Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Ungureanu for Udenrigsudvalget om en EU-strategi for Sortehavet (2010/2087(INI)) (A7-0378/2010).
Traian Ungureanu, ordfører. – (EN) Fru formand! For præcis tre år siden godkendte Parlamentet Sortehavssynergien. Det var første skridt i retning af en sammenhængende politik på et af de mest følsomme områder i Europa, og det var et skridt i den rigtige retning, for ifølge mange analyser – og manges frygt – er Sortehavet et konvergerende sted for politiske, strategiske og sikkerhedsmæssige håb, styrker og ambitioner.
I dag kan vores politik på området blive yderligere udviklet. Parlamentet kan spille en afgørende rolle for at opgradere EU's politikker til en fuldgyldig EU-strategi. Det er faktisk hovedtanken i den betænkning, jeg tog initiativ til med støtte fra mine kolleger i Udenrigsudvalget og resten af Parlamentet.
Men hvorfor en ny betænkning om Sortehavet, og hvorfor en EU-strategi for Sortehavet? Der er dem, der ville sige, at Sortehavet er et lille hav. Det er det også, men hvis vi bytter dette kort ud med et strategisk kort, er Sortehavet pludselig kæmpestort. Det er også en anden faktor, nemlig at Sortehavet bliver mere og mere sort.
Efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er Sortehavet delvist blevet EU-farvand. Men udviklingen i regionen er ofte uforudsigelig. Der opbygges spændinger, og misforståelser florerer. En analyse af Sortehavsregionen fører til den konklusion, at de negative udfordringer i området varer ved og faktisk bliver større. Krigen mellem Georgien og Rusland i 2008, de uløste og såkaldte fastfrosne konflikter og den bekymrende forværring af det demokratiske styre i Ukraine og Rusland er alle meget alvorlige udviklinger og klare eksempler på sikkerhedsrisiciene i området.
Hvis vi ser på de aktuelle resultater af EU's engagement i regionen, virker de som minimum blandede. Der mangler mekanismer til overvågning, evaluering og opfølgning i EU's politiske tilgang til Sortehavet. Sortehavsregionen er ikke synlig nok i forhandlingerne i Bruxelles, og EU-støtten til regionen er fragmenteret og indviklet.
En ny EU-strategi for Sortehavet bør bygge på fordelene fra Sortehavssynergien, som vi vedtog for tre år siden, men den bør også indføre en stærkere politik og konkrete værktøjer. Lad mig blot nævne to af henstillingerne fra betænkningen. Den første vedrører tilstrækkelige ressourcer. Hvis EU ønsker at spille en nøglerolle i Sortehavsområdet, må det afsætte tilstrækkelige ressourcer, både økonomiske og menneskelige. Det er afgørende at oprette en separat budgetpost i EU's budget. Den anden henstilling vedrører udarbejdelsen af en EU-handlingsplan med klare mål og opgaver, herunder regelmæssige møder på ministerniveau mellem de relevante lande.
EU's strategi for Sortehavet må hverken undervurdere eller overvurdere nogen stat i området. Principperne om rummelighed og regionalt ejerskab skal afspejles i en vigtig rolle for Tyrkiet og Rusland, men også for alle de regionale partnere i succesen for det regionale samarbejde.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke alle mine kolleger for deres meget positive bidrag til den endelige udgave af betænkningen. Jeg tror, vi alle er enige om, at Parlamentet forventer, at Kommissionen og Rådet gør denne betænkning til virkelighed. EU's strategiske og fordelagtige engagement i Sortehavsområdet bør blive til virkelighed.
Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Det glæder mig meget, at Sortehavsområdet står højt på Parlamentets dagsorden. Denne region er vigtig for EU, og vi er nødt til at fokusere på den for at afspejle dens store følsomhed for os.
Jeg vil gerne takke og gratulere ordføreren fra Udenrigsudvalget, hr. Ungureanu, med en fremragende og meget væsentlig betænkning. Betænkningen og dens henstillinger er interessante og innovative på de mange områder.
Efter den seneste udvidelse er Sortehavet også et EU-farvand. Vi har ansvar for det, ligesom vi har for alle andre kystområder, som grænser op til os. Vi er nødt til at tackle dette nye ansvar med beslutsomhed.
Som led i den europæiske naboskabspolitik har vi allerede et initiativ rettet mod denne region, nemlig Sortehavssynergien. Men vi må indrømme, at det har vist sig vanskeligere at gennemføre den, end vi havde troet. Ikke alt det, vi gerne vil, hilses velkommen med åbne arme af alle i regionen.
Netop derfor har Parlamentet valgt en tilgang baseret på regionalt ejerskab og på at fremme dialogen. Jeg mener, at det nu er den rigtige tilgang for os, men disse tilsagn kan kun være troværdige, hvis og når de medfører konkrete forbedringer til befolkningerne i området.
Dermed repræsenterer betænkningen om udvikling af en ny EU-strategi for Sortehavet vores tilsagn over for regionen og vores medlemsstater i området ved at give dem vores fulde støtte i forhold til de udfordringer, de står over for som følge af deres konkrete geografiske situation.
Vi forstår, at en strategi for Sortehavsregionen ikke skal ses som en erstatning for eksisterende indsatser, især Sortehavssynergien. Det skal snarere være en omfattende ramme, hvor der kan findes vejledning til alle EU's aktiviteter i regionen.
Sortehavsstrategien kan blive den perfekte lejlighed til at revidere vores interesser i regionen, herunder strategiske, politiske og økonomiske interesser, og til at drøfte, hvordan de bedst kan opfyldes. Parlamentet har identificeret de hensigtsmæssige områder, inden for hvilke strategien skal udvikles, f.eks. regeringsførelse, sikkerhed og energi, transport, miljøet, handel, lokal økonomisk udvikling og social og menneskelig udvikling.
Udviklingen af denne strategi kan også give lejlighed til at tilføje en maritim dimension til igangværende aktiviteter i regionen. Kommissionen er i øjeblikket ved at udvikle en omfattende pakke, der vil omfatte politiske initiativer på det maritime område, forvaltning af naturressourcer og kampen mod ulovlige fiskeriaktiviteter.
Vi kan udnytte vores knowhow fra andre strategier såsom EU-strategierne for Østersøregionen og Donauområdet. Donaustrategien forudsætter faktisk tydelige interaktioner med Sortehavet. Men vi er klar over, at alle de europæiske kystområder er forskellige. Derfor er vi nødt til at sikre, at alle fremtidige EU-strategier bliver tilpasset til de relevante sektorers karakteristika, økonomiske og sociale udvikling, miljø samt energi-, infrastruktur- og naturressourcer.
Betænkningen om udvikling af en EU-strategi for Sortehavsregionen giver overblik over de fremtidige udfordringer i regionen, men den bliver også relevant i forhold til at etablere solide kanaler til de statslige partnere i området for at sikre en glat og effektiv gennemførelse af den. Vi er nødt til at udnytte denne mulighed til grundigt at rådføre os med alle interessenter, startende med vores partnere i regionerne og med at inddrage Parlamentet.
Jeg hilser igen betænkningen velkommen, og vi er meget interesserede i at udnytte dens henstillinger. Udenrigstjenesten og de relevante tjenestegrene i Kommissionen vil engagere sig i at udarbejde en Sortehavsstrategi, som vi vil søge Deres og Rådets støtte til.
Metin Kazak, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. – (BG) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne gratulere hr. Ungureanu, og som ordfører for Udvalget om International Handel glæder det mig, at nogle af vores forslag er kommet med i betænkningen.
Det glæder mig, at Sortehavet, som det allerede er blevet nævnt, efter Bulgarien og Rumæniens tiltrædelse i 2007 i overført betydning blev et europæisk hav, som nødvendiggør en overordnet europæisk strategi, der indebærer en hel del administrative og finansielle ressourcer foruden god koordinering og ansvarlighed.
Det er en nøgleopgave at indarbejde en projektmetode i den nye strategi. Man skal være særlig opmærksom på områder af fælles interesse, f.eks. miljøet, energi, transport og infrastruktur, som er af absolut vigtighed for regionens bæredygtige udvikling.
Det er også nødvendigt med intensivt samarbejde på parlamentarisk plan, f.eks. med organisationer som den parlamentariske forsamling under det økonomiske samarbejdsområde ved Sortehavet og WTO og med Sortehavsområdets Handels- og Udviklingsbank. Sluttelig mener jeg også, at vi bør overveje andre regionale initiativer, men uden at lade strategien drukne i dem.
Silvia-Adriana Ţicău, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. – (RO) Fru formand! Udvalget om Industri, Forskning og Energi støtter fuld markeds- og lovgivningsmæssig integration baseret på EU's energilovgivning og opfordrer landene i den overordnede Sortehavsregion til at deltage i energifællesskabstraktaten og til EU-, EIB- og EBRD-støtte til modernisering af energiinfrastrukturen i regionen.
Vi understreger den europæiske merværdi og vigtighed af den sydlige gaskorridor som et middel til at fremme EU's forsyningssikkerhed. Projekter som Nabuccorørledningen, et højt prioriteret projekt for EU, og den transadriatiske rørledning, den paneuropæiske olierørledning og gassammenkoblingerne mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien og mellem Aserbajdsjan, Georgien og Rumænien understreger både vigtigheden af EU's engagement i Sortehavsregionen og det videre behov for at optrappe samarbejdet mellem landene i regionen. Vi understreger vigtigheden af at etablere et regionalt forsknings- og uddannelsesnetværk i den overordnede Sortehavsregion og dens tilknytning til GEANT og opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at støtte forskningsprojekter i regionen.
Jeg slutter med en opfordring til Kommissionen om at udarbejde en EU-strategi og en handlingsplan for regionen. Vi understreger behovet for at etablere en forbindelse mellem dette og EU's Donaustrategi.
Victor Boştinaru, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (EN) Fru formand, hr. kommissær! Vigtigheden af Sortehavsregionen ud fra en transport-, energi-, stabilitets-, sikkerheds- og miljømæssig synsvinkel er tydelig. Derfor vil EU's strategi for området bestemt få en meget positiv indflydelse på området og på EU som helhed.
Regionaludviklingsudvalget mener, at denne strategi kan skabe vækst og bæredygtig udvikling i regionen. Men det er også af den holdning, at for at sikre fuld effektivitet, er det nødvendigt at inddrage alle staterne i regionen, uanset om de er medlemsstater eller ej. Denne strategi kræver initiativer for at blive koordineret – men hvordan kunne denne koordinering ske, uden at alle lande inddrages ordentligt? Der er bestemt behov for koordinering med Donaustrategien, som forventes snart at blive et højt prioriteret område for det ungarske formandskab.
Brugen af en integreret tilgang og grænseoverskridende samarbejde mellem regionerne bør fremmes på alle strategiens områder, men især inden for transport, energi og miljøet.
Elmar Brok, for PPE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren for hans fremragende arbejde med at samle en masse idéer i en altomfattende form, hvilket vil hjælpe os i vores videre bestræbelser.
Dette samarbejde i Sortehavsregionen må ikke forveksles med det østlige partnerskab eller med vores strategiske forbindelser til Tyrkiet og Rusland. Det er noget andet, som ikke erstattes af dette samarbejde. På den anden side synes jeg, det er vældig spændende, at det er muligt at samle disse forskellige grupper om visse emner for at skabe en sammenhængende politik, der er i vores egen interesse og samtidig hjælper de relevante lande. Dette samarbejde kan muligvis være med til at samle modstridende politiske og økonomiske interesser, så fremtidige stridigheder bliver mindre dramatiske og farlige, og så f.eks. vores arbejde med det østlige partnerskab ikke opfattes som rettet imod en bestemt person, men at alting derimod opfattes som supplerende til hinanden. Men hvad angår et europæisk perspektiv, må denne indstilling til samarbejde ikke afholde os fra at forvente, at det østlige partnerskab med disse lande vil medføre forskellige resultater af udviklingsstrategierne med f.eks. Rusland. Vi skal have lov til at skelne på denne måde, og det er kommissæren utvivlsomt udmærket klar over. Men derfor er Sortehavssamarbejdet til fordel for EU, Rusland, Tyrkiet og de øvrige lande i regionen – hvoraf de fleste er medlemmer af det østlige partnerskab. Jeg kunne forestille mig, at dette i betydelig grad vil bidrage til Europas økonomiske og politiske stabilitet, og jeg håber, at vi kan arbejde tæt sammen med kommissæren om det.
Ioan Mircea Paşcu, for S&D-Gruppen. – (EN) Fru formand! Sortehavet er porten til og fra Europa, og derfor bør det behandles som sådan. Det er ikke et urelevant sted langt, langt væk, som vi en gang imellem bliver opmærksomme på.
Sagen er, at området allerede har påvirket og fortsat vil påvirke vores dagsorden, det være sig ved afbrydelsen af gastransitten som i 2006 og 2008 eller krigen i Georgien i 2008. Men på trods af beviserne og Sortehavsområdets anerkendte vigtighed, får regionen stadig ikke den opmærksomhed, den fortjener fra EU – et EU, som på en måde blev tvunget til at tage problemerne op, da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer i 2007.
Når man ser tilbage, lader Sortehavssynergien, der blev udarbejdet ikke længe efter disse to landes tiltrædelse, til at have været et forhastet sammensat dokument, der havde til formål at lukke et hul, som EU var nødt til at gøre noget ved næsten fra den ene dag til den anden. Det er det faktum, at der ikke er sket noget af vigtighed siden første revision af initiativet i 2008, et tegn på – og vi er ikke kommet særlig langt med gennemførelsen af den, som det nævnes i betænkningen.
Det er der efter min mening to primære årsager til. For det første er EU's medlemmer tilsyneladende hverken interesserede i eller villige til at beskæftige sig beslutsomt med området. Og nu hvor pengene er knappe, er der endnu mindre villighed til at gøre det end før.
For det andet har den indledende antagelse, som synergien byggede på, nemlig at området skulle blive en sammenhængende og samarbejdende region for at fortjene EU's opmærksomhed og håndgribelige støtte, ignoreret den enkle sandhed, at området så fuldstændig anderledes ud for kun 20 år siden. Det er enten urealistisk eller – jeg bryder mig ikke om at sige det – mod bedre vidende at forvente, at et område, der er så komplekst og forskelligartet, skulle blive sammenhængende og opnå en individuel identitet på så kort tid. Måske ville tingene blive bedre i forbindelse med, at det østlige partnerskab blev taget op til fornyet behandling.
Ivo Vajgl, for ALDE-Gruppen. – (SL) Fru formand! Den betænkning, som min kollega hr. Ungureanu har udarbejdet på en så engageret måde, der baner vejen for samarbejde, hvilket jeg takker ham for, henleder igen vores opmærksomhed på en region præget af forskellighed. Forskellighed i forhold til politiske systemer, kulturelle traditioner, religioner, statusser og ambitioner om at komme tættere på EU, graden af økonomisk udvikling, tilgængeligheden til naturressourcer og naturligvis den nye situation, der er opstået, fordi tre EU-medlemsstater i dag er en del af regionen.
For os er Sortehavsregionen særlig interessant på grund af dens geostrategiske position, hvilket enten medfører merværdi eller alvorlige risici for vores sikkerhedsinteresser. I den forbindelse understreger jeg især energisikkerhed og sikring af bæredygtig energiforsyning til EU, infrastruktur og mulighed for os for at få indflydelse på løsningen af konflikter og uløste spørgsmål i regionen og for at udvikle partnerskaber med Rusland og Tyrkiet. Alt dette kan opnås med større engagement fra landene i regionen og med deltagelse fra alle EU's medlemsstater og andre organisationer og netværk, der er til stede i regionen, herunder civilsamfundets organisationers netværk. Det er netop dem, der har brug for vores særlige opmærksomhed og anerkendelse.
Vi behøver ikke nye institutioner til noget af det her. Det, vi skal gøre, er at sikre regelmæssig finansiering og større politisk engagement. Jeg tror, at kommissæren vil kunne få noget godt ud af betænkningen, og jeg ser frem til at samarbejde med ham.
Werner Schulz, for Verts/ALE-Gruppen. – (DE) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis Sortehavsregionen skal udvikle sig til et område præget af stabilitet, sikkerhed, demokrati og fremgang, og hvis disse muligheder og udfordringer skal opfyldes, har vi brug for en altomfattende strategi. Det er formålet med denne beslutning, som derfor får min gruppes støtte. Det skyldes også, at en række af vores forslag er kommet med, f.eks. at der skal gøres noget ved de uløste konflikter i området, at samarbejdet i civilsamfundet skal forbedres, støtte til mellemfolkelige projekter og fremme af små projekter i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde.
Vi ønsker også at se en bæredygtig energipolitik, større energieffektivitet og etablering af akademiske netværk og netværk for studerende. Men jeg vil kritisere manglen på et sammenhængende standpunkt i forhold til spørgsmålet om energiinfrastrukturen i området – i den forbindelse vil jeg nævne Nabucco og South Stream. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores opfordringer til tættere overvågning af olieplatforme i Sortehavet er blevet afvist. Det er fuldstændig afgørende efter katastrofen i Den Mexicanske Golf. Det er grunden til, at vi fremlægger dette ændringsforslag igen i dag.
Paweł Robert Kowal, for ECR-Gruppen. – (PL) Fru formand, hr. kommissær! Det udarbejdede dokument fortjener støtte, så på min gruppes vegne vil jeg udtrykke vores støtte til det. Jeg vil gerne understrege, at det er nødvendigt at tage Sortehavssynergien op til fornyet overvejelse i dag. Ædle intentioner er ikke altid blevet omsat til effektiv brug af synergien, og det er godt, at ordføreren understreger det. Derfor tror jeg, at hr. Füles vigtigste opgave er at forsøge at få styr på vores initiativer i denne del af Europa og vise, at vi prioriterer naboskabspolitikken, og at andre spørgsmål kommer i anden række i denne forbindelse. Jeg tror, at denne tilgang sikrer, at Sortehavssynergien bliver effektiv i fremtiden, især på energiområdet. Synergien kunne f.eks. også blive et godt instrument, hvis vi diskuterer at støtte Georgien i de demokratiske og økonomiske forandringer, landet har gennemgået i de senere år. Men det første og vigtigste skridt i dag er at organisere initiativer i denne del af Europa, så vi ikke kun kan være stolte af dem, men så de virkelig vil være effektive i forhold til at opnå specifikke målsætninger.
David Campbell Bannerman, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! I forbindelse med drøftelserne af Sortehavsområdet er der ét ord, man kommer til at tænke på, og det er "forsigtighed". Vi må alle gå forsigtigt frem her.
Sortehavsområdet er Ruslands baghave. Det har sin flåde ved Sebastopol på Krim, tæt på Krimkrigens blodige slagmarker. Vi har set den beklagelige konflikt i Georgien, hvor begge parter kunne kritiseres. Hvis Georgien havde været medlem af NATO, havde konsekvenserne været katastrofale. Jeg støtter Georgiens uafhængighed, men det er ikke smart at tirre den russiske bjørn i dens egen hule.
Så er der Tyrkiet, som EU leger med ved at tilbyde det medlemskab, på trods af at medlemmer som Frankrig vil nedlægge veto mod en ansøgning. Kun 4 % af Tyrkiets landmasse ligger i Europa. Det bør ikke blive medlem af EU. Der er reelle farer forbundet med at forlede Tyrkiet. Skuffelse kunne sende Tyrkiet i armene på islamiske ekstremister.
Sluttelig, grundlaget for alt dette er, at Sortehavet er centrum for vigtig kaspisk olie og gas. Vær meget forsigtig.
Dimitar Stoyanov (NI). – (BG) Fru formand! Jeg vil gerne tilslutte mig flertallet af de holdninger, der er kommet til udtryk her i Parlamentet, og gratulere ordføreren med det, han har opnået med denne betænkning. Pontus Euxinus, som Sortehavet blev kaldt i oldtiden, har altid haft stor geostrategisk og økonomisk betydning for Europa. Det har stadig denne betydning i vore dage.
Det er grunden til, at det er meget vigtigt at omsætte denne strategi til reel handling, for vi har en forhandling igen, og jeg kan huske, at vi har haft en lignende forhandling for ganske nylig. Derfor vil jeg dybest set gerne understrege det, medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe har sagt, og støtte en separat budgetpost til gennemførelsen af denne strategi.
Så jeg opfordrer Kommissionen til at handle. Kun med tilstrækkelige midler vil vi kunne omsætte det, der er blevet sagt i Parlamentet i dag, til handling med indflydelse på Europas borgere.
Iuliu Winkler (PPE). – (EN) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at gratulere hr. Ungureanu med hans initiativ i forhold til betænkningen om Sortehavet. Jeg hilser også med tilfredshed støtten fra flere af de foregående talere, mine gode kolleger, som har engageret sig i at fremme en ny europæisk vision for Sortehavsregionen.
Sortehavet er ganske rigtigt til dels blevet et EU-farvand. I betragtning af den regionale stabilitet, demokratiseringsprocessen og de dertil knyttede energisikkerhedsmæssige, økonomiske og kommercielle spørgsmål kan dets geostrategiske betydning dårligt overvurderes. Jeg er overbevist om, at det er os, EU, der bør drage fordel af Sortehavsregionens potentiale, ikke andre.
For at opnå dette mål må EU sætte større lid til sine medlemsstater i regionen, opgive sin forankring i fortiden, udvise større dynamik og lederskab og være mere visionær. Uden at komme ind på spørgsmålene i forbindelse med udvidelsesprocessen vil jeg gerne sige noget til alle Sortehavsskeptikerne. Enhver opbremsning i EU's integrationsproces for regionen vil have en negativ effekt på områdets demokratiske evolution. Risikoen er ustabilitet på mellemlang og lang sigt, og følgerne heraf ville være svære at vurdere og endnu sværere at håndtere for EU.
Jeg vil konkludere ved at sige, at EU har brug for Sortehavet som et internt farvand, og vi har brug for en integreret strategi for regionen. Sortehavsstrategien bør udarbejdes af Kommissionen og baseres på vores ordførers henstillinger. Parlamentet bør tilbyde sin fulde støtte til strategien i dag.
Maria Eleni Koppa (S&D). – (EL) Fru formand! Vi drøfter en meget vigtig betænkning i dag om et bestemt område tæt på EU, nemlig Sortehavet. Dette område rummer både EU-medlemsstater og lande, der er vigtige for det regionale samarbejde. Derfor har vi et fælles behov for at beskytte eksistensen af et område med fred, demokrati, sikkerhed og stabilitet omkring Sortehavet.
Vi har en stabil ramme for samarbejde gennem Sortehavssynergien, som blev sat i værk for nogen tid siden, om end uden håndgribelige resultater. En vellykket gennemførelse af den ved hjælp af handling fra alle deltagende landes side vil yderligere styrke vores relationer med basis i fælles værdier. Den skal supplere den etablerede europæiske naboskabspolitik og det østlige partnerskab.
Stabilitet og sikkerhed omkring Sortehavet har direkte indflydelse på Europa. Derfor deler EU ansvaret for at støtte fredelige løsninger på konflikter og opbygning af tillid. Området er vigtigt for EU, især i kraft af dets energi- og transportforbindelser. En styrkelse af demokratiet og et robust system baseret på retsstatsprincippet vil fremme handel, investeringer og fri bevægelighed for mennesker.
Jeg støtter fuldt ud det synspunkt, at der bør oprettes en særlig budgetpost for Sortehavssynergien. Det vil være en effektiv hjælp til at modernisere området. Det er op til os at bruge vores politikker til at bringe disse lande endnu tættere på Europa til fælles gavn for alle.
Adina-Ioana Vălean (ALDE). – (EN) Fru formand! Siden 2007 har vi anerkendt vigtigheden af Sortehavsregionen, og alligevel har virkningen af vores tilgang mildest talt været beskeden. Ingen konkrete projekter, ingen konkrete resultater. Vi behøver en realistisk og finansielt sund handlingsplan med klare mål, prioriterede initiativer og benchmarks samt en bedre opdeling af opgaver og koordinering med det østlige partnerskab og Donaustrategien.
Vi er nødt til at iværksætte energi- og transportpartnerskabet side om side med miljøpartnerskabet. Kun gennem en sådan projektbaseret tilgang med fokus på specifikke, mindre projekter kan vi overvinde problemet med meget forskelligartede og komplekse interesser i regionen. Vi er også nødt til at komme ud over vores fragmenterede tilgang i forhold til finansiering. Indtil videre har vi haft forskellige finansielle instrumenter og kun lille synlighed. Derfor burde vi gøre det fælles operationelle program for Sortehavsregionen til vores centrale instrument for gennemførelse af Sortehavsstrategien ved at bruge det som udviklingskapital til at tiltrække institutioner, der er indstillede på at investere i regionen og dermed fremme samarbejde.
Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Fru formand! Den langsomme gennemførelse af projekter, de ikkeeksisterende handlingsplaner og vurderingsrapporter, de manglende møder på højt plan, risikoen for overlap med det østlige partnerskab og mange andre problemer tyder på, at beslutningen om, at medlemsstater skal indtage en ledende rolle i gennemførelsen af Sortehavsstrategien var uklog. Det lader til, at Kommissionen skulle spille en vigtigere rolle som sekretariat og formidler af denne strategi over for Sortehavet.
Det er også min faste overbevisning, at denne strategi ligesom andre makroregionale strategier bør forblive budgetmæssigt, institutionelt og lovgivningsmæssigt neutral. Den bør med andre ord ikke medføre udgifter til yderligere ressourcer, etablering af nye institutioner eller udarbejdelse af ny lovgivning.
Der er ikke behov for nye operationelle programmer og specifikke budgetposter, men der er behov for at fokusere på at gennemføre specifikke projekter, som de berørte stater har en reel interesse i.
Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Fru formand, hr. kommissær! Det er kun en formalitet nu om dage at understrege, at Sortehavet er et område af strategisk betydning for EU. Hvordan kunne det være andet her efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, hvor det praktisk taget er blevet et EU-farvand? Energi, sikkerhed, stabilitet og naturligvis demokrati er områder af stor vigtighed for os i dette område.
Siden 2007, hvor vi indledte vores politik i forhold til området, som er afgørende på flere punkter, har vi gjort et vist fremskridt og opnået visse succeser. Men vi har beklageligvis også oplevet forsinkelser, fragmenterede tilgange og uvirksomme perioder. Det er beklageligt, at der ikke har været afholdt ministermøder om denne politik siden 2008. Denne situation ligger betydelig under vores oprindelige ambitioner, og i lyset af områdets geostrategiske, geopolitiske og økonomiske vigtighed har vi kun én mulighed, og det er at styrke vores politik og aktivitetsniveau i forhold til Sortehavet.
Derfor støtter jeg uden forbehold ordføreren, hr. Ungureanus, forslag om at opgradere EU's politik for Sortehavet til en integreret strategi støttet af en separat budgetpost. Inden for denne ramme ønsker jeg som medlem af Transport- og Turismeudvalget at fremhæve vigtigheden af disse to sektorer, som skal indgå i en europæisk strategi for Sortehavet.
Sluttelig er der intet behov for at understrege, at EU's integrerede søfartspolitik også kunne bidrage afgørende til en ensartet og gennemførlig udvikling af Sortehavsområdet. Det skal ske nu. Men udvidelse er et andet spørgsmål, der kræver nøje undersøgelser.
Evgeni Kirilov (S&D). – (EN) Fru formand! Med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse er Sortehavsregionen blevet en naboregion til EU. Den udgør en strategisk bro, der forbinder Europa med Det Kaspiske Hav og Centralasien. Dens geopolitiske og økonomiske vigtighed for EU i forhold til sikkerhed, stabilitet og energi vokser konstant. EU bør derfor optrappe sin tilstedeværelse, udvikle aktive politikker og finde varige løsninger på regionens eksisterende problemer.
Det er ikke kun kyststaterne, der viser stor interesse for multilateralt, regionalt samarbejde – som er afgørende for at løse akutte spørgsmål af regional og europæisk vigtighed såsom fastfrosne konflikter, ulovlig handel og andre sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Det, der i øjeblikket er behov for, er fokus på flere bekymrende spørgsmål, der er af pragmatisk interesse for alle kyststaterne. Et af disse spørgsmål er sikkerhed på havet. I de senere år er der sket flere ulykker med tab af menneskeliv og skader på miljøet til følge i Sortehavet. EU bør reducere risikoen for civile ulykker ved at yde hjælp til redningsoperationer inden for rammen af den europæiske integrerede søfartspolitik. Vi forventer snart at stemme om vores kollega Iliana Malinova Iotovas betænkning, som for første gang behandler EU's fiskeripolitik i Sortehavet. Det kunne også blive et godt udgangspunkt for multilateralt samarbejde i regionen.
EU-støtte er også ønskværdigt til igangværende projekter som motorvejen rundt om Sortehavet, de paneuropæiske transportkorridorer 8 og 9 og transportforbindelserne mellem havnene i Sortehavet.
Jeg vil gerne takke ordføreren for at støtte mine ændringsforslag og for hans fortrinlige mundtlige indlæg.
Marek Siwiec (S&D). – (PL) Fru formand! Når vi taler om Sortehavsregionen, skal det nævnes, at der ikke er noget andet sted i EU med så ekstreme forskelle, så mange intense konflikter – også blodige konflikter – og så mange modstridende interesser. Så vi må ikke bilde os selv ind, at vi ved at formulere en politik vil kunne løse sager, som andre politikker ikke kan løse. Det her er ikke et radioprogram, der opfylder lytterønsker, og vi kan ikke løse energiproblemer, når Rusland ikke vil have rørledningen, men vi vil. Vi kan heller ikke løse regionale konflikter. Det er faktisk en meget begrænset politik, men det er stadig umagen værd at indføre den.
Eftersom vi taler om synergi i forhold til Sortehavspolitikken, skal vi huske, at synergi betyder en vis merværdi. Jeg vil f.eks. gerne spørge, hvorfor Parlamentet ikke samarbejder med organisationer, der findes i regionen, såsom den parlamentariske forsamling under det økonomiske samarbejdsområde ved Sortehavet (PABSEC)? De vil gerne samarbejde med os. Parlamentet synes, det er for stort og vigtigt og søger ikke dette samarbejde. Jeg foreslår, at vi indleder dette samarbejde og handler i fællesskab med andre.
George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Fru formand! Sortehavsregionen er strategisk vigtig for EU. Men vi bemærker manglen på en struktureret tilgang til regionen. Der er ikke blevet udarbejdet en handlingsplan for Sortehavssynergien, og midlerne stammer fra flere ukoordinerede instrumenter. Det gør det altafgørende at udarbejde en Sortehavsstrategi for EU med samme prioritet som EU's andre regionale strategier og med fokus på tre hovedområder, nemlig økonomisk, social og menneskelig udvikling, energi, transport og miljø samt sikkerhed og god regeringsførelse.
Visse projekter, der er centrale for den europæiske økonomi, f.eks. Nabuccorørledningen, som ville tillade større energiuafhængighed, eller udviklingen af havnene i Sortehavet, kræver øjeblikkelige incitamenter, som kun kan opnås på baggrund af en fælles strategi.
Niki Tzavela (EFD). – (EL) Fru formand! Sortehavet er meget vigtigt for EU's energisikkerhed. Der er det store spørgsmål om Nabuccorørledningen, som Europas energisikkerhed for en stor dels vedkommende er afhængig af. Men hvad leverandøren af denne store rørledning angår, er informationerne meget uklare. I går fortalte kommissionsformand Barroso os, at han havde været i Aserbajdsjan og Turkmenistan, og at drøftelserne var gået godt. Hvad betyder det? På et tidspunkt bliver vi nødt til at sætte en tidsgrænse. Hvornår vil vi vide, om Nabuccorørledningen er gennemførlig, så vi ikke spilder vores energi, men i stedet kan lede efter alternativer? Spørgsmålet om Nabuccorørledningen, som er et af de centrale spørgsmål i forhold til Europas energisikkerhed, er yderst vigtigt og skal afklares. Har vi en leverandør eller ej?
Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne starte med at gratulere ordføreren, hr. Ungureanu, med det særdeles udmærkede stykke arbejde, han har præsteret med denne betænkning, som er yderst vigtig både ud fra et geopolitisk og økonomisk perspektiv. Regionen byder på betydeligt potentiale for energiproduktion og -forsyning og fortjener større opmærksomhed, især med henblik på at sikre EU's energisikkerhed.
Eftersom EU's initiativer indtil nu ikke er blevet afklaret i tilstrækkelig grad, og Sortehavssynergien ikke har opnået sit forventede potentiale, håber jeg inderligt, at EU-Udenrigstjenesten vil have de menneskelige og materielle ressourcer til rådighed, der er nødvendige for at fuldføre gennemførelsen af de tre partnerskaber inden for miljø, transport og energi. Jeg synes ikke, EU skulle ignorere regionen. Tværtimod må den gøre sig gældende gennem konsekvente langsigtede initiativer, der vil gøre det muligt at udnytte udviklingsmulighederne.
Csanád Szegedi (NI). – (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Som medlem fra Ungarn tilføjer jeg mine tanker om strategien for Sortehavet, fordi jeg synes, jeg kan se to mål i betænkningen, som er identiske med det ungarske formandskabs hovedprioriteter.
Det første er, at betænkningen giver et tilsagn om regionaludvikling mellem EU og denne region. For os medlemmer fra Ungarn er det særlig vigtigt med henblik på støtte til Donaustrategien, idet en anmodning om støtte til Donaustrategien kun kan være troværdig, hvis vi forbliver åbne over for også at støtte andre strategier.
Det andet er selve energisikkerheden. Ud over Sortehavsstrategiens intention om at sikre fred og stabilitet i regionen er dens måske vigtigste mål i forhold til energisikkerhed at sikre selve energisikkerheden, og som det blev sagt i går, er energisikkerhed det ungarske formandskabs anden hovedprioritet og dermed i vores alles interesse.
Lambert van Nistelrooij (PPE). – (NL) Fru formand! Sortehavet ligger i vores baghave, og når man betragter det fra en energimæssig synsvinkel, er det virkelig europæisk. Som skyggeordfører for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) for Udvalget om Industri, Forskning og Energi og som koordinator for regionalpolitik vil jeg gerne gentage det synspunkt. Sortehavet byder på en stor mulighed. Det centrale i denne forbindelse er samarbejde. Vi har netop talt om investeringerne i forbindelse med Nabucco. Den slags fungerer kun med stabile forbindelser. I går fortalte hr. Barroso om de opnåede resultater i Aserbajdsjan og Turkmenistan. Kort fortalt er der ingen tvivl om merværdien af sådanne strategier. Det står helt klart, og det understregede hr. Brok i øvrigt også.
For mit vedkommende er det altafgørende at diversificere vores energistrøm som led i en meget mere vidtrækkende ramme. Jeg vil også gerne takke ordfører Ungureanu for denne overbevisende og nødvendige betænkning.
Vasilica Viorica Dăncilă (S&D). – (RO) Fru formand! Sortehavet er vigtigt for EU, ikke kun på grund af dets strategiske placering, men også de økonomiske muligheder og vilkårene for stærkere regional udvikling. Fordelene ved strategien for denne region skyldes dens bidrag til at diversificere de økonomiske aktiviteter mellem de lande, der har kystlinje til havet, styrke samarbejdet om udannelse og forskning og udvide samarbejdet i regionen til at omfatte vigtig beskyttelse af naturressourcerne.
Jeg synes, at EU skal tilskynde landene i Sortehavsregionen til at udnytte de naturlige miljømæssige ressourcer tilstrækkeligt, sikre regionens bæredygtige udvikling, forbedre livskvaliteten i regionen og etablere lokale og regionale partnerskaber.
Štefan Füle, medlem af Kommissionen. – (EN) Fru formand! Denne gang skal jeg begrænse mig til tre bemærkninger. Den første har jeg allerede givet udtryk for i starten af forhandlingen, og det er påskønnelse af denne betænkning om Sortehavsregionen, der kommer på et godt tidspunkt.
For det andet vil jeg udtrykke min tilfredshed over det klare bevis, der er fremkommet under forhandlingen, for den vigtighed, De tillægger denne særlige region, og som deles af Udenrigstjenesten og Kommissionen.
Min tredje bemærkning er, at jeg ser frem til at samarbejde med Parlamentet om Sortehavsstrategien og dens efterfølgende gennemførelse.
Traian Ungureanu, ordfører. – (EN) Fru formand! Jeg kan heldigvis gøre det kort, ikke kun på grund af støjen, men også fordi jeg i det store hele var så heldig at få støtte fra begge sider i Parlamentet. Som hr. Brok fremhævede i sit glimrende indlæg, tror jeg, at betænkningen, som vi skal til at stemme om i dag, er et godt eksempel på samarbejde på tværs af partierne her i Parlamentet. Jeg må især takke hr. Paşcu, som har vist sig at støtte betænkningen meget aktivt og åbenhjertigt.
Jeg vil ikke nævne andre navne, for det ville være uretfærdigt, eftersom alle havde noget vigtigt at sige om betænkningen, om Sortehavsområdets enestående karakter, om dets sårbarhed og om behovet for at udvise forsigtighed, når vi formulerer politikker vedrørende Sortehavsområdet.
Det er naturligvis afgørende at kommentere nødvendigheden af Nabuccoprojektet og dets paneuropæiske vigtighed. Jeg vil også gerne takke kommissær Füle for hans bemærkninger og især for at nævne den maritime dimension, som Kommissionen er ved at udarbejde i øjeblikket, og naturligvis for at foretage den nødvendige sammenkædning mellem Sortehavsstrategien og Donaustrategien.
Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted om et øjeblik.
Skriftlige erklæringer (artikel 149)
Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne starte med at gratulere min kollega Traian Ungureanu med denne betænkning, som er særlig vigtig for Rumænien. Mit land er den mest aktive af EU's medlemsstater i forhold til at fremme Sortehavets strategiske vigtighed og behovet for, at EU skal styrke sin rolle i regionen. Regionens vigtighed er blevet skitseret i flere instrumenter, der støtter EU's østlige naboer. Men resultaterne af Sortehavssynergien har været begrænsede. Jeg synes, at EU's prioriteter skal rettes mod at konsolidere en stabil, demokratisk region. Uløste konflikter er blevet det ømme punkt i Sortehavsregionen. De kan bryde ud igen når som helst og udgør dermed en trussel mod sikkerheden i regionen. Sortehavet er også af særlig vigtighed for EU's energisikkerhed. Kommissionen må fortsat have særlig fokus på planlagte energiprojekter i regionen.
Corina Creţu (S&D), skriftlig. – (RO) De uklare mål og overlapningen i forhold til måder at samarbejde på risikerer at berøve EU's Sortehavsstrategi enhver substans. Det er usandsynligt, at situationen vil forbedres. Det skyldes de forskellige statusser, som de involverede lande har i forhold til EU, de ofte forskellige interesser, som de aktører, der er involveret i samarbejdet, har, samt manglende visioner, hvilket også fremgår af Ungureanu-betænkningen. Hvis vi ønsker at sætte fart på processen med at løse de uløste konflikter i regionen, er vi nødt til at starte med at observere, at dette initiativ er blevet stærkt forsinket af, at forkæmpere for de forskellige planer har kæmpet med hinanden og dermed trukket processen ud i over 15 år. Denne konkurrence afslører deres forskellige interesser, der oftest er knyttet, det være sig udtrykkeligt eller underforstået, til kontrol over transportruterne i regionen. Jeg tror først, situationen vil blive mere afklaret, når det bliver fuldstændig åbenlyst, hvad der vil ske med Tyrkiets tiltrædelse til EU, og hvilken status Rusland vil få i forhold til EU. Først når disse spørgsmål er afklaret, vil de uløste konflikter blive løst, og langsigtet stabilitet opnået i regionen.
András Gyürk (PPE), skriftlig. – (HU) Sortehavsstrategien forventes at spille en stadig vigtigere rolle i EU's fremtid. Det illustreres udmærket af den fælles erklæring underskrevet af Kommissionen og Aserbajdsjan i sidste uge, hvor Aserbajdsjan skriftligt gav tilsagn om at stille en stor mængde gaskilder til rådighed for Europa. Det glæder mig at bemærke, at Kommissionen endelig tager konkrete skridt til at fremme Nabuccoprojektet, for det bør betragtes som en særlig prioritet at sikre adgang til gaskilderne i det kaspiske område. Men i mellemtiden må vi ikke glemme transporten af gas til Europa, som kun kan realiseres via landene omkring Sortehavet.
Den intensiverede dialog mellem EU og landene omkring Sortehavet kunne repræsentere et stort skridt i retning af at garantere Europas energiforsyning, idet konstruktionen af Nabuccorørledningen også vil give medlemsstater, der i øjeblikket er karakteriseret af meget ringe diversitet i deres ressourcer, adgang til nye gaskilder. Men etableringen af rørledningerne forudsætter også aktiv deltagelse fra de involverede lande. En gennemsigtig, ikkediskriminerende transportramme og et erhvervsmiljø, der støtter investeringer, er ikke kun vigtige for EU's medlemsstaters forsyningssikkerhed, men er også afgørende for stabiliteten og fremgangen i regionen. Efter min mening kan konstruktionen af Nabucco kun være til Sortehavsregionens fordel. Rørledningen vil levere en forudsigelig indtægtskilde til lande i regionen og vil samtidig give dem direkte adgang til verdens største gasmarked.
Danuta Jazłowiecka (PPE), skriftlig. – (PL) Forfatteren af den betænkning, vi drøfter, påpeger klart, at det, der kaldes Sortehavssynergien, som blev vedtaget i 2007, ikke fuldt ud har opfyldt de forhåbninger, der var knyttet til den. Udvidelsen af EU med Bulgarien og Rumænien betød, at regionen blev centrum for vores opmærksomhed. Efter at situationen i Central- og Østeuropa stabiliserede sig, virkede det, som om tiden var inde til, at EU skulle koncentrere sig om Sortehavsregionen. Men den globale økonomiske krise fik bogstavelig talt emnet til at forsvinde fra den europæiske dagsorden. Vi må ikke glemme, at EU ikke kun er Østersøen eller Middelhavet. De aktuelle begivenheder i Tunesien viser naturligvis, at disse regioner også kræver vores opmærksomhed. Men vi må begynde at indse, at Sortehavsregionen langsomt er ved at blive ganske vigtig fra en europæisk synsvinkel. Det er der, løsningen til vores energiproblemer skal findes. Det er der, de kommunikationsruter findes, som er vigtige for vores økonomi. Det er også der, kilderne til ustabilitet findes, og det kan udgøre en betydelig fare for os. Af alle disse årsager er det nødvendigt at være enig med ordføreren i, at tiden er inde til at udvikle en omfattende EU-politik for Sortehavsregionen. Desuden lader det til, at ændringer, der skyldes Lissabontraktaten, kan bidrage til en effektiv indførelse af en sådan plan. Endvidere kunne etableringen af en passende afdeling i EU-Udenrigstjenesten løse de fleste mangler i den nuværende Sortehavssynergi.
Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. – (CS) EU's strategi for Sortehavsregionen minder om den afskyelige snemand. Alle taler om den, men ingen har set den. Det er min holdning, og den styrkes af nogle af de selvmodsigelser, jeg kan se i starten af beslutningen. For det første er der definitionen af Sortehavsregionen. Det er ret underligt, at Aserbajdsjan, der ligger ved Det Kaspiske Hav, tages med, mens Makedonien ikke gør, selv om dets to nærmeste naboer, Bulgarien og Grækenland, hører til Sortehavsregionen "ifølge Kommissionens definition". Jeg anede ikke, at Grækenland når helt ud til Sortehavets kyst. De 13 samarbejdsområder, hvor der forventes større involvering fra EU i regionen, udgør en meget omfattende liste. Det lader til, at Kommissionen ikke tidligere anerkendte regionens vigtighed. Eftersom 1,5 mio. EUR blev taget fra et pilotprojekt om regionens udvikling og miljø i foråret og givet til et projekt om bananer i AVS-staterne, ville jeg i sidste ende være nødt til at bede om de informationer, som Kommissionen havde baseret denne beslutning på. Det er underligt, at forfatteren ikke lagde mærke til South Stream-gasrørledningen, men omtaler det kontroversielle og ikke fuldt ud finansierede Nabuccoprojekt. Jeg vil gerne understrege, at muligheden for at indgå i partnerskabsforbindelser med forskellige EU-regioner vil være meget vigtigt for regionens videre udvikling, det tidligere omtalte område ikke medregnet. Konklusionerne fra sidste forhandling om at suspendere visa over for Ukraine mangler.
Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) I dag drøfter vi et projekt, der er vigtigt for EU's fremtid ud fra flere synsvinkler. Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse til EU har medført merværdi i form af adgang til Sortehavet, en region, der også fører nogle af EU's nabolande sammen, herunder strategiske partnere. Udarbejdelsen af en fælles Sortehavsstrategi vil sætte os i stand til at opnå betydeligt fremskridt i retning af at skabe et område med stabilitet, sikkerhed, demokrati og fremgang. I den forbindelse kan vi betragte de fælles, integrerede initiativer, der er iværksat af landene i regionen, som et foreløbigt skridt i retning af genforening af vores kontinent.
Både som rumæner og som medlem af Regionaludviklingsudvalget støtter jeg sammenknytningen mellem den fremtidige Sortehavsstrategi og Donaustrategien, som Kommissionen lancerede for nylig. Jeg tror, at EU er nødt til at involvere sig mere i Sortehavsregionen og til at samarbejde med tredjelande, eftersom vores regioner er knyttet sammen territorialt og økonomisk. Det vil sætte os i stand til at sikre større energisikkerhed i fremtiden ved at gennemføre infrastrukturprojekter såsom den sydlige korridor eller terminaler til flydende gas og diversificere forsyningsruter og kilder.
Desuden må vi tillægge passende betydning til koordineringen af de finansielle instrumenter, der er til rådighed for Sortehavsregionen, udvikle og modernisere dens havne og reducere forurening i området.
Zbigniew Ziobro (ECR), skriftlig. – (PL) Sortehavssynergien er endnu et eksempel på en forspildt mulighed i forhold til forbindelser til regioner, der er geopolitisk og strategisk vigtige for fremtiden. Da strategien blev vedtaget, blev konstruktionen af energisammenkoblinger mellem Sortehavslandene og EU defineret som en prioritet. Hovedinvesteringen, som vil gøre det muligt at opfylde målet, er Nabuccogasrørledningen. Desværre har vi længe set manglende beslutsomhed fra Bruxelles på dette punkt. Det siger nabolande, der er interesseret i konstruktion af rørledningen, også. I et år nu har Aserbajdsjan sendt signaler om behovet for handling fra EU's side for at indgå kontrakter om gas fra Kasakhstan og Tadsjikistan, for hvis de ikke er med i projektet, vil konstruktionen af rørledningen ikke løbe rundt økonomisk. I mellemtiden bliver der givet stiltiende samtykke til konstruktionen af et konkurrerende projekt, der går uden om landene i Kaukasus, nemlig den russiske South Stream-rørledning. Sådan kan vi ikke gøre. Bestemmelserne i energibetænkningen er utilstrækkelige. De skulle gøres mere specifikke ved at tilføje information om de midler, der er øremærket til investeringer af strategisk betydning for EU's fremtid.