Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2009/2057(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0023/2010

Indgivne tekster :

A7-0023/2010

Forhandlinger :

PV 10/03/2010 - 6
CRE 10/03/2010 - 6

Afstemninger :

PV 10/03/2010 - 7.9
CRE 10/03/2010 - 7.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0060

Forhandlinger
Onsdag den 10. marts 2010 - Strasbourg EUT-udgave

7.9. Årsrapport om FUSP 2008 (A7-0023/2010, Gabriele Albertini) (afstemning)
PV
 

Før afstemningen:

 
  
MPphoto
 

  Heidi Hautala (Verts/ALE).(EN) Hr. formand! Denne betænkning drejer sig om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2008. Men den omtaler ikke, hvad der skete den 10. marts 2008, hvor tibetanerne protesterede fredeligt mod undertrykkelsen af deres kultur og religion. I dag har vi en gæst fra Tibet, fru Namdrol Lhamo, en nonne, der sad i Drapchi-fængslet i 12 år, fordi hun havde deltaget i en fredelig demonstration og derefter indspillet sange i fængslet. Vi bør hylde hende og de andre modige tibetanere, der lever under besættelsesmagten.

Jeg mødte Dalai Lama for nylig, og vi nåede frem til den konklusion, at det haster med en uafhængig international undersøgelse af, hvad der skete under denne opstand i Lhasa omkring den 10. marts 2008, for indtil en sådan undersøgelse gennemføres, vil Kina blive ved med at beskylde den tibetanske eksilregering og Dalai Lama for at opildne til denne opstand og dens voldelige efterspil.

Ifølge den tibetanske eksilregering omkom mindst 220 tibetanere, mange som følge af vilkårligt skyderi fra politiets side, mishandling eller tortur i fængslerne. Mange flere savnes.

(Vedvarende bifald)

 
  
 

Før afstemningen om ændringsforslag 1:

 
  
MPphoto
 

  Adrian Severin, for S&D-Gruppen.(EN) Hr. formand! Vi har et ændringsforslag her.

Normalt ville vores gruppe stemme imod, men hvis vi skal stemme for, vil vi gerne slette ordene: "der fører til en afslutning af den israelske blokade".

Det skyldes, at den israelske blokade er et for kompliceret anliggende, og jeg mener ikke, at der findes nogen klar forbindelse mellem de foregående linjer og disse ord. Hvis vi kan slette disse ord, tror jeg, at vi kan acceptere resten af ændringsforslaget og stemme for. Det er en lille ændring, men den vil give os mulighed for at stemme for.

 
  
 

(Det mundtlige ændringsforslag blev godtaget. Ændringsforslag 11 med ændringer blev forkastet)

 
Seneste opdatering: 4. juni 2010Juridisk meddelelse