Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning: Franziska Katharina Brantner (A7-0066/2009)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Fru formand! Mange tak. I så fald vil jeg begynde igen. I de senere år har EU's økonomi ofte lidt på grund af kriser og finansiel ustabilitet på både lokalt og globalt plan. For at forhindre lignende farlige situationer i fremtiden skal der foreligge støtteplaner, som er udarbejdet på forhånd, og der skal reageres hensigtsmæssigt både før og efter problemets opståen. Stabilitetsinstrumentet opfylder denne rolle ganske udmærket.

Finansiel og faglig støtte bør også omfatte fremme af menneskelig og økonomisk udvikling samt høringer i tilfælde af overtrædelser af menneskerettighederne, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg støtter også ordførerens holdning til forbedring af dens strategiske planlægningssektor. Dette er navnlig vigtigt ved forebyggelsen af sociale konflikter og ved oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

FORSÆDE: László TŐKÉS
Næstformand

  Tunne Kelam (PPE). – (EN) Hr. formand! Da jeg har stemt for Brantner-betænkningen, vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at henlede Kommissionens og Rådets opmærksomhed på behovet for at nå frem til en trepartsaftale om ændring af stabilitetsinstrumentet snarest muligt.

Det omtvistede spørgsmål vedrører delegerede retsakter og Parlamentets muligheder for at udføre sin retmæssige kontrol med anvendelsen af EU's finansielle instrumenter. Vi har behov for en hurtig politisk løsning baseret på balance mellem de tre EU-institutioner.

Jeg vil også gerne opfordre Kommissionen til at forbedre sin rapportering til Parlamentet om spørgsmål såsom projektudformning, gennemførelse og revision.

Parlamentet modtager information fra Kommissionen om usædvanlige støtteforanstaltninger, men Kommissionens rapportering om bredere strategiske og analytiske forhold lever fortsat ikke op til Parlamentets forventninger.

Betænkning: Gay Michel (A7-0078/2009)

  Jarosław Kalinowski (PPE). – (PL) Hr. formand! Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde bidrager direkte til udbredelse af demokrati, retsstatsforhold og respekt for menneskerettigheder i partnerlande og -regioner. Det yder støtte ikke blot til vedvarende social, økonomisk og politisk udvikling, men også til gradvis integration af disse lande i verdensøkonomien. Som medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vil jeg gerne påpege endnu en fordel ved dette samarbejde, nemlig internationalt samarbejde om forvaltning af naturressourcer, miljøbeskyttelse og bevarelse af biodiversitet. Jeg støtter navnlig ændringsforslag 5, hvori opmærksomheden henledes på sukkersektorens betydning for økonomien. Vi bør ikke glemme, at fødevaresikkerhed har enorm betydning for udviklingslandene.

  Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg var meget glad for, at betænkningen blev vedtaget. Jeg vil gerne sige, at ordføreren, min kollega hr. Mitchell, ikke kunne være her i dag, da han i går aftes var i Irland for at lancere en bog, han har skrevet. Han blev naturligvis hyldet som årets medlem af Europa-Parlamentet for sit arbejde på hele udviklingsområdet.

Der er et punkt, som jeg mener, vi bør fremhæve mere, og det er uddannelse. En irsk underviser sagde engang "uddan dig, så du kan blive fri", og jeg tror, vi bør fokusere lidt mere på dette på hele området udvikling og tredjelande.

Til slut vil jeg gerne i spøg sige, at mit jakkesæt blev stjålet fra mit kontor i aftes. Berettiger det mig til udviklingsstøtte?

Betænkning: Edvard Kožušník (A7-0276/2010)

  Alajos Mészáros (PPE). - (HU) Hr. formand! Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om at revidere det europæiske standardiseringssystem for at rette op på dets mangler og skabe en ordentlig balance mellem den europæiske, nationale og internationale dimension. Vi har behov for et system, der bidrager til europæisk innovation og bæredygtig udvikling, øger EU's konkurrenceevne og styrker dets stilling i den internationale handel. Jeg vil også gerne tilføje, at selv om smv'erne er en grundlæggende del af det europæiske marked, så mener jeg, at de ikke deltager tilstrækkeligt i standardiseringssystemet, og derfor kan de ikke drage fuld fordel af standardiseringen. En forbedring af deres repræsentation og deltagelse i systemet kan være af grundlæggende betydning i fremtiden. Den europæiske standardiserings forenende karakter forbedrer det indre markeds effektivitet og understreger samtidig EU's rolle som en økonomisk og politisk partner på verdensmarkedet.

Betænkning: Cristiana Muscardini (A7-0273/2010)

  Siiri Oviir (ALDE). – (ET) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om fru Muscardinis betænkning. Jeg støttede den ikke, da jeg nøje havde overvejet alle spørgsmålene i den. Hvorfor? Fordi resten af verden ville fortolke EU's indførelse af en sådan foranstaltning på nuværende tidspunkt som et protektionistisk skridt. Overvågningen af denne foranstaltning ville kræve meget mere tid og potentielt også mere personale, udpakning af emner og andre procedurer.

Det obligatoriske mærkningskrav vil fungere som et incitament til at begynde at piratkopiere dele af anonyme varer. Så i stedet for en egentlig mærkning af det bestemte land, kan vi finde en falsk "made in Italy" eller "made in France" mærkning, og det ønsker vi ikke.

Beslutningsforslag: Gennemførte reformer og udviklingen i Republikken Moldova (B7-0572/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (LT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningsforslaget om Moldova. Moldova er kommet langt, siden Molotov-Ribbentrop-pagten delte Europa i indflydelsesområder, og Moldova forblev i det sovjetiske indflydelsesområde. I dag er Moldova en uafhængig stat, som ganske vist har mange problemer, men som følger vejen imod europæisk integration. I dag vil jeg gerne endnu en gang opfordre hele Moldovas politiske klasse, dets politiske elite, alle dets demokratiske kræfter og nationale minoriteter til at forkaste konfrontation, der virker imod hensigten, og til at udvikle en konsensuskultur og politisk kompromissøgning. Jeg mener, de bør give samfundet en inklusiv vision af Republikken Moldova, hvis mål er medlemskab af EU for Republikken Moldova. I beslutningen taler vi også om Transdnestrien, den fastfrosne konflikt. Transdnestrien skal stå højt på EU's dagsorden, og alle lande, herunder Rusland, skal respektere Moldovas territoriale integritet. Transdnestrien skal være en del af Republikken Moldova.

Betænkning: Gesine Meissner (A7-0266/2010)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). - (LT) Hr. formand! Jeg stemte for beslutningen om en integreret havpolitik, fordi havsektoren er af afgørende betydning, og jeg ønsker at efterlade fremtidige generationer rene og sikre have. Havenes geostrategiske betydning er vokset betydeligt. Vi må tilpasse havene og deres ressourcer og koordinere aktioner, og derfor er den integrerede havpolitik vigtig, da alle områder af havpolitikken er indbyrdes forbundet. Søtransport, fiskeri, akvakultur, energi, sikkerhed til søs, beskyttelse af havmiljøet og videnskabelig forskning såvel som turisme. Jeg vil navnlig gerne henlede opmærksomheden på den økonomiske og sociale betydning, ganske enkelt fordi EU har 320 000 km kystlinje, og en tredjedel af vores borgere – og tendensen er stigende – bor langs kysten. Jeg mener, at havene fortsat bør være drivkraften bag økonomisk vækst.

Betænkning: Helmut Scholz (A7-0277/2010)

  Miroslav Mikolášik (PPE). - (SK) Hr. formand! EU repræsenterer den største kilde til direkte internationale investeringer i Latinamerika. Selv om handelen mellem disse to regioner er vokset, er den gensidige handel mellem EU og Latinamerika mindre dynamisk sammenlignet med handelsforbindelserne med andre regioner i verden.

Den aftale, der for nylig blev indgået om et frihandelsområde med Korea, er et eksempel på god vilje, mens der i den latinamerikanske handelssammenslutning Mercosur er blevet gennemført forhandlinger helt siden 1999, og de har endog været afbrudt i fem år. Jeg støtter personligt processen med styrkelse og spredning af handelsforbindelserne med Latinamerika, herunder indførelsen af en fastere juridisk ramme. Dette vil åbne et marked med næsten 600 mio. forbrugere for EU's iværksættere. Den omstændighed, at Latinamerika og Europa har fælles værdier, sprog, historie og kultur, har også betydning for EU's virksomheder.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne rose ordføreren for handel med Latinamerika for denne velafbalancerede og rettidige betænkning.

Uddybningen af handelsforbindelserne med de latinamerikanske lande er allerede undervejs, da EU for nylig indgik en frihandelsaftale med to Andeslande, nemlig Colombia og Peru.

For nylig blev den længstvarende tvist inden for WTO med latinamerikanske lande om handel med bananer løst. Vi vil snart indlede forhandlinger om en historisk frihandelsaftale med alle Mercosur-landene, som vi har en varehandel på over 62 mia. EUR med. EU's investeringsbeholdning i Mercosur-regionen beløber sig til 167 mia. EUR om året.

Disse tal vil blot vokse i de kommende år. Indgåelsen af en sådan aftale vil utvivlsomt sammen med de kommende frihandelsforhandlinger med Japan og Indien være et af de vigtigste skridt i gennemførelsen af EU's strategi for at blive den vigtigste handelspartner i verden.

I går løb vi tør for tid. Vi går nu over til nogle stemmeforklaringer vedrørende gårsdagens afstemninger.

Betænkninger: László Surján (A7-0281/2010), Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Helga Trüpel (A7-0284/2010)

  Daniel Hannan (ECR). – (EN) Hr. formand! Hvis det gav et gib i nogle af vores vælgere i går eftermiddag, var det, fordi vi her i Parlamentet, samtidig med at den britiske finansminister i Underhuset annoncerede de største udgiftsbesparelser i mit land siden 1920'erne, stemte for stigninger i EU's budget, som vil koste de britiske skatteydere 880 mio. GBP. Det er ikke vores andel af budgettet. Det er vores andel af stigningen. Da vi i går annoncerede en nedskæring i antallet af arbejdspladser inden for den offentlige sektor på 490 000, bør vi måske udmønte dette beløb i antallet af stillinger inden for den offentlige sektor. Det ville have betalt for 15 000 læger inden for National Health Service, for 30 000 sygeplejersker, for 35 000 politifolk eller 50 000 menige i hæren.

Det er ikke blot i Storbritannien. Alle medlemsstaterne skærer ned på deres nationale budgetter, og alligevel fortsætter EU-budgettet med at vokse og æde deres besparelser. Hvis blot Parlamentets sult efter nye beføjelser svarede til dets interesse for at udøve de beføjelser, det allerede har, ordentligt – først og fremmest at holde den udøvende magt ansvarlig og holde udgifterne under kontrol. Vores vælgere fortjener bedre fra vores side.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne kort svare på det, hr. Hannan netop har sagt. Det er naturligvis vigtigt for Parlamentet, at det har et hovedsæde, men hovedsædet er fastsat i traktaterne, og det er her i Strasbourg. De har ret, når De siger, at vi skal spare på skatteydernes penge, og at vi må arbejde på kun at have et hovedsæde. Parlamentarismens hovedsæde er imidlertid her i Strasbourg, hr. Hannan. Det er her, vi som medlemmer af Parlamentet og repræsentanter for befolkningen kan samarbejde.

  Formanden. − Undskyld mig, dette kan ikke fortsætte. Dette er ikke en stemmeforklaring. Der ønskes nu bidrag til den næste betænkning, nemlig Estrela-betænkningen.

Betænkning: Edite Estrela (A7-0032/2010)

  Joanna Katarzyna Skrzydlewska (PPE). – (PL) Hr. formand! Under gårsdagens afstemning om Estrela-betænkningen gik jeg ind for en barselsorlov på 20 uger med fuld løn, fordi vi har brug for en retfærdig og passende minimumsstandard med hensyn til varigheden og betalingen af barselsorlov i Europa. Jeg afholdt mig fra at stemme om spørgsmålet om fædreorlov og adoptionsorlov, fordi Kommissionen har annonceret, at der vil blive udarbejdet et separat direktiv om disse spørgsmål, og af hensyn til EU-lovgivningens gennemsigtighed, ønsker jeg ikke, at direktivet om beskyttelse af gravide arbejdstagere skal omfatte spørgsmål om fædreorlov.

Jeg håber, Kommissionen snart vil afslutte sine sociale høringer og fremsætte tilfredsstillende forslag om fædreorlov og adoptionsorlov og orlov til selvstændige, så alle unge mødre i Europa vil have de samme rettigheder.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE). - (LT) Hr. formand! Jeg tvivler på, at nogen vil bestride, at båndet mellem et barn og dets forældre i de første levemåneder, er særlig vigtigt, og det nye EU-direktiv vil derfor sikre mødrenes ret til og mulighed for at passe deres børn længere uden frygt for at miste indtægter eller deres job. Der er stor forskel på de forskellige medlemsstater. I mit land, Litauen, varer barselsorlov og forældreorlov op til to år, men andre medlemsstater har en mindstebarselsorlov, og derfor mener jeg, at den tærskel, vi fastsatte i går, er et meget vigtigt resultat. Jeg glæder mig også over, at både fædreorlov og adoptionsorlov er medtaget. Som sagt har medlemsstaterne kompetence inden for familiepolitikken, men her taler vi mere om beskyttelse af arbejdstagere og visse incitamenter, der skal sætte forældrene i stand til at forene arbejde og familieliv.

  Ville Itälä (PPE). - (FI) Hr. formand! I går stemte vi om fru Estrelas vigtige betænkning om barselsorlov, hvor lang den skal vare, og hvor meget der skal udbetales i løn under barselsorloven. Efter denne afstemning kontaktede medierne mig og spurgte flere gange, om jeg havde stemt for eller imod. Jeg sagde, at jeg havde stemt for kvinderne. Jeg stemte for, at barselsorloven skal vare 18 uger, og at kvinderne skal modtage 75 % af deres løn.

Jeg mener, vi har en god ordning i mit land, Finland. Hvis vi vedtog den ordning, vi blev enige om i går, i Finland, ville kvindernes stilling på arbejdsmarkedet blive svækket, fordi arbejdsgiverne fortsat ville skulle bekymre sig om, hvorvidt de kunne ansætte unge kvinder, fordi udgifterne til barselsorlov ville stige betydeligt. Kvindernes mulighed for at finde arbejde ville derfor forringes. Derfor ønskede jeg at fremsætte denne erklæring.

  Mitro Repo (S&D). - (FI) Hr. formand! Jeg kommer også fra Finland, og jeg ved, at vi har en fremragende barselsorlovsordning. Jeg stemte imidlertid for en barselsorlov på 20 uger. Jeg så spørgsmålet ud fra de andre EU-medlemsstaters synspunkt. Jeg mener, at længere barselsorlov er vigtigt for børnenes udvikling.

Nyfødte børn er Europas virkelige kapital. Mødre, børn og familier er en treenighed, som fremtiden skal bygges på. Naturligvis skal mødrene ikke lide økonomiske afsavn, hvis de ønsker at få børn, og de kvindedominerede sektorer bør heller ikke. Kvinder skal også have rettigheder, når det gælder løn. Vi må dog være realistiske. Vi bør være tillidsfulde. Dette er en moralsk beslutning til fordel for kvinder, til fordel for nyt liv og til fordel for et nyt Europa.

  Martin Kastler (PPE). – (DE) Hr. formand! Estrela-betænkningen i går omfattede et meget vigtigt emne. Jeg vil gerne sige her, at jeg havde svært ved at stemme for den. Som ung far var jeg til stede ved begge mine børns fødsel, og jeg må sige, at jeg ikke ved, hvorfor jeg skulle have haft brug for ferie på det tidspunkt, for jeg fødte ikke, det gjorde min kone. Dette handler om barselsorlov, og vi har medtaget fædre. Det er et vanskeligt punkt. Ikke desto mindre er det vigtigt, at unge kvinder har mulighed for at få børn og så vende tilbage til deres karriere. Jeg mener, at dette vil være muligt med den nye ordning. Selv om jeg personligt ville have foretrukket 18 uger, stemte jeg i sidste ende for 20 uger ved den afsluttende afstemning.

Vi må nu spørge os selv, om dette vil bringe mere retfærdighed og flere børn til Europa. Familiepolitikken i Europa er et spørgsmål for fremtiden. Jeg håber, vi sender et signal om, at vi har truffet foranstaltninger på dette område. Nu må vi blot håbe, at medlemsstaterne træffer tilsvarende foranstaltninger.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning: Franziska Katharina Brantner (A7-0066/2009)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne betænkning om ændring af forordningen om oprettelse af et stabilitetsinstrument, fordi jeg anser en mere omfattende revision af EU's eksterne finansielle bistand for at være vigtig. Oprettelsen af stabilitetsinstrumentet styrkede EU's mulighed for at reagere på kriser eller fremkommende krisesituationer. Med dette in mente mener jeg, at Kommissionen – samtidig med at den respekterer de foranstaltninger, der er blevet truffet, nemlig med hensyn til fremme af stabile vilkår for menneskelig og økonomisk udvikling og fremme af menneskerettigheder, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder som hovedmålene med EU's indsats udadtil – dels bør forbedre sin strategiske planlægning og øge udbetalingen af de midler, der er tilgængelige til fredsskabende partnerskab, dels bør fremlægge en plan for mobilisering af finansielle ressourcer til alle eksterne nødhjælpsfaciliteter eller -mekanismer, der oprettes uden for stabilitetsinstrumentet, for at undgå at skulle trække på de midler, der er afsat til dette instrument. Med henblik herpå mener jeg, at Kommissionen bør øge den lave budgetudbetaling i fremtiden på grundlag af en strategisk vision for bedre udnyttelse af dens instrumenter.

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for fru Brantners betænkning, da der er tale om en tekst, som først og fremmest foreslår, at den europæiske lovgivning bringes på linje med en vigtig afgørelse fra EU-Domstolen om håndskydevåben. En tekst, der opfordrer EU til at fokusere mere på det civile samfund i forbindelse med finansiering af stabilitet i krisesituationer uden for EU, selv om jeg mener, at de europæiske institutioner, særlig Kommissionen, bør være opmærksomme på at sikre noget, der ikke altid sker, nemlig at modtagerne giver indtryk af, at de er politisk "troværdige". Desuden anmoder Parlamentet med denne betænkning Kommissionen om at inddrage det mere, end det tidligere har gjort, i spørgsmål i tilknytning til anvendelsen af finansielle stabilitetsinstrumenter. Parlamentet, som repræsenterer de europæiske lande og borgere, må spille en mere aktiv rolle i disse spørgsmål, og andre europæiske institutioner bør vænne sig til tanken om, at et parlament skal informeres om de udgiftsbeslutninger, som en udøvende magt træffer. Det, der står på spil, er ikke blot effektiviteten af individuelle aktioner, men det europæiske politiske systems demokratiske natur som helhed.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Det europæiske kontinent er blevet formet af langvarige og blodige konflikter, som endelig er blevet standset af blandt andet de institutioner, som vi arbejder i. Vi bør derfor være dem, der i første omgang udviser den største ansvarsfølelse med hensyn til anvendelsen af magt i internationale konflikter. Selv når magt viser sig at være nødvendig, kræver vores civilisations nuværende udviklingstrin desuden kirurgiske indgreb frem for generelle metoder. Eftersom vi tror på denne kulturelle model, må vi foregå med et eksempel for alle andre og vise, at det ikke må være større økonomisk styrke, der gør en forskel i løsningen af konflikter, men en lang række instrumenter, der altid sætter menneskeliv først, og som kun muliggør anvendelse af vold i ekstreme tilfælde, særlig for at beskytte den europæiske befolknings liv og strategiske interesser. Det er ikke et spørgsmål om at indtage en holdning på forhånd, men om at vedtage en konsekvent og stram strategi, i hvilken militær kapacitet blot er et afskrækkende middel og aldrig bliver et instrument til gennemførelse af radikale ændringer af EU's karakter eller fremme af et andet system af værdier, end det, vi har.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) EU er verdens største donor af bistand til tredjelande, idet det tegner sig for over halvdelen af den offentlige udviklingsbistand. Tilsammen har medlemsstaterne ydet 49 mia. EUR i støtte til verdens fattigste lande. Dette svarer til næsten 0,4 % af deres bruttoindtægt. Disse tal er et godt eksempel på den europæiske udviklingsbistands betydning og naturligvis på stabilitetsinstrumentets betydning.

Derfor anser jeg en styrkelse af dette instrument og et større engagement i udviklingssamarbejde fra EU's side for at være vigtigt. Jeg må dog understrege, at selv om jeg anser det for at være absolut nødvendigt, at EU fortsat er engageret i udviklingssamarbejdet med tredjelande og i humanitære bistandsaktioner, så kan jeg ikke forstå, hvordan det er muligt, at støtte til tredjelande kan frigives hurtigere end til medlemsstater, der er ofre for katastrofer, som det desværre var tilfældet for Madeira. Adskillige måneder efter tragedien har Madeira stadig ikke modtaget nogen støtte fra Solidaritetsfonden.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Stabilitetsinstrumentet er meget vigtigt for en styrkelse af EU's evne til at reagere på krisesituationer og kriser under udvikling. Da EU er verdens største donor af bistand til tredjelande og er ansvarlig for over halvdelen af den offentlige udviklingsbistand, har det behov for instrumenter, der gør det muligt for det at håndtere kriser under hensyntagen til EU's horisontale og geografiske mål og prioriteter, mens de samtidig supplerer EU's geografiske politikker, mål og instrumenter. I udviklingsmæssig henseende bør EU's mål være bekæmpelse af fattigdom og årsagerne hertil.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Min stemme imod denne lovgivningsmæssige beslutning er baseret på min direkte forkastelse af stabilitetsinstrumentet, der blev oprettet for flere år siden uden støtte fra min parlamentariske gruppe. Jeg mener, at dette blot er endnu en af Kommissionens mekanismer udformet til at gribe frit ind i tredjelandes interne anliggender under påskud af at søge politisk stabilitet i disse lande, som anses for at være ustabile efter Kommissionens skøn. Den ønsker, at de europæiske institutioner skal være dem, der frit og uden at koordinere det med myndighederne i det land, der skal stabiliseres, beslutter, hvordan, hvor og hvorfor dette redskab skal anvendes. Dette gør det til en de facto-mekanisme, der er oprettet med henblik på det ønskede forsvar af europæiske interesser. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. − (EN) Konflikter i Haiti, Kosovo, Irak og på det seneste i Afghanistan har kastet lys over den afgørende rolle, som håndskydevåben og lette våben spiller i terrorisme og organiseret kriminalitet og i forbindelse med indledning af nye blodsudgydelser, når den formelle våbenstilstand er vedtaget. Det er vigtigt, at Fællesskabet vedtager en virkelig omfattende strategi i forhold til problemet med spredning af håndskydevåben og lette våben ved at fokusere på alle led i den ulovlige handel med håndskydevåben og lette våben. Da 70 % af alle håndskydevåben og lette våben på verdensplan befinder sig i hænderne på civile, bør EU anerkende og støtte det civile samfunds uundværlige bestræbelser på at overvåge handlen med og den lokale produktion af håndskydevåben og lette våben og på at øge offentlighedens bevidsthed. Derudover viser spørgsmålet om håndskydevåben og lette våben, at konflikter i det 21. århundrede generelt har en mangesidet karakter, og at der derfor er behov for større fokus på kapacitetsopbygning før og efter kriser. Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at EU bør bestræbe sig på at forbedre sin evne til krisestyring på den mest innovative, effektive og omkostningseffektive måde. Kun da vil EU være i stand til at gå forrest som en fremtrædende, global civil magt.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Med denne afstemning har Parlamentet fulgt Udenrigsudvalgets holdning ved at hilse Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1717/2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument (KOM(2009)0195) som led i reformen af EU’s eksterne finansielle bistand velkommen. Udenrigsudvalget og nu Parlamentet som helhed er bl.a. enige i, at en ændring af artikel 3, stk. 2, litra i), og artikel 4, nr. 1, litra a), i den oprindelige forordning er nødvendig for at bringe den i overensstemmelse med EF-Domstolens dom af 20. maj 2008, hvori det fastsattes, at Kommissionen som et led i sin udviklingspolitik kan gennemføre foranstaltninger mod spredning af håndskydevåben og lette våben.

Formandskabet opfordres til på Rådets vegne og sammen med Kommissionen og Parlamentet at udarbejde en "erklæring om europæisk enighed som støtte til EU’s aktioner vedrørende håndskydevåben og lette våben", der tager hensyn til alle institutioners respektive kompetenceområder.

Betænkning: Gay Michel (A7-0078/2009)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, fordi jeg mener, at Parlamentet nøje har overvåget, hvordan finasieringsinstrumentets bestemmelser er blevet anvendt, siden forordningen trådte i kraft i 2007. I sit lovgivningsforslag om midtvejsevalueringen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde foreslog Kommissionen blot en teknisk ændring for at muliggøre finansiering af omkostninger i tilknytning til skatter, afgifter og andre udgifter forbundet med finansiering af aktioner omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde via instrumentets budget. Jeg mener, at dette ændringsforslag vil muliggøre finansiering af disse omkostninger under særlige omstændigheder, hvorved der skabes større fleksibilitet i gennemførelsen af programmer og projekter.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg undlod at stemme om denne betænkning til trods for, at jeg er enig i og støttede de foreslåede ændringsforslag, navnlig dem, der genopretter Parlamentets kontrollerende rolle. Jeg undlod at stemme ved den afsluttende afstemning om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, fordi pengene er brugt, direkte eller indirekte, til at væbne og uddanne politi og militær i forskellige områder i Afrika. Efter min mening bør finansiering af udvikling under ingen omstændigheder anvendes til militære eller politisk-militære formål.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Vi er alle klar over, at instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ikke indebærer nogen muligheder for undtagelser fra princippet om manglende berettigelse til fællesskabsfinansiering. Som et resultat er der mulighed for en vis grad af fleksibilitet fra sag til sag. Den anvisningsberettigede kan, hvis det er relevant, beslutte at finansiere disse omkostninger for at sikre en gnidningsfri gennemførelse af programmer og projekter. Denne fleksibilitet er dog vigtig for visse tilbagevendende situationer, hvor der opstår en fastlåst situation, fordi skattefritagelsesmekanismer ikke findes eller er upraktiske. I disse situationer kan den ufleksible formulering af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde gøre en aktion finansieret via ekstern støtte yderst vanskelig. Derfor støtter jeg forslaget om at sende en anmodning til Kommissionen om at fremlægge lovgivningsforslag om tilpasning til RPS-proceduren og om at sikre, at dette instrument er i overensstemmelse med de nye krav til udvalgsproceduren.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer generelt for forslaget i denne betænkning. Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde forbedrer EU's tidligere ramme for udviklingssamarbejde ved at kombinere forskellige geografiske og tematiske instrumenter i et enkelt instrument. Sammen med de tekniske ændringer i tilknytning til finansiering af aktioner omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som sigter mod større fleksibilitet i gennemførelsen af deres projekter og programmer, er midtvejsevalueringen af dette instrument en ideel lejlighed til at tilpasse udvalgsproceduren i forbindelse med udviklingssamarbejdsinstrumentet til de nye krav til udvalgsproceduren.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Det pågældende ændringsforslag er blot af teknisk art og sigter mod at muliggøre finansiering af omkostninger i tilknytning til skatter, afgifter og andre udgifter via EU-støtten under særlige omstændigheder. Disse særlige omstændigheder kan være berettigede i enkelte tilfælde og kan dermed muliggøre større fleksibilitet i gennemførelsen af projekter og programmer. Den enstemmige støtte i det relevante udvalg viser den enighed, der ligger bag forslaget.

  Sabine Lösing (GUE/NGL), skriftlig. − (EN) Jeg er helt enig i og støtter de fremlagte ændringsforslag, navnlig ændringsforslagene om delegerede retsakter og styrkelse af Parlamentets indsigelsesret. Jeg undlod dog at stemme ved den endelige afstemning om selve instrumentet, da fredsfaciliteten for Afrika, direkte og indirekte blev finansieret via dette instrument, og denne finansiering blev bl.a. anvendt til uddannelse af politiet og hæren. Jeg mener ikke, at udviklingsstøtte skal anvendes til militære eller civile-militære formål.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde er et andet meget vigtigt argument for en styrkelse af EU's evne til at reagere på krisesituationer og kriser under udvikling. Da EU er verdens største donor af bistand til tredjelande og er ansvarlig for over halvdelen af den offentlige udviklingsbistand, har det behov for instrumenter, der gør det muligt for det at håndtere kriser under hensyntagen til EU's horisontale og geografiske mål og prioriteter, mens de samtidig supplerer EU's geografiske politikker, mål og instrumenter. I udviklingsmæssig henseende bør EU's mål være bekæmpelse af fattigdom og årsagerne hertil.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Der var behov for at sikre, at omkostningerne i tilknytning til skatter, afgifter og andre omkostninger ved finansiering af aktioner under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde kunne finansieres via budgettet for instrumentet under særlige omstændigheder.

Det generelle mål med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde er at udrydde fattigdom i forbindelse med bæredygtig udvikling for at nå de årtusindudviklingsmål, der indgår heri. Dette ændringsforslag vil skabe større fleksibilitet i gennemførelsen af geografiske og tematiske programmer. Det vil hjælpe partnerlandene til at nå årtusindudviklingsmålene og til at blive bedre integreret i den globale økonomi.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Generelt skal alle Parlamentets fem betænkninger om finansieringsinstrumenterne omhandle behovet for at sikre større kontrol med instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejde, fremme af demokrati og menneskerettigheder og samarbejde med industrialiserede lande. I lyset af det overdrevne bureaukrati og den ikke altid rationelle udnyttelse af de muligheder, EU har, kan beslutninger af denne art fungere som en katalysator og fremskynde de processer, der er beskrevet i betænkningerne. I den givne situation bliver medlemmerne af Europa-Parlamentet deltagere i stabiliserings- og forbedringsprocessen ved at få mulighed for at observere og kontrollere støttetildelingsprocesserne.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet har nøje undersøgt, hvordan udviklingsinstrumentets bestemmelser er blevet gennemført, siden det trådte i kraft i 2007. Under udøvelse af sin indsigelsesret i henhold til udvalgsproceduren har Parlamentet påpeget en række problemer og gjort indsigelser over for måden, hvorpå Kommissionen gennemførte instrumentet, og den fortolkning Kommissionen gav af nogle af instrumentets centrale bestemmelser. Parlamentet har imidlertid ikke fundet nogen væsentlige mangler ved instrumentets bestemmelser som sådan.

En af Parlamentets største bekymringer – Kommissionens tilbøjelighed til under de geografiske programmer at finansiere foranstaltninger, som ifølge de internationalt anerkendte OECD/DAC-kriterier ikke var berettiget til at modtage officiel udviklingsbistand (ODA) – er for nylig blevet løst, da Kommissionen på Parlamentets opfordring foreslog at etablere et nyt retsgrundlag for sådanne foranstaltninger under instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede lande.

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for hr. Mitchells betænkning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde. Vedtagelsen af Mitchel-betænkningen vil gøre det muligt for ikkestatslige organisationer i udviklingslandene at drage fordel af skattelettelser.

Ved at vedtage disse procedurer påtager Parlamentet sig en vigtigere rolle med hensyn til de strategiske finansieringsbeslutninger, Kommissionen skal træffe, og reglerne for gennemførelse af EU's udviklingspolitik vil blive mere klart defineret.

Betænkning: Kinga Gál, Barbara Lochbihler (A7-0188/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier ("ICI-forordningen"), der sigter mod at støtte økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde samt forskning og akademiske udvekslinger, der henhører under EU's kompetenceområder. Jeg mener, at de ændringer, som Kommissionen har foreslået, er væsentlige, da alle aktuelle henvisninger til partnerlande (som indtil videre omfattede de industrialiserede lande og andre højindkomstlande og territorier), herunder deres kvalitative vurdering, også skal begynde at omfatte de nævnte udviklingslande. Den bredere geografiske dækning udgør en mulighed, da de programmer, der i øjeblikket finansieres under ICI-forordningen nu kan udvides til at omfatte andre lande. Dette frembyder også en større udfordring. Det er derfor vigtigt at gøre det meget klart, hvem denne finansiering kan ydes til, til hvilke formål og på hvilke betingelser.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer generelt for forslagene i denne betænkning. Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder, som har til formål at fremme udviklingen og konsolideringen af demokrati og retsstatsforhold og at bidrage til respekt for menneskerettighederne og de grundlægende frihedsrettigheder i tredjelande, er en vigtig kanal for EU's støtte i form af rettigheder, frihedsrettigheder og garantier. Kommissionens lovgivningsforslag om en midtvejsevaluering af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder udgør en passende lejlighed til at evaluere retsgrundlaget for dette instrument for at sikre, at det fremover er i overensstemmelse med de nye krav i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Disse omfatter navnlig proceduren med delegerede retsakter (artikel 290 TEUF), som i væsentlig grad styrker Parlamentets beføjelser og giver det vetoret, da det kræves, at Kommissionen fremlægger et ændret forslag til retsakter vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Ligesom den beslutning, der er udarbejdet på grundlag af min kollega, hr. Mitchells, betænkning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, anerkender også denne beslutning behovet for at foretage en yderst teknisk ændring af lovgivningen på samme måde.

Jeg mener, at EU fortsat bør spille en central rolle i forsvar for og fremme af demokrati og menneskerettigheder, ikke blot i sine udtalelser, men først og fremmest i sin politiske praksis. Det er absolut nødvendigt og endog presserende at gøre dette på en måde, der er samordnet med USA.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Med dagens afstemning har vi taget skridt til at tilpasse to vigtige lovgivningsinstrumenter til Lissabontraktaten. Jeg tænker navnlig på forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde og forordningen om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan. Der er blevet fremsat tekniske ændringsforslag for at gøre det muligt at finansiere omkostninger i tilknytning til skatter og afgifter i forbindelse med finansiering af almindelige aktioner på disse områder via budgettet for de to instrumenter. Indtil nu har der reelt ikke været nogen undtagelser fra princippet om, at sådanne omkostninger ikke er støtteberettigede. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at disse ændringsforslag har en stor praktisk betydning, da de vil gøre det mulig at gennemføre projekter under det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde med større fleksibilitet.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Instrumentet til finansiering af fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan er et andet meget vigtigt argument for en styrkelse af EU's evne til at reagere på krisesituationer og kriser under udvikling. Da EU er verdens største donor af bistand til tredjelande og er ansvarlig for over halvdelen af den offentlige udviklingsbistand, har det behov for instrumenter, der gør det muligt for det at håndtere kriser under hensyntagen til EU's horisontale og geografiske mål og prioriteter, mens de samtidig supplerer EU's geografiske politikker, mål og instrumenter. I udviklingsmæssig henseende bør EU's mål være bekæmpelse af fattigdom og årsagerne hertil. Særlig i forbindelse med dette instrument vedrører lovgivningsforslaget blot en teknisk ændring, der vil gøre instrumentet mere fleksibelt, når der gennemføres programmer og projekter.

  Willy Meyer (GUE/NGL), skriftlig. − (ES) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi selve instrumentet, selv om betænkningen sigter mod at give Parlamentet større demokratisk kontrol med "instrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan", uanset om det kontrolleres af Parlamentet eller ej, er et middel til, at EU kan gribe ind i tredjelandes indre anliggender. Ved hjælp af dette instrument kan Kommissionen anvende sine egne kriterier til at beslutte, hvad der forstås ved fremme af demokrati og menneskerettigheder, og hvad der udgør en risiko for, misbrug af eller undertrykkelse af disse rettigheder, den har mulighed for at benytte sit eget skøn til finansiering af og støtte til foreninger, politiske partier, fonde og endog enkeltpersoner fra tredjelande uden at kommunikere eller koordinere med regeringen i det pågældende tredjeland. Min stemme imod tager udgangspunkt i min fuldstændige forkastelse af dette instrument, som fire år efter vedtagelsen, som vi sagde dengang, er blevet et instrument til skjult forsvar for EU's interesser i tredjelande, idet dette forsvar skjules under dække af menneskerettigheder og demokrati.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) I sit lovgivningsmæssige forslag om midtvejsevaluering af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (udviklingsinstrumentet) og instrumentet til fremme af demokrati og menneskerettigheder (menneskerettighedsinstrumentet) foreslår Kommissionen kun én teknisk ændring, hvorved der gives tilladelse til, at omkostninger i forbindelse med skatter, toldafgifter og andre skattemæssige afgifter relateret til finansiering af aktiviteter under udviklingsinstrumentet og menneskerettighedsinstrumentet i modtagerlandene kan finansieres via budgettet for disse instrumenter.

Hidtil har udviklingsinstrumentet og menneskerettighedsinstrumentet været de eneste finansielle instrumenter, der ikke har åbnet mulighed for dispensation fra princippet om ikke at dække denne type omkostninger. Ændringsforslaget vil gøre det muligt at finansiere disse omkostninger under særlige omstændigheder, hvilket giver større fleksibilitet i gennemførelsen af programmer og projekter. Dette er særligt vigtigt for projekter under menneskerettighedsinstrumentet i betragtning af de særlige omstændigheder, de ofte gennemføres under. Regeringerne kan meget vel være tilbageholdende med at give dispensation til projekter, de ikke støtter. Den af Kommissionen foreslåede ændring bør derfor bifaldes.

Betænkning: Helmut Scholz (A7-0052/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier ("ICI-forordningen"), som sigter mod at støtte økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde samt forskning og akademisk udveksling inden for Fællesskabets kompetenceområde, fordi jeg mener, at de ændringer, Kommissionen foreslår, er væsentlige, da alle de nuværende henvisninger til partnerlande (som hidtil kun har omfattet industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier), herunder en kvalitativ bedømmelse af dem, også bør begynde at omfatte de nævnte udviklingslande. Den bredere geografiske dækning udgør en mulighed, da de programmer, der i øjeblikket finansieres under ICI-forordningen, nu kan udvides til at omfatte andre lande. Dette frembyder dog også en større udfordring. Det er derfor vigtigt at gøre det meget klart, hvem denne finansiering kan ydes til, til hvilke formål og på hvilke betingelser.

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for hr. Scholz' betænkning, fordi jeg mener, at handelspolitik spiller en afgørende rolle i skabelsen af velstand og styrkelse af politiske bånd. Instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier fremmer langsigtede politiske og økonomiske bånd med det formål at styrke EU's profil og indflydelse på den internationale scene.

Jeg vil gerne lykønske hr. Scholz med hans fremragende samarbejde med de øvrige politiske grupper under forhandlingerne om denne betænknings indhold. I denne henseende støtter jeg de ændringsforslag, der er fremlagt, da de forklarer de formål, hvortil dette finansieringsinstrument kan anvendes. På dette punkt er formuleringen blevet forenklet, og der er fastsat visse restriktioner med hensyn til de aktioner, der kan finansieres. Nogle ændringsforslag sigter mod at skabe en tættere forbindelse mellem de spørgsmål, der er omfattet af programmeringen, og gennemførelsesfasen.

Endelig vil jeg gerne understrege, hvor vigtigt det er at styrke Parlamentets rolle i form af dets inddragelse i programmerings-, evaluerings- og indberetningsaktiviteterne. Parlamentet skal inddrages mere i udformningen og revisionen af flerårige samarbejdsprogrammer og skal kunne gøre indsigelse mod forslag af denne art.

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mener, at det er i EU's interesse, at det uddyber sine forbindelser med udviklingslandene, navnlig på områder såsom økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger. EU har derfor brug for et finansielt instrument, som muliggør en finansiering af sådanne foranstaltninger. På den anden side bringer en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 de berørte udviklingslande inden for anvendelsesområdet for to forskellige finansielle instrumenter til eksterne foranstaltninger. Man bør sikre sig, at disse to finansielle instrumenter holdes nøje adskilt fra hinanden.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Parlamentet har slået til lyd for en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for instrumentet til finansiering af samarbejde med industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier. Instrumentet gør det muligt for os at etablere økonomiske, handelsmæssige, akademiske, videnskabelige og diplomatiske forbindelser med store partnere i verdensøkonomien såsom Indien, Kina og Brasilien. Vi har besluttet at give dette instrument et bredere geografisk anvendelsesområde for at give nye lande mulighed for at drage fordel af det, lande, som udvikler sig hurtigere, og som snart vil være vigtige handelspartnere for den europæiske økonomi, som f.eks. lande i Asien, Centralasien, Latinamerika og Sydafrika.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg mener, at det er vigtigt for Europa at etablere stærke forbindelser med visse regionale og globale aktører ved at støtte dem og etablere stærke politiske og økonomiske bånd. Jeg vil navnlig gerne fremhæve to lande, som Portugal har stærke historiske og følelsesmæssige bånd til, nemlig Brasilien og Angola, to vigtige globale aktører i henholdsvis Sydamerika og Afrika, som EU i stigende grad bør betragte som partnere.

Da det vigtigste generelle mål med forordning (EF) nr. 1905/2006 er at udrydde fattigdom ved at nå årtusindudviklingsmålene, er samarbejde hovedsageligt begrænset til finansieringsforanstaltninger, der er udviklet med henblik på at opfylde de gældende kriterier for offentlig udviklingsbistand. Det udelukker ofte andre typer af aktioner, som ikke henhører under offentlig udviklingsbistand, men som alligevel er vigtige for EU's udenrigspolitik.

Det er netop for at regulere en sådan praksis – som omfatter økonomiske, handelsmæssige, akademiske, erhvervsmæssige og videnskabelige aftaler og udvekslinger med udviklingslande – at det foreslås, at denne forordning vedtages.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Instrumentet til finansiering af samarbejde med industrialiserede lande og territorier er et finansieringsinstrument for samarbejde med industrialiserede lande og andre højindkomstlande og  -territorier. Det har til formål at støtte økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde samt akademiske og forskningsmæssige udvekslinger. Formålet med denne forordning er at udvide anvendelsesområdet for dette instrument betydeligt til at omfatte samarbejde med udviklingslande, for hvilke den overordnede finansielle ramme bør øges. Den geografiske udvidelse, der foreslås her, er en lejlighed til at udvide programmerne til nye lande og er også en stor udfordring, hvilket betyder, at det er vigtigt at gøre det meget klart, hvem denne finansiering kan ydes til, til hvilke formål og på hvilke betingelser.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) EU har udviklet de bilaterale forbindelser mellem de industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier, navnlig Nordamerika, Østasien, Sydøstasien og Golfområdet i de senere år. Det vigtigste mål hermed er at øge og styrke EU's rolle i verden generelt. Nu vil listen over lande, der henhører under anvendelsesområdet for ICI-forordningen, med hvilken der indføres et finansieringsinstrument for samarbejde med industrialiserede lande og andre højindkomstlande og  -territorier, blive udvidet betydeligt. Dette vil resultere i en betydelig udgiftsstigning for EU-medlemsstaterne. Jeg stemte imod betænkningen, fordi den sandsynligvis vil resultere i en eksplosion i udgifterne.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning, da jeg mener, at det er i EU's interesse at uddybe dets forbindelser med udviklingslandene, navnlig på områder såsom økonomiske, kommercielle, akademiske, forretningsmæssige og videnskabelige udvekslinger. EU har derfor brug for et finansielt instrument, som muliggør en finansiering af sådanne foranstaltninger. På den anden side bringer en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1934/2006 de berørte udviklingslande inden for anvendelsesområdet for to forskellige finansielle instrumenter til eksterne foranstaltninger. Man bør sikre sig, at disse to finansielle instrumenter holdes nøje adskilt fra hinanden.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (PT) Formålet med Fællesskabets finansiering i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og territorier (i det følgende benævnt "ICI-forordningen") er at støtte økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde samt forskningsmæssig og akademisk udveksling inden for Fællesskabets kompetenceområde. Som korresponderende udvalg for "EU's ... eksterne økonomiske forbindelser", herunder "finansielle, økonomiske og handelsmæssige forbindelser med tredjelande" (dvs. med både udviklingslande og ikke-udviklingslande) var Udvalget om International Handel (INTA) også korresponderende udvalg ved vedtagelsen af den oprindelige ICI-forordning, hvilket ikke blot gjorde det muligt for INTA at analysere dette forslag fra Kommissionen i detaljer, men også at se på en bredere historisk og institutionel sammenhæng.

Kommissionen forslag om ændring af ICI-forordningen (KOM(2009)0197/2) forelægges for i væsentlig grad at øge ICI-forordningens geografiske anvendelsesområde, således at det også omfatter samarbejde med udviklingslandene (der fremgår af bilaget til forslaget). Den overordnede finansielle ramme vil i denne forbindelse blive forhøjet betragteligt. Selv om de ændringer, som Kommissionen foreslår, formelt set kan synes få, er de betydelige, eftersom alle de nuværende henvisninger til partnerlande (der hidtil kun har omfattet industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier), herunder deres kvalitative vurdering, også omfatter de nævnte udviklingslande.

Betænkning: Charles Goerens (A7-0285/2010)

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning. Jeg mener dog, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ved drastisk at nedbringe marginen for kapitel 4 i den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 ikke giver tilstrækkeligt manøvrerum til at reagere ordentligt på en eventuel krise under udvikling.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Ved at udnytte sin indsigelsesret som en del af udvalgsproceduren har Parlamentet fremhævet en række problemer og rejst en række indsigelser. De vedrører generelt den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført instrumentet og fortolket nogle af instrumentets grundlæggede bestemmelser. Disse indsigelser danner grundlaget for de ændringsforslag, som Parlamentets særlige udvalg har fremsat, og som Kommissionen har noteret sig. De løser det problem, som Kommissionens forslag rejste med indførelse af en identisk ændring for både forordning (EF) nr. 1905/2006 (instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde) og forordning (EF) nr. 1889/2006 (det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder), som hører under to forskellige parlamentsudvalgs ansvarsområde – Udviklingsudvalget med hensyn til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og Udvalget om Udenrigsanliggender med hensyn til det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder – ved at dele forslaget i to forskellige lovgivningsforslag, som vi skal godkende i dag.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg er enig i de foranstaltninger, der foreslås, og som kan indarbejdes på et tidligere tidspunkt i den flerårige finansielle ramme, da problemet med handel med bananer fortsat ikke er løst.

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer generelt for forslagene i denne betænkning. Jeg mener, at Parlamentets rolle er yderst politisk med hensyn til Kommissionens forslag om at udvikle et program for ledsageforanstaltninger for bananproducerende lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Jeg mener også, at dette program kun kan legitimeres af et paradigmeskifte fra et rent kommercielt synspunkt til et bredere og mere integreret synspunkt omfattende udvikling og bekæmpelse af fattigdom (det første af årtusindudviklingsmålene). Da præferenceaftalerne mellem EU og AVS-landene er uforenelige med aftaler indgået mellem EU og Verdenshandelsorganisationen, og da der er opnået positive resultater i de bananproducerende AVS-lande under tidligere præferenceaftaler, bør vi støtte tilpasningen, omlægningen og konkurrencedygtigheden af den bananeksporterende sektor i disse lande. I bred forstand bør disse ledsageforanstaltninger for banansektoren have en positiv indflydelse, ikke blot for producenterne, der er det første led i produktionskæden, men også med hensyn til kriterierne for bekæmpelse af fattigdom. På denne måde kan hele forsyningskæden drage fordel af anstændige, acceptable levevilkår og lettere adgang til markederne.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde samt akademiske og forskningsmæssige udvekslinger mellem EU og tredjelande udgør en af prioriteterne for EU's udenrigspolitik. Bestræbelserne på dette område bør støttes.

De ændringer af forordningen, som Kommissionen har foreslået, udvider dens anvendelsesområde til et stort antal udviklingslande. Som ordføreren gør det meget klart i sin begrundelse, er denne ændring en mulighed, men den giver også større udfordringer med hensyn til en ordentlig anvendelse af dette instrument, som kan miste det i konsekvens, som det vinder i anvendelsesområde. Denne udvidelse kræver yderligere finansiering og kræver samtidig, at der stilles ressourcer til rådighed på en endnu mere diskriminerende og stram måde med risiko for at sprede midler, der kunne mobiliseres til samarbejdsprojekter, som er effektive og frugtbare.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Begrundelsen for, at vi undlod at stemme ved denne afstemning, er den samme som begrundelsen for, at vi ikke stemte ved afstemningen om betænkningen om budgetrevisionen for at indføre finansiel bistand til de lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), som vil blive berørt af liberaliseringen af bananhandelen mellem EU og 11 latinamerikanske lande. Denne liberalisering vil hovedsageligt være til gavn for de amerikanske multinationale selskaber, der dominerer verdensmarkedet inden for denne sektor. Hvad angår AVS-landene er det, som flere af deres repræsentanter, herunder nogle lokale producenter, allerede har fastslået, umuligt, at de 200 mio. EUR, som EU foreslår at tildele dem, vil kompensere dem for alle virkningerne af disse foranstaltninger.

Vi må derfor stille følgende spørgsmål. Hvad er grundlaget for den konsekvensvurdering, som Kommissionen har gennemført efter underskrivelsen af Genèveaftalen? Endnu en gang har EU bekendtgjort, at mål på udviklingsområdet, navnlig vedrørende fattigdomsnedbringelse, er underlagt dets økonomiske koncerners kommercielle interesser. Det har derfor desværre ringe betydning, at man siger, at målet er at forbedre levestandarden og -vilkårene for befolkningerne i banandyrkningsområderne, som lever af banansektorens værdikæde, navnlig små landbrugere og små bedrifter.

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg undlod at stemme om betænkningen om oprettelse af et instrument til finansiering af omstrukturering af banansektoren i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. For det første beklager jeg, at dette finansieringsinstrument har et budget på 190 mio. EUR, når AVS-landene har skønnet, at de har brug for mindst 500 mio. EUR for at kunne omstrukturere sektoren og blive konkurrencedygtige. For det andet beklager jeg, at denne betænkning under dække af landbrugsmæssig diversificering (et mål, der ikke desto mindre modtager ringe støtte fra EU i de økonomiske partnerskabsaftaler, der er ved at blive forhandlet med AVS-landene) forsøger at bruge et finansieringsinstrument til at forvalte den hurtige forsvinden (på tre år) af banansektoren i AVS-landene til glæde for producenterne i Latinamerika, som allerede er førende på det globale marked med en andel på over 70 % af eksportmarkedet.

Jeg ønskede ikke at stemme imod denne betænkning heller, fordi AVS-landene og Europas bananproducerende regioner har et presserende behov for bistand til at klare de konsekvenser af Genèveaftalen og andre bilaterale aftaler, der har nedbragt toldafgifterne på bananer fra Latinamerika fra 185 EUR til 74 EUR pr. ton, som allerede har gjort sig gældende.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde er et andet meget vigtigt element i en styrkelse af EU's evne til at reagere på krisesituationer eller kriser under udvikling. Da EU er verdens største donor af ekstern bistand, og da det er ansvarlig for over halvdelen af den offentlige støtte, der ydes til udvikling, har det behov for instrumenter, der gør det muligt for det at håndtere krisesituationer under hensyntagen til EU's horisontale og geografiske mål og prioriteter, samtidig med at disse aktioner supplerer EU's geografiske politikker og dets mål og instrumenter. Når der er tale om udvikling, bør EU's mål være bekæmpelse af fattigdom og årsagerne hertil.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Det er vigtigt og rigtigt at støtte de fattigste lande ved at yde dem målrettet og bæredygtig udviklingsbistand. Vi må hjælpe lokalbefolkningen til at hjælpe sig selv for at nedbringe strømmen af migranter til EU fra udviklingslandene. Jeg stemte derfor for betænkningen.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning, selv om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning ikke ved drastisk at nedskære marginen under kapitel 5 i den flerårige finansielle ramme 2007-2013 ikke giver tilstrækkeligt manøvrerum til at reagere hensigtsmæssigt på en eventuel fremtidig krise.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Kommissionens forslag har til formål at støtte de vigtigste bananeksporterende lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) ved hjælp af ledsageforanstaltningerne vedrørende bananer (BAM) i en periode på fire år (2010-2013). I dag er det sådan, at selv om de foranstaltninger, som EU tidligere finansierede (under den særlige ramme for bistand), skulle hjælpe AVS-landene med at tilpasse sig udviklingen i den internationale konkurrence, så står vi stadig over for lignende problemer, og "bæredygtigheden af bananeksporten fra AVS-landene er fortsat skrøbelig".

Vi skal derfor behandle problemet med udgangspunkt i udviklingsbistand og bekæmpelse af fattigdom. Formålet med vores arbejde i Udviklingsudvalget er at sikre, at de foreslåede foranstaltninger sigter mod at nå det vigtigste mål for EU’s udviklingspolitik, hvilke er nedbringelse – og på sigt udryddelse – af fattigdom.

Betænkning: Cristiana Muscardini (A7-0273/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi de europæiske forbrugere har ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra. Med andre ord har de samme rettigheder som borgere og forbrugere i andre store lande. Denne forordning sikrer, at forbrugerne i EU endelig vil få de samme rettigheder som millioner af andre forbrugere rundt omkring i verden, selv om det kun gælder et begrænset antal produktkategorier. I sager, hvor der er forskellige modstridende interesser, har vi pligt til at beskytte vores forbrugere uden hensyntagen til store distributørers eller individuelle lobbygruppers interesser.

  Malika Benarab-Attou (Verts/ALE), skriftlig. – (FR) Vores medborgere skal informeres bedre om mærkning med oprindelsesland og skal kunne foretage velorienterede indkøb. Europæerne ved reelt fortsat ikke, om de køber varer, der rent faktisk er fremstillet i Israel, eller som kommer fra israelske kolonier i palæstinensiske områder. Dette er formålet med standardiseringen af oprindelsesmærkning i EU, navnlig af landbrugsprodukter fra Israel og de palæstinensiske områder.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg er fuldt overbevist om, at oprindelsesmærkning baseret på en klar og effektiv metode er nødvendig information for europæiske forbrugere, som skal kunne vælge at købe et produkt med kendskab til, hvor det kommer fra. Oprindelsesmærkning er rent faktisk en indikation på mange andre grundlæggende faktorer i tilknytning til det land eller de lande, hvor produktionen foregår. Jeg mener, at EU bør tage skridt til at sikre en bedre beskyttelse af de europæiske forbrugere.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Ved at stemme for betænkningen om mærkning med oprindelsesland på visse produkter fra lande uden for EU lever Parlamentet op til forbrugernes forventninger om større gennemsigtighed i forbindelse med varer. Den europæiske forbruger vil fremover ligesom de kinesiske og amerikanske forbrugere have ret til at kende varernes oprindelse. Dette forslag til en forordning vil gøre det muligt for europæiske virksomheder at fremme deres knowhow, traditionelle produktionsmetoder og deres arbejdes høje kvalitet. Endelig etablerer det retfærdige konkurrencevilkår mellem europæiske virksomheder og de af EU's handelspartnere, som allerede er omfattet af denne form for lovgivning. Europæiske virksomheder, der fremstiller varer af høj kvalitet, vil så kunne drage fordel af et instrument, der beskytter og fremmer dem for at kunne støtte dem, når de stilles over for den hårde konkurrence fra lande uden for EU inden for visse sektorer.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for betænkningen om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande, fordi jeg mener, at det er vigtigt at informere forbrugerne præcist, så de kan benytte sig af deres valgfrihed. Europæiske forbrugere har ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra, så de kan foretage kvalificerede valg.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Hvis der er et område, hvor EU har spillet en nyttig rolle, så er det i beskyttelsen af forbrugernes rettigheder ved at indføre regler, der forsvarer deres rettigheder og sikrer forbrugerne nok information til bevidst at benytte sig af deres valgfrihed. Dette har været en af de standarder, som de europæiske forbrugere er blevet vant til, og som de europæiske producenter har tilpasset sig.

Af hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelsen af forbrugerne, men også beskyttelsen af de europæiske producenter, er det således vigtigt, at varer, der importeres fra tredjelande, identificeres korrekt som sådanne med angivelse af deres oprindelse.

Jeg vil endog gå endnu videre. Når Europa pålægger sine producenter så restriktive regler, bør det kun tillade produkter, der lever op til de samme regler, at blive importeret. Reglerne for husdyrhold er et godt eksempel herpå. Alternativet er at tillade billige varer, der er fremstillet uden overholdelse af EU-lovgivningen at komme ind på markedet og derfor indgå i en uretfærdig konkurrence med europæiske varer, hvis produktion og/eller fremstilling er langt dyrere.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vores stemme for angivelse af oprindelseslandet på visse varer, der importeres fra tredjelande, hænger sammen med behovet for at tydeliggøre den vej, varer har fulgt, inden de når frem til EU-landene. Vi må gå endnu længere, da denne angivelse i sig selv vil have en minimal betydning, hvis den ikke ledsages af andre foranstaltninger. Der er et presserende behov for et brud med Verdenshandelsorganisationens nuværende retningslinjer for at give landene mulighed for at prioritere udvikling af deres egen produktion og deres egne markeder, ved at overvåge importerede varer, stille krav om den samme minimumskvalitet og de tekniske kriterier, der kræves af virksomheder i EU, bekæmpe dumping, effektivt regulere kapitalmarkederne, straffe virksomheders udflytning, beskatte finansielle transaktioner og sætte en stopper for skatteparadiser.

Der er behov for mere ligelige og mere retfærdige økonomiske forbindelser. Disse forbindelser vil tjene mennesker og lande. De vil støtte udvikling og samarbejde baseret på lighed mellem lande og indgåelse af alliancer og aftaler med lande på alle kontinenter. Og de vil bekæmpe de dybe sociale uretfærdigheder og uligheder, som sult, sygdom og fattigdom er.

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over Parlamentets godkendelse med et overvældende flertal af indførelsen af en europæisk mærkningsordning for varer importeret fra tredjelande. Det har hidtil været frivilligt og vil nu fremover blive obligatorisk i EU. Lad os i denne forbindelse huske på, at EU ikke gør noget nyt på dette område. USA indførte f.eks. et sådant krav i 1930. I dag er det faktisk vigtigt for forbrugerne i hele Europa, at de er bedre informeret om oprindelsen af de varer, de ønsker at købe. Kun en ordning med klare regler kan fortælle dem om de sociale og miljømæssige fremstillingsbetingelser, beskytte dem mod sundhedsrisici og i sidste ende hjælpe dem til at foretage kvalificerede valg. Det er en sejr ikke blot for forbrugerne, men også for de europæiske eksportvirksomheder, der allerede er underlagt strenge krav. Med denne afstemning har Parlamentet underskrevet nederlaget for en ordning med uretfærdig konkurrence og har dermed sikret, at de europæiske virksomheder, der har valgt høj kvalitet og beskæftigelse, ikke straffes urimeligt af mere lempelige bestemmelser, der gælder for deres konkurrenter over hele verden.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) De europæiske forbrugere har uden tvivl ret til at blive informeret om varer, der importeres til EU fra tredjelande. Der er behov for den størst mulige gennemsigtighed og maksimale rettigheder, hvis det skal være muligt at foretage objektive købsbeslutninger. Jeg går generelt ind for et projekt, der har til formål at informere EU-borgerne om de anvendte råstoffers og produktionsfasernes oprindelse, men også om produktionen og de fremherskende sociale og arbejdsmæssige vilkår i det pågældende land. Desværre gør Kommissionens forslag ikke noget i denne retning. Den obligatoriske "made-in" bestemmelse i den aktuelle udgave siger ikke noget om en vares faktiske oprindelse eller om de betingelser, under hvilke den blev produceret og forarbejdet. Selv fremtrædende europæiske tekstilvirksomheder er til trods for den frivillige selvregulering ikke i stand til at garantere, at råstoffer fra virksomheder i tredjelande, som anvendes i deres produktion, ikke er blevet udvundet ved hjælp af børnearbejde. Jeg mener, at produktgennemsigtighed for forbrugerne betyder noget helt andet. Dette forslag er ikke vidtrækkende nok og lever ikke op til de berørte slutbrugeres informationskrav. Derfor kunne jeg ikke støtte Kommissionens forslag.

  Toine Manders and Jan Mulder (ALDE), skriftlig. − (NL) Det nederlandske Folkeparti for Frihed og Demokrat (VVD) i Europa-Parlamentet støttede i dag den linje, som Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa har lagt om angivelse af oprindelse med undtagelse af ændringsforslag 37 om farmaceutiske produkter. Vi stemte for en obligatorisk mærkning af farmaceutiske produkter, da vi mener, at forbrugerne har ret til at vide, hvor deres medicin og så videre kommer fra. Derudover er mærkning vigtig, fordi den gør det muligt at spore kopimedicin mere effektivt. Falske lægemidler er de mest almindelige af alle kopivarer i EU.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Parlamentet, som altid har forsvaret mangfoldighed og de enkelte landes kulturer og traditioner, anser forordningen om obligatorisk oprindelsesmærkning for at være et nødvendigt instrument til en bedre klarhed, idet de europæiske forbrugere bringes på lige fod med forbrugerne i de lande, der er vores handelspartnere. Det er også en metode til at udvikle handelsforbindelser og traditionelle økonomier på en mere tilfredsstillende måde.

Jeg er overbevist om, at dette forslag opfylder målet om information af forbrugerne nøje, så de kan udøve deres valgfrihed i de køb, de foretager. I mange år har vi klart givet udtryk for vores ønske om at gøre forbrugere og forbrugerrettigheder til et centralt element i den politiske og kommercielle beslutningstagning i den tro, at regler er nødvendige for, at det globale marked kan opfylde sin funktion mere effektivt, dvs. sætte skub i udviklingen i verden og gøre den mere homogen.

Vi beklager, at Rådet endnu ikke er nået frem til en fælles holdning. På den anden side har vi henvist til behovet for en klar lovgivning med klare regler, der endelig kan beskytte vores producenter og forbrugere, som det er tilfældet i resten af verden.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) Takket være det pres, som den italienske regering med rette har udøvet i årevis, er et yderst vigtigt forslag, der vil være til stor gavn for forbrugerne, endelig nået frem til Parlamentet. Forbrugerne vil blive informeret bedre om visse produktkategoriers geografiske oprindelse. Samtidig bringer Europa sin lovgivning på linje med lovgivningen i de lande, der er dets mest indflydelsesrige handelspartnere. Målet er at skabe ens spilleregler for europæiske producenter og producenter fra tredjelande (USA, Japan og Canada), der desuden, som det netop er blevet anført, fører an, når det gælder disse foranstaltninger. Det vil nu være langt sværere for importerede varer at bære vildledende eller regulært falske oprindelsesangivelser. Jeg stemte for betænkningen.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Afstemningen viser, at betegnelsen "made in" er vigtig for markedsgennemsigtigheden og for en ordentlig tydeliggørelse for forbrugerne af, hvor de varer, de bruger, kommer fra. Det er nødvendigt at styrke EU's økonomi ved at forbedre dets industris konkurrenceevne i den globale økonomi. Vi vil kun opnå retfærdig konkurrence, hvis reglerne er klare for producenter, eksportører og importører, samtidig med at der tages hensyn til sociale og miljømæssige parametre. Denne forordning er derfor et vigtigt skridt for EU's forbrugere, så de endelig får de samme rettigheder, som millioner af forbrugere verden over har. Selv om denne lovgivning stadig ikke finder anvendelse på alle varer, der importeres til EU, må vi fortsat udvikle den, så alle importerede varer er forsynet med en oprindelsesangivelse.

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) Indførelsen af en europæisk mærkningsordning for fremstillede varer, der importeres fra tredjelande, skal sætte forbrugerne i stand til at vide nøjagtigt, hvilket land de varer, de køber, kommer fra. De vil således kunne identificere disse varer ud fra de sociale, miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder, der almindeligvis forbindes med det land. De europæiske forbrugere har rent faktisk ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra, og til at nyde godt af de samme rettigheder som borgerne i andre lande. Denne forordning vil også bidrage til at skabe ens spilleregler med mange af vores handelspartnere, som allerede kræver obligatorisk oprindelsesangivelse på importerede varer. Det er rent faktisk vigtigt at sikre retfærdige konkurrencevilkår i forhold til producenterne i EU's vigtigste handelspartnerlande. Jeg mener, at disse regler også kan bidrage til at øge eksportmængden fra udviklingslandene, da mange europæiske forbrugere er ivrige efter at beskytte disse landes håndværk og små virksomheder mod de multinationale selskaber. Endelig er jeg på grund af de farmaceutiske produkters særlige karakter enig i, at de ikke bør medtages på listen.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Formålet med oprindelsesmærkning er at give forbrugerne information, som vil gøre det muligt for dem at træffe kvalificerede købsbeslutninger. Mange lande mærker deres produkter nøje. Tidligere har det imidlertid været sådan, at varer, der angiveligt kom fra et bestemt land, hyppigt kom fra et helt andet land. Mærkning er et område, hvor det er let at vildlede forbrugeren. I princippet er en mere nøjagtig mærkning en god ting, men denne betænkning kan tilsyneladende ikke garantere, at snyd med mærkning kan forhindres fuldstændigt. Procedurerne er ikke tilstrækkeligt præcise og giver plads til fortolkning. Jeg kan derfor ikke stemme for betænkningen.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg er enig i dette dokument, da jeg mener, at forbrugerne skal vide, hvem der har fremstillet de varer, de har valgt. Som det fremgår af det vedtagne dokument, garanterer information sikkerhed, og forbrugersikkerhed og information af forbrugerne skal være de grundlæggende principper. Meget ofte er EU's medlemsstater kun et led i kæden – et produkt kan være fremstillet her af råstoffer fra et tredjeland, så det er vanskeligt at sige, hvem den egentlige producent er. En angivelse af oprindelsesland er også nødvendig for at gøre det muligt at beskytte små producenter, som ofte knuses af store virksomheder, der kopierer originale varer. Det er også nødvendigt at sikre, at der indføres fælles mærkningsregler for beskyttelse af de miljøstandarder, varerne er fremstillet efter.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for med overbevisning og entusiasme. Fru Muscardinis betænkning er grundlæggende for den europæiske økonomi og de europæiske forbrugere, og det er en foranstaltning, som hele produktions- og fremstillingssektoren har ønsket længe – alt for længe, faktisk. Der er ikke tale om protektionistiske foranstaltninger, men i stedet om bestemmelser, der har til formål at beskytte forbrugernes sundhed og frihed samt EU's strategiske produktionssektorer. Forordningen bringer vores lovgivning på linje med lovgivning i vores vigtigste handelspartnerlande som f.eks. USA, Canada, Kina og Australien. De europæiske borgere har ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra, ligesom andre forbrugere verden over. Med denne forordning har vi mulighed for at give forbrugerne denne ret, selv om forordningens anvendelsesområde er begrænset til bestemte varekategorier.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Parlamentets udkast til lovgivningsmæssig beslutning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om angivelse af oprindelseslandet for visse varer, der importeres fra tredjelande, da jeg mener, at forbrugerne har ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra, så de kan råde over information, der giver dem mulighed for at foretage deres valg. Denne foranstaltning er endnu mere nødvendig i dagens globaliserede verden, eftersom udenrigshandelen i stigende grad nedbryder grænser. Det er derfor vigtigt at sikre, at varernes oprindelse er klart identificeret, og det gælder ikke blot varer, der cirkulerer inden for EU. Det kan også være et vigtigt skridt i retning af en mere detaljeret mærkning af forskellige produkter for ikke blot at garantere forbrugernes rettigheder bedre, men også for at sikre gensidighed i de produktionskrav, der pålægges EU-producenter og producenter uden for EU.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Den lovgivningsmæssige beslutning blev vedtaget med et overraskende stort flertal på 525 for, 49 imod og 44 hverken eller. Dette skyldtes hovedsageligt, at ordføreren i sidste øjeblik fremsattee et ændringsforslag, der begrænsede forordningens varighed til 5 år, indtil der foreligger yderligere godkendelser. Dette var hovedsageligt en reaktion på presset i Rådet imod hele dette projekt. Da dette ændringsforslag blev vedtaget med 393 stemmer mod 216, undlod Verts/ALE at stemme om den endelige ændrede beslutning.

Verts/ALE stemte dog for den lovgivningsmæssige beslutning. Det var en stor overraskelse, at et ændringsforslag fra EUF, hvori det kræves, at halvfabrikata indarbejdes i kravet om oprindelsesmærkning, blev vedtaget med 328 imod 219 stemmer. På den negative side blev nogle varegrupper udelukket fra mærkningskravet, særlig farmaceutiske produkter, briller og linser.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Vi går ind for denne betænkning, fordi vi ikke kan forestille os ikke at beskytte europæiske virksomheder, som vælger fortsat at producere i EU, og dermed sikrer arbejdspladser og velfærd. Reglerne om, at et produkts oprindelse skal angives fuldstændigt i overensstemmelse med det, USA, Canada, Japan og Indien allerede gør, og med den fuldstændige gennemførelse af reglerne om gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse, som nævnes i mange direktiver, der allerede er vedtaget.

Med henblik på den beslutning, vi skal vedtage, vil jeg nævne den anderledes, men interessante sag med uretfærdig konkurrence i forbindelse med guldprodukter fra Japan. Der anvendes en toldsats 3,5 % på dem, og når de ankommer til Europa og blot færdiggøres, sælges de under et europæisk varemærke.

Guldprodukter, der eksporteres fra EU til Kina, opkræves imidlertid en afgift på 30 %. Problemet med denne tekst er, at kun nogle få varekategorier er omfattet af det aktuelle forslag til forordning. Vores gruppe har fremlagt en række ændringsforslag med henblik på at få andre kategorier medtaget straks. De italienske medlemmer arbejder på en tekst, der vil gå langt i retning af at gøre oprindelsesmærkning obligatorisk.

  Debora Serracchiani (S&D), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for angivelse af oprindelsesland på visse varer, der importeres fra tredjelande. Med denne stemme ønskede jeg at understrege Parlamentets forpligtelse til at fremme europæisk industri, hvis konkurrenceevne i dag skal beskyttes og støttes.

Desuden vil de europæiske borgeres ret til at vide, hvor de varer, de køber, kommer fra, blive garanteret. Jeg tror dog, at en udelukkelse af specialiserede og anerkendte produktionssektorer med en lang historie og tradition som f.eks. den optiske industri er i overensstemmelse med EU-politikken.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi har en detaljeret lovgivning om mærkning af varer fremstillet i EU. Vi giver vores forbrugere både i EU og udenfor information om disse varers oprindelsessted. Jeg mener, vi bør indføre lovgivning så hurtigt som muligt, der indebærer et ubetinget krav om, at tredjelande, der markedsfører deres varer i EU, skal give den samme information. Denne praksis følges allerede i mange af de store tredjelande, som er vores største handelspartnere. I mange store lande såsom USA, Canada, Japan og Saudiarabien sikres forbrugerne beskyttelse via et lovkrav om mærkning af varer, der indføres på deres territorium. Det er vigtigt, at forbrugere og producenter i vores vigtigste handelspartnerlande underlægges den samme lovgivning som vores forbrugere og producenter. Så vil vi kunne tale om retfærdige spilleregler.

Handelspolitikken kan nøje harmonisere udviklingspolitikken. Produktmærkning kan bidrage til vækst i eksporten fra udviklingslandene. Europæiske forbrugere er opmærksomme på behovet for at hjælpe de mindre industrialiserede lande, og deres kendskab til en bestemt vares oprindelse kan sætte dem i stand til at bidrage til udviklingen af fattigere lande. Mærkning gør forbrugernes valg lettere, da de ofte forbinder en bestemt vares geografiske oprindelse med dens markedsværdi. Europæiske standarder er en garanti for respekt for miljøet og forbrugernes sundhed og sikkerhed, og dette påvirker vores varers konkurrenceevne.

Betænkning: Edvard Kožušník (A7-0276/2010)

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi der, selv om nationale standarder udgør rygraden i det europæiske standardiseringssystem, findes betydelige forskelle mellem dem med hensyn til ressourcer, teknisk ekspertise og inddragelse af aktørerne. Disse uligheder skaber en stor uligevægt i deres deltagelse i det europæiske standardiseringssystem. Denne betænkning indeholder en række forslag til forbedring af systemet inden for dets nuværende begrænsninger baseret på dets stærke punkter.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) Initiativbetænkningen, som vi har stemt om i dag, er et fint sammendrag af de forskellige politiske synspunkter og indeholder en række forslag til forbedring af standardiseringssystemet. Dette er et meget teknisk og komplekst spørgsmål, men standarderne spiller en rolle i vores dagligdag. De fleste genstande, som vi anvender hver dag, lever op til meget præcise standarder. Ud fra et økonomisk og politisk synspunkt har samlingen af europæisk lovgivning og standardisering vist sig at være afgørende for varernes frie bevægelighed og har bidraget til at fjerne hindringer for frie varebevægelser inden for det indre marked via harmonisering af tekniske standarder. Det nuværende system fungerer ret godt, men der er behov for nogle forbedringer, særlig når det gælder styring. Jeg tænker navnlig på smv'erne, som skal kunne spille en aktiv rolle i udarbejdelsen af standarder uden at pådrage sig alt for store omkostninger eller lide under manglende repræsentation. I det første halvår af næste år vil Kommissionen fremlægge forslaget om revision af systemet. Vi vil fortsat arbejde på at forbedre den europæiske, tekniske standardiseringsproces af hensyn til vores markeder, vores virksomheder og de europæiske forbrugere.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg mener, at der bør udvikles en strategisk fremgangsmåde i forbindelse med europæisk standardisering, og en revision af det aktuelle system, så det forbliver succesfuldt og opfylder behovene i det kommende tiår, således at Europa kan bevare en førende rolle i det globale standardiseringssystem.

  Mário David (PPE), skriftlig. − (PT) Det indre markeds potentiale kan ikke udnyttes fuldt ud uden støtte fra et moderne standardiseringssystem. Færdiggørelsen af det europæiske standardiseringssystem, der skal styrkes, har således været grundlæggende for etableringen af det indre marked, nemlig via dets evne til at reagere på det voksende behov for standarder, der kan garantere produktsikkerhed for forbrugere, let adgang, miljøbeskyttelse eller innovation. Jeg mener, at europæisk standardisering er en vigtig metode til fremme af innovation, forskning og udvikling og kan bidrage til EU's konkurrenceevne. Europæiske rammeprogrammer, der støtter innovation og forskning og udvikling kan være et godt bidrag til standardiseringsprocessen. Jeg mener også, at europæisk standardisering bidrager til etablering af ens spilleregler for alle markedsaktører, særlig for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, som er så vigtige for den europæiske økonomis dynamik. Jeg mener desuden, at EU og medlemsstaterne bør lægge større vægt på små og mellemstore virksomheders interesser, når det udarbejder standarder, da deres deltagelse i standardiseringsprocessen ofte ikke svarer til deres vægt og betydning i den europæiske økonomi. Derfor går jeg generelt ind for forslagene i denne betænkning.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Når Kommissionen giver udtryk for sit ønske om at revidere det europæiske standardiseringssystem, er det vigtigt at anerkende bidraget til beskyttelse af europæiske forbrugere og det indre marked.

Ligesom ordføreren mener jeg, at "revision af det europæiske standardiseringssystem bør bygge på det eksisterende systems stærke sider, som udgør et solidt grundlag for forbedring, og afstå fra enhver radikal ændring, der ville undergrave systemets kerneværdier. Han fremsætter i denne ånd en række forslag med henblik på at forbedre systemet inden for dets nuværende grænser, og ser frem til yderligere forslag".

Dette vil være en debat, der bør følges med interesse.

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg støttede betænkningen om fremtiden for det europæiske standardiseringssystem fuldt ud, da jeg er klar over dets betydning i forbindelse med fastlæggelse af ens spilleregler for alle markedsoperatører. Hr. Kožušníks betænkning har reelt til formål at yde et afgørende bidrag til den igangværende debat om den kommende revision af det europæiske standardiseringssystem. Vi er i dag klar over, at det indre markeds fulde potentiale ikke kan frigøres uden støtte fra en moderne standardiseringsproces. Det er netop derfor, at vi i dag sender et budskab til Kommissionen, der ikke indebærer en fuldstændig gennemarbejdning af systemet – der er ikke behov for radikale ændringer – men som viser, at vi ønsker at opretholde dets mange positive elementer samtidig med, at der indføres nye elementer for at finde den rette balance mellem den europæiske, nationale og internationale dimension. Betænkningen opfordrer også til, at alle interesserede parter, særlig repræsentanter for smv'erne og alle dem, der repræsenterer den offentlige interesse, herunder forbrugerne, tilskyndes til rent faktisk at deltage i standardiseringsprocessen. Afslutningsvis mener jeg, at vi har taget et første vigtigt skridt i dag for at understrege behovet for en særlig indsats for at sikre, at den europæiske standardisering opfylder EU-borgernes økonomiske behov.

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. − (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning og Kommissionens planer om at revidere det europæiske standardiseringssystem. Jeg håber, de baner vejen for en moderne, integreret standardiseringspolitik. Det aktuelle system har vellykkede elementer, men det har også mangler. Det kan da ikke være rigtigt, at den forældede 13 år gamle europæiske standard EN 1384 (beskyttelseshjelme til brug ved rideaktiviteter) stadig er i brug i dag til trods for, at der blev givet udtryk for bekymring allerede inden, den blev vedtaget, og til trods for, at Kommissionen siden hen har udstedt to ajourføringsmandater. Med vedtagelsen af denne betænkning kan vi måske endelig levere et resultat til min vælger, Peter Downes, som to gange har fremsendt et andragende, og hvis søn fik katastrofale skader i hovedet i en rideulykke. Peter Downes har lige siden utrætteligt kæmpet for en forbedring af sikkerhedsstandarderne.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Det europæiske standardiseringssystem har haft en grundlæggende betydning for realiseringen af et indre marked. Det har spillet en nøglerolle i reaktionen på det voksende behov i europæisk lovgivning og politik for standarder, der kan garantere produktsikkerhed, nem adgang, innovation, interoperabilitet og miljøbeskyttelse. For at den europæiske standardisering skal kunne tage hensyn til virksomhedernes og forbrugernes fremtidige behov og medføre alle de potentielle fordele for offentlige og sociale mål, skal den tilpasse sig de udfordringer, som globaliseringen, klimaændringerne, fremkomsten af nye økonomiske magter og den teknologiske udvikling medfører. Det er derfor nødvendigt at udvikle en strategisk tilgang til europæisk standardisering og at revidere det nuværende system, så det fortsat kan være vellykket og opfylde behovene i det kommende tiår, så Europa kan opretholde sin førende rolle i det globale standardiseringssystem.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Det er korrekt, at de nationale standardiseringsorganisationer udgør grundlaget for det europæiske standardiseringssystem, men der er betydelige forskelle mellem dem med hensyn til ressourcer, teknisk ekspertise og inddragelse af de berørte parter, hvilket afspejler forskellene mellem landene. Derfor har målet været at harmonisere og forenkle systemet. Selv om små og mellemstore virksomheder på papiret ofte beskrives som den økonomiske rygrad i EU, er de ofte overbebyrdet med bureaukrati. Den her beskrevne proces tager ikke hensyn til uligheder. De favoriserer endnu en gang store virksomheder og multinationale virksomheder, som har råd til dyre og tidskrævende bureaukratiske godkendelsesprocedurer. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Målet med betænkningen er en fuldstændig harmonisering af det indre marked. Selv om det erkendes, at små og mellemstore virksomheder er rygraden i den europæiske økonomi, vil foranstaltningerne i betænkningen dog skabe vanskelige forhold netop for disse små og mellemstore virksomheder. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for Kožušník-betænkningen. Betænkningen indeholder mange gode forslag og retningslinjer for Kommissionen og et godt sammendrag af de forskellige synspunkter. Der er ikke behov for en radikal ændring af det nuværende system, som fungerer godt, men der er mulighed for forbedring, navnlig med hensyn til forvaltning. Jeg mener, at standardiseringssystemet skal forblive privat og frivilligt og skal baseres på princippet om forvaltning på nationalt plan, men jeg mener også, at den offentlige interesse skal spille en mere aktiv rolle i processen, via reel, effektiv deltagelse. Desuden er det vigtigt at garantere en ordentlig repræsentation for smv'er, særlig i nationale tekniske udvalg, hvor de ikke støder på sproglige eller omkostningsrelaterede hindringer.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om europæisk standardisering, fordi den forbedrer det nuværende systems miljøsikkerhedsventiler. Jeg er dog også bekymret over, at Kommissionen i sin tekst har lagt ringe vægt på innovation som en katalysator for forbedring af europæiske standardiseringsstandarder. Det er paradoksalt, at forskning og innovation, som vi hyppigt nævner som drivkraften bag vores økonomiske vækst og konkurrenceevne, kun spiller en lille rolle i det, der er en vigtig sektor for fremme af europæisk handel.

  Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Standardiseringsprocessen spiller en vigtig rolle i sikring af kvaliteten af offentlige eller private produkter og tjenester og i overholdelsen af standarder for sikkerhed, miljø og social ansvarlighed. Betænkningen søger at inddrage små og mellemstore virksomheder og samfundets forskellige aktører i standardiseringsprocessen.

Betænkningen fremmer informationsudveksling om nye forordninger og fremmer ligeledes formidling af disse processer på informationshjemmesider, der er klare, enkle, lette at anvende og findes på alle EU's officielle sprog. Jeg har dog fortsat nogle forbehold med hensyn til, hvor godt samfundets aktører vil være repræsenteret i standardiseringsprocessen og med hensyn til processen med finansiering af det europæiske standardiseringssystem.

Jeg stemmer for.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Formålet med denne betænkning er at bidrage til den igangværende debat om revision af det europæiske standardiseringssystem. Europa-Kommissionen arbejder i øjeblikket på en standardiseringspakke, som vil omfatte et lovforslag, der har til formål at revidere de eksisterende retlige rammer for europæisk standardisering og en paraplymeddelelse, som vil fastsætte standardiseringspolitikken for det næste årti. Kommissionen anmodede under forberedelsen af sin standardiseringspakke fremtrædende eksperter om at fremsætte strategiske anbefalinger.

Disse eksperter var samlet i ekspertpanelet for revision af det europæiske standardiseringssystem (EXPRESS), som fremsatte sine anbefalinger i februar 2010 i form af en rapport med titlen "Standardisation for a competitive and innovative Europe: a vision for 2020". Kommissionen gennemførte også en offentlig høring om revisionen af det europæiske standardiseringssystem (afholdt fra den 23. marts til den 21. maj 2010) og bestilte en konsekvensanalyse (den 9. marts 2010). Den kommende standardiseringspakke vil også bygge på hvidbogen af 3. juli 2009 om modernisering af ikt-standardiseringen i EU - vejen frem.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Jeg går ind for betænkningen, da den sigter mod en revision af det europæiske standardiseringssystem for at finde den rette balance mellem den europæiske og den nationale dimension. I betænkningen fastsættes vigtige retningslinjer for tilpasning til et standardiseringssystem, som støtter innovation, fremmer virksomhedernes konkurrenceevne og interoperabilitet, garanterer produktsikkerhed og miljøbeskyttelse og fjerner handelshindringer.

Det er desuden vigtigt at erkende den rolle, som nationale standardiseringsorganer spiller i standardiseringssystemet som helhed for at sikre større harmonisering af lovgivningsspørgsmål med EU's handelspartnere.

Forslag til beslutning B7-0571/2010

  Sandra Kalniete (PPE) , skriftlig. – (LV) EU bør videreføre en aktiv dialog med Ukraine om dets adgang til EU, selv om vi er klar over, at det ikke vil blive medlem inden for de kommende år. Det er i alles interesse, at Ukraine bliver et økonomisk udviklet og politisk stabilt land og har sine nærmeste partnere i Vesten. Vi forstår, at det ikke vil være let at opnå dette, for landet skal stabilisere sin finansielle situation og gennemføre talrige reformer. Dette bør dog gøres, og EU bør tilbyde sin støtte til dette arbejde. Det konstruktive arbejde med associeringsaftalen mellem EU og Ukraine skal fortsætte, og arbejdet med den udvidede frihandelsaftale skal kickstartes. Geografisk er Ukraine beliggende på et meget vigtigt sted, som også er vigtigt for gasforsyningen til EU. Derfor er det nødvendigt at støtte moderniseringen af Ukraines gastransitsystem for at nedbringe risikoen for afbrydelse af gasforsyningerne til EU-landene, som det skete for nylig. Samtidig må vi ikke vende det blinde øje til tilsidesættelser af demokratiet, som er blevet mere alvorlige, siden Viktor Janukovitsj blev indsat som præsident. Det er vores pligt at pege på disse overtrædelser og stå fast på overholdelse af vestlige værdier i Ukraine, for vores Union er baseret på disse værdier.

Forslag til beslutning B7-0572/2010

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, da jeg bifalder de fremskridt, som EU har opnået i løbet af det sidste år med hensyn til Republikken Moldova. Rumænien har siden sin tiltrædelse arbejdet ihærdigt på at fremme Moldovas sag i EU. Engagementet understreges efter min opfattelse af det antal rumænske parlamentsmedlemmer fra forskellige politiske grupper, som har undertegnet beslutningsforslaget. De 90 mio. EUR, der er tildelt Moldova i makrofinansiel støtte, var og er den livline, som Moldova og landets borgere har brug for med henblik på at opnå fremskridt og især opfylde de forpligtelser, som den moldoviske regering har indgået i forbindelse med gennemførelse af reformer, respekt for retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Beslutningsforslaget om reformer og udvikling i Republikken Moldova giver et glimt af håb på det rette tidspunkt i forhold til den politiske situation og borgerne på den anden side af floden Prut − med det kommende parlamentsvalg den 28. november. Parlamentet opfordrer landets demokratiske kræfter og etniske og kulturelle samfund til at undgå unødvendige konfrontationer og samarbejde om at skabe en europæisk fremtid for denne stat, hvis økonomi er hårdt ramt af nedgangen, og som spiller højt spil politisk og med hensyn til demokratiske reformer. Det er EU's pligt at hjælpe med at sikre, at parlamentsvalget gennemføres korrekt, og at der træffes strengere foranstaltninger, således at de separatistiske myndigheder i Tiraspol ikke kan forhindre de af Moldovas borgere, der bor i Transnistrien, i at stemme. Faktisk er problemet med Transnistrien af afgørende betydning for stabiliteten i Republikken Moldova og den pågældende region, og EU spiller en stor rolle i gennemførelsen af en forhandlet og varig løsning. Forøgelse af den makrofinansielle støtte til Republikken Moldova, fremme af strukturreformer, bekæmpelse af korruption, fremme af miljøet for investeringer og hurtig iværksættelse af den operationelle fase i dialogen om visumliberalisering for Moldovas borgere. Det er de vigtigste elementer i støtten fra Europa til en stat, som hører hjemme i EU.

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. – (RO) Republikken Moldova viste i løbet af 2009 reel politisk vilje med henblik på opnåelse af EU-medlemskab. Bestræbelserne på at modernisere Moldova skal dog fortsættes. Og EU skal spille en aktiv rolle og støtte denne dynamiske udvikling. Jeg har derfor stemt for beslutningsforslaget, da det efter min opfattelse er vigtigt for Parlamentet og EU generelt at vise Republikken Moldova tillid i opløbet til parlamentsvalget.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) Moldova har været godt i gang med at tilnærme sig de europæiske standarder for frihed, demokrati og god regeringsførelse og giver udtryk for et ønske om at fortsætte bestræbelserne herpå, som jeg bifalder.

Det kommende valg vil være en vigtig målestok for bæredygtigheden af Moldovas institutioner og demokratiske kultur. Til trods for de positive tegn skal man huske, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål, som truer landets stabilitet og fremgang, hvoraf det vigtigste spørgsmål omhandler Transnistrien.

Jeg håber, at EU vil være i stand til at yde et målrettet bidrag til en varig løsning på dette problem.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I lyset af resultaterne af den europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab, der blev lanceret i maj 2009, og som anerkender Republikken Moldovas ønske om at tiltræde EU og landets betydning som et land med stærke historiske, kulturelle og økonomiske bånd til EU-medlemsstaterne, bifalder jeg de fremskridt, som Moldova har opnået i det seneste år, og jeg har tillid til, at valgprocessen kan konsolidere de demokratiske institutioner og respekten for retsstatsprincippet og menneskerettigheder i Moldova yderligere. Jeg håber, at de moldoviske myndigheder vil gennemføre de nødvendige reformer og opfylde deres forpligtelser til at holde Republikken Moldova på den rette kurs imod voksende europæisk integration. Jeg må endvidere fremhæve indledningen af forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Republikken Moldova den 12. januar 2010, og jeg ønsker at fremhæve de gode resultater, som Kommissionen har opnået sammen med Republikken Moldova i denne proces.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Jeg vil endnu en gang gøre opmærksom på, at et flertal i Parlamentet forsøger at blande sig i et lands interne anliggender og åbenlyst støtter de kræfter i Moldova, som plejer EU's økonomiske gruppers interesser, og angriber landets uafhængighed og suverænitet og tilsidesætter befolkningens ønsker. Det er allerede en fornærmelse, når Parlamentet gør opmærksom på, at det "udtrykker sin tilfredshed med de fremskridt, som Republikken Moldova gjorde sidste år" og kræver, at de moldoviske myndigheder "fortsætter de nødvendige reformer for at opfylde deres forpligtelser til at holde Republikken Moldova på den rette kurs imod voksende europæisk integration".

Hvad der ikke nævnes, er, at den moldoviske regering er resultatet af en koalition, der er sammensat efter et kup, som gennem en række provokerende og destabiliserende aktioner væltede den kommunistiske regering, som havde vundet valget. Det nævnes heller ikke, at den samme koalition lancerede et bekymrende antikommunistisk og antidemokratisk offensiv, da den kom til magten, for at miskreditere det kommunistiske parti.

Flertallet i Parlamentet udviser en tydelig antikommunistisk holdning og en hyklerisk indstilling, når de taler om forsvaret af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.

  Marisa Matias og Miguel Portas (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for det fælles beslutningsforslag, da det i lyset af valget den 28. november 2010 og partiernes sekteriske forsøg på at fremme forbuddet imod navne og symboler på deres største rivaler på venstrefløjen er vigtigt at understrege, at der er stort behov for, at valget gennemføres og fuldt ud opfylder de internationale standarder, hvorved alle politiske partier har lige muligheder. Jeg mener endvidere, at det er vigtigt fortsat at vise vores støtte til Republikken Moldovas territoriale integritet og understrege den rolle, som EU kan og bør spille i forhold til at finde en løsning på problemet med Transnistrien.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, som er udarbejdet af mine kolleger i Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), på grund af den klare opfordring til at løse problemet med Transnistrien, da dette er af afgørende betydning for at fremme den politiske stabilitet og den økonomiske fremgang i Republikken Moldova og den pågældende region. Parlamentet støtter − naturligvis − fuldt ud Republikken Moldovas territoriale integritet og understreger, at EU skal spille en større rolle i forhold til at finde en løsning på problemet med Transnistrien. I beslutningsforslaget analyseres helt korrekt de foranstaltninger, som Republikken Moldova skal træffe for på en mere målrettet og troværdig måde at opfylde de målsætninger, som er fastsat for enhver potential EU-medlemsstat.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Moldova har i de senere år ydet en stor indsats for at tilnærme sig de europæiske standarder for frihed, demokrati og god regeringsførelse. Den indsats, der er tale om her, har været vedvarende og vist, at Moldova er fast besluttet på at fortsætte bestræbelserne på at indgå i en eventuel udvidelse af EU. Der skal snart være parlamentsvalg i Moldova, og valget vil være en god målestok for Moldovas fremskridt med hensyn til konsolidering af landets demokratiske kultur og institutioner. Til trods for alle de positive punkter, som er nævnt, er der fortsat spørgsmål, hvor der er brug for en positiv udvikling, især spørgsmålet om Transnistrien, som kan skabe ustabilitet. EU skal fortsat gøre alt for at sikre, at de reformer, der er iværksat i Moldova, fortsætter planmæssigt.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Jeg kan tilslutte mig beslutningsforslaget om Moldova fuldt ud. Det eneste jeg synes, at beslutningsforslaget mangler, er en krystalklar holdning til problemet med Transnistrien. Moldova vil ikke kunne være et fuldgyldigt medlem af EU, hvis landet ikke kan finde en fredelig løsning på Transnistrien-konflikten. Opdelingen af landet i to dele er en uacceptabel løsning. Hvis den moldoviske regering ønsker EU-medlemskab, skal den indlede en dialog med regeringen i Transnistrien for at bevise over for det internationale samfund, at den moldoviske regering har legitimitet i forhold til hele Moldovas territorium.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Beslutningsforslaget om reformer og udvikling i Republikken Moldova henviser til den associeringsaftale, der i øjeblikket drøftes af EU og Moldova. Aftalen har til formål at styrke de fælles institutionelle rammer for EU og Republikken Moldova, skabe et tættere forhold på alle områder og fremme den politiske associering og den økonomiske integration og samtidig indføre fælles rettigheder og forpligtelser. Der lægges ud over nogle af de øvrige reformer, som er nævnt i teksten, stor vægt på visumliberalisering. Vi skal have fastlagt en ordning hurtigst muligt. Hvis vi fokuserer på de problemer, som landet stadig arbejder på at overvinde, er det rimeligt at antage, at det vil resultere i en massiv indvandring til EU, og jeg har derfor stemt imod beslutningsforslaget.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Formålet med beslutningsforslaget er opnåelse af en liberalisering af visumbestemmelserne for Republikken Moldova. Konsekvenserne for EU af en sådan liberalisering vil være stigende indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Forenklinger som disse skaber muligheder for misbrug, og et visum for et kortvarigt ophold efterfølges alt for ofte af permanent opholdstilladelse. Jeg har derfor stemt imod betænkningen.

  Justas Vincas Paleckis, skriftlig. − (LT) Moldova er en af de naboer, som har kunnet tilnærme sig EU. Der gennemføres reformer inden for retsvæsenet og den offentlige forvaltning, og der strammes op på bekæmpelsen af korruption. Der er opnået fremskridt med hensyn til spørgsmålet om liberalisering af visumbestemmelserne i forhold til EU. Der er dog mange uløste problemer, bl.a. spørgsmålet om Transnistrien. Landet kæmper for at holde sig oven vande i den økonomiske krise. Borgerne i Moldova håber på specifikke reformer, der kan ændre deres liv.

Jeg har stemt for beslutningsforslaget, fordi Kommissionen opfordres til at fortsætte bestræbelserne på at opnå fuld visumliberalisering med Moldova for at fremme den menneskelige kontakt og støtte landet i opfyldelsen af målsætningerne med henblik på europæisk integration. Parlamentsvalget den 28. november vil være en stor milepæl for Moldova. Det vil være en mulighed for at vise, at Moldovas borgere har samme værdier som EU-borgerne. Jeg ønsker at opfordre de politiske kræfter i landet til at sikre politisk ro og orden og stabilitet efter valget.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet bifalder med dette beslutningsforslag de fremskridt, som Republikken Moldova gjorde sidste år, og håber, at parlamentsvalget og den efterfølgende valgkamp vil medføre en yderligere styrkelse af konsolideringen af de demokratiske institutioner og respekten for retsstaten og menneskerettighederne i Moldova. Parlamentet forventer, at de moldoviske myndigheder fortsætter de nødvendige reformer for at opfylde deres forpligtelser til at holde Republikken Moldova på den rette kurs imod voksende europæisk integration. Parlamentet glæder sig over indledningen af forhandlingerne om associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova den 12. januar 2010 og noterer sig med tilfredshed de meget gode resultater, som Kommissionen modtager fra Republikken Moldova i denne proces, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en evaluering af den gældende aftale om lettelse af visumreglerne, arbejde hen imod en formel køreplan for visumliberalisering og tilbyde målrettet støtte og bistand til de moldoviske myndigheder, så de kan nå de nødvendige benchmarks for en fuldstændig visumfri rejseordning. Parlamentet opfordrer Rådet til at anmode Kommissionen om hurtigt at udvikle køreplanen for visumliberalisering og således gå i gang med den fuldt operationelle fase af visumdialogen på basis af Republikken Moldovas fremskridt efter de sonderende drøftelser af visumdialogens fire blokke.

Betænkning: Gesine Meissner (A7-0266/2010)

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for betænkningen om integreret havpolitik – evaluering af gjorte fremskridt og nye udfordringer, da EU efter min opfattelse har brug for konkrete foranstaltninger til at mobilisere den maritime økonomi med incitamenter og fremme det økonomiske potentiale for maritime klynger, navnlig i medlemsstaterne og regioner med store eksklusive økonomiske zoner, f.eks. Portugal og Azorerne. Jeg er af den overbevisning, at intelligent vækst som fremhævet i Europa 2020-strategien kun kan opnås, hvis de forskellige kapaciteter, der er nødvendige for europæisk diversitet, mobiliseres på en intelligent måde. Derfor er en styrkelse af den integrerede havpolitik meget vigtig for at fremme den økonomiske vækst og skabe arbejdspladser i de maritime regioner, beskytte maritime økosystemer og ikke mindst for at fremme udvekslingen af oplysninger om bedste praksis.

  Maria da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. − (PT) Det er vigtigt for EU at sikre, at kysterne er beskyttet. Det er endvidere nødvendigt, at den gældende lovgivning styrker sikkerheden i forbindelse med olieefterforskning og -udvinding. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, der ligger i Lissabon, yder støtte og teknisk assistance i udviklingen og gennemførelsen af EU-lovgivning i forbindelse med spørgsmål om sikkerhed og maritim beskyttelse og spørgsmål om forurening fra skibe. I juni i år forelagde jeg et skriftligt forslag til kommissær Oettinger, kommissær Kallas og kommissær Georgieva om at udvide mandatet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed til at omfatte udvikling af mekanismer til overvågning af sikkerheden for europæiske olieboreplatforme i Nordsøen, Sortehavet og Middelhavet, og således at agenturet har ansvaret for forebyggelse af miljøkatastrofer forbundet med olieefterforskning. Dette forslag giver mulighed for økonomiske fordele i relation til økonomiske, menneskelige og tekniske ressourcer. Jeg bifalder reaktionen fra kommissærerne, som har vist, at de er åbne over for en gennemgang af reglerne for Det Europæiske Agentur for søfartssikkerhed og udvide agenturets mandat til at omfatte muligheden for at gribe ind i forbindelse med hændelser med havforurening. Jeg vil endnu en gang appellere til Kommissionen om at udvide mandatet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at sikre, at vores kyster beskyttes.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) På et tidspunkt, hvor en tredjedel af alle EU-borgere bor i kystområder, som er en stigende tendens, skal der i Europas havpolitik efter min opfattelse lægges vægt på de udfordringer, som klimaændringerne medfører. Derudover skal forebyggelse og bekæmpelse af konsekvenserne af naturkatastrofer ledsages af foranstaltninger til beskyttelse af havet og de tilstødende områder imod eventuelle industriulykker som f.eks. oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf for nylig.Jeg mener derfor, at vi skal føre en strategi til forvaltning af havenes potentiale ud fra et grønt og økonomisk bæredygtigt perspektiv.

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Med EU's syv fjernest liggende regioner i Det Indiske Ocean og Atlanterhavet og de oversøiske territorier strækker EU sig over det største havområde i verden. Derudover har EU endnu et aktiv – den veletablerede maritime tradition, hvortil der kræves en strategi for "blå vækst", som skal gennemføres i tæt sammenhæng med Europa 2020-strategien. Med en sådan økonomisk strategi kan potentialet for de forskelle maritime sektorer fortsat blive udviklet. Og de lokale og regionale myndigheder og kystsamfundene kan og skal spille en vigtig rolle i relation til denne strategi.

Ligesom andre europæiske politikker kan den integrerede havpolitik medvirke til at opfylde en vigtig målsætning – etableringen af et konkurrencedygtigt, socialt og bæredygtigt EU med høj beskæftigelse, som kan gøre den maritime sektor endnu mere attraktiv for unge mennesker eller andre jobsøgende. Europa skal samtidig træffe foranstaltninger til støtte af indgriben i forbindelse med katastrofer som den katastrofe, der fandt sted i Den Mexicanske Golf, og fremlægge en koordineret europæisk handlingsplan for at forebygge nødsituationer og håndtere katastrofer, der skyldes boreplatforme, på globalt plan, især hvor der forekommer grænseoverskridende forurening.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. − (PT) Jeg har stemt for betænkningen om en integreret havpolitik, da der efter min opfattelse skal fokuseres på større sammenhæng mellem de forskellige politiske sektorer, som vil lette udnyttelsen af havenes potentiale på en bæredygtig og effektiv måde ud fra et økologisk og økonomisk synspunkt.

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. − (PT) "EU har 320 000 km havkyst, en tredjedel af vore borgere lever ved kysten, og tendensen er stigende. Vores økonomiske aktiviteter i havet og på kysten står for 40 % af EU's BNP, og ifølge samtlige prognoser ligger der stadig et stort udviklingspotentiale her. 40 % af samhandelsvarerne i EU og 95 % af eksporten til lande uden for EU transporteres ad søvejen".

Ordføreren har opsummeret havets betydning for Europa i en enkelt sætning. Som portugiser er jeg helt bevidst om denne betydning. Og som portugiser – en befolkning, der altid er vendt tilbage til havet og har fundet fremgang og rigdom – mener jeg endvidere, at det er uhyre vigtigt for Europa at have en havpolitik, der gør det muligt at udnytte havenes potentiale i form af økonomiske ressourcer og energiressourcer og skabe arbejdspladser og velfærd samt fremme konkurrenceevnen og innovation.

Jeg bifalder især den tydelige bekymring om miljøkatastrofer på havet – jeg husker katastrofen med Prestige, der fandt sted meget tæt på Portugals nordlige kyst – og behovet for strengere regler for at forhindre katastrofer i de europæiske farvande.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) Havet giver mange handelsveje, fungerer som klimaregulator og er en kilde til fødevarer, energi og ressourcer. Langt inde i det 21. århundrede har havet fået en ny identitet og en ny geostrategisk og geopolitisk betydning, som aldrig er set tidligere i menneskehedens historie. Havet sætter nu mere end nogensinde Europa i centrum. Europa skal profitere på sin centrale placering. Medlemsstater som f.eks. Portugal skal udnytte deres forhold til havet og omfanget af deres eksklusive økonomiske zone. For Portugals vedkommende er det en af de største zoner i verden.

Næsten 40 % af EU's bruttonationalprodukt og 40 % af EU's borgere er koncentreret i kystområderne. Beregningerne viser, at de samlede indtægter fra havturisme i Europa lå på 72 mia. EUR i 2004. Næsten 90 % af Europas eksport og næsten 40 % af samhandelen i EU går igennem Europas havne.

Jeg støtter derfor en ambitiøs strategi med henblik på "blå vækst". Kommissionen skal i denne sammenhæng fremlægge en overordnet, tværsektoriel strategi for bæredygtig vækst i kystregionerne og de maritime sektorer inden 2013 baseret på en bredt anlagt undersøgelse af potentialer og politiske valgmuligheder og på høring af et bredt spektrum af aktører.

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) I betænkningen beskrives en generel vision af en integreret havpolitik, som er forbundet med "målsætningerne for EU's eksterne politik". Vi kan ikke tilslutte os denne strategi, ligesom vi heller ikke kan tilslutte os andre aspekter af betænkningen, f.eks. den vægt, der lægges på oprettelsen af en "europæisk kystvagt", samt den føderalistiske holdning, som ikke respekterer medlemsstaternes suverænitet og beføjelser med hensyn til forvaltningen af deres territoriale farvande og eksklusive økonomiske zoner.

Vi er imod forslaget om at "indføre markedsøkonomiske instrumenter", f.eks. emissionshandelsordninger, i den maritime sektor. Disse mekanismer har allerede vist sig at være ineffektive i forhold til at opfylde de miljømæssige målsætninger, som de hævder at skulle fremme, selv uden at have været anvendt i den maritime sektor.

Vi bifalder imidlertid de positive aspekter, som forslaget indeholder, f.eks. forslaget om, at "forbedring af arbejdsforholdene på havet samt af sikkerheden og en formindskelse af skibenes forurening" skal sættes på dagsordenen i internationale fora og internationale aftaler, forslaget om at gennemføre "ILO's konvention om søfarendes arbejdsstandarder i EU-retten", anerkendelsen af den maritime fragttransport, bevaringen af mindre og sekundære havne, udvidelsen af "nettet af korte skibsruter" samt den vægt, der lægges på at forbedre forbindelserne til regionerne i den yderste periferi.

Betænkningen indeholder endvidere et forslag om at prioritere havforskning i det 8. rammeprogram for forskning.

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. – (FR) Som medlem for en havneby i Normandiet og medlem af den tværpolitiske gruppe om hav- og kystanliggender har jeg fulgt nøje med i betænkningen om en integreret havpolitik. Jeg har ved flere lejligheder understreget behovet for at sikre harmonisk sameksistens i relation til de forskellige anvendelser af havet med fokus på traditionelle aktiviteter (f.eks. fiskeri, og jeg har anmodet om, at dette punkt placeres øverst på listen over maritime aktiviteter i betænkningen som en symbolsk gestus) og med fokus på udviklingen af nye aktiviteter. Jeg har noteret mig, at der især skal ydes støtte til sektoren for vedvarende energi, herunder offshore vindenergi, da det er i tråd med de europæiske målsætninger for diversificering af energiforsyningskilder, og da det mellem nu og 2020 kan medføre en gevinst på 410 000 arbejdspladser i Europa ifølge en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget. Endelig har jeg sammen med ordføreren foretaget en ændring af betænkningen med henblik på over for Kommissionen at understrege betydningen af at støtte en integreret havpolitik. Den indledende udveksling af synspunkter i udvalget om politiske udfordringer og budgetmidler efter 2013, som jeg er medlem af, har nemlig sået tvivl om den langsigtede finansiering af politikken om regional samhørighed, hvoraf nogle af programmerne relaterer til den integrerede havpolitik.

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) En integreret havpolitik er en stor udfordring for EU. I gennemførelsen af denne politik skal der tages højde for en forøgelse af de økonomiske aktiviteter i havet og på kysten, og der skal fokuseres mere på beskæftigelse og miljøbeskyttelse samt udviklingen af forskning og innovation i den maritime sektor. Jeg har derfor stemt for betænkningen, som er et betydeligt skridt i den rigtige retning, da alle disse punkter fremhæves i teksten med en tværsektoriel strategi frem for en fragmenteret strategi, som meget vel kunne have været resultatet tidligere.

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) En integreret havpolitik er uhyre vigtig for EU's økonomi, da en sådan politik kan fremme EU's konkurrenceevne. Ved fastlæggelsen af en ramme for havpolitikken er det nødvendigt at styrke den økonomiske udvikling, øge beskæftigelsen i den pågældende sektor og beskytte miljøet. Et vigtigt element i strategien bør også være en samlet tilgang til spørgsmålet om en styrkelse af de europæiske landes rolle på området for forskning i den maritime økonomi og udvikling af teknologi og maritim teknologi samt udvikling af maritime ressourcer.

Vi skal endvidere huske at fokusere på at forhindre farer som piratvirksomhed, ulovligt fiskeri og miljøforurening. En integreret havpolitik bør derfor ikke blot omfatte en konsolidering af flere områder i relation til de maritime aktiviteter, den strategisk maritime økonomi og den maksimale anvendelse af det maritime potentiale, men bør også fokusere på en forbedring af arbejdsforholdene til søs.

  Bogusław Liberadzki, skriftlig. – (PL) EU promoverede og vedtog havpakken i den foregående valgperiode. Der var tale om en pakke, der dækkede alle de grundlæggende områder for den maritime økonomi. Transport- og Turismeudvalget er klar over, at ca. 90 % af EU's eksport og import er produkter fra havet. Det er vigtigt at have en integreret kyst- og havpolitik, som omfatter transport, forvaltning, beskyttelse, forvaltning af maritime ressourcer og havturisme. Alle disse punkter er vigtige begrundelser for at støtte denne betænkning.

  Clemente Mastella (PPE), skriftlig. − (IT) Vi støtter med denne betænkning pakken om en integreret havpolitik, som Kommissionen foreslog i 2009, da vi mener, at den repræsenterer en ambitiøs tværsektoriel strategi for økonomisk udvikling, høj beskæftigelse og miljøbeskyttelse i kystområder og maritime sektorer. Vi opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvide mandatet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed til at omfatte sikkerhedsinspektioner og regulering af offshore olieudvinding i Europa som følge af den nylige naturkatastrofe i Den Mexicanske Golf. Vi støtter strategien, der består af koordinering af og samarbejde med tredjelande om havovervågningsanliggender med det formål at fremme fælles udveksling af oplysninger og integration af de forskellige nationale kystbevogtningstjenester.

Parlamentet ønsker endvidere at intensivere indsatsen med hensyn til forskning og udvikling i anvendelsen af vedvarende energikilder, forbedre arbejdsforholdene for søfarende (Erasmus for skibsfarten) og endelig at sikre bedre forbindelser mellem maritime regioner i den yderste periferi. Vi bifalder derfor oprettelsen af det europæiske havatlas og det maritime forum, og vi foreslår, at der oprettes et europæisk havforskningsinstitut, som skal sikre at Det Europæiske Havobservations- og Datanetværk (EMODNET) bliver funktionsdygtigt.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) En integreret havpolitik er af afgørende betydning, hvis vi skal udnytte den enorme rigdom og det store økonomiske potentiale, som havene byder på. Vi må ikke glemme, at vores økonomiske aktiviteter i havet og på kysten står for 40 % af EU's BNP, og ifølge samtlige prognoser ligger der stadig et stort udviklingspotentiale her. Faktisk transporteres 40 % af samhandelsvarerne i EU og 95 % af eksporten til lande uden for EU ad søvejen. Til trods for disse tal og det enorme potentiale, som endnu ikke er udforsket, findes der ingen integreret havpolitik, som vil give os mulighed for at holde op med at træffe politiske lovforanstaltninger uafhængigt af hinanden i forbindelse med søtransport, den maritime økonomi, nye teknologier, kystområder, offshore-energi, fiskeri, overvågning og opretholdelse af lov og orden til søs, turisme, beskyttelse af havmiljøet og havforskning. Beslutningsforslaget vil medvirke til at ændre den nuværende situation.

  Alexander Mirsky (S&D), skriftlig. – (LV) Havpolitikken skal ikke blot indeholde de obligatoriske bestemmelser om olieefterforskning og -transport, men også tilbyde dobbelt kompensation for tab som følge af ulykker. Vi skal også fastlægge yderligere sikkerhedsbestemmelser, effektive hjælpebestemmelser og foranstaltninger til forebyggelse af katastrofer. For at opfylde denne målsætning skal der oprettes en fond, som alle, der er aktive i havmiljøet, skal bidrage til. Hvis der tages højde for alle forhold, vil vi være i stand til at forbyde anvendelsen af farlige teknologier i olieefterforskning og -udvinding. Det vil endvidere tjene som incitament til udviklingen af nye sikre og effektive teknologier.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) Hvis der skal indføres forskellige emissionsgrænseværdier inden for EU's farvande, vil det være i strid med den integrerede havpolitik, der som nævnt har til formål at tage højde for alle faktorer. Vi må ikke glemme nukleare forsøg under vandet i denne sammenhæng. Navnlig i miljøfølsomme regioner − ud over fangstkvoter, områder med fiskeriforbud og bestemmelser om akvakulturen − vil det være vigtigt at finde løsninger for den sensitive kystturisme, militære øvelser, skibsfart, olie- og gasudvinding og sand- og grusudvinding samt at træffe foranstaltninger til forebyggelse af miljøkatastrofer som det voldsomme udslip af giftigt slam for nylig. En europæisk kystbevogtning med præcedens over nationale kystbevogtningstjenester eller søværn vil være uforenelig med de nationale suverænitetsrettigheder og fremme den nuværende tendens i retning af centralisering. Helt overordnet synes strategien ikke at være ordentligt gennemtænkt, og jeg har derfor stemt imod den.

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. − (LT) Jeg har stemt for dette dokument, da en integreret havpolitik efter min opfattelse er nødvendig for at opnå tilstrækkelig miljøbeskyttelse. Et af de vigtigste principper er koordineringen af forskellige politikker og behovet for at sikre gennemførelsen af en økosystembaseret tilgang, som er fastsat i EU's havstrategirammedirektiv. Jeg bifalder især de værktøjer, der er nævnt i dokumentet, til koordinering af overvågning og opretholdelse af lov og orden til søs, beskyttelse af havmiljøet og videnskabelig forskning. Som repræsentant for Litauen, et land i Østersøområdet, bifalder jeg, at der i dokumentet fokuseres på bredere forskning, som har til formål at fastlægge og vurdere havenes nuværende forhold. Østersøen er et af de mest ødelagte farvande på grund af økonomiske aktiviteter og et af de mest forurenede farvande i verden. Som katastrofen med olieudslippet i Den Mexicanske Golf viste, kan sårbare marine økosystemer blive ødelagt på et øjeblik. Jeg støtter derfor især opfordringen i betænkningen til medlemsstaterne til at yde en større indsats for at planlægge en omfattende strategi til beskyttelse af havmiljøet.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Meissner-betænkningen er en afbalanceret tekst, som inkorporerer en række vigtige faktorer og opfordringer. Maritime aktiviteter er nogle af de vigtigste kilder til indtægter i Europa. For at nævne et par tal udgør de 40 % af EU's BNP og udgør samtidig 40 % af samhandelsvarerne i EU og 95 % af eksporten til lande uden for EU. Der fokuseres på et par vigtige punkter i betænkningen: oprettelse af relevante havforvaltningsstrukturer på nationalt og regionalt plan, koordineret maritim fysisk planlægning på tværs af regionerne, havovervågning til beskyttelse af medlemsstaterne og EU, beskyttelse af havmiljøet, fastlæggelse af en strategi for opnåelse af bæredygtig turisme i kyst- og øregionerne og fremme af den europæiske skibsbygningsindustri, som allerede er en flagskibssektor, samt søtransport for at opfylde den ambitiøse målsætning om "grøn skibsfart". Jeg har stemt for betænkningen af ovennævnte årsager. Det er uhyre vigtigt at sikre, at kommunikationen mellem og integrationen af de forskellige sektorer, som hører under havpolitik, er en succes af en lang række grunde forbundet med effektivitet, konkurrenceevne og respekt for og beskyttelse af havmiljøet.

  Raül Romeva i Rueda, (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Parlamentet og Kommissionen er enige om, at vores stærke maritime tradition er en af Europas styrker. Parlamentet opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle potentialet i de forskellige maritime sektorer yderligere ved at udarbejde en ambitiøs strategi for "blå vækst". Parlamentet mener, at den integrerede havpolitik bør bidrage til udviklingen af en konkurrencedygtig, social og bæredygtig union. Parlamentet mener, at udformningen af den integrerede havpolitik skal sikre en harmonisk integrering af indsatser for at opnå økonomisk udvikling, et højt beskæftigelsesniveau – navnlig ved at gøre sektoren mere tiltrækkende for unge gennem uddannelsestiltag og lanceringen af "Erasmus for skibsfarten" – og miljøbeskyttelse. Parlamentet mener derfor, at den integrerede havpolitik bør være forbundet med målsætningerne og initiativerne i Europa 2020-strategien. Derudover opfordrer Parlamentet Kommissionen til at fremlægge en overordnet tværsektoriel strategi for bæredygtig vækst i kystregionerne og de maritime sektorer inden 2013 baseret på en bredt anlagt undersøgelse af potentialer og politiske valgmuligheder og på høring af et bredt spektrum af aktører.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Selv om der på den ene side er et tydeligt behov for at integrere havpolitikken inden for EU, da de maritime aktiviteter udgør 40 % af EU's BNP, er det på den anden side også vigtigt at regulere disse aktiviteter under hensyntagen til konkurrenter uden for EU. Alt for ofte er reglerne om fiskeri, transport og miljøbeskyttelse i sektoren udviklet separat i de forskellige medlemsstater uden hensyntagen til de risici, der er forbundet med illoyal konkurrence fra tredjelande. Fastlæggelse af alt for strenge målsætninger for emissionsnedbringelse for alle kystområder i Europa kan f.eks. skabe konkurrencefordrejninger.

Parlamentet har drøftet og godkendt andre tekster om de pågældende spørgsmål, som utvivlsomt skal koordineres på en integreret måde. Et sådant spørgsmål er havovervågning, som er helt afgørende for at opnå kontrol med ulovlige aktiviteter, som ofte udføres i nærheden af Europas kyster, og som omfatter smugling af piratkopierede produkter, transport af forbudte stoffer og ulovligt fiskeri.

  Czesław Adam Siekierski (PPE), skriftlig. – (PL) De økonomiske aktiviteter i havet og på kysten udgør i øjeblikket 40 % af EU's BNP, og ifølge samtlige prognoser ligger der stadig et stort udviklingspotentiale her. Derfor er de maritime aktiviteter uden tvivl en meget vigtig faktor og en af Europas styrker. Efter min opfattelse er yderligere udvikling af den maritime økonomi af afgørende betydning.

Den eksisterende havpolitik i EU blev fastlagt separat på områder som f.eks. søtransport, den maritime økonomi, nye teknologier, kystområder, maritim energi, fiskeri, overvågning og opretholdelse af lov og orden til søs, turisme, beskyttelse af havmiljøet og havforskning. Disse aktiviteter udføres ofte på måder, der ikke er i overensstemmelse med havpolitikken generelt, og som har en ødelæggende virkning herpå. Det er klart, at en integreret havpolitik vil bidrage til yderligere bæredygtig økonomisk udvikling af EU. Dette vil bl.a. gøre det muligt at sikre større samhørighed mellem forskellige politiske områder, fastlæggelse af bedre regulering og tværsektorielle instrumenter og anvendelse af det maritime potentiale og den maritime sektors potentiale på en økonomisk og økologisk måde.

Derudover er det efter min opfattelse uhyre vigtigt at gøre denne sektor mere tiltrækkende for unge mennesker ved at iværksætte uddannelsestiltag med henblik på at opmuntre de unge til at arbejde i denne sektor.

  Salvatore Tatarella (PPE), skriftlig. – (IT) Betænkningen om en integreret havpolitik handler om en vigtig sektor i den europæiske økonomi. Maritime aktiviteter er faktisk en vigtig indtægtskilde for EU, både hvad angår BNP og handelen med varer inden for og uden for EU. Der er efter min opfattelse bestemte spørgsmål, som skal fremhæves. Først og fremmest er det fastsat i betænkningen, at fremtidige strategier i denne sektor skal være skræddersyet til hvert enkelt havområdes særlige forhold, men jeg mener, at det også er meget vigtigt at tage højde for specifikke regionale forhold. Dernæst vil den nye havpolitik fokusere på udviklingen af sikre skibe og tilbyde store muligheder i fremtiden for den europæiske skibsbygningsindustri. Vores have skal fortsat være en drivkraft for vækst, og derfor er det efter min opfattelse uhyre vigtigt for udviklingen af en integreret havpolitik at sikre større sammenhæng mellem reglerne for de forskellige maritime sektorer og samtidig beskytte havmiljøet.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) Indtil nu har politikkerne på områderne søtransport, maritime erhverv, nye teknologier, kystområder, offshore-energi, fiskeri, overvågning til søs, turisme, beskyttelse af havmiljøet og havforskning udviklet sig uafhængigt af hinanden. En tilgang område for område medfører igen og igen, at der træffes modsatrettede foranstaltninger, eller at der opstår konflikter og urimeligheder. Det ville derfor være ønskeligt med en integreret tilgang, der for det første omfatter en ramme for forvaltning med alle beslutningstagningsniveauer og for det andet alle sektorer og instrumenter på tværs af sektorer.

I forbindelse med den koordinerede planlægning af aktiviteter støtter jeg opfordringen til Kommissionen om at udarbejde havområdestrategier, som kan tage højde for regionernes specifikke kendetegn og udnytte deres styrker.

Det ville være et godt forslag for regionerne i den yderste periferi såsom Madeira, eftersom det ville sætte regionen i stand til at gøre brug af sine havrelaterede aktiviteter og etablere en overensstemmelse med aktiviteterne i de andre regioner i det havområde, som den er en del af. Regionerne i den yderste periferi giver faktisk takket være deres territorialfarvande EU verdens største eksklusive økonomiske zone, hvilket umiddelbart gør maritime og havrelaterede aktiviteter meget vigtige i disse regioner.

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg blev glad for at høre resultaterne af afstemningen i dag. Det bør være en prioritering for EU at stræbe efter bæredygtig udnyttelse og en integreret tilgang til forvaltning af have og kystområder. Jeg er overbevist om, at en integreret havpolitik vil have en gavnlig virkning både på kort og lang sigt. Ophævelse af politiske barrierer og generering af synergi mellem forskellige aktiviteter, der har en direkte effekt på det europæiske maritime område, er målsætninger, som vi ikke må glemme.

Jeg mener, at Parlamentet skal forlange, at der indføres en række sektorforanstaltninger, særlig forbindelse med de negative sociale og økonomiske konsekvenser, som ofte rammer fiskerne, når der iværksættes tiltag for at genoprette fiskebestandene eller beskytte økosystemerne.

Betænkning: Helmut Scholz (A7-0277/2010)

  Liam Aylward, Brian Crowley og Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Jeg tilslutter mig det, der står i denne betænkning om at anmode Kommissionen om at indstille forhandlingerne med Mercosur, indtil der er vedtaget et nyt mandat, hvor der er taget hensyn til alle medlemsstaternes interesser.

Landbrugsindustrien er den største nationale fremstillingsindustri i Irland, og den er af kritisk vigtighed for landets økonomiske genopsving. Dette genopsving må ikke blive undermineret. Eftersom landbrugssektoren er afgørende for Europas økonomi, skal Parlamentet være dybt involveret i de relevante forhandlinger på alle trin i processen. Desuden tilslutter jeg ændringsforslaget til betænkningen om gennemførelsen af foranstaltninger til sikring af, at al landbrugsimport til EU opfylder samme produktionsstandarder som europæiske varer med hensyn til beskyttelse af europæiske forbrugere, dyrevelfærd, miljø og sociale standarder. Irske landmænd er fortræffelige til at sikre, at deres varer og produktionsprocesser er af bedste kvalitet, og der er brug for tilsvarende standarder for at skabe lige vilkår, rimelig konkurrence og bæredygtighed for den europæiske landbrugssektor.

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi EU har styrket sine økonomiske og handelsmæssige forbindelser til Latinamerika, hvor vi nu er den næststørste handelspartner og førende handelspartner for Mercosur og Chile. Målet med tættere integration af de europæiske og latinamerikanske økonomiske sfærer er at skabe en vind-vind-situation for begge parter. Der er brug for et tættere samarbejde mellem EU og de latinamerikanske lande, så vi sammen kan arbejde for så hurtigt som muligt at få en retfærdig, ambitiøs og omfattende WTO-Doha-aftale i overensstemmelse med tilsagnene i Madrid-erklæringen.

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte imod min kollegas betænkning, selvom vi kommer fra samme gruppe, og selvom det er lykkedes for ham at medtage mange positive punkter i sin betænkning. Men desværre lykkedes det den europæiske højrefløj med deres ændringsforslag at ændre det indhold og den mening, som han forsøgte at give betænkningen. Jeg kunne ikke stemme for betænkningen, når den ud over alt det andet kritiserer Argentina for at være protektionistisk i de foranstaltninger, der er indført for at håndtere den økonomiske krise, og på dette grundlag indirekte beder Kommissionen pålægge sanktioner, idet det hedder, at Parlamentet "opfordrer … Kommissionen til regelmæssigt at behandle spørgsmålet om markedsadgang med lande i Latinamerika". Jeg kunne ikke se bort fra, at "markedsreglerne" har forrang, og at Europa blander sig i andre landes indre anliggender og især går imod foranstaltninger, der støtter samhørigheden og borgerne i de pågældende lande. Handelen og forbindelserne mellem EU og landene i Latinamerika skal være baseret på lighed, solidaritet og respekt for arbejdernes rettigheder og miljøet og må ikke tillade, at de stærkeste staters og virksomheders interesser får forrang.

  Lara Comi (PPE), skriftlig. − (IT) EU er baseret på et værdisystem, og her har landene i Latinamerika gjort store fremskridt i de senere år. Et sådant fremskridt bør helt klart belønnes med yderlige handelspolitiske incitamenter fra EU. Hvis vi hertil føjer de sproglige og kulturelle forbindelser, der er skabt op gennem historien, har vi her mulighed for at yde et stort bidrag til den økonomiske og sociale udvikling i disse lande, trods deres indbyrdes meget forskellige situationer. Det er også vigtigt, at begge parter forstår, hvilke centrale elementer der danner grundlag for den politiske udvikling i disse lande, og gribe ind for at forebygge misbrug, der kan skade både landene og os. Vi kan kun bifalde styrkelsen af handelsforbindelserne, forudsat at udviklingspolitikkerne overvåges, så de fortsat fungerer som incitament til forbedringer.

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Trods de senere års økonomiske og sociale fremskridt, som Brasilien er det fremmeste eksempel på, lever hver tredje indbygger i Latinamerika i fattigdom. Især børn og unge i Latinamerika er ramt af denne svøbe. Halvdelen af dem har ikke tilstrækkelige materielle ressourcer. Denne situation påvirker sandsynligvis deres uddannelse og karriereforløb, hvilket igen på lang sigt får følger for det samfund, de lever i. I en tid, hvor EU's handelspolitik skal spille en stor rolle i opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene, mener jeg, at vi skal fokusere mere på at støtte landene i Central- og Sydamerika ved at øge købekraften og sikre en bæredygtig udvikling.

  Michel Dantin (PPE), skriftlig. – (FR) De ændringsforslag, som jeg har fremlagt sammen med hr. Dess og 77 andre medlemmer, kræver, at landbrugsimporten til EU fuldstændig overholder Europas sundhedsmæssige og sociale standarder samt standarder for forbrugere, miljø og dyrebeskyttelse. Det er utroligt, at man kræver, at europæiske landmænd skal overholde de højeste produktionsstandarder i verden, mens vi samtidig øger mængden af landbrugsprodukter, der kan komme ind i Europa, uden at opstille de samme standarder.

Forbrugerne skal have samme beskyttelsesniveau, uanset hvad de køber, og landmændene skal belønnes for deres utrolige indsats og ikke udsættes for urimelig konkurrence fra tredjelandene. Dét er min opfattelse af en afbalanceret fødevare- og landbrugspolitik. Denne beslutning sender et klart budskab til Kommissionen og tredjelandene, og derfor kan jeg støtte den.

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Betænkningen om EU's handelsforbindelser med Latinamerika, som Parlamentet har vedtaget, kan meget vel komme til at danne præcedens. Handelsaftalerne med Latinamerika indeholder et utrolig følsomt afsnit om landbrug. Derfor har Parlamentet krævet, at kun produkter, der overholder de europæiske normer for forbruger-, dyre- og miljøbeskyttelse og de sociale mindstenormer for denne import, kan importeres til EU. Fra nu af er det op til Kommissionen at tage hensyn til dette politiske krav fra Parlamentet i fremtidige forhandlinger. Parlamentet har i forhandlingerne bestræbt sig på at sætte særligt fokus på regionerne i den yderste periferi på grund af konkurrencen fra det latinamerikanske kontinent med hensyn til visse produkter, især bananer. Derfor har Parlamentet bedt om beskyttelse af de strategiske og traditionelle sektorer i disse regioner, så de kan få en korrekt kompensation i overensstemmelse med de løfter, som EU gav dem i 2009.

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om EU's handelsforbindelser med Latinamerika, fordi de bør stå højt på EU's liste over prioriteringer. EU er Latinamerikas næststørste samhandelspartner og førende handelspartner for Mercosur og Chile. Europæisk handelspolitik bør spille en vigtig rolle i virkeliggørelsen af årtusindudviklingsmålene og opfyldelsen af internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder, fødevaresikkerhed og miljømæssig bæredygtighed.

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. − (PT) I Lissabontraktaten defineres EU's handelspolitik som en integrerende del af EU's generelle optræden udadtil. I den senere tid har der været en tilbagegang i samhandlen mellem EU og den latinamerikanske og caribiske region på grund af asiatiske landes større deltagelse i denne regions udenrigshandel, selv om EU stadig er Latinamerikas næststørste handelspartner. Associeringsaftalerne mellem EU og Mexico og Chile har medført en betydelig stigning i handelsvolumen, men handlen mellem Mexico og Europa er stadig beskeden sammenholdt med Mexicos handel med USA. Jeg vil derfor understrege behovet for, at begge parter udvikler en bredere vifte af handelsrelaterede økonomiske aktiviteter. Hovedparten (over 85 %) af denne regions import fra EU er industriprodukter. Til gengæld er over 40 % af regionens eksport til EU basisprodukter. Derfor er det nødvendigt at mobilisere ressourcer og teknisk bistand til at identificere og finansiere programmer, der skaber produktionsmuligheder på lokalt og regionalt plan, og sikre bæredygtig adgang til globale markeder for udelukkede samfund og for små og mellemstore virksomheder.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. − (PT) Vi stemte ikke for denne betænkning på grund af dens selvmodsigende indhold. Selvom det er rigtigt, at den indeholder nogle positive aspekter i relation til den nye virkelighed i Latinamerika, er flere af dens punkter uacceptable.

De positive aspekter, som jeg vil understrege, er f.eks. erkendelsen af, at alle lande har ret til at indføre de nødvendige mekanismer til at forsvare deres fødevaresikkerhed og sikre overlevelse og udvikling for små og mellemstore producenter.

Men i andre afsnit står der det stik modsatte, nemlig at Parlamentet "beklager de protektionistiske foranstaltninger, som nogle latinamerikanske lande, navnlig Argentina, har truffet under finanskrisen; opfordrer indtrængende Kommissionen til regelmæssigt at behandle spørgsmålet om markedsadgang med lande i Latinamerika;", eller at Parlamentet er "er dybt bekymret over de restriktive foranstaltninger, som de argentinske myndigheder for nylig har vedtaget for fødevarer, der importeres fra tredjelande, herunder EU".

Den støtte til liberaliseringen af international handel, der kan læses i nogle af forslagene, er lige så uacceptabel, selvom der udtrykkes noget andet i nogle punkter længere nede i teksten.

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. − (DE) EU opretholder gode økonomiske forbindelser med landene i Latinamerika på WTO-niveau, men også på bilateralt og multilateralt niveau. Disse handelsmæssige og økonomiske forbindelser skal videreudvikles i lyset af EU's følsomme økonomiske sektorer. Jeg støtter derfor udtrykkeligt ændringsforslaget til punkt 30, hvor det hedder, at "der kun må gives tilladelse til landbrugsimport til EU, når de europæiske normer for forbruger-, dyre- og miljøbeskyttelse og de sociale mindstenormer for denne import overholdes". Vores europæiske borgere skal overholde høje produktionsstandarder og bør ikke stilles ringere på grund af urimelig konkurrence. For at kunne sikre, at omkostningerne dækkes, er det nødvendigt med planlægning og indtægtssikkerhed. Disse aspekter skal der også tages hensyn til i forbindelse med fri handelsaftaler.

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. − (IT) Med undtagelse af ændringsforslag 32, som Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) har bedt om en opdelt afstemning om, og som vi vil stemme imod, bør hele betænkningen vedtages, fordi den giver en god oversigt over vores forhold til Latinamerika. EU-Latinamerika-topmødet den 18. maj i Madrid satte skub i udviklingen af forbindelserne mellem de to parter. Disse forbindelser bliver stærkere fra år til år. Ingen af de to parter kan undvære en handelsforbindelse med den anden, selvom forbindelsen naturligvis skal føre til konkrete resultater og en forbedring af vores befolkningers levevilkår.

  Mairead McGuinness (PPE), skriftlig. − (EN) Selvom jeg kan tilslutte mig mange elementer i denne betænkning, stemte jeg imod ved den endelige afstemning. Betænkningen er et udtryk for klar støtte til handelsforhandlinger med Mercosur-landene. Jeg støtter opfordringerne til, at import fra tredjelande skal produceres på en måde, der stemmer overens med EU's standarder, men en EU-Mercosur-associeringsaftale vil få negative følger for landbruget i Europa, navnlig vores kvægavlssektor. Kommissionen har ikke foretaget en analyse af følgerne af en aftale for landbruget i EU, siden den genoptog forhandlingerne med handelsblokken tidligere i år.

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. − (PT) Da EU er Latinamerikas største investor og næststørste handelspartner, og da vi også yder den største udviklingsstøtte, mener jeg, at denne information er tilstrækkelig til at udvikle en klar, veldefineret strategi vedrørende handelsforbindelserne mellem EU og Latinamerika. Vi støtter klare retningslinjer for, hvordan vi bedst kan samarbejde om at fremme politisk stabilitet, bekæmpe klimaændring, forvalte befolkningsstrømme og forebygge naturkatastrofer. En gode måde til at opfylde Latinamerikas behov for støtte på er at styrke handelsforholdet mellem de to blokke, som så vil blive en af de største i verden. Men vi må ikke glemme regionerne i Europas yderste periferi, som kan blive påvirket af importen af visse landbrugsprodukter, især den portugisiske region Madeira i henseende til bananimport. Vi bliver nødt til at nå frem til en afbalanceret aftale, der gør det muligt for de latinamerikanske lande at udvikle sig, samtidig med at vi ikke skader de forskellige økonomiske sektorer i nogle af medlemsstaterne, især i landbrugssektoren.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. − (DE) I de sidste par år er Latinamerika blevet en vækstøkonomisk region. Handelsaftaler med landene i Sydamerika er en meget positiv udvikling. Da EU allerede har udført et meget stort udviklingsarbejde, bør vi nu styrke vores position som regionens næststørste handelspartner, nøjagtig som Rusland gør det. Men EU skal også nøje overveje, hvilke stater vi handler med, da udnyttelse af arbejdstagerne stadig er normen i mange sydamerikanske lande. Jeg stemte imod betænkningen, fordi der ikke er lagt nok vægt på de undertiden meget ringe arbejdsvilkår i Latinamerika, og der er for få forslag til at forbedre dem.

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. − (DE) Ordføreren ønsker en fuldstændig åbning af handelsmarkederne mellem EU og Latinamerika. Problemerne med EU-Mercosur-associeringsaftalen er ikke behandlet tilstrækkeligt indgående. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. − (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at det er vigtigt at sende et budskab til Kommissionen om, at Parlamentet er fast besluttet på et etablere endnu tættere forbindelser med Latinamerika. Sydamerika har af en lang række historiske, sociale og økonomiske grunde mange ting til fælles med Europa. Vores handelsforbindelser har altid været fremragende, men de skal styrkes og støttes, også i lyset af de nye krav på begge kontinenter. Vi må ikke glemme betydningen af nogle lande, der måske tidligere blev betragtet som udviklingslande, men som nu er ægte globale økonomiske magter. Derfor mener jeg, at Europa fortsat skal spille sin rolle som foretrukken handelspartner, vejleder og særligt referencepunkt for alle landene i regionen.

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for Scholz-betænkningen, fordi øget støtte til handelsforbindelser mellem EU og landene i Latinamerika er resultatet af vigtige demokratiske reformer i denne særlige del af verden og af forbedringer af rammerne for beskyttelse af menneskerettighederne. Men vi skal sikre, at fremtidige handelsforbindelser mellem de to regioner ikke hæmmer dette fremskridt, og at produkter, som EU importerer, opfylder de europæiske standarder for kvalitet, forbrugersikkerhed og miljøbeskyttelse. Jeg er også enig i, at Kommissionen skal udvise større omtanke, når den udvider eller gennemfører handelsaftaler med lande, der fortsat overtræder grundlæggende menneskerettigheder.

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. − (PT) Jeg stemte for Parlamentets beslutning af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika, da jeg mener, at det frie marked stimulerer den globale økonomi og kan være en vigtig faktor i udviklingen af landene i Latinamerika. Jeg synes dog, at det mandat, som Kommissionen fik for forhandlingsprocessen, bør tages op til fornyet overvejelse, da det er for gammelt og ikke længere passer til de omstændigheder, som forhandlingerne vil finde sted i. I denne øvelse vil der bestemt være en chance på at insistere på behovet for, før vi indgår aftaler, at undersøge disses indvirkning på europæisk produktion og især på landbruget. Vi skal også fortsat afvise, at landbrugsprodukter bruges som "transaktionsvaluta" for kommercielle fordele på andre niveauer.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. − (EN) Grunden til, at vi stemte imod teksten, var, at de mere specifikke forslag om at beskytte Latinamerika mod spekulative angreb og klimaændringer, hindre aggressiv eksportorientering, undgå miljødumping og begrænse liberaliseringen af finansielle ydelser blev udvandet, da der skulle indgås kompromiser som modvægt mod endnu mere groteske spanske formuleringer. Appellen om at glemme den uheldige Doha-udviklingsdagsorden i WTO og fokusere det fremtidige arbejde på handelsregulering af nye udfordringer blev vendt og omdannet til den tusinde gentagelse af opfordringen til hurtigt at få fastlagt en rimelig, ambitiøs og omfattende dagsorden.

Også begrebet fødevaresuverænitet gik tabt. I stedet for at kalde en spade en spade hedder det i betænkningen, at Parlamentet "fastholder betydningen af …" efter at have afvist alle konkrete tal, benchmarks og frister. Derfor har betænkningen ingen merværdi i forhold til eksisterende dokumenter. Vedrørende specifikke krav halter det bagefter dem.

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. − (IT) Denne betænkning har vores støtte, fordi den understreger en styrkelse af forbindelserne mellem EU og landene i Latinamerika og Caribien. EU's specifikke opgave er at fungere som en økonomisk og kommerciel spiller på den internationale scene, der skal klare sig i konkurrencen med sine partnere, USA og Kina, som har vundet fodfæste på det latinamerikanske marked.

Enkelte sektorer drager fordel af disse handelsforbindelser. 85 % af importen til landene i Latinamerika og Caribien er industriprodukter, mens 40 % af eksporten til EU er basisprodukter. På mellemlang sigt bør handelsforbindelserne intensiveres efter klare, gennemsigtige regler.

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) EU er først og fremmest fortaler for respekt for menneskerettighederne. Derfor mener jeg, at vi skal have et meget klart fokus på respekt for menneskerettighederne i Colombia, før vi liberaliserer handlen med dette land. På den anden side skal vi vedrørende fødevareimport fra Latinamerika sikre, at disse lande overholder samme standarder i henseende til kvalitet og dyrebeskyttelse, som vores egne producenter skal overholde.

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. − (PT) EU's handelspolitik er en integrerende, vigtig del af EU's generelle optræden udadtil. Vi kan spille en meget positiv rolle i forbindelse med at skabe velfærd og i økonomiske og politiske forbindelser mellem mennesker og lande i Europa og Latinamerika. Jeg er ikke i tvivl om, at tættere integration mellem de økonomiske sfærer kan blive en vind-vind-situation for begge parter, især fordi det kan skabe flere og bedre job. Men jeg ved godt, at de bilaterale handelsaftaler mellem EU og landene i Latinamerika kan påvirke økonomierne i regionerne i den yderste periferi.

I den region, jeg kommer fra, Madeira, er følgerne især synlige i bananproduktionen. Derfor mener jeg, at denne produktive sektor og de andre strategiske og traditionelle sektorer i regionerne i den yderste periferi skal beskyttes.

I overensstemmelse med EU's løfte til disse regioner skal de derfor have en tilsvarende kompensation, og her skal der lægges særlig vægt på deres sårbare økonomier. Der er en bestemmelse i denne betænkning om at indføre en sådan sikring for disse regioner, og det er grunden til, at jeg stemte for den.

  Formanden. − Gud velsigne Deres børn. Med denne velsignelse udsætter jeg mødet.