Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/0054(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0263/2010

Forhandlinger :

PV 19/10/2010 - 5
CRE 19/10/2010 - 5

Afstemninger :

PV 20/10/2010 - 4.3
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2010)0368

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Tirsdag den 19. oktober 2010 - Strasbourg EUT-udgave

5. Ændring af forordning om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil - Ændringsbudget nr. 6/2010: Sektion II — Det Europæiske Råd og Rådet; Sektion III — Kommissionen; Sektion X — EU-Udenrigstjenesten - Ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Det næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét af:

- betænkning af Gräßle og Rivellini for Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, hvad angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (KOM(2010)0085 – C7-0086/2010 – 2010/0054(COD)) (A7-0263/2010),

- betænkning af Rapkay for Retsudvalget om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (KOM(2010)0309 - C7-0146/2010 - 2010/0171(COD)) (A7-0288/2010) og

- betænkning af Gualtieri og Surján for Budgetudvalget om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2010 for regnskabsåret 2010, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet, Sektion III – Kommissionen, Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (13475/2010 – C7-0262/2010 – 2010/2094(BUD)) (A7-0283/2010).

 
  
 

Jeg gør opmærksom på, at en række af vores ærede gæster fra Kommissionen og Rådet i øjeblikket er fanget i en trafikprop, men de er på vej og skulle være her om få minutter.

Vi er ved at afslutte sidste fase i et fascinerende lovgivningsmæssigt og interinstitutionelt eventyr, nemlig et firepartssamarbejde om oprettelse af en ambitiøs, kompetent, ansvarlig og fremadskuende EU-Udenrigstjeneste.

I dag skal vi drøfte lovtekster om vedtægten for tjenestemænd, finansforordningen og ændringsbudgettet. Vi skal stemme om disse tekster i morgen. De udgør det vellykkede resultat af en måned med intensive forhandlinger mellem EU-institutionerne, der samarbejder om at nå et fælles mål, nemlig at sikre, at EU's stemme bliver hørt og respekteret i et større, globalt forum. Her i Parlamentet har vi taget vores ansvar meget alvorligt. Vi har indtaget det standpunkt, at fællesskabets interesser og fremgangsmåder skal vinde hævd i vores optræden udadtil såvel som på andre områder.

Vi ser frem til denne afsluttende forhandling i dag. Vi ser endnu mere frem til, at EU-Udenrigstjenesten igangsættes den 1. december 2010, blot et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden.

 
  
MPphoto
 

  Ingeborg Gräßle, ordfører. – (DE) Hr. formand, hr. Chastel, Baroness Ashton, hr. Šefčovič, kommissær Lewandowski, mine damer og herrer! Jeg for min del kan knap vente, til denne tjeneste påbegynder sit arbejde, og jeg håber, at den vil opnå succes internationalt set, hvilket er formålet med dens oprettelse.

Institutionerne har vist, at de kan håndtere udfordringer. Parlamentet var en del af løsningen. Vi traf hurtige beslutninger – nogle blev måske truffet for hurtigt. Denne tjeneste er ukendt land – terra inkognita – og den bryder med nogle af de tidligere grundlæggende principper for lovgivning på budget- og personaleområderne. Det vil give os nogle store udfordringer på lang sigt. For mig som medlem af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget giver denne tjenestes hybride væsen anledning til konstant bekymring, ikke kun i henseende til dens effektivitet, men også simpelthen i henseende til vores evne til at overvåge den. Med den fælles Rivellini-Gräßle-betænkning forsøger vi at tackle disse problemer. Vi har forsøgt at nå frem til den bedst mulige løsning for tjenesten, for Parlamentet og for skatteyderne. Vi har forklaret processer og uddelegeret ansvar. Vi har styrket Parlamentets indflydelse med hensyn til opgaver på det udenrigspolitiske område, vi har øget gennemsigtigheden i kraft af klare rapporteringskrav, og vi har øget ansvarligheden. Vi har gjort det klart for EU-ambassadørerne, at de har en nøglerolle, hvad angår beskyttelse af EU's økonomiske interesser, og det er meget vigtigt, at deres egen tjeneste også gør dette klart for dem. Vi har skabt synergier via fælles brug af regnskabssystemet, og vi bevilger Kommissionens interne revisor beføjelse til at overvåge forvaltningen af de midler, den skal bruge for at udføre sit arbejde effektivt. Den Europæiske Udviklingsfond og dens indarbejdelse i budgettet er fortsat på dagsordenen, ligesom decharge til Rådet er det.

Jeg vil gerne takke alle, der har muliggjort dette resultat, nemlig medordførerne og skyggeordførerne, som har medunderskrevet kompromisløsningen. Jeg vil også gerne udtrykke min dybfølte tak til forhandlingspartnerne fra det belgiske formandskab. De har gjort et godt arbejde.

Tjenesten har nu et vigtigt hjemmearbejde at udføre. Der er ikke udsigt til effektivitetsbesparelser som følge af sammenslutningen. I tjenesten forudså man besparelser på 10 %, hvilket ikke er meget, men man har langt fra nået dem, når det drejer sig om lederstillinger. Alle hvisker om en "mexicansk hær". Hvor professionel kan en tjeneste være, hvis den end ikke præcist kender sine opgaver? Mulighederne for at definere opgaverne nøjere er endnu aldrig blevet udnyttet, og det er meget vigtigt at tage fat på dette meget snart. Man bør tillægge sammensmeltningen af personalet stor betydning. Den fortrinsbehandling, som diplomater fra medlemsstaterne hidtil har nydt godt af, giver os anledning til bekymring. Hvis nogle stillinger opslås flere gange, og det gamle koloniale verdenskort tages frem igen, bliver vi nødt til at tage nogle meget alvorlige drøftelser om tjenesten. Vi bør forsikre tjenesten om vores kritiske opbakning og om, at Budgetkontroludvalget holder et vågent øje med den. Jeg ønsker, at den får den succes, vi har brug for på Europas vegne i verden.

 
  
MPphoto
 

  Crescenzio Rivellini, ordfører.(IT) Hr. formand, Baroness Ashton, mine damer og herrer! Jeg synes, der er gjort et fremragende arbejde med finansforordningen vedrørende EU-Udenrigstjenesten eller, for at være mere specifik, vedrørende de grundlæggende principper og standarder, der gælder for EU's budget for denne nye diplomatiske tjeneste. EU-Udenrigstjenesten, der er oprettet i forbindelse med Lissabontraktaten, vil omfatte tjenestemænd fra Rådet, Kommissionen og de nationale diplomatiske tjenester, der vil repræsentere EU på alle udenrigspolitiske områder.

I sin oprindelige struktur led EU-Udenrigstjenesten stadig under en række svagheder på grund af sin komplekse og decentrale struktur, med forgreninger i hele verden. Særligt forblev ansvarligheden uklar hos de finansielle aktører, der blev anmodet om at forvalte budgetter på hundreder af millioner euro, og det ville sandsynligvis bidrage til mere svig og korruption til skade for EU-budgettet.

Med Lissabontraktaten er Parlamentets beføjelser udvidet betragteligt, og det anses som den eneste institution, der repræsenterer EU's borgere. Alligevel blev forhandlingen om oprettelse af den nye EU-Udenrigstjeneste i første omgang monopoliseret af Kommissionen og Rådet, som gjorde alt, hvad de kunne for at strukturere den efter mellemstatslige mønstre, i modstrid med fællesskabsmetoden. Efter lange samråd med det belgiske formandskab og Kommissionen blev der indgået en aftale, som medførte en underkendelse af de oprindelige dispositioner og en udvidelse af Parlamentets rolle, så dette med rette kunne blive inddraget i hjertet af den europæiske debat.

De følgende punkter er basale. Kommissionen skal fremlægge et arbejdsdokument som bilag til budgetudkastet med en omfattende fremlæggelse af bl.a. alle administrative udgifter og driftsudgifter til Unionens optræden udadtil, inklusive den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. I artikel 1 er EU's institutioner anført. Listerne over ansvarsområder skal vedlægges de årlige aktivitetsrapporter, som udarbejdes af Kommissionens generaldirektører. Sammen med generaldirektørerne skal delegationschefer deltage i møderne i de relevante parlamentsudvalg. EU-Udenrigstjenesten skal dele en revisor og en anvisningsberettiget med Kommissionen, og denne ordning skal evalueres i 2013. Medlemsstaterne skal give Unionen fuld opbakning ved alle former for erstatningsansvar, som midlertidigt personale, der arbejder for EU-Udenrigstjenesten, måtte pådrage sig.

Vi er efterfølgende nødt til at drøfte nogle vigtige spørgsmål, som vil blive taget op under den treårige gennemgang af finansforordningen. De omfatter decharge til institutionerne og inkorporering af Den Europæiske Socialfond i det almindelige budget. Resultatet af forhandlingerne er blevet godt, navnlig for Parlamentet, i og med at dets centrale betydning er blevet kraftigt forøget. At alle institutionerne er anført i forordningen – hvilket betyder, at det blot er et spørgsmål om tid, før de andre institutioner meddeles decharge – er et fremragende resultat, ligesom det også er fremragende, at den medfører, at de to institutioner får en fælles revisor og ansvarsberettiget. Jeg skylder alle tak for det arbejde, der er udrettet.

 
  
MPphoto
 

  Bernhard Rapkay, ordfører.(DE) Hr. formand, mine damer og herrer, og når jeg siger "mine damer og herrer", omfatter det Dem, Baroness Ashton, hr. Šefčovič, Deres team og rådsformandskabet! Når alt kommer til alt, har vi nemlig oplevet et kollegialt samarbejde, uden hvilket vi afgjort ikke ville have opnået det resultat, vi faktisk har opnået.

Jeg er glad for resultatet, i det mindste hvad angår den del, jeg havde ansvaret for, og hvor jeg havde fat på det overordnede billede. Jeg vil dog mene, at det ikke er så overraskende, for vi er jo ikke først lige begyndt. Det var en meget smart idé at bringe alle ordførerne sammen på regelmæssig basis for at udveksle idéer lige fra et tidligt tidspunkt, hr. formand – tilbage til tidspunktet for Brok-, Verhofstadt- og Gualtieri-betænkningerne. Resultatet var, at det for de relevante personer stod klart, hvad der skulle gøres senere, og for dem, der skulle udføre dette arbejde senere, stod det klart, hvad der allerede var gjort af forberedende arbejde. Af den grund var det primært et spørgsmål om, at man i tjenestemandsvedtægten i organisatorisk henseende indarbejder det, der var blevet aftalt mellem Parlamentet og Rådet i forbindelse med etableringen af EU-Udenrigstjenesten på de særlige kompetenceområder, som er omfattet af denne tjenestemandsvedtægt. Når jeg siger organisatorisk, mener jeg, at organisation er politik, og politik er organisation. Det er naturligvis noget, vi stødte på igen og igen under forhandlingerne, for det stod allerede dengang klart, at én person kan fortolke noget på én måde, og at andre kan fortolke det lidt anderledes. Jeg synes dog, at samarbejdsånden bevirkede, at vi fandt frem til meget fornuftige løsninger på sådanne problemer.

Hvad var vi så rent faktisk nødt til at gøre med hensyn til en justering af politikkerne, og hvad skulle vi fastlægge i tjenestemandsvedtægten? For det første skulle vi indarbejde ligebehandling af de tre personaleelementer. Jeg nævner dette, fordi personalet i EU-Udenrigstjenesten i henhold til traktaten, som De ved, skal omfatte tjenestemænd fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Særligt den sidste af disse faktorer udgjorde noget af et problem, da det var noget nyt. Vi skulle løse den næsten antagonistiske modsætning mellem fællesskabets tilgang og den mellemstatslige tilgang. Det siger sig selv, at Rådet og medlemsstaterne i højere grad har en mellemstatslig tilgang, mens vi foretrækker fællesskabets tilgang. Jeg tror, jeg kan sige, at vi derefter sammen fandt frem til en løsning. I det stykke kan vi derfor være meget tilfredse.

Det, der var og absolut stadig er brug for, er, at vi tager hensyn til kønsmæssig balance og balance i henseende til geografisk oprindelse. Vi ønsker en tjeneste, der er moderne, også hvad angår spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Jeg er glad for, at De, ud over det, vi har indarbejdet i tjenestemandsvedtægten som obligatorisk, har forsikret os, at De vil komme med yderligere en personlig erklæring, som skal indgå i hele pakken, Baroness Ashton. Det udgør allerede et betydeligt fremskridt, hvad angår både aspektet vedrørende ligestilling mellem kønnene og det andet aspekt vedrørende geografisk balance.

Vi har brug for lige rettigheder og lige forpligtelser, og det omfatter loyalitet, fra alle tre elementer, over for den høje repræsentants institution, der i øjeblikket personificeres ved Baroness Ashton. I denne henseende havde vi lidt ekstra arbejde, for så vidt angår de diplomatiske tjenesters vetoret i relation til eventuelle forlængelser af kontrakter for personale fra de diplomatiske tjenester. Det fik vi imidlertid også løst.

Der er et spørgsmål, som ikke bør undervurderes. Vi blev i fællesskab enige om, at dette spørgsmål ikke kan rummes i tjenestemandsvedtægten. Det går på, at den nye diplomatiske tjeneste i EU også har brug for en form for selvstændig identitet. Alle, der arbejder der, skal arbejde hen imod det samme mål, og derfor er fælles uddannelse og videreuddannelse også yderst vigtigt. Det var særlig vigtigt for nogle af mine medforhandlere, og jeg forstår det. Jeg har lige sagt, at det ikke lykkedes os at opnå dette. Det blev klart, at det ikke ville være muligt at indarbejde noget i denne stil i tjenestemandsvedtægten på systematisk vis. Imidlertid må jeg her igen takke den høje repræsentant, idet jeg har fået at vide, at hun også ønsker at sige noget om dette, at hun betragter det som en væsentlig forpligtelse og nødvendighed, og at hun også vil komme med endnu en forpligtende erklæring i denne henseende, som, omend den ikke indgår i tjenestemandsvedtægten, vil berolige os og dem, der betragter det som særlig vigtigt i forhold til EU-Udenrigstjenestens fremtidige arbejde.

Set i lyset af alt dette har vi gjort et rigtig godt arbejde, og tjenesten er nu parat til en sund begyndelse den 1. december.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Gualtieri, ordfører.(IT) Hr. formand, Baroness Ashton, kommissærer, mine damer og herrer! Parlamentet bifalder oprettelsen af en ny budgetsektion for EU-Udenrigstjenesten og tildelingen af ekstra midler til personale. Denne holdning skyldes Parlamentets ønske om, at der oprettes en EU-Udenrigstjeneste, for Europa har et presserende behov for den, men det betyder naturligvis ikke, at det vil opgive sin rolle som budgetmyndighed i forhandlingerne om beskaffenheden af organet, der skal beskæftige sig med krisestyring, eller om prioriteringerne i personalepolitikken, som vist i det forbehold, vi udtrykte i 2011-budgettet.

Med de forordninger, vi vil vedtage, styrkes resultaterne af Madrid-aftalen, og på nogle områder går forordningerne længere end det, hvilket jeg gerne vil takke hr. Rapkay, fru Gräßle og hr. Rivellini for. Jeg skal også takke Baroness Ashton og hr. Christophersen for deres imødekommenhed og åbenhed under vores drøftelser.

I tjenestemandsvedtægten sikres det, at alle medarbejdere i EU-Udenrigstjenesten får de samme rettigheder og forpligtelser uanset deres oprindelse, og det kræves, at den høje repræsentant sikrer geografisk og kønsmæssig balance. Disse ordninger vil være bindende, og Parlamentet vil sørge for, at de overholdes. Samtidig undgås brugen af kvoter, som det ikke blot ville være vanskeligt, men også forkert at anvende. Med finansforordningen er der sikkerhed for et solidt kontrolsystem og en tæt tilknytning mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen.

Jeg bifalder vores succes med hensyn til oprettelse af specifikke budgetlinjer for de væsentligste missioner med hensyn til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket er et stort spring fremad i forhold til Parlamentets evne til at udøve kontrol med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Med morgendagens afstemning får vi således en EU-Udenrigstjeneste, der er stærkere, mere "fællesskabsagtig" og i højere grad genstand for grundig undersøgelse i Parlamentet. Vi vil være strenge og krævende i udførelsen at denne undersøgelse, men vi vil samtidig gøre det på en ansvarlig og konstruktiv måde, da vi er fast besluttet på at hjælpe den høje repræsentant med den enorme opgave, det er at give EU en reel udenrigspolitik, der kan repræsentere Unionens værdier og tjene dens interesser.

 
  
MPphoto
 

  László Surján, ordfører. (HU) Hr. formand! Jeg er glad for at se, at denne forhandling finder sted i overværelse af Rådet og kommissærerne. Da vi planlagde 2010-budgettet, rejste vi spørgsmålet om midler til EU-Udenrigstjenesten. Svaret var, at der ikke var brug for midler i den sammenhæng, da det kunne løses ved at omfordele budgetmidler. Det troede vi medlemmer af Budgetudvalget dog ikke helt på. Sandheden ligger et sted midt imellem. Det var rigtignok muligt at løse størstedelen af omkostningerne ved at omfordele budgetmidler, men når to ændringer medregnes, er der en ekstra omkostning på ca. 44 mio. EUR. Denne ekstra omkostning svarer stort set til udgifterne for et kvartal, mens vi har set, at etableringen af tjenesten stadig ligger på de 10 %. De midler, vi forhåbentlig vedtager i morgen, ville selvfølgelig dække en noget længere periode end den, hvori de faktisk vil blive anvendt. Det genererer eller kunne have genereret visse opgaver som f.eks. en ændring af beløbet. Efter vores opfattelse er der imidlertid ikke nogen grund til at gøre dette nu. Det er meget vigtigere at få denne tjeneste oprettet hurtigst muligt og se den komme i gang med sit virke, for et af de vigtige budskaber i Lissabontraktaten er, at vi bør være synlige i verden.

Mens vi kasserer tidrøvende foranstaltninger, formulerer vi imidlertid forventninger, sådan som ordførere før mig har gjort det. Vi mener, at den geografiske balance er meget vigtig, hvad angår oprettelse af tjenesten, men vi inkluderede ikke nogen bindende hensættelse af reserver, også for at give hele systemet et skub. Vi vil også gerne se en garanti for, at de midler, der er til rådighed, anvendes økonomisk ansvarligt og på en tidsbesparende måde, da vi nu står over for indskrænkninger overalt.

Endelig ser vi gerne et meget klart samarbejde med og gensidig medvirken fra medlemsstaternes udenrigstjenester, for hvis disse faktorer er på plads, vil visse opgaver kunne udføres i lande, hvor en medlemsstat ikke er repræsenteret, men hvor vores EU-tjeneste er til stede. Det vil også være omkostningsbesparende for de pågældende medlemsstater og selvsagt forbedre samarbejdsklimaet. Jeg håber, Parlamentet vil støtte denne omfordeling af budgetmidlerne med sine stemmer.

 
  
MPphoto
 

  Knut Fleckenstein (S&D).(DE) Hr. formand! Jeg vil blot meget kort afbryde forhandlingen for at informere Dem og mine kolleger i Parlamentet om, at tre terrorister i aftes stormede det tjekkiske parlament, hvor de dræbte adskillige sikkerhedsfolk og tog gidsler. Terroristerne blev også dræbt. Parlamentet bør udtrykke sin utvetydige fordømmelse af denne terrorhandling, for terrorisme kan aldrig retfærdiggøres. Vi har medfølelse med familierne.

Jeg ønskede at nævne dette kort, især da vi skal drøfte Nordkaukasus igen i denne uge. Jeg underskylder afbrydelsen.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg vil gerne takke vores kollega i Parlamentet, hr. Fleckenstein, for denne oplysning. I overensstemmelse med det, De sagde, fordømmer vi naturligvis alle terrorhandlinger. For os er denne sag en særlig påfaldende terrorhandling, fordi den blev begået mod et parlament. Vi er fuldstændig enige i Deres udsagn, og vi føler med ofrenes familier og med dem, der har lidt overlast. Jeg vil udsende en officiel erklæring om sagen. Jeg er ikke blevet underrettet om det før nu, men jeg vil udsende en officiel erklæring om ganske kort tid. Mange tak for at gøre os opmærksom på sagen, hr. Fleckenstein.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Fleckenstein for at informere os om denne vigtige sag. Kommissionen fordømmer naturligvis også alle former for terrorhandlinger, og jeg er sikker på, at den vil reagere i overensstemmelse med.

Hvis jeg må vende tilbage til vores forhandling, vil jeg gerne begynde med at takke vores ordfører, hr. Rapkay, for det fremragende arbejde, han har gjort for at stille dette forslag i Parlamentet. Jeg berømmer det fortrinlige samarbejde, vi har haft i de seneste måneder og uger om dette komplekse dokument. Jeg vil også gerne komplimentere skyggeordførerne såvel som Retsudvalget og Udenrigsudvalget, som har arbejdet hårdt og konstruktivt under hele forløbet. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for Cathy, hendes team og Kommissionens tjenestegrene for deres enormt hårde arbejde, som jeg håber vil føre til oprettelse af EU-Udenrigstjenesten om meget kort tid.

Med denne uges arbejde afsluttes det komplicerede arbejde med at lægge det lov- og budgetmæssige fundament for EU-Udenrigstjenesten. Det bygger på og er helt i overensstemmelse med hjørnestenen i dette forløb – beslutningen om EU-Udenrigstjenesten. Jeg havde det privilegium at deltage i drøftelserne om oprettelse af EU-Udenrigstjenesten, og jeg var beæret over at repræsentere Kommissionen i det berømte firepartssamarbejde i Madrid. Jeg kan direkte bevidne, hvor vigtigt et bidrag Parlamentets repræsentanter, hr. Brok, hr. Verhofstadt og hr. Gualtieri, har ydet for at nå frem til en meget vellykket afslutning på vores meget intense drøftelser i denne sag. Jeg mener, at deres input i vores drøftelser reelt har bidraget til at få oprettet EU-Udenrigstjenesten som en virkelig kompetent og effektiv diplomatisk tjeneste i EU.

Det samme gælder for det arbejde, Deres ordfører, hr. Rapkay, har udført. Ændringerne i tjenestemandsvedtægten synes at være af rent administrativ karakter, men det er de ikke. De er afgørende, for at tjenesten kan komme i gang og reelt tjene Europas interesser. Kommissionen er af den opfattelse, at den kompromispakke, Deres ordfører, hr. Rapkay, har fremlagt, er et meget godt resultat, som kan støttes fuldt ud. Ændringerne har efter min mening medført en reel forbedring af hele teksten.

Lad mig fremhæve blot et par af de væsentligste dele i forslaget. Som De ved, vil de ansatte i EU-Udenrigstjenesten i opstartsfasen komme fra de tre steder, der er nævnt i traktaten, nemlig Kommissionen, Rådets Generalsekretariat og de nationale diplomater. De relevante afdelinger i Rådet og Kommissionen vil blive overflyttet til EU-Udenrigstjenesten med fuld garanti for de nuværende rettigheder for det personale, der arbejder i disse afdelinger. Nationale diplomater vil kunne ansøge om offentliggjorte ledige stillinger. Jeg er glad for at kunne sige, at fra 1. juli 2013 vil tjenestemænd fra andre institutioner, herunder Parlamentet, også på lige fod kunne ansøge hos EU-Udenrigstjenesten.

Fastansatte og nationale diplomater vil få de samme rettigheder og forpligtelser i EU-Udenrigstjenesten, og de nødvendige bestemmelser i tjenestemandsvedtægten vil være gældende for at sikre deres uafhængighed og loyalitet i forhold til EU. Nationale diplomater vil få kontrakter, som kan vare op til højst 10 år. Derudover skal medlemsstaterne yde de nationale diplomater garanti for omgående genansættelse efter deres tjeneste i EU-Udenrigstjenesten.

Kompromiset indeholder også bestemmelser, hvori der udtrykkes en stærk forpligtelse til at opnå geografisk og kønsmæssig balance i EU-Udenrigstjenesten. Situationen vil blive vurderet i 2013, hvor den høje repræsentant vil fremlægge en rapport for Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Jeg ved, at nogle iblandt Dem i Parlamentet gerne havde set stærkere bestemmelser i disse forslag, mens andre har været voldsomt imod dem. Jeg er overbevist om, at der med de ændringsforslag, der nu er stillet, er fundet en afbalanceret løsning. Forhandlingerne om dette dokument har ikke hele tiden været lette. Forarbejdet har været ganske kompliceret, da det krævede rådslagning med vores personalerepræsentant, men det hårde arbejde og de intensive forhandlinger har båret frugt, og De står med et forhandlingsresultat, der er meget godt for Parlamentet.

Jeg håber derfor, at Parlamentet vil vedtage disse ændringsforslag i morgen. Lad mig afslutningsvis udtrykke, at Kommissionen er stærkt forpligtet til at sikre en problemfri oprettelse af EU-Udenrigstjenesten, og at den er parat til at yde denne nye EU-tjeneste al den hjælp og bistand, der er nødvendig. Jeg håber, at morgendagen vil bringe en historisk afstemning i Parlamentet, som vil føre til oprettelse af EU-Udenrigstjenesten.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det, vi drøfter nu, er en opmuntrende begyndelse på en lang dag, der kommer til at byde på mange budgetforhandlinger. Med lanceringen af EU-Udenrigstjenesten blev det påkrævet med ændringer i finansforordningen, men for første gang er dette foregået under den almindelige lovgivningsprocedure. Derfor vil Parlamentet i morgen ændre Rådets forordning.

Jeg er virkelig glad for, at det lykkedes os at nå frem til en aftale under trilogen i sidste uge. Det er et bevis på, at vi kan levere varen i henhold til Lissabontraktaten. Det har også gjort det muligt for os at give EU-Udenrigstjenesten et solidt grundlag i rette tid. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer, men det betyder, at der kan oprettes en separat budgetsektion, det sikrer maksimal ansvarlighed hos delegationslederne, og det betyder, at en anvisningsberettiget fra Kommissionen og den interne revisor kan føre tilsyn med denne budgetsektion for EU-Udenrigstjenesten. Den er underlagt revision.

Jeg vil gerne takke ordførerne, fru Gräßle og hr. Rivellini, for deres konstruktive indstilling og samarbejdsvilje.

Hvad angår ændringsbudget nr. 6, håber jeg, at begge dele af budgetmyndigheden nu er i stand til at godkende ændringsbudgettet uden ændringer. Det er også en forudsætning for, at EU-Udenrigstjenesten kan begynde at fungere meget snart.

Begrundelsen for at oprette den første portion nye AD-stillinger er, at man skal klare øjeblikkelige ekstraopgaver. Inden 2013 er det dog vores målsætning at overholde vores forpligtelse til at lade en tredjedel af AD-personalet komme fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at støtte ændringsbudgettet, der allerede er godkendt af Rådet. Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min taknemmelighed over for ordførerne, hr. Surján og hr. Gualtieri.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Ashton, høj repræsentant for EU for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand i Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg tager kort ordet først og fremmest for at takke ordførerne, fru Gräßle, hr. Rapkay og hr. Gualtieri, overordentlig meget for det kolossale arbejde, de og mange parlamentsmedlemmer har udført, for at vi kunne nå så langt, som vi er denne morgen.

Jeg ved, at forhandlingerne undertiden har været hårde, og De har været hårde forhandlere. Jeg synes, det foreliggende resultat er godt og på ægte vis afspejler Lissabontraktaten i funktion, med et Parlament, der spiller en afgørende og vigtig rolle for fremtiden.

Det har været en fælles øvelse i samarbejdets ånd, og jeg er Dem alle yderst taknemmelig for det arbejde, der er udført. Vigtigst af alt mener jeg, at vi har dannet fundamentet for tjenesten på en måde, så Parlamentet vil blive behørigt forpligtet fremover, og jeg har allerede forpligtet mig med hensyn til gennemsigtighed og den holdning, jeg ønsker at indtage i samarbejdet med Parlamentet.

Jeg har også gjort det klart, at denne tjeneste skal afspejle bredden og dybden i EU. Det er en tjeneste, som jeg ønsker, at ethvert parlamentsmedlem, enhver medlemsstat og ethvert medlem af Kommissionen skal være virkelig stolt af. Jeg ønsker at se Europa afspejlet i vores personale, i de ambassadører, vi udnævner, i menneskene i centret. De vil få mange muligheder for at sikre, at denne forpligtelse virkeliggøres, navnlig med revisionen i 2013.

Også jeg ved, at det har ligget medlemmer på sinde at sikre, at vi har ordentlige uddannelsesfaciliteter og -kapacitet. Vi har det retlige grundlag for det, og jeg vil gerne forsikre Parlamentet om, at vi vil sørge for, at de, der kommer med forskellige traditioner, fra forskellige steder, tilsammen vil skabe en ægte europæisk tjeneste, som igen vil afspejle alt, hvad der er sagt under opbygningsprocessen indtil nu.

Jeg vil gerne rette en særlig tak til fru Lichtenberger og hr. Saryusz-Wolski for deres arbejde om spørgsmålet om uddannelse. Jeg ved, at der er meget mere, vi skal drøfte, og det ser jeg frem til at gøre sammen med Dem og andre i de kommende uger og måneder, men De kan være forvisset om, at jeg vil forpligte mig til at sikre, at uddannelse indgår i vores tilgang til opbygning af tjenesten. Dette siger jeg på baggrund af de økonomiske forhold og det økonomiske klima, hvorunder denne tjeneste ser dagens lys, og De kan være forvisset om, at tjenesten vil være omkostningseffektiv.

Endelig sætter det os i stand til at indfri vores forhåbninger og nå vores ambitioner i verden. Hver enkelt borger i EU berøres af, hvad vi foretager os i relation til udenrigspolitik, handel og udvikling og terrorbekæmpelse. Det er først og fremmest en tjeneste for dem, og jeg står foran repræsentanterne for borgerne i EU for at forpligte mig til at sørge for, at denne tjeneste indfrier Deres ambitioner.

 
  
MPphoto
 

  Olivier Chastel, rådsformand. – (FR) Hr. formand, Baroness Ashton, kommissærer, parlamentsmedlemmer! På vegne af Rådet vil jeg gerne takke Parlamentets ordførere, som har investeret så mange kræfter i arbejdet med de forskellige sager i forbindelse med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten, nemlig fru Gräßle og hr. Rivellini for finansforordningen, hr. Rapkay for tjenestemandsvedtægten og hr. Gualtieri og hr. Surján for ændringsbudgettet 2010.

Efter den politiske aftale i Madrid og Parlamentets udtalelse den 8. juli vedtog Rådet for Almindelige Anliggender den 26. juli som bekendt en beslutning for EU-Udenrigstjenestens organisation og funktion. For at denne tjeneste kan blive ordentligt etableret, er det imidlertid nødvendigt, at vi vedtager de tre instrumenter, jeg lige har nævnt.

Arbejdet med disse forskellige sager har været intensivt for både Parlamentet og Kommissionen, for den høje repræsentant og Rådet, og alle har bestræbt sig på at nå frem til en aftale på kortest mulig tid inden for de givne tidsrammer.

Nu kan vi alle feste, og vi kan give os selv et klap på skulderen for at have udført et vellykket arbejde, takket være de aftaler, der er opnået om de forskellige sager, efter Parlamentets afstemning her under dette møde. Mandag den 25. oktober kan Rådet for Almindelige Anliggender vedtage disse instrumenter på politisk niveau. I EU-Udenrigstjenesten kan man derfor som planlagt påbegynde aktiviteterne den 1. december.

Alt er i det store og hele blevet gentaget denne morgen af Baroness Ashton, kommissærerne og ordførerne. For min del vil jeg begrænse mig til at påpege det historiske aspekt ved denne begivenhed, som et år efter Lissabontraktatens ikrafttræden legemliggør én af dennes væsentligste nyskabelser. Med oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten vil både sammenhængen i og synligheden af Unionens optræden udadtil blive styrket i betydelig grad.

Arbejdet er naturligvis ikke overstået. Det er kun begyndelsen, og opgaven står mål med vores forventninger, men jeg er sikker på, at vi kan regne med, at den høje repræsentant, Baroness Ashton, vil løfte den med energi og beslutsomhed. Under alle omstændigheder ønsker jeg hende held og lykke med denne mission.

Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets engagement og dets konstruktive holdning, som var afgørende i denne sag.

 
  
  

FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Jacek Saryusz-Wolski, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (EN) Hr. formand! I mit udvalg, Udenrigsudvalget, har et overvældende flertal erklæret sig for en stærk EU-Udenrigstjeneste.

"Stærk" betyder underlagt demokratisk og parlamentarisk undersøgelse og kontrol. "Stærk" betyder "fællesskabsagtig" – dvs. repræsenterende alle 27 medlemsstater i fællesskab, med respekt for den geografiske dimension og forskelligartethed i Unionen af i dag, ikke af i går. For et halvt år siden var den geografiske balance ikke på dagsordenen. I dag er den, og den vil vedblivende være det, og det vil blive påpeget i punkt 7 i vores beslutning og i artikel 6, stk. 6. To hundrede parlamentsmedlemmer fra de nye medlemsstater i Parlamentet vil også holde øje med det. Der blev lagt langt større vægt på den geografiske balance end i det oprindelige forslag, selv om det ikke var tilstrækkeligt. Regning går ikke altid op, og love og geografi kan ikke stemmes ned. Vi mener, at alle mænd og kvinder er lige, og ikke, at nogle er mere lige end andre. Det gælder også for Unionens udenrigstjeneste.

Vi ser frem til Deres tiltag med hensyn til at rette op på den nuværende diskrimination mod nye medlemsstater i det, der bliver til EU-Udenrigstjenesten, Lady Ashton.

 
  
MPphoto
 

  Göran Färm, ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. – (SV) Hr. formand! Som ordfører for Udenrigsudvalget i forhold til finansforordningen tog jeg udgangspunkt i Madrid-aftalen, men også i, at der var behov for en større detaljeringsgrad på nogle områder. Det er et spørgsmål om at skabe åbenhed og gennemsigtighed i budgettet ved i højere grad at udspecificere bevillingerne, navnlig hvor det drejer sig om politisk vigtige opgaver, der lægger beslag på en stor del af budgettet.

Vi skal sikre retten til oplysning om de samlede omkostninger, herunder medlemsstaternes andel. Vi skal sikre en tilfredsstillende kontrol med håndteringen af uddelegerede beføjelser, så vi ikke mister taget på denne komplekse organisation.

Dette gælder ikke kun for Parlamentets indflydelse. Frem for alt handler det om borgernes ret til en grundig undersøgelse af denne vigtige, nye tjeneste, som Unionen nu sørger for.

Vi har klaret det rigtig godt i denne sag. Det har taget tid, og vi har kæmpet hårdt for at opnå det, men jeg mener, vi også kan sige, at vi med dette har lagt et godt fundament, som vil sætte den nye EU-Udenrigstjeneste i stand til at styrke EU's rolle i verden under Parlamentets og borgernes fulde og velfunderede tilsyn, og det er vigtigt.

 
  
MPphoto
 

  Filip Kaczmarek, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (PL) Hr. formand! Udtalelsen fra Udviklingsudvalget om tjenestemandsvedtægten blev enstemmigt vedtaget. Udviklingsudvalget tilslutter sig de ændringsforslag, der er stillet til udkastet til betænkning fra Retsudvalget, og navnlig de ændringsforslag, der er rettet mod at sikre, at rekrutteringen af personale til EU-Udenrigstjenesten baseres på objektive og gennemsigtige procedurer som fastlagt i vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne. Desuden er Kommissionens forslag forbedret i kraft af de ændringsforslag, hovedordføreren, hr. Rapkay, har stillet, som indeholder bestemmelser for EU-Udenrigstjenestens ansatte, og som er blevet indføjet i den politiske aftale. De vedrører især ligestilling mellem kønnene og geografisk balance blandt de ansatte såvel som balance mellem ansatte fra EU-institutionerne og ansatte, der kommer fra de nationale diplomatiske korps. Jeg håber, at den nye EU-Udenrigstjeneste vil forstå at værdsætte det autonome i et udviklingssamarbejde og ikke vil opfatte dette spørgsmål som en "gulerod" – et instrument til at føre udenrigspolitik. Dette var det vigtigste mål for Udviklingsudvalgets arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Véronique De Keyser, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. – (FR) Hr. formand, Baroness Ashton! Som mange andre ønsker min gruppe en form for balance mellem de ansatte i EU-Udenrigstjenesten, hvad angår geografisk oprindelse, køn og balance mellem store og små lande.

Det er imidlertid de mellemstatslige korstog og kvoter om igen, og når alt kommer til alt, bør kandidater bedømmes ud fra deres fortjenester. Vi er klar over, at hverken de nuværende ansættelseskriterier eller udvælgelse af personale fremmer den krævede balance, og at det, som De sagde, ikke kan opnås med et fingerknips. Men selv om enhver ubalance vækker bekymring hos nogle og, indrømmet, selv i vores egne rækker, ved vi også, at det risikerer at blive udnyttet af dem, der ønsker at svække Dem i stedet for at støtte Dem i forbindelse med de fremtidige udfordringer, som vi ved vil komme, Baroness Ashton.

Derfor siger min gruppe det klart, at den støtter Dem og har fuld tillid til Dem, Baroness Ashton. Vi skal gøre det muligt for Dem at få det til at lykkes. Det er på høje tid, at EU-Udenrigstjenesten bliver igangsat, men det er rigtigt, at hvis De om to år kommer til os angående et større problem med splittelse blandt Deres personale, vil det give anledning til det lille spørgsmål om decharge, og jeg tænker på Dem såvel som på os, når jeg siger, at det for enhver pris skal undgås. Held og lykke!

 
  
MPphoto
 

  Kader Arif, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Så står vi her endelig efter mange måneder, hvor vi har arbejdet på at lægge fundamentet til den fremtidige EU-Udenrigstjeneste, men i lighed med nogle af mine kolleger i Parlamentet før mig vil jeg gerne takke ordførerne for kvaliteten af deres arbejde.

Eftersom vores fælles vision er at få en virkelig europæisk, diplomatisk tjeneste, som ikke blot er en forlængelse af de diplomatiske tjenester i de 27 medlemsstater, er finansforordningen og tjenestemandsvedtægten, som vi vil drøfte i dag og stemme om i morgen, af altafgørende betydning. De skal sætte os i stand til at imødegå en dobbelt udfordring, nemlig at vi skal tale med én stemme på den internationale scene, samtidig med at vi skal sikre en konsekvent linje i alle Unionens eksterne politikker.

Med dette in mente hører handelspolitikken ikke ind under den høje repræsentants mandat, men da hun er tidligere handelskommissær, er jeg ikke i tvivl om, at hun kan etablere den nødvendige dialog, for at man i handelspolitikken, som det er foreskrevet i traktaten, kan overholde målene for EU-Udenrigstjenesten, navnlig den bæredygtige udvikling, udryddelsen af fattigdom og beskyttelsen af menneskerettighederne.

Endelig vil jeg gerne understrege, at vores fælles politiske vilje vil blive målt ved de øremærkede budgetmidler. Vores evne til at få politisk slagkraft på den internationale scene afhænger deraf.

 
  
MPphoto
 

  Nadezhda Neynsky, ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. – (BG) Hr. formand! Også jeg vil gerne lykønske fru Gräßle, hr. Rivellini og hr. Rapkay med den enorme opgave, de har udført.

Vi vil gøre det helt klart, at det at etablere EU-Udenrigstjenesten er en kompliceret politisk proces, der skal afspejle medlemsstaternes interesser og repræsentation på en afbalanceret måde, samtidig med at tjenesten skal have mulighed for at fungere effektivt og gøre Europa til en nøglespiller på den internationale scene.

Samtidig vil jeg også gerne udtrykke min beklagelse over, at forslaget om geografisk balance, som opnåede støtte fra flertallet i Udenrigsudvalget og Budgetudvalget, og som i øvrigt også er i tråd med Parlamentets beslutning af 8. juli 2010, ikke er blevet nævnt i tilstrækkelig grad i Rapkay-betænkningen.

Da De er den person, der måske har mest at vinde ved hele EU's motivation og energi, appellerer jeg derfor til Dem, Lady Ashton. Jeg vover endog at tro på, at det vil lykkes Dem at sikre, at denne geografiske balance afspejles på tilfredsstillende vis i Deres tjeneste. Held og lykke!

 
  
MPphoto
 

  Edit Herczog, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (HU) Hr. formand! På vegne af Budgetkontroludvalget bifalder jeg oprettelsen af det nye organ, som er en af de vigtigste gennemførelser i praksis af Lissabontraktaten. Der er naturligvis brug for et budget for det nye organ. Ikke desto mindre er det mindst lige så vigtigt at definere og overholde budgetprincipper og finansielle regler på grund af den budgetmæssige og finansielle ansvarlighed. I tidligere år har vores udvalg drøftet dette med GD for Eksterne Forbindelser. Jeg vil derfor gerne lægge særlig vægt på dette spørgsmål. Det er meget vigtigt at indføre relevante forordninger for organisationen og driften. Det er vigtigt at huske, at man skal undgå en fordobling af opgaver, funktioner og ressourcer, og alle muligheder skal overvejes for at sikre en effektiv udgiftsanvendelse. En gennemsigtig og enkel organisationsstruktur og forvaltning af de økonomiske midler er garanti for, at den nye organisation vil fungere effektivt.

Medlemmerne vil komme fra tre steder, nemlig EU-institutionerne, medlemsstaterne og eksperterne fra modtagerlandet. Det er særlig vigtigt, at der i dette organ, der omfatter medlemmer fra EU-institutionerne og ansatte fra medlemsstaterne, er fuld lighed i så henseende. Vi mener derfor, at uddannelse er vigtig, og det er meget vigtigt, at princippet om og praksis for udvælgelse bliver baseret på standardprocedurer og -krav. Budgetudvalget vil kontrollere dette hvert år.

 
  
MPphoto
 

  Zigmantas Balčytis, ordfører for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget. – (LT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke alle mine medordførere, hvis professionalisme har betydet, at vi kunne nå frem til en politisk aftale mellem EU-institutionerne ret hurtigt og lægge et stærkt fundament for oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Jeg er ikke i tvivl om, at EU-Udenrigstjenestens arbejde vil blive stadig mere effektivt, og at det vil bidrage til at forme den europæiske udenrigs- og sikkerhedspolitik på et højt niveau og styrke EU's rolle globalt set. EU-Udenrigstjenesten skal fungere i overensstemmelse med principperne for effektiv og kompetent økonomisk forvaltning. I år har vi tildelt yderligere 9,5 mio. EUR til EU-Udenrigstjenesten, men det vil være muligt at vurdere de reelle omkostninger efter det første driftsår, når Parlamentet får forelagt en rapport over alle udgifter i forbindelse med EU-Udenrigstjenestens arbejde. Parlamentet spiller også en ansvarlig rolle i EU-Udenrigstjenestens funktion for at sikre, at EU-Udenrigstjenestens penge bruges effektivt, og at EU-skatteydernes penge skaber en ægte merværdi for Fællesskabets politik og for dets folk.

 
  
MPphoto
 

  Tadeusz Zwiefka, for PPE-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Jeg er sikker på, at ingen her i Parlamentet er det mindste i tvivl om, hvilken vigtig rolle EU-Udenrigstjenesten vil komme til at spille for Unionens arbejde. Vores arbejde de seneste få måneder har været koncentreret om at sikre, at tjenesten har det rigtige retsgrundlag og passende instrumenter, der gør, at dens fremtidige arbejde kan blive effektivt. Vi har arbejdet under et tidspres, og forhandlingerne har ofte været vanskelige. Vi er nået til enighed med Rådet og Kommissionen om mange spørgsmål, og jeg håber, at de indgåede kompromiser vil give et gunstigt slutresultat. Retsudvalgets opgave var at stille ændringsforslag til tjenestemandsvedtægten til imødekommelse af den nye tjenestes behov. Med ændringsforslagene skulle det også garanteres, at tjenesten vil være uafhængig, og at dens arbejde vil være af høj standard. Jeg mener, at de ændringsforslag, der blev vedtaget i går aftes på mødet i Retsudvalget, faktisk indeholder sådanne garantier, selv om jeg personligt ikke finder dem helt tilfredsstillende, navnlig på ét punkt. Jeg mener, at spørgsmålet om geografisk balance, som der så ofte lægges vægt på, kunne være løst meget bedre. Jeg bifalder naturligvis den høje repræsentants erklæringer om, at hun vil fokusere særligt på at sikre, at borgere fra alle medlemsstater deltager i tjenesten, og jeg bifalder også bestemmelsen om, at den høje repræsentant i 2013 vil fremlægge en rapport over tjenestens arbejde.

Det er meningen, at Unionens diplomati skal være europæisk, og sandheden er, at dens ansattes statsborgerskab ikke burde spille nogen særlig rolle. Vi danner imidlertid vores verdensanskuelse ud fra vores rødder, og ud fra hvor vi kommer fra, og det har en væsentlig indflydelse på vores opfattelse af verden omkring os. Det er en kendsgerning, at der stadig er medlemsstater i Unionen, som er underrepræsenteret i alle institutionerne. Hvis Europa skal høre sammen i forskellighed, er det nødvendigt at give Europa en chance for at opretholde og udtrykke denne forskellighed på behørig vis. Det er faktisk, hvad vores drøftelser om geografisk balance handlede om, og ikke, som nogen fejlagtigt tror og opfatter det, om at garantere faste kvoter for medlemsstaterne. Jeg takker ordførerne for et godt samarbejde, og mit ønske for fru Ashton er, at det vil lykkes hende at gøre god brug af vores indsats i sit arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne takke ordførerne hjerteligt for det fremragende arbejde, de har udført, og for de kompromiser, man er nået frem til. Selvfølgelig er alle endnu ikke tilfredse, og jeg forstår også bekymringen, især hvad angår den geografiske balance. Jeg kan dog forsikre hr. Saryusz-Wolski om, at vi alle, og ikke kun de nye medlemmer i Parlamentet, skal sikre, at vi opnår en bedre geografisk balance, og at vi alle, ikke kun kvinderne, skal sikre, at vi opnår en sund kønsmæssig balance. Det er nødvendigt, og jeg tager løfterne alvorligt. Vi vil helt afgjort presse på, for at disse ting bliver gennemført.

Frem for alt drejer det sig om at sørge for en førsteklasses fælles EU-tjeneste. Heri ser jeg ingen modsætning. Tværtimod skal der være en fællesnævner for det hele, for tiden er inde til handling nu. Tiden er også inde til, at vi viser vores engagement, med hensyn til at EU agerer internationalt. I Iran har den høje repræsentant allerede overtaget rollen som leder, og det er meget vigtigt, at vi opnår gode resultater her. I Mellemøsten er det vigtigt for os ikke blot at bidrage med midler, men også at blive involveret, og vi bør gøre det af hensyn til det foreliggende problem, ikke blot for anseelsens skyld. Hvad Rusland angår, er vi nødt til at sikre, at vi opnår et pragmatisk forhold, omend et, der er baseret på værdier, især til bedste for vores fælles naboer. I forhold til USA skal vi forhandle på lige fod. Hvor der er problemer, skal vi også tackle dem åbent, så vi kan stå sammen med USA i kampen mod terrorisme og i globaliseringen, der er under forandring. Kina er på vej op som magtfaktor, og det ønsker vi ikke at forhindre, men vi protesterer imod en nationalisme, der virker fremmende på en vis form for aggressivitet, navnlig i denne del af Asien. Vi ønsker at inddrage Kina mere i det internationale samfund, herunder de internationale institutioner.

Også for den høje repræsentant må det afgjort også være et af de vigtigste spørgsmål, der skal tages fat på, nemlig at sikre, at vi i disse nye internationale og multilaterale institutioner også opnår en hensigtsmæssig, ny styring og en ny fordeling af indflydelse og magt, hvor EU ikke er begrænset, men hvor det erkendes, at der også er nye globale aktører. Alle disse opgaver er enorme for den diplomatiske tjeneste, og den høje repræsentant har brug for vores fulde opbakning til dem. Det belgiske formandskab, dvs. Dem, hr. Chastel, har lige lovet, at det også vil bakke den høje repræsentant behørigt op. Det er et godt løfte, og lykønskningerne er også fine, men jeg håber, at udenrigsministrene også anerkender, at det ikke nytter at spille én af os ud mod den anden, idet der kun er én mulighed, og den består i, at udenrigsministrene, den høje repræsentant og vi i Parlamentet sammen og stærkt kan repræsentere Europa udadtil.

 
  
MPphoto
 

  Cecilia Wikström, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne takke for den fremragende samarbejdsånd, vi alle har oplevet under vores arbejde med dette meget væsentlige emne.

Baroness Ashton har bestemt ikke nogen let opgave foran sig, nu hvor vores fælles EU-Udenrigstjeneste skal oprettes. Sammen med Rådet og Kommissionen har Parlamentet imidlertid lagt fundamentet for en effektiv, repræsentativ organisation, der i sandhed vil kunne repræsentere Europa og de europæiske værdier og interesser rundt om i verden.

EU's styrke er forskellighed. EU omfatter mennesker med forskellige baggrunde, evner og erfaringer. Ved at oprette en udenrigstjeneste, der beskæftiger mænd og kvinder fra alle vores medlemsstater, udnytter vi også Europas største styrke og ressource. Samtidig skal der absolut ikke herske nogen tvivl om, at det er færdigheder og kvalifikationer, der afgør sagen, når det handler om at udpege folk til stillinger i den nye EU-Udenrigstjeneste.

Parlamentet har et fint motto, nemlig forenet i mangfoldighed. Det er ord, der forpligter, og de har en dyb mening. Jeg håber, at EU-Udenrigstjenesten under Baroness Ashton vil udvikle sig til en ægte europæisk tjeneste, som vil repræsentere borgerne fra alle vores medlemsstater, kvinder såvel som mænd. De, der skal arbejde i vores fælles EU-Udenrigstjeneste, skal selvfølgelig uddannes i at repræsentere hele Unionen. Jeg ønsker Baroness Ashton held og lykke med dette vigtige arbejde af hele mit hjerte!

 
  
MPphoto
 

  Franziska Katharina Brantner, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske alle involverede med det, vi har præsteret og nået indtil i dag. Vi har reddet det fællesskabsretlige samarbejde og Fællesskabets udviklingsprioriteringer. Vi har udbygget det demokratiske tilsyn, navnlig i forhold til FUSP. Vi har lagt grunden til en inkluderende tjeneste, der er baseret på ligestilling og korpsånd. Tak for at nævne uddannelsesforanstaltningerne med hensyn til ligestilling mellem kønnene og geografisk balance i Deres proaktive tiltag, fru Ashton. Jeg vil gerne takke alle i Parlamentet, fru Ashton og formandskabet.

Men har vi skabt en moderne tjeneste, der er andet end en 28. national diplomatisk tjeneste? Hvad er merværdien ved EU-Udenrigstjenesten?

Jeg tror, det stadig er et åbent spørgsmål. Først og fremmest vil det kræve en effektiv koordinering på tværs af politiske områder. Jeg ønsker stadig at se, at strukturer kommer på plads, så det kan opnås.

For det andet skal vi forbedre krisestyringen og konfliktforebyggelsen. Det kan blive en merværdi leveret af EU. Det vil afhænge af, om den "hensigtsmæssige struktur" gennemføres, og af, hvordan vi bruger nye stillinger og stillinger, der oprettes som følge af synergier overalt i Rådet og Kommissionen. I tråd hermed, har vi da brug for flere viceambassadører? Eller vil det ikke være Deres opgave at sende en sms, fru Ashton? Vi lever i det 21. århundrede. Tidligere tiders diplomater hører til i det 19. århundrede. Burde vi ikke forhandle om, hvorvidt vi virkelig har brug for disse mennesker, og hvad vi skal bruge dem til?

Jeg håber, Deres plan for oprettelsen og Deres ansættelsesprioriteringer vil afspejle de lovede prioriteringer og vil medføre, at tjenesten virkelig leverer en merværdi – noget, ikke enhver national diplomatisk tjeneste har eller kan levere. For vores vedkommende er der to prioriteringer, nemlig konfliktforebyggelse og civil krisestyring. F.eks. oprettelse af en mediationsgruppe.

Hvad angår menneskerettigheder, ønsker vi, at tjenesten skal være stærk på dette område, med en kapacitet på højeste niveau. Ligestilling mellem kønnene slutter ikke med ansættelsesprioriteringer. Det handler også om kønsmainstreaming og om at tillægge missioner og mandater stor betydning. I den henseende mener jeg, det ville være en god idé at få et overblik over og en gennemgang af de eksisterende FSFP-missioner, der er gennemført, for at lære af fortiden for fremtiden for Deres tjeneste, fru Ashton. Jeg tror, det vil være til fordel for os alle.

Jeg ønsker alle held og lykke og er parat til at samarbejde konstruktivt igen fremover.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Ziobro, for ECR-Gruppen. – (PL) Hr. formand! Unionen er en sammenslutning af 27 stater, og den kendsgerning bør afspejles i strukturen i den institution, der skal repræsentere EU udadtil. Vi må ikke skabe det indtryk, at nogle lande ikke anerkendes i forbindelse med oprettelsen af den nye tjeneste. Tjenesten bør afspejle den kulturelle rigdom og de forskellige nationale traditioner i Europa, herunder inden for diplomatiet. Derfor har en gruppe parlamentsmedlemmer, som jeg er med i, udarbejdet et ændringsforslag til indførelse af en faktor for geografisk balance. Det går ud på, at når det efter konkurrencer er konstateret, at de udvalgte kandidater har de samme kvalifikationer, bør den afgørende udnævnelsesfaktor være det geografiske kriterium. Det er derfor ikke en usmidig løsning med pålæg om geografiske kriterier af denne art, når der rekrutteres personale til den fremtidige tjeneste, men en fleksibel hjælpeforanstaltning. Hvis en sådan bestemmelse bliver vedtaget, vil de eksisterende misforhold blive mindre, og vi vil med tiden kunne sikre en større repræsentativitet. Jeg vil gerne understrege, at den centrale betydning af konkurrencekriteriet, som er så vigtigt for dem, der har skabt disse foranstaltninger, bibeholdes med denne løsning.

 
  
MPphoto
 

  Willy Meyer, for GUE/NGL-Gruppen. – (ES) Hr. formand! Eftersom dette er det første indlæg i dag af et medlem af min gruppe, så tillad mig venligst at begynde med på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre at sige, at vi støtter de franske arbejdstagere, som er i generalstrejke mod præsident Sarkozys asociale foranstaltninger.

Årsagerne, som formanden nævnte i sin åbningstale, til rådsrepræsentanternes forsinkelse er blokaderne. Der er adskillige blokader, og det er en generalstrejke, som vores gruppe håber, vil blive en fuldkommen succes og vil resultere i, at der rettes op på disse asociale politikker over hele Europa.

Jeg vil gerne takke mine kolleger i Parlamentet for det arbejde, de har gjort, men meddele dem, at vores gruppe desværre vil afholde sig fra at stemme i morgen. Vi vil ikke stemme imod, men vi vil ikke kunne stemme for, da vi mener, at resultatet desværre ikke var det, vi sigtede imod. Det, vi sigtede imod, var, at Parlamentet skulle få omfattende kontrol med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det har naturligvis ikke været muligt at ændre strukturen, da dette ikke var den foreliggende sag, og vi er ikke overbevist af denne struktur, som tager ansvar for sikkerhed og udenrigspolitik.

Vi har kæmpet en meget betydningsfuld demokratisk kamp i de nationale parlamenter – i hvert fald i mit – om sikkerhed, for at have fuldstændig kontrol, så selv enhver udsendelse af tropper til udlandet skal underlægges omfattende parlamentarisk kontrol.

Vi er derfor meget langt fra denne kontrol, og af disse årsager vil vi ikke stemme for i morgen. Jeg vil uanset gerne slutte af med at takke Dem for Deres arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Fiorello Provera, for EFD-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi definerer strukturen for den nye diplomatiske tjeneste, må vi ikke gentage fortidens fejltagelser, men bør sigte mod at konstruere et strømlinet, lavbudget- og frem for alt effektivt organ. Et instrument i den europæiske politiks tjeneste – og jeg understreger "europæisk" – skal ikke udvælge sit personale på grundlag af geografisk oprindelse eller køn, men i henhold til kvalitet.

Jeg er enig i, at medlemsstaterne bør være repræsenteret i den nye tjenestes struktur, og at det ville være hensigtsmæssigt med en stor andel kvinder. Intet af dette kan imidlertid gå forud for fortjenestekriterierne og faglig udmærkelse. Det, vi i stedet må gøre, er at sikre nøjagtig lige adgang til disse stillinger for alle, uden forskelsbehandling.

Hvad angår uddannelse, er der steder som Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze, som har ekspertisen til at levere fremragende uddannelse. Jeg mener derfor, at idéen om at oprette et europæisk diplomatakademi fra bunden ville være uhensigtsmæssigt og dyrt.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! For at være i stand til at repræsentere de europæiske staters interesser på den internationale scene mere effektivt, skal udenrigspolitiske aktioner drøftes på forhånd og derefter formidles til omverdenen med én stemme. Med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil forsøger vi nu at sætte Unionens udenrigspolitiske instrumenter ind i et sammenhængende rammeværk. De ressourcer, vi allerede har, bliver samlet, og nye bliver tilføjet for at fuldende billedet.

Som fastslået i betænkningen af vores kolleger, er vi i lyset af denne strukturs usædvanlige natur nødt til at gennemføre ambitiøse bestemmelser om gennemsigtighed og budget- og økonomisk ansvar. Vi har brug for en detaljeret oversigt over opgaverne og over ansat personale i EU-Udenrigstjenesten.

For at Parlamentets budgetbeføjelser også skal omfatte EU-Udenrigstjenesten, skal tjenesten indlemmes i Kommissionens struktur, og Parlamentet skal som budgetmyndighed forsynes med al den nødvendige information, for at det skal kunne granske regnskaberne effektivt. Rådets decharge er fortsat på vores dagsorden.

EU-Udenrigstjenesten kan kun bære sit navn, hvis alle medlemsstaterne er forsvarligt repræsenteret i den. På den anden side skal kandidaternes kvalifikationer naturligvis have førsteprioritet. Dette fører mig videre til andelen af repræsenterede kvinder. Den er alt for lav efter min smag, og jeg anmoder om, at der findes kvalificerede kvinder til disse stillinger. De eksisterer faktisk.

 
  
MPphoto
 

  Elmar Brok (PPE).(DE) Hr. formand, Baroness Ashton, hr. kommissær, mine damer og herrer! Frank Sinatra blev omtalt som "stemmen". Hvad ville han imidlertid have været uden et bigband? De, Baroness Ashton, er nu Europas stemme, og med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil får De et fremragende orkester. Jeg håber, at De vil benytte dette orkester til at få Europas stemme frem og til at værne om vores interesser. Eftersom Europas førsteprioritet er at bevare freden i Europa, er den næste store opgave, set i lyset af de internationale udfordringer – lige fra energisikkerhed til terrorbekæmpelse, globalisering og meget mere – at varetage Europas interesser i verden. De og denne tjeneste vil spille en særlig rolle i denne henseende. De fremskridt, vi gør i borgernes interesser, vil derfor afhænge meget stærkt af Deres og Deres orkesters arbejde.

Det er lykkedes os i denne proces at styrke Parlamentets samarbejde, kontrol og ret til information, også på budgetområdet. Det er lykkedes os at sikre den fællesskabsprægede karakter af de politikker, som er EF-politikker, og også at sikre, at mere end 60 % af personalet skal være EF-tjenestemænd. Jeg er sikker på, at vi i modsætning til Rådet har klaret at indføre en bedre geografisk balance og jævnbyrdighed mellem kønnene. Det var ikke regeringerne, der gjorde dette; vi gjorde deres arbejde for dem. Endvidere er det, hvis dette nu er juridisk bindende, og der også skal gennemføres en revidering i 2013, et fremragende resultat for Parlamentet – et godt kompromis, vi er nået til mellem institutionerne.

Instrumentet skal også observeres af os. Vi vil gøre dette med den nødvendige fleksibilitet, men vi vil også udøve pres for at sikre, at De, Baroness Ashton, vil kunne lykkes i Deres opgave. De vil have vores støtte til dette, men De kan også være sikker på kritik fra os, hvis vi ikke er enige, for jeg mener, at vi kun kan stå sammen i dette spørgsmål, hvis vores borgere har en fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Adrian Severin (S&D).(EN) Hr. formand! Vi får ikke noget succesrigt, forenet Europa uden en fremsynet vision af, hvordan vores fælles interesser skal fremmes uden for Unionens grænser på globalt plan.

En sådan vision holder ikke uden en ambitiøs, pålidelig, effektiv og "fællesskabspræget" EU-Udenrigstjeneste. En sådan tjeneste vil ikke fungere effektivt uden personale, som er rekrutteret på grundlag af fortjeneste.

Jeg tror, at de fleste af os kan være enige om disse principper. Djævlen gemmer sig imidlertid i detaljen. Og det er netop disse detaljer, der har ændret en betænkning, som skulle have været teknisk, til en kilde til passioneret politisk debat, som risikerer at splitte os dybt.

Der er ikke noget dilemma mellem "kommunitarisme" og "intergovernmentalisme", mellem fortjenester eller kvoter, mellem gamle og nye stater. "Kommunitarismens" sejr kræver ikke desto mindre, at hver eneste statsborger fra hver eneste medlemsstat føler sig retfærdigt behandlet på grundlag af deres fortjenester.

Fortjenestekriteriets sejr skal prøves gennem balancen i udvalgets resultater, eftersom Gud, så vidt jeg husker, fordelte fortjenester og synder ligeligt blandt mænd og kvinder, gamle og unge, små og store, svage og stærke, vesterlændinge og østerlændinge etc.

Sagens kerne er, at nogle i vores Union – hovedsageligt, men ikke udelukkende blandt de nye medlemmer – føler, at de bliver forskelsbehandlet. Selv hvis denne opfattelse var forkert, skulle vi stadig behandle den med respekt og omsorg, eftersom vores enhed er af den største betydning.

Det er ikke kriterierne, der sættes spørgsmålstegn ved, men de utilstrækkelige garantier for, at de bliver ordentligt fremmet, og at der gennemføres genoprettende foranstaltninger, når ubalancerne er indlysende.

Jeg kan kun håbe, at den højtstående repræsentant vil genoprette de ubalancer i processen, som tilsyneladende har givet næring til disse opfattelser, og jeg håber også, at et fremtidigt europæisk diplomatakademi, eller noget i den retning, vil hjælpe os med at skabe et korps af europæiske diplomater, som er kompetente og loyale mod vores fælles interesse og mod de europæiske institutioner.

 
  
MPphoto
 

  Gerben-Jan Gerbrandy (ALDE).(NL) Hr. formand! I denne forhandling, som hovedsageligt fokuserer på tilsyn med og organisering af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, må vi ikke miste den generelle interesse for denne tjeneste – som trods alt er helt fantastisk – af syne. Dette kunne vise sig at være et af de største fremskridt mod en i sandhed flyvefærdig europæisk udenrigspolitik.

Selv i mit eget land, som jeg er bange for er ved at blive mere og mere introvert, forekommer der en overdragelse af opgaver til denne nye EU-Udenrigstjeneste i den nye koalitionsaftale. Ganske vist har dette hidtil kun vedrørt de konsulære opgaver, men jeg er overbevist om, at man snart vil nå til den indsigt, at andre diplomatiske opgaver også ville blive håndteret bedst på europæisk plan.

I dag fokuserer vi især på den økonomiske og organisatoriske side af EU-Udenrigstjenesten, og det er et vigtigt aspekt. Denne tjeneste vil ikke være fuldstændig handledygtig, før der er etableret tilstrækkelig gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed. Jeg glæder mig derfor over den aftale, der er indgået institutionerne imellem om faktisk at sætte i gang. Den havde været i fare på grund af, at Parlamentet lagde meget detaljerede krav på bordet. Faktisk havde vi, Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, til en vis grad modsat os disse.

Jeg vil ikke desto mindre gerne lykønske ordførerne. Vi har opnået en god pakke, som vil nyde fuld støtte fra min gruppe. Jeg håber frem for alt, at denne pakke efter afstemningen i morgen vil gøre tjenesten i stand til at komme op at køre meget hurtigt.

 
  
MPphoto
 

  Charles Tannock (ECR).(EN) Hr. formand! Etableringen af hybriden Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er enestående i sin art, har været karakteriseret ved megen debat, men højtstående repræsentant Ashton fortjener en vis anerkendelse for at udtænke og etablere en konsensus om vejen videre i en tid, hvor europæiske ledere har været distraheret af krisen i euroområdet. Britiske konservative opponerede mod oprettelsen af denne tjeneste, fordi de frygtede, at den ville underminere Englands forret til at føre en uafhængig udenrigspolitik. Nu, hvor tjenesten er en politisk realitet, vil vi engagere os konstruktivt i den for at sikre, at britiske interesser faktisk fremmes og beskyttes.

En måde at gøre det på er at lobbye for, at britiske EU-tjenestemænd og britiske diplomater fra det britiske udenrigsministerium skal fylde stillinger i tjenesten, fordi Det Forenede Kongerige overraskende nok er underrepræsenteret i EU-institutionerne. Selv om den nye tjeneste er nødt til at være repræsentativ for EU's 27 medlemsstater, skal den først og fremmest bygges på fortjeneste.

Endelig foretager medlemsstater dybe nedskæringer i de offentlige udgifter. EU skal være sensitiv over for behovet for tilbageholdenhed, særligt hvad angår EU-Udenrigstjenestens budget. Budgetneutralitet er altafgørende, hvis Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal kunne vinde og fastholde alle europæiske borgeres tillid og godkendelse.

 
  
MPphoto
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL). (CS) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, som er ved at blive etableret, repræsenterer et helt nyt instrument til institutionalisering af EU's udenrigspolitik. For øjeblikket ser jeg to grundlæggende problemer knyttet til denne proces.

For det første er det klart, at udenrigs- og sikkerhedspolitik udgør en del af medlemsstaternes suverænitet. Når der træffes beslutninger om principielle anliggender, gælder vetoretten stadig, og derfor har der, i tilfælde af større beslutninger, som f.eks. interventionen i Irak eller Kosovos løsrivelse, ikke været nogen eksisterende EU-udenrigspolitik. Den udenrigstjeneste, som er blevet skabt, vil derfor i stort omfang have en reduceret dagsorden, og vil i tilfælde af større politiske beslutninger kun sekundere enkeltlandes beslutninger eller ligefrem forholde sig tavs.

Stridens æble er sammensætningen af diplomattjenesten, og den tilgængelige information indikerer, at de nye medlemsstaters rolle i udvælgelsen af dette hold er blevet ignoreret, for at sige det mildt.

 
  
MPphoto
 

  Marta Andreasen (EFD).(EN) Hr. formand! På trods af, at tanken om en Tjeneste for EU's Optræden Udadtil aldrig rigtig var velkommen ude i Europa, lykkedes det EU-bureaukratiet at sælge den ved at sige, at den ville være budgetneutral.

Nu indser vi, at den ikke er budgetneutral, og at det vil koste 34 mio. EUR mere end de 441 mio. EUR, som oprindeligt var planlagt. Og denne difference dukker op, selv før den er fuldt operationel.

Betænkningen om finansforordningen kræver, at Kommissionens regnskabschef og Kommissionens interne revisor agerer i disse roller for EU-Udenrigstjenesten, mens det i Madrid blev aftalt, at EU-Udenrigstjenesten skulle være en separat institution med sin egen økonomi- og revisionschef. Det ser ikke ud til, at de aftaler, der blev indgået i Madrid i juni, blev skrevet i sten. Vi er nu forlist i et hav af forvirring omkring EU-Udenrigstjenestens struktur.

Gennemførelsen af denne nyskabning i Lissabontraktaten ser temmelig skandaløs ud, men jeg må sige, at jeg ikke er overrasket. Det vil imidlertid som altid være skatteborgeren, der betaler for disse "rationaliseringer".

 
  
MPphoto
 

  Lucas Hartong (NI).(NL) Hr. formand! Hvilken trist – ja ligefrem tragisk – dag. Vi drøfter finansieringen af Baroness Ashtons nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil. Nederlænderne har aldrig fået en chance for at give udtryk for deres holdning til Lissabontraktaten, og nu bliver denne EU-Udenrigstjeneste, som vil sluge millioner, proppet ned i halsen på os. Dette er en fornærmelse mod demokratiet.

EU-Udenrigstjenesten vil koste os millioner af ekstra euro alene i resten af indeværende år, og igen til næste år. Eurokraternes politiske hobby koster måske nok penge, men den vil efterlade os tomhændede. Lad det være absolut klart, at det nederlandske frihedsparti (VVD) aldrig, under nogen omstændigheder, vil støtte dette monster fra EU's kælderregioner. Vi siger nej til EU-Udenrigstjenesten, nej til en europæisk superstat og ja til ægte frihed og demokrati, formet af de suveræne medlemsstater alene.

 
  
MPphoto
 

  Jan Kozłowski (PPE).(PL) Hr. formand, mine damer og herrer! Når vi drøfter strukturen på Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, må vi ikke undgå eller marginalisere spørgsmålet om at opretholde den rette geografiske balance blandt de ansatte. I øjeblikket er antallet af ansatte fra de "gamle" 15 lande markant og uforholdsmæssigt større end antallet af dem fra de nye medlemsstater. Jeg vil citere nogle tal: inden de seneste udnævnelser, af 115 ambassadører, var der kun to fra lande, som tiltrådte Unionen fra 2004 og fremefter. Blandt de 29 ambassadører, som nyligt blev udnævnt, er kun fire fra de nye medlemsstater.

Vi må ikke tillade, at en sådan splittelse bliver en regel i forvaltningen af den kommende EU-Udenrigstjeneste. Uden den rette geografiske repræsentation er vi ikke i stand til at etablere en stærk EU-Udenrigstjeneste, som vil handle effektivt i vores alles interesser. Vi vil heller ikke være stolte af en sådan tjeneste, som den højtstående repræsentant Lady Ashton har sagt. Jeg er også overbevist om, at anvendelsen af en overgangsperiode, i hvilken den uforholdsmæssigt lave repræsentation af nye medlemsstater gradvist ville blive øget, vil give os mulighed for at bevæge os effektivt og reelt imod en situation, hvor vores målsætning om at fremme EU som nøglespiller på den internationale arena vil blive indfriet.

 
  
MPphoto
 

  Kristian Vigenin (S&D).(BG) Hr. formand! Dagens møde er det sidste i Parlamentet, hvor vi kan drøfte strukturen, finansieringen og den generelle administrative ramme for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Fra i morgen, når vi er klar til at træffe de endelige afgørelser, vil vi forvente virkelige resultater. Jeg er naturligvis sikker på, selv under fortsættelsen af forhandlingen i dag, at Parlamentet vil være en europæisk institution, som vil hjælpe, opmuntre og videreformidle sine idéer til den nye tjeneste, så den bliver virkelig effektiv og får succes med at skabe en mere aktiv, synlig rolle for EU på den internationale scene.

Faktisk er Tjenesten for EU's Optræden Udadtil måske det mest synlige resultat af Lissabontraktaten. Alle os, der støttede denne traktat, vil også gerne opleve, at denne tjeneste bliver et succesrigt projekt.

Lad mig fortælle Dem, Lady Ashton, at De arvede en voldsomt uligevægtig forvaltning, og det er desværre kommet for dagen, at hovedkritikken på en eller anden måde var rettet mod Dem. Og minsandten om ikke de nye medlemsstater i begyndelsen af dette år, hvor De blev højtstående repræsentant og næstformand, kun havde én delegationsleder i EU.

Jeg vil åbenlyst udfordre opfattelsen af, at der er nogen konflikt mellem kvalifikationer og geografisk balance. Tværtimod mener jeg, at geografisk balance går hånd i hånd med højere kvalifikationer. Derfor håber vi, at Deres forpligtelse bliver gennemført fra nu af.

 
  
MPphoto
 

  Alexander Graf Lambsdorff (ALDE).(DE) Hr. formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er en af de vigtigste afgørelser i Lissabontraktaten. Der er nu kun seks uger til, at Baroness Ashton ikke længere primært vil være minister med ansvar for oprettelse af et EU-udenrigsministerium. I stedet vil hun være udenrigsminister for Europa, og det er en god ting. Dette sker fra den 1. december, og vi ønsker Dem al mulig succes i den anledning.

Vi har haft mange forhandlinger, og vi har opnået en hel del. Det var en frugtbar politisk kamp. Den mangel på demokrati, som den gamle fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev forbundet med, er blevet elimineret, der er en større grad af ansvarlighed, og kvaliteten af den offentlige debat har forbedret sig. Der bliver en mere stringent budgetkontrol, der er skabt forudsætninger for ægte holdånd, og nationale diplomater kan, hvis de ønsker det, forblive i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Der bliver ikke nogen geografiske kvoter – man kunne indimellem få det indtryk, at dette er det vigtigste spørgsmål her, men det er det bestemt ikke. Særlig Tyskland ville have stor fordel af en kvote, men jeg er ikke desto mindre imod dette. Der vil blive ydet en fælles form for uddannelse. Jeg mener, at forudsætningerne for en succesfuld EU-Udenrigstjeneste er på plads.

Parlamentet er med andre ord næsten lykkeligt. Vi ville være virkelig lykkelige, hvis De nu ville udnytte muligheden og faktisk etablere den hensigtsmæssige struktur til konfliktforebyggelse og krisestyring, som er blevet lovet. Så ville vi have europæisk merværdi helt fra begyndelsen.

 
  
MPphoto
 

  Mirosław Piotrowski (ECR).(PL) Hr. formand! Vi er ulykkelige over at se, at forslagene fra flertallet af medlemmerne i Udenrigsudvalget vedrørende afbalanceret geografisk repræsentation i sammensætningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil støder på alvorlige problemer og direkte energisk modstand. Det er også indlysende, at der er vanskeligheder med at udvikle principper for ansættelse af personale til Unionens diplomatkontorer. Princippet om solidaritet og balance, som har styret Unionen gennem lang tid, skal ikke udviskes af nogle af de store medlemsstaters egoisme. Fordelingen af stillinger på diplomatkontorer påhviler fru Ashton, som er til stede i dag, og som udelukkende foretager udnævnelser på en skønsmæssig basis. Ud af de godt over 100 diplomatkontorer over hele verden har Polen, som er EU's sjettestørste medlemsstat, kun fået to. Vi bør derfor spørge, hvilke kriterier der guidede kommissæren, da hun fordelte udnævnelser på denne måde. Jeg vil gerne minde alle om, at det faktisk er Parlamentet, der bestemmer strukturen på det budget, der skal forme Unionens diplomati.

 
  
MPphoto
 

  Raffaele Baldassarre (PPE).(IT) Hr. formand! Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, anmodes vi i dag om at gøre denne afgørelse operationel ved at ændre finansforordningen og vedtægten for Unionens tjenestemænd.

I den henseende vil jeg gerne fokusere på et aspekt af betænkningen, som har engageret os i vanskelige forhandlinger, nemlig spørgsmålet om geografisk balance i sammensætningen af det europæiske diplomatkorps. Nogle medlemmer ville faktisk have foretrukket anderledes kriterier for personaleudvælgelse baseret på oprindelsesland og statsborgerskab. Sådanne forslag er blevet undgået ved hjælp af balancerede kompromisændringsforslag, som har været i stand til at tage højde for geografisk balance og balance mellem kønnene uden at indføre landebaserede udvælgelseskriterier. Valget af landebaserede kvoter ville faktisk ikke have været en hensigtsmæssig eller attraktiv løsning.

Efter mere end 50 år med europæisk integration bliver Unionens første rigtige diplomatkorps nu skabt. Det skal sættes i en position, hvor det er i stand til at udvikle en fælles udenrigspolitik og tjene Unionens interesser på den internationale scene. For at det skal kunne udføre denne opgave, er det altafgørende, at dets personale repræsenterer Unionen og ikke de medlemsstater, de er statsborgere eller har været diplomatiske repræsentanter i. Det er den linje, som Retsudvalget vedtog i går, da det vedtog Rapkay-betænkningen, og det er den linje, jeg håber, vi fortsætter med at vedtage ved afstemningen i plenarforsamlingen.

 
  
  

FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN
Næstformand

 
  
MPphoto
 

  Zoran Thaler (S&D). (SL) Fru formand! Vi har brug for et stærkt EU, et EU med alle 27 medlemsstater, ikke bare et mindretal. Vi ønsker Tjenesten for EU's Optræden Udadtil alt det bedste. Vi, Europas borgere, har brug for den, EU har brug for den, og hele verden har brug for den.

Hvordan sikrer vi, at EU-Udenrigstjenesten bliver en tjeneste for alle borgere i EU? Hvordan sikrer vi dens effektivitet og succes, og dens status som den ægte crème de la crème af Europa? Kun hvis den rekrutterer diplomater af alle, og jeg gentager alle, nationaliteter i EU.

Der er ingen større trussel mod EU's styrke og enhed end en situation, hvor EU hovedsageligt repræsenteres af borgere af kun seks forskellige nationaliteter. To tredjedele af den nuværende tjeneste, som fru Ashton har arvet, er rekrutteret fra kun seks lande. Hvad med de resterende 21? Hvad med de nye medlemsstater?

Jeg beklager derfor den kendsgerning, at vi ikke kommer til at vedtage bestemmelserne, som blev vedtaget i Udenrigsudvalget og Budgetudvalget, da det ville hjælpe os med at rette op på det værste eksempel på ubalance på mindst 10 år, og jeg gentager, 10 år.

Vi har brug for et stærkt EU med alle 27 medlemsstater.

 
  
MPphoto
 

  Marek Siwiec (S&D).(PL) Fru formand! En absolut enestående procedure afsluttes i dag – proceduren med at etablere en ny europæisk institution. Jeg repræsenterer de nye medlemsstater og har set fascineret til for at finde ud af, hvad essensen af integration er i praksis, hvordan de forskellige institutioner skubber og maser med hinanden, og hvordan noget, endelig, er blevet født, som har til hensigt at konsolidere det, som i så høj grad mangler i EU, med en fælles udenrigspolitik. Det har vist sig muligt, og Parlamentet har været en del af det. Vi er meget stolte over, at vi har været aktivt involveret. Den nye tjeneste er en tjeneste for hele EU, og ikke kun for én institution.

Denne integration har imidlertid, i tillæg, handlet om integration af de nye lande med de gamle. Lad os sige dette ærligt – eksamensresultatet er delvist godt. Hvis der i dag er spørgsmål og tvivl, er det, fordi kommissæren, næstformanden i Kommissionen, er nødt til at sikre, at alle rekrutteringsbeslutninger er gennemsigtige, og at de viser, at de bedste folk bliver udnævnt. Så vil jeg ikke kæmpe for geografisk jævnbyrdighed, for efter min mening er jævnbyrdighed i viden og kvalifikationer langt vigtigere end geografisk jævnbyrdighed, men det er De, fru Ashton, nødt til at bevise.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D). (SK) Fru formand! Vi taler her i dag om et projekt, som er enestående. Vi taler om vores fælles europæiske udenrigstjeneste.

Jeg må pointere, at hver af spillerne har markeret deres streg i sandet, på trods af hvilken det er lykkedes ordførerne at opridse et kompromis, som er acceptabelt for alle, og jeg har tillid til, at Parlamentet vil støtte det i morgen. Jeg er temmelig bekymret over, at de fleste af talerne har fokuseret på kun ét emne, nemlig geografisk og etnisk repræsentation, og få har talt om filosofien og tanken bag dette projekt. EU er ved at miste sit geopolitiske fodfæste, og den fælles udenrigstjeneste er det skridt, der kan bringe EU tilbage blandt de største stormagter.

Jeg er sikker på, at Baroness Ashton vil foretage en udvælgelse, som oprigtigt vil repræsentere ikke kun alle 27 medlemsstater i EU, men først og fremmest vil repræsentere EU som vores fælles projekt.

 
  
MPphoto
 

  Elisabeth Köstinger (PPE).(DE) Fru formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil i fremtiden påtage sig den ledende rolle i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. For at den skal yde denne rolle retfærdighed, er der behov for klare regler, der tillader EU-Udenrigstjenesten at gøre sit arbejde gnidningsløst og effektivt. Jeg vil især gerne fremhæve overvågningsgarantien for EU-Udenrigstjenestens finansielle transaktioner, som blev klart omhandlet i betænkningen af fru Gräßle og hr. Rivellini. Nøgleelementerne er frem for alt de årlige erklæringer og årsberetninger, som skal fremlægges for Parlamentet, samt Parlamentets dechargebeføjelse. Jeg hilser også tiltaget om at gøre medlemsstaterne betalingspligtige for økonomiske uregelmæssigheder begået af det for sagen vedkommende personale fra de enkelte medlemsstater. Denne betænkning har min fulde støtte, og den udgør et vigtigt skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 

  Richard Howitt (S&D).(EN) Fru formand! Jeg skal begynde med at lykønske den højtstående repræsentant i dag med at opretholde den lange parlamentariske tradition med at krydse gulvet. De fleste politikere, der gør det, ender med at miste venner, men jeg er sikker på, at hun i dag har vundet dem for sig.

Der vil stadig være nogle mennesker her i Parlamentet, som har talt, hvor mange minutter De har været på den ene eller den anden side for at beskylde Dem for partiskhed, og jeg har naturligvis mine egne spørgsmål om denne nye tjeneste.

Jeg vil have krisestyring helt ind, jeg vil have gjort menneskerettigheder til det centrale og knyttet til handel, og jeg føler sympati med, hvad mange af vores østeuropæiske kolleger siger, men har jeg absolut tillid til, at De skaber denne tjeneste helt i traktatens ånd? Har jeg tillid til, at De vil fortsætte med at føre alle de forskellige interesser i denne Europæiske Union sammen og tale for dem alle? Har jeg absolut tillid til Deres livslange forpligtelse til principperne om lighed og repræsentation?

Ja, det har jeg, og det vil Parlamentet også have i vores afstemning i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Ivo Vajgl (ALDE). (SL) Fru formand! At nå frem til et kompromis med hensyn til de økonomiske grundlag for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil har været lige så kompliceret som EU selv.

At koordinere interesser i enhver situation vil være en vanskelig opgave, for vi er alle forskellige, og vi har forskellige historier. Det er imidlertid fortsat en kendsgerning, at intelligens, erfaring, visdom og god vilje ganske afgjort er fordelt proportionalt over hele Europa, og det er det fundament, der faktisk knytter os sammen, og som åbner fremtiden for os.

Jeg tror, det ville være en rigtig god ting, hvis vi i fremtiden ydede lige så meget opmærksomhed til udenrigspolitik, dvs. Europas rolle i udenrigspolitikken på globalt plan, som vi hidtil har ydet til økonomien.

Denne tjeneste vil ikke forme udenrigspolitikken; udenrigspolitikken vil blive formet af fru Ashton, i samarbejde med andre spillere, blandt hvilke jeg kan forsikre Dem om, at Parlamentet er en stor interessent. Jeg ønsker Dem naturligvis held og lykke med Deres arbejde.

 
  
MPphoto
 

  Franziska Keller (Verts/ALE).(EN) Fru formand! Jeg vil vende tilbage til spørgsmålet om den merværdi, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil kan levere. Jeg tænker, at en af de former for merværdi, som den kan, og så sandelig skal levere, handler om udviklingspositiv politikkohærens, som fru Ashton har forpligtet sig til.

Denne prioritet skal afspejles i personalepolitikken og særligt i uddannelse samt i udvikling generelt, menneskerettigheder og konfliktforebyggelse. Følsomhed over for disse spørgsmål kan ikke opnås ved proklamation, men kræver indgående forpligtelse og indgående undervisning. Det er det, vi vil se fra den 1. december og fremover.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD). (SK) Fru formand! Tjenesten for EU's Optræden Udadtil udvikler gradvist sin rolle. I dag forhandler vi om finansieringen af dens aktiviteter.

I den forbindelse er det nødvendigt, Baroness Ashton, at være klar over, at finansieringen af alle europæiske institutioners arbejde varetages af de enkelte medlemsstater i EU. Selv Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil i sidste instans overleve på pengene fra de 27 EU-medlemsstater alene, og De, Baroness Ashton, må være helt klar over denne kendsgerning.

Selv om vi frem for alt kræver professionalisme, kvalitet og erfaring, når vi udvælger diplomater til denne tjeneste, kan vi ikke helt fravige princippet om afbalanceret geografisk repræsentation fra de enkelte medlemsstater. Manglende repræsentation i EU's vigtige aktiviteter udadtil kan eventuelt vække følelser af uretfærdighed eller krænkelse blandt de berørte lande. Jeg vil derfor gerne bede Dem, fru højtstående repræsentant, om at gå følsomt til værks i udvælgelsen af diplomater.

 
  
MPphoto
 

  Francisco Sosa Wagner (NI).(ES) Fru formand! Vi er alle enige om, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er en historisk mulighed for europæisk integration. Vi er imidlertid nødt til at have et bredt perspektiv på den, da tiden ikke er til interne kampe om ressourcer, der overføres eller tilbageholdes på kort sigt, eller til krig mellem de forskellige europæiske institutioner.

Det, vi i stedet har brug for nu, er at have et generelt syn på, hvad EU skal være i verden. Med andre ord er vi nødt til at gøre nøjagtigt det modsatte af, hvad der skete for nogle få dage siden, da Nobels Fredspris blev uddelt, hvor der hørtes alt for mange stemmer fra Europa og ikke alle sammen modige stemmer. Jeg bør pointere, at en af undtagelserne herfra var Parlamentets formand, hr. Buzek, som kom med en glimrende og prisværdig udtalelse.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Ashton, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/ næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne endnu en gang meget kort fra den anden side af mødesalen – og jeg håber, at jeg har siddet det rigtige antal minutter – takke de ærede medlemmer varmt for en forhandling, som jeg har lyttet til med stor interesse.

Jeg tager de stærke følelser omkring geografisk balance og kønsbalance inden for rammerne af en tjeneste, som i sandhed er europæisk, udnævnt efter fortjeneste, med mig herfra.

Jeg tager folks behov for at få vores fungerende krisestyring styrket og få den afspejlet ordentligt i den europæiske tjeneste med mig herfra.

Jeg tager det, jeg har beskrevet som en "sølvtråd" af menneskerettigheder, som skal gå igennem alt, hvad vi gør i denne tjeneste, med mig herfra. Og jeg tager endnu en gang påmindelsen om det økonomiske bagtæppe for denne tjeneste, som jeg er ved at sammensætte, og ønsket, som ærede medlemmer har om en effektiv tjeneste, der anvender ressourcerne ordentligt og effektivt, med herfra.

Mest af alt tager jeg efter det, der har været en lang rejse på mange måneder, Parlamentets ønske om at se tjenesten blive realiseret, afspejle behovene hos de medlemmer, De repræsenterer, og være en tjeneste, som vil tjene dem godt, med herfra. Mit løfte til Dem er at forsøge at afspejle dette i alt, hvad tjenesten foretager sig.

 
  
MPphoto
 

  Janusz Lewandowski, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg skal komme med en kort tilbagemelding til fru Andreasen – som allerede er fraværende – om princippet om budgetneutralitet.

Det er vores håb, at princippet vil få fodfæste på længere sigt, med besparelser i de nationale diplomattjenester, i Kommissionen og i Rådet, og med den samme interne revisor og regnskabschef for Kommissionen og for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er en god løsning indtil videre, som skal revideres senest i 2013, og finansforordningen foregriber ikke revisionen. I håb om en god, positiv afstemning i morgen vil jeg afholde mig fra yderligere kommentar.

 
  
MPphoto
 

  Maroš Šefčovič, næstformand i Kommissionen. – (EN) Fru formand! Jeg vil også gerne takke de ærede medlemmer for deres støtte og for den meget positive atmosfære i denne forhandling, og det er også meget vigtigt at takke Rådet for deres vigtige bidrag til hele øvelsen. Jeg tror, at denne positive atmosfære har bragt os meget tæt på morgendagens historiske afgørelse.

Så lad mig endnu en gang udtrykke min taknemlighed over for Parlamentets ordførere og repræsentanter, fordi de gjorde den positive atmosfære her til morgen mulig. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at ønske Cathy og hendes nye tjeneste held og lykke og ønske os alle en stærk, sammenhængende og koordineret EU-udenrigspolitik, for jeg er sikker på, at EU med Cathy og EU-Udenrigstjenesten vil øge sin indflydelse på globale anliggender yderligere.

Lad mig til slut gentage, at Kommissionen er rede til et nært samarbejde fra starten og til den størst mulige synergi, som vores institutioner og medlemsstater kan opnå i fællesskab.

 
  
MPphoto
 

  Bernhard Rapkay, ordfører. – (DE) Fru formand! Efter mit indlæg i begyndelsen af denne forhandling har jeg faktisk kun to yderligere bemærkninger. Den første, som jeg med fuldt overlæg levnede til forhandlingens afslutning, er, at jeg gerne vil takke alle skyggeordførerne for deres venlige og konstruktive samarbejde. Det er ganske enkelt lettere at forhandle, når man ved, at ens kolleger støtter en. Derfor var disse ikke de mest vanskelige forhandlinger.

Min anden bemærkning er imidlertid en, jeg gerne vil gentage med hensyn til, hvad der gentagne gange har været i centrum for denne forhandling, nemlig spørgsmålet om geografisk balance. Fru Neynsky stjal showet ved at sige, at kompromiset ikke fastslår noget som helst om dette. Jeg vil ganske enkelt foreslå, at hun, når vi først har vedtaget dette, stille og roligt læser teksten. Læs teksten! At læse teksten vil oplyse sindet. Så vil De se, at kompromiset så ganske afgjort indeholder erklæringer – og faktisk meget strenge, juridisk bindende erklæringer – om denne sag. Så bør alle Deres bekymringer faktisk forsvinde.

 
  
MPphoto
 

  Roberto Gualtieri, ordfører. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, at den genuine tilfredsstillelse, som er brudt frem i denne forhandling, viser, at medlemmerne var klar over, præcis hvor vanskelig og dog vigtig vores forestående opgave var. Hvordan vi skulle forene funktioner, som var knyttet til forskellige politikker og underlagt forskellige beslutningsprocedurer for at gøre EU's optræden udadtil mere konsekvent, uden at bringe visse politikkers fællesskabsprægede natur i fare, men ved at tage imod bidrag fra organer, der opererede inden for det fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske område, var ikke udelukkende et problem for europæisk retsvidenskab eller forvaltningsvidenskab eller en test af magtforholdene mellem institutionerne. Det var derimod en nødvendig betingelse, hvis vi skulle udruste den højtstående repræsentant med et instrument, som kunne forøge Europas potentiale på verdensscenen, styrke dets rolle som en civiliseret stormagt og give os mulighed for at handle mere effektivt i Mellemøsten, Afrikas Horn, Kaukasus eller Balkanlandene.

Jeg tror, vi har levet op til udfordringen på allerbedste vis, og vores tilfredsstillelse er derfor fuldt ud berettiget. Den højtstående repræsentant vil efter min mening nyde godt af Parlamentets fordringsfulde støtte, når hun udfører sine pligter.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 20. oktober kl. 12.30.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Denne afstemning understreger, at der ikke er nogen lighed mellem medlemsstaterne og ingen solidaritet inden for nogen politisk gruppe. Godkendelsen af det ændringsforslag, der blev stillet af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som vil indføre "fortjeneste" som udvælgelseskriterium for EU's delegationsledere (de diplomater, som skal repræsentere EU i tredjelande), vil, når det først er gennemført af socialist Catherine Ashtons Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, vise os, at Rumænien og andre nye medlemsstater vil blive efterladt tomhændede. Jeg er skuffet over, at vi selv denne gang ikke har været i stand til at nå frem til en konsensus blandt rumænske parlamentsmedlemmer, som fremmer Rumæniens interesser. Jeg ville have forventet, at Adrian Severin som tidligere udenrigsminister (om end kun i nogle få måneder) støttede indførelsen af nogle klare kriterier for tildeling af delegationslederstillinger (antal indbyggere, antal sæder i Europa-Parlamentet og stemmevægtningen i Rådet) i stedet for et højst subjektivt og vagt kriterium baseret på "fortjeneste". Især fordi intelligens, så vidt jeg ved, er fordelt ligeligt over hele EU, og vi ikke har alle de kloge mennesker samlet vestpå, mens der kun er idioter tilbage østpå. Hvad diplomati angår, har Rumænien repræsentanter, der fortjener at besidde stillinger som delegationsledere.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal bidrage til at indfri sin målsætning, som er fastlagt i Lissabontraktaten – at gennemføre EU's aktioner i forhold til tredjelande effektivt og konsekvent.

Den nuværende udvælgelsesprocedure for personale er langtrukken og kompliceret, hvor stillingerne besættes gradvist, indtil man når op på det antal ansatte, som kræves for at gøre tjenesten fuldt operationel. En række nye EU-medlemsstater og særligt de seneste to, som sluttede sig til under den sidste udvidelsesbølge, er underrepræsenterede, når det gælder eksterne forbindelser inden for GD for Eksterne Forbindelser. Fru Ashton har allerede givet udtryk for sit ønske om, at EU-Udenrigstjenesten skal være sammensat af de bedste tjenestemænd, udvalgt på grundlag af professionelle kriterier og ikke i henhold til oprindelsesland. Lad os minde Lady Ashton om, at alle EU-medlemsstater nyder samme rettigheder, og de skal derfor være tilstrækkeligt repræsenteret i den nye europæiske diplomattjenestes strukturer, både i hovedkvarteret i Bruxelles og i EU-delegationerne. Vi opfordrer derfor på det kraftigste Lady Ashton til at huske på, at EU har 27 medlemsstater. De skal kunne bidrage gennem deres repræsentanter i EU-Udenrigstjenesten til at indfri EU's udenrigspolitiske målsætninger og sikre denne institutions troværdighed over for alle europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig. – (PL) Rapkay-betænkningen om ændring af vedtægten for tjenestemænd i forbindelse med etablering af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-Udenrigstjenesten, er et meget vigtigt dokument på vejen mod at skabe en EU-udenrigspolitik. I de få dage, der gik forud for vedtagelsen af betænkningen, viste spørgsmålet om geografisk balance sig at være et stridens æble. Kolleger fra det, der er kendt som de gamle lande, fremførte, at EU-diplomatkorpset, som netop er ved at blive etableret, bør rekruttere de bedste af de bedste, og denne rekruttering skulle udelukkende være baseret på kriterier for kandidaternes viden og erfaring (udelukkende fortjeneste), mens vi som medlemmer fra de nye lande henledte opmærksomheden på den kendsgerning, at der heller ikke i vores lande er mangel på ypperlige fagfolk, men at de 10 nye lande trods de seks år, der er gået siden tiltrædelsen, stadig er stærkt underrepræsenterede i Unionens strukturer. Andelen af polakker i Kommissionens Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser, som skal inkorporeres i EU-Udenrigstjenesten, er ikke på mere end 2 %. Konceptet geografisk balance i den version, som ordføreren foreslog, er efter min mening ikke tydeligt nok og kan ikke betragtes som et klart juridisk grundlag for at træffe foranstaltninger til at rette op på denne ubalance. Jeg kan derfor desværre ikke støtte betænkningen, selv om den bortset fra dette spørgsmål faktisk indeholder mange værdifulde forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE), skriftlig. – (EN) Parlamentet har brugt sine nye beføjelser på en kreativ og ansvarlig måde ved at indføre nye balancer i Udenrigstjenestens arkitektur. Disse burde ikke være balancerne fra gårsdagens Europa, men balancerne fra det udvidede EU, som er afspejlet i ændringsforslag syv. Jeg er glad for, at den højtstående repræsentant har medtaget de fleste af Parlamentets forslag inklusive princippet om parlamentarisk tilsyn. Det er altafgørende, at spørgsmålet om geografisk balance er blevet behandlet indgående og på en juridisk bindende måde, hvilket betyder, at det kan retshåndhæves i tilfælde af alvorlige problemer. Vi er ikke rivaler af Kommissionen, men allierede, og vi kan kun opnå succes i et gensidigt partnerskab. Hvad substansen angår, ville jeg understrege EU-delegationernes fremtidige ansvar for at overvåge menneskerettighedssituationen i et givet land og herunder regelmæssig kontakt med Sakharov-prisvinderne og -kandidaterne i landet. Det er i vores fælles interesse at gøre EU-Udenrigstjenesten operationel i 2011. Vi ser frem til den højtstående repræsentants rapport til Parlamentet om dens gennemførelse om et par år og er forberedt på at foretage de nødvendige ændringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Krzysztof Lisek (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg håber, at hensigtsmæssigt udarbejdede forordninger om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil sikre, at den fungerer på en effektiv og produktiv måde. At bygge en så kompleks enhed, som tager sig af et essentielt og mere og mere betydningsfuldt kompetenceområde i EU, er ikke nogen almindelig opgave i dagens globale virkelighed. Det er særligt afgørende at sikre, at tjenestens arbejde er med til at styrke Europas position. Med det mål skal vi sikre, at ekstremt velkvalificerede mennesker med de relevante evner og erfaring slutter sig til dens rækker, således at repræsentanter fra alle medlemsstaterne vil kunne deltage i gennemførelsen af EU's udenrigspolitik. Jeg hilser den kendsgerning, at Rapkay-betænkningen tager hensyn til spørgsmål som fremme af lige muligheder for det underrepræsenterede køn i visse ansættelsesgrupper og en geografisk balance i rekrutteringen af EU-Udenrigstjenestens ansatte. En velorganiseret tjeneste, som beskæftiger de førende eksperter fra alle medlemsstaterne, giver EU en mulighed for at opnå betydning og udnytte sit potentiale på den internationale scene fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Vi er i sidste fase af den beslutningsproces, som vil gøre Tjenesten for EU's Optræden Udadtil klar til at blive lanceret. Jeg støtter et kompromis om forordningen om ændring af vedtægten for tjenestemænd og finansforordningen, som vil give den højtstående repræsentant mulighed for at få en tjeneste op at køre her i december.

Denne støtte er imidlertid ikke det samme som at give carte blanche. Den højtstående repræsentant skal indfri sin forpligtelse, som allerede er gentaget ved en række lejligheder, for at sikre, at medlemsstater som f.eks. Rumænien, der for øjeblikket er underrepræsenteret i Kommissionens og Rådets strukturer for eksterne anliggender, som vil blive overflyttet til EU-Udenrigstjenesten, repræsenteres på retfærdig vis i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Dette er ikke et spørgsmål om at udøve national kontrol med EU-Udenrigstjenesten, men om en interesse i at have en geografisk balance indlemmet som kriterium for rekruttering af personale til tjenesten. Dette kriterium og denne kompetence udelukker ikke hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Masseprotester og strejker som reaktion på skrappe spareforanstaltninger lammer for øjeblikket Frankrig. Hvis den alt for store forvaltning også udvides på samme tid, som det er sket i Grækenland, hvor regeringen udvidede trods behovet for redningspakker, så vil Europas befolkning fuldstændig med rette blive irriteret. EU har hidtil altid pralet af, at det har en slank forvaltning – hvilket naturligvis ikke er sandt, hvis vi tager de separate agenturer med i beregningen. 50 generaldirektører med fyrstelige 17 000 EUR om måneden for en stab på 30 medarbejdere til at begynde med, 73 forfremmelser til direktørstilling – vi kunne let få det indtryk, at dette er en selvbetjeningsbutik. Det er naturligvis vigtigt, at en ansat ved EU-Udenrigstjenesten har de rette kvalifikationer. I denne henseende tjener kønskvoter f.eks. ikke noget nyttigt formål. Det er imidlertid sådan, som ordsproget lyder, at "den, der betaler musikken, bestemmer melodien," så det giver mening ikke at fornærme nettobidragsyderne. Afvisningen af at øge brugen af tysk som arbejdssprog i EU-Udenrigstjenesten har allerede skabt nogle diplomatiske sprækker. Det er ikke en god idé at gøre dem større. EU-Udenrigstjenesten vil være nødt til at sørge for, at EU ikke længere kun er en forlængelse af USA, for hidtil har vi tilladt amerikanerne at blande sig i sensitive EU-spørgsmål som f.eks. den tvungne udvidelse for at indlemme Tyrkiet, og har som følge heraf forsømt vigtige partnere som Rusland. Verdensordenen består ikke længere af disse to stormagter alene. Der er også fremspirende stormagter som Kina. Vi må ikke overse den kendsgerning.

 
  
MPphoto
 
 

  Kristiina Ojuland (ALDE), skriftlig. – (EN) Jeg glæder mig over etableringen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil efter indgående og intrikate forhandlinger. Det er en længe ventet foranstaltning i retning af at konsolidere EU's position som en dygtig global aktør. Jeg er imidlertid noget skuffet over, at selv om udnævnelser til EU-Udenrigstjenesten vil blive foretaget ved hjælp af en omhyggelig udvælgelsesprocedure baseret på fortjeneste og under hensyntagen til køn og geografisk balance, garanterer det stadig ikke en proportional repræsentation af statsborgere fra alle medlemsstater. Det skal bemærkes, at mens man samler menneskelige ressourcer fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne, en tredjedel fra hver, er nogle medlemsstater stadig underrepræsenterede i Kommissionen og Rådet, hvilket kan resultere i en implicit ubalance i tjenesten. Jeg er helt enig i, at tjenesten burde bestå af kompetente fagfolk, men jeg er også mere end sikker på, at der er passende kandidater jævnt fordelt på begge køn og på alle medlemsstaterne. Den kendsgerning, at EU er en egalitær organisation på 27 medlemsstater, bør afspejles klart i sammensætningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil for at føre vores værdier ud i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Mircea Paşcu (S&D), skriftlig. – (EN) De endelige skridt til at oprette EU-Udenrigstjenesten er blevet drøftet i dag og vil blive sat under afstemning i morgen. Der var hårde forhandlinger mellem de tre søjler i Unionen, nemlig Rådet, Kommissionen og Parlamentet, så hver enkelt fik, selv om de ikke var helt tilfredse, værnet sine hovedinteresser. Under hele processen blev der uundgåeligt lagt vægt på medlemsstaternes nationale repræsentation i ansættelsesprocessen. Tingene blev ikke bedre, da processen fortsatte ufortrødent trods de løbende forhandlinger om at fastlægge reglerne for den, og som følge heraf er det kun nogle lande, der har oplevet, at deres repræsentanter har fået de stillinger, de søgte.

Jeg tror imidlertid, at den største udfordring for den nye tjeneste ligger mindre i sammensætningen end i substansen. For hvis vi vil have, at medlemmerne af EU-Udenrigstjenesten skal være ægte europæere, så er vi nødt til at give dem en ægte europæisk udenrigspolitik, de kan gennemføre. I den henseende er såvel det internationale systems multipolære struktur og den nuværende krise store hindringer, der skal gribes kraftigt fat om. Ellers vil EU-Udenrigstjenesten kun forfølge de individuelle medlemmers nationale målsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Stavrakakis (S&D), skriftlig. – (EL) Parlamentet har indtil nu bevist, at det klart støtter såvel etableringen og den hurtige idriftsættelse af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Jeg tror, at det kompromis, vi nåede frem til med Rådet om Parlamentets rettigheder, er et tilfredsstillende kompromis for alle involverede. Det giver mening, og vi er nødt til at have beretninger fra delegationslederne under høringer i det ansvarlige parlamentariske udvalg under udvekslingsproceduren med Rådet. EU-Udenrigstjenesten har også brug for den samme interne revisor og anvisningsberettigede som Kommissionen til at gennemføre finansiel kontrol. Endelig er det vigtigt, at medlemsstaterne har forpligtet sig til at støtte EU fuldt ud i håndhævelsen af enhver budgetmæssig forpligtelse for midlertidigt ansatte og i dets løfte om at oprette separate budgetposter for FUSP-udgifter, i hvert fald for større opgaver. Vi føler, at det indgåede kompromis vil være en kolossal hjælp til at opnå en mere transparent, sund og effektiv udgiftsforvaltning i EU-Udenrigstjenesten under fællesskabsbudgettet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik