Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/0142(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0307/2010

Forhandlinger :

PV 18/01/2011 - 13
CRE 18/01/2011 - 13

Afstemninger :

PV 19/01/2011 - 6.1
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0007

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 19. januar 2011 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Vi er nu nået frem til stemmeforklaringerne.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Françoise Grossetête (A7-0307/2010)

 
  
MPphoto
 

  Jens Rohde (ALDE).(DA) Fru formand! Vi har i dag med patientdirektivet opnået et historisk kompromis. Jeg tror, der er den historisk set mest historiske aftale i den tid, hvor jeg har siddet i Parlamentet. Et historisk kompromis, som blev cementeret mellem to parter, der i alt for lang tid har stået alt for langt fra hinanden, nemlig Parlamentet på den ene side og Rådet på den anden side. Nu er det lykkedes gennem hårdt arbejde at sikre et kompromis, der er til gavn for patienterne, som sikres mod uforsvarligt lange ventetider, samtidig med at vi har fundet en balance, der sikrer, at medlemslandene har en medicinsk og en økonomisk kontrol med, hvad der foregår.

Det er et meget, meget flot resultat, der er opnået her i dag til gavn for patienterne og til gavn for medlemslandene. Jeg synes, der er grund til først at lykønske forhandlerne, og dernæst naturligvis allermest at lykønske de europæiske befolkninger med det resultat, der er stemt igennem her i dag.

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Hidtil har der været for megen tvivl og usikkerhed vedrørende adgang til behandling og godtgørelse af grænseoverskridende sundhedsydelser. Det direktiv, som vi har vedtaget i dag, vil omsider give alle patienter adgang til en række rettigheder og sundhedsydelser i hele Europa.

Det drejer sig på ingen måde om at fremme grænseoverskridende sundhedsydelser som sådanne, men om at gøre dem mulige, sikre og af god kvalitet, når de er nyttige eller nødvendige. Der er behov for bedre information og mere klarhed om de retsregler, der gælder for sundhedsydelser i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten.

Den nuværende situation er ikke tilfredsstillende. Direktivet vil give patienterne en vigtig valgmulighed, der afgøres af behov og ikke af midler, og som træffes på et informeret grundlag og ikke af nød.

 
  
MPphoto
 

  Andres Perello Rodriguez (S&D). (ES) Fru formand! Den spanske delegation i Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet stemte for ligesom resten af vores gruppe, men jeg vil helst ikke tage af sted herfra uden at understrege min bekymring vedrørende spørgsmålet om organtransplantationer, som er omfattet af dette direktiv. Trods udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har man medtaget transplantationerne i dette direktiv pga. Rådets stædige insisteren.

Jeg håber, at man ved at medtage dem ikke underminerer effekten af den sunde lovgivning, som vi har vedtaget i denne forsamling, nemlig direktivet om transplantationer og den handlingsplan, som for nylig blev vedtaget næsten enstemmigt. Jeg vil gerne understrege, at vi vil være årvågne med hensyn til at sikre, at medtagelsen af transplantationer ikke underminerer det fremragende arbejde, der er udført af succesrige organisationer som det spanske nationale transplantationsselskab, og heller ikke svækker det håb om at redde 20 000 liv, som ligger bag både direktivet om transplantationer og den handlingsplan, som vi har vedtaget her.

Jeg vil derfor gerne gøre det helt klart, at vi fortsat vil sikre, at direktivet overholdes i denne henseende.

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD).(DA) Fru formand! Vi står igen i dag med en sag, som er drevet frem af ikkefolkevalgte, nemlig EU-Domstolen, der ved en række afgørelser har skabt eller skabt et pres på de reelt folkevalgte institutioner til også at udarbejde det direktiv, der er blevet stemt igennem i dag.

Jeg vil sige, at der grundlæggende selvfølgelig er noget tiltalende over at forbedre mulighederne for, at europæere kan få en ordentlig sundhedsbehandling. Men de problemer, som dette direktiv skaber, overskygger klart de fordele, som direktivet indeholder. Hvad gør man f.eks., hvis et så stort pres på et lands sundhedssystem opstår, at ventelisterne bliver uhåndterlige? Hvad gør man, hvis – ganske vist med en forhåndsgodkendelse, men alligevel … – hvis lægerne en masse begynder at sende folk til et bestemt land? Det kan være Danmark, hvor jeg kommer fra, Tyskland, Holland eller et andet land i EU, hvor man ved, at sundhedsbehandlingen er af høj kvalitet. Det betyder, at det pågældende lands egne borgere bliver sat bagest i køen eller i hvert fald, at de ikke må blive forfordelt på trods af, at det er dem, der over skatten har betalt for at få et ordentligt sundhedsvæsen.

Derfor vil jeg klart sige, at de ulemper, de potentielle katastrofer, som dette direktiv kan skabe i de nationale sundhedssystemer, klart overskygger de fordele, som de ærede kolleger her nævner.

 
  
MPphoto
 

  Jim Higgins (PPE). (EN) Fru formand! Hr. Messerschmidt har ret. Dette blev hældt ned over os af Domstolen, men jeg hilser det alligevel velkommen. Og jeg vil gerne rose fru Grossetête for hendes fremragende dokument, for med dette direktiv vil patienterne nyde godt af fyldestgørende og gennemskuelige oplysninger, når de opsøger sundhedsydelser i udlandet. Det er meget klart, hvad der ligger i dette.

Patienter med sjældne sygdomme vil kunne drage nytte af ekspertise og diagnoser i udlandet, hvis behandlingen ikke tilbydes i deres egen medlemsstat. Direktivet skal give patienterne en valgmulighed, der afgøres af behov og ikke af midler, og som træffes på et informeret grundlag og ikke af nød, så jeg mener, at det er særdeles positivt. Endelig åbner det op for øget samarbejde blandt medlemsstaterne.

Jeg glæder mig over, at man med direktivet helt forbyder noget, som kunne misbruges, nemlig medicinsk turisme. Så i mine øjne er det endnu et skridt i den rigtige retning med hensyn til at styrke samarbejdet blandt medlemsstaterne og sikre øget samhørighed i EU. Jeg mener, at dette er en god dag for patienterne i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Constance Le Grip (PPE). (FR) Fru formand! Jeg har også ønsket at stemme for min kollega fru Grossetêtes dokument vedrørende direktivet om adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser.

Jeg glæder mig over det fremskridt, som denne tekst udgør for patienternes mobilitet i hele Europa. Efter mange års usikkerhed – navnlig juridisk usikkerhed – og en betydelig arbejdsindsats fra Parlamentets side rummer denne tekst en forenkling, afklaring og kodificering af de betingelser, på hvilke EU-borgerne kan nyde godt af sundhedsydelser i en anden EU-medlemsstat end deres opholdsmedlemsstat, både hvad angår adgang og godtgørelse. Jeg tænker især på alle de patienter, der lider af sjældne sygdomme, og som endelig kan få adgang til passende behandlinger, der opfylder deres behov.

Jeg vil gerne understrege, at dette direktiv er en konkret EU-foranstaltning rettet mod folkets Europa, som giver europæerne nye rettigheder. Derfor er det helt afgørende for borgernes mobilitet inden for EU.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR). (PL) Fru formand! Jeg stemte for fru Grossetêtes dokument, så princippet om grænseoverskridende behandling i EU endelig kan omsættes i praksis efter mange års forhandlinger. Jeg ser direktivet i dets nuværende form som et godt kompromis, som primært bygger på patienternes rettigheder, men også beskytter medlemsstaternes nationale sundhedssystemers interesser.

Muligheden for at blive behandlet i udlandet giver borgerne i lande som Polen lige muligheder med hensyn til at nyde godt af moderne sundhedsydelser. Patienterne har ofte ikke adgang til hurtig og hensigtsmæssig sundhedspleje pga. overfyldte hospitaler, lange køer og ventelister ved visse vigtige procedurer. Tiden er i nogle tilfælde en vigtig faktor. Direktivet vil gøre det muligt for borgerne selv at beslutte, om de vil vente i mange måneder på, at procedurerne gennemføres i deres hjemland, eller vælge at blive behandlet et andet sted. Det vil blive lettere for dem at beslutte, hvordan de vil behandles, hvis de er klar over, at omkostningerne godtgøres – i hvert fald en stor del af dem – hvis behandlingen foretages i en anden EU-medlemsstat.

Forenklingen af reglerne om behandling i udlandet kan naturligvis også ses som en mobilisering af markedskræfterne i forhold til generel adgang til lægehjælp. Efter min mening vil disse løsninger derfor bidrage til at øge konkurrencen blandt sundhedssystemerne og således få stor indvirkning, hvad angår hurtigere forbedring af de leverede ydelser.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over dette direktiv vedrørende sundhedsydelser, men jeg er forbeholden, for djævlen ligger i detaljen.

Det er meget vigtigt, at vores borgere indser, at dette direktiv ikke træder i kraft i de næste 30 måneder. I mellemtiden kan borgerne dog krydse grænserne for at få sundhedsydelser i en anden medlemsstat og få refunderet udgifterne til den pleje, som de modtager. Så lad der ikke være tvivl om, at der allerede i dag er borgere, som krydser grænserne for at opsøge sundhedsydelser. Det er meget vigtigt.

For dem, der ønsker flere oplysninger om dette komplekse direktiv, har jeg lavet en side med spørgsmål og svar, som findes på min hjemmeside. Jeg opfordrer de borgere, som måtte følge forhandlingen via internettet eller andetsteds, til at se på den. Og hvis jeg ikke har stillet de rigtige spørgsmål, beder jeg dem om at underrette mig, for vi må udbrede budskabet om dette meget positive skridt i retning af grænseoverskridende sundhedsydelser for alle.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). (PL) Fru formand! Det europæiske samfund bliver stadig mere mobilt. Vi studerer, arbejder, rejser og ferierer i stigende grad uden for vores eget lands grænser. EU-borgerne bør have ret til gratis akut lægehjælp, uanset hvor de befinder sig i EU. Det siger sig selv, at vi skal etablere systemer, der forebygger såkaldt sundhedsturisme, og samtidig gøre det lettere for de patienter, som har størst behov, at nyde godt af de nye muligheder. Her tænker jeg primært på behandling af usædvanlige og sjældne sygdomme, som udføres af specialister og ofte i andre lande end patientens hjemland. Vi kan dog ikke tillade indgreb i udformningen af medlemsstaternes sundhedspolitikker. Dette er en national kompetence, og medlemsstaterne skal frit kunne træffe deres egne beslutninger i denne henseende. I dette direktiv tager man visse skridt i denne retning. Jeg stemte naturligvis for.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE). (FI) Fru formand! Det var på tide at få fastlagt fælles europæiske regler for at beskytte vores borgere og patienter. Det er desuden glimrende, at der er udarbejdet et separat direktiv om dette emne, og at det ikke blev indarbejdet i servicedirektivet, for mens det var under udarbejdelse, indså man, hvor mange ting man helt havde overset eller ikke havde truffet beslutning om på det tidspunkt, hvor servicedirektivet blev vedtaget.

Patienternes ret til grænseoverskridende sundhedsydelser vil tvinge EU-medlemsstaterne til at sikre, at der ikke er ventelister i deres egne lande.

Ordningen for forhåndstilladelse er nødvendig. Uden den kunne mange medlemsstater få problemer med at styre omkostningerne til deres eget sundhedssystem og foretage vurderinger og planlægning i forhold til fremtiden. Vi kunne desuden have fået en situation, hvor velstand snarere end behov var den afgørende faktor.

Dette vil dog i realiteten kun berøre meget få europæere. De fleste ønsker at modtage sundhedsydelser tæt på hjemmet, hvor man taler deres eget sprog. Ikke desto mindre er det sådan et system, som vi har behov for, og hvis der er ventelister, vil det være muligt at modtage pleje i et andet land.

 
  
MPphoto
 

  Marian Harkin (ALDE). (EN) Fru formand! Jeg er også meget tilfreds med den aftale, som vi har indgået i dag, og som efter min mening vil sikre, at patienter vil få adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser i et forholdsmæssigt og rimeligt omfang.

Som allerede anført af flere talere står vi jo i dag med det aktuelle forslag, fordi en borger fra Deres eget hjemland, nemlig det sydlige England, udfordrede systemet, og fordi Domstolen forsvarede hendes rettigheder.

Jeg tror, at det, som vi forsøger at gøre i dag, og det, som vi har gjort sammen med Rådet, er at sikre, at borgernes rettigheder forsvares, idet vi kæder deres behov og rettigheder sammen med lovgivningen, og det må da bestemt være en af denne forsamlings hovedopgaver.

Der er stadig nogle sager, der skal afklares. Jeg mener, at gensidig anerkendelse af recepter blandt medlemsstaterne er meget vigtig, da dette ikke blot handler om den umiddelbare sundhedspleje, men også om efterfølgende pleje. Vi har dog et stykke tid til at afklare denne detalje.

Afslutningsvis vil jeg sige, at mange borgere under den aktuelle finanskrise spørger sig selv, om EU fungerer og giver borgerne resultater. Det er et åbent spørgsmål, men jeg mener, at vi i dag med en vis sikkerhed kan sige, at EU fungerer.

 
  
MPphoto
 

  Gerard Batten (EFD). (EN) Fru formand! Jeg stemte imod denne foranstaltning vedrørende patientrettigheder og grænseoverskridende sundhedsydelser, fordi den blot vil lægge endnu en kæmpestor byrde på det nationale sundhedsvæsen og de britiske skatteydere.

Vores sundhedsvæsen bruges allerede som et internationalt sundhedsvæsen, der i vid udstrækning misbruges af ikkebritiske borgere, og det koster flere hundrede millioner – hvis ikke milliarder – af pund hvert år. Byrden pålægges primært mine vælgere i London. På grund af denne foranstaltning vil det nationale sundhedsvæsen i endnu højere grad skulle forpligte sig til at behandle EU-borgere, som aldrig har betalt en øre i skat i Storbritannien. De foreslåede midler til efterfølgende opkrævning af betaling fra patientens medlemsstat vil ikke være praktisk gennemførlige.

Det er kun rimeligt, at udenlandske statsborgere i Storbritannien får akut lægehjælp, hvis de har behov for det, men ingen af disse mennesker bør få lov til at rejse ind i Storbritannien uden først at have tegnet en passende rejse- og sygeforsikring. En sådan politik er rimelig og retfærdig, men den kan naturligvis ikke håndhæves, så længe Storbritannien fortsat er medlem af EU. Dette er endnu en grund til, at vi bør forlade EU.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Fru formand! Det er fremragende, at Parlamentet og Rådet endelig er nået frem til dette historiske kompromis. Jeg vil nærmest sige, at takket være dette dokument vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser kan vi slippe af med de ventelister, der er opstået i mange medlemsstater. Dette vil også give os mulighed for at udveksle eksempler på bedste praksis. I denne forbindelse er det i øvrigt vigtigt at sikre, at patienternes rettigheder fastlægges. Ydermere er det lige så vigtigt at huske på, at patientsikkerheden er afgørende, når vi indlader os på grænseoverskridende samarbejde, ligesom vi må sikre, at der findes ordentlige standarder for sundhedsydelser og behandling overalt.

Jeg hilser derfor med stor glæde fru Grossetêtes dokument velkommen, og jeg håber, at det vil fremme folkesundheden i Europa, og at vi derved kan redde mange mennesker og sikre, at patienterne hurtigere bliver raske.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE). (DE) Fru formand! Det er vigtigt, at vi ikke bruger de nationale skattesystemer til at modarbejde det indre marked. Dette er navnlig afgørende i tilfældet med grænseoverskridende ydelser. Her er der behov for ligebehandling. Vi kan i øjeblikket se et negativt eksempel herpå i Ungarn, hvor prisgrænser med tilbagevirkende kraft bruges som en form for kriseskat. Dette er ikke acceptabelt, og det vil få store konsekvenser for ikke blot finans-, forsikrings- og erhvervssektorerne, men også for energibranchen. Jeg håber, at det samme ikke vil ske på området for sundhedsydelser i fremtiden.

Jeg vil gerne bede hr. Orbán om at genoverveje disse bestemmelser, da de er i direkte modstrid med idéen om det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Syed Kamall (ECR). (EN) Fru formand! Godt nytår. Det er dejligt at se Dem i formandsstolen.

En af de ting, som vi her i Parlamentet stort set er enige om, er vores tro på et velfungerende indre marked – selv om der dog er visse særlige undtagelser.

Når mine vælgere skriver til mig og siger, at de ikke får en særlig god behandling i lokalområdet og gerne vil rejse til en anden EU-medlemsstat for at få bedre sundhedsydelser, er de usikre på, hvor de står rent juridisk. Derfor er jeg en af de mange, der glæder sig over dagens afstemning om patientrettigheder i forhold til grænseoverskridende sundhedsydelser. Jeg håber, at patienterne i de områder, hvor sundhedsydelserne er dårlige, stemmer med deres fødder, så vidt dette direktiv giver dem ret til det, og rejser til en anden medlemsstat og sætter sundhedssystemerne under pres for at forbedre ydelserne og sikre, at de opfylder patienternes behov.

Vi skal imidlertid sikre, at vi letter den procedure, som medlemsstaterne skal bruge for at tilbagekræve udgifterne til borgere, der er rejst udenlands eller tilbydes ydelser andre steder. Når vi har løst disse problemer, vil dette sikkert blive et direktiv, som vi alle kan være stolte af.

 
  
  

Henstilling: Yannick Jadot (A7-0371/2010), (A7-0370/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Joe Higgins (GUE/NGL). (GA) Fru formand! Jeg stemte for beslutningen vedrørende aftalen mellem EU og Cameroun og mellem EU og Republikken Congo om retshåndhævelse på skovbrugsområdet og handel med træ fra disse lande. Det er afgørende, at vi bevarer de tropiske skove, hvis vi skal opretholde balancen i vores økosystemer. Det er også afgørende, at vi beskytter de oprindelige folk i skovene, som er under intenst pres pga. multinationale selskabers profitorienterede udnyttelse af miljøet og fældning af de skove, som de oprindelige folk er afhængige af.

Derfor har jeg fremsat et ændringsforslag, hvori det slås fast, at skovene og de selskaber, der udnytter deres ressourcer, skal være statsejede og under demokratisk kontrol af arbejdsstyrken i branchen og af de oprindelige folk, som lever i skovene.

 
  
  

Henstilling: David Martin (A7-0365/2010)

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD).(DA) Fru formand! Frihandel er reelt set den eneste vej til velstand. Vi har set det i det indre marked blandt EU-landene, og det er utvivlsomt, at det også vil gælde for udviklingslandene. Det er det eneste rigtige udviklingsinitiativ, vi egentlig kan og bør sætte i verden.

Hvis vi ser rundt omkring i verden, hvordan de andre store regioner bevæger sig, laver aftaler, ser strategisk på sine partnere, kan vi godt se, at alle bevæger sig hurtigere og hurtigere. Vi har et stort frihandelsområde mellem Nord- og Sydamerika, i ASEAN-landene, Asien, Mercosur osv. Det eneste område, der sådan set står tilbage og nærmest er lammet af globaliseringens udfordringer, det er EU.

Selv om jeg støtter den betænkning, der er stemt om i dag, vil jeg sige, at et frihandelsinitiativ med Fiji-øerne og Papua Ny Guinea næppe er det mest imponerende resultat, man efter så mange års forhandlinger havde kunnet forvente sig. Hvad med Kina? Hvad med USA? Hvad med Indien? Alle dem, der i øjeblikket tager alle vores arbejdspladser? Svigter EU også her de europæiske arbejdstagere?

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR). (EN) Fru formand! Det siger sig selv, at de mest velstående samfund er de frieste, og de frieste samfund er de mest velstående, og i den forbindelse må vi anerkende den store rolle, som frihandel spiller. Hvad angår de internationale multilaterale drøftelser om frihandel, er WTO's Doharunde desværre gået i stå, og derfor følger EU nu USA's og andres eksempel, idet vi indgår flere og flere bilaterale aftaler.

Vi kan lade mange borgere i de fattigere lande nyde godt af fordelene ved frihandel og samtidig anerkende nogle af de overgangsproblemer, som de vil løbe ind i, når de skal tilpasse sig den øgede konkurrence. Men i sidste ende må vi flytte fokus fra producenternes interesser til forbrugernes. Mange forbrugere i flere forskellige udviklingslande spørger mig om, hvorfor de ikke kan få adgang til de samme varer og tjenesteydelser, som vi har i Vesten. Vi kan bl.a. hjælpe dem gennem øget frihandel, idet vi samtidig giver vores forbrugere flere valgmuligheder. Gid dette må være tilfældet i lang tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Nirj Deva (ECR). (EN) Fru formand! I lang tid har Stillehavsområdet været en slags Askepot i EU's oversøiske udviklingsinitiativer. Det glæder mig meget nu at kunne bemærke, at de initiativer, som Fiji og Papua Ny Guinea har iværksat for at indgå en økonomisk partnerskabsaftale, ikke blot vil hjælpe os med at handle mere frit med dem, men også vil give dem mulighed for øget indbyrdes samhandel i regionen.

Et af de vigtigste resultater af denne aftale indtil videre er, at reglerne om oprindelse i forbindelse med fiskeri omsider kan gøre det muligt for indbyggerne i Stillehavsområdet at tilføre mere værdi til deres fiskeri. Nogle af disse Stillehavslande importerer fisk, selv om det vrimler med fisk i deres eget havområde! Det, som vi har opnået nu, er, at de faktisk kan forarbejde de fisk, som de fanger, og bør kunne eksportere dem til EU og få mere værdi ud af dem. Dette er vejen frem i forhold til både udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0029/2011)

 
  
MPphoto
 

  Barbara Matera (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! I dag stemte jeg for vedrørende den mundtlige forespørgsel om international adoption i EU.

International adoption har vist sig at være den fremgangsmåde, der rummer de bedste chancer for, at de børn, som man ikke kan finde en egnet familie til i deres oprindelsesland, kan få sikre familiemæssige rammer. Samarbejde blandt medlemsstaternes myndigheder med ansvar for international adoption er vigtigt for at sikre, at adoptionerne foretages i børnenes interesse og med respekt for deres grundlæggende rettigheder, og for at forebygge handel med børn.

Desuden skal den internationale adoptionsprocedure forenkles, for alt for ofte er der for meget bureaukrati, hvilket afholder familier fra at forsøge at adoptere. Endelig vækker Rumænien bekymring, da det er det eneste land i EU, som har en lov, der forbyder internationale adoptioner. Der findes i øjeblikket omkring 70 000 forældreløse børn i landet, hvoraf 40 000 bor på børnehjem og 30 000 hos plejefamilier.

Kommissionen bør kaste lys på situationen i Rumænien, så disse efterladte børn kan bydes velkommen hos familier gennem international adoption.

 
  
MPphoto
 

  Andrea Češková (ECR). (CS) Fru formand! Da jeg pga. børnepasningsforpligtelser ikke kunne deltage i mandagens tydeligvis interessante forhandling, vil jeg i det mindste gerne i dag udtrykke min fulde opbakning over for denne forsamling, som jeg også har udtrykt gennem min stemme. Jeg håber virkelig, at de foranstaltninger, der følger af denne beslutning, vil mindske de bureaukratiske procedurer ved international børneadoption og samtidig skabe mulighed for at føre bedre tilsyn med, hvad der sker med børnene, samt bidrage til at bekæmpe børnehandel.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE). (EN) Fru formand! Mange medlemmer af denne forsamling er muligvis ikke klar over, at der raser en væmmelig krig på ord om emnet adoption, som er yderst unyttig og uvelkommen. Hvis vi virkelig skal sætte børnenes rettigheder i højsædet i denne debat, hvilket vi har gjort her i Parlamentet og i denne beslutning, skal vi gøre det rigtige for alle børn, uanset hvilken medlemsstat de er født i.

Det er vigtigt, at vi ikke slår ned på bestemte medlemsstater, men i stedet erkender, at der i alle lande findes børn, der er efterladte eller ikke nyder godt af at leve i en kernefamilie, som vi kender den, og har behov for andre former for pleje. Der er uden tvivl mange familier, der gerne vil give disse børn et kærligt hjem. Vi skal måske nok se nærmere på bureaukratiet, men vi må ikke slække på tilsynet.

Endelig vil jeg gerne sige, at de, som har held med at adoptere, i en vis udstrækning går gennem en langt hårdere proces end dem, der får deres egne børn.

 
  
MPphoto
 

  Licia Ronzulli (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tænker meget på de tusinder af par over hele verden, som hver dag står over for de problemer, der er ved at adoptere et barn.

Adoption er noget værdifuldt – et ægte udtryk for kærlighed, som åbner døren til en ny familie for et barn, der ulykkeligvis ikke længere kan regne med sine egne kæres hengivenhed. De, som bærer smerten ved at være blevet forladt, har ret til at vokse op i lykkelige omgivelser sammen med mennesker, der kan tilbyde dem et nyt liv.

Det er derfor vores pligt at hjælpe forældreløse børn og sikre, at en lys fremtid ikke længere er en uopnåelig drøm for dem. Med dagens vedtagelse af denne fælles beslutning sender vi et stærkt og indtrængende budskab. Vi må fremme EU-politikker, der sigter mod at overvinde vanskelige familiemæssige situationer. Bureaukratisk sløvhed og forsinkelser i lovgivningsprocessen må ikke smadre et barns drømme og håb om at få en familie og en lykkelig fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Diane Dodds (NI). (EN) Fru formand! Jeg glæder mig over det forslag til beslutning, som vi i dag har stemt om vedrørende international adoption. Jeg kender flere mennesker i min egen valgkreds, som netop nu gennemlever denne proces eller har gjort det, og det er en fryd at se glæden i både forældrenes og børnenes ansigter, når adoptionen gennemføres. Det er imidlertid alt for ofte en lang proces, som i mange tilfælde tager mange år, at nå frem til dette punkt. Som anført i forslaget kan det være en alt for bureaukratisk proces, og vi gør som parlament ret i at lede efter metoder til at mindske dette bureaukrati gennem en mere strømlinet proces.

Det helt afgørende i alt dette er imidlertid børnenes behov og sikkerhed, da mange af dem er i stor nød. Det er sandt, at alle foranstaltninger er på plads for at beskytte børn mod at blive placeret et sted, hvor de kan være sårbare. Men ofte sker der åbenbart det, at potentielle kærlige og omsorgsfulde forældre må gå for meget igennem og ganske enkelt dropper processen. I disse tilfælde er både forældre og børn tabere.

 
  
MPphoto
 

  Cristiana Muscardini (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Vi har i mange år stået med problemet vedrørende international adoption i Europa, og med dagens beslutning forsøger vi endelig at skabe en smule håb i forhold til en situation, der bliver stadig mere kompleks og vanskelig.

I stedet for at fremme international adoption har nye landes tiltrædelse gjort det endnu mere vanskeligt for mange par at tilbyde et nyt hjem og en ny familie til børn, som har oplevet store lidelser og afsavn i deres egne lande.

Alt imens et voksende bureaukrati forhindrer adoption af børn, øges handelen med organer og børneprostitutionen. Derfor går vi ind for dette forslag til beslutning. Vi mener, at der er behov for at strømline procedurerne for international adoption, og vi må sikre, at der etableres en europæisk adoptionsordning, som giver alle børn i nød en fremtid.

 
  
MPphoto
 

  Julie Girling (ECR). (EN) Fru formand! Fra Deres fanklub i dette hjørne skal der lyde en stor tak for Deres effektive ledelse af forhandlingerne.

International adoption, som vi har med at gøre her, er naturligvis et emne af meget stor betydning, og det er vigtigt, at vi finder den rette løsning. Jeg er meget glad for denne beslutning, som i lighed med mange af de andre beslutninger, som vi vedtager her i forsamlingen, indeholder mange meget følsomme, kloge og velskrevne ord. Jeg har lært meget ved at hjælpe mine vælgere, og jeg må sige, at det ikke er nok at fastlægge alt dette i en beslutning.

Vi her i Parlamentet er ikke noget strålende forbillede, når det handler om at forenkle sagerne og sikre, at borgerne får deres organisationer til at arbejde for dem. Jeg vil gerne anmode om, at vi griber til handling i forhold til de gode ord i denne beslutning, at vi faktisk forenkler sagerne, og at vi fjerner bureaukratiet og sikrer forbedringer. Ellers forsøger vi blot at genopfinde hjulet for Europa, og så vil vi ende med at gøre processen endnu mere vanskelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Fru formand! Jeg vil også gerne udtrykke min glæde over denne beslutning om international adoption. Jeg har haft mulighed for at følge nogle få sager på tæt hold. Jeg ved, at der i dag er meget bureaukrati forbundet med adoption, og det er positivt, at dette bureaukrati kan mindskes på denne måde. Derved kan processen fremskyndes og gøres mere gennemskuelig.

Det er i alles interesse, at adoption ikke indebærer noget uetisk eller har forbindelse til menneskehandel. Det er afgørende at sikre, at de pågældende børn ikke bruges som et middel, men derimod finder et kærligt hjem gennem adoption og behandles som et unikt og dyrebart individ. Det er vigtigt, at børnene får ret til og mulighed for at få en far og en mor, og derfor har det ved beslutninger om adoption stor betydning, at man tager familiens overordnede situation under overvejelse.

Disse emner er meget følsomme. Vi ved, at undersøgelser har vist, at vi bærer vores kulturelle genotype i vores DNA, men vi må sikre, at børnene kan drage fordel af et godt og kærligt hjem og et kulturelt miljø, hvor de kan vokse op og udvikle sig til afbalancerede personer og borgere.

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0021/2011)

 
  
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (EFD).(DA) Fru formand! Serbien er formodentlig det europæiske land, der igennem de seneste tusind års historie har været det mest plagede, først af tyrkerne, dernæst af tyskerne og russerne. Nu har vi så muligheden for at vende det, der set både i et langt historisk perspektiv og igennem de seneste års historie har været dårlige tider, til en lys fremtid.

Der er ingen tvivl om, at set fra Beograd er både Nato med sin massakre over hovedstaden og EU med sin barbariske støtte til at rive en nøgledel af Serbien (nemlig Kosovo) ud af landet ikke nogen særlig appetitlige kammerater. Men det er dog kammerater. Det er venner, og det ved man godt. Derfor er det vigtigt at få indgået det fornuftsægteskab, som skal gøre, at vi kan lægge fortiden bag os og se fremad. Og derfor støtter mit parti, at vi fortsætter denne dialog.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Serbien danner grundlag for et tæt og varigt forhold baseret på gensidighed og fælles interesser, ligesom den bidrager til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet i Serbien såvel som i resten af Balkan.

Aftalen giver desuden Serbien nye muligheder for forandring og velstand gennem overordnet omstrukturering og modernisering af økonomien. Jeg er dog overbevist om, at Serbien fortsat må styrke demokratiet og retsstaten, gøre en større indsats for at reformere retsvæsenet og den offentlige administration, anvende retfærdighedsprincipperne samt styrke de overordnede administrative og retlige strukturer.

Jeg mener, at det er en grundlæggende forudsætning for at kunne integrere Serbien i EU, at der findes en løsning på flere alvorlige sager med krænkelser af menneskerettighederne og det beslægtede spørgsmål om tæt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Fru formand! Lad mig takke Deres personale og alle tolkene for udvist tålmodighed under dette usædvanlig lange møde.

Når valget står mellem demokrati og overnationalisme, vælger EU næsten altid overnationalismen, og dette er særlig tydeligt i vores politik i forhold til Vestbalkan. Vi opretholder praktisk talt protektorater i Bosnien, Kosovo og endog Makedonien alene med det formål at forhindre etablering af etnografiske grænser dér, hvor de lokale ønsker dem.

Det er meget vanskeligt at sikre et velfungerende demokrati, medmindre folk føler, at de har nok til fælles med hinanden til at acceptere at blive regeret af hinanden. For at opnå en "folkets regering" skal man have et folk, som alle føler identitet og loyalitet i forhold til.

Med andre ord kræver demokratiet et "demos" – en enhed, som vi identificerer os med, når vi bruger ordet "vi". Dette er ikke så enkelt. Folk kan udvise loyalitet i flere retninger, og befolkningsgrupper kan være flettet ind i hinanden, men vi skal alt andet lige nære en forkærlighed for national selvbestemmelse. Hvis man fjerner "demos" fra demokrati, står man tilbage med "kratos" – magten i et system, der ved lov må gennemtvinge det, som den ikke tør bede om i borgerpatriotismens navn.

 
  
MPphoto
 
 

  Nirj Deva (ECR). (EN) Fru formand! Dette er virkelig godt nyt. Når man tænker på, hvor langt Serbien er nået med hensyn til retsstatsprincippet og international lov, og i betragtning af, hvad Serbien var for omkring 20 år siden sammenlignet med i dag, mener jeg, at vi må rose den serbiske regering for de foranstaltninger, som man har truffet for at gøre Serbien til et land, der efterlever retsstatsprincippet. Selv i landets forhold til Kosovo har dette princip åbenbart meget stor betydning. Og i landets forhold til Den Internationale Straffedomstol har retsstatsprincippet afgørende betydning.

Reformerne af retsvæsenet bygger på international præcedens og bedste praksis. Selv den uafhængige offentlige forvaltning, som man er ved at opbygge, er af høj kvalitet, og man forventer tilsvarende høj effektivitet. Desuden efterlever man Københavnskriterierne. Så på alle disse forskellige områder fremstår landet, der har været igennem en meget svær krig, nu som en nation, der egner sig til at indgå som en god partner i forhold til andre EU-medlemsstater. Det lykønsker jeg serberne med.

 
  
  

Henstilling: Jelko Kacin (A7-0362/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Adam Bielan (ECR). (PL) Fru formand! Jeg vil gerne tilføje endnu en ting vedrørende Serbien. Den aftale, som vi har stemt om i dag, mellem EU og Serbien er en milepæl på vejen mod associering af landet med de europæiske strukturer. Tolv medlemsstater har allerede ratificeret traktaten, som bl.a. sigter mod at åbne døren for Serbiens medlemskab af EU. Aftalen har min fulde opbakning, og jeg vil opfordre de resterende medlemsstater til at ratificere den hurtigst muligt. Serbiens integration i de europæiske strukturer kræver naturligvis fuldt samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrørende det Tidligere Jugoslavien med hensyn til ansvar for krigsforbrydelser samt fortsat dialog vedrørende Kosovo og iværksættelse af alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre diskrimination mod romaerne. Jeg glæder mig over alle foranstaltninger rettet mod at udvide demokratiet og øge beskyttelsen af menneskerettighederne i Serbien – altså foranstaltninger, der fører til politisk, økonomisk og social stabilisering i landet – og de har min fulde opbakning.

 
  
  

Betænkning: Marisa Matias (A7-0366/2010)

 
  
MPphoto
 

  Clemente Mastella (PPE). (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at Kommissionens meddelelse om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme er et vigtigt skridt i retning af at samordne de forskellige sundhedspolitikker i Europa for at bekæmpe disse sygdomme. Jeg taler af erfaring, idet min far ligesom min bedstemor led af Alzheimers sygdom, mens jeg håber på ikke selv at blive ramt.

Vi agter derfor fortsat at engagere os i at gøre noget ved den usammenhængende indsats, de forskellige aktivitetsniveauer i Europa og den eksisterende ulighed i adgangen til behandling af sygdommen. Vi vil fremme tidlig diagnose og livskvalitet, forbedre det epidemiologiske kendskab til sygdommen, samordne den igangværende forskning og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne gennem udveksling af bedste praksis.

I denne betænkning efterlyser vi en forbedret samordning mellem medlemsstaterne og en mere effektiv og solidarisk tilgang, som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem, det være sig personale og virksomheder inden for sundhedssektoren eller familiemedlemmer.

Til slut vil jeg sige, at for at en europæiske strategi kan fungere på dette område, er det nødvendigt, at de forskellige medlemsstater prioriterer udarbejdelsen af nationale handlingsplaner.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE). (GA) Fru formand! Jeg stemte for denne betænkning, og det glæder mig, at den blev vedtaget næsten enstemmigt. Jeg må sige, at jeg har været med ved hele forhandlingen her i Parlamentet, men jeg har ikke fået lejlighed til at tale. Derfor bruger jeg dette minut til at komme med et par bemærkninger.

Det vigtigste punkt er, at der er et presserende behov for forskning i årsagerne til denne sygdom. Hvilken rolle spiller f.eks. fødevarer, stresstilstande og vores gener i forhold til sygdommen? Og hvorfor får dobbelt så mange kvinder som mænd sygdommen?

Disse spørgsmål er meget vigtige, og de kan ikke besvares uden forskning. Jeg opfordrer således Kommissionen til at udvælge et anerkendt lægecenter, som skal foretage denne forskning og finde svar på disse spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE). (PL) Fru formand! Alzheimers sygdom er en lidelse, som menneskeheden endnu ikke har fundet et middel mod. Data fra lægeverdenen viser en foruroligende stigning i antallet af diagnosticerede tilfælde, og tendensen i retning af et aldrende Europa vil få drastiske konsekvenser i nær fremtid. Demens påvirker ikke kun de mennesker, der lider af sygdommen, men også deres nærmeste familie og venner, som ofte tvinges til at hellige deres liv til at pleje deres kære. Vi har i høj grad brug for betænkninger som denne, hvori man retter fokus mod et problem og foreslår initiativer, der skal øge vores sundhed og livskvalitet. Det siger sig selv, at vi i enhver henseende må støtte projekter, hvor man kombinerer indsatsen hos EU-medlemsstaterne, udformer forebyggende programmer og yder social støtte til hele familier. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de lidende og minimere det antal mennesker, der rammes af sygdommen i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Higgins (PPE). (EN) Fru formand! Det, som jeg godt kan lide ved denne betænkning, er, at den gennem en mangesidig tilgang tager hånd om den foruroligende udfordring, der ligger i Alzheimers sygdom. Man taler om forebyggelse, diagnose, behandling og helbredelse. Virkeligheden er, at de store trusler, hvad angår lidelser, er cancer og Alzheimers sygdom. Vi har gjort rigtig meget for først at kunne diagnosticere årsagerne til cancer, derefter forebygge cancer og endelig foretage behandling. Der er vi nået et godt stykke vej.

Selv om Alzheimers sygdom blev opdaget allerede i 1906, har der hersket et særligt fænomen på området for demens. Vi kender nemlig stadig ikke årsagen, og vi ved stadig ikke, hvordan vi skal helbrede patienterne. Jeg er dog meget glad for denne betænkning. Samtidig er der store udfordringer: Hvad skal vi gøre med hensyn til at diagnosticere årsagerne, så vi kan forebygge sygdommen og finde en behandling, der virker?

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0023/2011)

 
  
MPphoto
 

  Syed Kamall (ECR). (EN) Fru formand! De af os, der har besøgt Haiti eller set de frygtelige ødelæggelser, som landet blev ramt af for nogen tid siden, og betragtet det, der er sket, kan nok blive enige om, at det var rigtig godt, at ngo'erne og hjælpeorganisationerne samledes og tacklede problemerne på stedet, hvad angår husly, mad, tæpper og lignende.

Men lad os nu se på situationen et år efter. Vi ser på nogle af de problemer, der fremhæves i beslutningsforslaget – den kendsgerning, at haitianerne kun har skovle, hakker og trillebøre til brug ved rydning og ikke det effektive udstyr, som de har behov for. I forslaget beklager man desuden dybt bolignøden på Haiti, ligesom man taler om behovet for et grundejendomssystem og ejerskab, men også anmoder Kommissionen om i en ånd af konsensus at sikre, at der i samarbejde med regeringen gøres en stor indsats for at løse problemet.

Et punkt, der synes at mangle her, er den private sektors rolle. Hvis vi på længere sigt skal tackle nogle af de problemer, som vi står over for, er det fint, at vi på kort sigt samarbejder med ngo'erne og hjælpeorganisationerne, men på lang sigt skal den private industri spille en rolle.

 
  
MPphoto
 

  Nirj Deva (ECR). (EN) Fru formand! Et år efter jordskælvet på Haiti er kun 5 % af murbrokkerne ryddet, en million mennesker er hjemløse, 230 000 er døde, 300 000 er såret, og kun 15 % af genhusningen i beboelige områder har fundet sted.

Hvorfor? Hvorfor er kun 5 % af murbrokkerne blevet fjernet? Ved et jordskælv vælter kæmpestore mure. Hvem kan rydde dem op? Ngo'er med skovle? EU-kommissærer med spande? Nej! Disse materialer kan kun ryddes vha. kraftigt materiel, som kun findes hos militæret – luftvåbenet, flåden og hæren. Men hvad skete der? Da disse styrker ankom for at hjælpe, råbte venstrefløjen her i Parlamentet og i resten af verden op om, at de skulle rykke ud af Haiti. Og det gjorde de. Og nu er katastrofeområdet i et helt år blevet efterladt sådan, som det var.

Det er politisk set forbløffende, at man ikke påtager sig ansvaret for denne situation. Jeg lægger dog gerne ansvaret for katastrofen på venstrefløjen i denne forsamling og i det internationale samfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE). (FI) Fru formand! Jeg vil gerne sige et par ord om situationen på Haiti. Nu hvor der foretages en opdatering af situationen, er det meget vigtigt at erkende, at koordinationen har været utilstrækkelig. Vi har behov for bedre koordination, hvilket understreges af, at det er gået så langsomt fremad.

Hr. Deva har helt ret i, at situationen også til dels er blevet politiseret, og dette tjener ingens interesser. Haiti har et langt mere presserende behov for hjælp og grundlæggende fornødenheder end sidste år. Hjælpen skal dirigeres ud til rette sted.

Hvad angår arbejdet på græsrodsniveau, har de forskellige hjælpeorganisationer gjort det godt. Hvis vi ser på Europas bidrag på Haiti, har mange kristne hjælpeorganisationer gjort et enestående stykke arbejde på græsrodsplan, idet de har hjulpet folk med at overleve. Vi må anerkende denne indsats og støtte den, men i forbindelse med krisen på Haiti er der også behov for en bedre koordineret indsats i større målestok på europæisk plan og naturligvis på FN-plan.

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0031/2011)

 
  
MPphoto
 

  Peter van Dalen (ECR). (NL) Fru formand! Litauen er en suveræn medlemsstat. Landets parlament har drøftet nye forslag vedrørende udtryk for seksualitet i medierne og i offentlige rum. Litauens demokrati er på hårdt arbejde. Landets præsident har allerede to gange blokeret for lignende forslag. Den politiske debat om de nye forslag er i gang, og det er indtil videre umuligt at forudsige, hvad det endelige resultat bliver.

Men flertallet i Parlamentet har virkelig kastet sig over denne sag. Det lader endda til, at de har et særlig retvisende moralsk kompas, som giver dem ekstraordinær indsigt i, hvad der er moralsk tilladeligt. Selv før det står klart, om den nye lov overhovedet bliver vedtaget, og hvad den vil indeholde, slår Parlamentets ypperstepræsters altseende øje ivrigt ned på Litauen. Jeg kan på ingen måde støtte en sådan arrogance.

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Retten til at vedtage national lovgivning tilhører den lovgivende forsamling i den pågældende suveræne stat. Denne ret kan man ikke pille ved udefra. Litauen har også denne suveræne ret.

I forhold til EU er det desuden nødvendigt at understrege, at definitionen af ægteskab og familie fastlægges i de enkelte medlemsstaters familielovgivning, og EU skal ikke blande sig på dette område. Beskyttelsen af familien – den institution, hvor vi opfostrer vores børn og forbereder dem på voksenlivet – må derfor ikke betragtes som noget negativt eller en form for diskrimination.

Hvad angår beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden, har Parlamentet desuden for nylig vedtaget, at de forskellige former for annoncering, der i de senere år har bredt sig via de nye kommunikationsmedier, er blevet et socialt fænomen. Dette fænomen medfører bevidst vildledende og forvirrende information samt en risiko for misbrug af tillid, og dette må den enkelte stat finde et passende svar på.

Forskningen viser, at mindreårige har behov for særlig beskyttelse mod visse former for information, som kan have vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes sunde udvikling. Dette siger jeg i min egenskab af læge.

 
  
MPphoto
 

  Vytautas Landsbergis (PPE). (EN) Fru formand! Jeg må fremsætte følgende bemærkninger til beslutningsforslaget, hvori man fordømmer Litauen trods det, at der ikke er sket noget. Det vigtigste synspunkt mangler i den vedtagne tekst. Det, som jeg uden held forsøgte at få vedtaget som et mundtligt ændringsforslag til betragtningerne, lyder som følger: "der henviser til, at Europa-Parlamentets intervention i nationale parlamenters arbejde med forslag til lovgivning i den første arbejdsfase strider mod det grundlæggende suverænitets- og subsidiaritetsprincip, som gælder for enhver medlemsstat, og derfor kompromitterer Parlamentet som stadig mere knyttet til tidligere sovjetisk praksis" – og så resten uændret.

Påskuddet for dette beslutningsforslag var blot ét ændringsforslag, der blev fremlagt af et medlem af det nationale parlament. Jeg må understrege, at det kun var ét ændringsforslag. I den tekst, som Parlamentet netop har vedtaget, præsenteres dette forslag ikke desto mindre på stædig og urimelig vis som flere forslag, og man påstår endda hele seks gange, at der var mange dårlige ændringsforslag.

Selv beslutningsforslagets titel rummer en absurditet. Der står "om krænkelse". Der har ikke været tale om nogen krænkelse, men blot et forslag fra ét parlamentsmedlem. Der har ikke været nogen parlamentsbeslutning, der kan udråbes som en krænkelse, der har fundet sted. Denne slags udsagn afspejler ekstremt lav kvalitet i arbejdet med at udarbejde teksten, for ikke at sige manglende ansvarlighed hos dem, der har udarbejdet den og fremlagt den til afstemning. Teksten skal som minimum udarbejdes langt mere intelligent, hvis den ikke blot skal smides ud. Derfor stemte jeg imod hele teksten.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR). (EN) Fru formand! I flere årtier har EU-medlemsstaterne gjort store og gunstige fremskridt hen imod principperne om lighed for loven, beskyttelse af privatlivets fred og personlig frihed. Jeg håber derfor, at ingen medlemsstat vil gøre tilbageskridt i forhold til dette emne vedrørende forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Jeg tror heller ikke, at nogen vil gøre det. Et punkt, der har manglet ved denne forhandling, og som hr. Landsbergis og hr. van Dalen har mindet os om, er, at dette er et forslag. Det er ikke en lovgivningsmæssig beslutning.

De husker nok, at vi i Storbritannien har haft vores egne drøftelser om dette emne. Vi har selv skændtes om afsnit 28. På det tidspunkt var det meget usædvanligt i mit parti, at man var imod det, men jeg var imod det helt fra starten, hvor det stadig hed afsnit 27. I mine øjne var det særdeles uheldigt at bruge en lov som et middel til at signalere billigelse eller misbilligelse. Da vi gjorde det, lagde vi et utrolig kraftigt våben i hænderne på staten, og det blev senere brugt til forbud mod bl.a. pistoler og jagt.

Men jeg er jo ikke litauisk lovgiver. I denne forsamling kan vi have meget stærke holdninger vedrørende f.eks. abortlovgivningen i Polen eller lovgivningen om aktiv dødshjælp i Nederlandene. Her er der tale om emner, der er meget følsomme for vores vælgere, og der skal træffes beslutninger om dem gennem de enkelte medlemsstaters nationale mekanismer. Vi skal være ydmyge nok til at anerkende de 27 medlemsstaters ret til demokrati og parlamentarisk suverænitet.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Indstilling ved andenbehandling: Françoise Grossetête (A7-0307/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, hvori man sigter mod at styrke patienternes rettigheder med hensyn til grænseoverskridende sundhedsydelser. Man må sige, at der i dag er for stor usikkerhed vedrørende spørgsmålene om adgang til pleje, godtgørelse og ansvaret for klinisk opfølgning i forhold til grænseoverskridende sundhedsydelser. Formålet med dette direktiv er at gøre det muligt for alle patienter – ikke bare de bedst informerede eller rigeste – at nyde godt af en række rettigheder med hensyn til sundhedsydelser, som Den Europæiske Unions Domstol allerede har anerkendt. Det skal understreges, at sigtet med dette dokument bestemt ikke er at opmuntre til at bruge grænseoverskridende sundhedsydelser som sådan, men at sørge for, at disse er tilgængelige, sikre og af høj kvalitet, når de kan gavne eller er nødvendige. EU-borgerne skal have bedre information og afklaring vedrørende de retsregler, der gælder for rejser til en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten med det formål at modtage sundhedsydelser. Jeg er enig i, at vi må bekæmpe "medicinsk turisme", men for at beskytte patienternes rettigheder må vi indføre en ordning for forhåndstilladelse, som er enkel for patienterne, og som samtidig giver sundhedsmyndighederne en rimelig mulighed for at kunne forudse ekstraordinære udgifter i forbindelse med rejser til sundhedsinstitutioner i andre EU-medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonello Antinoro (PPE), skriftlig. (IT) Denne indstilling om Rådets holdning var afgørende for at give patienter størst mulig retssikkerhed, således at de kan udøve deres rettigheder i praksis i henhold til Domstolens retspraksis.

Denne tilgang griber dog ikke ind i medlemsstaternes enekompetence, når det gælder forvaltningen af deres nationale sundhedssystemer eller deres nationale sundhedspolitiske valg som fastlagt i traktaten. De vigtigste punkter er sjældne sygdomme, kvalitets- og sikkerhedsstandarder, procedurer for godtgørelse og forhåndstilladelse samt udbetalinger, kontaktpunkters rolle som "one-stop-shopper", medlemsstaternes enekompetence, når det gælder "indkøbskurve for sundhedstjenester" og etiske valg inden for sundhedssektoren samt e-sundhed og samarbejde mellem medlemsstater.

Indstillingen præciserer også patienters rettigheder som specificeret af Domstolen og forbedringen af den generelle retssikkerhed inden for grænseoverskridende sundhedsydelser. Målet er at lette adgangen til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet med godtgørelse og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Jeg stemte for betænkningen, da det er rigtigt, at der på nuværende tidspunkt er en vis usikkerhed omkring spørgsmål vedrørende adgang til behandling, medicin og godtgørelse i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det er afgørende ikke at øge presset på de nationale sundhedssystemer eller skabe yderligere ulighed inden for disse systemer, men patienterne skal have ret og frihed til at anvende grænseoverskridende sundhedsydelser og skal informeres om disse rettigheder. Den retlige usikkerhed vedrørende kriterier for grænseoverskridende sundhedsydelser og godtgørelser skal fjernes, og der skal stilles nøjagtige og klare oplysninger om, hvornår og hvordan lægebehandling i andre medlemsstater er dækket, til rådighed for patienterne.

Jeg bifalder indholdet i betænkningen om oprettelse af kontaktpunkter i alle medlemsstater med henblik på at informere patienterne om de tilgængelige behandlinger, procedurerne for ansøgning om grænseoverskridende sundhedsydelser samt om klageadgang og ankemuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne vigtige tekst. EU-borgerne forventer, at deres medlemsstater stiller sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet til rådighed. Medlemsstaterne har enekompetence, når det gælder deres egne sundhedssystemer, og derfor varierer adgangen og kvaliteten i en vis udstrækning. Patienter kan ikke altid få hensigtsmæssig behandling i deres egen medlemsstat, og det er i bund og grund i strid med de frihedsrettigheder, der sikres i EU-traktaten. Spørgsmålet om anerkendelse af recepter i Unionen er endnu ikke løst, hvilket skaber store problemer for rejsende. Jeg mener ikke, at den frie bevægelighed for patienter og retten til at vælge behandling i en anden medlemsstat vil skabe yderligere sundhedsturisme. Jeg mener, at det kan være et positivt budskab til medlemsstaterne om at foretage de nødvendige reformer inden for sundhedsydelser og sikre, at de sundhedsydelser, der leveres, er mangfoldige og af så høj kvalitet som muligt, således at patienter om nødvendigt kan opnå behandling i en anden medlemsstat.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er et afgørende skridt imod patientmobilitet i EU. Det sigter mod at klarlægge og bidrage til adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet samt patientens ret til godtgørelse fra forsikringsmedlemsstaten, hvilket også fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne. Derudover er der klare fordele for patienterne, navnlig dem, der lider af sjældne og komplekse sygdomme, da det vil være muligt at diagnosticere og behandle dem i den mest egnede medlemsstat. Denne mobilitet vil også gøre det muligt for patienter lovligt at undgå nationale ventelister, idet de kan benytte de sundhedsydelser, der tilbydes i andre EU-lande. Direktivet vil gøre det muligt for alle patienter at drage nytte af en række rettigheder, der allerede er anerkendt af Domstolen. Det er utvivlsomt et fremskridt i processen mod europæisk integration, i at styrke solidariteten og i et Europa, der er fokuseret på sine borgere. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen, og jeg vil gerne takke ordføreren for hendes arbejde og forslag. Jeg støtter tanken om, at patienterne skal have en valgmulighed, der afgøres af behov og ikke af midler, og som træffes på et informeret grundlag og ikke af nød. Patientmobilitet frem for nationale ventelister er et hastespørgsmål for de europæiske borgere, men særlig for dem fra de nye medlemsstater, herunder Rumænien. Jeg stemte også for tanken om at indføre en ordning for forhåndstilladelse, som er enkel for patienterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig.(FR) Flere og flere europæere søger behandling i en anden medlemsstat end deres egen, men de gør det ofte uden at have nogen som helst idé om deres rettigheder på området. Folk skal gøre krumspring for at opnå godtgørelse for behandling i udlandet, og det er meget vanskeligt for dem at finde de oplysninger, de har brug for.

Under denne første mødeperiode i 2011 har vi vedtaget et direktiv, der fastlægger rettighederne for europæiske patienter, der vælger at søge behandling i udlandet. Denne tekst, der blev vedtaget af et stort flertal, gør det muligt for patienter at opnå godtgørelse for den behandling, de modtager i en anden medlemsstat. Det er gode nyheder for alle de patienter, der er på lange ventelister og kæmper for at opnå behandling i deres egen medlemsstat.

Det er vores mål at fremme mobilitet som en metode til at forbedre behandlingen for europæiske patienter! Der vil også være tættere samarbejde om sjældne sygdomme med henblik på at forbedre behandlingen for de patienter, der kræver højt specialiserede sundhedsydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for betænkningen, fordi forslaget til direktiv sigter mod at give alle patienter ret til og mulighed for at opnå grundlæggende sundhedsydelser i andre medlemsstater så hurtigt som muligt. Derudover fastlægger den klart de tilfælde, hvor disse ydelser kan anvendes, da reglerne om godtgørelse i forbindelse med anvendelse af disse ydelser i øjeblikket ikke altid er klare og forståelige. Jeg vil gerne understrege, at direktivet skal være rettet mod alle patienter – og ikke kun de bedst informerede eller mest velstående – og bør sikre alle patienters sikkerhed. Allerede ved førstebehandlingen var Parlamentet for direktivet, men desværre tog Rådet ikke alle Parlamentets ændringsforslag til efterretning. Rådet ignorerede f.eks. det meget vigtige spørgsmål om behandling af sjældne sygdomme. Omkring 25 mio. europæere lider imidlertid af sjældne sygdomme, og de bør derfor have muligheden for at modtage behandling i andre medlemsstater. Derudover er jeg enig i Parlamentets holdning om, at oprindelsesstaten med henblik på at forhindre forskelsbehandling af personer med lav indkomst skal betale hospitalet i den anden medlemsstat, der leverer behandlingen, direkte uden krav om, at borgerne skal betale en regning på forhånd, eller i hvert fald bør eventuelle omkostninger, der oppebæres af patienten, godtgøres med det samme. Det er også meget vigtigt, at alle medlemsstater opretter nationale kontaktpunkter med henblik på at give patienterne alle nødvendige oplysninger, dvs. om de tilgængelige sundhedsydelser og administrative procedurer samt om den nødvendige dokumentation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg stemte for Grossetête-betænkningen, fordi den fjerner den usikkerhed, der i mange år har været forbundet med spørgsmålet om betaling af udgifter og det relaterede spørgsmål om adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser. Mens det hidtil har være de bedst informerede eller mest motiverede patienter, der har udnyttet fordelene ved grænseoverskridende sundhedsydelser, åbner denne mulighed sig nu for alle andre. Jeg er enig i den betingede betaling af udgifter på grundlag af forhåndstilladelse i berettigede og præcist definerede tilfælde, når de grænseoverskridende sundhedsydelser omfatter et patientophold på mindst én nat på hospitalet og kræver højt specialiseret og dyrt medicinsk udstyr, eller når der er en specifik risiko for patienten eller befolkningen generelt. I disse tilfælde opfatter jeg forhåndstilladelsen som et redskab, der forhindrer overdreven sundhedsturisme.

Stigningen i sundhedsturisme er ikke et godt tegn for mange af de europæiske sundhedssystemer. Hvis en patient står over for urimeligt lange ventelister i hjemlandet, bør vi imidlertid ikke blive overraskede over, at han ønsker at rejse til et sted, hvor han vil modtage hurtigere sundhedsydelser og måske af højere kvalitet. I lande, som mange udlændinge begiver sig til for at modtage lægebehandling og operationer, er der imidlertid en risiko for, at patienter fra medlemsstaten først vil blive behandlet, efter at efterspørgslen fra de udenlandske patienter er tilfredsstillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Direktivet fastlægger regler, som skal lette adgangen til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet, og som fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser, idet de nationale jurisdiktioner samtidig respekteres. Det omfatter de grundlæggende fælles værdier vedrørende universalitet, adgang til sundhedsydelser af god kvalitet, lighed og solidaritet. Der er klare fordele for patienterne, navnlig dem, der lider af sjældne og kroniske sygdomme, da de vil kunne udnytte og få adgang til ekspertisecentre inden for den sygdom, som de lider af. Direktivet er endnu et eksempel på, at Europa tjener europæerne, da det gør det muligt for dem at vælge den institution, der kan levere en egnet sundhedsydelse, uanset hvilket europæisk land den befinder sig i.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Medlemsstaterne er ansvarlige for at stille sikre og effektive sundhedsydelser af høj kvalitet til rådighed for de borgere, der har brug for det. Direktivet må derfor ikke bringe de enkelte medlemsstaters frihed til at vælge den mest egnede sundhedsydelse i fare. Vi lever i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de europæiske borgere har fri bevægelighed. Det betyder, at indførelsen af klare regler om grænseoverskridende sundhedsydelser er afgørende, særlig når det gælder spørgsmålet om udgifter til sundhedsydelser i en anden medlemsstat. I overensstemmelse med Domstolens retspraksis giver direktivet de europæiske borgere større sikkerhed ved at gøre det muligt for dem at få den behandling, som de har brug for, i en anden medlemsstat og opnå godtgørelse op til det beløb, der er fastsat i deres nationale system. Det er vigtigt at skabe et system med forhåndstilladelse til behandling på hospital, som er forenklet og ikke fungerer som en hindring for, at patienter modtager sikre sundhedsydelser af høj kvalitet. Dette direktiv er et afgørende første skridt imod at sikre patientmobilitet i EU, eftersom tilstedeværelsen af standardiserede minimumsregler er at foretrække frem for retsafgørelser fra sag til sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Lara Comi (PPE), skriftlig.(IT) Jeg bifalder vedtagelsen af direktivet, som skal indføre nye bestemmelser om grænseoverskridende sundhedsydelser. EU tager et vigtigt skridt med denne nye lovgivning. Den vil ikke blot lette leveringen af sundhedsydelser, navnlig i grænseregioner, og øge behandlingsmulighederne for EU-borgerne, den vil også fremme generelle fremskridt inden for sundhedsydelser på grund af incitamenter til forskning som følge af samarbejde mellem medlemsstaterne. Jeg bifalder især indførelsen af lovgivning, der skal styrke samarbejdet om sjældne sygdomme. Det vil gøre det muligt for dem, der lider af sjældne sygdomme, at drage fordel af tættere samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser. Kravene om, at godtgørelsen skal være betinget af, at behandlingen og udgifterne er dækket af sundhedssystemet i patientens eget land, og om forhåndstilladelse til behandling, der kræver indlæggelse, er desuden elementer, der vil bidrage til at sikre stabilitet inden for de nationale sundhedsydelser. Direktivet gør det således muligt at gøre væsentlige fremskridt inden for forbedring af sundhedsydelser ved at skabe den rette balance mellem behovene i medlemsstaterne, som er ansvarlige for at levere sundhedsydelser, og behovene hos borgerne, som er de primære modtagere af disse ydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Forslaget til lovgivningsmæssig beslutning om Rådets holdning ved førstebehandling med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er et vigtigt dokument, og vedtagelsen af beslutningen ville være et betydeligt fremskridt ud fra et socialt synspunkt. Muligheden for, at EU-borgere kan behandles hvor som helst i EU, vil tvinge medlemsstater, hvis sundhedssystemer er i en tvivlsom tilstand, til at skifte prioritering og rette behørig opmærksomhed mod området.

Tilsvarende vil denne mulighed sætte de forskellige systemer i direkte konkurrence med hinanden, hvilket vil tvinge dem til at udvikle sig og rette behørig opmærksomhed mod patienternes forventninger og behov.

Samtidig vil det fremme etableringen af grænseoverskridende medicinske ekspertisecentre, som også vil fungere som centre for undervisning og specialistuddannelse for studerende og læger.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Efter min mening er indledningen i direktivet om betaling for sundhedsydelser i udlandet vedrørende kravet om at udarbejde en liste over specifikke kriterier og betingelser for, at en national myndighed kan retfærdiggøre sin afvisning af at behandle en patient i udlandet, nyttig. Disse betingelser skal tage hensyn til den potentielle risiko for patienten eller den almindelige befolkning i en situation, hvor der indgives en række af denne type ansøgninger. Jeg håber, at direktivet også får grønt lys fra Rådet, således at det kan træde i kraft så hurtigt som muligt til gavn for patienterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter forslaget om grænseoverskridende sundhedsydelser. Sundhedsydelser bør aldrig behandles som en kommerciel markedsydelse. Initiativet skal sikre, at der ikke stilles unødvendige hindringer i vejen for patienter, der søger behandling i en anden medlemsstat end deres hjemland. Det skal gennemføre, hvad Domstolen allerede har fastlagt i en lang række domme. Derudover skal det skabe klarhed over en patients ret til godtgørelse fra vedkommendes hjemland. Samtidig med at der sikres sikre og effektive grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet, er det vigtigt at sikre en fornuftig balance mellem EU-patienters ret til at søge behandling i udlandet og kapaciteten i de nationale sundhedssystemer og de nationale sundhedsprioriteter. Direktivet vil klarlægge godtgørelsen af udgifter til behandlinger, som patienter har modtaget i en anden medlemsstat, og sikre, at de nationale sundhedssystemer fungerer hensigtsmæssigt og er i finansiel balance. Det er vigtigt, at medlemsstaterne kan træffe afgørelse om at etablere en veldefineret ordning med forhåndstilladelse i forbindelse med godtgørelse af hospitalsbehandling eller specialistbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Vi sender et stærkt signal til vores medborgere ved at foreslå en ordning, hvor patienternes behov kommer i første række. Parlamentet har indtaget en forenet og fast holdning til denne reelle anerkendelse af patienternes behov i Europa, som er et første skridt imod en styrkelse af deres ret til adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i Europa. I henhold til de nye regler vil de europæiske borgere kunne godtgøres for behandling modtaget i en anden medlemsstat, forudsat at den pågældende type behandling og udgiften hertil normalt er dækket i deres eget land. Myndighederne vil få beføjelser til at kræve, at patienter søger om forhåndstilladelse til behandling, der kræver indlæggelse eller specialistbehandling, og afvisning heraf vil skulle begrundes. Anvendelse af sundhedsydelser i udlandet kan især være til gavn for patienter, der er på lange ventelister, eller som er ude af stand til at finde specialistbehandling. Vi skal nu sikre, at gennemførelsen af direktivet overvåges, og at det skaber reelle sundhedsmæssige resultater for patienter i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Anne Delvaux (PPE), skriftlig.(FR) Spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedsydelser har været under forhandling længe, og det gav anledning til et ramaskrig, da der i et tidligere forslag opstod en risiko for at skabe sundhedsydelser i to hastigheder, der specifikt ville fremme sundhedsturisme for de rigeste patienter og skade de medlemsstater, der ikke kunne have planlagt deres sundhedsydelser på grundlag af en efterspørgsel, der afhang af den udbudte kvalitet ... Den tekst, som vi vedtog i onsdags, er mere konsensuspræget. Den gør det muligt for europæiske patienter at nyde godt af behandlinger, der ikke er tilgængelige i deres eget land, eller behandlinger med meget lange ventelister. Behandlinger i andre medlemsstater godtgøres i det land, som patienten er registreret i, men begrænser sig til det beløb, der ville have været betalt for lignende behandlinger ... Patienter vil skulle søge om forhåndstilladelse til visse specialistbehandlinger eller behandlinger, der kræver hospitalsindlæggelse med overnatning. Afvisning af at give forhåndstilladelse vil imidlertid skulle begrundes. Det er endnu et skridt hen imod et reelt sundhedens Europa. Det kan vi kun glæde os over.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Dušek (S&D), skriftlig.(CS) Der er en generel mangel på bevidsthed om og en på forhånd afvisende holdning til adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser. Som led i EU-frihederne bør alle borgere principielt kunne anvende sundhedsydelser i en anden medlemsstat, hvis terapien eller behandlingen der er af højere kvalitet eller hurtigere, og hvis vedkommende selv betaler for behandlingen eller terapien. Sikringen af adgang til sundhedsydelser i en anden medlemsstat skal derfor prioriteres. Denne debat har været i gang i årevis, uden at der er opnået meningsfulde fremskridt. Man kan kun modtage behandling i en anden medlemsstat i akutte tilfælde. Det er derfor ikke muligt at planlægge sundhedsydelser eller medicinsk behandling i en anden medlemsstat.

Der er altid et krav om, at man skal have sundhedsforsikring i den pågældende medlemsstat, hvilket naturligvis kun kan opnås af EU-borgere, der opholder sig permanent i den pågældende medlemsstat. Det giver ganske enkelt ingen mening, da ingen borger kan være medlem af sundhedsforsikringsordninger i to eller flere EU-lande, eftersom han kun kan have én permanent adresse, og det vil være i det land, som han opholder sig permanent i. Vi forhindrer derfor rent lovgivningsmæssigt EU-borgerne i i videre udstrækning at investere i deres sundhed og behandling, hvis de forsøger at gøre det. Indstillingen er i det mindste et lille skridt i den rigtige retning, og jeg vil derfor stemme for vedtagelsen heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette forslag klarlægger og letter adgangen til grænseoverskridende sundhedsydelser og udøvelsen af retten til godtgørelse fra forsikringsmedlemsstaten, hvilket gør det muligt for alle patienter i EU at modtage sundhedsydelser i andre medlemsstater. Disse rettigheder er faktisk allerede anerkendt af Domstolen. Det er et fremskridt i den europæiske integrationsproces og i styrkelsen af solidariteten med reducerede ventelister, sundhedsydelser af bedre kvalitet og et incitament til videnskabelig forskning. Sjældne sygdomme er en prioritet, og diagnosticeringen og behandlingen kan nu udføres i den medlemsstat, der er mest egnet hertil. Dette direktiv er for alle de europæere, der har brug for sundhedsydelser. Den portugisiske sundhedsminister tager derfor helt fejl, når hun siger, at denne mulighed er for de veluddannede og for de velstående. Det er det, der sker nu, uden direktivet. Portugal har fremragende sundhedsydelser og må ikke forblive på sidelinjen i dette vigtige projekt. Landet skal udnytte direktivet til at modernisere yderligere og skal konkurrere på at være i stand til at levere sundhedsydelser til alle europæere, der har brug for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig.(IT) Jeg bifalder den nye lovgivning om patienters ret til lægebehandling i en anden medlemsstat. PPE-Gruppens arbejde i tæt samarbejde med andre politiske grupper var igen afgørende. Vedtagelsen af vores franske kollega fru Grossetêtes betænkning kommer efter lange forhandlinger med Rådet og vil gøre det muligt at gøre betydelige fremskridt inden for et område, hvor den eksisterende lovgivning ikke var tilstrækkelig. Den nye lovgivning, der kun påvirker personer, der vælger at blive behandlet i udlandet, fastlægger, at EU-borgere kan få godtgørelse for lægebehandling, som de modtager i en anden medlemsstat, forudsat at sundhedssystemet i deres forsikringsmedlemsstat dækker behandlingen og udgifterne hertil. Alt det er særlig vigtigt, når man tænker på, at anvendelse af sundhedsydelser i udlandet kan være til størst gavn for patienter, som er på lange ventelister, eller som ikke har adgang til specialistbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, selv om der er foretaget visse ændringer i forhold til den oprindelige tekst. Den endelige tekst er resultatet af et kompromis med flertallet i Rådet, som giver 30 måneder til gennemførelse heraf i medlemsstaterne.

Vores stemme imod forslaget skyldes anvendelsen af princippet om fri bevægelighed for sundhedsydelser uden hensyntagen til deres særlige kendetegn, herunder behovet for en offentlig national sundhedstjeneste, hvis primære formål i hvert land er at opfylde borgernes behov.

Vi bør huske på, at Kommissionens forslag er kommet efter Parlamentets afvisning i 2007 af at inddrage sundhedsydelser i servicedirektivet som følge af arbejdstagernes og offentlighedens afgørende kamp, som førte til, at de besejrede den del af det berygtede Bolkestein-direktiv.

Parlamentets endelige beslutning, som vi altid har kæmpet imod, indeholder imidlertid en række indrømmelser, der gør det muligt for medlemsstater, der måtte ønske det, at anvende visse mekanismer for at beskytte deres offentlige tjenester.

Selv om det kan gøre det vanskeligere at få adgang til sundhedsydelser, særlig for personer, der ikke kan anvende private sundhedsydelser, eller som ikke har råd til at rejse til udlandet, vil de praktiske konsekvenser af dets gennemførelse således stadig afhænge af, hvilken beslutning det portugisiske parlament og den portugisiske regering træffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Det er afgørende at forbedre situationen, når det gælder borgernes rettigheder til at modtage sundhedsydelser, når de er i en anden medlemsstat. Jeg håber, at frygten for overdreven indgriben fra europæisk lovgivning på dette område i medlemsstaterne ikke vil blive bekræftet. Jeg mener imidlertid, at det er godt for patienterne, at de kan opnå ret til lægebehandling i en anden medlemsstat og få godtgørelse op til det maksimale beløb, der tillades i deres eget sundhedssystem. Jeg har derfor besluttet at støtte fru Grossetêtes indstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Jeg støtter patienters ret til at søge nødvendig lægebehandling i et europæisk land, der ikke er patientens hjemland. Alle irske borgere og alle europæiske borgere har ret til at rejse til et andet EU-land for at modtage lægebehandling. Jeg ville ikke støtte "sundhedsturisme", men jeg ville støtte en ordning, som hjælper pensionister, der lever i udlandet og personer med en sjælden eller usædvanlig sygdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig.(IT) Under tidligere drøftelser i Parlamentets udvalg er det ofte blevet gentaget, at dette direktiv ikke skal fremme "sundhedsturisme", men blot fastlægge klare regler for grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det er vigtigt, at medicinsk behandling modtaget i en anden medlemsstat end patientens forsikringsmedlemsstat, er baseret på et dokumenteret, objektivt behov, således at nationale sundhedssystemer ikke bebyrdes med overdrevne udgifter, der uundgåeligt ville bringe deres effektivitet i fare. Der er sket fremskridt, for så vidt angår sjældne sygdomme. Patienter vil få nemmere ved at få adgang til højt specialiseret behandling og vil have mulighed for at bede om at konsultere en specialist i en anden medlemsstat.

Jeg mener derfor, at det er vigtigt at indføre nationale kontaktpunkter med henblik på at sikre, at patienter er fuldt ud informerede om tilgængelige behandlinger i andre lande og om, hvordan de får adgang til og får godtgjort grænseoverskridende sundhedsydelser. Endelig vil jeg gerne understrege, at medlemsstaternes enekompetence vedrørende tilgængelige behandlinger og etiske valg inden for sundhedssektoren under ingen omstændigheder må drages i tvivl.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (S&D), skriftlig.(PT) Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er et helt afgørende instrument, der kan sikre betydelige forbedringer af patienters situation i EU. Patienter, der ønsker at gøre brug af sundhedsydelser i et andet land end deres eget, møder i dag en lang række administrative og finansielle hindringer. Derfor kan kun de mest velhavende tillade sig den luksus at blive behandlet i udlandet. Som svar på disse problemer fastlægger forslaget til direktiv, at de administrative procedurer skal forenkles så vidt muligt ved at begrænse pligten til forhåndstilladelse til behandling fra den nationale sundhedsmyndighed og ved at sikre bedre udveksling af oplysninger om sundhedsydelser i andre lande ved at etablere nationale kontaktpunkter. Det indebærer ikke fremme af "sundhedsturisme", som nogle påstår, men sikrer retten til sikker behandling af høj kvalitet, når der er brug for det. Jeg mener endvidere, at direktivet på lang sigt kan bidrage til at harmonisere niveauet for sundhedsydelser i de enkelte EU-medlemsstater.

Patientens bedste skal komme i første række, når vi drøfter forslaget til direktiv. Lovgiverens rolle er at vedtage en lov, der vil minimere de formaliteter, der er involveret i at få adgang til læger, og give borgere med dårligt helbred et bredt udvalg af sundhedsydelser. Jeg støtter derfor helhjertet forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og håber, at forhandlingerne, der allerede har været i gang i syv år, vil udmunde i en aftale med Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (S&D), skriftlig.(EN) Jeg endte med at stemme for direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser. Kompromiset mellem Parlamentet og Rådet er acceptabelt, særlig fordi det anerkender staternes ret til at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre den finansielle ligevægt i deres sociale sikringssystemer ikke mindst gennem en ordning med forhåndstilladelse til finansiel godtgørelse af hospitalsbehandling modtaget i en anden medlemsstat. Det vil forhindre enhver form for sundhedsturisme.

Den tidligere Kommission tog fejl, da den tænkte, at sundhedsydelser blot var endnu en kommerciel tjenesteydelse. Visse medlemmer tager fejl, når de hævder, at "sundhedens Europa nu er en realitet". De allerbedste behandlinger vil aldrig blive tilgængelige for den almindelige borger, men vil afhænge af forbindelser og navnlig en tyk tegnebog. Det er desværre den realitet, som direktivet ikke kan maskere.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Jeg bifalder Grossetête-betænkningen om vedtagelse af et direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Dagens afstemning har bragt os et skridt tættere på at kodificere patientrettigheder i den europæiske lovgivning. Det er afgørende, at patienter, når direktivet træder i kraft, ikke pålægges den økonomiske byrde ved grænseoverskridende sundhedsydelser, og at godtgørelsen sker rettidigt, hurtigt og smidigt. Høj kvalitet, lighed, solidaritet og universalitet inden for sundhedsydelser skal fortsat være de vejledende principper under gennemførelsesfasen i de forskellige medlemsstater. Derudover bør regeringerne udarbejde offentlige tids- og handlingsplaner for, hvordan man bedst overvåger og sikrer denne gennemførelse.

Endelig skal Kommissionen, for at dette direktiv reelt bliver effektivt, overvåge og føre tilsyn med koordineringen mellem forsikringsmedlemsstaten og behandlingsmedlemsstaten og sikre, at eventuelle uligheder og forskelle i adgangen til grænseoverskridende sundhedsydelser og behandling af patienter forhindres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig.(FR) Som borger fra den eneste region i Frankrig, der deler grænser med tre andre EU-medlemsstater, og som repræsentant for en valgkreds, der i særlig høj grad er påvirket af spørgsmål af grænseoverskridende karakter, er jeg meget bevidst om disse problemer. Grænser er da også stadig alt for ofte forhindringer i den grænseoverskridende hverdag. Europa bygger på princippet om personers frie bevægelighed. Denne frihed og borgernes mobilitet skal også gælde for patienter. Spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedsydelser er således tydeligvis afgørende. Derfor stemte jeg resolut for betænkningen om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Denne tekst vil gøre det muligt for patienter at få lettere adgang til behandling i en anden medlemsstat. Frem for alt præciserer den de regler, der vil finde anvendelse. Patienter vil kunne få adgang til flere oplysninger (navnlig via kontaktpunkter) om deres rettigheder eller om godtgørelse. Det er derfor et afgørende og meget konkret skridt, der vil sikre reel merværdi for opbygningen af et socialt Europa og et reelt sundhedens Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. (EN) Jeg bifalder direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Leveringen af sundhedsydelser inden for kortest mulig tid og med et klart patientfokus, som også kan bruges af andre medlemsstater, er et afgørende krav for at bringe Europa tættere sammen. Grænseoverskridende sundhedsydelser er en daglig realitet i grænseområder som det, jeg kommer fra. På denne baggrund er jeg meget glad for, at der vil blive lettere adgang til pålidelige grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet og til godtgørelse af udgifter til behandling. Jeg støtter især tanken om at sikre merværdi for patienter på ventelister. De nye regler vil gøre det muligt for dem at blive behandlet hurtigere i en anden medlemsstat frem for at vente længe på behandling i deres eget land. Det er rigtigt, at det er fornuftigt og gør situationen klarere at indføre regler for afvisning af forhåndstilladelse. Visse grænseoverskridende sundhedsproblemer forbliver imidlertid uløste, særlig for langsigtede grænseoverskridende pendlere, der, efter at de er gået på pension, ikke vil have adgang til eller kun vil have begrænset adgang til tjenesteydelser, der er vigtige for dem, i det land, hvor de tidligere arbejdede.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for teksten, som i sidste ende forhindrer, at sundhedsydelser blot bliver endnu en vare. Derudover vil jeg gerne takke det spanske formandskab for den og for at have støttet genetableringen af ordningen med forhåndstilladelse til grænseoverskridende og specialiserede sundhedsydelser.

Ja, EU fremmer sine borgeres mobilitet og er forpligtet til at lovgive om sundhedsydelser. Vi skal imidlertid sikre, at sundhed forbliver et offentligt gode, der er tilgængeligt for alle og under de bedst mulige vilkår, og ikke en kilde til vækst, hvor nationale sundheds- og socialsikringssystemer sættes op imod hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig.(PT) Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er et afgørende skridt imod at fjerne de barrierer, som patienter er stødt på i EU-medlemsstaterne hidtil. Dets primære mål er at gøre det nemmere for europæerne at få adgang til sundhedsydelser i andre EU-medlemsstater og navnlig at få adgang til ydelser, der ikke umiddelbart er tilgængelige i deres eget land. Det er især gode nyheder for dem, der bor i grænseområder og frem for alt for dem, der lider af sjældne sygdomme, og som har brug for specialistbehandling, der ikke er tilgængelig i deres eget land. Jeg er også tilfreds med at se en række bestemmelser, der sikrer patienterne visse fordele såsom gensidig anerkendelse af recepter, fjernelsen af kravet om supplerende forsikring i udlandet og adgang til patientjournaler. Tanken om at oprette nationale kontaktpunkter, som skal oplyse patienter om deres rettigheder, er også vigtig.

Patienter bør på en forståelig måde oplyses om procedurerne for adgang til behandling i udlandet. De bør også oplyses om procedurerne for godtgørelse for sådanne behandlinger i henhold til de aktuelle udgifter i det land, som patienten er forsikret i. Jeg mener, at de løsninger, der er fundet, vil gøre det lettere for patienter at få adgang til sikre sundhedsydelser af høj kvalitet i hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Jeg stemte for fjernelsen af sundhedsydelser fra servicedirektivets anvendelsesområde for nogle år tilbage, og jeg stemte imod direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser ved førstebehandlingen. På det tidspunkt var det tydeligt, at der i Kommissionen var en tendens til at behandle sundhedsydelser som en handelsvare. Det er ikke sådan, jeg opfatter sundhedsydelser – patienter bør ikke blot behandles som betalende kunder. Rådet har imidlertid forbedret forslaget til retsakt væsentligt og flyttet dets retsgrundlag væk fra at være et rent indre marked-spørgsmål. Jeg stemte således for betænkningen, og jeg er overbevist om, at den vil forbedre patientrettighederne i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dokumentet, fordi det sigter mod at styrke patientrettighederne i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Det er beklageligt, at der i dag råder alt for stor usikkerhed om spørgsmålet om adgang til behandling, godtgørelse og ansvar for den kliniske opfølgning i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Direktivet skal gøre det muligt for alle patienter – og ikke blot de bedst informerede eller mest velstående – at drage nytte af en række rettigheder i forbindelse med sundhedsydelser, der allerede er anerkendt af Domstolen. Formålet med dokumentet er bestemt ikke at tilskynde til grænseoverskridende sundhedsydelser som sådan, men sikre deres tilgængelighed, sikkerhed og kvalitet, når det er nyttigt eller nødvendigt. Direktivet skal give patienterne et valg, der er baseret på deres behov, ikke deres midler, og som træffes på et informeret grundlag og ikke af nød. Derudover er jeg enig i Parlamentets holdning om, at oprindelsesstaten med henblik på at forhindre forskelsbehandling af personer med lav indkomst skal betale hospitalet i den anden medlemsstat, der leverer behandlingen, direkte uden krav om, at borgerne skal betale en regning på forhånd, eller i hvert fald bør eventuelle omkostninger, der oppebæres af patienten, godtgøres med det samme. Det er også meget vigtigt, at alle medlemsstater opretter nationale kontaktpunkter med henblik på at give patienterne alle nødvendige oplysninger, dvs. om de tilgængelige sundhedsydelser og administrative procedurer samt om klageadgang og ankemuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE), skriftlig.(PL) Jeg stemte for Grossetête-betænkningen af flere hovedårsager. Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser har mange positive aspekter. Det ophæver barrierer for behandling, sikrer lige adgang til sundhedsydelser i hele EU, gør en ende på forskelsbehandlingen af patienter, indfører gensidig anerkendelse af recepter, reducerer ventetiden på lægekonsultationer og fjerner behovet for supplerende forsikring i udlandet. Den kendsgerning, at direktivet indfører vidtrækkende adgang til lægebehandling for personer, der lider af sjældne sygdomme, og højere godtgørelsessatser for handicappede, er flere punkter, der taler for direktivet.

Direktivet søger at forhindre sundhedsturisme ved at fastlægge, at udgifterne til behandling vil blive godtgjort op til niveauet i forsikringslandet, og hvis de reelle udgifter er lavere, vil de blive godtgjort fuldt ud.

Spørgsmålet om forhåndstilladelse har affødt stor debat. Forhåndstilladelsen fra den nationale sundhedsmyndighed vil kun blive krævet i forbindelse med hospitalsbehandling eller dyre behandlinger, og den vil ikke blive krævet for nogen anden form for behandling, forudsat at den er dækket af den såkaldte indkøbskurv af dækkede ydelser. Hvis en medlemsstat ikke har givet patienter tilladelse til at modtage specialistbehandling på nationalt niveau, skaber direktivet ikke nye rettigheder for patienterne til at modtage en sådan behandling i udlandet eller til godtgørelse heraf. En vigtig undtagelse er personer med sjældne sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Sandra Kalniete (PPE), skriftlig. (LV) Direktivet om EU-borgeres ret til at modtage lægebehandling i en hvilken som helst af de 27 medlemsstater er et vigtigt skridt imod bedre sundhedsydelser i EU. Det er især på tide i lyset af den udbredte arbejdskraftmobilitet i EU. Når direktivet træder i kraft, vil patienter blive tilbudt omfattende oplysninger om de nye regler, således at borgerne kan få kendskab til, hvilke muligheder de har, og hvordan de udnytter dem fuldt ud. Borgerne vil kunne modtage indledende behandling i en hvilken som helst medlemsstat, og læger vil ikke kunne afvise behandling. I henhold til direktivet vil borgerne fremover kunne vælge, i hvilken medlemsstat de skal modtage planlagte medicinske ydelser.

De vil dog skulle indhente en forhåndstilladelse fra deres hjemland, eftersom betalingen for behandlingen vil ske i henhold til de priser, der gælder i den medlemsstat, hvor patienten bor. Ikke desto mindre er det et skridt i den rigtige retning, da det vil fremme tilgængeligheden af læge- og hospitalstjenester. Vi bør huske på, at borgerne har ret til at modtage sundhedsydelser i en af medlemsstaterne, hvis disse ydelser ikke er tilgængelige for dem i det land, de bor i. Det er især vigtigt i forbindelse med komplicerede eller sjældne sygdomme. Derfor støtter både min gruppe og jeg direktivet, fordi det er et vigtigt skridt fra Parlamentets side; et skridt, der vil få gavnlige virkninger for borgernes liv i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg støttede fru Grossetêtes indstilling, fordi dette forslag til direktiv vil være til gavn for de europæiske borgere. I henhold til de nye regler om sundhedsydelser vil de europæiske borgere kunne godtgøres for behandling modtaget i en anden medlemsstat, forudsat at den pågældende type behandling og udgiften hertil normalt er dækket i deres eget land. Det vil være til gavn for patienterne og nedbringe de undertiden overdrevent lange ventelister betydeligt. Vores samfund er i stigende grad mobilt, og jeg mener, at det nu mere end nogensinde er vigtigt at fremme mobilitet blandt EU-borgerne, herunder inden for et helt afgørende område som sundhedsydelser. Jeg mener også, at det er vigtigt at rette opmærksomhed mod den nye lovgivning om bekæmpelse af sjældne sygdomme, da den sigter mod at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at sikre, at europæiske patienter fuldt ud kan udøve deres ret til at modtage behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig.(PT) Jeg opfatter direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser som en succes, og derfor stemte jeg for vedtagelsen af bestemmelserne heri. Sundhed er det mest værdifulde aktiv, vi har. Jeg ønsker, at europæerne skal have adgang til sundhedsydelser af den højest mulige standard. Direktivet er en kilde til muligheder og håb for patienter, og det tvinger sundhedssystemerne til at foretage yderligere reformer. Direktivet åbner europæiske hospitaler og klinikker for bl.a. polske patienter. Det fungerer som en bekræftelse af, at Europa er under opbygning, og at vores prioritet er at forbedre og fremme samarbejdet mellem EU-medlemsstaterne inden for sundhedsbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen, fordi det nu er blevet præciseret, at britiske patienter kun kan modtage de statsbetalte sundhedsydelser i udlandet, som de ville være berettigede til at modtage i det britiske offentlige sundhedsvæsen. Jeg bifalder den kendsgerning, at ændringsforslag, som sigter mod at udvide rettighederne ved at give adgang til "alle behandlingsmetoder, der er tilstrækkeligt efterprøvet af den internationale lægevidenskab" eller "lige så effektive sundhedsydelser", blev afvist. Byrden på det offentlige sundhedsvæsen ved ukontrollerede grænseoverskridende sundhedsydelser kunne have været enorme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Det indgivne dokument går tilbage til en drøftelse, der fandt sted i Parlamentet i den foregående valgperiode. Det reelle forslag fra Kommissionen indeholdt nogle mangler og risici, der kunne have negative konsekvenser for forbrugerne og således borgerne. Jeg bifalder det kompromis, der er indeholdt i ændringsforslag 107, hovedsagelig fordi det forbedrer garantien for patienter i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og understreger den positive tendens hen imod større patientbevidsthed. Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at det er positivt, at ændringsforslaget understreger medlemsstaternes ansvar for at stille sikre, effektive og tilgængelige sundhedsydelser af høj kvalitet til rådighed på deres territorium. Jeg mener også, at det er vigtigt at definere vilkårene for en medlemsstats afvisning af at give forhåndstilladelse. Ændringsforslaget omfatter også positive skridt inden for interoperabilitet og støtter samarbejdet inden for forebyggelse og diagnosticering.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig.(FR) Hvordan kan vi sikre alle europæiske borgeres grundlæggende ret til at bevæge sig frit inden for vores fælles område uden at tilbyde dem muligheden for at opnå let adgang til behandling i en anden medlemsstat end den, som de bor i? Vedtagelsen af dette forslag til direktiv vil endelig sikre, at patientmobilitet, som er et element i borgermobilitet, bliver tilføjet i en retsakt. Jeg vil gerne lykønske vores ordfører med at have indgået en aftale med Rådet om denne vigtige tekst, hvis vedtagelse er blevet forsinket i alt for lang tid. Jeg håber meget, at medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen vil gøre det muligt for de europæiske borgere på lang sigt at opnå reel adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Spørgsmålene om adgang til sundhedsydelser, godtgørelse og ansvar for klinisk opfølgning i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er på nuværende tidspunkt uklare for størstedelen af europæerne. Dette direktiv skal gøre det muligt for alle patienter – og ikke blot de bedst informerede – at benytte en række rettigheder i forbindelse med sundhedsydelser, der imidlertid allerede er anerkendt af Domstolen. Ikke desto mindre fjerner direktivet ikke medlemsstaternes ansvar for deres borgeres sundhed. Det vedrører kun patienter og deres mobilitet i EU, ikke den frie bevægelighed for tjenesteudbydere.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Hvis ventelisterne for operationer i en patients hjemland er overtegnede, vil garantien om, at udgifterne til behandling i udlandet vil blive betalt af den pågældendes sundhedsforsikringsselskab, komme som en enorm lettelse. Disse regler vil sikre mobilitet i EU for personer med kroniske sygdomme. Reglerne vil dog kun være nyttige, hvis de også kan garantere, at der ikke vil opstå sundhedsturisme, som ville lægge yderligere pres på de allerede hårdt ramte sundhedsforsikringsselskaber. Ud over den kendsgerning, at visse lægevidenskabelige områder i lande med høje lægevidenskabelige standarder hurtigt kunne blive overbebyrdede, er der også risikoen for, at de fattigere EU-medlemsstater, der i mindre grad har investeret i sundhedsydelser, vil skulle betale enorme udgifter. I den sammenhæng må vi heller ikke overse den kendsgerning, at den ordning, der bør gøre det muligt for socialsikringssystemerne i EU-landene at godtgøre hinanden, ikke fungerer, og at gæld på flere millioner euro har ophobet sig over en årrække. Selv om medlemsstaterne i teorien kan udelukke visse typer behandling, hvis de er bekymrede for, at strømmen af patienter fra udlandet vil bringe deres sundhedssystem i fare, vil det i praksis ikke være så enkelt. Vi har ikke engang været i stand til at løse de eksisterende godtgørelsesproblemer, og de foranstaltninger, der skal forhindre sundhedsturisme, vil sandsynligvis ikke være effektive. Jeg stemte imod forslaget til beslutning med henblik på at forhindre udgifterne til socialsikring i at tordne i vejret.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for fru Grossetêtes betænkning, fordi adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser er et resultat, der er til gavn for de europæiske borgere. Mange af vores borgere har ikke adgang til behandling af deres sygdom i den medlemsstat, som de bor i. Derfor skal vi give dem muligheden for at søge denne behandling andre steder i EU samt muligheden for at opnå godtgørelse for behandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig.(PT) Den 19. januar 2011 vedtog Parlamentet direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, som skal forenkle reglerne for behandling i udlandet. Jeg er glad for at se, at Parlamentet som medlovgiver har spillet en hovedrolle i at formulere klare bestemmelser, der er til gavn for patienterne, bl.a. for så vidt angår godtgørelse af behandling i andre lande. Bestemmelser om grænseoverskridende sundhedsydelser er så meget desto vigtigere, fordi de påvirker alle borgere i EU. Det nye direktiv sikrer gensidig anerkendelse af recepter og lettere adgang til oplysninger om behandling i udlandet og udvider anvendelsesområdet for behandling af patienter med sjældne sygdomme samt giver flere muligheder for, at handicappede kan opnå højere godtgørelsessatser for behandling. Parlamentet skal også spille en rolle i at oprette nationale kontaktpunkter i de enkelte medlemsstater, som skal stille oplysninger til rådigheder om alle aspekter af behandling i udlandet. Disse kontaktpunkter vil arbejde tæt sammen. Endelig vil jeg gerne sige, at der er et presserende behov for det direktiv, som vi har vedtaget, eftersom den gældende lovgivning om behandling i udlandet er uklar og overdrevet kompliceret, og det er afgørende at forenkle sagerne for alle EU-medlemsstaternes skyld.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for indstillingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, fordi jeg mener, at den er afgørende for at sikre fornuftige sundhedsydelser, der lever op til høje kvalitetsstandarder og patientsikkerhedsstandarder, i hele EU. Når direktivet er vedtaget, vil patienter skulle ansøge om forhåndstilladelse til behandling i en anden medlemsstat. Det vil sikre behandlingernes og sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed. Patienter vil dermed kunne søge om godtgørelse for deres behandling baseret på udgiftsniveauet for samme behandling i forsikringsmedlemsstaten. De vil også blive beskyttet, behandlet og godtgjort for alle tilfælde af sjældne sygdomme, hvis behandling vil blive forbedret som følge af medlemsstaternes samarbejde om forskning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) De enkelte medlemsstater er ansvarlige for at stille sundhedsydelser til rådighed for deres borgere. Direktivet fastlægger regler, som skal lette adgangen til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet, og fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne om sundhedsydelser, idet de nationale jurisdiktioner samtidig respekteres fuldt ud.

Højt specialiserede sundhedsydelser har udviklet sig asymmetrisk med udvikling af ekspertisecentre i visse lande for sjældne eller kroniske sygdomme, der ikke er almindelige i det pågældende område, men som kræver specialisering. Det er uden tvivl en af præmisserne bag fremme af fri bevægelighed inden for området.

Direktivet er endnu et eksempel på, at Europa sættes i borgernes tjeneste under fremme af solidaritet mellem de europæiske befolkninger og sikring af fordele for patienter, navnlig dem, der lider af sjældne eller kroniske sygdomme og kunne nyde godt af adgang til ekspertisecentre inden for den sygdom, som de lider af.

Af alle disse årsager stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Direktivet vil gøre det muligt for alle patienter at udøve rettigheder, der allerede er anerkendt af Domstolen, imens socialsikringssystemerne forbliver fuldt ud inden for medlemsstaternes kompetenceområde, eftersom det omhandler patienter og deres mobilitet i EU og ikke den frie bevægelighed for tjenesteudbydere.

Jeg støtter en gennemarbejdning af den nuværende utilfredsstillende situation inden for sundhedsydelser, som er præget af et skel mellem retspraksis og de nationale systemer. Jeg vil understrege, at Parlamentet indtog samme holdning ved første- og andenbehandlingen ved at kodificere Domstolens retspraksis inden for grænseoverskridende behandling (europæiske borgere har ret til at blive behandlet i et andet land på samme vilkår, som hvis det var deres eget) og deler Rådets ønske om at bekæmpe sundhedsturisme.

Forslaget omfatter en specifik beskyttelsesklausul og en ordning med forhåndstilladelse, der er fleksibel for patienterne, men samtidig giver mulighed for, at eventuelle ekstraordinære udgifter kan fremhæves. Målet er derfor at styrke patientrettighederne ved at sikre tilrådighedsstillelse af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaterne.

Forsikringsmedlemsstaten skal sikre, at dens statsborgere har adgang til oplysninger. Indstillingen ved andenbehandling går videre ved at tage behørigt hensyn til potentialet i e-sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen som støtte til de europæiske borgere, da den fastlægger klarere bestemmelser om patienters rettigheder til at søge behandling i udlandet og muligheden for at træffe et valg, der er baseret på deres behov, ikke deres midler, og som træffes på et informeret grundlag og ikke af nød. Direktivet fastlægger følgende principper. Patienter kan uden forhåndstilladelse modtage alle sundhedsydelser bortset fra hospitalsbehandling, som de har ret til i deres egen medlemsstat, og få godtgjort udgifter i den størrelsesorden, som deres nationale ordning giver ret til. Information er også et nøglespørgsmål. Derfor vil de enkelte medlemsstater blive forpligtet til at oprette nationale kontaktpunkter, hvor patienterne kan få oplysninger om de tilgængelige sundhedsydelser og administrative procedurer samt om klageadgang og ankemuligheder osv.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) I kølvandet på sager ved Domstolen sigter dette direktiv mod at præcisere og styrke brugeres ret til adgang til sikre grænseoverskridende sundhedsydelser af høj kvalitet ved at fremme patientmobilitet i EU og ved at styrke medlemsstaternes samarbejde og solidaritet på området. Det udgør derfor et væsentligt fremskridt i den europæiske integration, hvilket er årsagen til, at jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Den lovgivning, som vi har vedtaget i dag, er et vigtigt fremskridt for patientrettigheder i EU. Verts/ALE-Gruppen mener, at det endelige kompromis, der vedtages i dag, rammer den rette balance mellem at sikre patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og beskytte leveringen af sundhedsydelser af høj kvalitet på nationalt niveau. Patienter vil have ret til at få hospitalsbehandling i andre medlemsstater og blive godtgjort, som de ville, hvis de havde modtaget behandlingen i hjemlandet. Denne ret må imidlertid ikke sikres på bekostning af de nationale sundhedssystemers levedygtighed. Vert/ALE-Gruppen mener, at det endelige kompromis gør det muligt for medlemsstaterne at oprette en fornuftig ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse af behandlingsudgifter, og Parlamentet har opnået at begrænse listen over grunde til, at en patient kan nægtes grænseoverskridende behandling. Det, der er vigtigt, er, at medlemsstaterne ikke længere vil kunne nægte godtgørelse, efter at der er givet forhåndstilladelse, hvilket var en vigtig bekymring.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig.(FR) Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, der skal til afstemning i dag, er en revolution, og det bifalder jeg. EU's kompetence på området for sundhedsydelser er et meget følsomt spørgsmål, og det er kun rigtigt, at de enkelte medlemsstater etablerer deres egen socialsikringsordning og sundhedsforsikring på grundlag af deres egen særlige kultur. Men hvorfor skulle vi dog opbygge Europa og sikre fri bevægelighed, hvis ikke det blev ledsaget af muligheden for adgang til sundhedsydelser i hele EU? I tre år har Parlamentet kæmpet for at etablere retssikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser og præcisere vilkårene for godtgørelse. Der vil blive taget et stort skridt, og jeg vil gerne takke min kollega, Fru Grossetête, for det arbejde, hun har gjort. Det er et historisk øjeblik. Sundhedens Europa er under opbygning, og grænseoverskridende sundhedsydelser vil ikke længere være en risiko, men en mulighed. Lad os sikre, at vi omsætter det i praksis, således at alle europæiske borgere kan nyde godt af sundhedsydelser af høj kvalitet. Det er prisen for sundhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte i dag for at støtte større juridisk klarhed og patientmobilitet i tilfælde, hvor borgere har brug for at rejse til udlandet for at modtage behandling. I en ideel verden bør ingen patient være nødt til at forlade sit hjemland for at få lægebehandling, men i de tilfælde, hvor det er nødvendigt, skal de kunne gøre det med viden om, hvad de har ret til, når det gælder behandling og godtgørelse. Det er også vigtigt, at medlemsstaternes sundhedsmyndigheder kender deres forpligtelser, og at de bevarer retten til at vælge, forvalte og levere deres egne sundhedsydelser på den måde, som de ønsker.

Betænkningen behandler begge disse nøglespørgsmål samt en række andre vigtige spørgsmål, herunder behandling af sjældne sygdomme og europæiske referencenetværk til fremme af udvekslingen af bedste praksis. Spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedsydelser har ikke altid været nemt, og jeg vil gerne takke ordføreren og skyggeordførerne for deres hårde arbejde inden for området.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter betænkningen, fordi den behandler nogle af de aktuelle problemer, som regeringerne ikke har taget sig af. Der er ikke tale om et direktiv, der fortæller medlemsstaterne, hvordan de skal forvalte deres sundhedssystemer, som visse hævder. Det er en betænkning, som Det Forenede Kongerige stort set kan støtte, fordi mange af problemerne i tidligere betænkninger er blevet udbedret. Direktivet om patientrettigheder forbedrer de allerede eksisterende rettigheder; navnlig gælder det, at de patienter, som ikke kan få egnet behandling i Det Forenede Kongerige, nu kan rejse til et andet EU-land i henhold til bestemmelser, der allerede eksisterer. Der er sandsynligvis er meget få, der stadig gør det, fordi patienten har brug for støtte fra de pårørende; her er nærhed det vigtigste.

Udgifter i Det Forenede Kongerige bør afholdes, når der er rimelige grunde til behandling i udlandet. Der er ikke tale om et carte blanche til sundhedsturisme; der er tale om fastlæggelse af Det Forenede Kongeriges nuværende rettigheder for landets borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser – som jeg støtter – giver patienter utvetydige rettigheder til at søge behandling i udlandet og opnå godtgørelse i henhold til de satser, der finder anvendelse i deres egne lande. Det skaber større retssikkerhed for patienter i grænseområder, personer, der besøger andre lande, patienter med sjældne sygdomme og patienter, der står over for lange ventelister. Medlemsstaterne kan imidlertid for at beskytte kvaliteten af behandlingen og sikre rimelig adgang hertil kræve, at patienter indhenter forhåndstilladelse til behandlingen. Det vil være et krav i forbindelse med hospitalsindlæggelse eller dyre eller meget risikobetonede behandlinger.

Der kan også nægtes godtgørelse under visse, meget begrænsede omstændigheder (f.eks. hvis tilsvarende behandling er tilgængelig i patientens hjemland), og medlemsstater vil kunne gribe ind, hvis der er tegn på overforbrug. Direktivet bevarer derfor balancen mellem patientrettigheder i forbindelse med sundhedsydelser af høj kvalitet og medlemsstaternes ret til at finansiere deres egen socialsikring og forvalte deres egne sundhedsydelser. Derudover håber jeg, at patienters ønske om at søge behandling i udlandet ikke vil lægge unødvendigt pres på de sundhedsydelser af høj kvalitet, som er det foretrukne valg for langt størstedelen af patienterne i det land, hvor de tilbydes.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig.(FR) Patienter har også ret til fri bevægelighed. Derfor stemte jeg for betænkningen om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. I Alsace og i alle grænseregioner er spørgsmålet om grænseoverskridende sundhedsydelser afgørende, når sundhedsydelser i udlandet f.eks. ligger tættere på hjemmet end sundhedsydelser i bopælslandet.

Betænkningen vil gøre det muligt for alle europæiske borgere at få oplysninger om grænseoverskridende sundhedsydelser og om deres rettigheder på området via nye kontaktpunkter, der vil blive oprettet i de enkelte medlemsstater. Vedtagelsen af denne tekst danner udgangspunkt for et reelt sundhedens Europa, der vil være til gavn for 500 mio. borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Der er brug for visse foranstaltninger med henblik på at opbygge et indre marked baseret på fri bevægelighed mellem medlemsstaterne. Den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser retter særlig opmærksomhed mod de sundhedsydelser, som borgere fra én medlemsstat kan modtage i en anden medlemsstat. Domstolen har anerkendt patientrettigheder, navnlig for så vidt angår adgang til sundhedsydelser, idet det sikres, at disse sundhedsydelser er sikre og af høj kvalitet, og at patienter bør opnå godtgørelse. Denne efterspørgsel efter større retssikkerhed på området indebærer en forpligtelse fra medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden, navnlig ved at anerkende recepter, der udstedes i andre medlemsstater, og sikre ydelser af høj kvalitet på deres eget territorium. Jeg vil gerne understrege, at Kommissionen er forpligtet til at træffe foranstaltninger med henblik på at gøre det lettere at forstå oplysninger om recepter og vejledninger i brug af lægemidler, idet det aktive stof og doseringen skal angives, hvilket klart vil være en fordel for patienterne. I lyset af dette spørgsmåls specifikke karakter skal der være et særskilt direktiv ud over servicedirektivet. Jeg stemte for betænkningen af min kollega fra PPE-Gruppen, fru Grossetête, da jeg mener, at bekræftelsen af patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er relevant.

 
  
MPphoto
 
 

  Róża Gräfin von Thun und Hohenstein (PPE), skriftlig.(PL) Direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser er et ekstremt vigtigt dokument for EU-borgerne, og jeg har derfor fulgt arbejdet med dette spørgsmål med stor opmærksomhed. Jeg er tilfreds med at bemærke, at direktivet giver patienter ret til at vælge det sted, hvor behandlingen skal foregå, hvilket styrker det fælles marked, som er det vigtigste emne for mit arbejde i Parlamentet. Det betyder også, at det indfører tilpasninger, der tager hensyn til borgernes frihed til at rejse og arbejde i en hvilken som helst EU-medlemsstat. Direktivet, der kunne kaldes et sundhedens Schengen, dækker emner som gensidig anerkendelse af recepter, et stop for forskelsbehandling af patienter på grundlag af deres oprindelsesland og fjernelse af behovet for supplerende forsikring i udlandet.

Spørgsmålet om forfalskede stoffer og lægemidler er et andet meget vigtigt spørgsmål ud fra et fællesmarkedssynspunkt. Direktivet understreger, at det udgør et alvorligt problem, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, og det samme gælder for sundhedsturisme. Direktivet løser problemet ved at sikre, at behandling godtgøres op til det niveau, der er fastlagt i oprindelseslandet, eller, hvis behandlingen eller indgrebet koster mindre end dette beløb, at de reelle udgifter godtgøres. De introducerede løsninger vil bidrage til at forbedre situationen for patienter i EU og vil styrke det fælles marked, og jeg stemte derfor for vedtagelsen af direktivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. (DE) Jeg var glad for at kunne stemme for betænkningen, der efter aftalen med Rådet ved andenbehandlingen vil skabe væsentlige forbedringer i den frie bevægelighed for patienter i EU. Ambulant behandling er nu ikke længere noget problem for borgerne i EU, og behandling med hospitalsindlæggelse er blevet meget enklere. Det er på områder som dette, at Europa kan bidrage med betydelig merværdi. Resultatet er, at sundhedssektoren gradvist omdannes fra et sammensurium af individuelle ydelser til én enkelt enhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Det er meget vigtigt, at vores borgere har mulighed for at opnå nødvendige sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset om de er hjemme eller i udlandet. Jeg er glad for, at denne betænkning også behandler patientmobilitet i EU. Litauere, der bor og arbejder i udlandet, skal have mulighed for at få behandling, hvis de har brug for det, uden at skulle betale absurde pengebeløb eller vente i månedsvis i usikkerhed. Oplysning er altafgørende. Jeg støtter ordførerens forslag om, at de enkelte medlemsstater skal oprette nationale kontaktpunkter, hvor patienterne kan få oplysninger om de tilgængelige sundhedsydelser og administrative procedurer. Nogle gange er der imidlertid ikke adgang til behandling mod alle sygdomme i en borgers eget hjemland, og i disse tilfælde skal behandling derfor tilbydes i et andet land. Vi skal bestræbe os på at sikre, at grænseoverskridende sundhedsydelser eller "sundhedsturisme" (som ordføreren bemærker i dette tilfælde) ikke svækker vores nationale sundhedssystemer. Der skal være en perfekt balance. Lave priser og let tilgængelighed gør Litauen særlig attraktiv for andre EU-borgere, som leder efter muligheder for billigere behandling og billigere operationer i udlandet. Medmindre den kontrolleres nøje, kan "sundhedsturisme" forårsage et overskud af ydelser eller unødvendige logistiske udgifter, særlig for nye EU-medlemsstater som Litauen.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Sundhedsstrukturerne varierer meget i EU, og jeg støtter dette direktiv, der præsenterer en sammenhængende tilgang til finansiering af grænseoverskridende sundhedsydelser.

Selv om grænseoverskridende sundhedsydelser kun vedrører en lille procentdel af EU-borgerne, vil en præcisering af de eksisterende rettigheder for disse patienter i denne samlede retsakt sikre, at borgere, der ønsker at rejse til en anden medlemsstat med henblik på behandling, beskyttes økonomisk. Det er vigtigt, at patienter som dem, der bor i nærheden af nationale grænser, samt borgere i mindre medlemsstater, der lider af sjældne sygdomme, ydes finansiel støtte, når de søger behandling andre steder i EU.

Denne aftale vil gøre det muligt for patienter at blive godtgjort for behandling, de modtager, op til det beløb, der er fastlagt i deres eget nationale sundhedssystem for lignende behandling. Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser vil også sikre, at medlemsstaterne opretter kontaktpunkter, som skal give fyldestgørende oplysninger til borgere, der ønsker at rejse til udlandet for at få behandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Den 19. januar vedtog Parlamentet europæisk lovgivning om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

Jeg kan kun støtte adgangen til sundhedsydelser for alle EU-borgere uanset deres bopælsstat. Det er imidlertid ikke det vigtigste mål med teksten, der først og fremmest sigter mod at styrke det indre marked frem for at fremme universel adgang til sundhedsydelser.

Ifølge teksten kan det at rejse til udlandet for at få behandling især være til gavn for patienter, der er på lange ventelister, eller som er ude af stand til at finde specialistbehandling.

Patienters første rettighed er at få hurtig og hensigtsmæssig behandling uden hindringer på deres bopælssted. Det er uanstændigt at præsentere det som en ret, hvis en syg person skal flyttes og finansiere en rejse til udlandet for at modtage egnet behandling.

I stedet for at støtte de offentlige sundhedssystemer i at sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, opfordres patienterne til at vælge deres behandling i hele Europa som en hvilken som helst vare, der sættes i fri omsætning i EU.

Jeg kan ikke støtte en sådan opfattelse af sundhedsydelser.

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0028/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg var enig i denne beslutning om frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med Republikken Cameroun og Republikken Congo. Det skal understreges, at disse frivillige aftaler om handel på skovbrugsområdet med træ ikke må underminere EU's generelle mål med hensyn til klimaforandringerne og skal sikre bæredygtig udnyttelse af skovene. Jeg håber, at disse frivillige aftaler vil fremme snarere end hindre idéen om, at man sammen kan standse handelen med ulovligt fældet træ og bidrage til bestræbelserne på at standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan.

Jeg støtter derfor opfordringen til, at Kommissionen skal sikre, at EU's politik er konsekvent, og være særlig opmærksom på at sikre, at de frivillige partnerskabsaftaler ikke tilskynder til en udvidelse af industriel skovhugst i intakte skovområder, og til at samarbejde med alle de regeringer, som i fremtiden vil undertegne frivillige partnerskabsaftaler, om at overvåge og tage skridt til at begrænse de direkte og indirekte negative virkninger af kommerciel skovning på det vilde dyre- og planteliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg bifalder de frivillige partnerskabsaftaler på grund af det, de repræsenterer, når det gælder bekæmpelse af handelen med ulovligt fældet træ i EU. Jeg vil gerne understrege deres betydning i bekæmpelsen af afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan. Førnævnte betænkninger fremmer økonomisk vækst, menneskelige udviklingsaktiviteter og bæredygtige fødevarekilder. Jeg opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's politik er sammenhængende, og at de aktiviteter, som støttes i forbindelse med de frivillige partnerskabsaftaler, bidrager effektivt til alle aftaleparternes internationale forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig.(FR) Ifølge FN stammer 20-40 % af verdens træproduktion fra ulovlig træfældning. Hvad værre er, stiger afskovningen med 13 mio. hektar hvert år, og det skønnes, at den tegner sig for 20 % af de globale drivhusgasemissioner. De frivillige partnerskabsaftaler, som Parlamentet netop har vedtaget, vil bidrage til at bekæmpe handelen med ulovligt fældet træ ved at forbedre sporbarheden af træ fældet i Republikken Congo og Republikken Cameroun ved hjælp af uafhængige revisionsprocedurer og fornuftige skovforvaltningspolitikker. Mere generelt minder aftalerne om EU's ansvar, når det forhandler handelsaftaler. Kommissionen skal føre en konsekvent handelspolitik og sikre, at handelsaftaler ikke fører til omfattende afskovning med henblik på at leve op til efterspørgslen efter frihandel inden for træ- eller biobrændstofprodukter. Derfor insisterer Parlamentet på, at Kommissionen løbende skal fremlægge rapporter om gennemførelsen af disse aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler, eftersom en forhandling af disse frivillige partnerskabsaftaler vil gøre det muligt for os at fastlægge god praksis for forhandlinger fremover med lande, der leverer træ, med henblik på udryddelse af ulovlig skovhugst samt bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de globale skovressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ulovlig skovhugst er intet mindre end udplyndring af naturressourcerne i de lande, der leverer træ, sædvanligvis udviklingslande, og det er et klart angreb på biodiversiteten og borgernes liv og fremtidsudsigter. Hvis aftaler som dem, der er indgået med Republikken Congo og Republikken Cameroun, viser sig effektivt at bekæmpe dette problem, kan de komme til at danne et fornuftigt grundlag for kommende aftaler af samme art. Jeg bifalder Europas bekymring om beskyttelsen af andre landes naturressourcer, men jeg må understrege, at en eventuel sejr inden for bekæmpelse af handelen med ulovligt træ til trods for de lovgivningsmæssige rammer under aftalen i høj grad afhænger af regeringerne og institutionerne i de træproducerende lande. Uden deres inddragelse og reelle engagement vil eventuelle instrumenter, som de træffer aftale om, være ubrugelige. Denne model er således også en opfordring til disse landes EU-samarbejdspartnere til at tage ansvar med henblik på at forstå behovet for at beskytte deres kommende generationers interesser og handle i alles interesse ved at modstå kravet om umiddelbar fortjeneste.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU har kæmpet for at bekæmpe ulovlig skovhugst samt bevare skovressourcer og fremme bæredygtig udnyttelse heraf globalt.

Jeg bifalder derfor undertegnelsen af de frivillige partnerskabsaftaler med Cameroun og Republikken Congo, som skal forbedre skovforvaltningen og om nødvendigt ændre den gældende lovgivning, således at det sikres, at aktiviteterne i skovsektoren er gennemsigtige, respekterer de oprindelige folks rettigheder og ikke bidrager til negative miljøpåvirkninger.

Disse aftaler er afgørende for bekæmpelsen af ulovlig skovhugst og således for at standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan. Til dette formål vil jeg understrege betydningen af at opfordre Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde situationsrapporter om gennemførelsen af de forskellige bestemmelser i alle gældende og fremtidige frivillige partnerskabsaftaler og fremlægge disse for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Beslutningen anfører med rette, at den industrielle stordriftsudnyttelse af de tropiske skove ikke er bæredygtig, da den medfører nedbrydelse og ødelæggelse af meget vigtige økosystemer både fra et funktionelt synspunkt, og for så vidt angår de naturressourcer, som de beskytter. Vi mener også, at det er rigtigt og på tide, at beslutningen fremhæver begrænsningerne og modsætningerne i FLEGT-partnerskabsaftalerne. Det er dog stadig ikke tilstrækkeligt til at tackle årsagerne til problemet med ulovlig eller ubæredygtig skovhugst. Det er navnlig vigtigt at nævne, at problemet ikke kan adskilles fra de enorme svagheder i disse landes økonomier og den betydelige fattigdom hos deres borgere, og at denne aktivitet undertiden er den eneste indtægtskilde for mange familier. Det fører uundgåeligt til konklusionen i vores ændringsforslag, som desværre blev afvist, at det kun er muligt at standse ulovlig eller ubæredygtig skovhugst, hvis den forfærdelige sociale og økonomiske situation i disse lande håndteres med afvikling af en økonomisk model, der er baseret på voldsom afhængighed af udnyttelse og eksport af en række råmaterialer til industrialiserede lande, som skaber et nykolonialiseret afhængighedsforhold og tilskynder til udplyndring af ressourcer fra udviklingslandenes side og underkastelse af disse lande.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Igen vil jeg gerne benytte vores forum her i Parlamentet til at minde alle om skovenes betydning for klimaet, forvaltningen af vandressourcer, landbruget og kulturen i det pågældende land eller den pågældende region, navnlig i landdistrikter. Markedsværdien af varer fremstillet af træ er også betydelig. Vi skal derfor være helt sikre på, at træ fra Cameroun, Republikken Congo eller et hvilket som helst andet tredjeland er blevet fældet, transporteret og markedsført lovligt under hensyntagen til behovene hos lokalsamfundene og skovforvaltningslovgivningen. Et partnerskab med disse lande vil føre til forbedret skovforvaltning og større troværdighed og konkurrenceevne for eksportlande på den internationale scene.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg bifalder denne beslutning, der ledsager godkendelsesprocedurerne for de frivillige partnerskabsaftaler med Cameroun og Congo om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet. Beslutningen fremhæver med rette, at tilstrækkelig finansiering og overvågning samt inddragelse af ngo'er og civilsamfundet vil være afgørende, hvis de frivillige partnerskabsaftaler skal nå deres mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I kampen mod ødelæggelsen af biodiversiteten er spørgsmålet om skovødelæggelse helt afgørende. Det er primært et resultat af den fremstillingsorienterede tilgang i den moderne globalisering, og det er derfor stadig helt legalt. Gennemførelsen af de bilaterale frivillige partnerskabsaftaler med henblik på bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af skovene er et begrænset skridt hen imod den nødvendige etablering af en mekanisme til sanktionering af alle miljøforbrydelser. Disse aftaler, der stadig mangler en del finpudsning, fortjener ikke desto mindre tilskyndelse og især forbedring.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Skovhugst i afrikanske lande foregår ofte ulovligt, hvilket lægger stort pres på beskyttelsen af producentlandenes naturressourcer og er et angreb mod biodiversiteten og borgernes livskvalitet og fremtidsudsigter.

Undertegnelsen af denne type aftale med Republikken Congo og Cameroun kunne bidrage til at vende denne tendens, hvis de var effektive og klart opnåede at standse ulovlig skovhugst i disse afrikanske lande. EU's anvendelse af denne type aftaler til at beskytte andre landes naturressourcer er bemærkelsesværdig. For at disse initiativer skal blive en succes, er det imidlertid meget vigtigt, at regeringerne og institutionerne i producentlandene også bidrager til denne kamp.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Vi kan ikke forvente, at partnerskabsaftalerne om bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne globalt vil skabe mirakler. Det vil kun være muligt at bekæmpe ulovlig skovhugst effektivt, hvis de lokale systemer kan gøres mere modstandsdygtige over for korruption, hvis de bagdøre, der på nuværende tidspunkt anvendes for at komme uden om gældende lovgivning, kan lukkes, og endelig hvis der indføres betydelige sanktioner for manglende overholdelse af reglerne. For så vidt angår de miljøskader, der forårsages af aktiviteter i skovsektoren, er det vigtigt ikke at glemme de skader, der forårsages af transport. Selv om vi ikke kan forvente mirakler af aftalen, er den et skridt i den rigtige retning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union. Jeg stemte for, fordi jeg mener, at forhandlingen af disse frivillige partnerskabsaftaler gør det muligt for os at opnå retningslinjer for bedste praksis, der kan danne præcedens for de forhandlinger om andre frivillige partnerskabsaftaler med træproducerende lande, der er undervejs.

I den sammenhæng bifalder jeg, at EU påtager sig sin del af ansvaret for bekæmpelse af ulovlig skovhugst samt relateret handel og for styrkelse af indsatsen for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovressourcer globalt. Jeg bifalder den kendsgerning, at de involverede parters tilsagn om at forbedre skovforvaltning er gennemsigtig og respekterer de oprindelige folks rettigheder, idet der sikres skovbiodiversitet, klimaudvikling og bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om frivillige partnerskabsaftaler med Cameroun og Republikken Congo. Jeg vil gerne understrege behovet for i forbindelse med kommende aftaler af denne art at indføre foranstaltninger, der sikrer målet om bekæmpelse af ulovlig skovhugst, bevarelse og bæredygtig udnyttelse af skovressourcer og respekt for lokalbefolkningernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Efter en nøje gennemgang i samarbejde med flere ngo'er har vi besluttet at støtte undertegnelsen af de to frivillige partnerskabsaftaler. Verts/ALE-Gruppens henstillinger blev vedtaget enstemmigt i udvalget. Vi opfordrede dog i vores begrundelse til, at Kommissionen forklarer visse detaljer yderligere. Der er således med henblik på at behandle visse yderligere bekymringer indgivet en mundtlig forespørgsel med støtte fra alle politiske grupper, hvori det understreges, at Kommissionen skal sikre, at visse kriterier garanteres, ikke blot i undertegnelsesfasen, men også under den helt afgørende fase med aftalernes gennemførelse. Vi opfordrer f.eks. Kommissionen til senest seks måneder efter en frivillig partnerskabsaftales ikrafttræden at fremlægge en rapport om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at dialogen mellem de interesserede parter og civilsamfundet, herunder de lokale og oprindelige folk, fortsætter og opretholdes under gennemførelsesfasen. I teksten er risikoen for stordriftsudnyttelse af skovene og både de direkte og indirekte konsekvenser af kommerciel skovhugst for dyre- og plantelivet, biodiversiteten, afskovning, skovnedbrydning og de lokale og oprindelige folk understreget. Vi har også forsøgt at rejse spørgsmålet om det afgørende behov for at sikre ytringsfrihed og respekt for menneskerettighederne, således at eventuelle klager høres i de lande, der er berørt af de frivillige partnerskabsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Frivillige partnerskabsaftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT) repræsenterer den europæiske model, der på nuværende tidspunkt er i udarbejdelsesfasen, for bekæmpelse af ulovlig international handel med træ.

De godkendte partnerskaber med Republikken Cameroun og Republikken Congo omfatter retningslinjer for god praksis, der kan danne vigtig præcedens for andre igangværende forhandlinger med træproducerende lande. Central for den vedtagne tekst er idéen om, at man sammen kan standse handelen med ulovligt fældet træ og træprodukter, der er fremstillet heraf, og bidrage til bestræbelserne på at standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan. Samtidig ville det fremme bæredygtig økonomisk vækst, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter og respekt for de oprindelige folk og lokalbefolkningen.

Mens skovene suverænt tilhører de lande, på hvis område de befinder sig, er skovmiljøet en fællesmenneskelig naturarv, der skal beskyttes, bevares og, hvor det er praktisk muligt, genoprettes med det endelige mål at opretholde den globale biodiversitet og økosystemfunktioner og beskytte det globale klima mod de forandringer, der finder sted på nuværende tidspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. (NL) Som led i FLEGT er tropiske træeksporterende lande begyndt at indgå frivillige partnerskabsaftaler med EU med henblik på at sikre træets sporbarhed og lovlighed. Uafhængige revisionsprocedurer fastlægges også i disse aftaler. Det gør det muligt for dem at fastlægge standarder for forvaltning og udnyttelse af skovene. Jeg kan kun bifalde den kendsgerning, at Kommissionen har indgået aftaler med Cameroun og Republikken Congo. Disse aftaler danner et godt udgangspunkt for kommende frivillige partnerskabsaftaler, f.eks. med visse asiatiske lande og Den Demokratiske Republik Congo.

En anden vigtig overvejelse for Verts/ALE-Gruppen er, at Kommissionen har forpligtet sig til senest seks måneder efter den frivillige partnerskabsaftales ikrafttræden at fremlægge en rapport om foranstaltninger truffet med henblik på at sikre og opretholde løbende dialog mellem de interesserede parter og civilsamfund, herunder lokalbefolkningen og oprindelige folk. Overudnyttelsen af skovene truer ikke blot lokalbefolkningen, men også dyre- og plantelivet og biodiversiteten. Den type masserydning af skove, der fører til øget global opvarmning, vil også blive reduceret i kraft af disse aftaler.

 
  
  

Henstilling: Yannick Jadot (A7-0371/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg er enig i målet om at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at identificere og sikre sporbarheden af træprodukter, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Cameroun til de europæiske markeder erhverves, kløves, transporteres og eksporteres lovligt, for at etablere lovlig drift og udnyttelse af Camerouns skove, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis. Jeg mener også, at denne aftale er yderst vigtig, da dette land er den største afrikanske eksportør af træ til Europa, og der er alvorlige problemer på flere niveauer med regeringsførelse, der fører til miljøforringelse og korruption. Det er også nødvendigt at sikre, at EU og Cameroun lever op til deres internationale forpligtelser inden for miljø, civilsamfundsovervågning og større inddragelse af lokalsamfund og oprindelige folk, således at det sikres, at sidstnævntes grundlæggende rettigheder respekteres.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for henstillingen. 40 % af Camerouns område er dækket af skov, og landet er den største afrikanske eksportør af hårdt tømmer til Europa. Det sælger 80 % af savet tømmer til EU. Branchen plages imidlertid af alvorlige problemer med regeringsførelse, der fører til miljøforringelse, uligheder, fattigdom og korruption. Hidtil har ngo'ers undersøgelser vist, at 20 % af det congolesiske tømmer, der importeres til det europæiske marked, er af ulovlig oprindelse, det være sig i produktion, salg, forarbejdning eller eksport. Den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Cameroun er et godt eksempel på, hvordan vi ved at købe ansvarligt kan få positiv indflydelse på miljøkvaliteten i tredjelande eller verden generelt, reducere forurening og bekæmpe klimaændringer, fattigdom og korruption. Jeg mener, at princippet om ansvarlige køb kan være et væsentligt bidrag til at reducere mængden af urimelig og ulovlig handel og til at beskytte skove og biodiversitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg bifalder forpligtelserne mellem EU og Cameroun, som skal forbedre skovforvaltningen og om nødvendigt ændre den gældende lovgivning, således at det sikres, at aktiviteterne i skovsektoren er gennemsigtige, respekterer de oprindelige folks rettigheder og ikke bidrager til negative miljøpåvirkninger.

Skovmiljøet er et delt stykke verdensarv og skal beskyttes, bevares og om muligt genoprettes med de endelige mål at bevare global biodiversitet og økosystemfunktioner og beskytte klimaet. Med henblik på at nå disse mål er det afgørende, at partnerregeringer i Afrika og tredjelande udarbejder planer for ressourceforvaltning og jordudnyttelse. Samtidig skal de identificere den bistand, der vil være nødvendig fra udenlandske partnere og internationale organisationer med henblik på at sikre fremskridt mod disse mål.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for indgåelsen af en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Cameroun om retshåndhævelse på skovbrugsområdet, da den vil udgøre den lovgivningsmæssige ramme for den lovlige forvaltning af udnyttelsen af træ i Cameroun og eksport heraf til EU. Målet hermed er at fjerne den korruption, som handelen med ulovligt træ stammer fra, og udvikle en række gode forvaltningspraksisser på området.

Inddragelsen af medlemmer af civilsamfundet i indgåelsen af aftalen er et positivt skridt og skal opretholdes med henblik på at sikre ekstern kontrol med fremskridtene i processen med at fjerne svig og udvikle bæredygtig handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Cameroun, da den fastlægger politiske og lovgivningsmæssige reformer, der vil gøre det muligt for Camerouns træsektor at fremme god regeringsførelse og gennemsigtighed med henblik på at bekæmpe svig og handel med ulovligt træ.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Indgåelsen af en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Cameroun om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til Den Europæiske Union (FLEGT) er af afgørende betydning i lyset af de negative konsekvenser, som handel med ulovligt træ nødvendigvis har. Denne aftale bør gøre det muligt at identificere træets oprindelse og fremme gennemførelsen af uafhængige revisionsprocedurer, der kan dokumentere det. Jeg håber, at det at binde Cameroun til FLEGT effektivt vil reducere de ressourcer, der er tilgængelige for handlende og således etablere et effektivt og gennemsigtigt system til verificering af, hvorvidt træet er lovligt.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU har kæmpet for at bekæmpe ulovlig skovhugst samt bevare skovressourcer og fremme bæredygtig udnyttelse heraf globalt.

Jeg bifalder derfor undertegnelsen af de frivillige partnerskabsaftaler med Cameroun, som skal forbedre skovforvaltningen og om nødvendigt ændre den gældende lovgivning, således at det sikres, at aktiviteterne i skovsektoren er gennemsigtige, respekterer de oprindelige folks rettigheder og ikke bidrager til negative miljøpåvirkninger.

Disse aftaler er afgørende for at bekæmpe ulovlig skovhugst og således standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan. Til dette formål vil jeg understrege betydningen af at opfordre Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde situationsrapporter om gennemførelsen af de forskellige bestemmelser i alle gældende og fremtidige frivillige partnerskabsaftaler og fremlægge disse for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Målene i denne aftale, som vedrører sporbarhed og certificering af træprodukter fra Republikken Cameroun, er naturligvis prisværdige, men de løser ikke, i det omfang vi vurderer som nødvendigt, problemet med skovødelæggelse og truslen mod integriteten af ressourcer af enorm værdi fra et miljømæssigt og bevarelsesmæssigt synspunkt, som er afgørende for lokalsamfunds og oprindelige folks eksistens og levevis. Ordføreren indser selv svaghederne i aftalen og fastlægger en lang liste af overvejelser, som den ikke eksplicit behandler. Aftalen udelukker navnlig ikke muligheden for, at industriel skovhugst i stor skala kan øge skovnedbrydning og afskovning, herunder af urskov med høje biodiversitetsniveauer. Ordføreren erkender, at aftalen vil fremme import af træ fra Cameroun til EU, og at det kan skabe konflikter med EU's mål om at bekæmpe klimaændringer. Det erkendes, at lokalsamfund og oprindelig folk ikke direkte har været involveret i at drøfte aftalen. Manglen på målrettet finansiering erkendes også, og det samme gør manglen på teknisk bistand og de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre aftalen. Det er bl.a. årsagerne til, at vi stemte hverken/eller.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Den kendsgerning, at Cameroun er den største afrikanske eksportør af hårdt tømmer til Europa, gør det nødvendigt at regulere strømmen af varer i den partnerskabsaftale, som vi stemmer om i dag. Den korruption og ulovlighed, der er forbundet med handel i Cameroun, skal nødvendigvis tackles gennem udvikling af et system, der sikrer, at handelen foregår på lovlig vis, og en uafhængig revision af hele systemet. Selv om der fortsat er tvivl om aftalens reelle virkning, mener jeg, at det er rigtigt at støtte hr. Jadots henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg var enig i dette dokument, fordi målet med den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Cameroun er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at identificere og sikre sporbarheden af træ, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Cameroun til de europæiske markeder erhverves, kløves, transporteres og eksporteres lovligt, for at etablere lovlig drift og udnyttelse af Camerouns skove, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis. Efter min mening skal vi standse ulovlig handel med træ og korruption og etablere et effektivt og gennemsigtigt system til verificering af, hvorvidt træet og de deraf afledte træprodukter er lovlige. Den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Cameroun, der blev undertegnet i overensstemmelse med WTO's regler, giver en række politiske og lovgivningsmæssige reformer, som vil gøre det muligt for skovsektoren i Cameroun at indføre god forvaltningspraksis og mere gennemsigtighed. Den frivillige partnerskabsaftale indfører en nyskabende fremgangsmåde til bekæmpelse af svig og ulovlig handel med tømmer, herunder især en definition af lovlig handel med tømmer, udvikling af et system, der sikrer, at handelen foregår på lovlig vis og en uafhængig revision af hele systemet, der arbejder for en mere bæredygtig handel med tømmer. Det skal understreges, at disse frivillige aftaler om handel med træ ikke må virke i modstrid med EU's overordnede mål med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer og skal sikre bæredygtig udnyttelse af skovene, standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Forslaget til beslutning vedrører den vigtige partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Cameroun. Det primære mål med dette partnerskab er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at sikre sporbarheden af træ, oprette procedurer til certificering af mængden af eksporteret tømmer fra Cameroun til de europæiske markeder og sikre, at handelen opfylder lovgivningsmæssige og frem for alt miljømæssige krav. Cameroun er den største afrikanske eksportør af hårdt tømmer til Europa, som køber 80 % af landets produktion. I lyset af denne kendsgerning skal vi overveje behovet for at indføre overvågningssystemer og -procedurer inden for denne del af markedet med henblik på at undgå, at markedsaktiviteter gennemføres under anvendelse af ulovlige procedurer. Jeg besluttede at støtte henstillingen, fordi jeg er overbevist om, at der er behov for at udvikle aftaler med lande uden for Europa. Jeg vil dog understrege, at disse partnerskaber skal være i overensstemmelse med reglerne for miljøbeskyttelse og skal være genstand for streng kontrol med henblik på at sikre, at disse aktiviteter bliver reelle muligheder for udvikling og vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I kampen mod udplyndringen af biodiversiteten er spørgsmålet om skovødelæggelse helt afgørende. Det er primært et resultat af den fremstillingsorienterede tilgang i den moderne globalisering, og det er derfor stadig helt legalt. Gennemførelsen af den bilaterale frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Cameroun med henblik på bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af skove er et begrænset skridt hen imod den nødvendige etablering af en mekanisme til sanktionering af alle miljøforbrydelser.

Uafhængigheden af beslutninger om udstedelse og verificering af eksporttilladelser bør sikres af offentlige tjenester, og fremme af handel med træ samt udvikling af skovindustrierne bør begrænses til, hvad der er miljømæssigt bæredygtigt. Fraværet af sådanne foranstaltninger er særlig beklageligt. Derudover bør der gives udtryk for alvorlige forbehold, når det gælder kontrolsystemets troværdighed, i lyset af at myndighederne i Cameroun forsømmer deres forpligtelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Skovhugst i afrikanske lande foregår ofte ulovligt, hvilket lægger stort pres på beskyttelsen af producentlandenes naturressourcer og er et angreb mod biodiversiteten og borgernes livskvalitet og fremtidsudsigter.

Jeg har en forhåbning om, at den aftale, der er forhandlet på plads med Cameroun, effektivt vil bekæmpe ulovlig skovhugst i landet og således bidrage til at forbedre vilkårene for den befolkning, der lever af indkomst fra denne økonomiske sektor, og at den endvidere vil bidrage til at forbedre biodiversiteten og beskytte naturressourcerne i Cameroun.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Om end partnerskabsaftalen med Cameroun inden for skovsektoren er prisværdig og, idet den introduceres i løbet af det internationale skovår, også er en meget bekvem metode for EU til at forbedre sit image, er det tvivlsomt, om den er det papir værd, som den er skrevet på. Korruption er en kendsgerning i Cameroun. På den verdensrangliste, der blev udarbejdet af Transparency International i 2010, var landet på en 146. plads. Miljøorganisationer hævder, at regeringen i Cameroun er bevidst om de miljøforbrydelser, som skovindustrien gør sig skyldig i, men at korruption forhindrer selskaberne i at blive overvåget og retsforfulgt. Udenlandske virksomheder kontrollerer angiveligt mere end 60 % af skovhugsten og træforarbejdningen og tre fjerdedele af eksporten. Selv om vi ikke kan forvente mirakler af aftalen, er den et skridt i den rigtige retning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig.(DE) 40 % af Camerouns område er dækket af skov – indtil videre – for Cameroun er den største eksportør af tropisk skov i Afrika, og i intet andet land ryddes skovene i så vid udstrækning. Eksperter vurderer, at de tre miljømæssigt vigtigste træsorter i Congo-bækkenet om 10-15 år vil være forsvundet, hvis skovhugsten fortsætter på samme måde, som den har gjort hidtil – med det formål at give maksimalt udbytte. Det truer i sidste ende Afrikas grønne lunger, som er afgørende for det globale klima, og bringer det unikke dyre- og planteliv i Cameroun i fare. For at beskytte Camerouns tropiske skove er det afgørende at bekæmpe korruption og bestikkelse (på embedsmandsniveau samt i forbindelse med forvaltere af statsejede skove), sikre effektiv strafferetlig forfølgelse, bæredygtigt skovbrug, hvor den mængde, der fældes, kun er den mængde, der vil vokse frem igen, og bedre uddannelse af skovarbejdere med henblik på at forhindre skader på jorden under skovhugst. Frem for alt skal de europæiske virksomheder tage deres del af ansvaret, eftersom ca. 80 % af tømmeret eksporteres til Europa. EU skal handle i denne henseende ved at træffe direkte og beslutsomme foranstaltninger. Jeg har derfor stemt for betænkningen, da den er et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for undertegnelsen af en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Cameroun, hvis mål er at forbedre skovforvaltningen, fremme Camerouns træprodukter og gøre landet mere konkurrencedygtigt på det internationale marked.

Disse mål skal respektere målene og forpligtelserne i FLEGT-aftalen, nemlig styrkelse af samfundets jordbesiddelse og adgangsret, sikring af effektiv deltagelse af det civile samfund, med særlig vægt på oprindelige folk, i den politiske beslutningsproces på skovbrugsrelaterede emner samt fremme af gennemsigtigheden og bekæmpelse af korruption. Der vil intet komme ud af førnævnte mål uden ægte og effektiv inddragelse af myndighederne i Republikken Cameroun.

Jeg er enig med ordføreren, når han fremhæver behovet for, at Parlamentet i lyset sine nye kompetencer i henhold til Lissabontraktaten skal overvåge de forskellige faser i forhandlingen og gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, og når han opfordrer Kommissionen til at stille undersøgelser af aftalens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser til rådighed for Parlamentet blandt andre dokumenter til vurdering af dens gennemførelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Formålet med den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Cameroun (indgået den 6. maj 2010) er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at identificere og sikre sporbarheden af træ, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Cameroun til de europæiske markeder er sket af lovlige kanaler, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis.

De fleste kriterier fra definitionerne i den frivillige partnerskabsaftale er opfyldt. 40 % af Camerouns område er dækket af skov, og landet er den største afrikanske eksportør af hårdt tømmer til Europa, idet 80 % af savet tømmer sælges til EU. Der er imidlertid alvorlige problemer med regeringsførelse (korruption), der fører til miljøforringelse.

Der er derfor et presserende behov for at indføre procedurer for bekæmpelse af ulovlig handel med træ ved at analysere og overvåge handelsmønstrene på en mere effektiv måde. Partnerskabsaftalen mellem EU og Cameroun giver en række politiske og lovgivningsmæssige reformer og vil træde i kraft, så snart de lovede lovgivningsmæssige ændringer er gennemført, og det system, der sikrer, at handelen foregår på lovlig vis, er indført.

Af alle disse årsager stemmer jeg for forslaget om Parlamentets godkendelse af Rådets afgørelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Den frivillige partnerskabsaftale mellem Cameroun og EU giver en række politiske og lovgivningsmæssige reformer, som vil gøre det muligt for skovsektoren i Cameroun at indføre god forvaltning og mere gennemsigtighed. Det er vigtigt at sikre, at træ og afledte træprodukter fra Cameroun, som kommer ind på de europæiske markeder, gør det fuldt ud lovligt, samt at eventuelle reformer, der gennemføres, sikrer respekt for lokalsamfundenes og de oprindelige folks rettigheder og har reel indflydelse på niveauet for bekæmpelse af korruption og styrkelse af det lokale civilsamfunds rolle. Jeg stemte derfor for undertegnelsen af aftalen og håber, at forpligtelserne og målene inden for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet fuldt ud vil blive overholdt, når den gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. (HU) Jeg mener, at betænkningen, der godkender indgåelsen af en frivillig partnerskabsaftale mellem Cameroun og EU, bør støttes under afstemningen. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at Cameroun, som er den største afrikanske eksportør af hårdt tømmer til Europa, anvender strenge regler i forbindelse med sine aktiviteter på området. Vi må ikke tillade angrebet på og ødelæggelsen af miljøet at fortsætte. Der skal indføres et effektivt og gennemsigtigt overvågningssystem. Jeg mener, at de europæiske politikere skal rette særlig opmærksomhed mod miljøbeskyttelse og støtte enhver indsats for at beskytte vores miljø, ikke blot i Europa, men også på globalt plan.

 
  
  

Henstilling: Yannick Jadot (A7-0370/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg er enig i målet om at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at identificere og sikre sporbarheden af træ, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Republikken Congo til de europæiske markeder erhverves, kløves, transporteres og eksporteres lovligt, for at etablere lovlig drift og udnyttelse af Congos skove, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis. Aftalen er afgørende, da landet eksporterer mere end 250 mio. EUR om året i træ og træprodukter, hvoraf over halvdelen går til EU. Jeg er også enig i behovet for at sikre, at de internationale tilsagn, som Republikken Congo har afgivet, når det gælder menneskelige og miljømæssige rettigheder, opfyldes.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg bifalder forpligtelserne mellem EU og Republikken Congo i den frivillige partnerskabsaftale, som skal forbedre skovforvaltningen og ændre den gældende lovgivning på området. Det er nødvendigt at sikre, at aktiviteter i skovsektoren er gennemsigtige, respekterer folkets rettigheder og ikke har negative miljøkonsekvenser. Jeg vil gerne understrege den rolle, som uafhængige nationale civilsamfundsorganisationer og uafhængige eksterne observatører spiller i at overvåge alle involverede parters hensigtsmæssige gennemførelse af de frivillige partnerskabsaftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Congo, da den fastlægger politiske og lovgivningsmæssige reformer, der vil gøre det muligt for Congos træsektor at fremme god regeringsførelse og gennemsigtighed med henblik på at bekæmpe svig og handel med ulovligt træ.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Den ulovlige handel med tømmer er et problem, der har alvorlige konsekvenser for producentlandene, herunder Republikken Congo, og den bringer økosystemer, levevis og udviklingslandenes økonomier i fare. Desværre accepterer EU fortsat ulovligt tømmer, og derfor er foranstaltninger med henblik på forhindre import heraf til EU velkomne. I denne henseende er en partnerskabsaftale, der skal identificere oprindelsen og lovligheden af det tømmer, der når EU, naturligvis en positiv foranstaltning. Som med andre forbrugsvarer bør forbrugeren kunne spore tømmeret tilbage til dets kilde og sikre, at det opfylder de lovgivningsmæssige krav, der finder anvendelse på det.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU har kæmpet for at bekæmpe ulovlig skovhugst samt bevare skovressourcer og fremme bæredygtig udnyttelse heraf globalt.

Jeg bifalder derfor undertegnelsen af den frivillige partnerskabsaftale med Republikken Congo, som skal forbedre skovforvaltningen og om nødvendigt ændre den gældende lovgivning, således at det sikres, at aktiviteterne i skovsektoren er gennemsigtige, respekterer de oprindelige folks rettigheder og ikke bidrager til negative miljøpåvirkninger.

Disse aftaler er afgørende for at bekæmpe ulovlig skovhugst og således standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan. Til dette formål vil jeg understrege betydningen af at opfordre Kommissionen til regelmæssigt at udarbejde situationsrapporter om gennemførelsen af de forskellige bestemmelser i alle gældende og fremtidige frivillige partnerskabsaftaler og fremlægge disse for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne aftale skal sikre sporbarhed og certificering af træprodukter fra Republikken Congo. Disse mål er angiveligt prisværdige, men de løser ikke, i det omfang vi vurderer som nødvendigt, problemet med skovødelæggelse og truslen mod integriteten af ressourcer af enorm værdi fra et miljømæssigt og bevarelsesmæssigt synspunkt, som er afgørende for lokalsamfunds og oprindelige folks eksistens og levevis. De bekymringer, som ordføreren selv giver udtryk for, er nok til at bevise svaghederne i aftalen, hvilket er årsagen til, at vi stemte hverken/eller. Nærmere bestemt sikrer aftalen ikke i sig selv, at skovrydning og forringelsen i stor skala af intakt skov bekæmpes, og den kan endog fremme disse elementer i fravær af yderligere eller supplerende foranstaltninger, da den sigter mod at tilskynde til import af træprodukter fra Republikken Congo til EU. Det kan føre til åbenlyse konflikter med EU's erklærede mål om at bekæmpe klimaændringer og beskytte biodiversiteten. Det er også værd at understrege, som ordføreren gør det, at der mangler målrettet finansiering og den tekniske bistand og de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig.(IT) Som med bestemmelserne om Cameroun, og om end jeg beklager, at Lissabontraktaten ikke giver Parlamentet beføjelser til at foretage ændringer, men kun kræver Parlamentets godkendelse, har jeg besluttet at støtte hr. Jadots henstilling. Hvert år eksporterer Congo mere end 250 mio. EUR i træ og træprodukter, hvoraf halvdelen går til EU. Til trods for, at der som for Camerouns vedkommende stadig er tvivl om den reelle virkning af den aftale, som vi stemmer om, har jeg besluttet at støtte den, da den er et første skridt frem imod bekæmpelse af svig og ulovligheder inden for handelen med træ.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg er enig i dokumentet, da formålet med den frivillige partnerskabsaftale mellem Congo og EU er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at identificere og sikre sporbarheden af træ og oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport at tømmer fra Congo til de europæiske markeder erhverves, kløves, transporteres og eksporteres lovligt. Efter min mening skal vi standse ulovlig handel med træ og korruption og etablere en effektiv og gennemsigtig kontrol med lovligheden af træ og træprodukter. Congo eksporterer mere end 250 mio. EUR om året i træ og træprodukter, hvoraf halvdelen går til EU. Hidtil har 20 % af det congolesiske tømmer, der importeres til det europæiske marked, været af ulovlig oprindelse, det være sig i produktion, salg, forarbejdning eller eksport. De på hinanden følgende krige fra 1993 til 1999 har ikke hjulpet på situationen og har forværret korruptionens svøbe. Det var derfor presserende at udvikle metoder til at bekæmpe svigagtig handel med træ for bedre at kunne analysere og overvåge handelsstrømmene, som ofte er komplekse, på en mere effektiv måde. Det skal understreges, at disse frivillige aftaler om handel med træ ikke må virke i modstrid med EU's overordnede mål med hensyn til bekæmpelse af klimaændringer og skal sikre bæredygtig udnyttelse af skovene og standse afskovning og skovnedbrydning og de deraf afledte drivhusgasemissioner og tab af biodiversitet på globalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Som vi er klar over, stammer meget af det træ, der anvendes i EU, fra Republikken Congo. Undersøgelser foretaget af ngo'er, der arbejder inden for dette område, har vist, at mindst 20 % af det congolesiske tømmer er af ulovlig oprindelse. Formålet med henstillingen om forslaget til afgørelse om retshåndhævelse på skovbrugsområdet er at sikre, at EU også i Congo kan gøre det, der allerede er blevet opfordret til for Camerouns vedkommende, dvs. at træffe foranstaltninger for at sikre, at der ikke gribes ulovligt og således uacceptabelt ind på markedet for træ. Det kan, som det foreslås i henstillingen, opnås gennem vedtagelse af foranstaltninger, der vil gøre det muligt for EU at sikre, at de politiske reformer, der lanceres gennem partnerskabsaftalen, reelt bidrager til en økonomi, der er ren, både lovgivningsmæssigt og miljømæssigt, med henblik på at beskytte landet mod kriminelle aktiviteter og misbrug af dets ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for betænkningen. Congo eksporterer mere end 250 mio. EUR om året i træ og træprodukter, hvoraf halvdelen går til EU. Hidtil har ngo'ers undersøgelser vist, at 20 % af det congolesiske tømmer, der importeres til det europæiske marked, er af ulovlig oprindelse, det være sig i produktion, salg, forarbejdning eller eksport. De på hinanden følgende krige fra 1993 til 1999 har ikke hjulpet på situationen og har forværret korruptionens svøbe. Det var derfor presserende at udvikle metoder til at bekæmpe svigagtig handel med træ for bedre at kunne analysere og overvåge handelsstrømmene, som ofte er komplekse, på en mere effektiv måde. Den frivillige partnerskabsaftale bør bidrage til at tackle korruption og reducere den ulovlige handel med tømmer væsentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) I kampen mod udplyndringen af biodiversiteten er spørgsmålet om skovødelæggelse helt afgørende. Det er primært et resultat af den fremstillingsorienterede tilgang i den moderne globalisering, og det er derfor stadig helt legalt. Gennemførelsen af den bilaterale frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Congo med henblik på bekæmpelse af ulovlig udnyttelse af skove er et begrænset skridt hen imod den nødvendige etablering af en mekanisme til sanktionering af alle miljøforbrydelser. Uafhængigheden af beslutninger om udstedelse og verificering af eksporttilladelser bør sikres af offentlige tjenester, og der bør stilles støtte til rådighed for at bekæmpe uhensigtsmæssig lovlig udnyttelse af skovene. Fraværet af sådanne foranstaltninger er særlig beklageligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Skovhugst i afrikanske lande foregår ofte ulovligt, hvilket lægger stort pres på beskyttelsen af producentlandenes naturressourcer og er et angreb mod biodiversiteten og borgernes livskvalitet og fremtidsudsigter. Jeg har en forhåbning om, at den aftale, der er forhandlet på plads med Republikken Congo, effektivt vil bekæmpe ulovlig skovhugst i landet og således bidrage til at forbedre vilkårene for den befolkning, der lever af indkomst fra denne økonomiske sektor, og at den endvidere vil bidrage til at forbedre biodiversiteten og beskytte naturressourcerne i Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Denne type aftale vil kun give mening, når vi kan være sikre på, at udenlandske virksomheder ikke længere udnytter de lokale virksomheder, som ikke har nogen ekspertise på skovbrugs- og miljøområdet, og når Republikken Congo slår ned på korruption. Målet må være at etablere en skovbrugssektor, der opfører sig ansvarligt og planlægger med de kommende generationer for øje. Så længe lokalbefolkningen fortsat ikke er bevidst om disse spørgsmål, vil det hele være et bedrag.

Indtil den manglende overholdelse af reglerne for kløvning medfører betydelige sanktioner, vil EU-aftalen fortsat være ineffektiv. Selv hvis der rent faktisk anvendes "selektiv hugst", er det vigtigt at huske, hvor mange træer der går tabt i transportprocessen, f.eks. for at bygge veje ud af skovene. Selv om vi ikke kan forvente mirakler af aftalen, er den et skridt i den rigtige retning, og jeg har derfor stemt for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte også for den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Congo om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet med træ og træprodukter til EU. Jeg bifalder målet om at skabe en lovgivningsmæssig ramme, der bl.a. gør det muligt at identificere og sikre sporbarheden af træ, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Republikken Congo til de europæiske markeder erhverves, kløves, transporteres og eksporteres lovligt, for at etablere lovlig drift og udnyttelse i Congos træsektor, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis.

Fra den frivillige partnerskabsaftale mellem Congo og EU, der blev indgået den 9. maj 2009, vil jeg fremhæve opfyldelsen af de kriterier, der kan udledes af definitionerne i aftalen, herunder dem, der finder anvendelse i forhandlingsprocessen, der kulminerede i en innovativ aftale, hvis formål er effektivt at bekæmpe dårlig regeringsførelse, som er grundlaget for korruption og den ulovlige handel med tømmer, og oprette en effektiv og gennemsigtig kontrol med lovligheden af træ og træprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Formålet med den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Republikken Congo er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at sikre sporbarheden af træ, oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra Congo til de europæiske markeder er sket af lovlige kanaler, og styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis.

Undersøgelser foretaget af ngo'er har vist, at 20 % af det congolesiske tømmer, der importeres til det europæiske marked, er af ulovlig oprindelse, uanset på hvilket trin i processen. Der er derfor et presserende behov for at etablere procedurer for at bekæmpe den ulovlige handel med tømmer.

Den frivillige partnerskabsaftale mellem EU og Congo giver en række politiske og lovgivningsmæssige reformer, som vil gøre det muligt for skovsektoren i Congo at indføre god forvaltningspraksis og mere gennemsigtighed. Det er vigtigt at sikre, at de gennemførte politiske og lovgivningsmæssige reformer bidrager til fattigdomsbekæmpelse og konkrete forbedringer af levevilkårene.

Aftalen vil være effektiv, når de lovede lovgivningsmæssige ændringer er gennemført, og systemet til verifikation af lovligheden er etableret. Af alle førnævnte årsager støtter jeg ordførerens forslag om at følge Rådets holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Den frivillige partnerskabsaftale mellem Congo og EU giver en række politiske og lovgivningsmæssige reformer, som vil gøre det muligt for skovsektoren i Republikken Congo at indføre god forvaltningspraksis og mere gennemsigtighed. Det er vigtigt at sikre, at træ og afledte træprodukter fra Republikken Congo, som kommer ind på de europæiske markeder, gør det fuldt ud lovligt, samt at eventuelle reformer, der gennemføres, sikrer respekt for lokalsamfundenes og de oprindelige folks rettigheder, bidrager til at forbedre levevilkårene og har reel indflydelse på niveauet for bekæmpelse af korruption og styrkelse af det lokale civilsamfunds rolle.

Jeg stemte derfor for undertegnelsen af aftalen og håber, at forpligtelserne og målene inden for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet fuldt ud overholdes, når den gennemføres.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg støtter beslutningen, da jeg mener, at vi er nødt til at forsøge at løse det alvorlige problem med afskovning og skovnedbrydning. Bevarelse af skovenes integritet er fortsat en prioritet.

Kommissionen og Rådet skal øge deres indsats for at sikre, at menneskerettighederne respekteres i Republikken Congo. Et andet problem, hvor der er brug for forebyggende foranstaltninger, er korruptionen, som skal reduceres væsentligt. For at begrænse korruptionen er det vigtigt at opmuntre til og støtte foranstaltninger, der sikrer det lokale retssystems uafhængighed og oprettelse af nye retlige procedurer.

Det er også afgørende at opdatere retlige dokumenter for at forbedre den sociale retfærdighed og respekten for de lokale og indfødte samfunds rettigheder. Jeg vil gerne slutte af med at understrege behovet for supplerende tekniske og finansielle ressourcer til at støtte oprettelsen af et system til at verificere tømmerets lovlighed.

 
  
  

Henstillinger: Yannick Jadot (A7-0371/2010) og (A7-0370/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Parlamentets godkendelse af de frivillige partnerskabsaftaler mellem EU og henholdsvis Republikken Cameroun og Republikken Congo har ført til, at der er taget et vigtigt skridt i kampen mod ulovlig skovhugst og ulovlig handel med tømmer. Et certificeringssystem, der sikrer klar sporbarhed, vil ikke kun være til gavn for den europæiske økonomi og især den europæiske skovsektor, men også for økonomien og skovsektoren i Cameroun og Congo. Jeg støtter fuldt ud disse to aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Som led i FLEGT (retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet) er lande, der eksporterer tropisk hårdt tømmer, begyndt at undertegne frivillige partnerskabsaftaler med EU med henblik på at sikre sporbarheden og lovligheden af træ og indføre revisionsprocedurer. Formålet med de to frivillige FLEGT-partnerskabsaftaler med Republikken Congo og Cameroun er at skabe en lovgivningsmæssig ramme til at (i) identificere og sikre sporbarheden af træ, (ii) oprette statslige og uafhængige revisionsprocedurer, der certificerer, at al eksport af tømmer fra partnerlandet til de europæiske markeder sker lovligt, for at etablere lovlig drift og udnyttelse af de congolesiske skove og Camerouns skove, og (iii) styrke håndhævelsen af skovlovgivning og forvaltningspraksis Der er allerede undertegnet en frivillig partnerskabsaftale mellem EU og Ghana i 2009. I kraft af Lissabontraktaten har Parlamentet medbestemmelsesbeføjelser og skal give sin formelle godkendelse af to frivillige partnerskabsaftaler vedrørende Cameroun og Republikken Congo. Der kommer flere frivillige partnerskabsaftaler i den nærmeste fremtid, navnlig med visse asiatiske lande og med Den Demokratiske Republik Congo.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for disse beslutninger, fordi jeg mener, at det er vigtigt at bevare de naturlige skove, hvis udnyttelse kan føre til skovnedbrydning og afskovning samt ødelæggelse af det globale miljø.

Reformen af den lovgivningsmæssige ramme i skovsektoren er derfor nødvendig for at have en frivillig partnerskabsaftale, der er i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) og sikre, at sociale og miljømæssige kriterier er opfyldt. Retlige dokumenter for at forbedre den sociale retfærdighed skal opdateres for at respektere de lokale og indfødte samfunds rettigheder og således sikre, at disse grupper kan tage direkte del i udarbejdelsen af nye lovgivningsmæssige tekster og i gennemførelsesfasen af gennemsigtighedsaftalen.

Kommissionen skal sikre, at rettighederne for de lokalsamfund, som ofte er de første ofre for klima- og miljømæssige forstyrrelser, overholdes.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Parlamentet har stemt for flere aftaler om bekæmpelse af ulovlig handel med tømmer mellem EU og Congo og EU og Cameroun.

Disse internationale aftaler undertegnes med henblik på at sikre sporbarheden af tømmer, der eksporteres til EU, for at bekæmpe afskovning og bevare biodiversiteten samt beskytte de oprindelige folks rettigheder.

Ordføreren, hr. Jadot, fra Verts/ALE-Gruppen har inddraget en række ændringsforslag, som blev indgivet af GUE/NGL-Gruppen.

Betænkningerne skal stadig gennemføres, og vi skal sikre, at Kommissionen virkelig tager Parlamentets holdninger i betragtning.

Disse betænkninger kan dog være en kilde til støtte for alle dem, der kæmper for en anden type forbindelse med landene sydpå og navnlig med landene i Afrika syd for Sahara.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg har stemt for EU's undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale med henholdsvis Republikken Cameroun og Republikken Congo. 2011 er det internationale skovår. Sunde skove er afgørende for at bevare lokal biodiversitet, og de yder et vigtigt bidrag til de klimamål, som vi har fastlagt for os selv, fordi de fungerer som naturlige CO2-dræn. Vegetation og skove ødelægges i hele verden, herunder i Centralafrika. Satellitbilleder viser, at omkring 25 000 km² afrikanske skove og anden vegetation er gået tabt i de seneste 30 år. De nye partnerskabsaftaler vil fremme ansvarlig forvaltning af skovsektoren i de to lande, som EU indirekte er ansvarlige for som følge af dets import af tømmer. EU påtager sig nu dette ansvar. Indførelsen af systemer for sporbarhed og lovlighed af træprodukter vil også sikre den nødvendige gennemsigtighed.

 
  
  

Forslag til beslutning: (B7-0022/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (S&D), skriftlig. (EN) Selv om beslutningen henviser til arbejdsvisum, er det meget usandsynligt, at borgerne fra Stillehavslandene vil vælge Malta i modsætning til resten af EU som det sted, hvor de vil søge arbejde. Derfor stemte jeg for det oprindelige forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig.(FR) Beslutningen forklarer Parlamentets tvivl om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale. Den fremhæver målene i aftalen (udvikling, styrkelsen af handelsforbindelserne mellem EU og Stillehavslandene) og understreger problemerne ved fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter. Ikke desto mindre stemte jeg i tråd med min afvisning af at acceptere aftalen imod beslutningen, der efter min mening ikke i tilstrækkelig grad understreger problemerne ved fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter, navnlig tun.

Jeg ser frem til, at Kommissionen forelægger den konsekvensanalyse, der er indeholdt i aftalen, for Parlamentet. I den analyseres aftalens konsekvenser for beskæftigelsen i EU og i Stillehavslandene samt for den europæiske fiskeri- og forarbejdningssektor. Det er umuligt at bekræfte oprindelsen af forarbejdet tun, der kommer ind på det europæiske marked. Jeg vil følge forhandlingerne om den endelige partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene, og jeg vil sikre, at aftalen ikke indeholder fritagelser fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter fra Papua Ny Guinea.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg bifalder indsatsen for at styrke handelsforbindelserne mellem Stillehavslandene og EU med det formål at støtte regional integration og fremme en gradvis integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien.

EU har en vigtig rolle i at fremme bæredygtig social og økonomisk udvikling i AVS-landene og i at bidrage til den generelle indsats for at bekæmpe fattigdom i disse lande. De handelsmæssige forbindelser mellem regionen og EU skal derfor fremme og øge handel, bæredygtig udvikling og regional integration og samtidig fremme økonomisk diversificering og formindskelse af fattigdom.

Handelspolitik bliver vigtigere end nogensinde for udviklingslandene på grund af den nuværende økonomiske og finansielle krise, og jeg opfordrer til, at forhandlinger med alle 14 AVS-lande i Stillehavsområdet om en samlet økonomisk partnerskabsaftale gennemføres så hurtigt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose og Britta Thomsen (S&D), skriftlig.(DA) Med hensyn til ændringsforslag 6, punkt 23, nr. 3, mener vi, at det altid skal være op til den enkelte medlemsstat at afgøre, hvorvidt der skal udstedes et visum til en tredjelandsborger. Drejer det sig om et arbejdsvisum, bør arbejdet altid være på samme vilkår, som hvis det var blevet varetaget af en EU-borger i den pågældende medlemsstat. Endvidere efterlyser vi en mere præcis definition af formuleringen: ""plejere" eller inden for lignende fag;".

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Den nuværende finansielle og økonomiske krise betyder, at handelspolitik er vigtigere end nogensinde før for udviklingslandene. De særlige kendetegn ved regionen, der er præget af fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter og industrier, viser det største potentiale for fremtidig eksportvækst, forudsat at fiskeriet foregår på miljømæssig bæredygtig vis.

For så vidt angår handelsstøtte (Aid for Trade), har den til formål at styrke udviklingslandenes evne til at drage fordel af nye handelsmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for beslutningen om den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene, da den kun er et skridt i retning mod forhandlingen af en ny og mere omfattende partnerskabsaftale.

Samtidig skal Kommissionen huske på, at den fremtidige aftale vil skulle forhandles med et større antal stater i regionen med henblik på at undgå at skabe splid i regionen. Derudover bør aftalen ikke gøre det muligt for virksomheder fra tredjelande at drage fordel af en fritagelse fra EU-toldafgifter på bekostning af lokale industrier, arbejdstagere og indkomster.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, at partnerskabsaftalen vil støtte regional integration og fremme en gradvis integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien og samtidig fremme bæredygtig social og økonomisk udvikling i disse lande og dermed bidrage til at bekæmpe fattigdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Selv om kun Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne har undertegnet den foreløbige partnerskabsaftale med EU, mener jeg, at den fortjener vores støtte, fordi den dels gør det muligt at åbne de europæiske markeder for lokale produkter og dels gradvist åbner disse landes markeder for europæiske produkter. Jeg håber, at handelsforbindelserne mellem Stillehavslandene og EU vil vokse og blive stærkere, idet de forskellige områders særlige kendetegn respekteres og under hensyntagen til de særlige behov hos dem, der er mindst gunstigt stillet. Denne handelsmekanisme bør derfor bruges, idet der samtidig tages hensyn til de udviklingsmæssige behov i de lande, der har undertegnet aftalen, og idet den anvendes som et redskab til at opfylde disse behov. Den omfattende aftale, der kan indgås, bør ikke overse de nøglespørgsmål, der nævnes i beslutningen, nemlig 1) forhandlinger om intellektuelle ejendomsrettigheder, 2) gennemsigtighed i forbindelse med offentlige indkøb og 3) arbejdsvisum.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Min beslutning, der ledsager godkendelsen af den foreløbige partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene, gør det klart, at Parlamentet, om end det bifalder denne foreløbige økonomiske partnerskabsaftale, der kun omfatter Fiji og Papua Ny Guinea, mener, at et skridt hen imod en fuld økonomisk partnerskabsaftale skal omfatte alle 14 Stillehavsøstater. Det er vigtigt for den regionale solidaritet, samhørighed og integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene må være at bidrage til øget handel, bæredygtig udvikling og regional integration og samtidig fremme økonomisk diversificering og formindskelse af fattigdom. Selv om det på nuværende tidspunkt kun er Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne, der har undertegnet aftalen, er den et vigtigt skridt imod den fremtidige økonomiske udvikling i denne region, der består af 14 stater, og afgørende for udviklingen af den internationale handel.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den udbredte holdning, at fremme af handelsforbindelser mellem denne region og EU bør tilskynde til og øge handel, bæredygtig udvikling og regional integration og samtidig fremme økonomisk diversificering og formindskelse af fattigdom, er et særligt vigtigt træk i Parlamentets beslutning om den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene. Millenniumudviklingsmålene vil blive nået gennem denne foreløbige aftale.

Dette punkt sammen med oprettelsen af et ægte regionalt marked udgør et væsentligt grundlag for en vellykket gennemførelse af den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) – og ligeledes enhver endelig ØPA. Regional integration og regionalt samarbejde er afgørende for den sociale og økonomiske udvikling i Stillehavslandene.

Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg er overbevist om, at denne ØPA kan bidrage til disse regioners økonomiske udvikling, og jeg deler de overvejelser, der blev nævnt i beslutningen, om at denne udvikling bør ledsages af politikker for miljømæssig bæredygtighed og inddragelse. Det er Parlamentets ansvar at overvåge gennemførelsen af aftalen som led i sine beføjelser i henhold til Lissabontraktaten.

 
  
MPphoto
 
 

  Maurice Ponga (PPE), skriftlig.(FR) Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at godkende den foreløbige aftale mellem EU og Stillehavslandene. Aftalen afspejler EU's engagement i regionen og sender et stærkt politisk signal til staterne i regionen. Det er jeg tilfreds med. Den politiske beslutning, der ledsager beslutningen om at godkende aftalen, er en mulighed for at påpege vores krav. Vi ønsker at etablere afbalancerede og retfærdige forbindelser med Stillehavslandene, som gør det muligt at sikre udvikling i disse østater og samtidig beskytte vores egne borgeres interesser. Den foreløbige aftale indeholder specifikke bestemmelser om oprindelsesreglerne for fiskeprodukter, men det var vigtigt at håndtere denne fritagelse. Med henblik på at sikre, at denne fritagelse, der bør give mulighed for skabelse af job og velstand, er til reel fordel for lokalbefolkningen og ikke skader EU's forarbejdnings- og konservesindustri, var det da også afgørende at udarbejde en konsekvensanalyse så hurtigt som muligt og i givet fald gøre det muligt at suspendere fritagelsen. Der er indført garantier, der skal sikre, at aftalen er retfærdig, og at der om nødvendigt vil blive truffet foranstaltninger for at beskytte vores interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene i håbet om, at denne aftale – der på nuværende tidspunkt er begrænset til to lande, nemlig Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne – kan danne udgangspunkt for en bredere aftale. En sådan aftale vil kunne bidrage til at fremme Stillehavsområdets bæredygtige sociale og økonomiske udvikling, formindske fattigdom og styrke regional integration og samarbejde i tråd med millenniumudviklingsmålene.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Den foreløbige partnerskabsaftale mellem Papua Ny Guinea og Fiji samt EF blev paraferet den 14. december 2007.

Disse to lande var de eneste i Stillehavsområdet, der undertegnede aftalen, da de var de mest aktive i at opretholde handelsforbindelserne med EU, og hovedsagelig fordi de var interesserede i at beskytte deres sukker- og tunfiskeindustri. Aftalen bør også sikre disse lande yderligere fortjeneste takket være en ny bestemmelse om told- og kontingentfri adgang til markederne.

Ved at have bedre adgang til det europæiske marked vil disse lande også nyde godt af nye investeringsmuligheder, der også vil få positiv indflydelse på beskæftigelsen. I henhold til den økonomiske partnerskabsaftale skal der efterfølgende nedsættes et ad hoc-udvalg, der løbende skal overvåge gennemførelsen af aftalen og kontrollere dens virkninger på lokalsamfundet og den lokale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig.(FR) Beslutningen forklarer Parlamentets tvivl om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale. Den fremhæver målene i aftalen (udvikling, styrkelsen af handelsforbindelserne mellem EU og Stillehavslandene) og understreger problemerne ved fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter. Derfor stemte jeg for beslutningen og støttede de ændringsforslag, der blev indgivet af Verts/ALE-Gruppen, og som fuldt ud er i tråd med vores bekymringer. Jeg ser frem til, at Kommissionen forelægger Parlamentet konsekvensanalysen i henhold til aftalen, og jeg vil holde nøje øje med forhandlingerne om den endelige partnerskabsaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med Papua Ny Guinea og Fiji, da den er vigtig for at udvikle stærke bånd med eksportlande i Stillehavsområdet. Til trods for bekymringer fra visse medlemmers side mener jeg, at vi er nødt til at fremme tættere samarbejde med disse lande, da det gør det muligt for EU at overvåge fangst af tun og andre fisk, der forarbejdes til konserves i Papua Ny Guinea. Industrien har også skabt flere hundrede job for lokalbefolkningen i det fattige land.

 
  
  

Henstilling: David Martin (A7-0365/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen, da jeg mener, at den bidrager til at etablere nye handelsordninger, der er er i overensstemmelse med WTO's bestemmelser, med Republikken Fijiøerne og Papua Ny Guinea. Foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler er aftaler om handel med varer, og de har til formål at forhindre forstyrrelser af AVS-landenes handel med Europa. Mens de foreløbige aftaler kan anses for at være det første skridt i processen, så er de i retlig henseende fuldstændigt selvstændige internationale aftaler, som ikke nødvendigvis fører til en fuld økonomisk partnerskabsaftale. Jeg bifalder henstillinger om undertegnelse af endelige aftaler, kilderne til EU-midler til finansiering af disse aftaler, der ikke bør komme fra Den Europæiske Udviklingsfond, behovet for et parlamentarisk udvalg, der skal overvåge gennemførelsen af aftalen, og revisionsklausulen, i henhold til hvilken der skal foretages en vurdering af dens globale virkninger om tre til fem år.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (EFD), skriftlig. (NL) Økonomiske partnerskabsaftaler bør fremme handel mellem EU og Papua Ny Guinea og Fiji og bidrage til handel, udvikling, bæredygtig vækst og formindskelse af fattigdom. Regional integration er afgørende for udviklingen i disse lande. Derfor bør Kommissionen forklare, hvordan disse foreløbige aftaler vil bidrage hertil. Det er vigtigt, at vi undertegner en endelig aftale med landene i regionen. Lempelsen af oprindelsesreglerne giver Papua Ny Guinea gode muligheder for at fremme den lokale økonomi.

Det er imidlertid vigtigt, at vi sikrer, at de fattigste lande ikke blot anvendes som transitlande for produkter fra andre lande, der ikke er berettigede til denne ordning med særlig adgang. Den lokale økonomis interesser har enorm betydning her. Kommissionen bør overvåge gennemførelsen og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis den i forbindelse med konsekvensanalyserne finder alvorlige forvridninger på markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig.(FR) Der er tale om en aftale, der giver varer fra Stillehavsområdet præferencevilkår for adgang til det europæiske marked. Jeg støtter udviklingen i regionen, men jeg mener, at fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter er uacceptabel. Denne fritagelse skaber faktisk en situation med illoyal konkurrence for den europæiske konservesindustri og er ikke reelt til gavn for lokalbefolkningerne.

Derudover er importen af tun fra Papua Ny Guinea fordoblet over de seneste to år, og vi har grund til at frygte, at denne tendens vil blive stærkere i fremtiden. Som næstformand for Fiskeriudvalget har jeg besluttet at stemme imod aftalen, fordi den ignorerer den udtalelse, der blev vedtaget af Fiskeriudvalget, og hvori det blev foreslået at ophæve fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter sidst i forhandlingerne om den foreløbige partnerskabsaftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Til trods for det begrænsede antal lande, der har accepteret den foreløbige partnerskabsaftale, demonstrerer den Europas engagement i at støtte udviklingen i Stillehavslandene ved at anvende en mekanisme, der går længere end almindelige støtteprocedurer og søger at mobilisere de lokale økonomier, hvilket forhåbentlig vil skabe virksomheder og job og sikre øget bevægelighed for personer og varer. Jeg er i princippet enig i et sådant instrument, men jeg kan ikke ignorere min tvivl om de konsekvenser, som ØPA'en eventuelt vil få for fiskeriindustrien. Jeg vil derfor gerne have Kommissionen til at se på spørgsmålet med særlig opmærksomhed, og jeg mener, at ordførerens anmodning om, at Kommissionen skal forelægge Parlamentet en rapport om fiskerisektoren i Stillehavslandene samt af forvaltningen af fiskebestandene i Stillehavslandene, er berettiget.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Jeg er enig i dette forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og de to Stillehavslande – Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne – på den anden side af følgende årsager. 1. Disse lande er de største økonomier i regionen og har tidligere undertegnet økonomiske partnerskabsaftaler med EU. 2. Til trods for de potentielle fordele ved at udvide dette partnerskab til andre lande i regionen, har det ikke været muligt. 3. Der er tale om en foreløbig aftale, som Parlamentet vil skulle vurdere på ny, hvis den skal konverteres til en endelig aftale. 4. Republikken Fijiøerne har forpligtet sig over for EU, når det gælder menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet. 5. Til trods for kritik fra medlemmer af civilsamfundet og politikere i regionen kan dette partnerskab bidrage til landenes strategiske udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi har længe kritiseret undertegnelsen af disse økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene. Uanset deres formål og den retorik, hvormed de præsenteres, sigter disse aftaler i bund og grund mod frihandel med alle de ekstremt negative konsekvenser, som en sådan frihandel har. For nylig under det seneste møde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der blev afholdt i december 2010, udtrykte AVS-landenes råd deres bekymring over, at Kommissionen ikke respekterer deres indsigelser inden for spørgsmål om beskyttelse af AVS-landenes økonomier. Der er også en modsigelse mellem Kommissionens højt besungne fleksibilitet og det ufleksible standpunkt, som den har indtaget i forbindelse med de tekniske forhandlinger. I forbindelse med denne foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med Republikken Fijiøerne og Papua Ny Guinea er EU også blevet stærkt kritiseret af sociale og politiske organisationer i Stillehavsområdet som følge af det pres, der er blevet lagt på de to lande for at undertegne aftalen under trusler om at miste deres privilegerede adgang til de europæiske markeder. Kritikere har også sagt, at solidariteten mellem Stillehavslandene er faldet væsentligt siden undertegnelsen af aftalen, hvilket har skabt en følelse af splid, som har medført nedbrud i visse regionale grupper som følge af det pres, som de havde opfattelsen af at være under, for at skulle undertegne de foreløbige aftaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Der er intet vigtigere end børns sundhed og beskyttelse af børns rettigheder og velfærd. Børn skal også have ret til familieliv, og det skal sikres, at børn ikke tilbringer lange perioder i børnehjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Aftalen mellem EU og Stillehavslandene giver Papua Ny Guinea en generel fritagelse fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter, navnlig tun. Den klausul betyder, at varer fra dette land kan vurderes at være fra Papua Ny Guinea og således fritaget fra toldafgifter eller -kontingenter, selv hvis fiskerne, fiskeriområderne og de fabrikker, der fremstiller fiskekonservesen, ikke er fra Papua Ny Guinea.

Dem, der nu drager fordel heraf, er kinesiske, australske, thailandske og andre fiskerflåder, der losser deres fangst i havne i Papua Ny Guinea. Der er tale om konservesfabrikker, der tilhører disse lande, og som har etableret sig i Papua Ny Guinea, men som beskæftiger udenlandske statsborgere under tvivlsomme vilkår. Det er helt klart den europæiske, og især den franske, sektor inden for industrien, der oplever denne illoyale og ulovlige konkurrence for fuld styrke.

I EU steg importen af tun fra Papua Ny Guinea med 76 % mellem 2008 og 2009, og alene i Frankrig steg den med 1 500 % i samme periode. De skadelige økonomiske og sociale virkninger af denne fritagelse er velkendte, og frygten for regionens fiskebestand er velbegrundet. Derfor stemte jeg imod aftalen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Stillehavslandene udgør et unikt område, som hovedsagelig består af østater, der i vid udstrækning er etnisk mangfoldige, og hvis kultur i høj grad er forskellig fra den europæiske kultur. De kræver forskellige politiske og økonomiske prioriteter. Ved at indgå en aftale med disse stater ønsker vi at fremme den frie strøm af varer og tjenesteydelser, hvilket kan skabe handelsmæssige fordele for begge parter. Vi skal dog også sikre, at vi i vores bestræbelser på at opnå markedsliberalisering ikke opfattes som smughandlere, der blot ønsker at sikre adgang til ressourcer og svække den regionale solidaritet i samme åndedrag, som kritikere vil have os til at tro. Lad os indgå aftaler, lad os åbne markederne, og lad os fremme konkurrencedygtighed, men lad vores handlinger være præget af fornuft og gensidigt udbytte i alle instanser, navnlig når vi hjælper regioner som Stillehavslandene, der ofte rammes af naturkatastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig.(DE) Den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF på den ene side og to af AVS-landene på den anden side, nemlig Papua Ny Guinea og Fijiøerne, bør opfattes som et skridt hen imod en samlet aftale. Den foreløbige partnerskabsaftale dækker alle de vigtige områder af en handelsaftale, men kan efterfølgende også komme til at dække intellektuelle ejendomsrettigheder og udviklinger inden for offentlige indkøb. Jeg støtter aftalen, men samtidig er jeg meget bevidst om de konsekvenser, som den kan få for den europæiske fiskerisektor, og i denne henseende forventer jeg, at Kommissionen gennemfører konsekvensanalysen i henhold til punkt 15 i den beslutning, der er vedtaget af Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig.(IT) Det initiativ, der i dag er blevet godkendt af Parlamentet, har skabt en aftale, der uden tvivl vil styrke handelen mellem EU og visse Stillehavslande. Især er der indgået en foreløbig partnerskabsaftale med Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne, som forhåbentlig vil nå målet at beskytte deres sukker- og tunfiskeindustri. Efter min mening er det et fremskridt for udvikling og velstand. Takket være oprindelsesreglerne vil den sikre reel merværdi for fiskeriindustrien og eksporten fra disse regioner. Jeg må også understrege, at aftalen kan få store konsekvenser for forbindelserne med de andre Stillehavslande, herunder Australien og New Zealand.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er meget glad for, at Parlamentet har givet overvældende støtte til min henstilling om, at vi godkender den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene. Den foreløbige aftale mellem Papua Ny Guinea og Fiji samt EF blev paraferet den 14. december 2007. Disse to lande var de eneste medlemmer i Stillehavsområdet, der tiltrådte aftalen, mens de andre medlemmer af Stillehavsgrupperingen valgte ikke at undertegne på grund af deres mindre omfangsrige varehandel med EU. Fiji og Papua Ny Guinea indgik primært aftalen i håb om at beskytte deres sukker- og tunfiskeindustri, som ellers ville have lidt meget under den generelle toldpræferenceordning. Den foreløbige aftale omfatter oprindelsesregler og spørgsmål om markedsadgang. For så vidt angår oprindelsesreglerne, dækker de fiskeri, tekstilvarer og landbrug, hvilket kan føre til investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Med hensyn til markedsadgangsspørgsmål vil der blive givet told- og kontingentfri adgang til markederne, hvilket også vil skabe investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Handels- og udviklingsspørgsmål skal behandles inden for den bredere regionale ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Den foreløbige partnerskabsaftale, der er undertegnet mellem EU på den ene side og Papua Ny Guinea og Fijiøerne på den anden side, er et resultat af et skammeligt pres. Aftalen omfatter gradvis ophævelse af toldafgifter i et omfang, der er uholdbart for disse stater, forbud med kvantitative restriktioner på eksport og import og ophævelse af alle subsidier på eksport af landbrugsprodukter til Stillehavslandene for Papua Ny Guinea og Fijiøerne. Den omfatter en klausul om at "fortsætte de igangværende forhandlinger og indgå en endelig økonomisk partnerskabsaftale (ØPA)". Disse aftaler er endnu et bevis på EU's nykolonialisering. Jeg stemte imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene må være at bidrage til øget handel, bæredygtig udvikling og regional integration og samtidig fremme økonomisk diversificering og formindskelse af fattigdom. Selv om det på nuværende tidspunkt kun er Papua Ny Guinea og Republikken Fijiøerne, der har undertegnet aftalen, er den et vigtigt skridt imod den fremtidige økonomiske udvikling i denne region, der består af 14 stater, og afgørende for udviklingen af den internationale handel. Det er det første skridt hen imod en udvidelse af aftalen til andre lande i regionen og imod at sætte gang i deres økonomier og øge deres befolkningers velfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Jeg stemte for den foreløbige partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene, fordi jeg mener, at det er vigtigt for Europa at have handelspartnerskaber med tredjelande, der kan eksportere produkter, som europæiske lande har vanskelig adgang til. Udviklingen af den internationale handel ledsages logisk af aftaler, der fremmer handel og gør kommercielle netværk mere tilgængelige. Forhandlingerne om de nye økonomiske partnerskabsaftaler blev indledt i 2002 med det formål at bygge på og styrke den regionale integrationsproces i AVS-landene. Den pågældende aftale vedrører oprindelsesregler for fiskeri, tekstilvarer og landbrug, hvilket kan føre til investerings- og beskæftigelsesmuligheder, og markedsadgang med told- og kontingentfri adgang til markederne, hvilket også vil skabe investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Den foreløbige aftale har også krævet, at regeringer har måttet ofre politisk råderum i form af reguleringsbeføjelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for henstillingen om indgåelse af den foreløbige partnerskabsaftale mellem EU og Stillehavslandene af følgende årsager. Fijiøerne og Papua Ny Guinea indgik primært aftalen i håb om at beskytte deres sukker- og tunfiskeindustri. Den foreløbige aftale vedrører oprindelsesregler for fiskeri, tekstilvarer og landbrug, men fastlægger dog fritagelser, der kan true konkurrenceevnen i visse EU-industrier. For så vidt angår tunkonservessektoren, gør den indrømmede undtagelse det muligt for lande som Papua Ny Guinea at fungere som centrum for forarbejdning af enorme mængder tun af meget forskellig oprindelse (Filippinerne, Thailand, Kina, USA, Australien osv.). Tunen landes i Papua Ny Guineas havne for at blive forarbejdet på lokale fabrikker, der er opført i al hast af erhvervsdrivende fra de pågældende lande med det ene formål at blive omfattet af den fuldstændige fritagelse fra toldafgifter, som EU indrømmer i medfør af denne foreløbige aftale. Det har skadet den europæiske konservessektor, som har klaget over illoyal konkurrence.

Jeg tilslutter mig derfor ordførerens opfordring til at forelægge Parlamentet en rapport om disse specifikke aspekter af fiskerisektoren i Stillehavslandene med henblik på at fastlægge, hvilke konsekvenser disse foranstaltninger potentielt kunne have for EU-markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. (IT) Forhandlingerne om nye økonomiske partnerskabsaftaler mellem AVS-landene og EU, som skulle afløse den tidligere unilaterale handelspræferenceordning til fordel for AVS-landene, blev indledt i 2002.

Eftersom specifikke spørgsmål af interesse var genstand for individuelle forhandlinger på nationalt niveau, og eftersom partnerskabsaftalerne sandsynligvis ikke ville blive indgået med det samme, vedtoges det at indgå foreløbige økonomiske partnerskabsaftaler med fokus på varehandel inden udgangen af 2007. Formålet med disse var at undgå en afbrydelse af handelen, og de fører ikke nødvendigvis til samlede økonomiske partnerskabsaftaler.

I Stillehavsområdet var det kun Fiji og Papua Ny Guinea, der indgik en sådan aftale. Aftalen omfatter oprindelsesregler for fiskeri, tekstilvarer og landbrug, hvilket kan føre til investerings- og beskæftigelsesmuligheder. Kommissionen håber at kunne indgå en omfattende økonomisk partnerskabsaftale med den regionale gruppe i Stillehavet, og forhandlinger er i gang.

Jeg mener, at vi bør støtte Rådets holdning til fordel for den foreløbige partnerskabsaftale, da jeg mener, at sikringen af forsyningen af ressourcer bør prioriteres, navnlig i lyset af manglen herpå og miljøforringelsen. Det er også afgørende at holde liv i de ti år gamle aftaler med AVS-landene, selv om det bliver i en anden form.

 
  
MPphoto
 
 

  Maurice Ponga (PPE), skriftlig.(FR) Jeg bifalder Parlamentets beslutning om at godkende den foreløbige aftale mellem EF og Stillehavslandene. Aftalen afspejler EU's engagement i regionen og sender et stærkt politisk signal til staterne i regionen. Det er jeg tilfreds med. Den politiske beslutning, der ledsager beslutningen om at godkende aftalen, er en mulighed for at påpege vores krav. Vi ønsker at etablere afbalancerede og retfærdige forbindelser med Stillehavslandene, som gør det muligt at sikre udvikling i disse østater og samtidig beskytte vores egne borgeres interesser. Den foreløbige aftale indeholder specifikke bestemmelser om oprindelsesreglerne for fiskeprodukter, men det var vigtigt at håndtere denne fritagelse.

Med henblik på at sikre, at fritagelsen, der bør give mulighed for at skabe job og velstand, er til reel fordel for lokalbefolkningen og ikke skader EU's forarbejdnings- og konservesindustri, var det da også afgørende at udarbejde en konsekvensanalyse så hurtigt som muligt og i givet fald gøre det muligt at suspendere fritagelsen. Der er indført garantier, der skal sikre, at aftalen er retfærdig, og at der om nødvendigt vil blive truffet foranstaltninger for at beskytte vores interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen, da jeg mener, at fremme af handelsrelationerne mellem Stillehavslandene og EU vil kunne bidrage til at fremme regionens bæredygtige sociale og økonomiske udvikling, formindske fattigdom og styrke regional integration og samarbejde i tråd med millenniumudviklingsmålene. Jeg deler imidlertid de bekymringer, som ordføreren giver udtryk for, om fritagelserne fra oprindelsesreglerne og deres negative konsekvenser for EU's fiskeforarbejdnings- og konservesindustri, som skal analyseres nøje af Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Verts/ALE-Gruppen fastholder deres årelange modstand mod ØPA'er med AVS-regionerne og kan således ikke se merværdien i den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale med to af Stillehavslandene.

I dette specifikke tilfælde frygter Verts/ALE-Gruppen yderligere splittelse i denne region, der spreder sig over et stort område af Stillehavet, som følge af FØPA-handelspræferenceordninger med EU. Derudover er en forudsigelig uhindret stigning i traditionel eksport, som er koncentreret inden for råmaterialer som kobber, sukker, kopra, fisk og palmeolie (agrobrændstoffer!) helt i strid med behovet for bæredygtig udvikling. Verts/ALE-Gruppen støttede således Stillehavslandenes handelsministres (forgæves) opfordring til at revidere kritiske elementer af FØPA'en, navnlig definitionen af "praktisk taget al handel", forbuddet mod brug af eksportafgifter og svage beskyttelsesforanstaltninger for nyoprettede industrier og princippet om mestbegunstigelsesbehandling (MNF-princippet).

For så vidt angår global sourcing-aspektet, kunne en alternativ løsning have været at begrænse bestemmelsen til fangster inden for den 200 mil-eksklusive økonomiske zone (EEZ) frem for inden for et hvilket som helst farvand. Sidst, men ikke mindst, har Fiji ikke et demokratisk regime. Vores skyggeordfører, José Bové, indgav 11 ændringsforslag i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE), skriftlig.(FR) Den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem EF og Stillehavslandene giver varer fra Stillehavsområdet præferencevilkår for adgang til det europæiske marked. Jeg støtter udviklingen i regionen, men jeg mener, at fritagelsen fra oprindelsesreglerne for forarbejdede fiskeprodukter er uacceptabel, da den gør det muligt at indrømme produkter fremstillet i et land af råmaterialer, der ikke stammer fra det pågældende land, fritagelse fra toldafgifter. Denne undtagelse viser sig at være et incitament til at fiske i det tropiske område uden hensyntagen til forvaltningen af fiskebestandene. Eftersom handelspræferencer ikke blot vedrører fiskeområder i Papua Ny Guinea, er det vanskeligt at overvåge fangsternes oprindelse, og det er i strid med EU's forpligtelse til at standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Jeg er også bekymret over sporbarheden af produkter, der skal importeres til Europa fra dette område. Ved at stemme imod ønskede jeg at vise min modstand mod en sådan klausul, der efter min mening ikke længere bør indgå i nogen handelsaftaler i fremtiden.

 
  
  

Beslutningsforslag: (RC-B7-0029/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning om international adoption i Den Europæiske Union, som skal sikre hvert eneste barns velbefindende og anerkender forældresløse eller forladte børns ret til at have en familie og blive beskyttet. Jeg er enig i opfordringerne til at undersøge muligheden for at koordinere en strategi med foranstaltninger vedrørende international adoption, idet internationale konventioner tages i betragtning, men det skal understreges, at man, når det er muligt og i overensstemmelse med barnets tarv, bør prioritere adoption i barnets fødeland.

Det er meget vigtigt at udvikle rammer, der skal sikre gennemsigtighed, og koordinere indsatsen for at forebygge handel med børn med henblik på ulovlig adoption. Samtidig skal vi forbedre, strømline og lette procedurerne for international adoption og udrydde unødigt bureaukrati, samtidig med at vi forpligter os til at respektere og beskytte de rettigheder, som børn fra tredjelande har.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Beskyttelse af børns rettigheder, som er fastlagt i Lissabontraktaten, er et af EU's mål, som der skal rettes endnu større opmærksomhed mod, efter at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er trådt i kraft. EU's politik skal derfor garantere og gennemføre børns ret til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. Jeg stemte for beslutningen, fordi jeg mener, at det er nødvendigt at forbedre politikken for beskyttelse af børns rettigheder. Antallet af forladte børn og børnehjemsbørn, som er meget højt i visse medlemsstater, giver anledning til bekymring. Derudover er krænkelser af børns rettigheder, vold mod børn, handel med børn samt den kendsgerning, at børn lokkes ind i prostitution, ulovligt arbejde og andre ulovlige aktiviteter, fortsat et stort problem i EU. Jeg er enig i, at det er nødvendigt at vurdere, hvordan de nationale systemer på europæisk niveau fungerer, således at vi kan sikre klarhed, når det gælder beskyttelse af børns rettigheder, og om nødvendigt træffe foranstaltninger, der sikrer en mere effektiv beskyttelse af hjemløse børn og giver dem muligheden for at få en familie og opnå tryghed.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. (RO) Jeg stemte for beslutningen, da problemet med forladte børn bliver stadig mere alvorligt i EU. Det er vigtigt at beskytte retten til at gennemføre internationale adoptioner for at forhindre, at disse børn tvinges til at bo på børnehjem. Kommissionen skal underrette os om, hvilke foranstaltninger der er truffet eller vil blive truffet på EU-plan for at beskytte mindreårige, som skal adopteres af europæiske borgere. Jeg mener, at adoption skal arrangeres i overensstemmelse med den nationale lovgivning og internationale konventioner. Kommissionen skal forklare os, hvordan disse procedurer vil sikre, at barnets tarv altid vil blive varetaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig.(IT) Jeg stemte for det fælles beslutningsforslag om international adoption, fordi jeg er helt overbevist om, at europæisk koordinering af adoptionsstrategier og -redskaber ikke blot ville sikre en forbedring af selve proceduren, men også ville sikre øget beskyttelse af forældreløse og forladte børn og deres ret til at have en familie. Synergi mellem internationale organisationer, EU-institutioner og medlemsstater ville skabe en god cirkel, hvor det centrale fokus på børns behov vil blive ledsaget af garantien om underretnings-, forberedelses- og støttetjenester for adoptivfamilier. Endelig mener jeg, at forbedret koordinering kan skabe større sikkerhed for adoptivforældre, når det gælder korrekte adoptionsprocedurer og gensidig anerkendelse af dokumenter, og således forhindre handel med børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for beslutningen om international adoption i EU. Beskyttelsen af børns rettigheder er et af EU's vigtigste mål. Vi skal beskytte det enkelte barns velfærd og forsvare deres interesser. På nuværende tidspunkt er der mange konventioner om børns beskyttelse og forældreansvar. Den europæiske konvention fra 1967 om adoption af børn sigter mod at koordinere medlemsstaternes lovgivning om adoption. Alle medlemsstaterne har undertegnet konventionen fra 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (Haagerkonventionen). Selv om adoptionsområdet hører under medlemsstaternes kompetence, er der efter min mening brug for at undersøge muligheden for på europæisk niveau at koordinere en strategi med foranstaltninger vedrørende international adoption. Det er afgørende at sikre, at internationale konventioner tages i betragtning, når der udarbejdes en sådan strategi. Vi skal sigte mod at forbedre informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen, i betragtning af at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet. EU-institutionerne og medlemsstaterne skal f.eks. aktivt bekæmpe handel med børn med henblik på ulovlig adoption.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Rumænien er den europæiske stat, der sandsynligvis tillod de værste overtrædelser, når det gælder international adoption, i 1990'erne umiddelbart efter kommunismens fald. Det skyldtes mangel på erfaring i en stat, der gennemgik en mørk periode i næsten et halvt århundrede, men også dem, der fuldt ud var klar til at udnytte disse svagheder. Det førte til, at man tabte næsten 1 000 børn, som var involverede i internationale adoptioner, af syne. Med støtte fra EU, som vi forberedte os på at tiltræde, gennemførte Rumænien vidtrækkende ændringer af sin adoptionslovgivning til trods for det enorme internationale pres for ikke at anvende drastiske foranstaltninger, såsom at opgive internationale adoptioner. Under disse omstændigheder og at dømme ud fra Rumæniens triste erfaring med internationale adoptioner er modviljen mod at acceptere at organ som det europæiske adoptionsagentur, som vil resultere i oprettelsen af et reelt europæisk adoptionsmarked, forståelig.

En beslutning om internationale adoptioner må kun have børns sikkerhed som sit mål, uanset staternes eller adoptivforældrenes interesser. Derudover skal indenlandske adoptioner uanset beslutninger eller afgørelser efter min mening have forrang i alle retssystemer nu og i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om international adoption i Den Europæiske Union baseret på Rumæniens erfaringer på området. Der er virkelig brug for en analyse af alle de nationale adoptionssystemer med henblik på at undersøge deres styrker og svagheder og anbefale bedste praksis for adoption i medlemsstaterne. Der ville ske reelle fremskridt, hvis der blev opnået en situation, hvor der blev sikret koordinering på EU-plan af politikker og strategier vedrørende instrumentet for international adoption med henblik på at forbedre den bistand, der ydes inden for områder som informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen, fordi forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet skal blive en realitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om international adoption i Den Europæiske Union. Selv om dette spørgsmål hører under medlemsstaternes kompetence, mener jeg, at beskyttelse af børns rettigheder bør være et af EU's mål. I den sammenhæng gør jeg mig til fortaler for behovet for at overveje muligheden for at koordinere strategierne vedrørende instrumentet for international adoption og serviceydelser efter adoptionen på europæisk plan, i betragtning af at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Adoption af børn er et særlig følsomt emne. Menneskelig værdighed og i dette tilfælde den særlige omsorg, der kræves for at varetage barnets tarv, gør det nødvendigt at sikre overholdelse af og respekt for internationale konventioner om spørgsmålet samt undersøge bedste praksis og udveksle erfaringer medlemsstaterne imellem. EU vil kunne overvåge indsatsen og bidrage til at løse problemet med handel med børn, der overvejende rammer de fattigste lande og dem, der er mindst gunstigt stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) EU har altid kæmpet for at beskytte børns rettigheder og varetage deres tarv. Hensigten med beslutningen er at overveje muligheden for på europæisk plan at koordinere politikker og strategier vedrørende instrumentet for international adoption i overensstemmelse med internationale konventioner for at forbedre bistanden inden for informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen, i betragtning af at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet. Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg tror på, at der, selv om spørgsmålet om adoption henhører under medlemsstaternes kompetence, er behov for et minimumsniveau af europæisk konvergens med henblik på at sikre, at barnets tarv altid varetages.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi er alle enige i at forsvare børns velfærd og sikre deres rettigheder som bemærket i Parlamentets beslutning. Det er imidlertid ikke nok at afgive generelle erklæringer. Det er også nødvendigt at erkende de årsager, der har ført til en situation, hvor børn udnyttes i forbindelse med international adoption.

De primære årsager bag forladte børn er fattigdom, utilstrækkelige sociale velfærdssystemer, manglen på et tilstrækkeligt socialt infrastrukturnetværk og tilstrækkelige offentlige tjenester samt konflikter og militære indgreb.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Med henblik på at fastlægge det stigende problem med forladte børn bør de europæiske institutioner og medlemsstaterne spille en mere aktiv rolle i at forbedre instrumenterne for international adoption ved at fremme og koordinere internationale adoptionsprocedurer på europæisk plan uden på nogen måde at bringe sikkerheden for børns rettigheder i fare og under hensyntagen til alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder. Unionen og medlemsstaterne skal sikre grundigere undersøgelser i forbindelse med internationale adoptioner med henblik på at forhindre udnyttelse, mishandling, bortførelse af og handel med børn. Medlemsstaterne bør finde en balance mellem omfattende internationale beskyttelsesforanstaltninger og høje standarder med henblik på at beskytte børns rettigheder og sikre mindre bureaukrati og lette de internationale adoptionsprocedurer. Derudover bør medlemsstaterne indføre mere gennemsigtige regler om internationale adoptionsprocedurer og opretholde en konstant udveksling af oplysninger om vilkårene og omgivelserne for det adopterede barn i det nye miljø. Sammenfattende bør de primære overvejelser i forbindelse med de internationale adoptionsprocedurer altid være barnets tarv, og der bør rettes særlig opmærksomhed mod børn med særlige behov med henblik på at beskytte børnenes og familiernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig.(FR) Jeg stemte for den fælles beslutning, der gør det muligt for os på samme tid at forsvare forældres ret til at adoptere et barn fra en anden medlemsstat og sikre beskyttelse af børn på det tidspunkt, hvor de adopteres, og efter at de er blevet adopteret. International adoption bør have en ramme af specifikke regler med henblik på at undgå misbrug som f.eks. handel med børn.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vores nationale retssystemer håndterer adoption og andre børnerelaterede spørgsmål på hver deres måde. Men eftersom spørgsmål som menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn har en så international dimension, kan foranstaltninger på EU-plan være hensigtsmæssige. Vi må aldrig glemme, at barnets tarv er altafgørende, og jeg stemte således for beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne vigtige beslutning om international adoption i Den Europæiske Union, fordi beskyttelse af børns rettigheder er et af EU's hovedmål. På nuværende tidspunkt findes der mange konventioner om børns beskyttelse og forældreansvar. Jeg mener, at der er behov for at undersøge muligheden for på europæisk plan at koordinere spørgsmål om international adoption med henblik på at forbedre informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen. Det er meget vigtigt at etablere et system, der vil sikre gennemsigtighed og forhindre handel med børn med henblik på adoption. Jeg vil også gerne understrege, at adoption primært, når det er muligt og under varetagelse af barnets tarv, bør finde sted i barnets fødeland.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg bifalder beslutningen, hvis formål er at overveje muligheden for på europæisk plan at koordinere politikker og strategier vedrørende instrumentet for international adoption i overensstemmelse med internationale konventioner for at forbedre bistanden inden for informationsydelser, forberedelse af adoption mellem lande, behandling af ansøgninger om international adoption og serviceydelser efter adoptionen, i betragtning af at alle internationale konventioner om beskyttelse af børns rettigheder anerkender forladte og forældreløse børns ret til at have en familie og blive beskyttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig.(FR) Antallet af forladte børn er steget støt i de seneste år, og dette fænomen kan observeres i alle vores medlemsstater. Disse børn – som er ofre for konflikter og social udstødelse, og som udnyttes af kriminelle netværk til alle typer handel – er ofre for et mangelfuldt instrument for international adoption. Derudover skal det bemærkes, at størstedelen af disse børn er piger, som er nemme ofre for prostitutionsnetværk og andre former for moderne slaveri. Et af de svar, som vi kan komme med i forbindelse med denne sørgelige situation, er at lette de internationale adoptionsprocedurer. Vi bør indføre reel lovgivning om international adoption. Alle børn bør sikres retten til at blive adopteret.

Selv om ansvaret for dette spørgsmål i dag stadig ligger hos medlemsstaterne, bør vi ikke desto mindre understrege, at varetagelsen af barnet tarv er et grundlæggende princip i EU og fastlagt i chartret om grundlæggende rettigheder. I fravær af europæisk lovgivning på området bør EU gøre alt for at fremme disse adoptioner, navnlig ved i de kommende måneder at give mulighed for gensidig anerkendelse af civilstandsdokumenter og adoptionsafgørelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Adoption af børn er et spørgsmål, der altid har bekymret EU og skal håndteres med størst mulig forsigtighed. Børn er fremtiden for alle samfund og bør derfor behandles med størst mulig værdighed. Deres tarv skal varetages, hvilket betyder at overholdelse af relevante internationale konventioner er påkrævet og anbefalelsesværdig. EU er derfor forpligtet til at gøre alt for at løse problemet med handel med børn, der primært rammer børn i de fattigste lande og dem, der er mindst gunstigt stillet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Børn er det svageste led i vores samfund. Beskyttelse af deres rettigheder og efterfølgende sikring af, at disse rettigheder respekteres, skal være en af de vigtigste prioriteter i EU. Børn er dog stadig ofre for menneskehandel og udnyttelse i EU, ofte som et resultat af ureguleret adoption. Selv om adoption er en effektiv metode til at sikre, at børn ikke tilbringer deres liv på børnehjem, er det afgørende, at der gennemføres strenge inspektioner, særlig i internationale organisationer, med henblik på at forhindre misbrug. Jeg stemte hverken/eller, fordi beslutningen ikke indeholder tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at børn kan beskyttes mod udnyttelse som følge af adoption.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig.(IT) Adoption er altid et meget følsomt spørgsmål og et spørgsmål, der fortjener særlig opmærksomhed, da det er børnenes fremtid, der træffes afgørelse om. Adoption er ofte en nyttig metode til at sikre, at forladte og forældreløse børn ikke får en ulykkelig barndom på børnehjem uden den kærlighed og omsorg, som alle børn bør få. At nægte uskyldige børn muligheden for at blive elsket og ført igennem livet af kærlige forældre, der er der for dem, ville være grusomt og uretfærdigt. Derfor stemte jeg for beslutningen, da jeg fuldt ud tror på adoption som en metode til at give et bedre liv til børn, som er verdens fremtid. På europæisk plan skal vi oprette en koordineret struktur, der støttes af gennemsigtige og effektive procedurer, støtte efter adoptionen og en kontrolmekanisme, der skal overvåge de enkelte medlemsstaters aktiviteter. At adoptere et barn er at sikre, at det får en bedre, beskyttet fremtid fuld af håb. Jeg mener derfor, at det er afgørende at indføre specifik lovgivning om emnet med henblik på at håndtere internationale forskelle.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Jeg stemte i dag for den fælles beslutning om international adoption i Den Europæiske Union, hvis mål er at forbedre adoptionssystemet mellem medlemsstaterne og indføre garantier, der skal sikre, at adoption sker under varetagelse af barnets tarv under fuld hensyntagen til dets grundlæggende rettigheder. Vi fremhæver behovet for følgende aspekter i beslutningen, nemlig at udarbejde en europæisk adoptionsstrategi, der fastlægger adoptionsregler for de fattigste til de mest udviklede lande, og som vil sikre, at udviklingen for alle børn, der har været genstand for international adoption, overvåges via løbende rapporter, der indsendes af de kompetente nationale myndigheder til fødelandet; at strømline adoptionsprocedurer og fjerne bureaukrati; at forkorte den tid, hvor børnene opholder sig i institutioner og børnehjem; at prioritere nationale adoptioner; at standse de uansvarlige handlinger i bander, der udnytter og handler med børn med henblik på adoption.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningen om international adoption i Den Europæiske Union. Dette initiativ opfylder Unionens mål som fastlagt i Lissabontraktatens artikel 3 om "beskyttelse af børns rettigheder".

Den økonomiske udvikling i EU-medlemsstaterne forhindrer ikke, at der stadig er alvorlige mangler, når det gælder børns rettigheder, nærmere bestemt problemet med en utryg opvækst og især problemet med forladte børn og børnehjemsbørn samt den vold, som de udsættes for. En anden mangel omhandler handel med børn med henblik for adoption, prostitution, ulovligt arbejde, tvangsægteskaber og tiggeri på gaderne eller andre ulovlige formål, som alle fortsat er et alvorligt problem i EU.

Det er denne sammenhæng, der definerer betydningen af initiativet, hvori Kommissionen opfordres til at overveje muligheden for på europæisk plan at koordinere strategier vedrørende instrumentet for international adoption. Der er brug for en strategi, der overholder internationale konventioner med henblik på at forbedre bistanden inden for informationsydelser, forberedelse af adoption og behandlinger af ansøgninger samt serviceydelser efter adoption. Det skal overvejes at beskyttes børns rettigheder og anerkende forældreløse eller forladte børns ret til at have en familie eller til at blive beskyttet.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. (RO) Et stop for internationale adoptioner var en af betingelserne for Rumæniens tiltrædelse af EU. Rumænien besluttede i 2001 at indføre et moratorium for internationale adoptioner, efter at Parlamentets ordfører for Rumænien, Emma Nicholson, fordømte handel med børn og kritiserede den rumænske stat for at forsømme sine børn. Jeg mener, at det så vidt muligt og under varetagelse af barnets tarv bør prioriteres, at barnet bortadopteres i dets fødeland, hvor et muligt alternativ kunne være at finde en plejefamilie, anvendes personlig pasning eller pasning i hjem eller at finde en familie gennem den internationale adoptionsprocedure i tråd med den relevante nationale lovgivning og internationale konventioner. Placering af et barn i en institution bør udelukkende anvendes som en midlertidig løsning. Samtidig er det vigtigt, at der indføres proceduremæssige rammer på EU-plan med henblik på vurdering af det adopterede barns udvikling i den nye familie med anvendelse af rapporter efter adoptionen, som indsamles af de sociale myndigheder i det land, hvor adopterede børn befinder sig, og indgivelse heraf til de kompetente myndigheder i det land, hvorfra de er adopteret. Denne mekanisme bør gennemføres ved at koordinere foranstaltninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen i samarbejde med Haagerkonferencen, Europarådet og børneorganisationer for at forebygge handel med børn med henblik på adoption.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Adoption er et særlig følsomt emne, der fortjener EU-medlemsstaternes fulde opmærksomhed. Selv om der er sket betydelige fremskridt efter Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, er en utryg opvækst, krænkelser af børns rettigheder, vold imod dem og handel med børn med henblik på adoption, prostitution, ulovligt arbejde, tvangsægteskab og tiggeri på gaden eller andre ulovlige formål fortsat et problem i EU.

Der skal derfor gøres alt for at beskytte børns ret til et familieliv. For at opnå det er det vigtigt at overveje muligheden for på europæisk plan at koordinere strategier vedrørende instrumentet for international adoption i overensstemmelse med internationale konventioner for at forbedre bistanden inden for informationsydelser, forberedelse og behandling af ansøgninger og serviceydelser efter adoptionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi i Verts/ALE-Gruppen stemte hverken/eller. I det fælles beslutningsforslag blev de negative punkter i PPE-Gruppens beslutning erstattet efter forhandlinger mellem de politiske grupper. Ikke desto mindre blev beslutningen udarbejdet på initiativ af italienere som svar på et meget specifikt nationalt behov og i forbindelse med et spørgsmål, der ikke henhører under EU's kompetence. Det er lykkedes os udelukkende at gøre beslutningen til en opfordring til at overveje "muligheden for på europæisk plan at koordinere politikker og strategier vedrørende instrumentet for international adoption" uden henvisning til specifikke nationale problemer. Da vi allerede arbejder på denne sag i JURI- og LIBE-udvalget, var der ikke brug for en sådan beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. – (PT) Et barns ret til at vokse op i et sundt familiært miljø, som fremmer dets harmoniske udvikling, er den centrale idé bag dette beslutningsforslag. Det stigende antal børn, som bor på børnehjem, og krænkelserne af deres rettigheder – herunder menneskehandel, illegal adoption og arbejde samt prostitution – der fortsat finder sted i EU, har gjort, at vi nu forsøger at få vendt denne situation. På samme tid bør der gøres opmærksom på det stigende antal illegale internationale adoptioner, som involverer tredjelande, og som ikke er i overensstemmelse med de i Haagerkonventionen fastsatte betingelser. Institutionaliseringen af barnets rettigheder i EU, der i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anføres som et af EU's mål, og som fremgår af artikel 24 i chartret om grundlæggende rettigheder, baner vejen for koordinering af politikker og strategier mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med de allerede eksisterende internationale instrumenter. Jeg mener, at der er et presserende behov for at oprette en mekanisme på EU-plan, som viser, hvordan de forskellige nationale systemer fungerer i denne sammenhæng. En gennemsigtig og effektiv mekanisme, som fører tilsyn med adoption af børn både før og efter adoptionen samt inddragelsen af de internationale organisationer, vil ikke blot fremme børns rettigheder, men vil også give dem mulighed for at få en harmonisk opvækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. – (IT) Med de nye migrationsstrømninger bliver problemet med efterladte børn, der gradvist var ved at blive løst, endnu mere alvorligt og omfattende.

Det er afgørende, at vi finder en juridisk ramme, som omfatter beskyttelse af børn og forældres ansvar, fjerner unødvendigt bureaukrati fra de praktiske procedurer og harmoniserer medlemsstaternes lovgivning i henhold til konventionen fra 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner samt Lissabontraktaten.

Jeg vil gerne nævne Tysklands håndtering af adoptioner som et eksempel, der ikke bør følges, især ikke hvad angår anbringelse af børn hos par, hvor den ene part er tysk, og den anden kommer fra et andet EU-land. Lovgiverens ultimative mål må naturligvis være at garantere børns ret til den beskyttelse og pleje, der er nødvendig for deres velbefindende, og at forsøge at undgå at tvinge dem til at bo på børnehjem.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) International adoption bør tillades af hensyn til barnets tarv, men kun hvis adoptionsmulighederne i den pågældende medlemsstat er opbrugt. Et barn bør som hovedregel vokse op i det land, han eller hun er statsborger i.

Der finder også udenlandske adoptioner sted i mit eget land Polen. De involverer normalt børn, for hvem udsigten til at blive adopteret inden for Polens grænser er ringe som følge af forskellige sygdomme. I 2006 besluttede 202 udenlandske familier sig f.eks. for at tage sig af 311 af vores medborgere – 214 polske børn fandt italienske forældre, 25 fandt franske forældre, 22 fandt amerikanske forældre, 20 fandt hollandske forældre, 15 fandt svenske forældre, syv fandt tyske forældre, seks fandt schweiziske forældre, et fandt belgiske forældre, og et fandt canadiske forældre. Problemet med forældreløse børn er stort set ikkeeksisterende i Vesteuropa, hvoraf følger den store interesse for muligheden for at adoptere børn fra landene i Central- og Østeuropa.

Jeg mener, at Kommissionen først og fremmest bør 1) underrette Parlamentet om de foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat på europæisk plan med henblik på at forhindre, at international adoption dækker over handel med børn, og 2) besvare spørgsmålet om, hvordan Kommissionen agter at forebygge, at adoption af børn bliver et modefænomen. Europæerne bliver mere og mere villige til at adoptere børn fra Afrika, da dette er blevet populært blandt filmstjerner. Dette er imidlertid hverken et hensigtsmæssigt eller seriøst udgangspunkt for at blive adoptivforældre.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0021/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg er enig i denne beslutning om den europæiske integrationsproces for Republikken Serbien, som bekræfter, at Serbiens fremtid ligger i EU, og opfordrer landet til at fortsætte sine bestræbelser for at nå dette mål. Serbien har gjort fremskridt i reformprocessen, men der skal gøres yderligere fremskridt for at opfylde Københavnskriterierne. Kosovospørgsmålet er meget vigtigt. Jeg støtter derfor beslutningens opfordring til, at den serbiske regering afvikler serbiske parallelstrukturer i Kosovo, der underminerer decentraliseringsprocessen og forhindrer fuld integration af det serbiske samfund i Kosovos institutioner.

EU skal sende et klart signal til den serbiske regering om, at vi forventer, at Serbien indtager en konstruktiv holdning til det kommende valg i Kosovo. Jeg er enig i den holdning, der fremsættes i beslutningen, om, at kosovoserbernes deltagelse i valgprocessen er en uomgængelig nødvendighed, hvis man vil forhindre en marginalisering af det serbiske samfund i Kosovo.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Udvidelsesprocessen i EU er baseret på politisk, juridisk og teknisk overensstemmelse med EU's krævende standarder og normer. Allerede i 2003 blev landene i det vestlige Balkan givet tilsagn om fremtidigt medlemskab af EU, når de opfyldte de fastlagte kriterier. EU's mål er at sikre langvarig stabilitet og bæredygtig udvikling i det vestlige Balkan. Da hastigheden for integrationen af landene i dette område varierer, skal hvert enkelt land gøre den størst mulige indsats, gennemføre de påkrævede reformer og iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at garantere sikkerhed og stabilitet i de enkelte lande samt i regionen som helhed. Serbien gør store fremskridt inden for mange områder, og samarbejdet med EU har været positivt og konstruktivt. Ophævelsen af EU's visumordning i 2009 viser de serbiske borgere, at EU ser positivt på de reformer, der gennemføres i landet. Jeg er enig i de bemærkninger, der fremsættes i beslutningen, om, at reformerne vedrørende beskyttelse af borgernes og mindretallenes rettigheder, mediepluralismen, retsvæsenets uafhængighed, fængslerne og inden for mange andre områder skal videreføres. Bestræbelserne på at opretholde retsstaten, hvilket vil sikre, at regeringsinstitutionerne fungerer demokratisk, og at menneskerettighederne og frihedsrettighederne beskyttes effektivt, bør være en af de serbiske myndigheders centrale prioriteter.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Afstemningen om stabiliserings- og associeringsaftalen var opmuntrende for Serbien. Jeg håber, at Parlamentets positive afstemning i dag vil fremskynde ratifikationsproceduren. Jeg vil gerne bemærke, at et af de spørgsmål, der understreges i betænkningen om stabiliserings- og associeringsaftalen, hænger sammen med Serbiens manglende anerkendelse af myndighederne i Kosovo og opretholdelsen af parallelstrukturer. Rumænien har for sin del ikke anerkendt Kosovos uafhængighed, som blev erklæret ensidigt i strid med folkeretten. Serbien er en særdeles god nabo til Rumænien, og vi er knyttet sammen af århundreders historie. Rumænien forstår og støtter sine venner. Serbiens fremtid ligger bestemt i EU, og landets samarbejde med ICTY bør ses som et bevis på Beograds engagement i forbindelse med europæiske værdier, demokrati og menneskerettigheder.

Serbien vil klart skulle følge det samme spor som alle medlemsstaterne, hvis landet vil med i EU, men det skal dog også behandles lige med hensyn til dette spor. Den seneste tids udvikling har vist, at Serbien har forstået, hvad det europæiske samfund forventer af landet. Der er gjort mærkbare fremskridt, men EU skal diskret håndtere visse aspekter af Beograds nyere historie, som vejer tungt på det serbiske folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) EU bygger på principper såsom forsoning og fredelig sameksistens og følger samme mål for at forbedre forholdet mellem befolkningerne i regionen. I denne forbindelse mener jeg, at Serbiens fremtid ligger i EU, og jeg mener, at landet bør fortsætte sine bestræbelser for at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at Serbien vil kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at garantere sikkerheden og stabiliteten i det vestlige Balkan. Serbiens fremtid ligger uundgåeligt i EU. Jeg mener derfor, at landet bør fortsætte sine bestræbelser for at nå dette mål. De fremskridt, der allerede er gjort i reformprocessen, er prisværdige.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Enhver, der ser på et kort over EU, vil hurtigt indse, at det vestlige Balkans skæbne er at blive en del af EU. Jeg tror på, at disse lande i sidste ende opnår EU-medlemskab. Serbiens vej mod EU har været særdeles vanskelig, siden det tidligere Jugoslavien blev opløst efter Sovjetmagtens fald. Landets deltagelse som den angribende part i brodermorderiske krige og deres brutale indvirkning på nabolandene og på det internationale samfund som helhed har haft alvorlige konsekvenser for landet og dets befolkning. Kosovos løsrivelse, som fortsat er et dybt kontroversielt emne, har skærpet spændingerne i området og har fortsat et enormt ustabilitetsskabende potentiale. Jeg håber, at Serbien holder fast i sit valg af EU, og jeg skal rose landets befolkning og deres ledere for de fremskridt, de har gjort i denne henseende.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Serbiens fremtid ligger i EU. Jeg glæder mig derfor over Serbiens ansøgning om medlemskab af EU, indgivet den 22. december 2009, og Rådets afgørelse af 25. oktober 2010 om at anmode Kommissionen om at behandle Serbiens ansøgning.

Jeg vil gerne rose Serbien for fremskridtene i reformprocessen. Jeg vil gerne understrege, at udviklingen af regionalt samarbejde fortsat er en vigtig prioritet for EU, og at hensigten er, at dette skal fungere som en katalysator for forsoning, godt naboskab og styrkede kontakter mellem befolkningerne i det vestlige Balkan. Jeg opfordrer derfor Serbien til at følge en konstruktiv strategi hen imod et mere rummeligt regionalt samarbejde.

Jeg vil gerne minde om, at fuldt samarbejde med ICTY er en grundlæggende betingelse for, at Serbien kan gøre fremskridt hen imod EU-medlemskab. Det skal bemærkes, at Serbien fortsat reagerer tilfredsstillende på anmodninger om assistance fra ICTY. Jeg opfordrer den serbiske regering til at fortsætte det tætte samarbejde med domstolen, herunder hurtig overførsel af alle ønskede dokumenter og rettidig færdiggørelse af sager, der sendes tilbage fra ICTY.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Vi stemte imod denne beslutning, primært på grund af de krav, der stilles til Serbien, og EU's uacceptable holdning til Kosovo. Parlamentet opfordrer f.eks. indtrængende den serbiske regering til at afvikle serbiske parallelstrukturer i Kosovo, som det hævder "underminerer decentraliseringsprocessen og forhindrer fuld integration af det serbiske samfund i Kosovos institutioner", og det bliver ved med at fremsætte krav om, at Serbien skal samarbejde med ICTY. Dette pres på Serbien er uacceptabelt og kompliceres yderligere af, at der ikke er iværksat tilsvarende foranstaltninger i forhold til Kosovo, på trods af de offentlige klager over Kosovos nuværende lederes handel med menneskelige organer.

Det er endvidere uacceptabelt, at Parlamentet lægger pres på Serbien for at få landet til at "gå i dialog med Kosovo uden længere at henvise til nye forhandlinger om dets status".

Den "europæiske integrationsproces for Republikken Serbien" fremhæver noget, vi længe har påpeget. I dag er det klart, at den krig, som NATO og de største EU-magter med Tyskland i spidsen førte, havde til formål at nedbryde Jugoslavien og opdele området i lande, som kunne beskytte de store europæiske virksomheders økonomiske interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Jeg stemte ikke for denne beslutning om den europæiske integrationsproces for Republikken Serbien. Det skyldes ikke selve processen, men tekstens tvetydighed omkring Kosovospørgsmålet.

Den fælles erklæring mellem EU og Serbien, som blev godkendt af FN's Generalforsamling, er nævnt, men på intet tidspunkt gøres det klart, at den ikke kan ses som en officiel anerkendelse af Kosovos uafhængighed fra serbisk side eller fra de EU-medlemsstaters side, der ikke har anerkendt Kosovos uafhængighed.

Heller ikke Europarådets meget foruroligende rapport om Kosovos Befrielseshærs (KLA's) handel med organer fra serbiske fanger er nævnt, i hvilken der fremsættes beskyldninger mod Kosovos nuværende premierminister, mens udleveringen af de to resterende serbiske flygtede krigsforbrydere til ICTY er en grundlæggende betingelse for Serbiens tiltrædelse af EU.

Som det var tilfældet under de forskellige krige, der markerede sammenbruddet i det tidligere Jugoslavien, er ondskaben kun på den ene side, og det er kun en lejr, der skal angre. På længere sigt bliver dette vanskeligt, selv om den serbiske regering, som er forblændet af EU's tiltrækningskraft, synes at acceptere det i håb om medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Serbiens vej mod EU-medlemskab er en god ting og vil forhåbentlig styrke freden og fremgangen i området. I Parlamentets beslutning opfordres til fuld respekt for mindretalskulturer og -sprog, og disse spørgsmål er helt centrale for Gruppen Den Europæiske Fri Alliance.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EF og Republikken Serbien trådte i kraft den 1. februar 2010. Selv om der nu er gået 11 måneder, har ikke alle EU-medlemsstater ratificeret aftalen. Med dette beslutningsforslag vil Parlamentet for det første understrege Serbiens vigtige rolle i EU og for det andet bifalde de sociale og politiske forbedringer, som den serbiske regering har gennemført i de senere år. Det vil endvidere påpege de skridt, som landet endnu mangler at tage for at opfylde EU's krav om demokrati, frihed og vedtagelse af retfærdige og bæredygtige politikker. Da jeg mener, at Serbiens tiltrædelse af EU er et stort skridt fremad for både EU og Republikken Serbien, stemte jeg for beslutningsforslaget, da jeg mener, at landet meget snart vil være i stand til at overvinde alle de begrænsninger, der i så lang tid har skabt så stor en kløft mellem de to.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, som henviser til Serbiens fremskridt i reformprocessen og Rådets nylige anmodning til Kommissionen om at udarbejde sin udtalelse om Serbiens ansøgning om medlemskab. Ikke desto mindre minder beslutningen med rette om, at "fuldt samarbejde med ICTY", herunder udlevering af de resterende to flygtede krigsforbrydere til Haag, "er en grundlæggende betingelse for, at Serbien kan gøre fremskridt hen imod EU-medlemskab".

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg stemte imod denne tekst i solidaritet med det serbiske folk. At føje kravet om opfyldelse af Københavnskriterierne til de brutale sociale nedskæringer, der er en følge af de spareprogrammer, som Den Internationale Valutafond (IMF) indførte i januar 2009, er en social forbrydelse, som jeg nægter at deltage i. Og her har jeg ikke nævnt de gentagne krænkelser af den serbiske stats suveræne ret til at nægte at handle med repræsentanterne for separatistprovinsen Kosovo, der er indeholdt i denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er alle enige om, at landene i det vestlige Balkans skæbne er at blive en del af EU. Dette bliver en realitet inden for den nærmeste fremtid.

Serbien er et af landene i denne gruppe, et land, der har haft det vanskeligt, siden det tidligere Jugoslavien blev opløst efter Sovjetrigets fald. Derudover har de brodermorderiske krige, landet blev inddraget i, og deres brutale indvirkning på nabolandene og på det internationale samfund som helhed haft uheldige konsekvenser for landet og dets befolkning. Den såkaldte krig i Kosovo, som fortsat er uløst og er meget omstridt i det internationale samfund, har også medvirket til, at der stadig ikke er opnået fred i området.

Det er derfor ønskværdigt, at Serbien fortsætter sin vej hen imod EU. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose Serbiens ledere og landets befolkning for deres indsats og for de fremskridt, de har gjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Paksas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om den europæiske integrationsproces for Republikken Serbien, da udviklingen af et regionalt samarbejde fortsat er en vigtig prioritet for EU, og hensigten er, at dette skal fungere som en katalysator for iværksættelsen af politikker for forsoning og godt naboskab i det vestlige Balkan. Da Serbien sigter mod at komme til at spille en vigtig rolle med hensyn til at stå som garant for sikkerheden og stabiliteten i regionen, er landets fremtid tæt knyttet til EU, og derfor bør landet gøre den størst mulige indsats for at sikre, at det kan blive fuldgyldigt medlem af EU. For at opnå status som EU-kandidatland og indlede forhandlinger med EU skal Serbien gå i dialog med Kosovo, indtage en konstruktiv holdning til det kommende valg i Kosovo og gøre alt, hvad det kan, for at undgå, at det serbiske samfund i Kosovo marginaliseres. Jeg er enig i forslaget om, at Serbien kun kan opnå kandidatstatus, når landet begynder at samarbejde fuldt ud med ICTY.

Derudover skal Serbien fortsætte de igangværende reformer og iværksætte nye. De serbiske myndigheder skal gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at retsstatsprincipperne og demokratiet indføres korrekt i landet, og de skal sørge for, at korruptionsniveauet falder løbende i Serbien, og at dem, der misbruger deres stilling, straffes hårdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Dette forslag til beslutning om den europæiske integrationsproces for Republikken Serbien fortjener min støtte af følgende grunde.

Samtlige lande i det vestlige Balkan blev på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki i juni 2003 givet tilsagn om fremtidigt medlemskab af EU, når de opfyldte de fastlagte kriterier. Hastigheden for integrationen af landene i det vestlige Balkan i EU er individuel og afhænger af det enkelte lands fortjeneste, navnlig med hensyn til den beslutsomhed, der udvises i forbindelse med opfyldelsen af alle krav og forpligtelser samt gennemførelsen af reformer og vedtagelsen af de nødvendige foranstaltninger, som medlemskab af EU indebærer.

Serbien spiller en afgørende rolle som garant for sikkerheden og stabiliteten i regionen. Derfor bekræftes det i denne beslutning, at Serbiens fremtid ligger i EU, og landet opfordres til at fortsætte sine bestræbelser for at nå dette mål. I beslutningen påskønnes de fremskridt, Serbien har gjort i reformprocessen, og beslutningen om at indlede ratifikationsproceduren for stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien, som blev truffet af Rådet den 14. juni 2010, og det faktum, at 10 medlemsstater allerede har ratificeret aftalen, bifaldes.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, i hvilken det bekræftes, at Serbiens fremtid ligger i EU, og hvor de fremskridt, der er gjort i reformprocessen, fremhæves. Derudover opfordres landet til at fortsætte sine bestræbelser for at overholde de krav og kriterier, som medlemskab af EU indebærer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vores gruppe stemte for, da 16 ud af de 17 fremsatte ændringsforslag blev vedtaget eller indlemmet i de kompromisændringsforslag, som ordføreren har udarbejdet, herunder forslaget om, at Serbiens kandidatstatus gøres afhængig af landets tættere samarbejde med ICTY. Andre ændringsforslag vedrørte Kosovo, ligestilling mellem mænd og kvinder, mindretallenes rettigheder, civilsamfundet, offentlig transport, miljø og forbindelserne med Bosnien.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Denne betænkning sænker handelsbarriererne mellem EU og Serbien og er et skridt i retning af dette Balkanland fremtidige tiltrædelse.

Denne stabiliserings- og associeringsaftale blev undertegnet tilbage i 2008, men er siden da kun blevet ratificeret af 12 medlemsstater, herunder Italien. Det vigtige mål, vi har nået i dag, skal under alle omstændigheder være et nyt udgangspunkt for Serbien, som indgav sin ansøgning i december 2009. Landet skal naturligvis fortsat samarbejde fuldt ud med ICTY, hvilket altid har været en grundlæggende betingelse for tiltrædelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Serbien udviser alvorlige mangler på menneskerettighedsområdet. Indbyggere, som er ungarske statsborgere, opfattes som andenrangsborgere, og eksemplerne på politivold er mange. Sagen om drengene fra Temerin er endnu ikke blevet behandlet. Så længe der ikke sker mærkbare fremskridt inden for ovennævnte områder, kan jeg ikke støtte den europæiske integrationsproces for Serbien. Derudover mener jeg, det er afgørende, at den oprindelige ungarske befolkning i Vojvodina gives fuld territorial selvstændighed.

 
  
  

Henstilling af Jelko Kacin (A7-0362/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) I lyset af Rådets og Kommissionens interimsaftale (15191/2007) og stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien er jeg for indgåelsen af denne aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for denne betænkning, og det er ikke første gang, jeg inkluderer personlige grunde, når jeg her nævner grundene til, at jeg stemte for. Det vestlige Balkan og Serbien er mere end blot et område af strategisk interesse for EU. Det er ikke kun borgerne i dette område, der har brug for os, men vi har alle brug for dem. EU er Serbiens vigtigste handelspartner mængdemæssigt set. Serbien har en unik stilling i Europa, da det er det land, der har det højeste antal flygtninge og internt fordrevne. Jeg tror fuldt og fast på, at fremskyndelsen af Serbiens integrationsproces vil gavne hele det vestlige Balkan.

 
  
MPphoto
 
 

  Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for beslutningen om Serbiens integration. En af de væsentligste grunde hertil er, at Serbien vil kunne spille en vigtig rolle med hensyn til at stå som garant for sikkerheden og stabiliteten i regionen. På samme tid er en konstruktiv tilgang til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser vigtige elementer i stabiliserings- og associeringsprocessen. Alle disse aspekter spiller en afgørende rolle for omdannelsen af det vestlige Balkan til et område med langvarig stabilitet og bæredygtig udvikling.

Den europæiske integrationsproces for Serbien fremmes endvidere af de fremskridt, Serbien har gjort i reformprocessen. Serbiens indsats til beskyttelse af mindretal er rosværdig, men adgangen til information og uddannelse på mindretalssprog skal dog fortsat forbedres, især for det rumænske mindretal, der er blevet voldsomt diskrimineret gennem det seneste århundrede.

Der er endvidere gjort store fremskridt med hensyn til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, især vedtagelsen af ligestillingsloven og den nationale handlingsplan til forbedring af kvinders stilling og fremme af ligestilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Serbiens centrale rolle i det vestlige Balkan er klar. Det vil være vanskeligt for området at opnå stabilitet, hvis ikke Serbien er stabilt. De reformer, som landet har gennemført, fortjener ros, da de har haft til formål at styrke demokratiet, gennemsigtigheden og retsstatsmekanismerne. Derudover er der gjort en indsats for at genetablere forbindelserne og partnerskabet med nabolandene, landets tidligere fjender, og det er et skridt, jeg påskønner, da det er presserende ud fra et menneskeligt synspunkt. De aftaler, som Serbien har indgået med EU, og den seneste tids gensidige åbning af grænserne viser, at den trinvise strategi til skabelse af de facto-solidaritet ikke er blevet glemt. Jeg håber, at EU vil overveje Serbiens ansøgning om medlemskab med en passende stringens, men jeg håber også, det vil huske på det vigtige budskab, som landets tiltrædelse sammen med Kroatiens, som er længere fremme i processen, vil være for det serbiske folk, for hele området og for EU selv.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Serbiens fremtid ligger i EU. Jeg glæder mig derfor over Serbiens ansøgning om medlemskab af EU, indgivet den 22. december 2009, og Rådets afgørelse af 25. oktober 2010 om at anmode Kommissionen om at behandle Serbiens ansøgning.

Jeg vil gerne rose Serbien for fremskridtene i reformprocessen. Jeg vil gerne understrege, at udviklingen af regionalt samarbejde fortsat er en vigtig prioritet for EU, og at hensigten er, at dette skal fungere som en katalysator for forsoning, godt naboskab og styrkede kontakter mellem befolkningerne i det vestlige Balkan.

Jeg opfordrer derfor Serbien til at følge en konstruktiv strategi hen imod et mere rummeligt regionalt samarbejde. Jeg er enig i dette forslag til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlo Fidanza (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg glæder mig over stabiliseringsaftalen mellem EU og Serbien. Stabiliserings- og associeringsaftalen sænker handelsbarriererne mellem EU og Serbien og er et skridt i retning af dette Balkanlands mulige tiltrædelse af EU. Aftalen blev undertegnet i 2008, men er siden da kun blevet ratificeret af 12 medlemsstater, herunder Italien. Dagens afstemning viser, at Parlamentet er for aftalen, og sender et signal til de resterende 15 medlemsstater om, at de også bør ratificere den. På trods af at Serbien er blevet hårdt prøvet af de hændelser, der har skrevet landets nyere historie, er det langsomt begyndt at komme sig og konsolidere sin demokratiske struktur. Serbiens geografiske placering og strategiske rolle sætter uden tvivl landet i centrum for balkanlandenes EU-integrationsproces. Serbien er endvidere en vigtig handelspartner og spiller bl.a. en afgørende rolle inden for jern- og stålindustrierne. Dagens afstemning følger efter et andet vigtigt skridt fremad, der blev taget i december 2009, hvor visumordningen blev ophævet i hele Schengenområdet, hvorved de serbiske borgere nu kan føle sig mere europæiske.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Der er i dag blevet vedtaget en ny stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Serbien, som indeholder bestemmelser om oprettelse af et frihandelsområde og giver landet udsigt til EU-medlemskab. I lyset af vores syn på udvidelser afholdt vi os fra at stemme om denne betænkning.

Vi er dog uenige i nogle af dens aspekter, nærmere bestemt de betingelser, EU opstiller, og især kravet om fuldt samarbejde med ICTY, som er en grundlæggende betingelse for Serbiens fremtidige tiltrædelse af EU. Disse krav er ikke blevet stillet til andre lande i lignende situationer. Vi skal endvidere huske på, at for at aftalen kan træde i kraft, skal den ratificeres af alle 27 medlemsstater.

Den stabiliserings- og associeringsaftale, der blev undertegnet i 2008, indeholder bestemmelser om oprettelse af et frihandelsområde mellem EU og Serbien og giver landet udsigt til EU-medlemskab. Serbien indgav sin ansøgning om EU-medlemskab i december 2009. I oktober sidste år anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde sin udtalelse om landets ansøgning om medlemskab, som vil blive fremlagt til efteråret.

 
  
MPphoto
 
 

  Lorenzo Fontana (EFD), skriftlig. – (IT) Med hensyn til udvidelsesprocessen fortjener situationen i det vestlige Balkan særlig opmærksomhed. Et land som Serbien volder bestemt problemer, men situationen i Beograd synes at være langt bedre end situationen i andre lande i området. Derfor støtter jeg teksten, samtidig med at jeg håber, at samarbejdet med ICTY vil blive forbedret markant, og jeg håber, at det serbiske folk og de serbiske myndigheder vil opfatte teksten som en motivation.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien, men hidtil har kun 11 medlemsstater ratificeret aftalen. Jeg opfordrer de øvrige 16 til også at gøre det hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Som alle andre aftaler af denne art dømmer stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien befolkningen til ekstrem fattigdom til fordel for en hurtig overgang til markedsøkonomi og oprettelse af et frihandelsområde over de kommende fem år. EU er ikke sine egne borgere og borgerne i de lande, der ønsker at komme med i EU, værdigt. Jeg stemmer imod denne betænkning i solidaritet med Republikken Serbiens befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Vi er alle enige om, at landene i det vestlige Balkans skæbne er at blive en del af EU. Dette bliver en realitet inden for den nærmeste fremtid.

Serbien er et af landene i denne gruppe, et land, der har haft det vanskeligt, siden det tidligere Jugoslavien blev opløst efter Sovjetrigets fald. Derudover har de brodermorderiske krige, landet blev inddraget i, og deres brutale indvirkning på nabolandene og på det internationale samfund som helhed haft uheldige konsekvenser for landet og dets befolkning. Den såkaldte krig i Kosovo, som fortsat er uløst og er meget omstridt i det internationale samfund, har også medvirket til, at der stadig ikke er opnået fred i området.

Det er derfor ønskværdigt, at Serbien fortsætter sin vej hen imod EU. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose Serbiens ledere og landets befolkning for deres indsats og for de fremskridt, de har gjort. Jeg vil gerne understrege den rolle, som Serbien har spillet for stabiliseringen af det vestlige Balkan i almindelighed og for stabiliteten og samhørigheden i Bosnien-Hercegovina i særdeleshed.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning, da jeg ser positivt på de fremskridt, som Serbien har gjort med hensyn til gennemførelsen af reformer inden for den offentlige administration, lovgivningsrammen og kampen mod korruption og organiseret kriminalitet. Jeg er enig i ordførerens opfordring til, at alle EU-medlemsstater bør indlede proceduren til ratifikation af stabiliserings- og associeringsaftalen med Serbien. Den grundlæggende betingelse for, at Serbien kan gøre fremskridt hen imod EU-medlemskab, som denne betænkning er baseret på, er fuldt samarbejde med domstolen i Haag. Jeg vil endvidere gerne opfordre Serbien til i højere grad at engagere sig i beskæftigelsespolitik og social samhørighed.

Jeg vil gerne opfordre landet til at fortsætte med at skabe et miljø, som fremmer udviklingen af demokrati, retsstatsprincipper, fri markedsøkonomi og respekt for menneskerettighederne. Serbien har gjort fremskridt på miljøområdet. Landet bør imidlertid øge sine tiltag til fremme af vedvarende energi og energieffektivitet. Vigtige dele af de fremskridt, der er sket inden for gældende fællesskabsret om vedvarende energikilder, er stadig ikke gennemført, og landet mangler fortsat at vedtage lovgivningsrammer for energieffektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for beslutningen om den europæiske integrationsproces for Republikken Serbien og om stabiliserings- og associeringsaftalen med EU, da jeg mener, at en konstruktiv tilgang til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser er vigtige elementer i stabiliserings- og associeringsprocessen, og at disse spiller en afgørende rolle for omdannelsen af det vestlige Balkan til et område med langvarig stabilitet og bæredygtig udvikling. Serbien spiller ligeledes en vigtig rolle for sikkerheden, stabiliteten og forsoningen mellem befolkningerne i området. EU fordømmer alle krigsforbrydelser, der ødelagde det tidligere Jugoslavien, og støtter arbejdet i ICTY. Det bekræfter, at Serbiens fremtid ligger i EU, og opfordrer landet til at fortsætte sine bestræbelser for at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Der er intet til hinder for, at Parlamentet godkender forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side.

I henhold til Parlamentets nuværende kompetencer inden for internationale aftaler har Rådet forelagt en anmodning om godkendelse, og Udenrigsudvalget har afgivet sin udtalelse i form af en henstilling til, at aftalen indgås.

Jeg stemte for, da jeg mener, at denne aftale yder et ekstremt vigtigt bidrag til en robust og effektiv naboskabspolitik, inden for hvilken Serbien spiller en rolle for den geopolitiske balance i Balkan.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Med henvisning til forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse, til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og Serbien, til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, til forretningsordenens artikel 81 og 90 og til henstillingen fra Udenrigsudvalget finder jeg det yderst logisk og nødvendigt at godkende Parlamentets holdning.

Jeg godkender derfor forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse med henblik på først og fremmest at fremme et tættere samarbejde med Serbien og dernæst at fremme stabiliserings- og samarbejdsforanstaltningerne inden for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) De reformer, som Serbien gennemfører, vil hjælpe landet med at gøre væsentlige fremskridt hen imod et fremtidigt EU-medlemskab. Jeg mener derfor, at indgåelsen af denne stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side bør støttes.

 
  
MPphoto
 
 

  Teresa Riera Madurell (S&D), skriftlig. – (ES) Parlamentets godkendelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Serbien efter Rådets beslutning om at indlede ratifikationsprocessen er et vigtigt skridt på vejen mod det vestlige Balkans integration i EU. Jeg stemte for ud fra min vision om, at EU er en ledende aktør, som er forpligtet til at støtte den fuldstændige stabilisering af det vestlige Balkan. EU's internationale troværdighed hænger tæt sammen med dets evne til at handle blandt sine nabolande. I forbindelse med det vestlige Balkan, herunder Serbien, ser det ud til, at den eneste mulighed er tiltrædelse af EU. Denne tiltrædelse er imidlertid underlagt en række betingelser. Serbien udviser fremragende anlæg for at bevæge sig i retning af EU-medlemskab.

Men trods Parlamentets godkendelse i dag er der ligeledes blevet vedtaget en beslutning, som på trods af, at det er den positive beslutning, som Parlamentet har vedtaget i forbindelse med Serbien, påpeger, at Beograds samarbejde med ICTY og landets fulde overholdelse af de demokratiske principper og retsstatsprincipperne fortsat er afgørende for dets fremskridt hen imod EU-medlemskab.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har støttet denne tekst, da de fleste af de ændringsforslag, vi fremsatte, blev vedtaget. Det drejer sig om ændringsforslagene om Kosovo, ligestilling mellem mænd og kvinder, mindretallenes rettigheder, civilsamfundet, offentlig transport, miljø og forbindelserne med Bosnien. Det forkastede ændringsforslag vil blive fremsat igen, da det blev forkastet med stemmelighed (27 mod 27). Det er meget vigtigt, da det opfordrer Serbien til at gå i dialog med Kosovo uden længere at henvise til nye forhandlinger om dets status.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Republikken Serbien. Serbien er vigtigt for stabiliteten i hele Balkanområdet, og derfor er det vigtigt, at vi har en løbende dialog med landet på institutionelt plan. I de senere år har Serbien gjort væsentlige fremskridt hen imod Europa. Efter Den Internationale Domstols udtalelse om spørgsmålet om overensstemmelse mellem folkeretten og Kosovos ensidige uafhængighedserklæring skal Europa spille en aktiv fredsskabende rolle. Vi skal endvidere støtte Serbien på enhver mulig måde i landets bestræbelser på at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg glæder mig meget over resultatet af dagens afstemning om forslaget til Rådets og Kommissionens afgørelse om indgåelse af stabilitets- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side. Serbien har gjort synlige fremskridt siden 2007, for så vidt angår landets samarbejde med EU, hvilket har gjort det muligt at genoptage forhandlingerne med EU. De blev afsluttet den 10. september 2007, og efter høring af EU-medlemsstaterne blev stabiliserings- og associeringsaftalen paraferet den 7. november 2007 i Bruxelles. Vi skal dog huske på, at det er en forudsætning for fuldt samarbejde, at Serbien opfylder den politiske betingelse, som Rådet opstillede, da det vedtog forhandlingsdirektiverne, nemlig fuldt samarbejde med ICTY.

 
  
  

Betænkning af Marisa Matias (A7-0366/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, som har til formål at videreudvikle en række foranstaltninger, navnlig med hensyn til fremme af tidlig diagnose og livskvalitet, forbedring af det epidemiologiske kendskab til sygdommen og samordning af den igangværende forskning, fremme af udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og respekten for demenslidendes rettigheder. For øjeblikket er der hvert år ca. 1,4 mio. mennesker, som rammes af en form for demenssygdom i Europa, og Alzheimers sygdom er ansvarlig for over halvdelen af tilfældene.

Det er nødvendigt at samordne de forskellige politikker, der for øjeblikket findes, med henblik på at håndtere situationen på koordineret, objektiv og mere effektiv vis, støtte plejere og familier inden for områder såsom styrkelse af forskellige sundhedsplejesystemer, uddannelse og rådgivning. Jeg mener, det er vigtigt, at den europæiske strategi for demenssygdomme lægger mere vægt på de sociale aspekter for demenslidende, idet der i højere grad fokuseres på forskning og forebyggelse samt tidlig diagnosticering.

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, i hvilken grundtanken er en forbedret samordning mellem medlemsstaterne og en mere effektiv og solidarisk tilgang, som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem, det være sig personale og virksomheder inden for sundhedssektoren eller familiemedlemmer. Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme er et afgørende skridt i retning af konkrete forslag, som skal samordne de forskellige politikker og metoder til behandling af denne form for sygdom. En usammenhængende indsats, de forskellige aktivitetsniveauer i Europa og den eksisterende ulighed i adgangen til behandling af sygdommen er mere end tilstrækkelig begrundelse for dette initiativ.

Det er derfor vigtigt at fokusere på tidlig diagnosticering og forebyggelse og at iværksætte foranstaltninger til at øge befolkningens bevidsthed om, hvad det vil sige at leve med en demenssygdom. En europæisk strategi skal også tilstræbe et serviceniveau, som sikrer den størst mulige dækning og ligestilling med hensyn til patienternes adgang til behandling uanset alder, køn, økonomiske ressourcer eller bopæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette vigtige dokument. Der stilles en ny diagnose på en neurodegenerativ sygdom hvert 24. sekund. For øjeblikket er disse sygdomme en af hovedårsagerne til invaliditet blandt ældre, og Alzheimers sygdom er ansvarlig for over halvdelen af disse tilfælde. Antallet af berørte mennesker forventes at stige kraftigt. Det er foruroligende, når man betænker stigningen i den gennemsnitlige levealder og forværringen i ratioen mellem erhvervsaktive og pensionister. Jeg støtter Kommissionens forslag om at udarbejde en europæisk strategi, en solidarisk tilgang, som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme (gradvist tab af hjernefunktioner) og menneskene omkring dem. En europæisk strategi skal også tilstræbe et serviceniveau, som sikrer den størst mulige dækning og ligestilling med hensyn til patienternes adgang til behandling uanset alder, køn, økonomiske ressourcer eller bopæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Demens er en sygdom, som er kendetegnet ved langsomt og gradvist tab af hukommelse, koncentration og indlæringsevne, som normalt rammer folk over 65 år. Demens er en gruppe neurodegenerative sygdomme, som ikke bør opfattes som en normal del af aldringsprocessen. Det anslås, at mere end 8 mio. mennesker i Europa mellem 30 og 99 år lider af neurodegenerative sygdomme, hvilket svarer til 12,5 tilfælde pr. 1 000 indbyggere, idet kvinder rammes hyppigere end mænd. Videnskabsfolk forventer, at dette tal vil blive fordoblet over de næste 20 år. Den mest almindelige form for demens i Europa er Alzheimers sygdom, som står for mellem 50 % og 70 % af tilfældene. Jeg stemte for denne betænkning, som har til formål at forbedre patienternes livskvalitet og velvære, fremme forskning og forebyggelse og forbedre kommunikationen mellem medlemsstaterne for at reagere mere effektivt og solidarisk med henblik på at forebygge og behandle mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem. Forslaget om at arrangere et europæisk år for mental sundhed er også vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  George Becali (NI), skriftlig. – (RO) Jeg støtter ordføreren og stemte for hendes forslag. Alzheimers sygdom bliver mere og mere udbredt og rammer et stigende antal mennesker, især eftersom ratioen af erhvervsaktive i forhold til pensionister hele tiden falder. Ændringer i adfærd og personlighed gør patienterne mere og mere afhængige af andre mennesker. Det forslag, ordføreren har fremlagt, vedrører forbedret samordning mellem medlemsstaterne, solidaritet med og støtte til dem, der lider af selve sygdommen, men også dem, der er involveret på anden vis.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. – (IT) Et stigende antal mennesker i Europa og resten af verden rammes af Alzheimers sygdom, og i de senere årtier er gennemsnitsalderen for Alzheimerpatienter faldet. Mens sygdommen også tidligere var et socialt og sundhedsmæssigt problem, prioriteres den nu højt på de nationale sundhedspolitiske dagsordener. Den forpligtelse, som EU agter at påtage sig over de kommende år med hensyn til samordning af de europæiske politikker, er derfor positiv. Dette vedrører forskning og udveksling af bedste praksis i forbindelse med behandling af Alzheimers sygdom, tidlig diagnosticering og støtte til patienternes familier, da familierne i mange medlemsstater i dag er under et voldsomt økonomisk og psykologisk pres, da de skal tage sig af mennesker, der har brug for konstant pleje og behandling. Jeg stemmer for fru Matias' betænkning i håb om, at der vil blive gjort meget – mere end der hidtil er blevet gjort – for en sygdom, der bliver mere og mere almindelig, men som har alvorlige sociale konsekvenser, der ikke er så stor viden om.

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg er for det europæiske initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, da et stigende antal mennesker hvert år rammes af en form for demenssygdom. Da den europæiske befolkning ældes, og de sociale og økonomiske konsekvenser i høj grad påvirker sundhedssystemerne i medlemsstaterne, skal der omgående iværksættes foranstaltninger og specifikke initiativer for at bekæmpe denne alvorlige sygdom. De seneste europæiske resultater viser, at Alzheimers sygdom fortsat er underdiagnosticeret i EU, og at der findes stor ulighed mellem medlemsstaterne med hensyn til forebyggelse, adgang til behandling og levering af hensigtsmæssige serviceydelser. Der bør fokuseres på tidlig diagnosticering og forebyggelse af Alzheimers sygdom. Kost er en væsentlig årsagsfaktor i udviklingen af Alzheimers sygdom, og derfor bør forebyggelse af demens gennem modificerbare indgreb prioriteres, og der bør navnlig fokuseres på forebyggende faktorer såsom sund kost, fremme af fysisk og kognitiv aktivitet og kontrol af kardiovaskulære risikofaktorer, som f.eks. diabetes, højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og rygning. Derudover er det vigtigt at styrke alle patienters værdighed under hele sygdomsforløbet og afvikle uligheder, med andre ord at bevare et serviceniveau, som sikrer dækning og ligestilling med hensyn til patienternes adgang til behandling uanset alder, køn, økonomiske ressourcer eller bopæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Alzheimers sygdom rammer lige hårdt alle steder. Da de videnskabelige fremskridt ikke har været i stand til at diagnosticere sygdommen, før den træder ind, eller finde en behandling, er det i endnu højere grad op til os at finde løsninger, der kan forbedre livet for dem, der lider af sygdommen. Mere end 8 mio. mennesker i Europa lider af neurodegenerative sygdomme, og fremtidsudsigterne er bestemt ikke lovende – antallet af patienter vil være fordoblet om 30 år. Derfor skal samordningen mellem medlemsstaterne forbedres, og der skal indtages en mere effektiv og solidarisk tilgang, som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem. For at en europæisk strategi kan fungere på dette område, er det nødvendigt, at de forskellige medlemsstater prioriterer udarbejdelsen af nationale handlingsplaner. Det er også af afgørende betydning at koncentrere sig om tidlig diagnosticering og forebyggelse og indsamling og behandling af epidemiologiske data om sygdommen.

Efter disse grundlæggende skridt skal der indledes en integreret indsats lige fra forskning til sundhedspleje. Det er vigtigt at udfylde de huller, der stadig eksisterer med hensyn til faglig uddannelse, støtte til familien og foranstaltninger til at øge befolkningens bevidsthed om, hvad det vil sige at leve med en demenssygdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom, da Kommissionen og medlemsstaternes regeringer vil udarbejde europæiske og nationale handlingsplaner for at fremme forskningen på europæisk plan i årsager til samt forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom og øge de økonomiske ressourcer hertil, forbedre forebyggelse og tidlig diagnosticering, gennemføre informationskampagner for befolkningen generelt med henblik på at forbedre evnen til at genkende symptomerne på sygdommen, anerkende den tunge byrde, der hviler på plejere af patienter med demens, og yde psykologisk bistand til patienter og deres familier. Det vigtigste er imidlertid at bevare og fremme en offentlig tilgang til sygdommen generelt. Offentligt finansieret forskning, forebyggelse, behandling og støtte til patienter og deres familier og pårørende er vigtig – ikke blot principielt.

Denne offentlige tilgang er nødvendig for at undgå spekulation fra lægemiddelvirksomhedernes og andre private interessenters side. Medlemsstaterne skal stille de nødvendige statsfinansierede serviceydelser og infrastrukturer til rådighed for at håndtere de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for patienterne og deres omgivelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Det anslås, at 7,3 mio. mennesker i Europa lider af forskellige former for demenssygdomme, hvoraf størstedelen lider af Alzheimers sygdom. Dette er et omfattende sundhedsproblem, da vi skal huske på, at demenssygdomme ikke blot berører dem, der lider af dem, men også dem, der holder af dem og plejer dem. Hvis der var en europæisk strategi på dette område, ville det give en mere integreret og mere effektiv tilgang til behandling af og bevidsthed om mentale sygdomme, hvilket ville gøre den europæiske befolkning mere opmærksom på alderdomsbetingede hjernesygdomme.

For det første mener jeg, det er vigtigt at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne ved at udvikle nationale strategier og planer rettet mod Alzheimers sygdom. For det andet mener jeg, det er vigtigt at yde mere bistand og tilbyde flere serviceydelser til patienter og deres familier. Endelig mener jeg, det er vigtigt at styrke forskning i og behandling og forebyggelse af denne form for sygdom. Jeg vil gerne takke fru Matias for den betænkning, hun har udarbejdet, og jeg støtter henstillingerne til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Det anslås, at 9,9 mio. mennesker i Europa lider af demens, hvoraf Alzheimers sygdom tegner sig for langt størstedelen – over 7 mio. Ifølge videnskabelige undersøgelser vil dette tal blive fordoblet hvert tyvende år. Dette forhold kræver en ny tilgang fra EU's og medlemsstaternes side til forebyggelse og behandling af sygdommen.

Den betænkning, vi stemte om i dag, og hvis indhold jeg støtter, foreslår forbedret samordning mellem medlemsstaternes sundhedsmæssige og sociale servicefaciliteter og menneskene omkring dem, der lider af Alzheimers sygdom, såsom personale og virksomheder inden for sundhedssektoren, familiemedlemmer og private barmhjertighedsgerninger. Jeg vil endvidere gerne understrege den betydning, der i betænkningen tillægges tidlig diagnosticering, indbyrdes forbundne referencecentre, en tværfaglig tilgang til sygdommen, betydningen af faglig uddannelse, som er specialiseret i netop denne form for sygdomme, og støttegrupperne for familierne. Derudover er det, som det foreslås, vigtigt at støtte informationskampagner om degenerative sygdomme, som er rettet mod befolkningen generelt. Jeg er endvidere enig i den idé, der gives udtryk for i betænkningen, om, at en europæisk strategi om disse sygdomme skal beskytte serviceydelser, der giver universel og geografisk udbredt adgang til systemet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Næsten 10 mio. mennesker i Europa lider af mentale sygdomme, navnlig Alzheimers sygdom. Den europæiske indsats er fortsat svag, og patienternes, familiernes og plejernes situation er meget uafbalanceret på tværs af Europa. For øjeblikket har kun syv medlemsstater indført nationale strategier. Derfor opfordrer Parlamentet indtrængende medlemsstaterne til at udvikle specifikke nationale planer og strategier til bekæmpelse af denne sygdom og dens konsekvenser. Disse strategier skal imødegå sygdommens sociale og sundhedsmæssige konsekvenser og tilgodese de serviceydelser og den støtte, der er nødvendig for dem, der lider af sygdommen, og deres familier. Indsatsen for at fremme tidlig diagnosticering og sundhedstjenester, som fokuserer på forebyggelse og forskning, skal også prioriteres på EU-plan. Oprettelsen af et offentlig-privat forsknings-, udviklings- og investeringsprogram skal derfor fremmes på europæisk plan. Den hastighed, hvormed vi dæmper udbredelsen af Alzheimers sygdom og måske helt får den udryddet, vil i høj grad påvirke antallet af afhængige mennesker og vil hjælpe ældre med at leve livet så længe som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for betænkningen om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, da den indeholder foranstaltninger, som vil sikre de demensramtes værdighed, afvikle uligheder og forebygge social udelukkelse samt fremme tidlig diagnosticering og forskning i forebyggelse af disse sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) I Europa lider omkring 9,9 mio. mennesker af en eller anden form for demens, hvilket placerer Europa på en andenplads med hensyn til forekomsten af denne form for sygdomme. Alene i Portugal menes antallet af demenspatienter at ligge på 153 000, hvoraf over 90 000 har Alzheimers sygdom, og det forventes, at disse tal vil være fordoblet i 2020. Med befolkningens aldring udgør samfundenes og regeringernes reaktion på denne form for sygdom, som i høj grad er alderdomsbetinget, en stor udfordring her ved indgangen til det nye årtusinde. Jeg kan derfor kun give udtryk for min fulde støtte til et initiativ, der foreslår at gøre demens til en europæisk sundhedsprioritet, og som indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at udvikle specifikke nationale strategier og planer til bekæmpelse af Alzheimers sygdom. CDS-PP – Folkepartiet har forsvaret denne tilgang i Portugal, hvor det går forrest og er i fuld overensstemmelse med EU's sundhedspolitikker og -prioriteter, idet det har anmodet regeringen om en national demensplan, der sikrer værdig, menneskelig og faglært støtte og pleje til mennesker, som lider af Alzheimers sygdom og andre former for demenssygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Hvert år rammes 1,4 mio. mennesker af en form for demenssygdom i Europa. Der stilles en ny diagnose hvert 24. sekund. I Portugal menes antallet af demenspatienter at ligge på 153 000, hvoraf 90 000 lider af Alzheimers sygdom. I lyset af den europæiske befolknings aldring forventer specialister, at disse tal vil være fordoblet i 2040.

Da befolkningen bliver ældre, og ratioen af erhvervsaktive i forhold til pensionister er faldende, forventer man, at demenssygdomme vil blive en af de største udfordringer for bæredygtigheden af de nationale social- og sundhedssystemer. Det er derfor afgørende, at regeringerne udvikler specifikke nationale strategier og planer for Alzheimers sygdom for at imødegå de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af demenssygdomme, ikke blot ved at levere serviceydelser, men også ved at støtte mennesker med demens og deres familier.

Jeg glæder mig over forslaget om at indføre et europæisk år for mental sundhed for at øge bevidstheden om alderdomsbetingede hjernesygdomme og måder, hvorpå tidlige symptomer på sådanne sygdomme kan spores og genkendes, med offentlige oplysningskampagner om forebyggelsen og behandlingen heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Alzheimers sygdom og andre former for demenssygdomme er sygdomme, der med rette har vakt opmærksomhed og bekymring. Ifølge 2010-rapporten fra Alzheimer's Disease International lider ca. 9,9 mio. mennesker i Europa af sygdommen, og det forventes, at dette tal vil være steget dramatisk i 2020. Manglen på faglærte plejere, der tager sig af mennesker, som lider af Alzheimers sygdom, vækker nødvendigvis stor bekymring, og denne situation vil blive værre i fremtiden, hvis ikke der iværksættes foranstaltninger. Disse foranstaltninger skal omfatte uddannelse af et tilstrækkeligt antal medarbejdere i social- og sundhedssektoren og sikre hensigtsmæssig pleje via offentlige serviceydelser, som respekterer patienternes ønske om at blive hjemme i deres vante omgivelser i videst muligt omfang og fremmer de centrale principper om værdighed og social integration samt patienternes uafhængighed og selvbestemmelsesret. Da der er tale om en sygdom, hvor udgifterne til lægemidler er meget høje, og størstedelen af patienterne ikke er i stand til at afholde disse, er der behov for øgede midler til finansiering af disse lægemidler. Det er absolut afgørende at fremme og udvikle forskningen på dette område, navnlig i forbindelse med forebyggelse, diagnosticering og behandling, når hovedprincippet er, at den offentlige sektor påtager sig dette ansvar uden på nogen måde at begrænse patienternes fordele eller adgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig.(GA) Jeg støtter fuldt ud dette projekt vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Alzheimers sygdom er den primære årsag til demens og er ansvarlig for over 44 000 tilfælde i Irland og omkring 10 mio. i hele Europa.

Alzheimers er en progressiv sygdom, hvilket betyder, at hjernen skades mere og mere med tiden. På samme tid bliver sygdommens symptomer mere og mere kritiske. Da den europæiske befolkning ældes, er der desværre stor sandsynlighed for, at antallet af demenslidende vil stige. Samordningen mellem medlemsstaterne i forbindelse med forskning i de grundlæggende årsager til demenssygdomme og i forbindelse med bedste plejepraksis skal forbedres.

Ofte påhviler plejebyrden familiemedlemmerne. Der er 50 000 mennesker i Irland, der hver dag tager sig af demenslidende. Jeg vil gerne sende en særlig tak til disse plejere og til Alzheimer Society of Ireland, som yder fremragende bistand til dem, der lider af Alzheimers sygdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Nathalie Griesbeck (ALDE), skriftlig. – (FR) Antallet af mennesker i Europa, der lider af demens, anslås til 9,9 mio., og langt størstedelen af disse lider af Alzheimers sygdom. Dette tal forventes at ville blive fordoblet ca. hvert tyvende år. Der er risiko for, at hver fjerde europæer over 65 år vil lide af demens i 2020. I Frankrig er der 160 000 nye demenstilfælde hvert år. Vi kan derfor sige, at alle europæere på et eller andet tidspunkt vil blive direkte eller indirekte konfronteret med problemer som følge af Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme. Jeg gav således min fulde støtte til denne initiativbetænkning, som opfordrer Kommissionen til at gøre kampen mod Alzheimers sygdom til en af de europæiske prioriteter inden for sundhedsområdet. Det er altafgørende, at dem, der lider af Alzheimers sygdom, har adgang til hensigtsmæssig sundhedspleje, og frem for alt har vi brug for et tættere europæisk samarbejde inden for forskning (inden for rammerne af det næste rammeprogram for forskning), forebyggelse, diagnosticering (med fælles kriterier, fælles protokoller osv.) og behandling. Vi opfordrer endvidere til, at der indføres en europæisk dag for mental sundhed som supplement til den globale Alzheimersdag, som jeg håber vil gøre det muligt yderligere at øge bevidstheden om dette problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. – (FR) Som formand for Den Europæiske Alzheimersalliance kan jeg kun glæde mig over de foranstaltninger, der anbefales i dette europæiske initiativ, som søger at forbedre den epidemiologiske viden om denne sygdom og at samordne den igangværende forskning. Der er blevet oprettet fælles forskningsprogrammer med europæisk støtte, og jeg håber, de kommer til at bære frugt. I mellemtiden er det afgørende at sætte forebyggelse i centrum for enhver strategi og koncentrere os om bestræbelserne på at nå frem til den tidligst mulige diagnosticering, som det understreges i betænkningen. Medlemsstaterne bør alle iværksætte foranstaltninger omgående, herunder forebyggelseskampagner baseret på en ambitiøs europæisk plan for bekæmpelse af sygdommen. Ændringer i adfærd og personlighed som følge af sygdommen gør de berørte mere og mere afhængige af andre mennesker. Det er ikke kun patienterne, der berøres af denne sygdom. Det gør deres familier og dem, der plejer dem, også. Endelig vil jeg gerne takke foreningen Alzheimer Europe, som sammen med de nationale foreninger, der kæmper mod sygdommen, spiller en afgørende rolle for at hjælpe patienter og deres familier.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg gav min fulde støtte til denne initiativbetænkning, som opfordrer Kommissionen til at gøre Alzheimers sygdom til sin højeste prioritet inden for sundhedsområdet. Vi skal ikke blot fremme metoderne til tidlig diagnosticering, udvikle de måder, hvorpå symptomerne på sygdommen kan spores så tidligt som muligt, og koncentrere vores forskningsarbejde omkring de neurodegenerative sygdomme. Vi skal også og frem for alt forsøge at forbedre patienternes og deres familiers liv i dagligdagen, da det offentlige fortsat alt for ofte ser igennem fingre med dette aspekt. Endelig bør der lægges særlig vægt på kvinder, som har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af denne svære sygdom som mænd.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Matias-betænkningen tager fat på et emne af stigende betydning i vores aldrende samfund. I mit land har den skotske regering gjort demenssygdomme til en national prioritet, og den skotske ekspertise anvendes i forbindelse med forskning af international betydning. Dette europæiske initiativ er positivt som et middel til at sikre bedre samordning af EU's arbejde mod demens.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, fordi grundtanken er en forbedret samordning mellem medlemsstaterne og en mere effektiv og solidarisk tilgang, som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem, det være sig personale og virksomheder inden for sundhedssektoren eller familiemedlemmer. Det er vigtigt og afgørende at fremme tidlig diagnosticering og god livskvalitet, at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne ved udveksling af bedste praksis og kliniske undersøgelser på området og at respektere de rettigheder og forventninger, som dem, der lever med denne svære sygdom, har. Dette er et grundlæggende skridt i retning af specifikke forslag om at sammenkoble de forskellige eksisterende politikker og måder at håndtere denne form for sygdom på og sikre den størst mulige dækning og ligestilling med hensyn til patienternes adgang til behandling uanset økonomiske ressourcer.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Med dagens afstemning om Matias-betænkningen har Parlamentet villet understrege, at kampen mod Alzheimers sygdom er en europæisk sundhedsprioritet. Ifølge "World Alzheimer Report 2009" lider omkring 28 % af den samlede europæiske befolkning af denne form for demens, og denne procentdel vil sandsynligvis stige som følge af den europæiske befolknings aldring. Jeg mener derfor, at institutionerne har et ansvar for ikke at undervurdere denne sygdom og iværksætte konkrete foranstaltninger til fordel for patienter og deres familier. I denne forbindelse er det Parlamentets rolle at fremme en politik, som øger offentlighedens bevidsthed om problemet, og at opfordre Rådet og Kommissionen til at tage sygdommen i betragtning i forbindelse med forberedelsen af fremtidige foranstaltninger inden for forebyggende sundhedspolitik. Af de foranstaltninger, der foreslås i betænkningen, vil jeg gerne fremhæve udarbejdelsen af retningslinjer for indførelse af tidlige diagnosticeringstjenester og identificeringen af instrumenter for at lette adgangen til finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. – (RO) Vedtagelsen af denne betænkning om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom er et vigtigt skridt fremad i kampen mod denne sygdom på et tidspunkt, hvor antallet af mennesker i Europa, der lider af demens, anslås til 9,9 mio. – hvoraf Alzheimers sygdom tegner sig for langt størstedelen. Vedtagelsen af denne betænkning vil give medlemsstaterne mulighed for at samordne deres indsats til bekæmpelse af denne sygdom i EU. Jeg mener, at en af løsningerne er at benytte sig af ressourcerne i flagskibsinitiativet "Innovation i EU" i Europa 2020-strategien og pilotpartnerskabet om aktiv og sund aldring, som skal igangsættes dette forår.

I lyset af den forventede dramatiske stigning i antallet af Alzheimerpatienter i 2020 er det nødvendigt i fremtiden at udvikle partnerskaber mellem offentlige institutioner og mellem private og offentlige institutioner i forbindelse med gennemførelsen af forskningsprojekter og derved udnytte faciliteterne, ressourcerne og erfaringen i både den private og den offentlige sektor til at bekæmpe følgerne af Alzheimers og andre former for demens.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) En af de mest effektive måder at øge den sociale bevidsthed om følgerne af demens hos ældre på er at fremhæve problemet og føre en aktiv informationskampagne. Vi bør lægge særlig vægt på Alzheimers sygdom, da den bliver et mere og mere alvorligt problem, ikke blot i EU, men også på verdensplan, og ifølge specialisterne stiger antallet af Alzheimerpatienter støt. Vores samfund bliver ældre og ældre, og vi er nødt til at tale åbent om dette problem og søge efter løsninger. Vi skal frem for alt understrege betydningen af at forebygge sygdommen. Jeg stemte derfor for Matias-betænkningen om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne initiativbetænkning, som er Parlamentets reaktion på Kommissionens meddelelse om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.

Hovedmålsætningerne er fremme af tidlig diagnose og livskvalitet, forbedring af det epidemiologiske kendskab til sygdommen og samordning af den igangværende forskning, fremme af solidaritet mellem medlemsstaterne gennem udveksling af bedste praksis og endelig respekten for demenslidendes rettigheder.

Det er alle velkomne forslag, da jeg mener, at en europæisk demensstrategi i højere grad bør lægge vægt på den sociale dimension for mennesker, der lever med demens, og deres plejere og samtidig bør støtte forskning i forebyggelse og tidlig diagnosticering.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Matera (PPE), skriftlig. – (IT) 2009-rapporten om Alzheimers sygdom indeholder en alarmerende statistik. Det anslås, at 35,6 mio. mennesker i verden lider af demenssygdomme i alle deres afskygninger. Dette tal revideres løbende opad i Europa, hvor befolkningens gennemsnitsalder stiger hastigt.

Det er derfor vigtigt at oprette et netværk for udveksling af statistiske data på tværs af medlemsstaterne samt en platform for samordning af forskningen i årsager til samt forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom. Eftersom tidlig diagnosticering kan bidrage til at holde sundhedsudgifterne nede i hele Europa, er det endvidere afgørende at fordele de finansielle investeringer og opstille politikker på europæisk plan for at fremme målrettet forebyggelse.

Jeg skal endvidere understrege, at det inden for områderne medicinsk og social forskning, sundhed og sociale politikker er vigtigt at tage højde for kvinders særlige behov, idet de har dobbelt så stor risiko for at blive ramt af sygdommen, og da antallet af kvindelige plejere er uforholdsmæssigt stort. Alzheimers sygdom er en alvorlig udfordring for det europæiske samfund. Kun med en fælles indsats vil vi kunne imødegå de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af demenssygdomme og yde bistand til mennesker, der lider af neurodegenerative sygdomme, samt deres familier.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Mit parti i Portugal, CDS-PP – Folkepartiet, har altid argumenteret kraftigt for en national demensplan, så mennesker, der lider af denne form for sygdom, kan overvåges af kvalificerede mennesker på en værdig og menneskelig måde. Jeg kan derfor ikke undlade at støtte dette europæiske initiativ, som har til formål at gøre kampen mod demens til en af EU's prioriteter. Antallet af europæere, der er berørt af Alzheimers sygdom og andre former for demenssygdomme, er så stort, at en sådan prioritering er nødvendig. Det er meget vigtigt at gribe ind på de tidligste stadier for at sikre en vellykket behandling af denne form for sygdomme og give patienterne den bedst mulige livskvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Alzheimers er en snigende sygdom, til behandling af hvilken der ikke findes effektive lægemidler trods omfattende forskning. Det er ikke sandsynligt, at vi i den nære fremtid vil kunne helbrede sygdommen eller afbøde dens konsekvenser, herunder hukommelsestab samt tab af andre hjernefunktioner, som gør, at patienterne bliver fuldstændig afhængige af andre. Dette gør det endnu mere vigtigt at starte behandlingen på et tidligt stadie. En af de vigtige foranstaltninger vedrører oplysning af befolkningen om forebyggelse, men også om tidlig diagnosticering og udskydelse af sygdommens indtræden. Mange praktiserende læger påbegynder åbenbart behandlingen med demensmedicin for sent for ikke at overskride deres budget, og det er kontraproduktivt. Ifølge medicinske eksperter kan behandling med de rigtige lægemidler udskyde behovet for, at den person, der lider af sygdommen, anbringes på et dyrt plejehjem, med op til et år.

I denne forbindelse er det vigtigt ikke at glemme det alvorlige fysiske og psykiske stress, der rammer de pårørende, som plejer disse syge mennesker. Dette stress medfører depression, sammenbrud og lignende forstyrrelser hos omkring en tredjedel af disse plejere. Vi forsøger at mindske lidelserne for folk med Alzheimers sygdom på EU-plan. Derfor stemte jeg for Matias-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristiana Muscardini (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg er for fru Matias' betænkning, da der i Europa er behov for at sikre tæt samarbejde og samordning mellem de medlemsstater, der har en effektiv tilgang til forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, som 6 mio. europæere lider af i dag.

Uden europæisk støtte til det nationale arbejde, ikke blot inden for områderne forebyggelse og behandling, men også i forbindelse med samordning af forskningsfinansiering, udveksling af bedste praksis og hensigtsmæssig finansiering af lægemiddelindustrien, som arbejder på at finde effektive lægemidler, vil vi ikke være i stand til at sikre uafhængighed og værdighed for de mennesker, der lider af svært invaliderende sygdomme, herunder også deres følelsesmæssige og sociale forbindelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Min beslutning om at stemme for betænkningen om Alzheimers sygdom skyldes et ønske om at forbedre den aktuelle europæiske strategi for bekæmpelse af sygdommen. Den europæiske befolknings gradvise aldring ledsages af en markant stigning i antallet af mennesker, der lider af neurodegenerative sygdomme, hvoraf 50 % viser sig at være Alzheimers sygdom. Denne betænkning er derfor et skridt fremad i kampen mod denne alvorlige sygdom. Jeg mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at koncentrere sig om forebyggelse, både med hensyn til tidlig diagnosticering og indsamling af epidemiologiske data. Det er endvidere nødvendigt at udfylde de huller, der stadig findes inden for områder såsom faglig uddannelse og støtte til familierne, ved at øge befolkningens bevidsthed om, hvad det vil sige at leve med en demenssygdom.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for betænkningen om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom, da den vil hjælpe med at forbedre livskvaliteten for patienter og deres pårørende og afvikle ulighederne mellem medlemsstaterne med hensyn til forebyggelse, adgang til behandling og levering af hensigtsmæssige serviceydelser til demensramte. Hvert år rammes 1,4 mio. mennesker af en form for demenssygdom i Europa, og mere end 8 mio. mennesker mellem 30 og 99 år lider af neurodegenerative sygdomme. Dette tal forventes at ville blive fordoblet hvert tyvende år. Formålet med denne betænkning er at forbedre den aktuelle situation. De hovedmålsætninger, der opstilles i betænkningen, er fremme af tidlig diagnose, forebyggelse og forbedring af patienternes livskvalitet, en solidarisk og ensartet indsats fra de forskellige medlemsstater, lige fra forskning til sundhedspleje, og forbedring af patienternes værdighed gennem hele behandlingsforløbet.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for forslaget til Parlamentets beslutning om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Jeg er enig i flere af de bekymringer, der nævnes i fru Matias' betænkning, og jeg støtter opfordringen til Rådet om at prioritere demenssygdomme i EU.

Det er vigtigt at handle globalt. Faktisk er niveauet for den grænseoverskridende samordning relativt lavt i EU, hvilket fører til opsplitning og begrænset udveksling af viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne og til, at forskning i Alzheimers sygdom halter bagefter forskning i andre store sygdomme i Europa.

I lyset af disse kendsgerninger, som fint fremgår af dette dokument, er det nødvendigt at udvikle ikke blot specifikke nationale planer og strategier for Alzheimers sygdom, hvilket er af afgørende vigtighed, men også et instrument på europæisk plan, som fremmer effektiv samordning af den europæiske forskning på dette område. Jeg mener, det er på denne måde, man kan sikre, at sundhedsplejen ydes i henhold til bedste praksis i alle europæiske lande på samme tid. På denne måde vil vi kunne undgå uensartede tilgange og forekomsten af uligheder med hensyn til adgangen til behandling af sygdommen.

 
  
MPphoto
 
 

  Aldo Patriciello (PPE), skriftlig. – (IT) Statistikkerne om Alzheimers sygdom og andre former for demenssygdomme er ekstremt foruroligende, bl.a. det forhold, at der hvert år er 1,4 mio. mennesker, som rammes af en form for demenssygdom i Europa, og at der stilles en ny diagnose hvert 24. sekund.

Næsten 5 % af alle mennesker over 65 år lider af demenssygdomme, og det anslås, at mere end 8 mio. mennesker i Europa lider af en sygdom af denne art. I lyset heraf er der behov for samordning af de forskellige nationale politikker i Europa. En usammenhængende indsats, de forskellige aktivitetsniveauer i Europa og den eksisterende ulighed i adgangen til behandling af sygdommen er mere end tilstrækkelig begrundelse for dette initiativ. Betænkningen tager udgangspunkt i fire hovedmålsætninger – fremme af tidlig diagnose, forbedring af det epidemiologiske kendskab til sygdommen, fremme af solidaritet mellem medlemsstaterne og respekt for demenslidendes rettigheder.

Det er endnu ikke muligt at kurere Alzheimers sygdom. Det er derfor af afgørende betydning at styrke den ikkemedicinske indsats og fremme tiltag, som forbedrer de berørtes velfærd. I lyset af ovenstående er jeg klart for bedre samordning mellem medlemsstaterne og en mere effektiv tilgang til forebyggelsen af demens.

 
  
MPphoto
 
 

  Rovana Plumb (S&D), skriftlig. – (RO) Denne betænkning er et grundlæggende skridt i retning af opstilling af en europæisk strategi inden for dette område med udgangspunkt i fire hovedmålsætninger, nemlig fremme af tidlig diagnose og livskvalitet, forbedring af det epidemiologiske kendskab til sygdommen og samordning af den igangværende forskning, fremme af solidaritet mellem medlemsstaterne gennem udveksling af bedste praksis og respekt for demenslidendes og deres plejeres rettigheder. Hvert år rammes 1,4 mio. mennesker af en form for demenssygdom i Europa. Der stilles en ny diagnose hvert 24. sekund. Næsten 5 % af alle mennesker over 65 og 20 % af alle mennesker over 80 år lider af demenssygdomme. Det anslås, at mere end 8 mio. mennesker i Europa mellem 30 og 99 år lider af neurodegenerative sygdomme (hvor Alzheimers sygdom er ansvarlig for halvdelen af tilfældene), og videnskabsfolk forventer, at dette tal vil blive fordoblet hvert tyvende år. Da der findes uligheder med hensyn til adgangen til diagnose og behandling, ikke blot mellem medlemsstaterne, men også inden for de enkelte medlemsstater, skal der udarbejdes nationale handlingsplaner, der indtager en solidarisk tilgang, og som er rettet både mod forebyggelse og behandling af mennesker, som lever med demenssygdomme, navnlig Alzheimers sygdom, og menneskene omkring dem (personalet og virksomhederne inden for sundhedssektoren, serviceudbyderne og de pårørende).

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Antallet af mennesker i Europa, der lider af demens, anslås til 9,9 mio., og Alzheimers sygdom tegner sig for langt størstedelen. Neurodegenerative sygdomme udgør en af hovedårsagerne til invaliditet og afhængighed blandt ældre, og det forventes, at antallet af mennesker, der lider af demenssygdomme, vil være fordoblet i 2020.

I denne forbindelse skal betydningen af denne betænkning understreges. Den henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne og EU i væsentlig grad skal styrke samarbejdet om og samordningen af den innovative og tværfaglige kliniske forskningsindsats vedrørende årsager til samt forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom samt om informationsudveksling og niveauet af økonomiske ressourcer på dette område. Jeg skal endvidere fremhæve vigtigheden af tidlig diagnose, uddannelse af personale, støtte til familierne og offentlige informationskampagner, alt sammen for at sikre disse patienter sundhedspleje i henhold til bedste praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Hvert 24. sekund stilles der en ny diagnose for et menneske med en neurodegenerativ sygdom i EU. Næsten 5 % af alle mennesker over 65 og 20 % af alle mennesker over 80 år lider af demenssygdomme. Alzheimers sygdom er ansvarlig for over halvdelen af tilfældene. I alt lider mere end 8 mio. mennesker i Europa mellem 30 og 99 år af neurodegenerative sygdomme, og videnskabsfolk forventer, at dette tal vil blive fordoblet hvert tyvende år. EU skal iværksætte initiativer, så stigningen i antallet af mennesker, der rammes af disse sygdomme, kan imødegås i de kommende årtier. Jeg støttede Parlamentets beslutning, som navnlig opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at hjælpe med at dæmme op for sygdommens fremadskriden hos patienterne – bl.a. ved at fremme en sund livsstil og sikre, at der er medicin til rådighed for alle patienter – at oprette specialcentre og tilvejebringe tilstrækkeligt medicinsk udstyr overalt i de enkelte lande samt at udarbejde en strategisk handlingsplan for forskning inden for dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har støttet dette forslag, da det bl.a. opfordrer Rådet til at prioritere demenssygdomme i EU og indtrængende opfordrer medlemsstaterne til at udvikle specifikke nationale planer og strategier for Alzheimers sygdom for at imødegå de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af demenssygdomme og yde bistand til mennesker med demenssygdomme og deres pårørende, som man har gjort det i flere medlemsstater, hvor den plan for "Alzheimers og lignende sygdomme", der blev iværksat i 2008, har gjort det muligt på nationalt plan at samordne lægebehandling og social omsorg samt klinisk forskning og grundforskning inden for disse sygdomme.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Den europæiske befolknings gennemsnitsalder stiger konstant, og det betyder, at alderdomsbetingede problemer, navnlig demenssygdomme, får større og større betydning.

Det anslås, at over 35 mio. mennesker i verden lider af demenssygdomme, og dette tal forventes at blive fordoblet hvert tyvende år. I Europa lider 9,9 mio. mennesker af demens, og mange af disse har Alzheimers sygdom.

En undersøgelse foretaget af Alzheimer’s Disease International viser, at hver eneste Alzheimerpatient koster EU-landene 24 000 EUR om året, i alt ca. 161 mia. EUR. I de kommende årtier forventes demenssygdomme at blive en af de største udfordringer for bæredygtigheden af de nationale sundhedssystemer.

I lyset af statistikkerne om antallet af berørte mennesker er det nødvendigt at tilbyde serviceydelser og yde bistand til mennesker med demenssygdomme og især til deres familier, som er den vigtigste kilde til pleje af de syge. Dette har man gjort i flere medlemsstater, som har iværksat planen for "Alzheimers og lignende sygdomme". Det fælles mål skal være at øge befolkningens bevidsthed om alderdomsbetingede sygdomme og at supplere den globale Alzheimersdag, der afholdes den 21. september, med oplysningskampagner om forebyggelsen af sådanne sygdomme og om behandling af cerebrale vaskulære hændelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Parlamentet afholdt for nylig en drøftelse om emner vedrørende ældre inden for rammerne af den økonomiske krise, arbejdsmarkedets krav og spørgsmålet om, hvordan man kan få beskæftigelsesniveauet til at stige. Statistikkerne over antallet af mennesker med demensdiagnoser påviser, at problemet er enormt. Hvert år rammes 1,4 mio. mennesker af en form for demenssygdom i Europa, og antallet af mennesker i Europa, der lider af demens, anslås til 10 mio. I Polen lider over 200 000 mennesker af Alzheimers sygdom. Neurodegenerative sygdomme er en af hovedårsagerne til invaliditet blandt ældre, og problemet forværres af stigningen i den gennemsnitlige levetid.

Alzheimers sygdom er en alvorlig økonomisk udfordring for alle samfund. I henhold til "World Alzheimer Report 2010" beløber omkostningerne til Alzheimers sygdom og andre former for demenssygdomme sig til 600 mia. USD på verdensplan. Vi har brug for en fælles europæisk strategi i kampen mod demens. Vi skal udvikle og fremme forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af Alzheimers sygdom eller med andre ord en sund livsstil, hvilket er ensbetydende med fysisk og psykisk aktivitet, aktivt medborgerskab og sund kost. Dem, der plejer patienterne, bør sikres passende økonomisk og psykologisk bistand. En europæisk strategi for bekæmpelse af Alzheimers sygdom bør især tage højde for kvinders særlige behov, idet de har dobbelt så stor risiko for at udvikle demens og udgør størstedelen af dem, der plejer Alzheimerpatienterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. – (NL) Jeg stemte på det kraftigste for denne initiativbetænkning om Alzheimers. Den giver et meget godt overblik over de foranstaltninger, der skal træffes på dette område. Der er ikke blevet stillet ændringsforslag til den tekst, der blev vedtaget i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvilket tyder på, at disse anbefalinger nyder bred opbakning. Jeg vil desuden gerne anmode om, at vi er opmærksomme på det stigende antal rådgivningskontorer i demensvenlige samfund, der oprettes i lande som Tyskland, Belgien og Skotland. Vi skal endvidere tage højde for konsekvenserne af forventningerne om sygdommens udvikling. Uberettiget negative forventninger kan ofte have ugunstig indvirkning på sygdommen, hvilket var konklusionen på en konference, som det belgiske formandskab afholdt i slutningen af sidste år. Disse bemærkninger bør også medtages i strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Csanád Szegedi (NI), skriftlig. – (HU) Jeg er enig i betænkningen med hensyn til, at det er vigtigt at sammenkoble de forskellige metoder til behandling af sygdommen. Hvert år rammes 1,4 mio. mennesker af demens i Europa, og derfor er tidlig diagnose og forebyggelse særdeles vigtig. Bedre samordning mellem medlemsstaterne er ligeledes af afgørende betydning. Jeg støtter endvidere den kendsgerning, at vi skal tilstræbe at opnå den størst mulige dækning og ligestilling med hensyn til patienternes adgang til behandling uanset alder, køn, økonomiske ressourcer eller bopæl.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Ulmer (PPE), skriftlig. – (DE) Jeg har stemt for betænkningen, som indeholder en imponerende og detaljeret beskrivelse af Alzheimerpatienternes og deres plejeres problemer, ønsker og bekymringer, og som opfordrer os til at gøre en fælles indsats. For øjeblikket lider kun en ud af 15 europæere over 65 år af demenssygdomme, men dette tal vil stige markant i de kommende årtier. Vi står derfor over for en alvorlig udfordring.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter fuldt ud dette nye initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Demenssygdomme forventes at blive en af de største udfordringer på sundhedsområdet i de kommende år, og derfor er samarbejdet mellem medlemsstaterne for at forbedre forebyggelse, diagnosticering og pleje afgørende. I betænkningen opfordres der til at øge bevidstheden omkring dette problem samt behovet for tidlig genkendelse af symptomerne på Alzheimers sygdom. Dette vil bidrage til tidlig diagnosticering af tilfælde og hjælpe med at forbedre adgangen til behandling. Ud over at beskytte velværet for dem, der lider af demenssygdomme, er det vigtigt at øge bevidstheden blandt plejere, som ofte rammes af følelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder. Udviklingen af handlingsplaner til forbedring af plejernes situation i dagligdagen er et andet skridt i retning af at forbedre livet for dem, der rammes af Alzheimers og demens.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Leszek Wałęsa (PPE), skriftlig. – (PL) På dette plenarmøde stemte vi om Parlamentets beslutning om et europæisk initiativ vedrørende Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Jeg stemte for denne beslutning, da den er et meget vigtigt skridt i retning af detaljerede forslag om sammenkobling af eksisterende politiske strategier og måder at håndtere denne form for sygdomme på. For øjeblikket repræsenterer neurodegenerative sygdomme en af hovedårsagerne til invaliditet blandt de ældre, og antallet af berørte mennesker forventes at stige kraftigt. Denne kendsgerning bliver endnu vigtigere, når man betænker stigningen i den gennemsnitlige levealder og forværringen i ratioen mellem erhvervsaktive og pensionister. I lyset af ovenstående er det afgørende at sætte forebyggelse i centrum for enhver strategi og koncentrere sig om indsatsen for at nå frem til den tidligst mulige diagnosticering. Som folkets repræsentant føler jeg et fælles ansvar for at sikre, at EU udnytter sine beføjelser til at håndtere ovenstående problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Som følge af den hastige stigning i antallet af mennesker, der lider af Alzheimers og andre former for demenssygdomme, er der behov for hurtig indgriben fra EU's side, hvilket indebærer sikring af større fokus på tidlig diagnosticering og forebyggelse. Det betyder f.eks., at folk i risikogruppen bør gennemgå test på et tidligt stadie, og at der bør anvendes målrettede oplysningskampagner til at hjælpe ældres pårørende med at skelne mellem normale aldringstegn og tidlige symptomer på demens. Medlemsstaterne skal udveksle deres ekspertise og inddrage både videnskabsfolk og personale og virksomheder i sundhedssektoren i denne proces. Det alarmerende antal mennesker, der lider af sygdommen, og de dermed forbundne omkostninger for de enkelte medlemsstater gør behovet for forebyggelse ekstremt presserende. Denne forebyggelse indebærer sund kost og foranstaltninger til udskydelse af sygdommens indtræden. I betænkningen henvises ligeledes til praktisk og psykologisk bistand til de pårørende. Det er blevet påvist, at en patient, der plejes i hjemmet, har brug for tre plejere, som generelt er nødt til at opgive deres job. Endelig nævnes betydningen af at bevare Alzheimerpatienternes værdighed. Dette kan opnås ved hjælp af et undervisningsprogram, som starter i skolerne.

 
  
  

Forslag til beslutning (B7-0026/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for forslaget til beslutning om andragendet om Kommissionens manglende opfølgning af en konkurrencesag og de skadelige virkninger heraf for den berørte virksomhed. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at Kommissionen i sit svar til Udvalget for Andragender hverken gav et fyldestgørende svar på de spørgsmål, som andrageren og udvalgets medlemmer havde stillet, eller i tilstrækkelig grad behandlede de problemer, som Retsudvalget havde påpeget i sin udtalelse. Det er derfor nødvendigt at opfordre Kommissionen til omgående at tage de fornødne skridt til at afslutte den procedure, der blev indledt i 1997 i medfør af beskyttelsesklausulen i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF. Derudover skal Kommissionen omgående afhjælpe andragerens berettigede bekymringer – andrageren har befundet sig i denne uacceptable situation i 13 år og har som følge heraf lidt et betydeligt indtægtstab – og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at andrageren kan gøre sine rettigheder gældende.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Denne sag, som har stået på i over 10 år, har medført omfattende økonomisk tab for virksomheden, da den stadig ikke har fået et endeligt svar fra Kommissionen om dennes uenighed med de tyske myndigheder. Det er vigtigt, at alle medicinske anordninger, der sælges i EU, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og opfylder sikkerhedsstandarderne af hensyn til forsvaret og beskyttelsen af EU's forbrugere. Det er imidlertid op til Kommissionen at tage de fornødne skridt til at afslutte denne sag, eftersom stridigheder bør løses i god tid.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Det problem, der drøftes, er et astmainhalationsapparat, som har været på markedet siden 1996. De tyske myndigheder udtrykte bekymring over produktet og informerede Kommissionen om sagen med henblik på en beskyttelsesprocedure. Kommissionen afholdt imidlertid ikke noget samråd med fabrikanten og traf aldrig nogen afgørelse, så der er endnu ikke truffet nogen afgørelse i sagen, og andrageren har ikke adgang til nogen retsmidler. Fabrikanten markedsførte anordningen under et nyt navn i 2003, og i 2005 gav regeringen i Øvre Bayern påbud om, at den efter den tyske lov om medicinske anordninger skulle trækkes tilbage fra markedet, uden at oplyse Kommissionen herom. Fabrikanten informerede Kommissionen om det andet salgsforbud med henblik på at få indledt en overtrædelsesprocedure mod Tyskland, men Kommissionen påstår, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at inhalationsapparatet opfyldte de væsentlige krav i direktivet, og den konkluderede, at der ikke var behov for en nyvurdering af produktsikkerheden.

Jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, det er afgørende, at Kommissionen omgående afhjælper den skadelidtes berettigede bekymringer, så han kan gøre sine rettigheder gældende.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE), skriftlig. – (DE) Det glæder mig, at Parlamentet i dag har vedtaget en beslutning om hr. Kleins andragende. Udvalget for Andragender har arbejdet meget længe med denne sag. I 1990'erne opfandt hr. Klein et inhalationsapparat til astmapatienter, og to gange blev der udstedt omstridte salgsforbud mod produktet. Uden at gå i detaljer er jeg overbevist om, at det første forbud mod inhalationsapparatet i 1996 ikke var helt lovligt. I hvert fald skal de omstændigheder, der medførte forbuddet, undersøges nøje. Kommissionen skulle afslutte beskyttelsesproceduren, før den pågældende part fik adgang til at appellere afgørelsen. Proceduren er endnu ikke afsluttet. Retsgrundlaget og lovligheden af det andet forbud kan bestemt bestrides. Det ser dog også ud til, at EU-lovgivningen er blevet overtrådt. Som følge heraf er hr. Klein åbenlyst blevet nægtet retfærdighed, og der skal rettes op på denne situation. Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigt finder en løsning på problemet, så det kan blive løst én gang for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for forslaget til beslutning med udgangspunkt i behovet for at vise, at Europa og især Parlamentet, som er et demokratisk valgt organ, altid har været på borgernes side. Den beslutning, der blev vedtaget i dag, tager udgangspunkt i andragende 0473/2008 af Christoph Klein, tysk statsborger, om Kommissionens manglende opfølgning af en konkurrencesag vedrørende tilbagetrækning af en astmaanordning fra markedet. I sådanne sager skal vi – for det første i vores egenskab af europæiske borgere og for det andet i vores egenskab af medlemmer af Parlamentet – sikre den reelle mulighed for at gennemføre beskyttelsesforanstaltninger, hvis en af de europæiske institutioner ikke overholder traktatens bestemmelser. Det er kort sagt grunden til, at jeg stemte for. Hertil vil jeg gerne føje, at jeg håber, at Kommissionen vil rette op på sin adfærd og i det mindste vil komme med en række præcise svar på spørgsmålet om astmaanordningens tilbagetrækning fra markedet, så det kan blive gjort klart, hvad der egentlig skete.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Denne betænkning viser, hvor værdifuldt arbejdet i Parlamentets Udvalg for Andragender er. Her svarer vi på en berettiget klage fra en tysk borger om astmainhalationsapparater. I beslutningen opfordres Kommissionen til omgående at afhjælpe andragerens berettigede bekymringer – andrageren har befundet sig i denne uacceptable situation i 13 år og har som følge heraf lidt et betydeligt indtægtstab – og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at andrageren kan gøre sine rettigheder gældende.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Denne form for konflikt er ødelæggende for alle de involverede parter. For den pågældende virksomhed på grund af de økonomiske omkostninger og for de europæiske institutioner på grund af det ekstremt negative billede, de giver af sig selv som følge af den manglende afslutning af denne procedure. For mig er 10 år til at udrede en konflikt alt for længe, og det er Kommissionens ansvar hurtigt at finde en løsning til alles bedste. Jeg skal dog understrege, at det er vigtigt, at alle medicinske anordninger, der markedsføres i EU, er i overensstemmelse med alle EU's sikkerhedsstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) I Rådets direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger forklares det nøjagtigt, hvilke krav en anordning skal opfylde, først for at opnå en markedsføringstilladelse og dernæst for at kunne blive på markedet. Hvis et produkt er CE-mærket, opfylder det disse krav. Det er medlemsstaternes ansvar at iværksætte kontrolforanstaltninger for at forhindre uautoriseret brug af CE-mærket og om nødvendigt få trukket produkter tilbage fra markedet. De relevante myndigheder skal øjeblikkeligt underrette Kommissionen om iværksættelsen af sådanne foranstaltninger. Jeg afholdt mig fra at stemme, da Kommissionen efter min mening ikke behøver at gribe ind i denne sag.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, som i forlængelse af et andragende indgivet af en tysk statsborger om markedsføring af astmainhalationsapparater opfordrer Kommissionen til at tage de fornødne skridt til at afslutte en procedure, der desværre har varet 13 år og har påført den pågældende virksomhed et betydeligt økonomisk tab.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Med vedtagelsen af denne beslutning:

1. mener Parlamentet, at Kommissionen i sit svar til Udvalget for Andragender hverken gav et fyldestgørende svar på de spørgsmål, som andrageren og udvalgets medlemmer havde stillet, eller i tilstrækkelig grad behandlede de problemer, som Retsudvalget havde påpeget i sin udtalelse;

2. opfordrer Parlamentet Kommissionen til omgående at tage de fornødne skridt til at afslutte den procedure, der blev indledt i 1997 i medfør af beskyttelsesklausulen i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF; og

3. opfordrer Parlamentet Kommissionen til omgående at afhjælpe andragerens berettigede bekymringer – andrageren har befundet sig i denne uacceptable situation i 13 år og har som følge heraf lidt et betydeligt indtægtstab – og til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at andrageren kan gøre sine rettigheder gældende.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Astmaanfald medfører pludselige vejrtrækningsproblemer, der kan vare i timevis.

Tyskland indførte et forbud mod salg af bestemte astmainhalationsapparater første gang i 1997 og igen i 2005. Kommissionen blev opfordret til at udtale sig om forbuddenes lovlighed, men traf aldrig nogen afgørelse, hvilket var et brud på beskyttelsesproceduren, som fastlægges i direktiv 93/42/EØF, og som burde have forpligtet Kommissionen til at træffe en sådan afgørelse.

Denne undladelse bliver endnu mere alvorlig i lyset af, at de inhalationsapparater, der blev trukket tilbage fra markedet, ifølge pålidelige skøn kunne have forbedret livskvaliteten for omkring 30 mio. astmapatienter.

I sin forespørgsel opfordrer fru Mazzoni Kommissionen til at afgive et svar vedrørende den manglende overholdelse af beskyttelsesklausulen i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF. Ifølge denne artikel skal Kommissionen, når den opfordres til at træffe afgørelse om en national lovgivningsforanstaltning på sundhedsområdet, snarest muligt indlede et samråd med de berørte parter og underrette dem om, hvorvidt den nationale foranstaltning er lovlig eller ej. På dette stadie i proceduren, hvor Domstolen også har afsagt afgørelse, bør der nedsættes et undersøgelsesudvalg til at vurdere Kommissionens egentlige ansvar.

 
  
  

Forslag til beslutning RC (B7-0023/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om situationen i Haiti et år efter jordskælvet, i hvilken Parlamentet gentager sin solidaritet med Haitis befolkning, der er ofre for jordskælv og kolera. Jeg er enig i det meget vigtige krav om, at det internationale samfund, heriblandt EU, påtager sig en stærk og langsigtet forpligtelse til at opfylde alle løfter fra den internationale donorkonference i New York. Det er vigtigt at reagere omgående og koordinere den humanitære bistand til befolkningen i Haiti, hvoraf over en mio. fortsat bor i improviserede lejre, der skulle have været midlertidige. Menneskerettighedsgrupperne beklager konstant de forfærdelige levevilkår i disse lejre, bl.a. "risikoen for voldtægt og seksuelle overgreb mod kvinder".

På lang sigt er det imidlertid klart, at de humanitære aktører ikke til stadighed kan og skal opveje den haitianske stats svagheder eller træde i stedet for den, og at der snarest bør sættes ind med tanke for udviklingen på lang sigt, især når det gælder sundhedspleje, drikkevand og sanering. På politisk plan er der behov for en øjeblikkelig indsats for at udvikle den haitianske stats evne til at forvalte demokrati og ordentlig ledelse i landet, hvilket er en nødvendig forudsætning for genopbygningen af landet, og for at sikre, at civilsamfundet og den haitianske befolkning inddrages.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg støttede denne beslutning, som vurderer situationen i Haiti et år efter jordskælvet. Forholdene i landet er fortsat meget komplicerede og kaotiske. Genopbygningen har svært ved at komme i gang, millioner af mennesker sulter, og jordskælvet har ramt over 800 000 børn ganske alvorligt ved at udsætte dem for farerne for voldelige og seksuelle overgreb, menneskehandel og udnyttelse. Situationen i landet blev yderligere forværret af den politiske krise efter resultaterne af præsident- og parlamentsvalget. Selv om det internationale samfund reagerede effektivt på tragedien i Haiti og tildelte landet økonomisk og humanitær bistand, er kun en lille del af de lovede 10 mia. USD hidtil kommet til udbetaling. Den koleraepidemi, der holder landet i et jerngreb, har understreget den haitianske stats manglende evne til at reagere effektivt på situationen og det internationale bistandssystems begrænsning. Den fortsatte politiske ustabilitet hæmmer indsatsen for at få påbegyndt genopbygningsarbejdet og hjælpe ofrene og gør situationen endnu værre. EU, som er den største donor, skal udvise politisk lederskab ved at koordinere genopbygningsindsatsen i Haiti og sikre, at støtten når frem til dem, der har mest brug for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. – (RO) Situationen i Haiti er blevet ekstremt alvorlig på et tidspunkt, hvor alle det internationale samfunds anstrengelser har været forgæves med hensyn til at forbedre situationen i landet, som er blevet ødelagt af borgerkrig og naturkatastrofer, og som nu er ramt af en koleraepidemi. Sidste års ødelæggende jordskælv gjorde Haiti til genstand for den globale offentligheds bevågenhed. Trods den fælles indsats med udgangspunkt i en bølge af stærke følelser bliver situationen imidlertid ikke bedre. Derfor er det vigtigste aspekt af den beslutning, Parlamentet har vedtaget, sandsynligvis opfordringen til, at FN gennemgår Minustahs mandat i Haiti som følge af epidemien og de spændinger, som det seneste hårdt udkæmpede nationale valg har afstedkommet, hvis integritet det internationale samfund i høj grad bestrider. Den fattige befolkning i denne lille stat er blevet den store taber med hensyn til alle disse problemer.

Det er afgørende, at FN er og vedbliver at være den hovedansvarlige for koordineringen af samtlige civile og militære operationer, der har til formål dels at genskabe sikkerheden og fordele den humanitære bistand, dels at sikre genopbygningen og udviklingen. Hele det internationale samfund og EU i særdeleshed skal sætte deres indsats for at genopbygge Haiti så højt som muligt på deres dagsordener, før det er for sent for den haitianske befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg glæder mig over det internationale samfunds massive reaktion på det ødelæggende jordskælv i Haiti og dets reelle politiske vilje til at støtte genopbygningen af landet. Jeg glæder mig især over Kommissionens og medlemsstaternes kollektive tilsagn om at yde et beløb på 1,2 mia. EUR – heraf 460 mio. i form af ikkehumanitær bistand fra Kommissionen.

Men omfanget af katastrofen i Haiti er beklagelig, og dens følger er fortsat særdeles synlige et år efter jordskælvet. Også sikkerheden, sundheden, folkesundheden og boligforholdene er beklagelige, og det er afgørende, at den haitianske stats evne til at forvalte demokrati og ordentlig ledelse udvikles, hvilket er en nødvendig forudsætning for genopbygningen af landet, og at det sikres, at civilsamfundet og den haitianske befolkning inddrages. Det er ekstremt vigtigt at hjælpe landet med at komme over jordskælvet, men det er også vigtigt, at det internationale samfund benytter denne lejlighed til at hjælpe med at løse de økonomiske, sociale og politiske uligheder i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Et år efter er følgerne af katastrofen i Haiti foruroligende, og situationen ud fra et menneskeligt, økonomisk og socialt synspunkt er kaotisk. Jeg er ked af at måtte sige, at genopbygningen stort set er ikkeeksisterende, mængden af fjernede murbrokker er ubetydelig, fattigdomsniveauerne er ekstreme, og volden er ødelæggende, mens koleraudbruddene spreder sig, og kvinderne i flygtningelejrene voldtages.

Denne status quo skal ændres. Det internationale samfund skal sammen med den haitianske regering påtage sig en stærk og langsigtet forpligtelse, opfylde de afgivne løfter og gøre enhver mulig indsats for at beskytte det haitianske folk. Jeg opfordrer Kommissionen til omgående at gøre en indsats for at beskytte de over 800 000 børn, der er udsat for farerne for voldelige og seksuelle overgreb, børnearbejde og menneskehandel.

Derudover mener jeg, det er afgørende, at den lokale fødevareproduktion og fødevaresikkerheden integreres i genopbygningsarbejdet gennem udvikling af infrastrukturen i landdistrikterne og støtte til små landmænd. Jeg påskønner den indsats og det arbejde, som de humanitære organisationer har lagt for dagen, men jeg er nødt til at fordømme den midlertidige kommission for genopbygning af Haitis manglende evne til at koordinere de flere tusinde humanitære grupper og donorerne af midler til genopbygningsarbejdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. – (RO) Det er vigtigt for Haitis indbyggere, at EU udviser solidaritet med dem efter den katastrofe, der har ramt dem, og som har forårsaget omfattende menneskelig og materiel skade. Jeg glæder mig derfor over Europas beslutning om at give tilsagn om at yde finansiel bistand til genopbygningsprocessen i landet med et beløb på omkring 1,2 mia. EUR, samt over forslaget fra EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Catherine Ashton, om at vedtage en økonomisk plan for de kommende 10 år, som fokuserer på både udvikling og vækst i området sammen med landets genopbygning. Det er en vigtig beslutning, især da EU er en af de største donorer til dette land i det caribiske område. Jeg mener imidlertid, at EU-midlerne burde fordeles i henhold til kriterier, der svarer til dem, som finder anvendelse i medlemsstaterne, eller i henhold til specifikke programmer, ikke blot til at genopføre huse, skoler, veje og anden infrastruktur, men også til at yde mikrokreditter, som vil fremme udviklingen og igangsættelsen af mikroprojekter til økonomisk genopretning med udgangspunkt i den model, der for øjeblikket anvendes i EU for mikrovirksomheder. Efter Anden Verdenskrig gennemførte USA Marshallplanen, som i høj grad bidrog til genopførelsen af Vesteuropa. Nu er det Europas tur til at iværksætte et lignende program til fordel for Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Den forfærdelige katastrofe, der ramte Haiti for et år siden, var et chok for os alle og udmøntede sig i en global strøm af goodwill, hvorved der øjeblikkeligt blev stillet omfattende logistiske, menneskelige, finansielle og humanitære ressourcer til rådighed.

Nu, hvor der er gået et år, var det passende at revurdere situationen lokalt, ikke mindst da Haiti ikke længere dominerer overskrifterne i massemedierne. Den fremlagte beslutning foretager denne vurdering og påpeger løsninger på de enorme, alvorlige problemer, som befolkningen oplever i deres dagligdag. Jeg synes, den gør det godt. Det eneste, den mangler, er en større tendens til at inddrage lokalsamfundene og de lokale foreninger i fordelingen og i at finde løsninger for fremtiden.

Ikke desto mindre vil jeg gerne understrege den kraftige fokusering på "langsigtet forpligtelse" og på at finde løsninger, der "én gang for alle" gør det muligt "at bekæmpe de dybe årsager til fattigdommen i Haiti", samt opfordringen til, at EU/medlemsstaterne integrerer "den lokale fødevareproduktion og fødevaresikkerheden i genopbygningsarbejdet i Haiti gennem udvikling af infrastrukturen i landdistrikterne og støtte til små landmænd".

Jeg håber endvidere, at der hurtigt vil blive fundet en endelig løsning på problemet med de improviserede lejre, hvor knap én mio. mennesker lever under nærmest umenneskelige forhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) For lidt over et år siden chokeredes verden over følgerne af det jordskælv, der ødelagde Haiti, dræbte over 200 000 mennesker og efterlod et spor af absolut rædselsvækkende ødelæggelse i sit kølvand. Dengang forpligtede det internationale samfund sig til at komme ofrene til undsætning, mens de internationale institutioner og den verdensomspændende offentlige mening og medierne gentog denne forpligtelse. Desværre synes den internationale opmærksomhed at være blevet flyttet et andet sted hen, så det er Parlamentets pligt at erindre om det, der skete, og aflægge rapport om den aktuelle situation. Et år efter må man erkende, at intet rigtig har ændret sig, og at landet, som allerede var i alvorlige vanskeligheder og brød sammen som følge af en naturkatastrofe, endnu ikke har været i stand til at rejse sig. Nu, hvor de tilgængelige data er blevet indsamlet, peger samtlige indikatorer på, at intet er gået hurtigt fremad med den nødvendige effektivitet eller den relevante kompetence. Over én mio. mennesker er stadig hjemløse. Det internationale samfund kan ikke svigte landet og lade det blive endnu en stat i opløsning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Et år efter jordskælvet er forholdene i Haiti fortsat kaotiske, landet befinder sig fortsat i en nødsituation, og genopbygningen er knapt begyndt. Jeg påskønner de humanitære organisationers arbejde med at behandle de sårede, sikre forsyninger af drikkevand og uddele fødevarer. Jeg vil dog gerne understrege, at genopbygningsansvaret påhviler den haitianske regering, da det frem for alt er politisk stabilitet, der vil kunne hjælpe med landets genopbygning. Jeg mener derfor, at den haitianske regering bør fortsætte og gennemføre den indsats, den har forpligtet sig til inden for rammerne af den nationale genopbygningsplan, for at styrke statens myndighed, effektivisere den lokale forvaltningspraksis og øge de lokale og nationale institutioners kapacitet.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Den lokale virkelighed viser det, som beslutningen synes at ville skjule, nemlig at USA – og Europa – var mest optaget af at sikre og forevige sin politiske indblanding med henblik på at sikre sin økonomiske og geostrategiske dominans over Haiti og så igennem fingre med det menneskelige drama, som Haitis befolkning har levet med i årtier. Efter at have påtvunget landet strukturtilpasningspolitikker gennem Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, som knuste landets økonomi og forårsagede katastrofale sociale forhold, besvarede USA sidste års jordskælv med en militær invasion. Alt dette blev for nylig forværret af en koleraepidemi, som vi nu ved blev bragt ind i landet af soldater fra FN's mission i landet, De Forenede Nationers stabiliseringsmission i Haiti (Minustah) (selv om den fralægger sig ethvert ansvar). Flertallet af Parlamentets medlemmer har intet sagt om disse kendsgerninger. Der er heller ikke blevet sagt noget om dem, der har udvist ægte solidaritet med Haiti, nemlig Cuba og Den Bolivariske Alliance for Amerika (ALBA). Cuba sendte læger og specialiseret personale, som hidtil har behandlet over 50 000 mennesker for kolera, og med de haitianske myndigheders hjælp er det nu blevet muligt at nå ud til de mest isolerede samfund, hvorved det sikres, at ingen borgere i landet står uden hjælp over for koleraen, hvilket vil gøre det muligt at redde tusindvis af menneskeliv.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig.(GA) Jordskælvet og den koleraepidemi, der fulgte efter, var en direkte katastrofe for Haitis befolkning. Jeg opfordrer det internationale samfund, heriblandt EU, til at opfylde alle løfter fra den internationale donorkonference i New York sidste år og til, at pengene omgående gives til det haitianske folk og til de involverede ngo'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Situationen i Haiti er stadig dybt foruroligende. Det arbejde, som de mange hjælpearbejdere, hvis modige indsats skal påskønnes, har udført, mødes af regimets manglende evne til at mindske den risiko for borgerkrig, der truer øen. Vi skal kræve fuld anvendelse af den europæiske konsensus om humanitær bistand (vedrørende en samordnet og koordineret indsats til forbedring af den kollektive reaktion på humanitære kriser) og lægge vægt på, at de løfter, der blev afgivet på den internationale donorkonference den 31. marts, navnlig vedrørende genopbygningen af Haiti, bliver opfyldt og ikke blot forbliver tomme løfter.

 
  
MPphoto
 
 

  Elie Hoarau (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Jeg afholdt mig fra at stemme om kompromisbeslutningen mellem de politiske grupper i Parlamentet om Haiti. Det gjorde jeg, fordi denne beslutning (selv om den er velfunderet) ikke indeholder nogen varig løsning med henblik på at sikre, at Haiti rent faktisk kommer ud af krisen, og fordi den ikke stiller nok spørgsmål om den faktiske udbetaling af den støtte, EU har lovet.

Den haitianske befolkning har brug for reel udviklingsstøtte, og denne bør sikres som en prioritet ved international indsættelse af arbejdshold fra bygge- og anlægsbranchen og af hensigtsmæssigt udstyr, så de kan deltage aktivt i den presserende genopbygning af de offentlige og private bygninger i landet, startende med de fattigste kvarterer, byer og landsbyer. Befolkningen i Haiti har endvidere brug for lægehjælp, først for at få dæmmet op for koleraepidemien så hurtigt som muligt og derefter for at få den udryddet. Der skal hurtigt indsættes et stort antal læger, lægemidler og medicinske støttetjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning om situationen i Haiti, i hvilken Parlamentet gentager sin solidaritet med Haitis befolkning, der er ofre for jordskælv og kolera. Jeg er enig i det meget vigtige krav om, at det internationale samfund, heriblandt EU, påtager sig en stærk og langsigtet forpligtelse til øjeblikkeligt at opfylde alle deres løfter, da over én mio. mennesker fortsat bor i improviserede lejre, der skulle have været midlertidige, og menneskerettighedsgrupperne beskriver levevilkårene i disse uorganiserede lejre som forfærdelige, bl.a. "risikoen for voldtægt og seksuelle overgreb mod kvinder". For øjeblikket har folk ikke mad nok, og 80 % af Haitis befolkning lever i absolut fattigdom. Det er vigtigt at give folk adgang til sundhedspleje, drikkevand og sanitære installationer. Der bør sættes ind med tanke for udviklingen på lang sigt i Haiti. Jeg er derfor enig i, at EU og medlemsstaterne bør opføre genopretningen og genopbygningen af Haiti øverst på listen over prioriterede opgaver, og at tiden er inde til at hjælpe Haiti med at blive et stærkt og uafhængigt land i økonomisk og politisk henseende. Det internationale samfund skal benytte lejligheden til én gang for alle at bekæmpe de dybe årsager til fattigdommen i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Jordskælvet, der ramte Haiti den 12. januar 2010, kostede ca. 222 750 mennesker livet og gjorde næsten 1,7 mio. hjemløse. 10 måneder efter denne tragedie brød en koleraepidemi ud på øen, som hidtil har krævet 3 333 menneskeliv. Disse tragiske tal viser klart, at situationen ikke er enkel. Oven i dette står landet fortsat uden regering, på trods af at der blev afholdt valg i november, men valget var omfattet af en stærk mistanke om valgsvindel. Under dagens afstemning opfordrede vi EU til at samarbejde med de haitianske institutioner om at udarbejde regler og forskrifter, som kan hjælpe landet med at udnytte al den finansielle bistand, det har modtaget gennem det seneste år, bedre og frem for alt i henhold til principperne om demokrati og lovlighed. At understrege vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem nødhjælp, genopbygning og udvikling og af at fremme en politik for tæt samarbejde med den lokale regering, er kort sagt det resultat, vi håber at opnå med vedtagelsen af denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, som påskønner den indsats og det arbejde, som de humanitære organisationer (Røde Kors, ngo'er og FN) og medlemsstaterne har lagt for dagen, og understreger, at det er nødvendigt at oplyse om resultaterne af de humanitære interventioner, som ikke er synlige, under fremhævelse af, at det har været muligt at bringe situationen under kontrol, ved bl.a. at behandle de sårede, sikre forsyninger af drikkevand og fødevarer og skaffe de nødlidende midlertidigt husly.

I beslutningen bemærkes det dog også, at koleraepidemien har afdækket den haitianske stats næsten totale handlingslammelse med hensyn til håndteringen af en sygdom, der er nem at forebygge og helbrede, tillige med det internationale bistandssystems begrænsninger i et land, hvor den humanitære indsats ellers er massivt til stede (12 000 ngo'er). Det understreges, at de humanitære aktører ikke til stadighed kan og skal opveje den haitianske stats svagheder eller træde i stedet for den, og at der snarest bør sættes ind med tanke for udviklingen på lang sigt, især når det gælder sundhedspleje, drikkevand og sanering.

Derudover findes det glædeligt, at Kommissionen og medlemsstaterne på den internationale donorkonference for genopbygning af Haiti i fællesskab gav tilsagn om at yde et beløb på 1,2 mia. EUR – heraf 460 mio. i form af ikkehumanitær bistand fra Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Der er kun gået lidt over et år siden tragedien i Haiti, hvor over 200 000 mennesker mistede livet og over 3 mio. blev berørt af katastrofen. Selv nu siger menneskerettighedsorganisationerne, at der fortsat er en mio. fordrevne personer, som lever under umenneskelige forhold i improviserede flygtningelejre. For et år siden gjorde det internationale samfund en enorm indsats for at hjælpe Haiti og forhindre, at naturkatastrofen fik de konsekvenser, man nu kan konstatere. Tiden er derfor inde til, at vi igen husker på disse mennesker. De lider skrækkeligt, især de mest sårbare, herunder kvinder og børn. Tiden er inde til at gøre en fælles indsats for at få genoprettet normale tilstande i dette land, der er blevet rystet af naturfænomener.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Et år efter det ødelæggende jordskælv i Haiti er situationen i landet overhovedet ikke blevet bedre. Faktisk har koleraudbruddet gjort tingene markant værre, på trods af al den humanitære bistand og økonomiske støtte der strømmer til landet. Hovedstaden Port-au-Prince ligger fortsat begravet under tonsvis af murbrokker, og de lokale råder kun over skovle og trillebøre til at fjerne dem med. Mens flere tusinde mennesker stadig ikke har tag over hovedet, og handelen med børn blomstrer, befinder landet, som ledes af en diktator, sig fortsat i et politisk kaos efter valget. Jeg har stemt for forslaget til beslutning, da befolkningen i Haiti har brug for vores hjælp, og den vestlige verden skal leve op til sit ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Wojciech Michał Olejniczak (S&D), skriftlig. – (PL) Den 12. januar markerede vi årsdagen for jordskælvet i Haiti, der havde så tragiske følger. Det kostede 222 750 mennesker livet og gjorde næsten 1,7 mio. hjemløse. I forbindelse med disse tragiske hændelser vedtog Parlamentet den 19. januar en beslutning, som beskriver situationen på øen et år efter katastrofen. Trods de mange internationale organisationers arbejde og den internationale støtte, som har til formål at genopbygge landet, er situationen i Haiti fortsat urolig, og landet er i dyb krise. Øen blev ramt af en koleraepidemi 10 måneder efter jordskælvet, og derudover har internationale observatører draget præsident- og parlamentsvalgets gyldighed i tvivl. I lyset af landets aktuelle situation opfordrer Parlamentet EU og det internationale samfund som helhed til at udvise solidaritet med øen og til at arbejde tættere sammen med de haitianske myndigheder, og det erklærer, at alle foranstaltninger til genopbygning af landet først bør iværksættes efter høring af dem, der bor i landet. Det er vigtigt, at Parlamentet også henleder opmærksomheden på den måde, hvorpå denne støtte bør gives til Haiti. Der bør være tale om gavebistand og ikke et gældsstiftende lån. Endelig vil jeg gerne udtrykke min solidaritet med Haiti, og jeg håber, at arbejdet med at genopbygge landet bliver rationaliseret.

 
  
MPphoto
 
 

  Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Et år efter det forfærdelige jordskælv i Haiti, en af de mest ødelæggende naturkatastrofer i menneskehedens historie, bærer landet fortsat dybe spor efter katastrofen. Helt utroligt bragte en orkan blot et par måneder efter det forfærdelige jordskælv en koleraepidemi til landet, som i høj grad forværrede den allerede komplicerede politiske situation. Min beslutning om at stemme for denne beslutning er først og fremmest begrundet i behovet for at mobilisere foranstaltninger og indgreb, som sikrer, at landet får al den hjælp, det har brug for, med henblik på i det allermindste at genskabe acceptable levevilkår. De aktuelle civile og politiske spændinger vækker blot endnu flere bekymringer, da de forhindrer EU's humanitære bistand i at nå frem og dermed forsinker genopbygningen. Jeg mener derfor, det er vigtigt og en pligt, at de europæiske institutioner yder så megen bistand som muligt, i det mindste for at sikre, at de mennesker, der har mistet alt, har tag over hovedet og modtager lægehjælp, mad og de grundlæggende sociale ydelser. Kun med vores hjælp vil den haitianske befolkning lidt efter lidt kunne vende tilbage til et normalt liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Jeg stemte for den fælles beslutning om situationen i Haiti et år efter jordskælvet: humanitær bistand og genopbygning. Beslutningen lægger vægt på emner som beskyttelse af menneskerettigheder og værdighed. Den minder os om, at bortset fra fattigdommen og den følelse af usikkerhed, der er fremherskende blandt borgerne (60 % af befolkningen lever udenfor, og 80 % lever i absolut fattigdom), er der stigende bekymring over situationen for de mest sårbare personer, som udsættes for farerne for voldelige og seksuelle overgreb, menneskehandel, udnyttelse og hjælpeløshed. I denne beslutning opfordrer Parlamentet Kommissionen til at gå et skridt videre end til blot at fastslå disse kendsgerninger og yde et praktisk bidrag til opbygningen af et system til social sikring i Haiti.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) Et år efter jordskælvet er forholdene i Haiti fortsat kaotiske, landet befinder sig fortsat i en nødsituation, og størstedelen af befolkningen lever under ekstremt prekære forhold. Derfor bør det internationale samfund, heriblandt EU, påtage sig en langsigtet forpligtelse til at opfylde alle løfter vedrørende genopbygningshjælp til Haiti og til at forbedre det haitianske folks levevilkår.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Haiti er igen blevet en hastesag. Vi gentager med denne beslutning vores solidaritet med Haitis befolkning, der er ofre for jordskælv og kolera, og understreger, at det haitianske folk og civilsamfund skal høres om og inddrages i genopbygningen. Vi kræver endvidere, at det internationale samfund, heriblandt EU, påtager sig en stærk og langsigtet forpligtelse til at opfylde alle løfter fra den internationale donorkonference i New York, og at det reagerer omgående. Vi understreger endvidere, at enhver humanitær bistand og genopbygningshjælp fra EU bør gives i form af gavebistand og ikke som gældsstiftende lån.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Af alle de katastrofer, der ramte vores planet i 2010, har jordskælvet i Haiti været det sår, der har haft vanskeligst ved at hele.

I dag, et år efter den anden mest ødelæggende jordrystelse i menneskehedens historie, er tegnene på katastrofen fortsat smerteligt synlige. Over én mio. mennesker, hvoraf halvdelen er børn, bor fortsat i improviserede lejre, og sidste oktober kostede en koleraepidemi over 4 000 menneskeliv. Der er stadig ikke nok mad, adgang til drikkevand, sanitære installationer og skoler. Af de 500 mia. USD, som regeringer og private organisationer lovede at stille til rådighed, er meget få – kun 6 mia. USD – kommet frem, mens resten aldrig er dukket op.

Vedtagelsen af denne beslutning i dag er et vigtigt skridt i retning af sammenhold, når de fremtidige udfordringer skal tages op. Hvad naturen ødelægger, bygger mennesket op igen. Disse ord skal inspirere os til at påtage os en endnu større forpligtelse.

 
  
  

Forslag til beslutning RC (B7-0031/2010)

 
  
MPphoto
 
 

  Vilija Blinkevičiūtė (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne beslutning fra Parlamentet, da jeg håber, at parlamentet i Republikken Litauen har den politiske vilje til at forkaste lovforslaget, som krænker menneskerettighederne og frihedsrettighederne. Jeg håber, at al forskelsbehandling vil blive indstillet, herunder forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering. Dette lovforslag er endnu ikke blevet vedtaget i det litauiske parlament, så Parlamentet ønsker med denne beslutning at gøre opmærksom på, at EU er bekymret over sådanne lovgivningsmæssige forslag, som krænker menneskerettighederne og forskelsbehandler borgerne. Derudover strider disse ændringsforslag til loven om administrative forseelser mod artikel 25 i Republikken Litauens forfatning, hvorefter "mennesker ikke må hindres i at søge, modtage og videregive information og idéer", og artikel 29, hvori det hedder, at "alle personer er lige for loven, domstolene og andre statslige institutioner og embedsmænd". Den litauiske regering fremsatte en negativ udtalelse om forslaget, som behandles i det litauiske parlament, da det er i modstrid med international, europæisk og national lovgivning. Derudover har det litauiske parlaments menneskerettighedsudvalg endnu ikke fremlagt sine konklusioner om de fremsatte ændringsforslag. Jeg håber derfor, at det litauiske parlament vil tage højde for den internationale og europæiske kritik, denne beslutning fra Parlamentet og den litauiske regerings negative konklusioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Når man ser på de internationale og europæiske forpligtelser på menneskerettighedsområdet, som EU er underlagt, navnlig respekt for alle mindretals rettigheder og bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, er det ikke acceptabelt, at en af EU's medlemsstater indfører love, der klart tilsidesætter de værdier og principper, som EU bygger på. Jeg respekterer den ret, som alle stater har til at drøfte, ændre og godkende nationale love uden nogen form for udefrakommende indblanding, under forudsætning af at det sker med fuld respekt for menneskerettighederne og uden at krænke de grundlæggende principper, i dette tilfælde princippet om ikkeforskelsbehandling, uanset om disse principper er fastlagt i traktaterne eller i chartret om grundlæggende rettigheder. Jeg håber, at Litauen og enhver anden medlemsstat, der befinder sig i samme situation, vil afholde sig fra at godkende eller vil revidere og ændre alle nationale love, der er i strid med en hvilken som helst form for regler, principper eller værdier fastsat i europæisk lovgivning, og det med størst mulig ihærdighed og hast.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne beslutning, som opfordrer det litauiske parlament til at forkaste det forslag til ændring af loven, som vil straffe "offentlig propaganda for homoseksuelle forhold" med bøde. Parlamentets beslutning er udløst af en række foruroligende begivenheder, såsom vedtagelsen af loven om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden, lokale myndigheders forsøg på at forbyde afholdelse af ligestillings- og "gay pride"-optog og førende politikeres og parlamentsmedlemmers brug af provokerende eller truende sprog eller hadefuld tale. I den seneste rapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder konkluderes det, at ændringerne potentielt kan kriminalisere næsten alle former for offentlig tilkendegivelse eller fremstilling af, eller oplysning om, homoseksualitet. Disse ændringsforslag synes bestemt at stride mod Litauens forpligtelser i henhold til landets forfatning, det europæiske charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Jeg bemærker, at Republikken Litauens præsident Dalia Grybauskaitė ved flere lejligheder har taget klart afstand fra forslag til homofobisk lovgivning som værende skadelige for de litauiske borgere og Litauens image, og opfordrer præsidenten til at nedlægge veto mod ændringerne af loven om administrative forseelser, hvis de måtte blive vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir (S&D), skriftlig. – (FR) I de seneste måneder har det litauiske parlament vedtaget en række love, som forbyder eller straffer enhver offentlig henvisning til homoseksualitet eller biseksualitet. Et lovforslag, der for øjeblikket drøftes i parlamentet, har til formål at ændre loven om administrative forseelser, hvorefter "offentlig propaganda for homoseksuelle forhold" skal straffes med bøder på op til 2 900 EUR.

Denne lovgivning er i åbenlys modstrid med EU's charter om grundlæggende rettigheder og EU's traktater, som forpligter EU og dets medlemsstater til at opretholde ytringsfriheden og de grundlæggende frihedsrettigheder og til at tilvejebringe europæiske instrumenter til bekæmpelse af forskelsbehandling og krænkelser af menneskerettighederne.

Med vedtagelsen af denne beslutning opfordrer vi til, at lovforslaget trækkes tilbage, at seksuel orientering medtages på listen over beskyttede grunde i loven om uddannelse, at mindreårige gives fri adgang til oplysninger om seksuel orientering, og til at forbuddet i loven om reklame præciseres.

Det er ikke første gang, en medlemsstat har krænket de europæiske borgeres rettigheder og frihedsrettigheder vedrørende seksuel orientering under foregivende af, at man ikke blander sig, og dermed rent faktisk har opfordret til forskelsbehandling. Dette homofobiske hysteri skal have en ende.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemte for denne beslutning, da den fastholder, at EU-institutionerne og medlemsstaterne har pligt til at sikre, at menneskerettighederne respekteres, beskyttes og fremmes i EU, i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, uden forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Den 12. november 2010 besluttede det litauiske parlament sig for at indlede en vurdering af ændringen af den litauiske lov om administrative forseelser, hvorefter offentlig propaganda for homoseksuelle forhold skal straffes med bøde. De litauiske myndigheder er for øjeblikket i færd med at overveje disse ændringer. Dette forhold er relevant for vores drøftelser, da der endnu ikke er blevet vedtaget en lov, der krænker en EU-regel. Jeg skal derfor afholde mig fra at vurdere politiske, lovgivningsmæssige og retlige handlinger, der klart falder ind under de litauiske lovgivende, udøvende og dømmende myndigheders kompetenceområde. Jeg skal dog på det kraftigste opfordre de litauiske myndigheder til at respektere frihedsrettighederne og princippet om lighed og ikkeforskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) EU og dets institutioner har pligt til og ansvar for at opretholde respekten for menneskerettighederne, herunder alle mindretals rettigheder. Det skal derfor forkaste og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling, navnlig på grundlag af seksuel orientering.

I denne forbindelse støtter jeg Parlamentets beslutning som et initiativ, der bekræfter de værdier og principper, som EU's identitet bygger på, uden at så tvivl om det grundlæggende subsidiaritetsprincip. Jeg vil gerne understrege anerkendelsen af og respekten for enhver medlemsstats, som Litauens, ret til frit at drøfte og sammenligne forskellige koncepter og idéer i forbindelse med ændring og vedtagelse af national lovgivning. Jeg vil endvidere gerne understrege de litauiske myndigheders bekræftelse af deres beslutsomhed med hensyn til at respektere europæisk rammelovgivning og ikke handle i modstrid hermed samt fremme respekten for menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. – (FR) Litauen forsøger at kontrollere forkyndelsen af visse mindretals seksuelle orienteringer, idet landet uden tvivl – og med rette – i stedet ønsker at fremme familien bestående af en far, en mor og deres børn, som er den grundlæggende enhed i ethvert samfund. Nogle mennesker ser dette som et uacceptabelt angreb på menneskerettighederne og som direkte forskelsbehandling. Som beslutningen, der er fremlagt af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater), med rette påpeger, er den igangværende lovgivningsproces i Litauen imidlertid langt fra afsluttet, og den undersøges for øjeblikket af de relevante tilsynsmyndigheder i lyset af landets forfatningsmæssige og internationale forpligtelser.

I beslutningen fremhæves endvidere ethvert demokratis ret til at ændre og vedtage nationale love og bestemmelser uden at gribe ind i forhandlingerne i de nationale parlamenter. Alene det, at vi drøfter dette emne her og udarbejder tekster om det, er imidlertid at sidestille med indblanding og er en krænkelse af Litauens og landets borgeres rettigheder. Dette er uacceptabelt. Eftersom emnerne hænger sammen, vil jeg også gerne benytte lejligheden til som fransk statsborger at udtrykke dyb bekymring over den sag, der er blevet indbragt for Frankrigs forfatningsdomstol i ikkeforskelsbehandlingens navn, som sår tvivl om de paragraffer i civillovbogen, der ganske naturligt knæsætter det princip, at et ægteskab er foreningen af en mand og en kvinde.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Jeg glæder mig over, at Parlamentet har taget stilling og opfordrer Litauen til at forkaste et lovforslag om indførelse af bøder for "offentlig propaganda for homoseksuelle forhold". Lad os minde os selv om, at der ikke er plads til homofobi i Europa, og at artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder klart forbyder al forskelsbehandling på forskelligt grundlag, herunder seksuel orientering. Rådet blokerer fortsat for indførelsen af et tværgående direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som har til formål at sikre lige beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling. Det er imidlertid på høje tid, at vi griber til handling for at forhindre, at love som denne, der ligger fjernt fra de værdier, vi stadfæster her, dukker op overalt i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) En af det genetablerede skotske parlaments første opgaver var at fjerne en lov fra lovsamlingen, som forbød "propaganda" for homoseksualitet i Skotlands skoler. Loven var blevet gennemført af Margaret Thatchers højredrejede unionistregering – en regering, som ikke havde nogen legitimitet i den skotske befolkning. Det skotske parlament så anderledes på tingene og reformerede loven, så den passede bedre til det 21. århundrede. Vi må håbe, at det litauiske folk også vælger at se sådan på tingene.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) Parlamentets motto "Forenet i mangfoldighed" er det princip, der skal være retningsgivende for alt vores arbejde i og uden for EU. Da jeg stemte for denne beslutning, var det i overensstemmelse med dette princip, da jeg mener, at selv om Parlamentet ikke ønsker at gribe ind i et lands interne anliggender, bør det altid kunne give udtryk for sine holdninger og fungere som talerør med henblik på at fremføre den europæiske offentlighed som helheds behov. Den beslutning, der er blevet vedtaget i dag, skal fremhæve vores Parlaments fælles holdning over for den litauiske Seimas. Den består i en opfordring til at ændre det lovforslag, der har til formål at ændre loven om administrative forseelser, så den straffer "offentlig propaganda for homoseksuelle forhold", hvilket, som det klart understreges i teksten, potentielt kan kriminalisere næsten alle former for offentlig tilkendegivelse eller fremstilling af, eller oplysning om, homoseksualitet. Derfor mener jeg, det er vores pligt i dag som medlemmer af Parlamentet, men først og fremmest som borgere, at opfordre det litauiske parlament til at forkaste den nye lovgivning i det væsentlige princip om beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheders navn.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering (eller på noget som helst andet grundlag) kan ikke tolereres i EU. Jeg glæder mig derfor over denne beslutning, som lægger en hård linje mod tegn på intolerance i Litauen og gør det klart, at EU-institutionerne ikke vil læne sig tilbage og lade Litauen vedtage love, der forskelsbehandler en del af samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg vil gerne i første omgang understrege, at bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling, navnlig forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering, er et af EU's grundlæggende principper. Vi har nu en anselig mængde europæisk lovgivning på området, hvilket betyder, at dette princip kan gennemføres fuldt ud i praksis i samtlige medlemsstater. Vi bør udkæmpe kampen mod homofobi både her i Parlamentet og i vores nationale parlamenter. Det er endvidere vigtigt at påpege, at den tekst, vi drøfter i dag, indtil videre kun er et lovforslag fremsat af et par medlemmer af det litauiske parlament.

Derudover er denne foreslåede ændring, som vil gøre offentlig propaganda for homoseksuelle forhold strafbar, blevet åbenlyst kritiseret af Litauens præsident og regering. Lad os derfor ikke være for hurtige med at fordømme et land eller en regering. I stedet vil jeg opfordre vores litauiske kolleger her i Parlamentet til at sørge for, at de overholder vores fællesskabslovgivning til punkt og prikke, navnlig artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, som forbyder alle former for forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. – (FR) Lighed blandt borgerne er et princip, som Europa alt for ofte går på kompromis med. Vi så gerne, at det reagerede, hver gang dette princip bliver overtrådt. Denne beslutning forkaster institutionaliseringen af en lov, som tilsidesætter princippet om lighed blandt litauere på grundlag af deres seksuelle orientering og endda vil straffe dem for den. Jeg glæder mig over beslutningen, og den får helt klart min stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) Det er en af EU-institutionernes og medlemsstaternes opgaver at sikre, at menneskerettighederne respekteres, beskyttes og fremmes i EU, i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, uden forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering. Dette forslag til beslutning er i overensstemmelse hermed. Det gør opmærksom på, at Litauen krænker frihedsrettighederne og princippet om lighed og ikkeforskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) sikrer, at folk med en anden seksuel orientering ikke udsættes for forskelsbehandling. Da Litauen undertegnede Lissabontraktaten, undertegnede landet ligeledes EMRK. Parlamentet mener, at det litauiske parlaments vedtagelse af loven om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden udgør en klar tilsidesættelse af traktatens bestemmelser. Det opfordrer den litauiske regering til at afholde sig fra yderligere lovgivningsændringer om emnet og til at medtage seksuel orientering på listen over beskyttede grunde. Jeg afholdt mig fra at stemme, da det efter min mening ikke er klart, i hvilket omfang EU blander sig i nationale anliggender.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) EU-institutionerne og medlemsstaterne har pligt til at sikre, at menneskerettighederne respekteres, beskyttes og fremmes i EU, i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union, uden forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering. Det er derfor vigtigt at opfordre de litauiske myndigheder til ikke at vedtage lovgivning, som er i strid med princippet om lighed og ikkeforskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Vi har endnu en gang været nødt til at opfordre Seimas til at forkaste ændringsforslagene til loven om administrative forseelser, medtage seksuel orientering på listen over beskyttede grunde i loven om uddannelse, give mindreårige fri adgang til oplysninger om seksuel orientering og præcisere forbuddet i loven om reklame, selv om vi på samme tid anerkender, at Republikken Litauens præsident Dalia Grybauskaitė ved flere lejligheder har taget klart afstand fra forslag til homofobisk lovgivning som værende skadelige for de litauiske borgere og Litauens image. Parlamentet opfordrer præsidenten til at nedlægge veto mod ændringerne af loven om administrative forseelser, hvis de måtte blive vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) I 2010 vedtog det litauiske parlament en ændring til loven om administrative forseelser, som gennemførte loven om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden, som blev vedtaget i 2009.

Denne ændring vil forhindre massemedierne i at promovere seksuelle forhold og andre former for homoseksuel adfærd, som ikke er knæsat i forfatningen eller civillovbogen, ikke mindst i lyset af den indflydelse, massemedierne har på børns følelsesmæssige og mentale udvikling.

I henhold til artikel 10 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder har alle ret til ytringsfrihed. Udøvelsen af disse frihedsrettigheder er imidlertid omfattet af pligter og ansvar og kan underkastes straffe, som er fastsat ved lov og er nødvendige for at beskytte den offentlige moral.

I deres reaktion på markedsdynamikkerne synes massemedierne alt for ofte ikke at tage hensyn til børn som individer, som det er meget nemt at påvirke følelsesmæssigt. Det fælles mål bør være at være mere opmærksomme på sager, der vedrører børn og unge, hvilket vil sige arbejde sammen med alle mulige mediefagfolk om at udvikle en klar følelse af kollektivt ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Michèle Striffler (PPE), skriftlig. – (FR) Jeg stemte for beslutningen om krænkelse af ytringsfriheden og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i Litauen. Dialogen mellem parlamenter (mellem Parlamentet og de nationale parlamenter) er blevet et afgørende aspekt ved EU, siden Lissabontraktaten trådte i kraft. Derudover bygger EU på uangribelige værdier, som omfatter bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, og jeg vil arbejde for at beskytte denne værdi gennem hele mit mandat.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik