Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er følgende mundtlige spørgsmål:

– mundtligt spørgsmål til Rådet af Reimer Böge for Budgetudvalget om revision af den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 (O-0074/2010 – B7-0310/2010) og

– mundtligt spørgsmål til Kommissionen af Reimer Böge for Budgetudvalget om revision af den flerårige finansielle ramme for perioden 2007-2013 (O-0075/2010 – B7-0311/2010).

  Reimer Böge, spørger. – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! På vegne af Budgetudvalget fremsætter vi disse mundtlige spørgsmål til Kommissionen og Rådet vedrørende revisionen af den flerårige finansielle ramme i en tid med utrolige økonomiske og EU-politiske udfordringer og i en tid, hvor der også sættes spørgsmålstegn ved EU-projektets bæredygtighed. Vi fremsætter disse mundtlige spørgsmål, fordi de hænger sammen med de fælles erklæringer og løfter, der blev fremsat i maj 2006 som en del af den interinstitutionelle budgetaftale, der ikke længere ser ud til at være gældende. Det er i det mindste vores indtryk.

Derudover er der gennemførelsen af Lissabontraktaten med nye prioriteter for udenrigshandel, sport, rumforskning, klimaændringer og energi for blot at nævne nogle få. Det betyder, at vi også må finde plads i vores budget til disse nye prioriteringer. I artikel 311 bestemmes det udtrykkeligt, at Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik uden at stifte gæld.

Man kan sige, at erklæringen om budgetgennemgangen af 17. maj 2006 indeholder alt det, der er nødvendigt for en grundig gennemgang af de beslutninger, der blev truffet dengang, og om nødvendigt for en revision af disse samt en udtrykkelig forsikring om inddragelse af Parlamentet og dets deltagelse i proceduren for udarbejdelse af en udtalelse i tilknytning hertil.

Som ordfører for spørgsmålet dengang må jeg i dag med skuffelse stille det spørgsmål i dag, om disse aftaler og forpligtelser var ægte, eller om de blot var blålys helt fra starten, et blålys, der var nødvendigt for at nå frem til en aftale med Rådet. Kommissær Lewandowski, tøver Kommissionen med analysen og de påtænkte forslag, blot fordi Rådet ikke ønsker at røre sig ud af stedet i dette spørgsmål? Kommissionen må beslutte, om den ønsker at være på Rådets eller på Parlamentets side.

Hertil vil jeg gerne tilføje, at det klart fremgår af artikel 4 i den interinstitutionelle aftale, at ændres traktaten i løbet af den flerårige finansielle ramme, med virkning for budgettet, foretages de tilpasninger af den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale, der som følge heraf er nødvendige. Det er disse forpligtelser begyndende med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og førnævnte prioriteter, der gør en revision nødvendig, ikke blot en revision af teknisk karakter, men så absolut også en politisk revision af Budget IIV og den flerårige finansielle ramme. Selv om de ikke alle behøver at blive gennemført det første år, vil de helt klart påvirke den flerårige planlægning.

Her vil jeg gerne tilføje, at vi er krænkede over den beslutning, der truffet hurtigt i forbindelse med stabiliseringsredningspakken, selv om den naturligvis var nødvendig, og der ikke var noget alternativ, men samtidig har den til en vis grad behandlet Parlamentets rettigheder i budgetspørgsmål hensynsløst. Kommissionen bør overveje, om den skal gøre brug af artikel 124, dvs. om den skal tage initiativ til at tilrettelægge regelmæssige møder på højeste plan, mellem formændene for institutionerne som en del af budgetproceduren for endelig at skabe fremskridt i forbindelse med disse følsomme emner. Vi bør også, forhåbentlig inden eller under forligsproceduren, tale om revisionen af den flerårige finansielle ramme – artikel 312 om godkendelsesproceduren – og den politiske revision af Budget IIV også i lyset af politisk nødvendighed, om at foretage tilpasninger i overensstemmelse med Lissabontraktaten, om margener, revisioner, fleksibilitet, politiske projekter for fremtiden såsom Galileo og ITER og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at definere projekter med europæisk merværdi, og hvor det er muligt at udvise mådehold naturligvis.

I min tale her i dag må jeg spørge både Kommissionen og Rådet helt seriøst, om de mener, at alle disse aftaler nu skal anses for at være værdiløse. Eller er de virkelig parate til at høre Parlamentet? Det er i Lissabontraktatens interesse, at vi træffer alle de nødvendige foranstaltninger under proceduren for vedtagelse af den finansielle ramme til at fremme godkendelse af denne retsakt. Jeg har ikke set nogen tegn herpå til dato, og derfor må jeg stille følgende spørgsmål. Er Rådet og Kommissionen parate til, og mener de sig i stand til at revidere den flerårige finansielle ramme og samtidig samarbejde med os og bringe den på linje med bestemmelserne i Lissabontraktaten? Både Kommissionens og Rådets svar vil være afgørende for vores fremtidige samarbejde om budgetspørgsmål i de kommende få år.

  Luis Espadas Moncalvillo, formand for Rådet. – (ES) Fru formand! God eftermiddag. Jeg vil gerne takke Parlamentets medlemmer for muligheden for at besvare deres spørgsmål om dette emne, der er så vigtigt.

Jeg må starte med at understrege, at der ikke blev indgået nogen aftale på Det Europæiske Råds møde i december 2005 om, at den flerårige finansielle ramme skulle revideres. Kommissionen blev derimod anmodet om at gennemføre en fuldstændig og indgående undersøgelse af alle komponenterne i EU's udgifter og indtægter og så fremlægge en rapport herom. Det Europæiske Råd fastslog også, at beslutninger om alle aspekter af rapporten skulle træffes på grundlag af selve rapporten, og at den ville blive taget i betragtning i forbindelse med de indledende undersøgelser af de efterfølgende finansielle rammer.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt denne undersøgelse. Rådet mener ikke, at der i øjeblikket findes et enormt eller stort behov for at revidere den aktuelle flerårige finansielle ramme. Grunden hertil er først og fremmest behovet for at overveje den budgetmæssige og makroøkonomiske situation, som medlemsstaterne i øjeblikket kæmper sig igennem. Det er derfor Rådets holdning, at eventuelle nye behov skal finansieres ved at prioritere eller omfordele de bevillinger, der allerede er afsat. Under alle omstændigheder kræver enhver beslutning om revision af den flerårige finansielle ramme et forslag fra Kommissionen, og vi har ikke modtaget dette forslag.

Alligevel står det klart, at en beslutning om at revidere den finansielle ramme naturligvis skulle vedtages i overensstemmelse med traktaten, herunder artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til endnu en gang at redegøre for Rådets holdning, der indgår i budgetretningslinjerne for 2011, som blev vedtaget den 16. marts og fremlagt for Parlamentet i forbindelse med trepartsforhandlingerne den 25. marts i år. Rådet er navnlig enig med Kommissionen i, at Lissabonlovgivingspakken skal være en teknisk øvelse og ikke kan betyde en ændring af indholdet af den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig finansiel forvaltning af 17. maj 2006.

Jeg vil gerne understrege betydningen af, at Lissabonlovgivningspakken vedtages hurtigst muligt, så de nye krav i den nye traktat kan gennemføres i lovgivningen uden unødvendige forsinkelser. Som en del af denne proces er Rådet parat til at indlede forhandlinger med Parlamentet om Lissabonlovgivningspakken.

Jeg er glad for den mulighed, som dette spørgsmål har givet mig for at redegøre for Rådets holdning til dette spørgsmål, og jeg vil med glæde besvare andre spørgsmål, som medlemmerne måtte stille.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil starte direkte med seriøse svar på spørgsmålene, da det, når Reimer Böge stiller dem, er tilstrækkelig grund til at tage dem seriøst.

Med hensyn til spørgsmålet om revision af den finansielle ramme, har De nu fået udleveret rapporten om den interinstitutionelle aftales funktion. Heri analyseres fleksibiliteten og margenerne – ikke som et mål i sig selv, men i forbindelse med en eventuel ny udvikling.

Konklusionen er meget klar, nemlig at margenerne er meget snævre i næsten alle budgetposter. Vi kan ikke forvente, at f.eks. post 2 (landbrug) skal opfylde ekstra behov, hver gang der er nye behov, der skal finansieres. Kommissionen kan kun fremsætte forslag om revision af den finansielle ramme, når den kender de nøjagtige behov, og de ikke kan finansieres på andre måder, hvilket endnu ikke er tilfældet. Selv med ITER har vi behov for en forpligtelse til langsigtet finansiering af dette storstilede projekt.

Med hensyn til de konti, der anses for at være fremmende for 2020-strategien for grøn, intelligent og integrerende vækst, har vi identificeret omkring 58 mia. EUR i budgetforslaget for 2011, hvilket svarer til, at 40 % af budgettet er fremmende for de mål, der er opstillet i 2020-strategien.

Med hensyn til det andet spørgsmål om proceduren var det Kommissionens grundlæggende tanke at harmonisere bestemmelserne i den aktuelle interinstitutionelle ramme med Lissabontraktatens nye rammer. Målet var at bevare så megen kontinuitet som muligt og at foretage de få ændringer, der nødvendiggøres af den nye traktat, men med den grundlæggende antagelse, at den samme grad af fleksibilitet og den samme magtbalance mellem institutionerne skal bevares.

På baggrund af vores antagelser ved vi, hvad der mangler. Det udestående spørgsmål er den såkaldte "zero zero free flexibility", der har været fremmende for forlig siden 2007. Alle, der deltog i forligsproceduren, ved, at den var nødvendig, og derfor bør vi forsvare den. Det var bestemmelsen om, at Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal om kompensation og revision, hvilket er sket ved flere lejligheder siden 2007. Jeg mener ikke, at der er noget i den nye traktats ånd eller bogstav, der modsiger dette fleksibilitetsniveau, og vi vil være meget fleksible, når det gælder den nye innovative udarbejdelse af denne fleksibilitetsartikel i den flerårige finansielle ramme.

Den nye budgetgennemgang, der er forsinket, skulle frembyde en lejlighed til at leve op til den politiske vision for fremtiden, som Reimer Böge så klart udtrykte det. Dette er vores kald, ikke rapporten om den interinstitutionelle aftale, så vi håber, at vi kan leve op til Parlamentets forventninger og er som altid parate til at samarbejde.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Fru formand! Jeg er klar over, at dette måske er ukorrekt af mig, men jeg er bange for, at jeg har en bemærkning til forretningsordenen. For mig er fotografering i bund og grund en behagelig fritidsaktivitet. Jeg undrer mig dog over, om denne nye praksis her i Parlamentet med at tage fotografier af andre, særlig i det skjulte og bagfra, er passende.

Jeg ved, at brugen af skjulte kameraer har været almindelig praksis for Hans-Peter Martin listen. Fru formand, kan De venligst redegøre for denne situation? Enhver, der gerne vil have et foto af mig, er velkommen til at få det. Jeg vil gladelig sende dem et foto med e-mail. Men når jeg sidder her sammen med et medlem af Martin-listen, finder jeg det umodent, når der tages billeder i det skjulte bagfra for at dokumentere dette faktum. Fru formand, jeg vil gerne bede dem rette op på dette i fremtiden, da det er uværdigt for Parlamentet, og jeg vil gerne bede Dem videregive min bemærkning.

  Formanden. – Tak, hr. Obermayr. Vi har noteret Deres anmodning og vil give spørgsmålet videre til behandling.

  Marian-Jean Marinescu, for PPE-Gruppen. – (RO) Fru formand! Som hr. Böge sagde, forpligter Lissabontraktaten EU til nye prioriteter. Det er derfor nødvendigt at sikre den finansiering, der er nødvendig for at nå målene og gennemføre EU's politikker i denne forbindelse. Denne situation kræver naturligvis en omfattende revision, der skal omfatte alle aspekter i tilknytning til EU's indtægter og udgifter, herunder tekniske og politiske tilpasninger af den flerårige finansielle ramme og den interinstitutionelle aftale samt revision af visse budgetkonti, der er vedtaget frem til 2013.

Vi må dog ikke se bort fra den omstændighed, at vi befinder os midt i en økonomisk krise, og at vi skal bruge alle tilgængelige ressourcer til at overvinde denne krise. Ud over den omfattende revision, der skal udføres forsigtigt og grundigt, mener jeg, at der også er brug for en pragmatisk strategi for at lette de opgaver, der ligger foran os, og for at hjælpe os til at komme hurtigere ud af denne periode. Som formanden for Rådet mener jeg, at alle midler, der ikke er blevet brugt indtil nu, skal omfordeles til områder, der fremmer jobskabelse og hjælper til at overvinde krisen. Der er ikke behov for supplerende midler. Det eneste, der er behov for, er en omfordeling af de midler, der ikke er blevet udnyttet.

Inden for de europæiske programmer skal medlemsstaterne have mulighed for at overføre midler fra områder, hvor der er utilstrækkelig efterspørgsel, til områder, hvor ansøgningerne har overskredet de tildelte ressourcer. Derudover er forskellige initiativer blevet godkendt siden 2007 f.eks. Østpartnerskabet eller den fremtidige Donaustrategi. Omfordeling af midler til disse instrumenter ville yde et væsentligt bidrag sammen med de enkelte involverede medlemsstaters bidrag til lanceringen og gennemførelsen af projekter, der har altafgørende betydning for landene i regionen, men ikke blot for dem.

  Eider Gardiazábal Rubial, for S&D-Gruppen. – (ES) Fru formand! De forhandlinger, vi har deltaget i i Parlamentet i de seneste måneder, har været af stor betydning.

Vi afgør intet mindre end EU's fremtid. Vi drøfter f.eks. Europa 2020-strategien, der skal forhindre os i at sakke bagud med hensyn til forskning, udvikling og innovation, jobskabelse, konkurrenceevne på verdensplan og miljø. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om Kommissionen og Rådet mener, at disse mål kan nås uden en væsentlig forøgelse af EU's budget, eller om vi i stedet endnu en gang ikke kommer længere end til at fremsætte erklæringer, der lyder godt.

Vi må heller ikke glemme – og vi har allerede mindet om det her – at Lissabontraktaten trådte i kraft for nogle måneder siden, og at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil som følge heraf er blevet lanceret, hvilket også indebærer en finansiel omkostning. Jeg vil gerne vide, hvordan vi skal finansiere den.

Jeg vil komme med et eksempel på, hvad jeg mener, vi ikke må gøre, og som jeg desværre har hørt her. Kommissionen har f.eks. netop fremlagt et ændringsbudget til kompensation af de bananproducerende lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet med 190 mio. EUR over fire år. Mener man virkelig, at opfyldelse af denne forpligtelse skal ske på bekostning af andre former for hjælp til tredjelande? Skal vi virkelig finansiere nye forpligtelser ved at skære i de forpligtelser, vi tidligere har indgået?

Jeg mener, at behovene er klare, og svarene burde også være det. Alligevel vil jeg bare for alle tilfældes skyld minde om, hvad Rådet sagde, da det vedtog den aktuelle finansielle ramme, og jeg citerer den faktiske tekst: "Det stigende tempo i globaliseringen og de hurtige teknologiske ændringer byder fortsat på nye muligheder og nye udfordringer. Det Europæiske Råd er på denne baggrund enigt om, at EU bør foretage en omfattende kritisk gennemgang af de finansielle rammer, der omfatter både indtægter og udgifter, for at støtte og fremme modernisering på et løbende grundlag. Det Europæiske Råd opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og af midlerne, herunder budgetkompensationen til UK, og aflægge rapport i 2008/2009".

Vi befinder os nu midt i 2010, og Parlamentet må stille de to andre institutioner et mundtligt spørgsmål for at finde ud af, om de vil love op til den forpligtelse, de skulle have levet op til sidste år.

Det er allerede blevet sagt, og det kan på en måde være rigtigt, at vi befinder os i en vanskelig økonomisk situation. Vi befinder os i en økonomisk krise, hvor størstedelen af landene skærer i deres budgetter, og det vil blive opfattet som absurd at bede om flere penge til EU. Jeg vil dog gerne sige to ting om dette.

For det første foretager EU-medlemsstaterne nedskæringer for at nedbringe underskuddet, og Parlamentets og EU's budgetter er ikke i underskud. De er rent faktisk ikke i underskud, fordi dette er et krav i traktaterne.

For det andet og nok så vigtigt, hvis vi virkelig tror på det europæiske projekt, og hvis vi ønsker fortsat at være relevante, må vi handle nu. Der vil være vindere og tabere, og hvis vi ikke ønsker at tilhøre taberne, må vi fastlægge en klar og ambitiøs strategi.

Jeg håber ikke, at dette ender med en hensigtserklæring, for det kan vi ikke tillade os.

  Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen. – Fru formand! Jeg vil godt starte med at minde Rådet om, at det var Rådet, der fandt på, at vi skulle have denne midtvejsrevision. Det var Rådet, der forlangte, at vi her midt i perioden skulle se på, om pengene eventuelt kunne bruges anderledes, om der kunne laves en revision af midlerne. Nu siger Rådet: Det vil vi helst ikke snakke om. Bolden ligger hos Kommissionen. Og Kommissionen siger: Jamen, vi har jo set på, hvad der er af midler, og hvad der er af fleksibilitet. Og jeg siger tak, hr. Lewandowski, fordi vi har fået en udmærket rapport, der viser, at der stort set ikke er nogen fleksibilitet.

Så vi har faktisk brug for at tage os sammen og se på, hvad der er af muligheder. Ikke bare, hvad der er af fleksibilitet, men er der nogen programmer, der ikke fungerer? Er der nogen besparelsesmuligheder? For det var vel også det, Rådet tænkte på. Er der mulighed for at omprioritere? Vi tænker jo ikke kun på, at vi skal bruge flere penge – vi tænker også på, at vi måske kan bruge pengene bedre. Det kunne jo også være en mulighed. Skal vi ikke tage hul på den debat? Problemerne løser sig ikke nødvendigvis ved, at vi ikke taler om dem. Det kunne måske være en god ide at tage fat på denne debat.

Jeg har undret mig over medlemslandenes vilje til her i den senere tid at bidrage uden om EU's budget. Jeg var på besøg i Vigo i Fiskeriagenturet. Der har de chartret en båd til fiskerikontrol, og den er meget nødvendig. Det vil medlemsstaterne gerne betale uden om budgettet. Det kræver bureaukrati, skal jeg hilse og sige, for sådan et lille agentur at hente pengene ind fra 27 medlemslande. Det er altså ikke den rigtige vej at gå. Vi er nødt til at få hovedet ud af busken. Vi er nødt til at få en ærlig debat om dette spørgsmål og se på, hvordan vi kan løse problemerne.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. Lewandowski, hr. Espadas Moncalvillo! Jeg er skuffet over såvel den spanske formand for Rådets og kommissær Lewandowskis svar her i dag.

De lader her sorteper gå videre. Hr. Espadas Moncalvillo siger ja, vi har brug for, at Kommissionen udarbejder noget. Så siger kommissær Lewandowski med rette, at vi har behov for en politisk vision for EU's fremtid, og alligevel siger han ikke noget om, hvordan den kunne se ud. I dag sagde han blot igen, at ja, vi må tale om det, og vi vil fremlægge et dokument. Kommissionen og Rådet har haft mange år til at skabe fremskridt i tilknytning til dette politiske initiativ. Må jeg minde om, at det i 2006, da flertallet i Parlamentet vedtog den aktuelle finansielle ramme, skete på den betingelse, at der ville blive gennemført en midtvejsrevision, og at alle indtægter og udgifter ville blive undersøgt. Den østrigske kansler Schüssel sagde ved denne lejlighed følgende: "Hvis vi ikke når frem til et nyt system, vil vi komme op at skændes, når den næste finansielle ramme kommer". Vi må sætte en stopper for den britiske rabat, og vi må virkelig finde ud af, hvor vi står, når det gælder vores politiske mål, men vi er naturligvis nødt til at nå til enighed om et budget. Indtil nu er denne aktion ikke blevet gennemført, og det beklager jeg dybt. Det, der virkelig er behov for, er en debat om finansieringskilderne til EU's budget. Har vi f.eks. ikke behov for en CO2-afgift og afgiften på finansielle transaktioner, netop så vi kan forhindre, at vores borgere pålægges en ny skattebyrde, samtidig med at der fastsættes et gennemsigtigt grundlag for det europæiske budget?

Med hensyn til indtægter siger alle, at vi ganske enkelt ikke kan fortsætte med landbrugspolitikken, særlig efter sundhedstjekket, og at den skal være mere miljøvenlig og bæredygtig. Der er endnu ikke nævnt nogen forslag. Med hensyn til strukturfondene er det, når vi taler klimapolitik åbenlyst, at vi også må ændre vores strukturpolitik, og at den skal blive mere bæredygtig, hvis vi seriøst skal gennemføre vores fælles mål for klimaændringer.

Det samme gælder alle vores uddannelsespolitiske mål, hvilket betyder Europa 2020-strategien. Men se på vores forskningspolitik. Hvis vi ønsker at fremme vores europæiske talentmasse på en anden måde og investere mere i intelligens og uddannelse, så skal det afspejles i den kommende finansielle ramme. Hvis vi ønsker at spille en ansvarlig rolle i udenrigspolitikken og i kriseforebyggelse, skal dette også afspejles i det europæiske budget. Vi er alle nu klar over, at medlemsstaterne har ansvaret for at nedbringe deres gæld, så må vi have en europæisk forståelse for vores fælles globale interesser i verden, og det skal afspejles i vores kommende finansielle perspektiver. Vi bør ikke spilde mere tid, for vi har allerede spildt år på de gamle strukturer. Derfor er det nødvendigt, at denne revision hurtigt bliver iværksat, så vi virkelig kan påvise nye prioriteter.

  Jacek Włosowicz, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand! Budgetoverslaget for 2007-2013, som Parlamentet vedtog i 2006, er uden tvivl en succes for hele Unionen. Jeg siger succes, fordi en finansiel ramme fastsat for seks år er et nyt skridt i retning af endnu større integration af de enkelte medlemsstater. Jeg behøver ikke minde alle her om samhørighedspolitikkens betydning – særlig hvad angår EU's indre anliggender – som i vid udstrækning bidrager til at hæve levestandarden, særlig i de 12 nyeste medlemsstater. Vi må naturligvis heller ikke glemme de midler, der er afsat til udvikling af den europæiske økonomis konkurrenceevne, eller de finansielle ressourcer, der udbetales til landmændene.

Der er på det seneste blevet sagt mere og mere om at afsætte flere ressourcer til bl.a. at sætte skub i innovation og udvikling af grønne teknologier. Dette er utvivlsomt vigtige spørgsmål for Unionens økonomi, navnlig i krisetider. Sådanne meddelelser forårsager dog den største bekymring i lande som Polen, fordi der er en reel fare for, at de ressourcer, der er tilgængelige for samhørighedspolitikken, vil blive reduceret, mens samhørighedspolitikken i princippet er et af de grundlæggende elementer i EU. Derfor bør vi gøre alt for at sikre, at Unionens politik ikke mister sit vigtigste træk.

Samtidig med at vi respekterer og forstår forskellene mellem regionerne, må vi af alle kræfter bestræbe os på at fjerne negative kontraster og store sociale uligheder. Kun et Europa med lige muligheder vil blive respekteret på den internationale scene og blive en vigtig partner for de vigtigste politiske og økonomiske magter i dagens verden.

Jeg har derfor et spørgsmål. Er det muligt, at revisionen af den flerårige finansielle ramme under indflydelse af de aktuelle finansielle og økonomiske problemer kan søge at bryde et af de grundlæggende principper for europæisk solidaritet og ramme de medlemsstater, der har deltaget kortest tid i Unionens strukturer?

  Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Revisionen af den flerårige finansielle ramme kommer på et tidspunkt med alvorlig økonomisk og finansiel krise i Europa. Vi befinder os derfor ikke i en situation, hvor vi kan dække kravene i Lissabontraktaten og i Europa 2020-strategien.

Kommissionens formand har fremsat en dramatisk erklæring om, at demokratiet vil kunne forsvinde i Grækenland, Spanien og Portugal, medmindre der straks træffes foranstaltninger til at håndtere gældskrisen. Er der nogen, der tror, at disse lande er i stand til at finansiere en stigning i EU's budget? Er der nogen, der tror, at resten af medlemsstaterne kan redde disse lande og desuden finansiere en stigning af EU's budget? Svaret på begge spørgsmål er "nej". Der skal træffes nogle vanskelige valg på dette punkt for at muliggøre en reduktion af EU's budget. Tiden er nu inde til at fjerne programmer, der ikke har vist sig at være effektive, og der er mange af dem i det aktuelle EU-budget.

  Daniël van der Stoep (NI). – (NL) Fru formand! For et stykke tid siden stilede jeg skriftlige spørgsmål til Rådet og Kommissionen om forordningen og den flerårige finansielle ramme. Disse vedrørte navnlig den foreslåede artikel 8, stk. 3, i denne forordning og EF-Domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/06. Rådet sagde, at det fortsat arbejdede på forordningen, så jeg vil gerne vide, om det nu har vedtaget en holdning til artikel 8, stk. 3.

Kommissionen siger på den anden side, at forordningen og dermed artikel 8, stk. 3, ikke har et andet retsgrundlag, og den henviser i denne forbindelse til artikel 312 i Lissabontraktaten. Kan Kommissionen gøre nærmere rede herfor? Når alt kommer til alt, har den ikke haft held til at overbevise mig. For mit vedkommende er der helt klart et andet retsgrundlag, da der ikke nævnes noget om enstemmighed i Rådet, som det kræves i henhold til artikel 312, stk. 2. Som jeg ser det, indføres der en ulovlig beslutningsproces, som Domstolen forbød i førnævnte dom. Derudover vil jeg gerne understrege, at overgangsbestemmelsen i artikel 312, stk. 2, under alle omstændigheder blev blokeret af det nederlandske parlament i november 2009 og ikke er en mulighed.

  Salvador Garriga Polledo (PPE). – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne byde Rådet og Kommissionen velkommen.

Vi vil ændre fokus nu. I budgetudkastet for 2011 taler 2020-strategien om omkring 58 mia. EUR eller omkring 40 % til finansiering af syv flagskibe, som Kommissionen kalder dem. I budgetudkastet for 2011 taler den imidlertid om 85 % til samhørigheds- og naturressourcer.

I 2020-strategien, som den kommer til udtryk i budgetudkastet for 2011, nævner Kommissionen ikke på noget tidspunkt ordet "samhørighed" eller ordet "landbrug". Dette betyder, at der vil være grå områder og overlapninger i budgettet, for jeg er sikker på, at alle mener, at samhørigheds- og landbrugspolitikkerne skal indgå i 2020-strategien. Dette vil medføre spændinger mellem medlemsstaterne og vil, som det har gjort indtil nu, indebære uofficielle forslag, der pludselig dukker op, kritiseres og så gemmes væk for aldrig at blive nævnt igen.

Hr. kommissær, Rådet har også indgået nye forpligtelser uden for den aktuelle flerårige finansielle ramme såsom "fødevarefaciliteten", Galileo, det økonomiske genopretningsprogram, den internationale termonukleare forsøgsreaktor, finansielt tilsyn og den finansielle stabiliseringsplan, som fører os langt væk fra den flerårige finansielle ramme, som vi vedtog i 2005.

Vi må først have klarlagt, om det vil være muligt at finansiere alle disse flagskibe, uden at det går ud over landbrugs- og samhørighedspolitikken, og om vi vil være tvunget til at foretage nedskæringer i de traditionelle politikker for at finansiere de nye prioriteter, som Rådet har forelagt for os. Det særlige udvalg for den kommende flerårige finansielle ramme vil påbegynde sit arbejde i juli.

Hr. kommissær, vi har brug for denne revision, der – som jeg sagde til en kollega, der har forladt lokalet – ikke nødvendigvis indebærer en forøgelse af de nødvendige ressourcer, men muligvis en omorganisering af dem. Hr. kommissær, vi har brug for denne revision netop for, at dette særlige udvalg kan blive oprettet samtidig med, at vi forbereder denne finansielle revision.

  Andrea Cozzolino (S&D). – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Den økonomiske, sociale og finansielle krise i de seneste måneder og år, den nye Lissabontraktat med dens nye beføjelser og den udfordring, vi har givet os selv med Europa 2020, kræver mobilisering af omfattende nye finansielle ressourcer.

Det paradoks, vi er vidner til, herunder under denne forhandling, er, at både Kommissionen og Rådet i øjeblikket er tavse og ude af stand til at træffe beslutninger og foretage valg. Men vi ved, at hvis vi ønsker at komme ud af denne vanskelige økonomiske og sociale situation, hvis vi ønsker at tage de store miljøspørgsmål, udviklingen af samhørighedspolitikken og landbruget i de kommende år op, så må vi investere kraftigere i Europa og Europas funktion og dermed dets vigtigste funktion, dvs. dets budget.

Derfor må vi ikke være bange for, selv i en tid med budgetmæssige begrænsninger, at drøfte tanken om kraftigere investering i ressourcer og for at have styrken og evnen til at udvikle debatten og drøftelserne om håndtering af spørgsmålet om øgede ressourcer og af spørgsmålet om en mere effektiv og fleksibel udnyttelse af ressourcerne. Det er den udfordring, vi står over for.

  Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Der er et presserende behov for denne revision. Det er nogle få år for sent, og på grund af denne forsinkelse bliver Kommissionen naturligvis fanget af den ene politiske virkelighed efter den anden. Disse ændringer, der blev indvarslet med Lissabontraktaten, skal naturligvis nu ses i lyset af den finansielle og økonomiske krise.

Når kommissæren gentagne gange siger, at vi nu skal fastsætte politiske mål og prioriteter, kan jeg fortælle ham, hvad vores prioritet efter min mening bør være. Den ligger i besparelse, navnlig besparelse på de administrative omkostninger under kapitel 5.

Vi har en situation, hvor vi ikke kender det nøjagtige omfang af EU's administrative udgifter. EU-agenturernes administrative udgifter, de decentraliserede agenturer, er ikke omfattet af kapitel 5. Det bringer mig til mit spørgsmål, nemlig hvad kommissæren har tænkt sig at gøre for at sikre, at vi endelig kan opnå gennemsigtighed i vores administrative udgifter? Hvad agter kommissæren specifikt at gøre for at sikre, at udgifterne nedbringes drastisk?

  José Manuel Fernandes (PPE). – (PT) Fru formand! I beslutningen om budgettet for indeværende år godkendte Parlamentet muligheden for at udvide den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 til 2015-2016. Vi er alle klar over, at medlemsstaterne, når de søger at bringe underskuddet under kontrol og nedbringe den offentlige gæld, skærer ned i investeringerne. Dette betyder, at anvendelsen af EU-midler vil blive yderligere forsinket. Disse ressourcer er imidlertid vigtige for social, økonomisk og territorial samhørighed.

Er Kommissionen og Rådet derfor villige til ligesom Parlamentet at forlænge den flerårige finansielle ramme til 2015-2016? De udfordringer, som globaliseringen medfører, den aldrende befolkning og klimaændringerne skal overvindes. Med gennemførelsen af 2020-strategien er jeg sikker på, at vi vil træffe det rigtige valg og forsvare beskæftigelsen, livskvaliteten og vores sociale model. Men hvis vi skal klare disse investeringer, hvordan kan vi så øge EU's budget? I 2009 var overskuddet over 2,2 mia. EUR. Kan Kommissionen og Rådet acceptere, at dette overskud på EU's budget anvendes til at styrke det kommende års budget eller til at oprette en fond til finansiering af EU's prioriteter?

Hvordan vil de samarbejde med Parlamentet i forbindelse med fastsættelsen af EU-prioriteter? De slår til lyd for en klar forøgelse af EU's prioriteter, så vi på en gennemsigtig og mindelig måde kan beslutte, hvad vi ønsker at støtte rent konkret og med finansiel støtte, og hvad vi støtter ud fra et rent politisk synspunkt, men vil dette have nogen indflydelse på budgettet?

  Estelle Grelier (S&D). – (FR) Fru formand, hr. kommissær! Det er en skam, at det europæiske budget, som skulle være symbolet på solidaritet og viljen til at handle i fællesskab, er blevet et ufleksibelt redskab, som borgerne ikke forstår, som ikke lever op til det europæiske samfunds forventninger, og som ikke kan anvendes til at bekæmpe de sociale eftervirkninger af krisen.

Ud fra dette synspunkt går der ikke en dag, uden at medierne eller højtstående politikere taler om behovet for et stærkere europæisk budget. Spændingen stiger mellem indtægter, der er for beskedne, for afhængige af bidrag fra medlemsstaterne, og de penge, som Unionen har behov for for at kickstarte væksten. I budgetudkastet for 2011 fremlægger Kommissionen ganske enkelt en manøvremargen på 50 mio. EUR til støtte til nye projekter med tilknytning til beskæftigelse og virksomhedernes konkurrenceevne, der er topprioriteter. Revisionen af den finansielle ramme er derfor en alvorlig udfordring for Unionens fremtid, hvis vi ønsker at gøre den til en reel politisk og økonomisk leder og først og fremmest en aktør, der er tættere på sine borgere på et tidspunkt, hvor næsten 25 mio. af dem er ramt af arbejdsløshed.

  Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Fru formand! Forhandlingen i forlængelse af hr. Böges spørgsmål har egentlig ikke båret nogen frugt. Den planlagte midtvejsrevision er ikke blevet gennemført, og derudover er det yderst lidt, der loves nu. På denne baggrund må også Parlamentet deltage i styringen af tingene. Jeg vil gerne fremsætte tre forslag.

For det første er der ingen nye midler, vi må ganske enkelt omprioritere inden for budgetterne. Vi må se grundigt på, hvor de store penge kan findes inden for landbruget og Samhørighedsfonden, og fokusere meget mere på de nødvendige aspekter såsom aftalerne om EU 2020-strategien.

For det andet skal der indføres større fleksibilitet, som kommissæren allerede har fremført. Uden fleksibilitet kunne vi aldrig have rejst midlerne til genopretningsplanen i forbindelse med krisen. Vi må intensivere søgningen efter alle de områder, hvor der fortsat er et spillerum, efter muligheder for at anvende midlerne på en anden måde.

For det tredje skal vi innovere. Et eksempel er overførslen af midler fra syvende rammeprogram til Den Europæiske Investeringsbank. Disse midler blev så anvendt til at yde efterstillede lån til erhvervslivet og universiteter, hvorved investeringerne i de kommende år på dette tidspunkt af krisen fik et enormt vitamintilskud.

Jeg vil gerne vide, hvad strategien er i denne forbindelse, hvordan der skabes forbindelse mellem substansen og midlerne. Til slut blot en tanke. Måske kunne man gå ind på de tanker, der så ofte er kommet til udtryk her i Parlamentet.

  Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke min kollega, hr. Böge, for disse spørgsmål og denne forhandling om budgettet.

Tidligere i dag stemte vi om budgettet for 2011, og vi ved alle, hvor vanskeligt det var at manøvrere inden for de meget snævre margener i budgettet. Vi ved også, at vi skulle foretage en midtvejsrevision af budgettet. Med hensyn til det uformelle dokument fra Kommissionen, som jeg har læst, vil jeg gerne spørge om, hvilken status det har nu. Jeg ved, det ligger lidt uden for emnet, men fastholder Kommissionen fortsat nogle af tankerne heri til yderligere drøftelse? Jeg er navnlig bekymret over holdningerne til landbruget og ethvert forsøg på at gennationalisere denne politik.

Andre har naturligvis drøftet virkeligheden for medlemsstaternes budgetter og medlemsstaternes regeringer og problemet med at søge efter yderligere midler, når alle medlemsstaterne har finansielle og økonomiske problemer. Hvis vi skal have mere Europa, er der imidlertid behov for flere ressourcer. Jeg mener, at et af de største problemer, vi har her i Parlamentet, er, at vi ikke har kommunikeret værdien af et EU-budget, og hvad det betyder, tilstrækkeligt.

Som man vil huske – og jeg taler her igen om dagens afstemninger – stemte vi om globaliseringsfonden. Når borgerne har problemer, uanset om det skyldes oversvømmelser eller en jobkrise, vender de sig mod EU for støtte, og de vender sig mod EU for budgetstøtte. Dette tilfører EU solidaritet, som er noget man ikke kan sætte en pris på. Jeg tror, vi skal være opmærksomme på dette.

Hvis vi fortsætter med at måle og tælle euro frem for at se på, hvad vi forsøger at skabe i EU, så tror jeg, at vi vil begrænse vores vision for fremtiden for det, vi alle har kært i EU. Når det er sagt, er analogien med en lagkage måske passende her – at folk ser på EU-budgettet som en lagkage. Hvis vi stiller større krav til det, skal vi skære den i mindre stykker, hvis vi ikke øger ressourcerne.

  Giovanni La Via (PPE). – (IT) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Revisionen af den flerårige finansielle ramme er en proces, der er vigtig for Unionens fremtid.

I henhold til EU-traktaten overføres en række nye ansvarsområder til EU-plan, og disse ansvarsområder kræver ressourcer. I lyset af den aktuelle flerårige finansielle ramme og de snævrere margener under de forskellige kapitler, mener jeg dog ikke, at vi vil være i stand til at finansiere de nye ansvarsområder, der er omhandlet i traktaten.

I en økonomisk krise som den, vi oplever i øjeblikket, er det usandsynligt, at medlemsstaterne vil øge deres bidrag, men vi kan revidere de aktuelle økonomiske rammer. Det betyder, at vi kan se på, hvordan vi bedst udnytter de ressourcer, vi har til rådighed. I denne sammenhæng skal vi genbehandle den nye flerårige finansielle ramme, fordi den alternative mulighed, der går ud på at begrave hovedet i sandet og lade som om, vi ikke kan se problemet, ikke forekommer mig at være den bedste strategi til håndtering af dette spørgsmål.

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Fru formand! Kommissæren har ret, når han siger, at den flerårige finansielle ramme 2007-2013 og revisionen af den skal indebære en politisk vision, og vi må have modet til at tage denne nye politiske vision til os. EU 2020-strategien skal udgøre grundlaget for revision af den flerårige finansielle ramme og for de fremtidige finansielle perspektiver.

Desværre har den økonomiske og finansielle krise indflydelse på såvel EU-budgettet som de nationale budgetter. Vi har også brug for løsninger til håndtering af den sociale krise, der har udviklet sig som følge af den økonomiske og finansielle krise. Midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme udgør en god platform for EU's økonomiske genopretning.

Jeg vil navnlig gerne nævne udvikling af transportinfrastrukturen og energieffektivitet i bygninger. Så sent som i april 2009 ændrede vi forordningen, så alle medlemsstater nyder godt af en sats på 4 % af EFRU-tildelingen, som skal anvendes til energieffektivitet i boliger og til opførelse af socialt boligbyggeri. Har Kommissionen indledt tilpasningen af de operationelle programmer sammen med medlemsstaterne for at tilpasse dem og øge absorptionsgraden for europæiske midler?

  Edit Herczog (S&D). – (EN) Fru formand! Mener kommissæren, at Lissabontraktaten er det største politiske resultat for Parlamentet? Det gør jeg. Mener kommissæren, at Lissabontraktatens nye kompetencer er vores bedste muligheder for at modernisere vores økonomi? Det gør jeg. Mener kommissæren, at dette er vejen frem, hvis vi skal opnå job og vækst? Det gør jeg. Hvis kommissærens svar er det samme "ja" som mit, så må han være enig i, at forvaltning af den mere generelle finansielle ramme og tildeling af finansielle midler til realisering af de mål, der er fastlagt i Lissabontraktaten, må have højeste prioritet for Parlamentet og også for Rådet og Kommissionen.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg mener, at kommissæren fra starten sagde, at vi måtte tage ved lære af finanskrisen og træffe foranstaltninger til at sikre, at det ikke sker igen, og han havde ret.

Han havde helt ret heri, og Lissabontraktaten giver os naturligvis en stærkere kontrol over de situationer, for den lære, der virkelig skal drages af den seneste fortid, er, at politikken og politikerne ikke havde kontrol, at vi tillod bankfolk, reguleringsorganer og kreditvurderingsbureauer at gøre, som de ønskede, og vi ser nu, hvor dette har bragt os hen.

Vi må sikre, at det aldrig sker igen, og vi som politikere navnlig her i EU må tage kontrol, fordi det er meningen, at vi skal have kontrol, og alle andre skal indordne sig dette, overholde lovgivningen og sikre, at der udøves en ordentlig praksis hver dag.

  Luis Espadas Moncalvillo, formand for Rådet. – (ES) Fru formand! Jeg vil gerne svare på nogle af indlæggene. Ikke dem alle, for der har været mange, men jeg vil gerne besvare nogle af dem kort.

Til hr. Lewandowski vil jeg især gerne give udtryk for min enighed i hans ønske om, at alle de tilgængelige ressourcer i denne tid med økonomisk usikkerhed og vanskeligheder bør anvendes af medlemsstaterne og EU selv til bekæmpelse af arbejdsløshed og til at komme ud af krisen så hurtigt som muligt.

Jeg vil gerne sige til hr. Marinesci, at det rent faktisk blev aftalt i Rådets retningslinjer, at en styrkelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke ville resultere i højere omkostninger. Med andre ord bør den ikke under nogen omstændigheder medføre større udgifter og der skal ikke afsættes flere ressourcer til dette formål, men der bør snarere opretholdes budgetmæssig neutralitet.

Til fru Gardiazábal Rubial vil jeg gerne sige, at den nuværende budgetramme indeholder tilstrækkelige fleksibilitetsmekanismer til at dække nogle af de initiativer, hun foreslår, og at EU's budget ikke er i underskud, men naturligvis modtager bidrag fra medlemsstaterne, særlig fra bruttonationalproduktet. Det er nemt at forestille sig, at en mere intensiv udnyttelse af denne ressource ville forværre de enkelte medlemsstaters situation, der som bekendt er meget vanskelig i øjeblikket. Anvendelse af denne kanal til at øge EU's budget ville derfor være i strid med denne krisesituation, som vi oplever.

Denne grundlæggende holdning betyder dog ikke, at der ikke kan overvejes en revision, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende eller opstår, som det tidligere er sket ved adskillige lejligheder i denne planlægningsperiode. Dette kan dog kun ske, hvis andre finansieringsmuligheder er blevet overvejet.

Jeg vil gerne sige til fru Trüpel, at det meget vel kan tolkes eksternt sådan, at Kommissionen antyder, at Rådet ikke er nøjagtig omkring behovet eller den vej, der skal følges for at ændre den finansielle ramme, og at Rådet til gengæld anmoder om et dokument, der kan fungere som platform for lancering af denne revision. Sandheden er dog, at vi alle som tidligere nævnt befinder os i en meget kompliceret makroøkonomisk situation, som kræver to ting, nemlig for det første, at en løsning af problemerne på nationalt plan prioriteres, og for det andet opretholdelse af EU's indsats, som den ser ud nu inden for den aktuelle finansielle ramme uden ændringer, indtil vi har en tilstrækkeligt dokumenteret og vedtaget undersøgelse.

Jeg vil gerne understrege over for hr. Wlosowicz, at jeg støtter ham i hans forsvar for samhørighedspolitikken. Rådet har altid forsvaret denne politik som selve billedet på EU og en platform for realisering af de konvergensmål, som EU har fastsat for sig selv. Det skal derfor slås fast, at Rådet altid vil støtte denne politik fuldt ud.

Jeg vil gerne sige til fru Andreasen, at jeg er enig med hende i, at det i den aktuelle situation ikke er muligt at øge EU's ressourcer. Derfor skal vi, som jeg sagde i min første tale, anvende disse ressourcer ved at prioritere og omfordele tildelingerne for at gøre udgifterne mere effektive, og så vi kan nå vores mål på den mest intelligente måde.

Dette betyder på ingen måde, at der er en risiko for, at demokratiet går tabt i nogen af de lande, hun nævnte, og jeg mener derfor, at vi bør fjerne muligheden for, at dette sker, selv om det er en fjern mulighed.

Til hr. van der Stoep vil jeg gerne sige, at vi vil foreslå, at muligheden for fleksibilitet i forordningen om den finansielle ramme undersøges.

Til hr. Cozzolino vil jeg gerne sige, at min holdning er den samme, som jeg tidligere har givet udtryk for, nemlig at det i den aktuelle situation vil være vanskeligt for medlemsstaterne, som udfolder enorme bestræbelser på at nedbringe underskuddet, at betale flere ressourcer til EU's budget.

Jeg vil gerne sige til hr. Ehrenhausser, at vi så vidt muligt vil prioritere og omfordele kapitel 5 og nedbringe dets størrelse eller tildeling, forudsat at dette ikke påvirker kontrollen med eller en intelligent og effektiv tildeling af udgifter i negativ retning. Denne foranstaltning udgør derfor en del af den generelle udvikling i retning af fleksibilitet og prioritering, som jeg talte om tidligere.

Jeg må sige til hr. Fernandes, at vi under ingen omstændigheder overvejer at udskyde den flerårige finansielle ramme. Tværtimod skrider tingene frem på normal vis, og den nye finansielle ramme vil blive vedtaget til tiden.

Jeg må sige det samme til fru McGuinness, nemlig at det ikke er muligt at tildele flere ressourcer i øjeblikket på grund af manglerne, forværringen af den økonomiske situation og de problemer, som mange lande oplever, og vi må derfor finde ud af anvende disse ressourcer bedre.

Jeg vil også gerne sige som svar til en anden taler, at EU-budgettet er blevet tilpasset som følge af krisen, og at det ikke har været stagneret i forhold til denne nye situation, der er opstået i de seneste to år, og det har også afspejlet de sociale udfordringer, der er opstået. Det er f.eks. det, der skete med den økonomiske genopretningsplan.

Endelig vil jeg videregive resten af parlamentsmedlemmernes bemærkninger til Rådet, og jeg vil gerne takke dem personligt også på Rådets vegne for deres indlæg.

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for deres indlæg. Når jeg lytter til deres bemærkninger, hører jeg en klar stemme til fordel for en revision, som efter deres mening betyder nye midler til finansiering af nye udfordringer. På den anden side kan jeg også høre, at der er bekymring over følgerne af den aktuelle finanskrise, som gennemtvinger store nedskæringer i de offentlige udgifter i medlemsstaterne.

Der er mange spørgsmål til revisionen – der ikke længere er en midtvejsrevision, da den er forsinket efter aftale med de to grene af budgetmyndigheden. Den vil komme i september og vil omfatte kvantificering af nye egne indtægter og mulige kandidater til erstatning for de nationale bidrag, der hidtil har været dominerende. Det vil ikke så meget være en teknisk rapport som en politisk rapport, som også vedrører følgerne af Lissabontraktaten, som har en stærk støtte i fru Herczog. Jeg mener ikke, at Lissabontraktaten kun skal knyttes sammen med ekstra administrative udgifter – som det er tilfældet nu – og at den skal bevise, at der er tale om merværdi ikke blot med hensyn til nye poster og nye former for administrative udgifter, som skatteyderne i EU normalt bryder sig mindst om.

Hvad angår artikel 8, stk. 3, som Rådet har slettet, går vi ind for fleksibilitet i en eller anden form. Dette er den klare konklusion af vores forlig siden 2007. Hr. Garriga Polledo nævnte adskillige store udfordringer. Det handler ikke om tilsynsagenturerne, men hovedsageligt om ITER, Galileo og andre storstilede projekter, som det er vanskeligt at placere inden for den eksisterende flerårige ramme. Vi har dog kvantificeringer. For ITER er det meget klart, at den vil komme i 2012-13. Vi har dog behov for en langsigtet forpligtelse, før vi budgetterer med dette behov for at finde en løsning.

Med hensyn til administration kan jeg ikke love hr. Ehrenhauser fuldstændige svar vedrørende gennemsigtighed, men jeg kan love, at vi i Kommissionen tager nulvækst meget seriøst. Der vil ikke komme nye poster før i 2013. Det er min opfattelse af den selvbeherskelse, der er nødvendig i krisetider. Jeg kan ikke svare fuldt ud på spørgsmålene om, hvordan vi håndterer overskuddene under den nuværende ordning, men det kan være et bidrag til drøftelserne om reglerne for det kommende finansielle overslag.

Fru McGuinness spurgte om det uformelle dokument. Det er allerede glemt, passé, ikkeeksisterende! Der vil blive fremlagt nye dokumenter i oktober eller november om de to store udgiftsområder – samhørighed og den fælles landbrugspolitik – og de skulle være af en anden karakter end det dokument, der blev lækket, det såkaldte uformelle dokument.

Jeg ser frem til at samarbejde om de kommende skridt. Tidsplanen er meget klar, idet afstemningen om Lissabonpakken vil finde sted i november i Parlamentet og muligvis vil kulminere med forlig. Det vil sige afstemning i oktober og forlig i november.

  Reimer Böge, spørger. – (DE) Fru formand! Jeg beklager, men da vi har nogle minutter før næste punkt på dagsordenen, vil jeg gerne fremsætte to afsluttende bemærkninger.

Ud fra nogle af de argumenter, som formanden for Rådet har fremført, har jeg har forståelse for medlemsstaternes vanskelige situation. Rådets svar afspejler dog stadig ikke fuldt ud de behov og budgetmæssige udfordringer, som EU generelt står over for, og heller ikke dets fremtidige retning. Derfor må vi samarbejde.

Jeg udleder af kommissærens svar, at han har åbnet en dør på klem for yderligere forhandlinger, og vi vil nu forsøge at få en fod i døren. Budgetudvalget vil derfor fremlægge en interimsbetænkning om proceduren for godkendelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme i henhold til forretningsordenens artikel 81, så plenarforsamlingen gives et forhandlingsmandat til yderligere forhandlinger i september.

Forhandlingen er afsluttet (forretningsordenens artikel 149).

  Georgios Stavrakakis (S&D) , skriftlig. – (EL) Fru formand! I Lissabontraktaten fastsættes nye prioriteter for EU, mens EU 2020-strategien indeholder ambitiøse mål inden for sektorer, der er afgørende for EU's fremtid, hvilket ændrer de data, som den aktuelle flerårige finansielle ramme er baseret på. Vigtigere endnu har følgerne af den seneste økonomiske krise, som vi endnu ikke har forstået fuldt ud, og som fortsat bliver større, vist, at de udfordringer, vi skal reagere på, ændrer sig drastisk fra år til år og kræver tilpasninger på mange niveauer, hvis vores politikker skal være effektive. Vi ved imidlertid alle, at alle nye politikker, initiativer og programmer udviklet af EU ikke kan gennemføres uden de nødvendige midler. Margenerne i den aktuelle flerårige finansielle ramme er meget snævre, jeg vil endog sige kvælende, og de giver ingen manøvremargen i de kommende år. F.eks. kan uforudsete krav ikke imødekommes under margenerne i kapitel 1a og 4. Der er derfor et presserende behov for revision af den aktuelle flerårige finansielle ramme for at indføre bestemmelser om de nødvendige ressourcer, der vil gøre det muligt for EU at leve op til sine forpligtelser og reagere på de europæiske borgeres voksende krav. Når vi spilder tiden, spilder vi muligheder.

(Mødet udsat kl. 18.55 og genoptaget kl. 19.05)

Skriftlige erklæringer

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand