi allerede en god lovgivning på området, og vi ønsker ikke, at truslen om rabies skal ramme vores land.

Jeg er også lettere forvirret over, hvorfor der i dette forslag kun henvises til hunde, katte og fritter, og jeg bemærker ligeledes, at den navnkundige Screaming Lord Sutch foreslog dette for 25 år siden, og han må så afgjort sidde oppe i himlen og gnide sig i hænderne i dag.

Dette har blot den konsekvens, at mange af mine vælgere i West Midlands i Det Forenede Kongerige må tro, at mange af de politikker, der vedtages af Parlamentet, er politikker, der er helt hen i vejret.

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Fru formand! Det glæder mig at se Dem som formand igen.

Fra tid til anden hører vi budskaber fra Kommissionen om, at EU yder en tilstrækkelig indsats. EU burde gøre mindre, men gøre det bedre og koncentrere sig om de virkelig store ting.

Og så har vi alle disse beslutningsforslag om ting, såsom hvilke selskabsdyr vi må tage med hvorhen. Jeg tror, at vi har at gøre med et proportionalitetsproblem, har jeg ikke ret? Landene har forskellige nationale forhold. Vores land er en ø uden landegrænser, og vi er fuldt ud i stand til at indgå fornuftige, afpassede bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden.

Mener vi helt seriøst, at det ville være bedre, hvis vi skabte et nyt administrativt bureaukrati og lagde det i hænderne på de samme genier, der gav os den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, de ureviderede budgetter, og i det hele taget resten af den store mængde EU-lovgivning, som vi skulle gennemføre? Der hersker ingen tvivl om, at dette er noget, der kunne overlades til medlemsstaterne.

Betænkning: Carlos Coelho (A7-0015/2010)

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Målet med Schengenområdet er den frie bevægelighed. Det er ulogisk, at mange indehavere af et visum til længerevarende ophold har væsentlig mindre fri bevægelighed i Schengenområdet end dem, der er i besiddelse af et visum til kortvarige ophold. EU's visumkodeks skulle træde i kraft om en måneds tid, selv om det fremgår af analyserne af medlemsstaternes tiltag vedrørende visum til længerevarende ophold og udstedelsen af opholdstilladelser, at adskillige versioner og gennemførselsbestemmelser er vedtaget med det resultat, at borgernes grundlæggende rettigheder er blevet krænket.

Kommissionens forslag vil bidrage til, at praktiske problemer og forsinkelser med hensyn til udstedelsen af opholdstilladelser kan undgås, hvilket som nævnt indtil videre er blevet bemærket i mange medlemsstater. Det er en meget presserende sag, da visumkodeksen bør træde i kraft meget snart, og jeg støttede forslagene i betænkningen.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Jeg har støttet denne forordning, som vil fremme bevægeligheden for personer med visum til længerevarende ophold i Schengenområdet. Det er logisk, at studerende, forskere og iværksættere fra tredjelande bør have ret til at flytte rundt i hele EU, hvis de har fået udstedt et visum i en af medlemsstaterne.

Jeg ønsker imidlertid at gentage min appel til andre lande som et udtryk for solidaritet med Den Tjekkiske Republik, der kæmper forgæves mod Canadas indførelse af visumkrav. Dette medfører en hidtil uset ulighed mellem EU's borgere. Canada overvejer nu at indføre visumpligt for andre lande f.eks. Ungarn, og vi kan ikke bare vende den anden kind til. Det er de alt for gunstige og derfor fristende vilkår for asylansøgere, der er skyld i dette. De fremprovokerer bogstavelig talt misbrug af systemet. Canada har lovet at ændre dem, men foretager sig intet. Jeg beklager, at jeg igen benytter lejligheden til at henlede opmærksomheden på dette problem.

  Kinga Gál (PPE). – (HU) Fru formand! Som sagt under forhandlingerne er formålet med forslaget at fremme rejser inden for EU for tredjelandsborgere med et "D"-visum til længerevarende ophold, der er udstedt af en medlemsstat. Målet er at tilvejebringe en løsning i situationer, hvor nogle medlemsstater af en eller anden grund ikke er i stand til eller ikke ønsker at udstede en opholdstilladelse til tredjelandsborgere i tide eller ikke anvender rammerne i Schengenbestemmelserne korrekt. Den ungarske Fidesz-delegation undlod at stemme i forbindelse med den sidste afstemning om denne lov, da Ungarn hidtil har formået at gennemføre lovgivningen korrekt. Der har ikke været problemer, og ved at benytte de muligheder, som Schengenbestemmelserne giver, kunne vi gøre dette mere effektivt. Samtidig ønsker vi at fremhæve, at det er til fordel for de ungarske mindretal, der lever som tredjelandsborgere i EU's nabolande, at de kan opholde sig lovligt på EU-medlemsstaternes områder uden for store administrative byrder. Dette kræver lovgivning på både fællesskabsplan og i medlemsstaterne, som ikke modarbejder hinanden, men som derimod styrker vores målsætninger.

Betænkning: Sophia in ’t Veld (A7-0025/2010)

  Marian Harkin (ALDE). – (EN) Fru formand! Denne betænkning indeholder en masse gode ting, men jeg kan simpelthen ikke støtte punkt 35, hvori der opfordres til indførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

En af de ting, vi får at vide om CCCTB, er, at det vil være mere effektivt, og at det vil forenkle tingene. I lyset af at virksomhederne på nuværende tidspunkt kan vælge til eller vælge fra, ville vi ende med at have 28 skattegrundlag i stedet for de nuværende 27, og så er der næppe tale om en forenkling længere.

I henhold til det aktuelle forslag ville CCCTB ligeledes komme til at betyde, at fortjenester i Europa ville blive omfordelt i hele EU, således at et land som mit hjemland, Irland, der udfører meget af det, som det producerer, ville blive straffet, fordi fortjenesten naturligvis ville blive opnået på salgsstedet. Det forekommer at være lidt mærkeligt, da en af hjørnestenene i EU er den frie bevægelighed for varer, og da vi derfor ved anvendelse af CCCTB ville ende med at straffe eksportlande.

Endelig mener jeg også, at indførelsen af denne ordning ville skade Europas evne til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, da disse regler ikke ville finde anvendelse på den medlemsstat, hvori investeringen blev foretaget, men ville fremgå af en kompliceret formel, der kun kan beregnes med tilbagevirkende kraft, så jeg mener bestemt, at det ville skade vores evne til at tiltrække udenlandske direkte investeringer.

Betænkning: Róża Gräfin Von Thun Und Hohenstein (A7-0084/2009)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Jeg ønsker at starte med at takke min kollega for udarbejdelsen af denne betænkning, som er vigtig for den økonomiske vækst. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig forfatterens observationer og bemærkninger om indførelse og håndhævelse af fællesskabsretten i medlemsstaterne. Et effektivt fungerende indre marked er en uundværlig del af en stabil økonomi og meget nødvendigt i krisetider. Effektiv anvendelse af dette markeds potentiale afhænger af et effektivt samarbejde mellem institutionerne på nationalt og europæisk plan. Reduktion af den administrative byrde, effektiv kommunikation mellem de relevante ministerier, forenkling af procedurer og harmonisering af lovgivning vil resultere i hurtig og effektiv gennemførelse af direktiverne i medlemsstaterne. Derudover vil offentliggørelse af nye data og effektiv oplysning til borgerne og erhvervslivet om deres rettigheder og situationen på markedet bidrage til at fremme markedets funktion og gennemsigtigheden af principperne for det indre marked og dermed sikre lige konkurrencevilkår.

  Viktor Uspaskich (ALDE). – (LT) Fru formand, fru ordfører, mine damer og herrer! Jeg tilslutter mig initiativet og er sikker på, at det kan hjælpe borgerne og virksomhederne på nationalt plan. Uden klar og tydelig og strengt reguleret overvågning af situationen på det indre marked og retssystemet tvivler jeg dog på, at det vil være muligt effektivt at redde disse markedsaktører, uanset størrelse og anvendte tjenesteydelser. Der skal fastlægges strenge sanktioner, hvis det efter en undersøgelse vurderes, at der er tale om oplagte overtrædelser. Det er uhyre vigtigt, at de forskellige former for praksis observeres i forbindelse med undersøgelser af klager på internationalt plan og for at fastsætte kriterier. Desværre viser de kedelige statistikker i Litauen, at det er statslige institutioner eller domstole, som har handlet forkert i otte ud af de 10 internationale sager, der undersøges i øjeblikket. Derfor er jeg af den opfattelse, at det vil være umuligt at opnå det ønskede resultat uden tydelig regulering af sanktioner. Jeg ønsker at henlede opmærksomheden på dette forhold.

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Fru formand! Det er af afgørende betydning at have et velfungerende indre marked for at kunne skabe et stabilt og innovativt økonomisk miljø. Det indre marked kan imidlertid ikke fungere optimalt, medmindre EU's bestemmelser, der påvirker funktionen heraf, vedtages af alle medlemsstaterne. Vedtagelsen heraf vil dog kun skabe resultater, hvis medlemsstaternes parlamenter er involveret i beslutningsprocessen i forhold til lovgivningen. Vedtagelsen heraf er også uhyre vigtig ud fra perspektivet om parlamentarisk tilsyn. Da dette synspunkt også blev afspejlet i betænkningen, støtter jeg betænkningen fuldt ud.

  Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Fru formand! Parlamentet har som forventet godkendt alle tre betænkninger om funktionen af det indre marked. Med hensyn til betænkningen fra Gräfin von Thun Und Hohenstein har Socialdemokraterne og Gruppen De Grønne taget afstand fra forslaget om gennemførelse af jævnlig kontrol af det indre markeds funktion. De hævder, at det vil skade de fastsatte sociale og miljømæssige standarder. Vi ved imidlertid alle, at der er en pris at betale for disse standarder, og vi ved også, at de skaber mulighed for højere livskvalitet i EU. Venstrefløjen har i dagens debat ikke klarlagt, hvorfor de er så bange for at få målt denne værdi. Jeg kan tilslutte mig hele betænkningen.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Jean-Luc Dehaene (A7-0022/2010)

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Kommissionens forslag omhandler fordelingen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) til opgørelse af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) med henblik på Den Europæiske Unions budget og egne indtægter.

FISIM repræsenterer en del af produktet fra de finansielle institutioner, som ikke kommer fra direkte salg af tjenesteydelser til en fast pris, men snarere gennem opkrævning af en rente på lånene, som er højere end den rente, der opkræves for indskud.

Kommissionen foreslår at gå videre til fordelingen af FISIM til opgørelse af BNI og vurderer, at dette kan gennemføres med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2005, ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 1889/2002. Med den foreslåede tilbagevirkende gennemførelse fra og med den 1. januar 2005 opstår der problemer med det nøjagtige omfang af denne tilbagevirkende kraft.

Vi kan derfor tilslutte os ordførerens synspunkt om, at fordelingen af FISIM til opgørelse af BNI ikke skal iværksættes før den 1. januar 2010. Dette vil sikre, at fordelingen af FISIM gennemføres korrekt fra 2010, hvorved det er muligt at foretage en mere nøjagtig beregning af BNI.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Fordelingen af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) til opgørelse af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI) med henblik på Den Europæiske Unions budget og egne indtægter er et spørgsmål, der har eksisteret i lang tid, og som burde have været gennemført i 2005. Gennemførelsen heraf er imidlertid forsinket på grund af behovet for at afprøve denne metode for at vurdere metodens nøjagtighed og klarlægge, om den rent faktisk har skabt pålidelige resultater for den korrekte vurdering af den pågældende økonomiske aktivitet. Jeg er enig i, at gennemførelsen af denne metode ikke skal have tilbagevirkende gyldighed, da man således undgår konflikter mellem medlemsstaterne og eventuelle søgsmål.

Betænkning: Reimer Böge (A7-0020/2010)

  Alfredo Antoniozzi (PPE), skriftlig. – (IT) Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen som et godt instrument til at håndtere konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise er et meget fint initiativ, som også er en praktisk foranstaltning, hvad angår økonomisk støtte. Det er vigtigt at understrege, at anvendelsen af denne fond skal være rettet imod at hjælpe arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Jeg håber, at anmodningerne fra andre lande, f.eks. Italien, som er nødt til at bede om hjælp fra denne særlige fond for at støtte ansatte i de virksomheder, der er ramt af krisen, og som er tvunget til at skære ned, også efterkommes. I denne sammenhæng ønsker jeg ikke desto mindre at anmode Kommissionen om mere fleksibilitet i vurderingen af kriterier for berettigelse til støtte fra fonden, som også skal aktiveres i forbindelse med strukturelle problemer i lokalområder med små og mellemstore virksomheder.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden er udvidet til at omfatte ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, så den nu også omfatter – helt korrekt – støtte til arbejdstagere, der er afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

Jeg går ind for det nuværende forslag om at støtte Tyskland med et beløb på 6 199 341 EUR som reaktion på Tysklands anmodning den 13. august og dermed støtte de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Karmann-koncernen, som er et bilfirma.

I 2008 bekræftede de tre institutioner betydningen af at garantere, at der findes en hurtig procedure til godkendelse af beslutninger om anvendelse af fonden med det formål at hjælpe mennesker inden for en rimelig tidsperiode. Det tog syv måneder at vedtage denne beslutning. Jeg håber, at proceduren til aktivering af Solidaritetsfonden vil være hurtigere, således at det vil være muligt at hjælpe i problematiske situationer, som kræver hurtige reaktioner, f.eks. i forbindelse med den tragiske situation i Madeira for nylig.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den tyske Karmann-koncern, en gang en velstående og konkurrencedygtig virksomhed, har haft problemer med krisen i bilsektoren og været nødt til at indgive konkursbegæring, efter at Folkevogn for nylig købte en del af virksomheden. Mobiliseringen af 6 199 341 EUR fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er nødvendig for at støtte og hjælpe 1 793 arbejdstagere fra den pågældende koncern, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer.

Kriterierne for berettigelse til støtte fra fonden er ifølge Kommissionen opfyldt, og det betyder, at EU er fuldt ud berettiget til hurtigst muligt at støtte de arbejdstagere, der har problemer.

Jeg håber, at denne vanskelige periode for de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, vil gøre det muligt for dem at forbedre deres kvalifikationer, og at disse nye kvalifikationer vil give dem mulighed for hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet igen.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. På denne måde forsøger man at finde løsninger, således at de pågældende personer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for anvendelse af Globaliseringsfonden inden for det årlige loft på 500 mio. EUR. Det nuværende forslag omhandler mobiliseringen af et samlet beløb på 6 199 341 EUR fra Globaliseringsfonden til Tyskland med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Karmann-koncernen, som er et bilfirma.

I henhold til artikel 6 i EGF-forordningen skal vi sikre, at fonden støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers genindslusning på arbejdsmarkedet i nye virksomheder. Globaliseringsfonden er ikke en erstatning for foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at træffe i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, og finansierer heller ikke foranstaltninger, der er rettet imod omlægning af virksomheder eller sektorer.

Det skal endnu en gang understreges, at Kommissionen i forbindelse med anvendelse af Globaliseringsfonden ikke systematisk kan overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anmodningerne om støtte fra denne fond er behandlet med positivt udfald. I dette tilfælde drejer det sig om en anmodning fra Tyskland om støtte på grund af strukturarbejdsløshed i bilindustrien, i dette tilfælde Karmann-koncernen.

Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at fonden kun delvist kan afhjælpe nogle af konsekvenserne af den alvorlige økonomiske og finansielle krise i lyset af de pålagte budgetbegrænsninger (som begrænser fondens midler til 500 mio. EUR om året) og de restriktive kriterier for støtteberettigelse, hvorunder fonden fungerer. Det er allerede et stykke tid siden, at det antal arbejdstagere, som mistede arbejdet på grund af de såkaldte "omstruktureringer", betydeligt oversteg Kommissionens indledende beregninger i forhold til det antal arbejdstagere, der kunne få glæde af fonden.

Det, der er brug for, er en klar afvisning af de neoliberale politikker, som forårsager en økonomisk og social katastrofe i EU-medlemsstaterne lige for øjnene af os. De foranstaltninger, der træffes som reaktion på denne katastrofe, skal naturligvis også være mere end blot lappeløsninger. Vi er også nødt til at påpege det uretfærdige i en forordning, der i højere grad gavner lande med gode økonomiske forhold, især lande med højere lønninger og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Vi ønsker at fremhæve, at der er hårdt brug for en reel plan for at støtte jobskabelse og arbejdspladser med rettigheder i EU-medlemsstaterne.

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig meget, at Europa-Parlamentet i dag har besluttet at tildele 6,2 mio. EUR i støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i bilkoncernen Karmann. EU bidrager således med 65 % af det samlede beløb på 9 mio. EUR, der er til rådighed. Støtten skal anvendes til at tilbyde ca. 1 800 personer yderligere uddannelse og erhvervsuddannelse for at gøre det muligt for dem at vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. EU har dermed ydet et håndgribeligt bidrag til at støtte mennesker i krise. EU viser meget tydeligt med denne handling, at EU både er villig og i stand til at yde støtte til mennesker i krisesituationer. Det er vigtigt, at disse midler stilles til rådighed uden problemer og hurtigt for at gøre det muligt for de pågældende personer at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ud over denne individuelle støtte til de berørte arbejdstagere skal EU imidlertid også træffe yderligere foranstaltninger for at håndtere virkningerne af den finansielle og økonomiske krise. Globalisering i form af arbejdsdeling på internationalt plan (velfærdsdeling) er relevant og af stor betydning. Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne skal dog yde en større indsats for at fremme rimelige konkurrencevilkår i deres internationale økonomiske forhold for at undgå at stille enkelte lande eller sektorer i en ugunstig position.

  Alan Kelly (S&D), skriftlig. – (EN) Forslaget om anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til de tyske arbejdstagere – samt forslaget om den litauiske køleskabssektor – var blandt de første modtagere af fonden i 2010. Begge lande er eksempler på værdige modtagere. Jeg bifalder den nye kommissions indsats for at opretholde fonden, som frem for bare at uddele almisser hjælper og støtter de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. Min egen valgkreds har draget fordel af fonden, og jeg håber, at den fortsat vil drage fordel heraf. Den globale krise har reduceret behovet for luksusvarer betydeligt, og selv om det forklarer bilindustriens nuværende problemer, er det alligevel meget kedeligt. Situationen i Tyskland er særlig vanskelig på grund af situationens omfang. 2 476 arbejdstagere har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer i samme område og inden for samme industri. Jeg håber, at de 6 199 mio. EUR vil gøre det muligt at finde en måde, hvorpå arbejdstagerne, deres pårørende og området kan komme over krisen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.

Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter produktionen for at udnytte de lavere arbejdsomkostninger i forskellige lande, især Kina og Indien, ofte til ulempe for lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsomlægninger, og helt grundlæggende hjælpe dem med at få adgang til nye arbejdspladser i fremtiden. Globaliseringsfonden er allerede anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Tyskland.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. I dette tilfælde har Tyskland anmodet om støtte i forbindelse med strukturarbejdsløsheden i bilindustrien – især i Karmann-koncernen. I denne sammenhæng er det vigtigt at nævne, at midlerne fra fonden skal anvendes til genindslusning på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der er afskediget som følge af strukturelle ændringer, og ikke til finansiering af virksomheders eller sektorers eventuelle nødvendige omstruktureringsforanstaltninger. For at være solidariske med vores naboland og med arbejdstagerne skal den støtte, som desværre er nødvendig på grund af den kontinuerlige globalisering og den økonomiske og finansielle krise forårsaget af spekulanter på begge sider af Atlanten, efter min opfattelse stilles til rådighed hurtigst muligt.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for Europa-Parlamentets forslag om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at støtte de 2 476 personer, der er arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i Tysklands bilindustri. De tyske myndigheder vil udnytte arbejdsløshedsperioden til en bred opgradering af kvalifikationer, ikke blot med hensyn til erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, men også for at gøre det muligt for indvandrere og lavtuddannede arbejdstagere at opnå grundlæggende kvalifikationer, således at de kan blive genindsluset på arbejdsmarkedet.

På europæisk plan oplever vi inden for bilindustrien lignende situationer i Sverige, hvor 2 258 arbejdstagere er arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i Østrig, hvor 774 arbejdstagere har mistet arbejdet på som følge af strukturelle ændringer i virksomheder, der producerer motorkøretøjer, anhængere og sættevogne, og i Belgien, hvor over 2 500 arbejdstagere har mistet arbejdet i bilindustrien som følge af strukturelle ændringer. I Europa vil der blive nedlagt over 8 000 arbejdspladser på grund af omstruktureringer i bilindustrien.

Den økonomiske støtte, der tilbydes de arbejdstagere, som har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, skal stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt. Det er imidlertid en kortsigtet foranstaltning, som ikke vil løse problemet med de svindende arbejdspladser. EU har brug for en stærk industripolitik inden for bilindustrien for at opretholde de eksisterende arbejdspladser og eventuelt skabe nye arbejdspladser.

Betænkning: Reimer Böge (A7-0021/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Vi har i dag stemt om tre betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Jeg har støttet alle tre forslag om anvendelse, da jeg mener, at borgerne i øjeblikket har hårdt brug for den støtte, som fonden yder. I maj 2009 besluttede Kommissionen, at der kunne afviges fra forordningens bestemmelser under særlige omstændigheder, og gav på grund af den situation, som er opstået under den økonomiske og finansielle krise, mulighed for at yde målrettet støtte til arbejdsløse borgere.

Jeg beklager dybt, at nogle af medlemsstaterne med særlig høj arbejdsløshed ikke har haft mulighed for at ansøge om støtte i tide og drage fordel af de muligheder, som denne fond giver, og tilbyde støtte til deres arbejdsløse borgere. Efter min opfattelse bør Kommissionen også klarlægge, om den støtte, som fonden yder, anvendes effektivt, og om støtten virkelig hjælper de personer, som den er rettet imod.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg har stemt for betænkningen, da økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil hjælpe de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, med at vende tilbage til og blive integreret på arbejdsmarkedet. Under den finansielle og økonomiske krise steg arbejdsløsheden i Litauen betydeligt i løbet af 12 måneder, og det er derfor nødvendigt at tilpasse sig virkningerne af krisen og som minimum sikre midlertidig økonomisk støtte for at skabe arbejdspladser til de arbejdstagere i virksomheden Snaigė, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer. I dette tilfælde taler vi ikke om enkelte ansatte, der er opsagt af virksomheden som følge af strukturelle ændringer, men om et meget stort antal mennesker, ca. 651 ansatte i aldersgruppen 25-54 år. Det glæder mig, at den længe ventede afstemning om ydelse af midlertidig økonomisk støtte har fundet sted i dag, da afklaringen af dette følsomme spørgsmål om den litauiske virksomhed og de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, har været forsinket, og da nogle af den pågældende virksomheds ansatte allerede mistede deres arbejde i november 2008. Jeg håber, at den støtte, som er godkendt med dagens afstemning, vil blive ydet målrettet og effektivt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det er karakteristisk for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, at den har til formål at fremme iværksætterkulturen. Fremme af iværksætterkulturen skal forstås af de europæiske institutioner og nationale regeringer som et uhyre vigtigt element i imødegåelsen af de udfordringer, som den europæiske produktionssektor står over for.

Jeg erkender, at offentlige tiltag ikke blot skal iværksættes gennem denne form for promovering, men også – og af afgørende betydning – ved at fjerne kunstige og bureaukratiske hindringer for aktiviteter i iværksætterkulturen. Der skal dog fortsat ydes en stor indsats i denne sammenhæng.

Det er korrekt, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på afprøvning, omfordeling og omskoling af de personer, der har mistet deres arbejde som følge af globaliseringen, f.eks. de ansatte i den litauiske køleskabssektor, især i virksomheden Snaigė og to af virksomhedens leverandører. Men det er stadig lige så vigtigt at træffe foranstaltninger, som gennem sikring af retfærdige og fornuftige konkurrencevilkår har til formål at styrke virksomheder og deres arbejdstagere inden for en økonomi, der er åben og i stigende grad konkurrencedygtig.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.

Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. Et stigende antal virksomheder flytter produktionen for at udnytte de lavere arbejdsomkostninger i forskellige lande, især Kina og Indien, ofte til ulempe for lande, der overholder arbejdstagernes rettigheder.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er ofre for virksomhedsomlægninger, og helt grundlæggende hjælpe dem med at få adgang til nye arbejdspladser i fremtiden. Globaliseringsfonden har allerede været anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Tyskland.

  Vilja Savisaar (ALDE), skriftlig. – (ET) Dagens beslutning om, at EU støtter anvendelsen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med tre betænkninger, hvoraf de to omhandler henholdsvis Litauen og Tyskland, skal hilses velkommen på alle planer og viser helt konkret, at EU direkte kan afhjælpe situationen for arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, og at EU kan hjælpe med deres efteruddannelse. I Estland har over 30 000 personer i bygge- og anlægssektoren mistet arbejdet i løbet af de sidste 18 måneder, og jeg vil derfor gerne opfordre den estiske regering og ministeriet for sociale anliggender til uden tøven at anmode om hjælp fra EU-fonden, som er oprettet med henblik på situationer som denne. Selv om Tyskland og Litauen har modtaget hjælp i dag, er det værd at bemærke, at arbejdsløsheden ifølge Eurostat er højest i Spanien, Letland og Estland, og overveje, hvordan EU kan yde disse lande direkte støtte.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg bifalder initiativet til at støtte virksomhedsansatte, der har lidt tab på grund af globaliseringsprocessen. Jeg støtter initiativet fuldt ud, og det glæder mig, at borgerne i Litauen i dette tilfælde modtager hjælp. Generelt mener jeg, at fondens samlede beløb mindst skal fordobles gennem reducering af andre tildelinger. Efter min opfattelse bør en sådan fond også omfatte virksomhedsejere. De får efterfølgende ofte så store problemer, at de ikke har mulighed for at komme op igen og etablere en ny virksomhed. I mange tilfælde lider virksomhedsejere langt større tab end de ansatte. I forbindelse med virksomhedsførelse og de risici, som indgår heri, jobskabelse og betaling af skat stiller virksomhedsejerne ikke blot deres aktier, men også deres private ejendom som sikkerhed. Det vil derfor være værdifuldt, hvis vi – i hvert enkelt tilfælde – undersøger muligheden for også at yde støtte til virksomhedsejere, der har lidt tab på grund af globaliseringen og den globale økonomiske krise.

Betænkning: Reimer Böge (A7-0019/2010)

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg bifalder, at vi i dag har stemt om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen med det formål at øremærke 1 118 893 EUR i økonomisk støtte til arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren i Litauen. Bygge- og anlægssektoren i Litauen befinder sig i en krise, da der har været stor nedgang i efterspørgslen efter byggeri på grund af den finansielle og økonomiske krise, og i denne nedgangsperiode har det været meget vanskeligt for de litauiske borgere at optage lån til at bygge eller købe huse. Jeg har stemt for betænkningen, da EU's økonomiske støtte vil hjælpe de borgere, der er ofre for globaliseringen, med at finde arbejde og vende tilbage til arbejdsmarkedet og komme over krisen. I denne situation skal vi derfor vise solidaritet med de arbejdstagere, som har mistet arbejdet netop på grund af ændringer i den globale økonomi og nedlagte arbejdspladser i visse sektorer som følge af finanskrisen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Det faktum, at flere og flere europæiske lande har ansøgt om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, viser tydeligt, at virkningerne af dette fænomen mærkes af alle, hvilket i sig selv berettiger fondens betegnelse.

Selv om globaliseringen har vist sig at være gunstig på globalt plan, er det ikke desto mindre nødvendigt at henlede opmærksomheden på de situationer, hvor de mindre konkurrencedygtige sektorer påvirkes netop på grund af globaliseringen. Litauens bygge- og anlægssektor oplever netop denne situation.

Fonden giver mulighed for en hurtig, specifik og tidsbegrænset form for støtte, der kræver at alle politiske beslutningstagere, erhvervsledere og arbejdstagere udvikler nye måder, hvorpå man kan genoprette tabt konkurrenceevne og få adgang til nye markeder. Ellers vil støtten fra Globaliseringsfonden blot være palliativ og i sidste ende utilstrækkelig.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er oprettet for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. På denne måde forsøger man at finde løsninger, således at de pågældende personer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

EU skal udnytte alle eksisterende foranstaltninger for at afhjælpe konsekvenserne af den globale økonomiske og finansielle krise, og Globaliseringsfonden kan i denne sammenhæng spille en afgørende rolle i genindslusningen på arbejdsmarkedet af arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer.

Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for anvendelse af Globaliseringsfonden inden for det årlige loft på 500 mio. EUR. Det nuværende forslag omhandler anvendelsen af et samlet beløb på 1 118 893 EUR fra Globaliseringsfonden til Litauen med det formål at yde støtte til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren.

Det skal endnu en gang understreges, at Kommissionen i forbindelse med anvendelse af Globaliseringsfonden ikke systematisk kan overføre betalingsbevillinger fra Den Europæiske Socialfond, eftersom Globaliseringsfonden blev oprettet som et særskilt, målrettet instrument med egne mål og frister.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Anmodningerne om støtte fra denne fond er behandlet med positivt udfald. I denne sammenhæng drejer det sig om en anmodning fra Litauen om støtte på grund af alle de tabte arbejdspladser i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren.

Først og fremmest er det vigtigt at bemærke, at fonden kun delvist kan afhjælpe nogle af konsekvenserne af den alvorlige økonomiske og finansielle krise i lyset af de pålagte budgetbegrænsninger (som begrænser fondens midler til 500 mio. EUR om året) og de restriktive kriterier for støtteberettigelse, hvorunder fonden fungerer. Det er allerede et stykke tid siden, at det antal arbejdstagere, som blev arbejdsløse som følge af de såkaldte "omstruktureringer", betydeligt oversteg Kommissionens indledende beregninger i forhold til det antal arbejdstagere, der kunne få glæde af fonden.

Det, der er brug for, er en klar afvisning af de neoliberale politikker, som forårsager en økonomisk og social katastrofe i EU-medlemsstaterne lige for øjnene af os. De foranstaltninger, der træffes som reaktion på denne katastrofe, skal naturligvis også være mere end blot lappeløsninger. Vi er også nødt til at påpege det uretfærdige i en forordning, der i højere grad gavner lande med gode økonomiske forhold, især lande med højere lønninger og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Vi ønsker at fastslå, at der er hårdt brug for en reel plan for at støtte jobskabelse og arbejdspladser med rettigheder i EU-medlemsstaterne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU er et område, der er præget af solidaritet, og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er en del af denne solidaritet.

Støtten er af afgørende betydning for at hjælpe de arbejdsløse og ofrene for de omlægninger, som forekommer i en globaliseret verden. I dette særlige tilfælde er målet at hjælpe de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, i over 120 virksomheder i bygge- og anlægssektoren, som har været tvunget til at lukke på grund af den store krise, der har ramt denne sektor.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har til formål at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene. Globaliseringsfonden har allerede været anvendt tidligere i forbindelse med andre EU-lande, især Portugal og Spanien, så det er vigtigt nu at yde støtte til Litauen.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D), skriftlig. – (PT) I september 2009 indgav Litauen en ansøgning om støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på grund af alle de arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer i 128 virksomheder i bygge- og anlægssektoren. Jeg har stemt for Europa-Parlamentets afgørelse om at anvende Globaliseringsfonden til at støtte bygge- og anlægssektoren i Litauen.

En miljøeffektiv økonomi og opførelse af energieffektive bygninger kan efter min opfattelse bidrage til den økonomiske genopretning i EU. Det er beregnet, at disse sektorer kan skabe ca. 2 millioner arbejdspladser i Europa inden udgangen af 2020.

I 2006 var der ca. 2,9 millioner virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, som genererede 510 mia. EUR og beskæftigede 14,1 millioner mennesker i EU-27. Som følge af den økonomiske og finansielle krise faldt omfanget af aktiviteter i første og andet kvartal af 2009 i bygge- og anlægssektoren i Litauen med henholdsvis 42,81 % og 48,04 % sammenlignet med den første del af 2008. Dette har haft negative konsekvenser for Litauen i en periode, hvor landet har en af de største arbejdsløshedsprocenter i EU. Bygge- og anlægssektoren er særlig hårdt ramt og tegner sig for næsten 10 % nedlagte arbejdspladser i Litauen i 2008 alene.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg støtter initiativet fuldt ud og stemmer til fordel for at støtte de ansatte i bygge- og anlægssektoren, der er ramt af den globale krise og globaliseringsprocessen. Jeg er sikker på, at vi alle bærer en lille del af skylden for ikke at kunne bremse det luftkastel, som ejendomsmæglere og bygge- og anlægsorganisationer har opbygget. Det var tydeligt, at situationen ville udvikle sig til en krise. Politikerne har pligt til at tjene folket og forhindre problematiske situationer. Med tilslutningen til dette projekt foreslår og anmoder jeg derfor om, at den økonomiske støtte forøges, da 1 mio. EUR blot er en dråbe i havet for de mange hundrede virksomheder, der har lidt tab, og som beskæftiger mange tusinde arbejdstagere. Under samtaler med personer, der arbejder i netop disse virksomheder, har jeg erfaret, at borgerne ikke længere tror på hverken deres eget land eller EU. Men hvis vi øger denne form for støtte, kan vi forbedre EU's ry og styrke tilliden i medlemsstaterne.

Betænkninger: Reimer Böge (A7-0021/2010), (A7-0019/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud de to betænkninger fra Reimer Böge, som Parlamentet har vedtaget, om økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til arbejdstagere i Litauen, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, og jeg glæder mig over andre kolleger, som har støttet betænkningerne. Desværre kom jeg for sent til afstemningen, da elevatoren ikke virkede, da jeg var på vej til mødesalen.

Begge betænkninger – om situationen i bygge- og anlægssektoren og virksomheden Snaigė – omhandler de mest akutte arbejdsløshedskriser i Litauen. EU's økonomiske støtte vil afhjælpe de problemer, som de litauiske arbejdstagere står over for.

Bygge- og anlægssektoren er en af de hårdest ramte sektorer i Litauen. Over 100 virksomheder har været tvunget til at indgive konkursbegæring. De 1,1 mio. EUR i støtte vil kunne hjælpe næsten 1 000 arbejdstagere i denne meget følsomme og hårdt ramte sektor.

Der er tale om en lignende situation for virksomheden Snaigė. Den økonomiske støtte på 258 000 EUR fra Globaliseringsfonden vil kunne hjælpe 650 arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i en by, som har en af de største arbejdsløshedsprocenter – næsten 20 %.

Selv om dette kun er toppen af isbjerget i forhold til arbejdsløshedsproblemet i Litauen, vil den økonomiske støtte trods alt hjælpe dem, der trænger mest.

Betænkninger: Reimer Böge (A7-0020/2010), (A7-0021/2010), (A7-0019/2010)

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen blev oprettet i 2006 for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Anvendelsesområdet for Globaliseringsfonden er udvidet til at omfatte ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009 og omfatter nu også støtte til arbejdstagere, der er afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. På dette tidspunkt, hvor vi står midt i denne alvorlige økonomiske og finansielle krise, er den stigende arbejdsløshed en af de alvorligste konsekvenser. EU skal anvende alle de midler, som er til rådighed, for at afhjælpe konsekvenserne af krisen, især gennem støtte til de personer, der oplever arbejdsløshedens realiteter dagligt.

Jeg har af disse årsager stemt for forslaget om anvendelse af Globaliseringsfonden for at yde støtte til Litauen med det formål at støtte arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, i 128 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren.

  Andrew Henry William Brons (NI), skriftlig. – (EN) Selv om vi er imod EU-medlemskab og derfor også EU-støtte, er midlerne fra fonden allerede tildelt og er derfor ikke "nye" midler.

Vi ville foretrække, at hjælpen til de arbejdstagerne, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer, finansieres af de nationale regeringer. Men så længe EU er den kompetente myndighed, vil støtten til arbejdstagere, der har mistet arbejdet som følge af strukturelle ændringer, tilsyneladende komme fra denne fond.

Der vil være kritik fra Det Forenede Kongerige i forbindelse med udbetalingen af midler til tyske og litauiske arbejdstagere. Men hvis det havde været et forslag om ydelse af støtte til (f.eks.) vores stålarbejdere fra Corus, ville vi ikke kunne afvise en sådan støtte. Rent logisk kan vi derfor ikke afvise denne støtte.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Vi har stemt for hr. Böges betænkninger om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen af hensyn til de arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. Men det er ikke uden bekymring, at vi har stemt for betænkningerne. Hvis sandheden skal frem, er denne fond ikke løsningen på problemerne på grund af de vidtrækkende sociale konsekvenser af Deres uansvarlige og alt for frie markedspolitik.

Trods de mange afvisninger heraf virker det sommetider, som om de europæiske skatteyderes penge bruges til at finansiere politikker, der har til formål at flytte og omstrukturere store virksomheder, og hvorved EU i Bruxelles med alt for stor lethed kan erklære sig solidarisk med de arbejdsløse, som EU selv har skabt. En anden begrundelse for vores bekymring er de kriterier, som er påkrævet for at kvalificere sig til de pågældende midler, især med hensyn til antallet af arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse som følge af strukturelle ændringer. For det er hovedsageligt og endnu en gang – undtagen i meget særlige tilfælde – de meget store virksomheder, der drager fordel af midlerne. Tilsyneladende springes arbejdstagerne fra mellemstore, små og meget små virksomheder og de små virksomhedsejere, som må lukke deres virksomheder, endnu en gang over, hvad angår den økonomiske politik og socialpolitikken.

Betænkning: Anna Rosbach (A7-0009/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) «Vi har stemt for forslaget med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed i de atlantiske regioner, især øerne i EU. De er en uhyre vigtig del af EU's maritime område og står over for store problemer, f.eks. miljøproblemer, og har helt specifikke behov.

I forbindelse med Azorerne er det værd at bemærke, at det er den største eksklusive økonomiske zone i EU. Det er i forbindelse med denne forhandling nødvendigt at sikre, at der er etableret miljøovervågning af Atlanterhavets kyster og vande, da befolkningen på disse øer er afhængig af gode miljøforhold i de pågældende farvande. Det er derfor vigtigt at definere minimumskravene til miljøkvalitet klart og tydeligt og etablere overvågningsprogrammer, der kan sikre sunde miljøforhold.

Det er endvidere nødvendigt at tackle de problemstillinger, som ordføreren har nævnt, f.eks. navigationsulykker eller plasticposer, som kan have meget ødelæggende konsekvenser for den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed i de atlantiske regioner. Derfor er det nødvendigt at træffe specifikke foranstaltninger rettet mod den miljømæssige og samfundsøkonomiske situation i relation til økosystemerne i Atlanterhavets kyster og vande.

Og derfor er det vigtigt at undertegne sådanne aftaler for at opnå en bæredygtig udvikling for den befolkning, der er afhængig af Atlanterhavet.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder undertegnelsen af tillægsprotokollen med henblik på løsningen af den politiske strid, som har forhindret Spanien og Marokko i at ratificere overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening (Lissabonoverenskomsten). Beskyttelsen af kyster og vande er af strategisk betydning for kystsamfundenes samfundsøkonomiske velfærd, lokale udvikling, beskæftigelse og opretholdelse og etablering af økonomiske aktiviteter. Vi skal sikre, at alle miljøforholdene i EU's farvande er fornuftige for at garantere en bæredygtig udvikling. Nærværende protokol er direkte forbundet med spørgsmål som f.eks. miljøbeskyttelse, klimaændringer, sikkerhed, folkesundhed, regionaludvikling, forbindelser med tredjelande og udviklingssamarbejde. Denne protokol, som vil gøre det muligt at bekæmpe en række forskellige former for forurening i Atlanterhavet, er af afgørende betydning for at sikre, at kontamination af eller anden fare for forurening i farvande og kyster bekæmpes via en mekanisme, der har til formål at sikre parternes samarbejde i tilfælde af ulykker, som forårsager forurening, og som forpligter parterne til at fastlægge egne beredskabsstrukturer og -planer.

  Diane Dodds (NI), skriftlig. – (EN) Jeg har stemt imod betænkningen og var i denne sammenhæng opmærksom på en god nyhedshistorie om vores havmiljø. Ordføreren nævner "plasticsuppen", den drivende masse af plastic og gummi i Stillehavet og det, der beskrives som et stigende problem i Atlanterhavet, nemlig spørgsmålet om tabte fiskenet. Det er i denne sammenhæng værd at nævne indsatsen fra KIMO International og projektet "Fishing for Litter". Projektet, der oprindeligt blev iværksat i marts 2000 af den nederlandske regering, havde til formål at fjerne affald fra Nordsøen ved anvendelse af fiskenet. KIMO International har siden da med økonomisk støtte fra EU udvidet projektet til at omfatte havne i Det Forenede Kongerige, Sverige og Danmark.

Fiskere i EU har siden 2001 fjernet mange hundrede tons affald fra vores farvande og bragt det tilbage på land, hvor det er opsamlet og bortskaffet på en ansvarlig måde. Alle de fiskere fra EU, der har været involveret i projektet, fortjener stor tak for deres indsats, som har medvirket til permanent at fjerne affald fra havet til gavn for fiskeindustrien, naturen og miljøet.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) EU har undertegnet en række aftaler med de enkelte medlemsstater og tilstødende tredjelande i forhold til farvande, herunder Helsinkikonventionen, Bonnoverenskomsten, Barcelonakonventionen og den såkaldte Lissabonoverenskomst. Formålet med disse overenskomster er at sikre individuelle og kollektive foranstaltninger i tilfælde af forurening, som allerede forefindes i farvande og kystområder. Selv om Lissabonoverenskomsten blev undertegnet i 1990, trådte den aldrig i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko. Alle deltagere undertegnede en tillægsprotokol i 2008, hvormed der blev fundet en løsning på striden, og derfor skulle der ikke være noget til hinder for vedtagelsen af Lissabonoverenskomsten. Ordføreren nævner i betænkningen to vedvarende og stigende problemer forbundet med forurening af farvande og kystområder, hvor det første problem er den enorme drivende masse af plastic og gummi i Stillehavet, der dækker et område, som er 34 gange større end en mellemstor medlemsstat som f.eks. Nederlandene. Det andet vedvarende problem, som Anna Rosbach nævner, og som hun ønsker at finde en løsning på, er mængden af gamle, kasserede og tabte fiskenet. Betænkningen er et eksempel på et konstruktivt stykke arbejde, som har til formål at løse de største problemer i et hav- og kystområde, der er præget af forurening, og jeg støtter derfor betænkningen.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) 20 år efter, at overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening blev undertegnet af Portugal, Spanien, Frankrig, Marokko og EU, er den omsider klar til at træde i kraft efter alle overenskomstparternes ratifikation heraf. Rådet foreslår nu på vegne af EU at indgå en tillægsprotokol, som endelig vil muliggøre overenskomstens ikrafttræden.

Overenskomsten er uhyre vigtig for Portugal på grund af den lange kyststrækning og betydningen af havet for landets nationaløkonomi – og vi skal heller ikke glemme katastroferne med Erika og Prestige. Jeg ønsker derfor at takke Rådet og medlemsstaterne for indgåelsen af tillægsprotokollen, og jeg håber på en hurtig og effektiv ikrafttræden af overenskomsten, da det vil give større beskyttelse af vores kyststrækninger mod miljøkatastrofer som de katastrofer, der desværre har ødelagt vores kyster for ikke så længe siden.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder i høj grad vedtagelsen af betænkningen, da den vil resultere i et netværk af regionale overenskomster om havforurening, der er undertegnet af EU og visse medlemsstater og tilstødende tredjelande.

Her drejer det sig om Lissabonoverenskomsten, der blev undertegnet i oktober 1990, men som aldrig trådte i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko – to af overenskomstparterne – om sydgrænsen (Vestsahara) på grund af overenskomstens artikel 3, litra c.

Tillægsprotokollen, hvormed der blev fundet en løsning på striden og en acceptabel formulering af artikel 3, litra c, blev først undertegnet i maj 2008 af Portugal, Spanien, Frankrig og Marokko.

Med indgåelsen af denne tillægsprotokol kan Lissabonoverenskomsten træde i kraft 20 år efter undertegnelsen. Protokollen dækker ud over sikkerhedsaspekterne miljøbeskyttelse. Vi er alle klar over de miljøkatastrofer, der har truet vores landes kyster i de seneste år. Det er håbet, at disse regler vil medvirke til at undgå ulykker som med Erika og Prestige, da havet ikke har fysiske eller politiske grænser og således kræver samarbejde og fælles tiltag.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) EU har undertegnet forskellige regionale overenskomster om havforurening, som giver mulighed for fælles hjælp og samarbejde blandt medlemsstaterne. Netværket af overenskomster indgår i overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening (Lissabonoverenskomsten), som Portugal har ydet en indsat for at fremme, men som ikke er trådt i kraft på grund af en territorial strid mellem Spanien og Marokko. Jeg tror på, at Lissabonoverenskomsten i lyset af EU's miljøbestemmelser endelig kan føres ud i livet, når tillægsprotokollen er undertegnet.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Tillægsprotokollen til overenskomsten om samarbejde om beskyttelse af det nordøstlige Atlanterhavs kyster og vande mod forurening indgår i et netværk af regionale overenskomster om beskyttelse af havmiljøet, som EU har undertegnet med de enkelte medlemsstater og tilstødende tredjelande. Beskyttelsen af vores farvande, der er en kilde til fødevarer for millioner af EU-borgere, er også en vigtig opgave for EU, og jeg støtter derfor betænkningen fuldt ud. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ud over Lissabonoverenskomsten, som vi drøfter her, også er Helsinkikonventionen, Bonnoverenskomsten og Barcelonakonventionen.

Alle disse overenskomster dækker forskellige dele af de farvande, der omgiver EU's medlemsstater, og har til formål at foranledige individuel eller kollektiv indgriben af overenskomstparterne i tilfælde af forurening eller fare for forurening af farvandene eller kysterne som følge af en ulykke. Lissabonoverenskomsten blev undertegnet i oktober 1990, men trådte aldrig i kraft på grund af en territorial strid mellem to overenskomstparter, Spanien og Marokko, om "sydgrænsen" (Vestsahara). Tillægsprotokollen, hvormed der blev fundet en løsning på striden og en acceptabel formulering, blev først undertegnet i maj 2008 af Portugal, Spanien, Frankrig og Marokko og endelig den 25. marts 2009 af EU.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Næsten 50 % af befolkningen i EU lever i kystområder, og alene denne omstændighed kræver, at der fokuseres langt mere på integreret bevaring og forvaltning af disse regioner. Det er derfor af afgørende betydning, at der etableres integreret kystzoneforvaltning inden for EU som henstillet af Kommissionen i en offentliggjort meddelelse om dette emne.

Det er endvidere vigtigt at slå fast, at 80 % af affaldet og forureningen i farvandene kommer fra land, og det er derfor nødvendigt med en fælles strategi, som også involverer bekæmpelse af problemet på land.

Ud over miljøproblematikken er havforurening og ødelæggelse af kysterne i Europa også et økonomisk problem. Det skyldes, at turismen i visse lande, f.eks. Portugal, er rettet imod havaktiviteter som ture til iagttagelse af hvaler, dykning og andre aktiviteter og derfor udgør en betydelig indtægtskilde for nogle regioner, herunder Azorerne, Madeira og Algarve.

Ligesom overfiskeri har forureningen af vores farvande også bidraget betydeligt til de nuværende faldende bestande af visse fiskearter, som er vigtige for fiskeriet. Derfor skal havstrategidirektivet – et vigtigt miljøkapitel i strategien for integreret havpolitik – gennemføres fuldt ud.

Farvande og kystområder skal være en strategisk prioritet for Europa, og derfor støtter jeg Parlamentets betænkning fuldt ud.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning for at bidrage til, at tillægsprotokollen til Lissabon-overenskomsten kan træde i kraft. Med denne aftale skabes der en mekanisme til sikring af, at overenskomstparterne samarbejder i tilfælde af ulykker, der medfører forurening, samtidig med at parterne forpligtes til at udtænke og gennemføre deres egne foranstaltninger og planer for håndtering af nødsituationer.

Denne aftale udgør en del af et netværk af regionale havaftaler, som EU har indgået med en række enkelte medlemsstater og nabotredjelande. Netværket omfatter Helsinki-konventionen, Bonn-overenskomsten, Barcelona-konventionen og i dette tilfælde også Lissabon-overenskomsten. Hver af disse aftaler omfatter forskellige dele af havet rundt om EU-landene og sigter imod individuel eller kollektiv indgriben fra overenskomstparternes side i tilfælde af forurening eller trussel om forurening af havene eller kysterne for at beskytte miljøet og borgernes sundhed.

Betænkning: Anna Hedh (A7-0024/2010)

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Forbrugerbeskyttelsespolitikken sigter mod at fremme forbrugernes sundhed og sikkerhed samt økonomiske og juridiske interesser såvel som deres ret til oplysning. Forbrugerbeskyttelse er en overordnet og grundlæggende politik i EU, der fokuserer på at sikre sunde markeder, hvor forbrugerne kan handle trygt og sikkert, og som fremmer innovation og handel over grænserne.

Jeg stemte for denne betænkning, da jeg finder det altafgørende, at forbrugerbeskyttelsespolitikken i EU styrkes og gøres mere effektiv og væsentlig for borgerne. Trygge og velinformerede forbrugere, som er i stand til at træffe valg, er afgørende for, at det indre marked fungerer effektivt. Dette skal sigte mod at give forbrugerne betydelige muligheder for at vælge mellem produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, samtidig med at der er en høj grad af beskyttelse. Det vil således spille en afgørende rolle med hensyn til at gøre EU konkurrencedygtigt, dynamisk og innovativt globalt set.

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) EU's indre marked er blevet udvidet betydeligt i de seneste år og omfatter nu næsten 500 mio. forbrugere i 27 medlemsstater. Det er opnåeligt at standardisere principper og regler for forbrugerbeskyttelse på EU-niveau og at forbedre mekanismerne til understøttelse af deres gennemførelse, uden at man dog må forestille sig, at produkter og tjenesteydelser i alle 27 medlemsstater vil komme op på det samme kvalitetsniveau på kort eller mellemlang sigt.

Den aktuelle, vanskelige økonomiske situation, som hele Europa befinder sig i, understreges af faldende indkomster og stigende arbejdsløshed, hvilket afspejles i hele EU i det reelle behov for bedre at klare de daglige indkøb. De europæiske forbrugeres holdning, som påvirkes direkte af den økonomiske afmatning, er særlig tydelig i forhold til de varer og tjenesteydelser, de køber, og som de ønsker i en god kvalitet, så de kan forbruge så meget heraf som muligt. Derfor bliver forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger stadig vigtigere. En konsolidering af strukturerne til overvågning af markedet i alle medlemsstaterne for at sikre, at de produkter, der markedsføres, lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, er en løsning, der vil vise, hvordan tingene forholder sig i øjeblikket.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) EU's forbrugere spiller en afgørende rolle for at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, og deres interesser er en hovedprioritet, når det drejer sig om at udforme nøglepolitikker inden for bl.a. sundhed, handel og industri, miljø, energi og transport. Hvad angår energi, kan det indre marked ikke fungere ordentligt og konkurrencedygtigt på grund af de såkaldte 'energi-øer' som f.eks. Baltikum, som er isoleret fra resten af Europa i relation til energi og er afhængig af én enkelt ekstern leverandør. Tilvejebringelse af et el-net og en gasrørledning, der dækker hele Europa, skal opprioriteres, fordi Europa er stærkt afhængig af energiimport. El-markedet skal også indføre en række foranstaltninger til at gøre markedet fuldstændig åbent til gavn for de europæiske forbrugere. Der skal skabes gunstige forhold, for at der kan være ægte og fair konkurrence og et reelt indre marked. Medlemsstaterne skal træffe alle fornødne foranstaltninger, så de kan gennemføre klare målsætninger, herunder især beskyttelse af sårbare forbrugere, beskyttelse af grundlæggende forbrugerrettigheder samt økonomisk og social samhørighed.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Fremme af forbrugernes rettigheder og velfærd er et grundlæggende forhold i EU. Jeg støtter alle bestræbelser i den retning, som genopretter offentlighedens tillid til markederne. Forbrugerbeskyttelse bliver endda endnu vigtigere set i lyset af den økonomiske krise, som har øget presset på de dårligst beskyttede forbrugere – dem med lave indkomster. Det er nødvendigt med en koordineret indsats, der skal sikre, at forbrugerne trygt kan udøve deres rettigheder. På den baggrund understreger jeg behovet for først og fremmest at fremme politikker til oplysning af forbrugerne (for EU's og medlemsstaternes vedkommende) via kampagner og informationskontorer, ved at skaffe flere midler til de Europæiske Forbrugercentre og dernæst at anvende de allerede eksisterende regler effektivt, idet man styrker overvågningen af markedet og reguleringsmekanismerne og lægger pres på medlemsstaterne med henblik på korrekt inddrivelse af fællesskabsmidler.

Jeg gentager, at kun på denne måde vil forbrugerne være i stand til at træffe velovervejede valg uden at ligge under for alle mulige former for pres fra producenterne. Det forstærker deres tillid til markedet, skaber øget konkurrence, forbedrer kvaliteten af produkter og tjenesteydelser og øger forbruget (en faktor, der er væsentlig for den økonomiske fremgang).

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) Forbrugerbeskyttelse hænger tæt sammen med markedets evne til at tilbyde et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Det er klart, at større forbrugertillid, -bevidsthed og -ansvar kræver varer og tjenesteydelser af stadig højere kvalitet, som så igen skaber en øget konkurrence mellem leverandørerne, der vil blive tilskyndet til at forbedre deres produkter, samtidig med at de holder priserne på et konkurrencedygtigt niveau.

Jeg er enig i den betydning, Kommissionen og medlemsstaterne lægger i at iværksætte en kommunikationsstrategi for forbrugerrettigheder via internetportaler, oplysningskampagner og informationskontorer, idet man også vil fremme brugen af hjemmesiden ‘eYouGuide’ og samtidig sikre pålideligheden, troværdigheden og uvildigheden hos de organer, der skal varetage forvaltningen og organiseringen.

Med resultattavlens fem forbrugermarkedsindikatorer, som er defineret i beslutningen – men som ikke er udtømmende – vil folk afgjort kunne få nyttige oplysninger til, hvordan de lovgivningsmæssige referencerammer om nødvendigt kan forbedres, forudsat at de oplysninger, medlemsstaterne bidrager med, er udførlige og kan indsamles på et letsammenligneligt grundlag. Jeg stemte for betænkningen, selv om jeg er usikker med hensyn til udnævnelsen af forbrugerombudsmanden og de kollektive klagemuligheder.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at efter Lissabontraktatens ikrafttræden og under den aktuelle økonomiske krise skal forbrugerne garanteres en stærk beskyttelse og varetagelse af deres interesser. Forbrugerne skal have særlige instrumenter til sikring af, at deres interesser indarbejdes effektivt i alle EU's politikker.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) Ordføreren tager udgangspunkt i resultaterne fra resultattavlerne for forbrugermarkederne, hvilket er en logisk og pragmatisk tilgang. Forbrugernes tilfredshed såvel som deres problemer kan udledes af de statistiske rapporter, hvori der fokuseres på emnet. En yderligere udvikling af den fortrolige database over forbrugerproblemer er afgørende for at kunne identificere markederne. Imidlertid er det nødvendigt at forbedre dataindsamlingen på en sådan måde, at man i den kan tage højde for forskellene mellem systemerne i medlemsstaterne, som på grund af mangfoldigheden undertiden er ekstreme. Efter min opfattelse er det mest problematiske spørgsmål, hvorvidt lovgivning og kontraktlige forpligtelser kan håndhæves. Når det drejer sig om handel navnlig på tværnationale markeder, er håndhævelse af lovgivningen ikkeeksisterende. Det vil være virkningsløst at indføre regler for forbrugerbeskyttelse i EU, hvis reglerne ikke gennemføres ordentligt i de nationale lovgivninger og ikke anvendes og håndhæves på medlemsstatsniveau. Ordføreren har på acceptabel vis taget spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse op på grundlag af resultattavlerne. Jeg ville dog bifalde mere konkrete forslag til forbedring af den nuværende situation. Trods dette forbehold bidrager betænkningen til forbrugerbeskyttelsen i EU, og jeg vil derfor stemme for dens vedtagelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) EU's forbrugerpolitik er et grundlæggende element i konsolideringen af det indre marked. Af den grund skal denne politik medvirke til, at de europæiske forbrugere og offentligheden får adgang til produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser, samtidig med at de nyder godt af et højt niveau for beskyttelse af deres rettigheder.

Øget oplysning og større bevidsthed om både deres rettigheder og forpligtelser, såvel som en ansvarlig holdning hos virksomhederne, vil bidrage til en mere dynamisk handel over grænserne og dermed til en tæt integration af det indre marked, hvilket har betydning for konkurrenceevnen i Europa.

Man skal også ramme den rigtige balance mellem forbrugernes rettigheder og forpligtelser og virkningen af relevant lovgivning i forhold til virksomheders og tjenesteyderes rettigheder og forpligtelser.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) I Lissabontraktaten betragtes forbrugerbeskyttelse som en overordnet og grundlæggende politik i EU, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav.

I den sammenhæng er det væsentligt at styrke forbrugerbeskyttelsespolitikken i EU og gøre den mere effektiv og meningsfuld i forhold til offentligheden. Det er afgørende, at der reageres på den europæiske offentligheds behov og problemer.

I den henseende er det berettiget at indføre instrumenter til overvågning af markedet, som f.eks. en resultattavle for forbrugermarkederne. En god forbrugerbeskyttelsespolitik skal bidrage til at sikre sunde markeder samt sikkerhed og tillid, hvilket vil fremme handel over grænserne og innovation.

Jeg er fortaler for en gennemsigtig politik, hvor det er obligatorisk at anføre det oprindelige varemærke. Forbrugerbeskyttelse er vigtig, når man står over for importerede produkter, der ikke er sikre, og det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder, der overvåger markederne, og toldmyndigheder.

Produktsikkerhed for varer på det indre marked forudsætter en fælles indsats sammen med myndighederne i tredjelande, og det begrunder derfor Kommissionens initiativ til at intensivere det internationale samarbejde og underskrive formelle aftaler med relevante myndigheder i tredjelande, navnlig Kina, USA og Japan.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Hedh-betænkningen. Skotland mangler i øjeblikket en stemme i EU, når det drejer sig om forbrugerspørgsmål. Vi har ikke nogen uafhængig repræsentant i Rådet, og det er London, der overvejende tager sig af forbrugerlovgivning. Da vi har separate retsinstitutioner, er det afgørende, at disse magtbeføjelser gives tilbage til det skotske parlament, så Skotland kan spille sin egen rolle i den fortsatte EU-forhandling om disse spørgsmål.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Forbrugerbeskyttelse er og har altid været ét af EU's prioriteringsområder, og det blev styrket med vedtagelsen af Lissabontraktaten. Forbrugere, der er velinformerede om deres rettigheder og forpligtelser, bidrager til et mere gennemsigtigt og konkurrencepræget marked.

Med den aktuelle økonomiske krise er det meget vigtigt at beskytte de mest sårbare forbrugere og dem med lave indkomster. Den øgede kompleksitet i detailmarkederne, især inden for tjenesteydelsesområdet, gør det sværere for forbrugerne at træffe de bedste valg.

For at kunne vurdere markederne effektivt og vedtage politikker, der giver de bedst mulige resultater for forbrugerne, kræves der redskaber til markedsovervågning. Derfor er resultattavlen for forbrugermarkederne meget vigtig.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) For at sikre en effektiv forbrugerbeskyttelse er det vigtigt at give forbrugerne bedre oplysninger og uddanne dem bedre. Målet er at få ‘handlekraftige forbrugere’ i det indre marked. I betænkningen tages der imidlertid ikke i tilstrækkelig grad fat på problemerne i forbindelse med et fuldstændig ureguleret marked. EU's standarder overholdes ikke altid, hvad enten det drejer sig om kvalitets- og sikkerhedsstandarder eller endog miljø- og sundhedsforordninger. Jeg undlod derfor at stemme.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) For Kommissionen er forbrugerbeskyttelse et ekstremt vigtigt spørgsmål at tackle. Blot at gennemføre effektive foranstaltninger på området vil naturligvis ikke være nok, hvis forbrugerne ikke involveres. Forbrugerne skal være bevidste om deres rettigheder. At gøre maksimal brug af mulighederne i det indre marked i EU er en kolossal udfordring for Kommissionen. For at klare denne udfordring skal en effektiv forbrugerbeskyttelse være ét af EU's prioriteringsområder. Jeg mener, at set fra forbrugerens side kan det kun være til stor nytte at bruge resultattavlerne for forbrugermarkederne, der er et redskab til markedsovervågning. Resultattavlerne viser klart, hvilke markeder der ikke i tilstrækkelig grad opfylder forbrugernes behov. Ved at analysere dem kan vi bl.a. konstatere, at forbrugerne oplever særlige problemer på tjenesteydelsesmarkedet, og at internethandel mellem visse medlemsstater i stor udstrækning begrænses på grund af tværnationale hindringer. Jeg er glad for, at der planlægges yderligere resultattavler. Desuden håber jeg, at de vil forsyne os med endnu mere detaljerede oplysninger end før. Takket være sådanne redskaber er det betydeligt lettere at forstå forbrugernes problemer og imødekomme deres behov. Der er ingen tvivl om, at en indførelse af EU-forordninger om forbrugerbeskyttelse i de enkelte EU-lande vil gavne vores borgere.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte for fru Hedhs betænkning om forbrugerbeskyttelse. I denne initiativbetænkning anerkender man med rette forbrugerorganisationernes afgørende vigtige rolle. Disse organisationer er ideelle, når det drejer sig om at gøre myndighederne opmærksomme på de problemer, forbrugerne oplever i dagligdagen. Jeg støtter naturligvis også kravet om, at medlemsstaterne i passende omfang hører forbrugerorganisationerne i alle faser af beslutningsprocessen og ved omsætningen og gennemførelsen af forbrugerlovgivning. Det er ligeledes meget vigtigt også at udvide resultattavlen for forbrugermarkederne med langsigtede indikatorer vedrørende f.eks. markedsandele, kvalitet, reklame, tilbuds gennemskuelighed og sammenlignelighed, indikatorer vedrørende retshåndhævelse og forbrugerindflydelse såvel som sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt indikatorer til måling af henholdsvis erstatnings- og skadesomfang for forbrugere.

Som jeg ser det, er de eneste to ulemper ved betænkningen, at man ikke har inddraget ændringsforslaget fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om at tage ved lære af energisektorens markedssvigt og vores ændringsforslag om ændring af legetøjsdirektivet. At dette ændringsforslag ikke trængte igennem er beklageligt. Ikke desto mindre vil jeg gerne lykønske ordføreren og hendes kolleger i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse med denne velfunderede betænkning.

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder dette bidrag fra Parlamentet til forbruger-resultattavlen, som er en vigtig indikator for, hvor effektive og kompetente medlemsstaterne er med hensyn til at gennemføre EU-lovgivning. Jeg bifalder ordførerens opfordringer til større gennemsigtighed og synlighed i overvågningsforanstaltningerne og støtter hendes opfordring om at indføre bedre kollektive klagemuligheder i EU.

  Alf Svensson (PPE) , skriftlig. – (SV) Det frie marked i EU gør Unionen til en stærk aktør, men betyder også, at forbrugerne skal have ordentlige og klare oplysninger om det udvalg, der fås på markedet. Forbrugernes position skal styrkes. Derfor stemte jeg for betænkningen om forbrugerbeskyttelse i dag. Betænkningen indeholder dog en vis ordlyd, der er problematisk. Der er risiko for, at hvis forbrugerorganisationerne skal høres i alle faser af beslutningsprocessen, vil denne proces blive noget langtrukken. Civilsamfundet spiller en vigtig rolle for at opnå en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, men denne rolle kan antage forskellige former i forskellige lande, uden at det ødelægger resultatet. Subsidiaritetsprincippet skal gælde i spørgsmålet om etablering af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og forbrugerombudsmandsinstitutioner såvel som i ordlyden angående læseplaner i skolerne. EU skal fastlægge minimumsniveauer og -målsætninger for en fælles forbrugerpolitik, men bør ikke ned i mindste detalje beslutte, hvordan medlemsstaterne skal nå disse målsætninger. I betænkningen opfordres alle medlemsstater til at indsamle og registrere oplysninger om uheld og skader i en fælles database. En sådan database må ikke skabe et behov for administrativt arbejde i overdrevet omfang. Forvaltningen af den skal være rimelig og af forholdsmæssig karakter til fordel for den enkelte bruger. Forbrugerrettigheder og forbrugerbeskyttelse i det indre marked er imidlertid så vigtigt et spørgsmål, at jeg stemte for betænkningen trods de problemstillinger, jeg lige har skitseret.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg er glad for, at vi seriøst prøver at tage os af beskyttelse af forbrugerrettighederne. Det har vi dog gjort i adskillige år, men vi er stadig ikke i stand til at oprette en ideel mekanisme og stramme de obligatoriske vilkår ved at udføre disse opgaver på nationalt plan. Somme tider ligner det næsten et spil eller hykleri. Medmindre vi indfører en streng regulering af monopolaktiviteter inden for et hvilket som helst område, så monopolernes profitter klart begrænses, og så driftsomkostninger, gager og bonusser kontrolleres strengt – dvs. råvareforsyninger, fremstilling, produktforsyninger – er det svært at forestille sig, at forbrugerne får billige varer eller tjenesteydelser af høj kvalitet. Da jeg har en betydelig erfaring på området, er jeg parat til at samarbejde om spørgsmålet.

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder vedtagelsen af denne betænkning. Jeg finder det vigtigt at beskytte forbrugerne og sætte større fokus på en styrkelse af markedsovervågningen, således at produkter bestemt for borgerne lever op til de højest mulige standarder. Jeg bifalder initiativet til at optrappe det internationale samarbejde om produktsikkerhed og at tilstræbe, at der indgås formelle aftaler med retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Jeg støtter opfordringerne til at etablere en særlig forbrugerombudsmandsinstitution til udenretslig bilæggelse af tvister og mener, at mere effektive mekanismer for tværnationalt samarbejde vil bidrage til at forbedre forbrugerbeskyttelsen i hele EU.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) I artikel 12 i Romtraktaten bekræftes det igen, at forbrugerbeskyttelseskrav skal tages i betragtning, når andre politikker og aktiviteter i Unionen defineres og gennemføres. Kommissionen skal sikre, at forbrugernes interesser reelt indarbejdes i alle politikker, og skal i sine konsekvensundersøgelser studere de potentielle virkninger af ny lovgivning og politikker, der direkte eller indirekte berører forbrugerne. Forbrugerklager er en vigtig indikator for markedssvigt, men deres fravær betyder ikke altid, at markederne fungerer godt, idet forbrugere i nogle tilfælde er mindre tilbøjelige til at klage, f.eks. på grund af forskellige traditioner blandt forbrugerne eller på grund af deres opfattelse af sandsynligheden for, at der vil blive taget hensyn til deres klage. Forbrugerorganisationerne spiller en væsentlig rolle med hensyn til at gøre myndighederne opmærksomme på forbrugernes problemer. Redskaberne bør optimeres, så de kan fungere mere effektivt på alle niveauer. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerorganisationerne høres på korrekt vis i alle faser af beslutningsprocessen og ved omsætningen og gennemførelsen af forbrugerlovgivning.

Betænkning: Cristian Silviu Buşoi (A7-0027/2010)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg stemte for denne betænkning om SOLVIT. Forbrugerne i EU bør være helt bevidste om deres rettigheder, og dette problemløsningsnetværk bør være lettilgængeligt for alle.

I EU som helhed er der en stigning i antallet af mennesker, der kontakter SOLVIT for at få råd og bistand. Deraf kan det udledes, at SOLVIT's betydning som problemløsende værktøj for EU's borgere og virksomheder vokser.

Jeg bakker fuldt ud op om betænkningens krav om bedre og bredere oplysning om SOLVIT's tjenesteydelser, og jeg er enig i, at borgernes og virksomhedernes rettigheder i det indre marked skal tydeliggøres, så alle kan drage fordel af disse rettigheder i deres dagligdag.

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (EN) For at forbrugerne kan nyde fordelene ved det indre marked, har de brug for et effektivt klageredskab, når reglerne for det indre marked ikke anvendes korrekt. SOLVIT-netværket blev oprettet for at garantere hurtig klageadgang, uden at man behøver at gå rettens vej. Jeg tror, at dette netværk vil kunne være til stor nytte, men i øjeblikket fungerer det ikke effektivt, og dets potentiale udnyttes ikke fuldt ud. Mange af vores borgere og mindre virksomheder er ikke klar over netværkets eksistens. Jeg mener derfor, at medlemsstaterne bør bruge flere kræfter og ressourcer på at fremme SOLVIT og gøre borgerne og virksomhederne mere bevidste om det. I øvrigt får nogle SOLVIT-centre flere sager, end de kan overkomme, fordi centrene er underbemandede. Jeg mener, at medlemsstaterne skal styrke de nationale SOLVIT-centres rolle ved at sikre, at nationale, regionale og lokale myndigheder samarbejder, og aktivt at udveksle synspunkter og bedste erfaringer med andre medlemsstater for til fulde at udnytte mulighederne i SOLVIT-netværket.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT har eksisteret siden 2002 og er et online problemløsningsnetværk med deltagelse af EU's medlemsstater. Dets formål er at levere pragmatiske løsninger på de problemer, der opstår som følge af myndigheders ukorrekte anvendelse af EU-lovgivning.

Selv om det indre marked for tiden fungerer forholdsvis godt, hænder det dog, at der opstår fejl eller fortolkningsspørgsmål i relation til offentlighedens og virksomheders rettigheder, når disse forsøger at få mest muligt ud af de fordele, det indre marked giver.

Jeg stemte for denne betænkning, eftersom SOLVIT-netværket har vist sig at være af enorm betydning for løsningen af alle mulige problemer, lige fra den person, der søger efter en anden medlemsstat at studere, arbejde eller forenes med en partner i osv., til virksomheder, der er stødt ind i problemer med offentlige myndigheder, problemer med momsrefusion eller andet. SOLVIT-netværkets formål er at levere tjenesteydelser af høj kvalitet på grundlag af væsentlige kvalitets- og resultatkriterier.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder Buşoi's betænkning om SOLVIT. Dette uformelle netværk til løsning af problemer i forbindelse med det indre marked har været afgørende med hensyn til at give både offentligheden og virksomheder gratis bistand til løsning af specifikke problemer med myndigheder. Dets betydning afspejles i det stigende antal sager, der er indløbet i det sidste år. Når man betænker de tværgående problemer på nationalt plan, er det imidlertid absolut nødvendigt at overveje en række tiltag til forbedring af centrenes effektivitet. Jeg mener derfor, at medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at oplyse offentligheden og virksomhederne om de rettigheder, de har i det indre marked, ved at gøre brug af de øgede finansielle og menneskelige ressourcer samt uddannelsen af ansatte i SOLVIT-netværket i bestemmelserne om det indre marked. Det er også vigtigt, at de ansatte i SOLVIT har et godt kendskab til engelsk såvel som til deres modersmål. Jeg opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme adgangen til SOLVIT-netværket for offentligheden og virksomhederne, således at bestemmelserne om det indre marked kan gennemføres effektivt.

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det indre marked hverken er eller bør være en blot og bar bureaukratisk indretning. For reelt at kunne udnytte dets indlysende fordele skal virksomhederne og befolkningen i EU være i stand til at udøve deres rettigheder i praksis ved hjælp af hurtige, lydhøre og effektive redskaber. På denne baggrund er SOLVIT-netværket af grundlæggende betydning.

Set i lyset af det stigende antal sager, som SOLVIT-centrene har været involveret i det seneste år, anser jeg det for afgørende for forbrugernes velfærd, at vi bevæger os hen imod en række reformer og forbedringer, som Parlamentet har foreslået i så henseende. F.eks. en styrkelse af Kommissionens kontrol med, om bestemmelserne om det indre marked anvendes effektivt, markante forhøjelser af de ressourcer, SOLVIT-centrene får tilført (bemyndigelse af eksperter inden for det indre markeds enkelte områder, øgede midler til de nationale centre, særlig og opdateret uddannelse af det nuværende fagpersonale, koordinerede online forbindelser mellem lokale centre og Kommissionens tjenester), samt betydelige investeringer i Kommissionens og medlemsstaternes fremme af og oplysning om SOLVIT-netværket via alle sociale kommunikationsmidler, således at der skabes en virkelig god forbindelse til borgerne og virksomhederne. Af alle disse grunde støtter jeg Buşoi-betænkningen om SOLVIT.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. – (IT) SOLVIT-netværket har vist, at det er et meget nyttigt redskab til at finde en udenretslig løsning på de problemer, borgere og virksomheder støder på som følge af, at offentlige myndigheder ikke anvender lovgivningen om det indre marked korrekt. Det bør derfor støttes på flere måder ved et forbedret samarbejde mellem Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne. Frem for alt er det nødvendigt at gøre borgerne og virksomhederne mere bevidste om dets eksistens og at styrke samarbejdet mellem nationale, regionale og lokale myndigheder. Der bør også lægges større vægt på uddannelse af de embedsmænd, der arbejder på området, som f.eks. uddannelse af SOLVIT-netværkets personale, hvilket også bør udvikles med midler fra Den Europæiske Socialfond, sådan som det er understreget i Kommissionens meddelelse.

Jeg stemte for betænkningen, fordi jeg mener, at en styrkelse af SOLVIT-netværket virkelig kan bidrage til at forbedre lovgrundlaget for det indre marked, som vi prøver så hårdt på at opbygge. At fremme gennemsigtigheden af data via en interaktiv online database styrker bevidstheden om standarder, muliggør en hurtigere problemløsning og øger tilliden til operatører.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket blev etableret af Kommissionen og medlemsstaterne for via udenretslige midler at løse problemer, som borgerne og virksomhederne får som følge af ukorrekt anvendelse af lovgivningen om det indre marked.

Netværket har vist sig effektivt til problemløsning, men bruges stadig i for ringe omfang af offentligheden. Af den grund har Kommissionen til hensigt at fremme en hurtig og fuldstændig anvendelse af SOLVIT-netværket ved at øge gennemsigtigheden, så hindringer for den frie bevægelighed overvindes, og ved at oplyse offentligheden om dens rettigheder, således at mulighederne i det indre marked realiseres.

Med tanke herpå opfordrer Kommissionen indtrængende medlemsstaterne til på behørig vis at fremme SOLVIT-netværket i offentligheden og hos virksomhederne, idet man husker på netværkets muligheder og den merværdi, det repræsenterer.

Eftersom mange af de problemer, der kunne klares via SOLVIT-netværket, i øjeblikket løses retligt, hvilket øger borgernes og virksomhedernes spild af tid og penge, og eftersom SOLVIT-netværket kunne bidrage med alternative, hurtigere og mere effektive løsninger på retstvister, mener jeg, at man ved at gøre SOLVIT-netværket fuldt funktionsdygtigt vil gavne aktiviteterne i det indre marked og i højere grad beskytte borgernes og virksomhedernes interesser og rettigheder.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket trådte i funktion i juli 2002 efter at være etableret af Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at løse de problemer, borgerne og virksomhederne oplevede som følge af forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked, og muliggjorde hurtige, gratis og effektive reaktioner uden at gå rettens vej.

Alle EU-medlemsstaterne samt Norge, Island og Liechtenstein har på nationalt plan etableret SOLVIT-centre, som for de flestes vedkommende er integreret i de respektive økonomi- eller udenrigsministerier. Disse centre samarbejder direkte via en elektronisk database om at finde hurtige og pragmatiske løsninger på de problemer, borgere og virksomheder fremlægger.

Medlemsstaterne skal intensivere deres indsats for at oplyse borgerne og virksomhederne om de rettigheder, de har i det indre marked, således at de kan udøve disse rettigheder. Borgerne og virksomhederne skal på en effektiv måde gøres bekendt med de tjenester, SOLVIT stiller til rådighed.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) SOLVIT-netværket, hvis formål er at være en effektiv løsning på problemerne i det indre marked, har haft stor succes med at løse disse problemer. SOLVIT-netværket blev etableret i 2002 til at tage sig af de problemer, som borgerne og virksomhederne står med som følge af ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen om det indre marked.

SOLVIT-netværket erstatter domstolene på en mere effektiv og mindre bureaukratisk måde, da det finder frem til løsninger inden for 10 uger. Det øgede antal sager i SOLVIT har imidlertid medført adskillige mangler i netværkets svartider. Det betyder, at det er meget vigtigt, at der gøres en indsats for at øge de menneskelige og økonomiske ressourcer, og at der sørges for behørig uddannelse af embedsmændene i SOLVIT-netværket, så de kan forbedre deres effektivitet med hensyn til at håndtere det stigende antal sager, de får forelagt.

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Det indre marked tilbyder borgere og virksomheder en vrimmel af muligheder. Det indre marked fungerer i det store og hele godt, selv om der undertiden også sker fejl.

SOLVIT er et problemløsningsnetværk, hvor EU-medlemsstaterne samarbejder om at finde udenretslige løsninger på problemer, som er opstået på grund af offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af lovgivningen om det indre marked. Der er et SOLVIT-center i hver medlemsstat i EU (såvel som i Norge, Island og Liechtenstein).

Jeg stemte for denne betænkning for at give SOLVIT-centrene et skub fremad med hensyn til at tackle de klager, både borgere og virksomheder indgiver.

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Det indre marked er for europæerne med sine mere end 1 500 ofte komplekse dokumenter et ret uforståeligt 'monstrum', som tilmed ikke altid gennemføres korrekt i medlemsstaterne (her tænker jeg især på anerkendelse af faglige kvalifikationer). SOLVIT er følgelig ved at vise sig som et uvurderligt redskab. I dette samarbejdsnetværk har man i årevis arbejdet på uformelle løsninger på problemer i forbindelse med offentlige myndigheders forkerte anvendelse af lovgivningen for det indre marked, og netværket har dermed været en ægte støttetjeneste for forbrugere og virksomheder i spørgsmål vedrørende det indre marked. Jeg stemte for betænkningen om SOLVIT.

Trods dets fremragende succesrater (mere end 80 % af sagerne løses med succes), og trods det, at SOLVIT står for en hurtig, udenretslig og gratis løsning på problemet med at opnå klageadgang, er netværket stadig forholdsvis ukendt i den almindelige befolkning. Vi skal gøre mere for at styrke dets profil. Endelig beklager jeg, at SOLVIT-centret i visse medlemsstater, inklusive min egen, får tildelt så få midler og så lidt personale. Jeg mener, at tiden er inde til, at medlemsstaterne anerkender, hvor nyttige disse centre er, og til at tildele dem midler, så de kan fungere ordentligt.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Hr. Buşois betænkning om SOLVIT er meget vigtig. Under udførelsen af mine parlamentariske opgaver bliver jeg mange gange om ugen kontaktet af borgere, der stiller mig spørgsmål af ofte meget personlig og meget specifik karakter om, hvordan EU-lovgivningen fungerer. Jeg kan ofte hjælpe ved straks at henvise dem til SOLVIT.

I den betænkning, vi vedtog i dag, beskrives fordelene ved dette redskab tydeligt. Den udgør et yderst afbalanceret stykke arbejde, idet man i den meget klart udtrykker, hvilke handlinger der skal til for at forbedre redskabet. Der er absolut behov for en god mediestrategi for at øge kendskabet til SOLVIT. Oprettelse af en unik internetadresse kan bidrage hertil.

Der er tydeligvis behov for, at SOLVIT's effektivitet yderligere øges. Det kan netop opnås ved at forbedre samarbejdet mellem embedsmænd, der har en tilstrækkeligt stor viden. Der er også en meget væsentlig anbefaling til medlemsstaterne om at øge bemandingen af SOLVIT-centrene, så der opbygges administrativ kapacitet i de forskellige ministerier på nationalt plan. Målsætningen må være, at alle SOLVIT-centre skal besvare spørgsmål hurtigt og finde reelle løsninger. Det er selve formålet med SOLVIT's etablering.

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. – (LT) Jeg støtter dette initiativ og er helt enig i, at SOLVIT-netværket skal styrkes, og at dets aktiviteter skal udvides. Der bør ikke spares på at få oplysninger om denne EU-institutions aktiviteter og muligheder bragt i nationale medier, på internettet eller i tv-programmer. Jeg kan dog fortælle Dem, at der sker forskelsbehandling, idet lovgivningen ikke anvendes ens, og idet der endog er forskellige straffe og bøder for samme slags aktiviteter.

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. – (FR) SOLVIT blev etableret for at løse de problemer, borgere og virksomheder oplever som følge af forkert anvendelse af lovgivningen om det indre marked. Alle medlemsstater såvel som Norge, Island og Liechtenstein har etableret et nationalt SOLVIT-center. De samarbejder direkte for at finde frem til hurtige og pragmatiske løsninger på de problemer, borgere og virksomheder fremlægger. Centrene har behov for forsvarlig juridisk rådgivning om den retlige beskaffenhed af fremlagte problemer og foreslåede løsninger. De har adgang til juridisk rådgivning både inden for deres center og inden for den kompetente forvaltning. Hvor der er tale om forskelle i den juridiske opfattelse af sager, der behandles sammen, komplekse juridiske spørgsmål eller simpelthen ikke ordentlig adgang til juridisk rådgivning i deres eget land, henvender SOLVIT-centre sig ofte til Kommissionen for at få rådgivning. Medlemsstaterne bør sikre, at centrene har ordentlig adgang til juridisk ekspertise inden for deres egen forvaltning. Kommissionen bør fremskynde sin afgivelse af uformelle juridiske vurderinger til centrene på forlangende. Jeg bifalder medlemsstaternes engagement med hensyn til at overvåge EU-lovgivningen og dens anvendelse. Det er ikke godt nok, hvis medlovgiverne i EU gennemfører love, der skaber flere problemer, end de løser.

Betænkning: Bairbre de Brún (A7-0082/2009)

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Vi har meget høje standarder for dyresundhedsmæssige betingelser i Irland, og derfor stemte jeg for denne væsentlige betænkning, der vil bidrage til at beskytte irske dyrs sundhed. Betænkningens anbefaling med hensyn til en forlængelse af overgangsordningen for transport af dyr indtil udgangen af december 2011 er nødvendig og betimelig.

Med disse regler etableres der et generelt system til identificering af selskabsdyr (katte, hunde og fritter), der transporteres mellem medlemsstaterne, og alle dyr vil skulle have et pas med, der viser, at de er vaccineret mod rabies.

Disse beskyttelsesforanstaltninger er nødvendige, da sundhedsstandarden i Irland i dag er ekstremt høj, og landet følgelig er fri for rabies, for visse flåter og for bændelorm, som kan være til sundhedsmæssig fare for både mennesker og dyr.

  Jan Březina (PPE), skriftlig. – (CS) Jeg stemte for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om veterinære betingelser for ikkekommerciel transport af selskabsdyr, selv om jeg ikke er enig i hele forslagsteksten. Jeg er især bekymret over, at den forlænger den overgangsperiode, hvorunder der gælder strengere krav for import af hunde og katte til Irland, Malta, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige. F.eks. kræver man i Malta, Irland og Det Forenede Kongerige, at hunde og katte, der holdes som selskabsdyr, skal underkastes yderligere undersøgelser for flåter, hvilket også skal attesteres i deres dyrepas. Det er allerede den anden forlængelse i træk af overgangsperioden, hvilket jeg betragter som højst ureglementeret i forhold til lovgivningspraksis i EU. Kommissionen bør snarest muligt vurdere muligheden for at udvide den generelle ordning til de medlemsstater, som i øjeblikket hører under overgangsordningen, og bør til det formål bestille en rådgivende udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Jeg er helt overbevist om, at gentagne forlængelser af overgangsperioden ikke er i EU-borgernes interesse. De nuværende forskelle i de tidligere nævnte medlemsstaters beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. forskellige tidsintervaller for vaccinationer og serumundersøgelser samt forskellige tidsfrister for undersøgelser for parasitter, gør det mere besværligt og dyrere at rejse med selskabsdyr i EU.

  Robert Dušek (S&D), skriftlig. – (CS) I EU-lovgivningen reguleres ikkekommerciel transport af selskabsdyr ind i EU, og inden for rammerne heraf er der etableret en såkaldt generel ordning, hvorunder hunde, katte og fritter, der holdes som selskabsdyr, og som transporteres mellem medlemsstaterne i EU, skal være ledsaget af identitetspapirer og oplysning om lovpligtige vaccinationer mod rabies og om de sygdomme, de har haft. Med forordning (EF) nr. 998/2003 etableres der også en såkaldt overgangsordning, ifølge hvilken medlemsstaterne kan anvende strengere krav for disse dyrs indrejse i og transport på deres territorier. Især Storbritannien gør i betydeligt omfang brug af denne dispensation. Kommissionen foreslår at forlænge den fastsatte overgangsordning til 31. december 2011, og ordfører fru de Brún støtter dette udspil. Set i lyset af, at der er opnået et kompromis i både Rådet og ENVI-udvalget, og idet den foreliggende betænkning er en del heraf, har jeg stemt for dens vedtagelse.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Med forordning (EF) nr. 998/2003, som Kommissionen foreslår en ændring af, harmoniseres normerne for ikkekommerciel transport af selskabsdyr inden for EU såvel som for deres indrejse i EU. I forordningen regnes der dog med et midlertidigt system, hvorunder nogle medlemsstater kan pålægge mere restriktive betingelser i tilfælde af visse sygdomme som f.eks. rabies, echinococcus og flåtangreb.

Til trods for betydningen af selskabsdyrs frie bevægelighed inden for EU's område gentager jeg min overbevisning om, at det er væsentligt, at sådanne selskabsdyr skal overholde alle sundhedskriterier, så de ikke udgør en risiko for menneskers og dyrs helbred.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Der angives i denne betænkning regler for transport af selskabsdyr inden for EU og for, hvordan den skal foregå i overensstemmelse med målsætningen om at undgå spredning af sygdomme, især rabies.

Fri bevægelighed er en af de væsentligste søjler i EU's indre marked. Dette spørgsmål er af særlig betydning for borgerne i et EU uden grænser, hvor vi har set en øget transport af selskabsdyr mellem medlemsstaterne.

Vi er alle enige om, at det skal være muligt at rejse med selskabsdyr, men vi er alle også enige om, at det skal foregå i overensstemmelse med de eksisterende offentlige sundhedskriterier, så der sikres større beskyttelse af menneskers og dyrs helbred.

Jeg bifalder derfor det generelle passystem, som vil bidrage til at harmonisere sundhedsforanstaltningerne, og kontrolforanstaltningerne, som vil virke fremmende for selskabsdyrs frie bevægelighed.

I betænkningen foreslås der også en overgangsordning indtil udgangen af 2011, således at nogle lande kan nå at få den nødvendige infrastruktur på plads.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for fru de Brúns betænkning. Den frie bevægelighed, som er et kernepunkt i det indre marked, betyder, at dette spørgsmål er af betydning for temmelig mange borgere i hele EU. Spørgsmål om offentlig sundhed og dyresundhed er også af afgørende betydning, og jeg mener, at ordføreren har gjort et godt stykke arbejde med hensyn til at finde en balance.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) De dyresundhedsmæssige betingelser, der skal gælde for tværnational transport af selskabsdyr, som ikke er beregnet til salg, tager sigte på både at sikre en større beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og at gøre det lettere at transportere selskabsdyr, der ledsages af deres respektive ejere. Hvis de gældende regler følges, og hvis der medbringes en rabiesvaccinationsattest samt resultat af en analyse af immunsystemets reaktion på denne vaccine under rejser inden for EU's område, vil man på denne måde fremme ikkekommerciel transport af selskabsdyr.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (ES) Jeg stemte for denne vigtige betænkning, fordi vi ved at gøre dét støtter Kommissionens forslag om en forlængelse af overgangsordningen for rabies, således at ordningens ophør falder bedre sammen med den periode, hvor Kommissionen forventer at afslutte EU's finansiering af vaccinationsprogrammer til udryddelse af sylvatisk rabies i nogle medlemsstater, hvilket er det største rabiesproblem i EU. Derudover har Kommissionen valgt en forsigtig og præventiv holdning ved at prioritere forebyggelse og yderligere sundhedshensyn i forbindelse med det indre marked og selskabsdyrs frie bevægelighed. Flere mulige politikker er blevet sammenlignet og overvejet af Kommissionen, der har taget hensyn til de forskellige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Med den foreslåede dato for afslutning af overgangsordningerne vil man kunne nå at omlægge infrastrukturen og gradvis omskole det nuværende personale, så det kan tilpasse sig den nye situation.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg bifalder denne betænkning, der vil medvirke til, at medlemsstaterne kan fortsætte deres beskyttelsesforanstaltninger mod spredning af rabies, og som også vil medføre, at selskabsdyr kan transporteres frit og sikkert i hele Europa efter 2011. En forlængelse af dispensationen for visse lande frem til 2011 vil bevirke, at de fortsat kan foretage test og sundhedstjek vedrørende sygdomme som f.eks. rabies. Denne overgangsperiode er et vigtigt skridt hen imod selskabsdyrs endelige frie bevægelighed og sikre transport i EU.

Jeg vil gerne lykønske alle dem, der har arbejdet for at sikre aftalen om den nye udvalgsprocedure. Den er et godt kompromis, som vil sikre, at der reageres effektivt, hvis medlemsstater med rette er bekymret over spredning af andre sygdomme. Den sikrer også, at Kommissionen ved uddelegering af beføjelser vil konsultere en række eksperter – eksperter fra Kommissionen, medlemslandene, ngo'er og Parlamentet. Vi skal sikre, at denne forpligtelse opretholdes. I en større sammenhæng har vi modtaget skriftlige forsikringer om, at der med denne betænkning ikke skabes præcedens for fremtidig brug af uddelegerede beføjelser. Dermed tages der hensyn til Parlamentets bekymringer for så vidt angår præcedens for den nye udvalgsprocedure i henhold til Lissabontraktaten.

Betænkning: Carlos Coelho (A7-0015/2010)

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) EU 2020-strategien er et dokument, der giver store forhåbninger. I de seneste tider har man talt meget om bedringen i EU's økonomi, men de fleste medlemsstater er endnu ikke kommet ud af krisen. I offentligheden begrænser snakken om krisen sig til, hvordan de offentlige finanser har det, selv om den hastigt stigende arbejdsløshed i nogle medlemsstater allerede har nået et kritisk niveau. Det er besynderligt at høre højtstående EU-embedsmænd rose nogle regeringer for deres fortræffelige arbejde, når arbejdsløshedstallet i disse lande stiger måned for måned i et katastrofalt tempo, de sociale forsikringer reduceres, og antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, stiger. Det er ved at være meget svært for folk i disse lande at forstå, om EU gennemfører en politik til nedbringelse af fattigdommen eller faktisk øger fattigdommen på det sociale område. Efter min mening bør man ikke give regeringer, der end ikke har været i stand til at løse problemer med hensyn til at stabilisere beskæftigelsessituationen, ufortjent ros. Kommissionen bør påtage sig et større ansvar og på ansvarlig vis overvåge gennemførelsen af de nationale regeringers krisestyringsplaner, samtidig med at den meget præcist vurderer sådanne reformers indvirkning på befolkningen.

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Schengenaftalen er en traktat mellem EU-landene om princippet om personers frie bevægelighed inden for Schengenområdet. Enhver, der er i besiddelse af et dokument, der beviser, at han har lovlig bopæl i en medlemsstat, bør kunne bevæge sig frit inden for et område, hvor der ikke findes interne grænser.

Ikke alle lande opfylder imidlertid deres forpligtelse til at udstede opholdstilladelser til de tredjelandsstatsborgere, som er indehavere af denne form for visum til længerevarende ophold. Det er således ulogisk, at en studerende, som har fået et visum for at kunne deltage i et kursus i Portugal, ikke har mulighed for at tage til f.eks. Belgien for at finde oplysninger i et specialbibliotek til brug for skrivningen af sit speciale.

Af denne årsag stemte jeg for den foreliggende betænkning, idet jeg mener, at det er vigtigt at fremme den frie bevægelighed inden for Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der har lovlig bopæl i én af medlemsstaterne på grundlag af et type D-visum til længerevarende ophold, som den givne medlemsstat har udstedt. Jeg lykønsker ordfører Coelho med endnu engang at have opnået en aftale ved førstebehandlingen, således at situationen kan blive løst, før visakodeksen træder i kraft i næste måned.

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for de nye forslag til ændring af denne forordning, eftersom tredjelandestatsborgere, der er indehavere af visa til længerevarende ophold, hidtil er stødt ind i problemer med begrænsning af den frie bevægelighed. De har ikke kunnet rejse frit fra en EU-medlemsstat til en anden og har endog haft problemer med at vende tilbage til deres hjemlande. Denne forordning udvider princippet om ækvivalens mellem opholdstilladelser og visa til kortvarige ophold udstedt af medlemsstater, der fuldt ud har gennemført Schengenreglerne, til også at omfatte visa til længerevarende ophold. Det skal understreges, at et visum til længerevarende ophold bør have samme virkning som en opholdstilladelse, hvad angår den frie bevægelighed i Schengenområdet uden interne grænser. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt, at når først bevægeligheden for tredjelandsstatsborgere i Schengenområdet er blevet forenklet, må sikkerhedsgarantierne i medlemsstaterne ikke krænkes. Gennemførelse af denne forordning bør ikke resultere i ringere sikkerhed, eftersom staterne ifølge forordningen er forpligtet til at tjekke persondata i Schengeninformationssystemet, før de udsteder visa til længerevarende ophold, og til om nødvendigt at spørge andre EU-medlemsstater om den pågældende person. Hidtil blev dette kun gjort i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelser.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Jeg bifalder vedtagelsen af denne forordning med et meget stort flertal – med 562 stemmer mod 29 og med 51, der undlod at stemme. Fra nu af vil enhver tredjelandsstatsborger, der er indehaver af et visum til længerevarende ophold udstedt af en medlemsstat, kunne rejse til de andre medlemsstater i tre måneder i en hvilken som helst seksmåneders periode på de samme vilkår, som gælder for én, der har en opholdstilladelse. Det var et tiltag, som mange studerende og forskere, som f.eks. dem, der deltager i EU's udvekslingsprogrammer (Erasmus Mundus), har ventet på. Det er et skridt fremad med hensyn til at gøre Unionen til en mere eftertragtet destination for studerende, akademikere og forskere fra tredjelande. Desuden kan det ses som en påmindelse om Parlamentets anmodning til medlemsstaterne om at tage skridt til fremover at indføre et visum, der er beregnet særligt på studerende, som deltager i udvekslingsprogrammer. Det ærgrer mig dog, at Det Forenede Kongerige, Irland og Danmark ikke har vedtaget denne forordning og ikke vil være omfattet af den, selv om disse lande tiltrækker et stort antal udenlandske studerende og forskere, der befinder sig i Schengenområdet.