Formanden. − Næste punkt er indlæg af et minuts varighed om politisk vigtige sager.

  Íñigo Méndez de Vigo (PPE). – (ES) Hr. formand! Den 14. februar 2008 besluttede Formandskonferencen som en Valentinsdagsgave, at de tværpolitiske grupper kun skulle mødes på torsdage.

Siden da har vi forsøgt at løse problemet. Det er ikke lykkedes for os. Nu skal de tværpolitiske grupper mødes på en uhensigtsmæssig dag. De har næsten aldrig lokaler, og de har aldrig adgang til tolkning.

Jeg taler i dag ikke blot som formand for den tværpolitiske gruppe om fattigdom og menneskerettigheder, men med mandat fra størstedelen af de tværpolitiske grupper i Parlamentet og således fra de medlemmer, der deltager i de tværpolitiske grupper. Jeg anmoder formelt Formandskonferencen om at genoverveje spørgsmålet og trække beslutningen af 14. februar 2008 tilbage og gå tilbage til den situation, hvor de tværpolitiske grupper havde frihed.

Hvis ikke det sker, vil jeg gerne med al respekt sige, at vi vil tage sagen op i Plenarforsamlingen, som vil beslutte, hvem der træffer afgørelser her, nemlig Parlamentet.

  Evgeni Kirilov (S&D). – (BG) Hr. formand! I dag er det 85-årsdagen for Angoratraktaten mellem Bulgarien og Tyrkiet. Den omhandler spørgsmålet om ejendomsrettigheder for næsten 350 000 trakiske bulgarere, som blev tvangsfordrevet fra Tyrkiet i begyndelsen af det forrige århundrede. Nogle af dem lever stadig, og der er næsten 800 000 efterkommere efter dem.

Spørgsmålet om den beslaglagte trakiske ejendom er blevet drøftet ved adskillige lejligheder af begge lande, herunder på højeste niveau og i arbejdsgrupper, dog uden resultat. Tyrkiet opfatter disse personer som fordrevne, men adskillige historiske kendsgerninger og dokumenter, herunder Folkeforbundets protokol fra 1926 om flygtningelånet til Bulgarien, beviser, at de har flygtningestatus.

Premierminister Erdoğan har allerede stillet et forslag, nemlig at personer med ejerskabsdokumenter bør appellere til de tyrkiske domstole. Sådanne dokumenter findes, men det er uanstændigt at kræve dem af personer, der er døde, eller som knap nok undslap med livet i behold. I sin beslutning af 21. maj 2008 opfordrede Parlamentet Tyrkiet til at forbedre dialogen med Bulgarien om dette spørgsmål. Jeg håber virkelig, at den gode vilje vil sejre af hensyn til det gode naboskab.

  Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (EN) Hr. formand! Som medlemmerne måske ved, at der en klar asymmetri i mælkesektoren i form af en ulige forhandlingsposition mellem landbrugere og mælkedistributionsindustrien. Denne asymmetri og prisudsvingene på området er øget gennem de seneste år, hvilket har reduceret fortjenesten og forudsigeligheden for mælkeproducenterne.

Med henblik på at løse dette problem støtter jeg fuldt ud oprettelsen af et europæisk overvågningsagentur for mælk, således at der kan opnås bedre aftaler om mængder og priser for mælk. Dette agentur, der skal overvåges af Kommissionen, skal fastlægge markedsbehovene og undersøge udviklingen i mælkeproduktionsomkostningerne løbende. En sådan ordning ville give mælkesektoren en højere grad af stabilitet, hvilket vil gøre det muligt at skære ned på de nuværende offentlige tilskud.

  Michael Cramer (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand! Fredag den 15. oktober var der i Rheinische Post en artikel om kommissæren med ansvar for transport, Siim Kallas, der angiveligt havde sagt, at højhastighedstogforbindelsen mellem Paris og Bratislava var en ekstremt vigtig tværeuropæisk akse mellem øst og vest, og at Kommissionen mente, at det var meget vigtigt, at den blev opført. Han sagde desuden, at Stuttgart 21 var et nøgleelement i denne hovedforbindelse.

Er det en spøg? Projektkoordinatoren, Péter Balázs, har gentagne gange sagt, at selv om sporet er en del af TEN-transportprojekterne, er stationerne et nationalt anliggende. I lyset af den begrænsede finansiering til udvikling af de transeuropæiske transportnet skal stationerne og alle tilhørende infrastrukturer finansieres af de kommunale, regionale og nationale myndigheder.

Jeg opfordrer kommissær Kallas til at bekræfte Kommissionens holdning hidtil i en erklæring til pressen og til højt og tydeligt at påpege, at undergrundsstationen i Stuttgart ikke vil blive samfinansieret af EU.

  Marisa Matias (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det aktuelle slagord i Bruxelles er opstramninger, opstramninger, opstramninger. Desværre er resultaterne heraf ikke tydelige. Planer for stabilitet og vækst er intet andet end kollektivt tyveri fra arbejdstagere og pensionister, dvs. fra de europæiske borgere. Af en eller anden årsag har vi været vidne til en bølge af hidtil usete generalstrejker i hele Europa. Først var det Grækenland, Spanien og Frankrig. Der er allerede planlagt strejker i november i Italien og den 24. november i Portugal. Det er kun begyndelsen.

Mit spørgsmål er følgende. Hvor mange flere generalstrejker og hvor mange flere demonstrationer skal der afholdes, og hvor mange flere stemmer skal der høres, inden foranstaltningerne lempes, inden konsensus brydes, og inden folket respekteres? Disse foranstaltninger bekæmper ikke krisen, men har snarere forværret den, og jeg gerne opfordre til, at der træffes andre, mere rimelige foranstaltninger. Hvad venter vi på?

  Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! I henhold til rapporter i den græske presse og fra officielle græske regeringskilder, som ikke er blevet bestredet, er der sket en bekymrende stigning i antallet af udlændinge, der kommer ind over Grækenlands nordlige grænser uden papirer. Takket være Frontex' tiltag er antallet af udlændinge, der kommer ind over den nordøstlige søgrænse, faldet betydeligt. Agenturet har imidlertid ikke opnået samme resultater ved den nordlige landgrænse, som udlændinge nu krydser i tusindvis, hvilket skaber et nyt problemområde. Anholdelser af udlændinge i grænsebyen Orestiada er angiveligt steget med 640 % på et år sammenlignet med et fald på 80 % på øerne.

I betragtning af denne situation foreslår jeg, at Parlamentet vedtager en uopsættelig beslutning, der for det første etablerer en Frontex-post på den tyrkiske side af floden Evros, for det andet fordømmer Tyrkiet, der modtager generøs finansiering fra EU for indvandring, men som ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til Ankaraprotokollen, og for det tredje at problemet med ulovlig indvandring, som er et europæisk problem, undersøges.

  Csanád Szegedi (NI). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag vil jeg gerne tale om katastrofen med rødt slam i Ungarn. For det første vil jeg gerne takke alle dem, der har hjulpet ofrene og deres pårørende i den seneste tid. Det, der er mest tragisk i forbindelse med katastrofen, er, at alt det, der er sket, og som desværre har krævet flere liv, kunne have været forhindret. Det er EU's pligt at forhindre katastrofer som denne. For at kunne gøre det er det afgørende at undersøge de privatiseringsaftaler, der er indgået i det centraleuropæiske område, og som er intet andet end udplyndring og har givet magt til mistænkelige postkommunistiske finansielle kredse. Derudover skal virksomheder, der er blevet taget fra folket på ulovlig vis, nationaliseres. Disse finansielle kredse tager ikke længere hensyn til de ansatte, og deres pengepugerpraksis standses ikke engang af en miljøkatastrofe. Derfor beder jeg EU om hjælp.

  Alf Svensson (PPE). – (SV) Hr. formand! Spørgsmål om miljøet og klimaet påvirker os alle. Som vi ved, er der tale om globale spørgsmål. Det er indlysende, at EU skal spille en førende rolle i kampen for at beskytte vores levevilkår.

Miljøeksperter påstår, at efter industrien er den næstvigtigste årsag til skader på klimaet og den næststørste kilde til emissioner alle de primitive ildsteder og komfurer, der findes i hytter og slumboliger i Afrika, Asien og Sydamerika.

Nogle få nationer, der fokuserer på at beskytte miljøet, har endelig indset det. I dag findes der enkle solenergikomfurer, der for små beløb fjerner 95 % af de giftige emissioner, som fede kul, gødning og andre brændstoffer genererer ved forbrænding.

Beregninger viser også, og det må være det vigtigste at understrege, at næsten to mio. mennesker dør for tidligt, fordi de tvinges til at indånde disse gasser.

Jeg håber, at EU, sammen med USA, som har demonstreret, at landet er bevidst om problemet, aktivt vil udvise interesse for dette ekstremt håndgribelige redskab til at redde mennesker og miljøet.

  Iosif Matula (PPE). – (RO) Hr. formand! For nylig er der truffet specifikke foranstaltninger for at styrke EU's energiforsyningssikkerhed gennem levering af naturgas fra flere kilder med henblik på at undgå nye gaskriser i Europa. Jeg henviser til åbningen af Arad-Szeged-gasrørledningen, der forbinder Rumænien og Ungarn, og som også er blevet samfinansieret af EU.

Det gør ikke blot investeringen en succes, men også en model for samarbejde mellem EU-lande.

De sammenkoblinger, der er planlagt på europæisk niveau, sammen med den generelle facilitet til transport af gas i begge retninger, som skal være færdig i 2014, samt gasdepoter gør det muligt for alle lande i regionen at opnå større energiuafhængighed. Europæiske stater vil kunne hjælpe hinanden i tilfælde af nye gaskriser.

Et andet aspekt, der er lige så vigtigt, er, at gasprisen vil blive fastlagt på regionalt niveau frem for ved forhandling med en enkelt leverandør. Jeg håber, at færdiggørelsen af Arad-Szeged-rørledningen ikke blot vil sætte fart i Nabucco-gasrørledningsprojektet, men også i det AGRI-projekt, der skal sikre transport af naturgas til Europa via en rute gennem Aserbajdsjan, Georgien og Rumænien.

  Alexander Mirsky (S&D). – (LV) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak. Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed på et interessant aspekt af vores arbejde. På torsdag forlader næsten alle medlemmerne Strasbourg kl. 13.30. Som vi ved, er der indsat et specialtog på det tidspunkt. Kan medlemmerne forklare, hvor logikken er i det? Hvorfor stemmer vi altid om menneskerettigheder kl. 16.00 på plenarmøderne? Hvorfor afholdes der afstemninger, når man ved, at 95 % af medlemmerne ikke har deltaget i mødet? Det giver ingen mening. Jeg er overbevist om, at mit indlæg ikke vil blive hørt. Det er også virkelig ærgerligt. Tak.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D). – (RO) Hr. formand! Demokratiet krænkes af det regerende parti i Rumænien, som er en EU-medlemsstat, uden frygt for sanktioner. Formanden for Deputeretkammeret, som er et af de to kamre i det rumænske parlament, talte de 80 parlamentsmedlemmer, der var til stede i kammeret, og annoncerede, at resultatet af optællingen var 170.

På det tidspunkt blev en lov, der er afgørende for en stor del af de rumænske borgere, sat til afstemning. Der var tale om udkastet til den nye pensionslov, som ville sætte pensionsalderen voldsomt op, fastsætte samme pensionsalder for kvinder og mænd og medføre en genberegning, som ville føre til en reel nedsættelse af pensionsbeløbet for et stort antal pensionister.

Selv om oppositionen var meget imod disse ændringsforslag og ikke var til stede på afstemningstidspunktet, opsnappede kameraerne snyderiet. Hvis oppositionen og pressen ikke havde protesteret mod denne handling hver dag siden da, ville den rumænske præsident have annonceret loven officielt i dag.

  Olle Schmidt (ALDE). – (EN) Hr. formand! I dag modtog den svenske regering en juridisk udtalelse om Dawit Isaaks sag. Han har været fængslet i Eritrea i ni år. Dawit Isaak er en svensk journalist, som er blevet fængslet for at benytte sin ytringsfrihed.

I henhold til juridiske udtalelser på grundlag af den europæiske menneskerettighedskonvention og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har Sverige, EU-medlemsstaterne og EU pligt til at bruge alle tilgængelige diplomatiske og retlige midler til at beskytte Dawit Isaaks grundlæggende rettigheder. Eritrea er et af verdens fattigste lande og afhængigt af bistand fra EU. Vi skal opfordre til Dawit Isaaks omgående løsladelse til gengæld for finansiel bistand.

I morgen besøger Dawit Isaaks bror Parlamentet for at møde Parlamentets formand og kommissær Piebalgs og overdrage den juridiske udtalelse til de europæiske institutioner. Jeg håber, at det vil forpligte de europæiske institutioner til at lægge større pres på Eritreas præsident for at løslade Dawit Isaak og således redde hans liv.

  Joe Higgins (GUE/NGL). – (EN) Hr. formand! I september tilbragte jeg en uge i Kasakhstan som deltager i en delegation fra GUE/NGL-Gruppen. Kasakhstan, under præsident Nazarbayev, er et totalitært diktatur med systematisk undertrykkelse af menneskerettighederne.

Vi mødte mange grupper, der kæmper for menneskerettigheder, politiske rettigheder og arbejdstagerrettigheder. Vi modtog skræmmende vidneudsagn om ekstrem brutalitet i mange kasakhiske fængsler, hvor nyligt løsladte fanger beskrev grotesk nedværdigelse af fanger og systematiske bestialske overfald, brutale voldtægter og andre former for tortur.

Med dette for øje er det skammeligt, at Kasakhstan har fået tildelt formandskabet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa for 2010, hvor der skal afholdes et stort topmøde med deltagelse af OSCE's statsoverhoveder i december i hovedstaden Astana. Det er skammeligt, at præsident Nazarbayev, som er ansvarlig for dette mareridt, vil være på officielt besøg i EU i næste uge og vil blive modtaget af Parlamentets formand, hr. Buzek, kommissionsformand Barroso og andre. Han bliver naturligvis modtaget på grund af de massive olie- og gasaftaler, som EU-virksomheder indgår i Kasakhstan, men jeg vil opfordre disse ledere til at rejse spørgsmålet om den groteske krænkelse af menneskerettighederne og kræve kontrollerbare tiltag fra Nazarbayevs side med henblik på at sætte en stopper for det.

  Oriol Junqueras Vies (Verts/ALE). – (IT) Hr. formand! I de seneste uger gik mere end 30 Mapuche-indianere i sultestrejke for at protestere mod militariseringen af deres land, der underkastes en dobbelt civil og militær jurisdiktion, og anvendelsen af antiterrorlovgivning, som har været gældende siden perioden med militært diktatur. Til trods for alt dette har de to største grupper i Parlamentet ikke indvilget i et hastebeslutningsforslag om den humanitære situation.

Sultestrejken er nu afblæst, men de grundlæggende årsager til den eksisterer stadig, hvilket ordføreren for FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder erkendte i april 2010.

Chile skal respektere erklæringen om oprindelige folks rettigheder og ILO's konvention 169 om retten til forudgående høring og frit og informeret samtykke fra disse folks side af al lovgivning, der griber ind i deres rettigheder og interesser. Parlamentet skal gøre brug af alle tilgængelige politiske instrumenter for at sikre, at den chilenske regering respekterer folkeretten og aftaler med EU.

  Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg ville give udtryk for min holdning til den kommende drøftelse i Bulgariens nationalforsamling om den folkeafstemning, der skal afholdes om Tyrkiets EU-medlemskab. Jeg blev dog irriteret over erklæringen fra min kollega på den anden fløj i Parlamentet, hr. Kirilov, som praktisk talt gentog den tale ord for ord, som formanden for mit parti, Volen Siderov, fremsatte i Bulgariens nationalforsamling for blot nogle få dage siden.

Jeg vil dog gerne tilføje noget til hr. Kirilovs indlæg. De personer, der blev fordrevet fra det østlige Thrace, har ikke dokumentation for deres ejerskab. De efterlod deres børn til døden, fordi spædbørnene, når de skreg, afslørede dem for tyrkerne, som kom for at jage og dræbe dem.

Tyrkiet er et land, der er stolt af sin historie med folkedrab, da det folkedrab, der blev begået i 1913, hvor 50 000 bulgarere blev massakreret, og 300 000 blev fordrevet fra den østlige del af Thrace, var generalprøven på det armenske folkedrab, som ikke er anerkendt af ottomanerne. Derfor er budskabet fra Attack følgende. "Ja" til en folkeafstemning om Tyrkiets medlemskab af EU og "nej" til Tyrkiets medlemskab af EU.

  Theodoros Skylakakis (PPE). – (EL) Hr. formand! Jean-Claude Juncker sagde i går, at vi har lagt pres på den græske regering for at få den til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger siden 2008, men at vi ikke har offentliggjort problemerne, fordi Eurogruppen er et uofficielt organ. Kommissionen har ladet forstå, at det græske underskud for 2009 vil være på over 15 % sammenlignet med prognoserne om 5 % i maj 2009.

Jeg spørger mig selv, hvordan man kan overse 10 procentpoint. Finansministrene må da have været klar over det, da de mødtes i Økofin, som var institutionelt kompetent, frem for Eurogruppen. Problemet var derfor ikke så meget den manglende evne til at komme med en prognose som overholdelsen af politiske kriterier. Men de græske borgere havde vel som europæiske skatteydere ret til denne viden. Det, vi i sidste ende har brug for, er flere uafhængige myndigheder, der overvåger finansielle kriterier, og frem for alt retfærdig og automatisk anvendelse af reglerne på alle.

  Crescenzio Rivellini (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Topmødet mellem EU og Kina, der blev afholdt den 6. oktober 2010 i Bruxelles, endte i spændinger, da den planlagte endelige pressekonference blev aflyst af uigennemskuelige logistiske årsager. Bagved lå uenighed om spørgsmålet om valutakursen for yuan, som af euroområdet vurderes til at være alt for lav.

EU har anmodet den kinesiske premierminister om at vurdere den kinesiske valuta og sætte en stopper for urimelige handelspraksisser, der i årevis har opildnet toldkrige, hvilket understreger, at det er en grundlæggende betingelse, der skal være opfyldt, inden man tager fat på spørgsmålet om at anerkende Kina som en markedsøkonomi.

Siden juni er den kinesiske valuta steget med 2,15 % i forhold til dollaren, men faldet 9,4 % i forhold til euroen. Det er forfærdelige nyheder for eksporten fra euroområdet, ikke mindst fordi Europa ser ud til at være den eneste magt, der ikke har mekanismerne til at devaluere sin egen valuta.

I forbindelserne mellem EU og Kina er vi dårligt stillet som følge af de kontraktuelle forskelle mellem medarbejdere, omkostningerne til råmaterialer og Kinas protektionistiske og uansvarlige handelspolitikker. Det er derfor umuligt at konkurrere, hvis euroen også overvurderes. Om ca. to uger vil vi forsøge at behandle disse punkter med den europæiske delegation.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Hr. formand! På et tidspunkt, hvor spørgsmålet om at reducere transporten af fødevarer over store afstande bliver mere og mere vigtigt, hvor der tilskyndes til lokal produktion og en justering i forhold til efterspørgslen på markedet, er det afgørende, at produktionen af fårekød i EU fremmes.

Det er uacceptabelt, at EU-markedet forsynes med fårekød fra steder, der ligger flere tusind kilometer væk, til overdrevne priser, mens vores egne producenter tvinges til at sælge deres produkter til latterlige priser og forlade sektoren.

Rumænien har det femtestørste antal får i EU, men antallet af fårebesætninger er faldet med mere end 40 %. Ikke desto mindre er eksport af får en vigtig del af vores økonomi.

Som følge af disse faktorer og i betragtning af, at alvorlige sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser kan opstå på lang sigt, hvilket vil føre til, at en gammel tradition går tabt, støtter Rumænien Irlands tiltag og venter utålmodigt på hensigtsmæssige støtteforanstaltninger fra Kommissionen og Rådet, som vil sætte en stopper for den voksende krise i sektoren for fårekød i EU.

  Kriton Arsenis (S&D). – (EL) Hr. formand! Vi havde den værste fødevarekrise i 2008. Prisen på korn steg voldsomt, hvilket forårsagede hungersnød for mange befolkninger, især i Afrika. Samtidig havde vi det højeste produktionsniveau for korn. Biobrændstoffer fik skylden for dette paradoks. Det viste sig i sidste ende, at skylden lå hos kreditselskaber, der, da de var færdige med at spille hasard på Nasdaq, og boblen på boligmarkedet var bristet, rettede deres opmærksomhed mod offentlig gæld og priser på basisfødevarer med henblik på spekulation.

Disse spil kastede millioner af vores medborgere i hele verden ud i fattigdom. Vi kan ikke længere lade disse selskaber agere uden sanktioner, og vi skal nu definere klare rammer for drift af sådanne selskaber på europæisk og globalt niveau.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! I dag er det den europæiske dag for bekæmpelse af menneskehandel. Det fortjener vores fulde opmærksomhed, og vi bør kræve, at der gøres mere end at ytre flere platheder om denne tragedie, der i dag påvirker flere hundrede tusinde mennesker hvert år alene i EU. De er ofre for moderne slaveri som følge af sult og ekstrem fattigdom, der rammer over 1 mia. mennesker verden over. Det er den mørke side af den kapitalistiske udnyttelse og konsekvenserne af kolonialiseringen og nykolonialiseringen, som flere europæiske magter bærer en stor del af ansvaret for.

Der er således en symbolsk forbindelse mellem gårdsdagens højtideligholdelse af den internationale dag for udryddelse af fattigdom og i dag den europæiske dag for bekæmpelse af menneskehandel. Bekæmpelse af fattigdom og menneskehandel kræver globale foranstaltninger, som omfatter et brud med de neoliberale politikker og et stærkt engagement i den sociale dimension af de makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre en politik, der er baseret på udvikling og sociale fremskridt, hvilket offentligheden og arbejdstagerne har krævet i forbindelse med de demonstrationer, som vi har været vidne til i Europa.

  Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I dag – 67 år efter afsættelsen af diktatoren Benito Mussolini – bevares og renoveres fascistiske monumenter stadig i stort omfang i Sydtyrol. For borgerne i Sydtyrol er det en daglig påmindelse om den uretfærdighed, de blev udsat for. Det er ikke et forenet Europa af det 21. århundrede værdigt. For år tilbage foreslog den daværende kommissær, Franco Frattini, et europæisk forbud mod alle nazistiske symboler. Den logiske konsekvens heraf ville have været, at fascistiske monumenter i Sydtyrol som led i opgøret med nazistiske symboler ville være blevet forbudt og ville være blevet fjernet. Hr. Frattinis forslag blev ikke til noget. Det er nu på tide at kaste sig ud i et nyt forsøg.

Kommissionen bør i utvetydige vendinger gøre det klart, at overtrædelse af minoritetsrettigheder er i strid med EU's værdier. Lissabontraktatens artikel 2 kræver yderligere præcisering. Derudover skal vi undersøge, hvor godt minoriteterne beskyttes, og der skal indføres bindende sanktioner fra officiel side.

  Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! EU har erklæret 2010 det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Den 17.oktober 2010 var der 23 ceremonier til markering af den internationale dag for udryddelse af fattigdom, som var blevet annonceret af FN. På denne dag blev der i hele verden arrangeret særlige begivenheder for at give udtryk for solidaritet og sympati med de socialt udstødtes behov.

Den internationale dag for udryddelse af fattigdom skal frem for alt gøre offentligheden bevidst om behovet for at udrydde fattigdom verden over, særlig i udviklingslandene, og understrege, at bekæmpelse af fattigdom er vores prioritet. Det er også vigtigt i højere grad at fokusere på årsagerne til og konsekvenserne af fattigdom i Europa. Jeg vil gentage det sidste. I Europa. Derfor er gennemførelsen af EU's program for uddeling af gratis fødevarer til de fattigste blandt os, som koster os 500 mio. EUR årligt, så vigtig. Initiativet til at højtideligholde denne internationale dag for udryddelse af fattigdom er meget nyttigt, da det bidrager til at gøre os bevidste om omfanget af fattigdom verden over og finde årsager til og løsninger på problemet. Tak.

  Sergio Gutiérrez Prieto (S&D). – (ES) Hr. formand! På den internationale dag til bekæmpelse af menneskehandel med henblik på social udnyttelse blev der afsløret tal, der bør få os til at reagere som politiske ledere.

Over 90 % af prostitutionen i Europa opstår som følge af afpresning. Som reaktion på disse tal bør vi spørge os selv, om vi gør det, der er nødvendigt, for at beskytte værdigheden og integriteten for de tusindvis af kvinder, hvis rettigheder også beskyttes af chartret om grundlæggende rettigheder, som vi vedtog med Lissabontraktaten.

Vi taler ikke om "verdens ældste profession", men om den eneste form for slaveri, som det ikke er lykkedes os at udrydde fra det gamle Europa. Lande som Spanien gør en betydelig indsats på området og retsforfølger menneskehandlere, gennemfører oplysningskampagner og fremmer planer for reintegration af de kvinder, der er ofre for menneskehandel. Det er ikke nok. Europa skal være et fælles område med tiltag og forpligtelser.

Det kommende direktiv om menneskehandel er en mulighed for at reagere på efterspørgslen gennem undervisning og, for så vidt angår udbuddet, f.eks. ved at vanskeliggøre reklame i alle typer medier samt øge det bilaterale samarbejde med tredjelande for at bekæmpe problemet fra kilden.

Vi har her en mulighed. Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmærksomhed herpå, således at det fortsat går forrest, når det gælder borgerrettigheder.

  Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand! I henhold til dens vedtægter er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en uafhængig kilde til videnskabelig rådgivning om risici i fødevarekæden. Jeg må sige, at jeg har mine tvivl, og jeg er ikke den eneste.

For nu at tage et eksempel har mange stater, bl.a. Danmark og Frankrig, forbudt brug af bisphenol A i sutteflasker, efter at et stort antal undersøgelser har påvist stoffets skadelige virkninger. EFSA tillader imidlertid stadig anvendelse af bisphenol A i levnedsmidler, hvilket er i åbenlys strid med forsigtighedsprincippet.

EFSA har også accepteret samtlige de ansøgninger om anvendelse af gmo'er, der er blevet indgivet til autoriteten. Der har været i alt 125 af den type ansøgninger. Synes medlemmerne ikke, at det er underligt? Kommissæren med ansvar for dette spørgsmål, hr. Dalli, lagde i sidste uge afstand til EFSA, for så vidt angår spørgsmålet om bisphenol A, og Rådet har anmodet om detaljer om, hvordan autoriteten fungerer, siden 2008.

Jeg opfordrer derfor som minimum og så hurtigt som muligt til en fælles høring af EFSA i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Vi skal fjerne den tvivl, der er forbundet med EFSA, således at vi bedre kan beskytte borgerne og deres sundhed, som er det, der er på spil.

  Cătălin Sorin Ivan (S&D). – (RO) Hr. formand! Mit budskab er til formanden for Parlamentet, Jerzy Buzek.

Da han var i Rumænien for nogle måneder siden, deltog i plenarmødet i det rumænske parlament og støttede Liberal Party (PDL)-regeringen og de opstramninger, som den gør sig til fortaler til, ønsker jeg at fortælle hr. Buzek, at Rumænien siden for over en måned siden ikke længere har noget parlament. Det er over en måned siden, at møderne i det rumænske parlament og beslutningstagningen ophørte som følge af den svigagtige vedtagelse af pensionslovene, som min kollega, Daciana Sârbu, nævnte.

Da den rumænske præsident, Traian Băsescu, ikke har taget noget standpunkt i sagen eller benægtet denne praksis, fordi PDL rutinemæssigt støtter den, og da svig er ved at blive en praksis, der anvendes i det rumænske parlament, er jeg meget interesseret i at vide, om hr. Buzek stadig støtter PDL og myndighederne i Rumænien, og om han stadig ville tage til det rumænske parlament i dag for at støtte Boc-regeringen.

  Slavi Binev (NI). – (BG) Hr. formand! Jeg mener, at EU og vi alle gør en indsats for at få Europa ud af recessionen. Nogle lande er på vej ud af recessionen, men desværre forværres den af en eller anden årsag i andre lande. Jeg mener, at genopretningen og styrkelsen af det europæiske marked er blandt alle medlemsstaternes prioriteter.

Derfor er jeg dybt bekymret over EU's plan om at give Pakistan en toldfri handelsordning. Jeg er klar over, at Pakistan har lidt skade som følge af naturkatastrofer, men jeg mener ikke, at det berettiger en trussel mod europæisk handel, særlig i tekstilindustrien.

Jeg appellerer til medlemmerne på vegne af den bulgarske sammenslutning af beklædnings- og tekstilproducenter og -eksportører, hvis medlemmer henvendte sig til mig med en opfordring til at hjælpe med at redde denne sektor i Bulgarien. Bulgarien er et lille land, hvor recessionen er på sit højeste. Hvis vi giver Pakistan adgang til det europæiske marked, vil det bringe Bulgariens tekstil- og beklædningsproduktion i fare.

Under en recession skal beskyttelsen af det europæiske marked være en dobbelt så høj prioritet, hvorimod toldfri handel med Pakistan ikke er den vej, vi bør gå, hvis vi skal få Europa ud af recessionen.

  Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne fremhæve den særlig alvorlige økonomiske og sociale situation, som Rumænien befinder sig i. De genopretningsforanstaltninger, som den rumænske regering har vedtaget, er ineffektive og klart asociale. De er et angreb på de grundlæggende menneskerettigheder, navnlig inden for sundheds- og uddannelsessektorerne, og på retten til anstændige levevilkår. Hvilke virkninger har foranstaltningerne? En inflation på 8 %, det største fald i BNP i hele EU, en paralysering af nationaløkonomien samt hidtil usete protester fra politibetjente, lærere, pensionister og embedsmænd fra finansministeriet og samtlige fagforeningssammenslutninger. Denne regering handler imod det rumænske folks interesser og underminerer den rumænske befolknings status som europæiske borgere. Kommissionen råder over hensigtsmæssige instrumenter og mekanismer til overvågning og justering af medlemsstaternes finanspolitikker. Kommissionen er nødt til at tage et standpunkt, når det gælder de opstramningstiltag, der er vedtaget af den rumænske regering, som krænker de grundlæggende menneskerettigheder.

  Zigmantas Balčytis (S&D). – (LT) Hr. formand! Den 10. oktober 2010 brød Lisco Gloria i brand under sejlads fra Kiel til Klaipėda. Selv om det ikke kostede nogen liv, understregede ulykken de enorme problemer, der er med at sikre færgepassagerers sikkerhed. Oplysninger fra de involveredes side viser, at færgens besætning ikke var forberedt på redningsindsatsen, og at passagererne måtte tage sig af hinanden. Derudover var det reddede antal passagerer højere end passagertallet i den officielle passagerliste, hvilket skaber alvorlig bekymring om den generelle passagersikkerhed og en eventuel terrortrussel. Efter den 11. september blev der rettet stor opmærksomhed mod flypassagerers sikkerhed. Ulykken har understreget, at et tilsvarende kontrolsystem bør finde anvendelse på skibe, og at der skal udføres løbende uafhængige kontroller dels af fartøjernes tekniske tilstand og dels af kvalifikationerne hos den del af besætningen, der er ansvarlig for passagersikkerhed.

  Katarína Neveďalová (S&D). – (SK) Hr. formand! I sidste uge var jeg formand for en delegation af observatører fra Parlamentet til parlamentsvalget i Kirgisistan. Vi afholdt mange møder med repræsentanter for politiske partier og borgerorganisationer, og vi mødtes med den midlertidige præsident, Roza Otumbayeva.

Til trods for at vi under vores mission blev forsikret om, at landet klart var på vej mod en reform mod parlamentarisk demokrati, og at sikkerhedssituationen var faldet til ro, startede urolighederne igen kun kort tid efter vores afrejse fra Bishkek, og de politiske partier begyndte at bestride valgresultaterne. Det skete til trods for erklæringer fra internationale organisationer om, at valget i Kirgisistan var foregået relativt korrekt. I et land, hvor de sociale standarder er helt forkastelige, og hvor titusindvis har måttet forlade deres hjem, er kampen om positionen som enehersker startet igen, og landet bevæger sig igen i den forkerte retning.

Jeg mener, at det er nødvendigt at opfordre EU og Parlamentet til at øge deres interesse i Centralasien, som er et ekstremt turbulent område i øjeblikket. Det gælder ikke blot Kirgisistan, men også urolighederne for nylig i Tadsjikistan, og det er næppe nødvendigt at nævne området omkring Afghanistan. Det er vigtigt at øge vores interesse og tilstedeværelse i regionen for at sikre en bedre fremtid for os alle.

  Ivailo Kalfin (S&D). – (BG) Hr. formand! Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmærksomhed på vigtige internetsikkerhedsrelaterede spørgsmål. Det er meget mere effektivt at forebygge de risici, der er forbundet med internettets hurtige udbredelse, end at rette op på de skader, der forårsages af misbrug heraf. Der er brug for mindst en række tiltag til dette formål.

For det første kræver internettet en beskyttelse, der er dynamisk og ikke opbygger statiske vægge, men som bygger på fleksibilitet og proaktiv innovation. For det andet skal den lovgivning, der finder anvendelse på internettet, anvende og ikke begrænse de muligheder, som informationsteknologierne giver. For det tredje er der brug for meget aktiv horisontal samordning af de forskellige institutioner, der er involveret i internetsikkerhed. For det fjerde kræver internetsikkerhed meget aktive og effektive mekanismer for internationalt samarbejde og international samordning.

Jeg vil gerne tilskynde Kommissionen til at udvise særlig beslutsomhed og vilje og insistere på kommende lovgivningsinitiativer til udformning og gennemførelse af europæiske internetsikkerhedsstrategier og oprettelse af punkter eller en mekanisme til fremme af horisontal samordning mellem alle samfund og nationale politikker på området.

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.