Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 11. november 2010 - Bruxelles EUT-udgave

Forelæggelse af Revisionsrettens årsberetning for 2009 (forhandling)
MPphoto
 

  Jens Geier (S&D).(DE) Fru formand, hr. Caldeira, hr. Šemeta! Samhørighedspolitikken er EU-budgettets patient. Sidste år lå patienten på intensiv afdeling, i år er han i bedring. Han er dog langt fra at være helt rask, og han kan få tilbagefald, hvornår det skal være. Der var fejl i over 5 % af alle betalinger under samhørighedspolitikken, og 3 % skulle slet ikke have været foretaget. Dette beløber sig til ca. 700 mio. EUR. En stor del af disse fejlagtige betalinger kunne have været forhindret af medlemsstaterne. Fejlene optræder inden for offentlige indkøb og betaling af samhørighedsfinansiering på trods af de eksisterende kontrolsystemer, som Kommissionen har godkendt. Vi er nødt til at se nøjere på disse kontrolsystemer igen. I mit hjemland Tyskland viste stikprøverne, at alle de kontrolsystemer, som var blevet testet, kun var delvis effektive.

Ansvaret for forvaltningen af budgettet ligger hos Kommissionen. Vi kan debattere denne modsigelse – fejl i medlemsstaterne, som er Kommissionens ansvar – i vores hjemlande, vi kan forklare den for medierne, og vi kan fortælle vores borgere om den. Politisk set er det imidlertid Kommissionens job at løse dette problem i medlemsstaterne. Hr. Šemeta er nødt til at tage kontrollen på dette område og vil have vores opbakning til at gøre det.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik