Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/2650(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B7-0236/2011

Forhandlinger :

PV 06/04/2011 - 12
CRE 06/04/2011 - 12

Afstemninger :

PV 07/04/2011 - 6.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 6. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

12. Den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan (forhandling)
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden – Næste punkt på dagsordenen er forhandling om redegørelser fra Rådet og Kommissionen om den lære, der kan drages for kernekraftsikkerheden i Europa af kernekraftulykken i Japan.

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil først og fremmest sige, at det glæder mig, at vi nu fortsætter den forhandling, der blev indledt i sidste måned. Det viser på den ene side sagens alvor, og på den anden side viser det, at vores institutioner – ud over alle de følelsesmæssige reaktioner, som den stadig meget alvorlige situation i Japan med rette frembringer blandt os alle – agter at handle med den nødvendige forsigtighed i denne forbindelse. Samtidig vil jeg gentage, at vi er parate til at yde fortsat og konkret bistand til den japanske befolkning, både i form af humanitær bistand og assistance fra atomeksperter. Rådet tilkendegav dette tydeligt den 25. marts.

Jeg vil endvidere fremhæve, at det ungarske formandskab reagerede omgående på katastrofen i Japan, navnlig aktiviteterne vedrørende risici i forbindelse med atomkraft. Jeg vil allerede fra starten afvise de misforståelser, der kan opstå i offentligheden, med hensyn til nuklear sikkerhed, nemlig at EU først nu i forbindelse med en ekstern krise erkender problemets vigtighed. Det er en fejlagtig antagelse, dels fordi EU på dette område i mere end 25 år rent faktisk har haft en lovgivningsramme, som vi løbende justerer, senest f.eks. gennem direktivet om nuklear sikkerhed fra 2009, og dels fordi sikring af den nukleare sikkerhed er en løbende proces, hvor vi gradvist forbedrer specifikationerne, tager ved lære af hændelser, som f.eks. dem, der nu har fundet sted på Fukushimakraftværket, og regelmæssigt kontrollerer anlæggenes faktiske sikkerhed. I marts bekræftede Rådet, at EU's reaktion skal være i overensstemmelse med retningslinjer, der kombinerer garantier for anlæggenes sikkerhed med perfektion af lovgivningsrammen. Et aspekt af EU's flertrådede reaktion er den omfattende risiko- og sikkerhedsvurdering af europæiske atomkraftværker, dvs. de såkaldte "stresstest".

Omfanget heraf og de praktiske opgaver i den forbindelse skal fastlægges under hensyntagen til de seneste begivenheder og med fuld inddragelse af den tilgængelige ekspertise. European Nuclear Safety Regulators Group (Ensreg) og medlemmerne af denne gruppe, de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder, skal afslutte arbejdet med at fastlægge disse praktiske opgaver i midten af maj. Vurderingen heraf kan så sandsynligvis indledes i løbet af sommeren. Flere medlemsstater og operatører af nukleare anlæg har allerede truffet beslutning om obligatoriske sikkerhedsgennemgange af kraftværker. På den baggrund kan vi derfor drage de første konklusioner, som kan offentliggøres ved udgangen af året. Sikkerhedsmyndighederne forelægger derfor resultaterne af disse stresstest for både offentligheden og Kommissionen.

På baggrund af ovennævnte rapport vurderer Rådet de foreløbige resultater inden årets udgang. Hvad angår det lovgivningsmæssige aspekt, har Rådet allerede anmodet Kommissionen om at gennemgå den eksisterende lovgivning og rammebestemmelserne om nuklear sikkerhed og fremsætte forslag vedrørende eventuelle forbedringer. Samtidig skal vi fortsætte det igangværende arbejde med lovgivningen, og vi skal vedtage forslaget til et direktiv om håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. I sidste ende skal sikkerhedsspecifikationerne selvfølgelig fastlægges, så de dækker nuklearanlæggenes samlede livscyklus. Som et tredje skridt skal vi også opfordre tredjelande i EU's naboskab til at deltage i denne vurdering og øge niveauet for deres sikkerhedskrav.

Sikkerhedskrav gælder naturligvis ikke kun for atomkraft. Vi kan ikke tillade os at sætte hensynet til forsyningssikkerhed over hensynet til sikkerhed vedrørende menneskers sundhed eller miljøbeskyttelse i forbindelse med nogen energikilde, uanset dens betydning for forsyningssikkerheden. Vi skal som bekendt også tage hensyn til den aktuelle situation i Europa, nemlig at medlemsstaternes energiforbrug er baseret på forskellige sammensætninger. Det betyder, at alle frit fastlægger sammensætningen af deres energimiks. Sådan vil det forblive i den overskuelige fremtid, fordi vi taler om energimikset, hvis sammensætning ligger inden for medlemsstaternes kompetence. Hvad angår fælles mål, forhindrer dette os dog ikke i at arbejde hen imod en fælles energipolitik.

I år indleder vi f.eks. undersøgelsen af Energikøreplan 2050. I den forbindelse vurderer vi det omfang, hvori enkelte energikilder skal bidrage til opfyldelsen af klimarelaterede mål, og parallelt hermed skal vi også opfylde vores mål vedrørende energipolitik, forsyningssikkerhed, bæredygtighed og konkurrencedygtighed. Ud over friheden til at sammensætte energimikset resulterer uddybningen af det indre marked og stadig tættere sammenkoblinger i stigende indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaternes energipolitikker og beslutninger om valg af energikilder. I overensstemmelse dermed bør vi også fastlægge en fælles vision for konsekvenserne af vores energipolitikker for investeringer, energipriser og lovgivning.

Eftersom atomkraft i øjeblikket tegner sig for 30 % af Europas energiproduktion, betyder det også, at ingen af de 14 medlemsstater, der har valgt atomkraft, umiddelbart kan nedlægge deres atomkraftværker uden først at høre de andre medlemsstater og undersøge potentielle alternative energikilder og netrelaterede spørgsmål i processen. Til det formål agter formandskabet at gennemføre en detaljeret udveksling på energiministrenes uformelle møde i maj med henblik på at afklare spørgsmål i denne forbindelse. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at vi informerer offentligheden om de bagvedliggende forudsætninger og om fordelene og ulemperne ved de valgte energikilder. Jeg er sikker på, at vi kan bidrage til dette med dagens forhandling.

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, fru Győri, mine damer og herrer! Det frygtelige jordskælv den 11. marts, den efterfølgende tsunami, ulykken på atomkraftværket, der medførte beskadigelse af de forskellige blokke, og den kendsgerning, at en afslutning på processen med at udbedre skaderne og overvinde risiciene stadig ikke er i syne, eftersom atomkraftværket stadig ikke er under kontrol – selv med den nyeste teknologi – alle disse hændelser vækker bekymring for sikkerheden og energisektoren i EU og andre steder. Den 11. marts inviterede vi derfor en højniveaugruppe af ministre og repræsentanter for de nationale regeringer, anlægsvirksomheder inden for atomkraftområdet og energisektoren til et møde den 15. marts. Energiministrene forberedte den 21. marts Rådets møde, som den 25. marts endelig opfordrede Kommissionen og de nationale myndigheder med ansvar for nuklear sikkerhed til at gennemføre en særlig stresstest og en omfattende sikkerhedsundersøgelse med henblik på at sikre de højest mulige sikkerhedsstandarder. Siden da har vi fastlagt testkriterierne.

Generaldirektoraterne, undertegnede og myndighederne med ansvar for nuklear sikkerhed har sammensat et katalog af testkriterier, som vil blive forelagt Parlamentet og offentligheden, inden det vedtages. På den ene side vedrører dette konsekvenserne af risiciene ved jordskælv og højvande, navnlig ved Atlanterhavskysten, for kraftværker i EU. På den anden side vedrører det konsekvenserne for selve kraftværkerne, dvs. spørgsmålet om, hvordan kølesystemerne, elforsyningen og nødgeneratorerne kan beskyttes. Andre testfaktorer omfatter terror- og cyberangreb samt fly, der flyver ind i kraftværker.

Høringen og afgørelsen vedrørende testkriterierne vil sandsynligvis blive afsluttet i midten af maj på mødet i Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group). Inden årets udgang forventer vi, at omfattende test er gennemført med henblik på at sikre de højest mulige sikkerhedsstandarder på de 143 atomkraftværker i EU. Vi har talt med regeringerne i Rusland og Ukraine, og i løbet af de næste dage kontakter vi Schweiz og Armenien samt de lande, der planlægger at opføre atomkraftværker, som f.eks. Tyrkiet og Hviderusland. Vores mål med alt dette er at sikre, at de højeste sikkerhedsstandarder og testkriterierne for sikkerhedsundersøgelsen anvendes i de lande, der er EU's direkte naboer.

Vi ved, at ansvaret for energimikset og dermed energiteknologi, atomkraftværker og andre teknologier ligger hos medlemsstaterne. I de sidste par dage er det blevet klart, at medlemsstaterne ønsker at fastholde denne kompetence. På grundlag af de nuværende traktater og den nuværende lovgivning er det med andre ord ikke realistisk at træffe beslutning om atomkraft på europæisk plan. Sikkerhedstesten, som alle skal deltage i, er efter min mening dog fællesnævneren for alle medlemsstater på grund af de højde standarder, den kræver, uanset om medlemsstaterne har atomkraft eller ej. Omkring 76 % af Frankrigs elektricitet genereres af atomkraft, mens tallet i Østrig er 0 %. I alt 14 medlemsstater bruger atomkraft, mens 13 ikke gør. Tyskland overvejer i øjeblikket at forkorte driftsperioden for sine atomkraftværker. Polen overvejer, om det skal opføre sit første atomkraftværk, og Italien undersøger, om det skal investere i yderligere kraftværker.

Sammen med gennemførelsen af sikkerhedsundersøgelsen er gennemførelsen af direktivet om nuklear sikkerhed i national lovgivning inden juli i år efter vores mening af største betydning. Vores plan var at gennemføre en evaluering i 2014 af direktivet om nuklear sikkerhed, som Parlamentet og Rådet har vedtaget, og som skal gennemføres i national lovgivning. Vi ønsker nu at fremskynde dette. Inden årets udgang underretter vi Parlamentet om vores yderligere overvejelser om, hvordan direktivet kan styrkes, da det i øjeblikket primært vedrører formelle beføjelser og de organer, der skal oprettes, samt andre områder.

Jeg vil også nævne forslagene vedrørende atomaffald, som Kommissionen har fremlagt, og som i øjeblikket drøftes af Parlamentet og Rådet. Disse vil også bidrage til de fælles foranstaltninger, som kan sikre de højest mulige sikkerhedsniveauer. Vi ved, at sikkerhedsundersøgelsen vil få medlemsstaterne til at drage deres egne konklusioner. I dette tilfælde sætter jeg dog min lid til virkelighedens indflydelse. Jeg sætter min lid til, at medlemsstaterne vil inddrage sikkerhedsvurderingen, standarderne og de nødvendige foranstaltninger, der foreslås af eksperterne, og vil omsætte disse ting til praksis i deres lande og på deres atomkraftværker. I midten af maj kan vi oplyse Parlamentet, hvornår vi forventer at kunne forelægge udkastet til stresstest og testkriterier, der er udarbejdet på arbejdsgruppeniveau.

 
  
MPphoto
 

  Corien Wortmann-Kool, for PPE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! På min gruppes vegne vil jeg gerne takke kommissær Oettinger, fordi han tog fat om problemet med nuklear sikkerhed umiddelbart efter katastrofen i Japan. Dette arbejde er af stor betydning for vores borgeres sikkerhed, fordi atomkatastrofen i Japan har vist, at vi skal revideres vores regler for nuklear sikkerhed.

Dette er en vigtig opgave for Dem og Rådet, fordi vi i Europa er afhængige af hinanden, når det drejer sig om nuklear sikkerhed. Vi har brug for en europæisk stresstest for alle nukleare anlæg, og kriterierne skal, som De sagde, harmoniseres. Vi har brug for en objektiv og gennemsigtig rapport – dvs. en offentlig rapport – om denne stresstest, hvor udgangspunktet nødvendigvis må være det højeste sikkerhedsniveau.

Jeg håber, at De og alle medlemsstaterne arbejder hårdt med denne harmoniserede tilgang, så vi kan være sikre på, at de højeste sikkerhedsstandarder er indført. Hvis et nukleart anlæg ikke består stresstesten, skal De og Rådet sikre, at den pågældende medlemsstat er forpligtet til omgående at træffe foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan endda omfatter midlertidig eller endda permanent lukning af et atomkraftværk. I den henseende er det vigtigt, at vi også medtager atomkraftværker, der er beliggende ved vores grænser, fordi de nogle gange har endnu større indvirkning på vores borgere end atomkraftværker, der er beliggende i Europa. De bedes også være meget opmærksom på dette.

Vi skal omhyggeligt undersøge de overvejede handlinger og risici. Atomkraft er en energikilde, som vi ikke umiddelbart kan opgive, fordi den leverer en stor del af vores energi og bidrager til mindskelsen af CO2-emissioner. Vi skal dog genoverveje vores fremtid og vedvarende energi, og vi skal ambitiøst videreudvikle vores energieffektivitet.

 
  
MPphoto
 

  Marita Ulvskog, for S&D-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Atomkraft adskiller sig fra andre energikilder. På meget kort tid kan den forårsage enorm skade for lande, mennesker og fremtidige generationer. Det glæder mig derfor, at der tilsyneladende er stærk og bred støtte i Parlamentet, når vi taler om atomkraft og sikkerhed. Jeg håber, at dette vil resultere i klare, brede og fælles beslutninger.

Atomkraft kan ikke reguleres og overvåges på nationalt plan alene. Atomkraft kender ikke nationale grænser og kender heller ikke europæiske grænser. Der skal derfor være en meget bred dagsorden for sikkerhedsdrøftelserne og -arbejdet. I lyset heraf er det vigtigt, at vi træffer en så forenet beslutning som muligt og for én gangs skyld glemmer, at vi har lidt forskellige holdninger til spørgsmålet om atomkraft. Dette handler om en fælles interesse på både kort og lang sigt, nemlig sikkerhed.

På lang sigt fremhæver situationen den uholdbare tilstand for vores nuværende energiforsyning. Vi har ikke et tilstrækkelig forskelligartet energimiks. Snakken om investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet skal omsættes til handling. Vi har brug for intet mindre end et paradigmeskifte i vores energipolitik, men det er ikke, hvad denne beslutning skal handle om. Den skal være begyndelsen til en ny proces, hvor vi bevæger vores energisystem i retningen af vedvarende energi og naturligvis forbereder en strategi, der også udfaser atomkraft – i nogle tilfælde i nær fremtid og i andre tilfælde på længere eller mellemlang til lang sigt.

 
  
MPphoto
 

  Lena Ek, for ALDE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! De tragiske begivenheder i Japan har ikke kun afsløret fejl og mangler i de japanske reaktorer. Fukushimahændelserne har også afsløret mangler i de internationale sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med atomkraftværker. I dag er mange europæere bekymrede over den nukleare sikkerhed her i Europa. Det er derfor afgørende, at EU i detaljer revurderer sin tilgang til nuklear sikkerhed.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa finder, at de stresstest, som Rådet har foreslået, er for svage. Vi skal ikke kun teste teknologi og geografi, men hele sikkerhedskulturen og beredskabet i tilfælde af flerstrengede katastrofescenarier. Det er absolut afgørende, at disse test bliver obligatoriske og baseres på fælles og gennemskuelige EU-kriterier.

Det burde være indlysende for alle, at vi ikke kan overlade det til regeringerne og de nationale myndigheder at føre tilsyn med sig selv. I stedet bør disse stresstest gennemføres af uafhængige eksperter og med fuld gennemsigtighed. Alle fakta skal offentliggøres under Kommissionens tilsyn.

(Bifald)

Det er i dag det eneste troværdige alternativ for denne teknologi. IAEA bør også gennemføre en omfattende revision af EU's lovgivning vedrørende nuklear sikkerhed. Vi bør have europæiske standarder og strenge krav. Kommissionen har et ansvar, men det er også Rådets ansvar at træde frem og påtage sig sit ansvar. Endelig er det afgørende, at vi overfører erfaringerne til alternativ energi og energieffektivitet. Det er på tide, at vi vedtager bindende mål.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms, for Verts/ALE-Gruppen.(DE) Hr. formand, hr. Oettinger! De ved allerede, at jeg ikke har tillid til Deres stresstest. Jeg vil kort forklare, hvorfor det forholder sig sådan. Det er efter min mening ikke hensigtsmæssigt, at de nationale myndigheder og tilsynsmyndighederne får ansvaret for at definere testkriterierne og evaluere resultaterne. Indtil videre har de alene været ansvarlige for at føre tilsyn med og teste atomkraftværkerne i EU.

Medlemmerne af disse organer er alle blandt de sædvanlige "old boys network", som med glæde bekræfter, at hinandens atomkraftværker var sikre, er sikre og vil fortsætte med at være sikre. Tror De virkelig, at de nationale tilsynsmyndigheder pludselig vil erkende, at de har ydet en ringe indsats indtil nu og har været for tolerante? Det tror jeg ikke, og De har endnu ikke forklaret mig, hvordan De agter at sikre, at hele dette tilsynssystem pludselig bliver uafhængigt.

Den frivillige karakter af disse stresstest er endnu et bevis på, at vi ikke kan tage dem så alvorligt, som vi gerne ville. De kan dog stadig ændre Deres planer og garantere os, at uafhængige eksperter vil få adgang til anlæggene. De kan garantere, at alt testes, og at vi ikke blot forelægges rapporter fra et system, som jeg med rette har betegnet som en slags "old boys network", fordi de involverede personer alle kender hinanden, har været venner i årtier og altid har accepteret de højeste risikoniveauer.

Jeg vil understrege, at vi i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance forventer, at disse stresstest udformes, så vi kan vise, hvilke atomkraftværker der ikke længere kan accepteres, og som først skal kobles af nettet. Hvis det er meningen, at disse stresstest skal sikre et retningsskifte i Europa, skal de opfattes som udgangspunktet for en exittidsplan, der begynder i dag og slutter omkring 2025, hvis alt går godt i Europa.

Jeg vil anmode Dem om at gøre én konkret ting, hr. Oettinger! I de sidste par dage har De givet en række interview og har forklaret, at De i f.eks. Tyskland ved, hvilke atomkraftværker der ikke kan bestå disse stresstest, og at De er ganske sikker på nogle af dem. Offentliggør navnene på disse atomkraftværker. Hvis et af dem f.eks. er Fessenheim, et kraftværk, som i henhold til den franske tilsynsmyndighed ikke er tilstrækkelig beskyttet mod højvande og jordskælv, bør De offentliggøre navnene på de anlæg, der udgør en risiko. Dette vil øge borgernes tillid til Deres politikker.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Giles Chichester, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg takker formanden for Rådet og kommissæren for deres redegørelser. Deres velovervejede indhold står i kontrast til nogle af indlæggene. Lad os først huske, at der er en verden til forskel mellem 50 år gamle reaktorer i Japan og de nye konstruktioner, der er under udvikling i Europa – en verden til forskel. Lad os også huske, at der er en verden til forskel mellem de seismiske risici i Japan og i Vesteuropa. Vi skal først og fremmest være absolut sikre med hensyn til, hvad der er sket, inden vi træffer foranstaltninger for at revidere, hvad vi gør, og hvad vi agter at gøre.

Moderne reaktorer konstrueres i dag til at modstå risici, som vi ikke kunne forestille os for 20 eller 50 år siden. Det glæder mig, at De er enig med mig, fru Harms.

(Indvendinger fra fru Harms)

Dette var en uforskammet afbrydelse, og De optager min taletid, fru Harms!

Der foreslås et moratorium. Det er jeg imod, fordi vi så ville handle overilet uden videnskabeligt grundlag. Vi skal finde ud af, hvad der er sket, inden vi træffer foranstaltninger for at ændre vores i forvejen imponerende sikkerhedskultur i Europa. Jeg er enig i, at vi skal styrke vores sikkerhedskultur, men lad os ikke handle overilet.

 
  
MPphoto
 

  Sabine Wils, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Der har for nylig været demonstrationer i Tyskland, hvor 250 000 mennesker krævede omgående afskaffelse af atomkraft og skift til 100 % vedvarende energi. Begge dele er muligt.

Efter Tjernobyl og Fukushima er det klart, at der altid vil være en iboende risiko ved atomkraft. Det skal derfor være obligatorisk, at standarder for nuklear sikkerhed baseres på de bedste tilgængelige teknologier. Trods vedtagelsen af Rådets direktiv vedrørende nukleare anlægs sikkerhed i 2009 gælder de eksisterende sikkerhedsstandarder stadig i medlemsstaterne.

Derfor er der brug for en omgående revision af dette direktiv med inddragelse af Parlamentet under den fælles beslutningsprocedure, som ikke er baseret på Euratomtraktaten. Jeg opfordrer til et initiativ, der involverer så mange af grupperne i Parlamentet som muligt, og som opfordrer Rådet og Kommissionen til at udarbejde et forslag til et direktiv i den henseende. Jeg mener, at vi har brug for et nukleart exitscenarie, der dækker hele Europa.

 
  
MPphoto
 

  Niki Tzavela, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg tilslutter mig det, der er sagt indtil videre, og jeg er enig i, at vi skal overveje moratoriet i morgen, som hr. Chichester foreslog.

Jeg har dog en tilføjelse. Vi bevæger os ind i en ny tidsalder, en ny verden. Alle naturkatastrofer, der har fundet sted i det 21. århundrede, har været megakatastrofer – megabrande, megajordskælv og megaoversvømmelser. Hvordan kan vi beskytte os mod og undgå den nukleare trussel, der opstår som følge af disse katastrofer? Vi kan se, at vi også risikerer at ende med megadødstal som følge af disse katastrofer.

I Parlamentet fordømmer vi forbrydelser mod menneskeheden. Jeg mener, at TEPCO's aktiviteter som virksomhed er en ny form for forbrydelse mod menneskeheden, nemlig ingen gennemsigtighed, ingen sikkerhedsforanstaltninger og ingen indsats for de medarbejdere, der bekæmper problemet. Jeg opfordrer Dem alle til at overveje denne nye forbrydelse mod samfundet, som vi vil opleve i det 21. århundrede.

 
  
MPphoto
 

  Pilar del Castillo Vera (PPE).(ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi skal bruge energi for at spise, rejse, studere, helbrede sygdomme og mange andre ting. Denne energi er altid kommet fra forskellige kilder. I nogle tilfælde fra de ældste kilder, som f.eks. vandkraft, fossil energi og endda nuklear energi. I andre tilfælde fra de mest moderne, som f.eks. vedvarende energi. I tillæg til dette udvikles der teknologier, som kan forbedre sikkerheden eller i nogle tilfælde forbedre effektiviteten som i forbindelse med vedvarende energi.

Der er også forskning, som endnu ikke anvendes, f.eks. CO2-oplagring, eller som forventes at – og vil – føre os til fusionsenergi. Alt dette er nødvendigt, fordi mennesket lever og har udviklet sig ved hjælp af konstante forbedringer af de anvendte ressourcer og den forskning, der har muliggjort dette. Kommunikation, energi, medicin og forskning er baseret på dette, dvs. den fortsatte forbedring af alle vores ressourcer.

Tsunamien og det jordskælv, der forårsagede den, resulterede for nylig i alvorlige skader for den japanske befolkning, herunder ofre, savnede og materielle tab samt betydelige skader på Fukushimaværket. På den baggrund skal vi forbedre sikkerheden.

I morgen stemmer Parlamentet om en fælles beslutning, som langt de fleste grupper i Parlamentet er enige om. Den udtrykker det, der forener os, ikke det, der deler os. Jeg opfordrer grupperne til at forblive loyale mod forslagets indhold og ikke lade deres egne interesser komme i vejen for den fælles interesse eller den fælles holdning, som vi er nået til enighed om i forbindelse med dette forslag. Det er vores ansvar i morgen.

 
  
MPphoto
 

  Teresa Riera Madurell (S&D).(ES) Hr. formand! Jeg vil først udtrykke min dybeste medfølelse med ofrene og de familier, som er blevet evakueret på grund af atomulykken.

De konklusioner, vi bør drage af denne ulykke, er det påtrængende behov for at styrke sikkerhedsforanstaltningerne. Sikkerhed omfatter dog også menneskelige ressourcer. Vi skal sikre det højeste uddannelsesniveau for personalet i sektoren. Vi skal garantere optimale arbejdsbetingelser. Etablering af en effektiv ramme for uddannelse og arbejde er en opgave, der kan udføres inden for de europæiske institutioner.

Jeg vil også understrege de tilsagn, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet (S&D) har givet i sin energiplan for Europa, som er et fast løfte til fordel for vedvarende energi, infrastrukturer, energieffektivitet og elektrisk mobilitet. I den sammenhæng bør vi også genoptage forhandlingen om kul, fordi det er vores eneste oprindelige fossile energikilde.

 
  
MPphoto
 

  Fiona Hall (ALDE).(EN) Hr. formand! Stresstest af tekniske standarder er ikke nok. Det handler ikke kun om jordskælv. Problemet i Japan var ophobningen af hændelser: oversvømmelse, strømsvigt uden for anlægget og afbrydelsen af kommunikationen. Vi har set, hvordan ét problem fører til et andet, og at selve radioaktiviteten på Fukushimaanlægget nu i alvorlig grad hæmmer det sikkerhedsarbejde, der skal fortsættes.

En atomulykke er ikke en lineær hændelse. Konsekvenserne spreder sig ligesom radioaktiviteten, der stadig breder sig ud i havet. Det er derfor afgørende, at de foreslåede stresstest omfatter de mange, komplekse, geometriske konsekvenser af en katastrofe.

Som De siger, hr. kommissær, har medlemsstaterne ret til at sammensætte deres energimiks, men Kommissionen er ansvarlig for den nukleare sikkerhed. Er De enig i, at medlemsstaterne skal indføre et moratorium for planlægningen og idriftsættelsen af nye nukleare anlæg? Hvad vil De foreslå for at sikre, at regeringer og investorer nu i stedet fokuserer på energieffektivitet og vedvarende energi?

 
  
MPphoto
 

  Claude Turmes (Verts/ALE).(DE) Hr. formand, hr. Oettinger, mine damer og herrer! De dramatiske hændelser i Japan har vist os, at det eneste fuldstændig sikre atomkraftværk er et, der aldrig er blevet bygget, eller et, der er blevet lukket. De er de eneste, der er fuldstændig sikre. Efter hændelserne i Japan ved vi, at alle andre påstande er usande. Borgerne i Europa ved det, og derfor ønsker de en stærk reaktion fra os. Vi kan kun reagere ved at sige, at vores vision er at udvikle et Europa, der alene er baseret på vedvarende energi.

Vi kan gradvis begynde at omsætte denne vision til praksis gennem en kombination af energieffektivitet i boliger, transport, industri og elproduktion, en bred serie af vedvarende energiformer og brug af naturgas som overgangsbrændstof. De er i gang med at udforme Energikøreplan 2050, hr. Oettinger! Vi vil derfor spørge Dem, om De er parat til at samarbejde med os om en sådan vision? Er De overbevist om, at Energikøreplan 2050 skal bruges som udgangspunkt for drøftelser – ikke kun med eksperter, men også med de europæiske borgere – om en anden fremtid for energi i Europa?

 
  
MPphoto
 

  Konrad Szymański (ECR).(PL) Hr. formand! Hvis vi i dag skal drage konklusioner og forberede os efter hændelserne i Japan, skal vi gøre det med stor forsigtighed. Vi skal koncentrere os og tænke os godt om. Et skridt væk fra atomkraft eller indførelse af urealistiske krav til denne del af vores energisystem vil ikke løse nogen problemer. Lige uden for vores grænser opføres der endnu flere kraftværker, som ikke er underlagt vores sikkerhedsstandarder eller tilsyn foretaget af vores tilsynsorganer. I Kaliningrad og Hviderusland er anlæg af denne type, som skal forsyne Centraleuropa, allerede undervejs. Hvis EU opgiver atomkraft, vil det blot vise, at vi er illusoriske. Vi vil igen ramme vores energisystems konkurrencedygtighed og dermed vores økonomi og industri. For 117. gang vil vores økologiske planer gavne vores konkurrenter, primært fra Rusland. Hvis vi i dag vil hæve de standarder, vi fastlægger for atomkraft, skal vi have garanti for, at den elektricitet, der produceres af reaktorer uden for vores grænser, underlægges de samme strenge kriterier.

 
  
MPphoto
 

  Miloslav Ransdorf (GUE/NGL).(CS) Hr. formand! Der kan drages forskellige konklusioner efter katastrofen i Japan. For det første skal energisektoren underlægges statslig kontrol, og der skal være pålidelige backupsystemer på hvert kraftværk, som er placeret i tilstrækkelig afstand. Virksomheden TEPCO har handlet uansvarligt. Dernæst skal vi beskytte miljøet på enhver mulig måde og sige "nej" til de grønne panikmagere, der i lang tid har afpresset Europa. For det tredje har vi brug for en ændring af stemningen i Parlamentet og Kommissionen. Der har længe hersket en uciviliseret stemning i Parlamentet, og vi har brug for en Kommission, der består af modige mænd og kvinder, som ikke er bange for nye løsninger, og som har pionerånd, ikke af ansvarsforflygtende personer, der på samme måde som visse biller ruller en bold af smålige personlige interesser foran sig, endda i forhold til europæiske forhold.

 
  
MPphoto
 

  Peter Liese (PPE).(DE) Hr. formand, hr. Oettinger, mine damer og herrer! Jeg støtter den fælles beslutning fuldt ud. Vi sender to konkrete budskaber til de ansvarlige i medlemsstaterne og til den europæiske befolkning. Vi har brug for fælles regler for at beskytte os mod nukleare ulykker i hele Europa. Tiden til en snæversynet tilgang til nuklear sikkerhed er for længst passeret. To ældre kraftværker i Tyskland, 180 km fra Strasbourg, er blevet lukket midlertidigt og koblet af nettet. Omkring 100 km herfra er der i Fessenheim en reaktor, der efter vores oplysninger ikke er mere sikker end de to kraftværker i Tyskland, der er blevet koblet af nettet efter begivenhederne i Japan.

Dette eksempel viser tydeligt, at vi har brug for fælles kriterier på et meget højt niveau. Vi skal have det retlige grundlag på plads, og spørgsmålet om, hvor langt vi kan nå med det nuværende retlige grundlag, vil altid være politisk. Vi skal gå endnu videre end hidtil.

Det andet budskab er, at vi ikke må erstatte den mistede energi med yderligere gasimport fra f.eks. Rusland, uanset hvilke beslutninger medlemsstaterne træffer, og nogle vil koble deres kraftværker af nettet hurtigere end andre. Punkt 21 og 22 viser den retning, vi ønsker at bevæge os i. Vi ønsker mere vedvarende energi og mere energieffektivitet. Inden hændelserne på Fukushimakraftværket udarbejdede hr. Oettinger en handlingsplan vedrørende energieffektivitet. Det var et vigtigt skridt fremad, og den skal nu omsættes til praksis endnu hurtigere.

Jeg er personligt enig med flertallet i Parlamentet i, at vi har brug for bindende mål. Vi ønsker ikke længere at anvende fossile brændstoffer. Vi ønsker arbejdspladser inden for handel og industri. Energieffektivitet er omkostningseffektiv, og vi skal omgående skabe fremskridt på dette område.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Trautmann (S&D).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Atomkraft er en energikilde, der ikke udleder CO2, men også en overgangsenergikilde, der er afhængig af knappe ressourcer. Det er også en potentiel farlig energiform. Efter Fukushima er det indlysende, at en gennemgang af sikkerheden på vores kraftværker skal prioriteres. Gennemførelsen af disse stresstest skal så vidt muligt koordineres på EU-plan og muligvis ud over vores grænser i vores umiddelbare naboskab af uafhængige organer, der arbejder på grundlag af de strengeste standarder og med den største gennemsigtighed.

Dernæst kræver kampen mod klimaændring en sammenhængende og ambitiøs politik. Atomkraft betyder, at vi kan udlede mindre CO2 i atmosfæren for at producere den elektricitet, vi har brug for, men vi må ikke blive afhængige af den. I lande, som f.eks. Frankrig, der producerer atomkraft, er en reduktion af dens andel en forudsætning for en vidtrækkende beslutning. Denne proces betyder, at vi igen skal fordoble vores indsats for at spare energi og øge andelen af vedvarende energi, som på mellemlang og lang sigt vil kunne dække næsten hele vores forbrug. Dette handler om kraftværkernes sikkerhed, men det skal også handle om forsyningssikkerheden i hele EU, så ingen lande bringes i økonomiske vanskeligheder.

Endelig kræver ægte solidaritet, at der oprettes et energifællesskab.

 
  
MPphoto
 

  Corinne Lepage (ALDE).(FR) Hr. formand! Med hensyn til sikkerhed støtter jeg med glæde alle de forslag, mine kolleger har fremsat vedrørende den vigtige uafhængighed for de personer, der bliver ansvarlige for gennemførelsen af stresstestene, og idéen om, at disse regler skal fastsættes på EU-plan.

Vi må dog ikke narre os selv. Vi har nogle gamle kraftværker, der blev konstrueret uden hensyn til ophobningen af risici, og som følge deraf vil vi aldrig opnå fuldstændighed sikkerhed med de eksisterende kraftværker, uanset om vi gennemfører disse stresstest eller ej. Det skal vi være fuldstændig klar over. Jeg tror desuden ikke, at de fleste europæiske borgere i dag accepterer idéen om at betale prisen for en nuklear ulykke i Europa. Det er en luksus, vi ikke kan tillade os. Det skal vi være fuldstændig klar over.

Vi skal derfor planlægge udfasningen af atomkraft, samtidig med at vi er opmærksomme på vores økonomiske behov, vores behov med hensyn til beskæftigelse, vores industrielle kapacitet og kravet om ikke at øge vores drivhusgasemissioner. Det er vi efter min mening alle klar over.

Hvordan skal vi gøre dette? Vi skal gøre det med det enorme projekt, som udfasningen af atomkraft er. Claude sagde 15 år. Jeg tror, det er meget optimistisk. Det vil sandsynligvis taget lidt længere tid. Dette er dog et enormt projekt, som kan mobilisere europæerne og genskabe tilliden til os selv og institutionerne, fordi dette efter Fukushima er en handling mod de offentlige myndigheder og tilsynsorganerne. Det skal vi være klar over.

 
  
MPphoto
 

  Paul Rübig (PPE). (Blåt kort-spørgsmål til fru Trautmann i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8) – (DE) Hr. formand! Jeg vil bede fru Trautmann besvare et spørgsmål. I Frankrig er der et system med uafhængige tilsynsmyndigheder, der yder en god indsats. Tror De, at den franske model kan anvendes i hele Europa med en europæisk tilsynsmyndighed baseret på det franske system?

 
  
MPphoto
 

  Catherine Trautmann (S&D).(FR) Hr. formand! Jeg takker hr. Rübig for at stille dette spørgsmål. Jeg mener faktisk, at den franske tilsynsmyndighed er uafhængig. Det viser hans forslag. I forlængelse af min bemærkning om det europæiske energifællesskab mener jeg, at vi skal have en uafhængig tilsynsmyndighed på europæisk plan, og vi skal bruge stille de tilsynsmidler til rådighed, der kan sikre, at myndighedens arbejde er uafhængigt, og at denne er fuldstændig kompetent.

 
  
MPphoto
 

  Corinne Lepage (ALDE). (Blåt kort-spørgsmål til fru Trautmann i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8) – (FR) På dette punkt, fru Trautmann, en uafhængig myndighed på papiret. I betragtning af dens sammensætning, og eftersom der ikke er nogen pluralisme med hensyn til de personer, den består af, kan vi helt ærligt stille os selv mange spørgsmål.

 
  
MPphoto
 

  Catherine Trautmann (S&D).(FR) Hr. formand! På nationalt plan kan der altid sættes spørgsmålstegn ved sammensætningen, og i den henseende er jeg enig i fru Lepages bemærkning. Jeg tror, vi snart vil opleve en periode, hvor pluralisme i højere grad tilgodeses, men jeg vil under ingen omstændigheder sætte spørgsmålstegn ved redeligheden af det arbejde, der udføres af de personer, der pligtopfyldende har løst deres opgave, herunder navnlig hr. Lacoste.

 
  
MPphoto
 

  Evžen Tošenovský (ECR).(CS) Hr. formand! I flere uger har vi nu med tilbageholdt åndedræt fulgt den utrolige kamp i Japan mod eftervirkningerne af det gigantiske jordskælv og den efterfølgende tsunami. Jeg beundrer den måde, japanerne har klaret situationen på, hvilket ikke er blevet nævnt i Parlamentet.

Vi lærer noget af hver eneste katastrofe. Hændelser som disse har altid ført til tekniske forbedringer og sikkerhedsforanstaltninger. Vi holder ikke op med at flyve selv efter alvorlige flykatastrofer. Driftssikkerheden og sikkerheden forbedres. Det er vigtigt, at alle erfaringerne med driften af atomkraftværker indsamles fra katastrofen i Japan. Vi skal evaluere denne ekstreme naturlige stresstest korrekt og høste så mange erfaringer så muligt med henblik på at udforme tekniske foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger. Atomkraftværker skal kunne modstå ekstreme naturkatastrofer.

Vi skal også lære af beredskabsprocedurer, da dette også er en del af værkernes drift og sikkerhed. Politikere skal afholde sig fra hurtige og enkle vurderinger. Det er bestemt fornuftigt at have så mange gentagne verifikationer af atomkraftværker som muligt. De japanske erfaringer giver os mulighed for at foretage en ansvarlig vurdering af de eksisterende sikkerhedsstandarder uden unødig politisk spil for galleriet.

 
  
MPphoto
 

  Herbert Reul (PPE).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Alle ved, at der er meget forskellige holdninger både i medlemsstaterne og i Parlamentets forskellige politiske grupper til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have atomkraft eller ej.

Forhandlingen i dag har vist, at der også er forskellige holdninger inden for grupperne. På den anden side har der været en katastrofe i Japan, som skaber enorme vanskeligheder. Vi har indledt en forhandling af spørgsmålet, og beslutningen giver efter min mening os en vigtig anledning til i dag og i morgen at fokusere på ét bestemt spørgsmål, nemlig om vi i fællesskab kan hæve vores sikkerhedsstandarder, og om vi kan sikre øgede europæiske beføjelser af en eller anden form eller øget europæisk samarbejde.

Selv om der er mange ting i denne beslutning, som jeg ikke synes om, mener jeg, at mine kolleger har udført et fremragende stykke arbejde, fordi de har udarbejdet en tekst, der fokuserer nærmere på sikkerhed og europæisk samarbejde. Jeg vil derfor spørge, om det ikke er på høje tid, at vi udnytter den mulighed, som denne forhandling i dag og i morgen giver os til at lægge spørgsmålet om, hvorvidt vi skal opgive atomkraft eller ej, eller hvorvidt vi er begejstrede eller ubegejstrede tilhængere af atomkraft, og i stedet fokusere på dette. Hvis vi alle kan enes om ikke at bringe de fremsatte ændringsforslag til afstemning i morgen – jeg ville også gerne se dem fremsat – og koncentrerer os om at stemme med et stort flertal og måske endda enstemmigt for mere sikkerhed og øgede europæiske beføjelser, så vil vi gøre mere for Parlamentets omdømme og for processen med at drage konsekvenser af begivenhederne i Japan, end hvis vi fortsætter de sædvanlige stridigheder. Vi kan måske udsætte dem til næste mødeperiode. Jeg opfordrer Dem til at overveje, om vi skulle prøve dette.

(Taleren indvilligede i at besvare et spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Rebecca Harms (Verts/ALE).(DE) Hr. formand, hr. Reul! De ved, at jeg altid har støttet højere sikkerhedsniveauer i den nukleare industri. Med hensyn til direktivet om nuklear sikkerhed, som vi vedtog for to år siden, havde jeg ikke megen succes. Et stort flertal i Parlamentet var imod de højeste sikkerhedsstandarder. Hvad angår en ny fornemmelse af gensidig tillid, opstår der et andet betydeligt problem. Parlamentet kan ikke yde et bidrag til denne forhandling. Hvis nogen skulle være i tvivl, så træffes beslutninger om nuklear sikkerhed og stresstest af Rådet og Euratom. Parlamentet er udelukket fra processen. Vi kan generelt tilkendegive vores holdning, men, om det vil have nogen betydning, ligger i fremtidens skød. Hvis De nu siger, at vi i fremtiden vil træffe foranstaltninger mod den gamle Euratomtraktat og sikre, at der gennemføres høringer og sikres gennemsigtighed på alle områder vedrørende sikkerhed, kan vi måske bedre nå til enighed.

 
  
MPphoto
 

  Herbert Reul (PPE).(DE) Hr. formand, fru Harms! Jeg forstår ikke helt Deres spørgsmål, fordi det ikke er et spørgsmål. Det er dog i orden, fordi jeg har ydet en indsats og vil fortsat yde en indsats for at udnytte denne mulighed. De ved, at vi er helt uenige om dette spørgsmål.

Uanset spørgsmålet om beføjelser ville det sende et vigtigt signal, hvis vi kunne nå til enighed om spørgsmålet om øget sikkerhed med et stort flertal. Beslutningen omhandler en række områder, mange flere end dem, vi allerede har vedtaget, og mange flere, end jeg kunne tilslutte mig. Det er sandt, og De har helt ret. Men hvis vi kan nå til enighed om mere sikkerhed og mere Europa, vil vi sende et signal til medlemsstaterne. Hvis vi gør dette i morgen på grundlag af uenighed, fordi vi har forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal opgive atomkraft, så vil det sandsynligvis ikke have betydelige konsekvenser. Det er det eneste, jeg beder om, hverken mere eller mindre.

 
  
MPphoto
 

  Giles Chichester (ECR).(EN) Hr. formand! Jeg er dybt krænket over, at fru Harms blot afbrød mig fra salen, men gav det blå kort til min kollega, hr. Reul. Kan jeg ikke få samme behandling?

 
  
MPphoto
 

  Michael Cramer (Verts/ALE). (Blåt kort-spørgsmål til hr. Reul i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)(DE) Hr. formand, hr. Reul! Har De slet ikke ændret Deres personlige holdning? Den sweater, jeg har på i dag, er 30 år gammel. Dengang demonstrerede vi imod atomkraft. De såkaldte eksperter fortalte os, at der var en risiko for en ulykke én gang hvert 10 000. år. Direktøren for Potsdam Institute for Climate Impact Research, hr. Schnellhuber, har for nylig udtalt i et interview i Die Zeit, at dette er sandt. Hvis De dividerer 10 000 år med de 400 atomkraftværker i verden, er resultatet 25 år. Vi kan derfor forvente, at der sker en reaktorulykke hvert 25. år. Først Tjernobyl, så Fukushima. Hvor så?

Har De ændret Deres holdning til dette? Mener De stadig, at atomkraftværker er sikre, eller mener De ligesom jeg, at Zwentendorf er det eneste sikre atomkraftværk i verden?

 
  
MPphoto
 

  Herbert Reul (PPE).(DE) Hr. formand! Min holdning har naturligvis ændret sig, men ikke grundlæggende. Er det så dårligt ikke at skifte holdning til visse ting? Min holdning har dog ændret sig betydeligt, og jeg håber, at De har bemærket det. Jeg har forklaret, at jeg vil stemme for denne beslutning, hvis den forbliver, som den er. Det er en betydelig ændring sammenlignet med mine tidligere synspunkter. De kan mene, at dette er tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Jeg står ved det, jeg har sagt. Det ville være godt, hvis vi kunne vedtage denne beslutning enstemmigt.

 
  
MPphoto
 

  Jo Leinen (S&D).(DE) Hr. formand! De hørte, hvad formanden for Udvalget om Industri, Forskning og Energi sagde. Nu taler jeg som formand for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og forskellene kunne ikke være større. Det siger sig selv, at vi skal have de højeste sikkerhedsniveauer for alle atomkraftværker. Det er vi alle enige om. Deres stresstest er et vigtigt første skridt, hr. Oettinger, men det går slet ikke vidt nok. Jeg mener også, vi skal genoverveje vores tilgang og udvikle en ny, der går mere i dybden, og som er langt mere grundlæggende. Ud over de højeste sikkerhedsstandarder i EU skal vi derfor også have et exitscenario fra en risikabel teknologi, hvis anvendelse vi ikke kan begrunde på det tætbefolkede europæiske kontinent.

De og andre, hr. Reul, er simpelthen nødt til at tilslutte Dem dette. Deres kolleger i Berlin er nået meget længere, end De er her i Strasbourg og Bruxelles. De er sandsynligvis nået til vendepunktet, mens De fastholder Deres gamle idéer. Jeg håber, vi kan nå frem til en formulering, et scenarie og en strategi for afskaffelsen af atomkraft. Den køreplan, De fremlægger i juni i år, hr. Oettinger, vil være en fin anledning til at opnå dette. Efter stresstestene skal De også vise os, hvordan vi kan afskaffe den nukleare teknologi.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Antonio Cancian (PPE).(IT) Hr. formand, fru Győri, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi bør kondolere alle ofrene for den alvorlige katastrofe, der har ramt Japan. Situationen er virkelig bekymrende, og den politiske opgave er ikke at træffe valg i paniksituationer, men at forsøge at forblive rationel og møde virkeligheden så godt som muligt.

Når det er sagt, skal vi efter min mening tage udgangspunkt i to vigtige forhold. Det første er, at der kun er én himmel, og alligevel er jorden opdelt af grænser, der ikke vedrører de problemer, som er på vores dagsorden. Det andet er, at vi altid skal sigte mod bæredygtig udvikling med flere komponenter. Denne bæredygtige udvikling har tre komponenter, som skal sættes sammen, nemlig økonomisk, miljømæssig og social. Hvis vi løser denne opgave, går vi efter min mening i den rigtige retning.

Den fremlagte beslutning, som jeg støtter fuldt ud, og som mange er enige i, kommer på det rigtige tidspunkt, så vi kan påtage os ansvaret for sikkerhed, et spørgsmål, der kræver en diagnose af den aktuelle situation, og se på fremtiden. Hvordan skal vi se på fremtiden? Ved at opfylde kriterierne forpligtede vi os til at respektere og først og fremmest arbejde hen imod beslutninger vedrørende effektivitet og fornyelse, der altid skal inddrage kultur og innovation i forskning, herunder ITER (den internationale termonukleare forsøgsreaktor).

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Formandskabet har fået oplyst, at hr. Leinen har fødselsdag i dag, så jeg vil ønske Dem tillykke, hr. Leinen!

 
  
MPphoto
 

  Edit Herczog (S&D).(HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Nuklear sikkerhed har et menneskeligt ansigt. Udformning, konstruktion, drift, overvågning og lukning af et kraftværk og udformning af de tilknyttede love udføres alt sammen af mennesker. Den centrale sikkerhedskomponent er derfor viden og maksimal udnyttelse af disse menneskelige aktiviteter. Vedligeholdelsen og den praktiske anvendelse af denne viden er afgørende både i forbindelse med drift af kraftværker og i lang tid derefter i forbindelse med deres lukning. Jeg tilslutter mig gennemførelsen af stresstest, og jeg er enig i, at de høstede erfaringer skal indgå i direktivet om nuklear sikkerhed.

Jeg er enig i, at vi skal gennemføre grænseoverskridende kontroller – om ikke andet så for at berolige befolkningen. Jeg er enig i, at vi skal gøre alt for at deltage i internationale organisationer og bidrage med det bedste af vores viden. Jeg er navnlig enig i, at vi skal bruge forskning og udvikling til at bortskaffe de sidste 60 års atomaffald. Der er én ting, jeg især er enig i. Uanset hvilken beslutning vi træffer vedrørende energi, skal vi insistere på, at de 500 mio. borgere i EU forsynes med elektricitet.

 
  
MPphoto
 

  Gaston Franco (PPE).(FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Vi taler i dag om at forbedre sikkerheden i forbindelse med atomkraft, ikke om at sætte spørgsmålstegn ved civil atomkraft, eftersom den er en vigtig komponent af energiuafhængighed og kampen mod drivhusgasser i mange EU-medlemsstater.

Det europæiske initiativ vedrørende gennemførelse af stresstest på alle vores atomkraftværker er det første afgørende og rimelige skridt, der imødekommer de europæiske borgeres forventninger. Vi skal gennemføre disse test ved brug af en fælles tilgang og fælles kriterier, hvis metode skal udvikles af Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group). EU's nabolande skal også gennemføre disse test som følge af de grænseoverskridende risici, der findes.

Ud over disse test skal EU arbejde for at harmonisere de internationale standarder på højeste plan, dvs. inden for G20 og IAEA (Den Internationale Atomenergiorganisation), på grundlag af de mål for nye reaktorer, der er fastlagt af WENRA (De Vesteuropæiske Nukleare Tilsynsmyndigheders Sammenslutning). Inden for EU skal vi fremme og intensivere samarbejdet mellem de nationale sikkerhedsmyndigheder.

EU skal være rollemodel, når vi taler om at skærpe både regler og fokus på solidaritet. I lyset af en sådan katastrofe er det efter min mening vigtigere end nogensinde før, at der oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke.

 
  
MPphoto
 

  Kathleen Van Brempt (S&D).(NL) Hr. formand! Det er helt rigtigt. De finder fortalere for og modstandere af atomenergi på tværs af hele det politiske spektrum. Jeg forstår dog ikke, hvorfor visse personer stadig ikke har åbnet øjnene for dette emne, selv efter Fukushima. Det utænkelige er sket. En kombination af faktorer har ført til en katastrofe, der udmærket kunne ske i vores del af verden. Der findes ikke sådan noget som nulrisiko. I dag skal vi tage tre skridt.

Som kommissæren har foreslået, skal stresstesten gennemføres i åbenhed, og samtidig skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at den omfatter så mange kraftværker som muligt. Vi skal dog også sikre, at resultaterne af disse stresstest følges op af handling. Alle atomkraftværker, der ikke er sikre, skal lukkes.

Dernæst skal vi sikrer, at vi tilrettelægger en udfasning af atomenergi. Vi kan ikke acceptere, at atomkraftværker, der er bygget til en driftstid på 30 år, stadig er i drift efter 40 eller endda 50 år.

For det tredje er det så absurd, at det ikke kan beskrives, hvis vi i EU vælger at opføre nye atomkraftværker. Der er kun én vej frem i Europa, og det er vedvarende energi, og vi burde i Parlamentet nå til enighed til fordel for vedvarende energi.

 
  
MPphoto
 

  Bogusław Sonik (PPE).(PL) Hr. formand! Den 26. april er der gået et kvart århundrede siden Tjernobylkatastrofen, den hidtil værste atomkatastrofe. 25 år efter mindes vi alle ofrene for tragedien, alle, der led, og alle, der i dag stadig kan mærke virkningerne af katastrofen. Denne tragiske årsdag falder desværre sammen med begivenhederne i Japan. Mens jeg mindes Tjernobylkatastrofen, vil jeg udtrykke min solidaritet med den japanske befolkning, som kæmper med virkningerne af ulykken på Fukushimaatomkraftværket, som blev forårsaget af bølgerne fra tsunamien.

Selv i dag kan der spores kontamination i fødevarer, der er produceret i de ukrainske regioner, som blev eksponeret for radioaktivt cæsium 137 – en isotop med en halveringstid på 30 år. Greenpeace har gennemført undersøgelser, der viser, at den lokale befolkning i mindst to provinser, Zhitomir og Rovno, indtager mælk, champignon, frugt, ferskvandsfisk og grøntsager, der er kontamineret. I henhold til officielle data er der et højt strålingsniveau i områder i en radius på 30 km fra kraftværket. Det anslås dog, at det berørte område omfatter i alt 50 000 km2 på tværs af mange provinser i Ukraine.

Der er i dag 165 reaktorer i drift i Europa, når Rusland ikke tælles med. Vi skal indse, at de ikke kun er beliggende inden for EU's territorium, men også i nabolande nær EU's grænser. Rusland og Hviderusland er begyndt at opføre kraftværker nær EU's grænser. Vi skal spørge, hvilke garantier der kan gives for deres sikkerhed? Energi bør ikke købes fra atomkraftværker, der er beliggende uden for EU's grænser, hvis de ikke overholder de højeste sikkerhedsstandarder, som er defineret i EU's stresstest.

(Formanden afbrød taleren)

Jeg siger det igen: I dette øjeblik bygger Rusland og Hviderusland atomkraftværker nær EU's grænser. I den forbindelse bør EU's medlemsstater ikke købe nuklear energi fra disse kraftværker, hvis de ikke kan bestå stresstest svarende til de stresstest, der kræves i EU.

 
  
MPphoto
 

  Ioan Enciu (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg vil først udtrykke min dybeste medfølelse med den japanske befolkning. Det er vigtigt, at vi støtter dem på enhver mulig måde.

Fukushimaulykken har vist os, at visse eksisterende atomkraftværker ikke er sikre. Derfor skal vi lægge stor vægt på nuklear sikkerhed. Det er afgørende, at vi omgående gennemfører stresstest på atomkraftværkerne.

På den anden side skal vi dog undgå at træffe følelsesbetonede og ubegrundede beslutninger om, hvorvidt vi skal beholde eller opgive atomenergi. Sammensætningen af energimikset skal forblive under medlemsstaternes kompetence, mens EU skal sikre, at de højeste sikkerhedsstandarder finder anvendelse. Alle foranstaltninger, der iværksættes på europæisk eller nationalt plan med hensyn til energimikset og regulering af nuklear energi, skal dog baseres på et højt niveau af videnskabelig objektivitet.

 
  
MPphoto
 

  Arturs Krišjānis Kariņš (PPE).(LV) Hr. formand! Atomkraft producerer i øjeblikket omkring en tredjedel af det samlede energiforbrug i Europa. Hvis vi ville erstatte denne kapacitet inden for en kort periode, har vi kun to reelle alternativer, nemlig øget anvendelse af kul eller naturgas. Der er problemer ved begge disse alternativer. Ved kul er det CO2-emissioner. Ved naturgas er det selvfølgelig, at størstedelen importeres fra Rusland. På kort sigt er der derfor to ting, vi kan gøre. Det vigtigste er det, som allerede er blevet drøftet, nemlig at øge sikkerhedsforanstaltningerne. Det er dog ikke nok, at vi styrker sikkerhedsforanstaltningerne i Europa, fordi Europas naboer, Rusland og Hviderusland, fortsætter uanfægtet af vores drøftelser om nuklear sikkerhed. De udvikler deres reaktorer, og derfor skal vi sikre, at Europas høje standarder indføres ikke kun i Europa, men også i resten af verden, navnlig i vores nabolande, Rusland og Hviderusland. Det andet, som Europa skal og kan gøre, også på kort sigt, er vedvarende at styrke sin indsats på energibesparelsesområdet og lægge endnu større vægt på vedvarende energi, øget udnyttelse af vind-, sol- og vandenergi og brug af biomasse. Også på lang sigt er det netop energibesparelser og øget brug af vind-, sol- og vandenergi samt biomasse, der kan mindske vores afhængighed af både atomkraft og importeret energi.

 
  
MPphoto
 

  Mario Pirillo (S&D).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Beretningerne fra Fukushima vækker stigende bekymring. Sikkerhedsgrænser er blevet overskredet betydeligt, og vi ved ikke, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid. Der har manglet klar og åben kommunikation.

Stresstest skal gennemføres på eksisterende atomkraftværker, og hvis resultatet giver anledning til bekymring, skal vi have modet til at kræve, at de lukkes omgående. Vi skal indføre højere internationale sikkerhedsstandarder, og det må ikke overvejes at opføre nye atomkraftværker. Vi skal bane vejen for en gradvis udfasning af denne energiform, der forårsager uoprettelig skade på miljø og menneskers sundhed.

Det er afgørende, at vi nøje overvejer udviklingen af de fremtidige energipolitikker. Vi skal omgående udvikle politikker, der sigter mod energibesparelse og energieffektivitet samt øgede investeringer i forskning i nye teknologier og vedvarende energi. Endelig skal vi indlede en debat, som inddrager borgerne og de lokale myndigheder.

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE).(SL) Hr. formand! Jeg er enig med de medlemmer, der har sagt, at vi skal sikre den nukleare sikkerhed på europæisk plan. Vi skal i den henseende anerkende, at "sikkerhedskultur" er et meget vidt begreb, som omfatter både en sikker nuklear teknologi og sikringen af tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer, tilstrækkelige sikkerhedsstandarder samt stærke og uafhængige tilsynsorganer. Alt dette skal efter min mening også indgå i disse europæiske sikkerhedsstandarder. De handler ikke om, at vi ikke har tillid til de eksisterende institutioner, men om også at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau på institutionelt plan.

De har, hr. kommissær, sagt, at medlemsstaterne ikke ønsker det, men hvilke medlemsstater er det? Hvis vi spørger borgerne (og sådanne meningsundersøgelser er allerede gennemført), vil De se, at borgerne ønsker, at nogle af beføjelserne overdrages til EU.

Jeg må præcisere, at jeg er imod lukningen af atomkraftværker af politiske grunde. Der er flere atomkraftværker i Japan, og ét af dem er blevet ramt af denne alvorlige nukleare ulykke. Inden vi vedtager forskellige foranstaltninger, skal vi have argumenter og resultater fra eksperterne. Vi skal derfor omgåde have ekspertanalyser af begivenhederne på Fukushimakraftværket, hvis vi overhovedet skal nå frem til de reelle årsager til den nukleare ulykke og beskadigelsen af kernen.

Til sidst vil jeg sige, at vi er nået langt hen imod vedtagelsen af et direktiv om radioaktivt affald. Med det direktiv vil vi kunne vise, at vi er seriøse.

(Taleren indvilligede i at besvare tre spørgsmål, jf. proceduren med blåt kort i henhold til forretningsordenens artikel 149, stk. 8)

 
  
MPphoto
 

  Sonia Alfano (ALDE).(IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil spørge min kollega, om tusindvis af dødsfald ikke er noget, vi skal tænke over og overveje i lang tid, eftersom hun lige har sagt, at vi ikke har tilstrækkelig begrundelse for at mene, at atomkraft er farligt. Der har siden været tusindvis af nye dødsfald i Japan, og jeg vil spørge, om det ikke er grund nok.

 
  
MPphoto
 

  Judith A. Merkies (S&D).(EN) Hr. formand! Jeg vil spørge min kollega, hvor mange atomkraftværker der skal blive ramt af ulykke, inden hun siger, at det er nok. Hun siger, at kun ét atomkraftværk i Japan er blevet ramt. Seks atomkraftværker er blevet ramt, ikke kun ét. Hvor mange er nok til at få hende til at skifte mening?

 
  
MPphoto
 

  Hannes Swoboda (S&D).(DE) Hr. formand, fru Jordan Cizelj! Der er et kraftværk i Krško i Deres land, som betragtes som ganske kritisk, bl.a. fordi det er beliggende i et jordskælvsområde.

Er De i det mindste parat til at sikre, at det er et af de første kraftværker, som undersøges ved brug af strenge og forhåbentlig objektive stresstest, så vi kan sikre, at borgerne ikke udsættes for umiddelbare risici fra dette kraftværk, selv om det er beliggende i et jordskælvsområde, og at der sker forbedringer, så længe kraftværket stadig findes?

 
  
MPphoto
 

  Romana Jordan Cizelj (PPE).(SL) Hr. formand! Der er tusindvis af ofre i Japan, og jeg har personligt dyb medfølelse med dem og mener, at EU på enhver mulig måde skal hjælpe. Jeg er dog imod, at disse ofre misbruges i en ideologisk kamp mod brugen af atomkraft. Derfor sagde jeg, at vi skal analysere de årsager, der har ført til denne nukleare ulykke, og at vi skal finde ud af, om de overhovedet kan indtræffe i Europa, og hvordan vi kan undgå dem. Jeg opfordrer også til, at vi ikke forveksler ofre for en naturkatastrofe – et jordskælv og en tsunami – med potentielle ofre for en nuklear ulykke. Det er mit svar på det første spørgsmål.

Med hensyn til det andet spørgsmål om, hvor mange ulykker på atomkraftværker ... Må jeg fortsætte? Hvor mange ulykker der skal til for at få mig til at skifte mening? Jeg nævnte ét kraftværk, som har flere reaktorer, så ét kraftværk med flere reaktorer. Vi ved, at der er flere kraftværker i Japan. Jeg mener, at vi skal se på hvert kraftværk ... eller hver ulykke med stor alvor. Vi må ikke tænke på et antal ulykker, fordi vi skal overveje hver enkelt ulykke og ikke kun selve ulykken, men også enhver anden hændelse, der vurderes at være mindre alvorlig end en ulykke. Vi skal lære noget af alle sådanne hændelser. Netop dette eksempel fortæller os, at vi ikke ud fra én ulykke alene kan konkludere, at atomkraft er uacceptabel.

Der er endnu et spørgsmål, som jeg ikke har besvaret. Der var tre spørgsmål. Krškoatomkraftværket. Må jeg? Sikkerheden på dette kraftværk er blevet testet, og Østrig, som på daværende tidspunkt var meget aktivt i den forbindelse, gennemførte også yderligere seismiske sikkerhedstest. Som følge deraf blev der foretaget yderligere ændringer, og det er nu faktisk en fast praksis. Jeg er overbevist om, at alle i Slovenien vil acceptere, at en sådan stresstest omgående gennemføres på Krško. Eftersom vi er et lille atomland, er vi vant til at blive underkastet et forholdsvis større antal internationale test end andre atomkraftværker i de større lande.

 
  
MPphoto
 

  Richard Seeber (PPE).(DE) Hr. formand, hr. Oettinger, mine damer og herrer! Jeg kommer fra Østrig, og vi er alle bekymrede over Krško. Jeg håber, at fru Jordan Cizeljs forsikringer vil blive fulgt op. Jeg vil udtrykke min bekymring for og medfølelse med befolkningen i Japan, som har gennemgået alvorlige lidelser, og som møder disse begivenheder med rolig stoicisme.

Vi kan dog ikke drage positive konklusioner af denne katastrofe. Det eneste positive aspekt er, at vi er nødt til at genoverveje vores holdning og tage ved lære af katastrofen i Europa. På kort sigt kan vi konkludere, at vi er nødt til væsentligt at forbedre sikkerhedsstandarderne for de europæiske reaktorer. Vi kan også konkludere, at vi skal etablere en europæisk civilbeskyttelsesstyrke. Europa skal tillade, at dets sikkerheds- og beredskabsteam samarbejder på tværs af nationale grænser.

De langsigtede konklusioner omfatter behovet for at udarbejde et fælles exitscenarie, fordi begivenhederne tydeligt har vist, at nuklear teknologi, som den ser ud i øjeblikket, er for farlig, og at det sandsynligvis ikke vil ændre sig i fremtiden. Konsekvenserne er for langvarige.

Af mine bemærkninger kan De se, at splittelsen løber gennem alle grupper, herunder Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater). Generelt mener jeg dog, at vi først og fremmest skal erkende, at de berømte sikkerhedsstandarder, som alle har lovet os, simpelthen ikke kan garanteres. Stresstestene skal derfor omfatte en ophobning af forskellige risici. Hvis vi kun undersøger individuelle risici, får vi aldrig et realistisk scenarie. I den sammenhæng betyder realistisk, at det f.eks. er meget vanskeligt at forudsige en tsunami, selv om det er meget usandsynligt, at en sådan kan opstå i Europa, men vi har jordskælvsområder her.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Marian-Jean Marinescu (PPE).(RO) Hr. formand! Jeg vil først og fremmest udtrykke min beundring og respekt for den japanske befolknings holdning i den ekstraordinære situation, de gennemlever. Denne situation har foranlediget ophedede diskussioner om atomkraftens fremtid – om den skal bevares eller afskaffes. Vi skal efter min mening vedtage en afbalanceret holdning, der omhandler alle aspekter – økonomiske krav, offentlig sikkerhed og klimaændring.

Den fremtidige energipolitik skal som udgangspunkt finde en balance mellem vedvarende energi, nye teknologier for konventionelle energiressourcer og atomkraft under sikre betingelser. Der skal investeres i forskning i effektiv produktion af vedvarende energi. Vi skal investere for at sikre nye kilder til konventionelle råvarer og nye forsyningsveje til Europa – den sydlige korridor. Samtidig kræves der innovation og forskning i forbindelse med nye teknologier, der kan eliminere den konventionelle energiproduktions forurenende påvirkning af miljøet.

Direktivet om nuklear sikkerhed skal revideres for at skærpe kravene. De stresstest, som Kommissionen har foreslået, er nødvendige. Kriterierne skal fastlægges og inddrage alle aspekter, som f.eks. alder, teknologier, og naturlige farer. Testene skal gennemføres med deltagelse af Kommissionen. Testresultaterne skal bruges i forbindelse med revisionen af direktivet. Konsekvenserne af testene skal være meget tydelige. Alle, der består, skal fortsat være i drift, mens alle andre skal lukkes. Vi skal også have en europæisk politik for behandling og lagring af nukleart affald og for nedlukning af kraftværk.

Endelig skal offentligheden, hvilket bestemt ikke er det mindst vigtige punkt, kunne bevare tilliden til atomkraft og informeres i overensstemmelse hermed.

 
  
MPphoto
 

  Laima Liucija Andrikienė (PPE).(EN) Hr. formand! Jeg har en kort bemærkning vedrørende atomkraftværker i tredjelande tæt på EU's grænser. Der er allerede nævnt to konkrete tilfælde i dag, to samtidige nukleare projekter, nemlig projektet i Kaliningraddistriktet i Rusland, som er helt omgivet af Litauen, Polen og Østersøen, og det andet i Hviderusland, hvor det planlægges at opføre et atomkraftværk kun 20 km fra den litauiske grænse.

Mens hele verden fulgte den dramatiske udvikling på Fukushimakraftværket, undertegnede regeringen i Hviderusland og det russiske statsejede selskab Rosatom den 15. marts en aftale, hvorunder Rosatom skal afslutte opførelsen af atomkraftværket i Hviderusland inden 2018. Rusland er endvidere ved at forberede en ramme på 6 mia. USD til Hviderusland til finansiering af dette projekt. Myndighederne i Hviderusland har været tilbageholdende med at informere landets naboer om det planlagte projekt, og projektet er, som det ser ud i øjeblikket, i klar strid med Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet.

 
  
MPphoto
 

  Silvia-Adriana Ţicău (S&D).(RO) Hr. formand! Jeg bifalder Kommissionens beslutning om at indføre stresstest for EU's atomreaktorer. Vi mener, at disse kontroller skal gennemføres på grundlag af fælles, detaljerede vurderingskriterier med henblik på yderligere at forbedre sikkerheden i EU.

EU har i øjeblikket 143 atomreaktorer, og atomkraft tegner sig for 30 % af energimikset. Medlemsstaterne er ansvarlige for deres eget energimiks, men vi er alle ansvarlige for den nukleare sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at vi har en beslutning om nuklear sikkerhed i EU. Jeg vil understrege, at investeringer i nuklear sikkerhed skal garanteres for alle atomreaktorer indtil udløbet af deres planlagte driftstid.

Stresstestene vil resultere i en skærpelse af standarderne for fremtidige atomreaktorer og dermed prisen på atomkraft. EU skal derfor foretage betydelige investeringer i foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og brug af vedvarende energi, navnlig til bygninger og transport.

 
  
MPphoto
 

  Anneli Jäätteenmäki (ALDE).(FI) Hr. formand! Det er godt, at EU ønsker stresstest for sine medlemsstater og naboer. Den eneste fejl er, at de ikke bliver obligatoriske. EU spørger nu forsigtigt, om disse eventuelt kan gennemføres. En anden fejl er, at EU ikke har udformet fælles standarder. Det er dog afgørende, at de findes. For det tredje bør testene gennemføres af et uafhængigt organ. Jeg tror simpelthen ikke, at nationale organer vil indrømme, at der har været driftsfejl i deres land, eller at de selv har forsømt at føre tilstrækkeligt tilsyn med anlæggene. Hvis disse skal være ægte test, skal der indføres standarder for dem. De skal gennemføres åbent og af uafhængige parter.

 
  
MPphoto
 

  Michèle Rivasi (Verts/ALE).(FR) Hr. formand! Jeg vil lige minde mine kolleger om, at Fukushimaulykken ikke er forbi, og at der stadig er risiko for eksplosion i forbindelse med den nedsmeltede kerne.

Jeg har et spørgsmål til kommissær Oettinger. Det handler om gennemførelsen af disse stresstest. Hvordan kan De, som vores kollega netop har sagt, garantere, at alle de kriterier, De har fremlagt for Udvalget om Industri, Forskning og Energi, vurderes i alle medlemsstater med atomkraftværker? Hvordan vil De tvinge en medlemsstat til at tillade, at uafhængige eksperter kontrollerer og overvåger kraftværkerne, hvis den nægter det? Jeg spørger, fordi jeg ikke kan se, hvordan vi skal anvende Deres stresstest, hvis medlemsstaterne skal føre tilsyn med sig selv. Vi er nødt til at have et uafhængigt organ, der fører tilsyn med atomkraftværkerne i hver medlemsstat.

Hvordan kan vi endvidere sikre, at nabolande – De talte om Armenien med Metsamor og om andre lande, som f.eks. Hviderusland – accepterer et sådant tilsyn? Parlamentet må nødvendigvis støtte Dem, men hvordan gør vi det?

Endelig har vi et reelt ansvar for at udfase atomkraft, og her skal Parlamentet foreslå, hvordan det kan ske. Det er den eneste garanti for, at der ikke kan ske flere ulykker.

 
  
MPphoto
 

  Jaroslav Paška (EFD).(SK) Hr. formand! De omfattende skader på Fukushimaatomkraftværket, som er forårsaget af en usædvanlig naturkatastrofe, har vist, at det er meget vigtigt, at sikkerheden kontrolleres på anlæg af denne type. Det er derfor rigtigt, at Kommissionen har besluttet omgående at gennemføre en sikkerhedsvurdering af alle atomkraftværker inden for vores område.

De europæiske borgere har ret til sikkerhed, og en professionel og uafhængig gennemgang af de nukleare anlæg kan gøre os opmærksomme på eventuelle mangler og risici, som vi kan undgå, hvis vi handler omhyggeligt. Jeg er ikke i tvivl om, at resultaterne af sikkerhedsvurderingen af vores nukleare anlæg vil føre til en alvorlig beslutning, der forpligter operatørerne af kraftværker til omgående at udbedre alle mangler på anlæggene og ikke forsøge at omgå sikkerhedskriterierne, hvis opfyldelse må være en forudsætning for at drive et atomkraftværk.

Jeg er sikker på, at den europæiske offentlighed forventer, at vi i dag fører en åben og ærlig dialog om den fremtidige europæiske energipolitik, herunder fastlæggelsen af nye sikkerhedsgrænser for alle kraftværker i Europa.

 
  
MPphoto
 

  Angelika Werthmann (NI).(DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Atomkatastrofen i Japan har vist os én ting. Naturen er stærkere og har større magt end mennesket. Det er derfor på høje tid, at vi endelig kobler gamle atomkraftværker og atomkraftværker i jordskælvsområder af nettet og på lang sigt afskaffer atomkraft. Vi har brug for stresstest, hr. Oettinger! Vi ønsker ikke endnu et Tjernobyl. Vi har brug for grænseværdier for fødevarer fra Japan. Jeg har ét spørgsmål til Kommissionen. Ønsker De virkelig at bestråle den europæiske befolkning?

De bør omgående og helst i dag trække denne gennemførelsesforordning tilbage. Vi skal investere i og udnytte alternative energiformer. De findes. De er sikre, miljøvenlige og mindre skadelige for mennesker. Endnu et punkt: De skaber nye arbejdspladser.

I Østrig havde vi atomkraftværket Zwentendorf, som aldrig blev koblet på nettet. Nu er det et solkraftanlæg.

 
  
MPphoto
 

  Mairead McGuinness (PPE).(EN) Hr. formand! Denne forhandling skulle handle om nuklear sikkerhed. Den er tydeligvis gået videre end det og handler om energimiks. Må jeg foreslå, at vi gennemfører den forhandling, når Kommissionen forelægger sin energikøreplan?

Med hensyn til sikkerhed vil jeg spørge Kommissionen, om det er passende at bruge udtrykket "stresstest", når nu disse "stresstest" så tydeligt har svigtet os på bankområdet. Jeg mener, vi bør bruge udtrykkene "sikkerhedsvurderinger" eller "risikovurderinger". Hvordan vil disse sikkerhedsvurderinger blive fulgt op? Vil De sikre, at de gennemføres på alle atomkraftværker, herunder affalds- og oparbejdningsanlæg? Jeg er især bekymret over Sellafield, som ligger tæt på den irske grænse.

Vi skal undersøge kraftværkernes sikkerhed nu. Desværre, siger nogle kolleger, er vi meget afhængige af atomkraft – selv lande, der ikke selv har atomkraftværker – og derfor er sikkerheden altafgørende. Lad os gå videre til en anden fase, hvor vi undersøger energimikset. Lad os være ærlige: Vedvarende energi er heller ikke en nem løsning.

 
  
MPphoto
 

  Kriton Arsenis (S&D).(EL) Hr. formand! Det tog os 25 år at glemme Tjernobyl, og jeg er bange for, at katastrofen i Japan ikke er nok til at få os til at huske katastrofen.

Vi har systematisk fordømt Japan. Vi ønsker tilsyneladende at sige, at det er Japan – snarere end atomkraft – som er usikker. Vi er begyndt at gennemføre sikkerhedstest på vores atomkraftværker og igen påstå, at der findes sådan noget som sikker nuklear teknologi. Vi skal omgående lukke alle atomkraftværker, der er mere end 30 år gamle, og opgive enhver idé om at opføre nye kraftværker. Vi skal omgående indføre en "nuklear" afgift, så vi kan beregne alle miljøomkostningerne i forbindelse med atomkraft. Vi skal investere i udviklingen af solcelleenergi og reelt investere i forbedring af alle vedvarende energikilders effektivitet.

Det lovgivningsmæssige initiativ og ansvaret for vores indsats eller konsekvenserne af vores fiasko ligger hos Dem, hr. kommissær!

 
  
MPphoto
 

  Günther Oettinger, medlem af Kommissionen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil først tale om vores langsigtede energipolitik. Vi opfordrer Dem til at deltage i arbejdet med energikøreplanen fra dag ét. Jeg er derfor villig til at holde møder med grupperne fra og med maj for at drøfte forskellige scenarier for Europas energisektor i de kommende årtier.

Et scenarie, dvs. en mulighed med alle de deraf følgende konsekvenser, vil bestemt omfatte fastlæggelse et mål for den andel af vedvarende energi, der anvendes til elproduktion, der er så høj som muligt, endda 100 %, og som vil have en indvirkning på elnet, lagringsanlæg, effektivitet og andre faktorer.

Samtidig opfordrer jeg dog alle til at tage hensyn til det retlige grundlag. Lissabontraktaten er kun 18 måneder gammel, og De var mere involveret i udformningen af den end jeg. Traktaten giver EU omfattende lovgivningsmæssige beføjelser på energiområdet med én vidtrækkende undtagelse, som er medtaget med fuldt overlæg. Beslutninger vedrørende energiteknologi og energimikset træffes stadig af de nationale parlamenter.

Det kan diskuteres, om dette var det rigtige at gøre, men det er klart, at de konklusioner, som drages af begivenhederne i Japan med henblik på energikøreplanen, skal baseres på Lissabontraktaten. Som tingene ser ud i dag, er det efter min mening usandsynligt, at artikel 194 vil blive revideret inden for overskuelig fremtid. Jeg så den gerne revideret, og jeg mener, der er tilstrækkelig ekspertise på europæisk plan, hvad angår energimikset. I de næste par år hører energiteknologi og elproduktion dog ind under medlemsstaterne.

Der findes dog én begrænsning, som vi aftalte med medlemsstaterne. Målet om 20 % vedvarende energi begrænser medlemsstaternes beføjelser til de resterende 80 %. Fordi vi skal nå et niveau med 20 % vedvarende energi med støtte og deltagelse af medlemsstaterne inden for ni år og løbende skal vurdere situationen i statusrapporter, reduceres medlemsstaternes beføjelser derfor til 80 % eller endda mindre. Hvorfor? Fordi det samlede tal på 20 % måske betyder 10 % vedvarende energi i transportsektoren.

Inden for elproduktion, som i øjeblikket er i fokus, sigter vi mod en andel på 35 % vedvarende energi – vand, biomasse, geotermisk energi, solenergi og vindenergi – inden for ni år. Det betyder, at vedvarende energi om to eller tre år vil have overhalet kul og atomkraft inden for elsektoren. Vi kan ikke rose denne udvikling nok. I alt 35 % vedvarende energi på ni år!

Energikøreplanen fokuserer ikke kun på 2050, men også på 2025 og 2030, dvs. det næste årti, hvor vi skal investere i teknologi, elnet og lagringsanlæg. Jeg er sikker på, at vi kan nå til enighed om en procentdel for energiproduktion på 40 + x % i 2030 og derefter træffe en beslutning herom sammen med medlemsstaterne.

Når vedvarende energi udgør en andel på 40 % eller derover, bliver medlemsstaterne kun ansvarlige for 60 % eller mindre, og det betyder, at vi kan nå endnu længere med hensyn til beføjelser på europæisk plan med medlemsstaternes viden og samtykke. Det er muligvis ikke hurtigt nok for nogle mennesker, men uden at ændre Lissabontraktaten, hvilket ikke er realistisk i øjeblikket, er målet 20 %, derefter 35 % og senere 40 % eller mere vedvarende energi. Det betyder, at kontrollen gradvis overføres til EU og det europæiske plan.

Når vi ser på scenariet for vedvarende energi, skal vi også altid se på det, der sker i medlemsstaterne. Et eksempel er Polen, et stort og fremadstormende land, som jeg har stor respekt for. I Polen produceres 90 % af elektriciteten i dag ved hjælp af kul. 90 %! Det er efter min mening ikke sandsynligt, og derfor har jeg et spørgsmål til medlemmerne af alle grupper, som er til stede fra den store og fremadstormende EU-medlemsstat, Polen. Tror De, at politikerne i Deres land, uanset hvem der sidder i regeringen, vil kunne sænke andelen af kul til nul i løbet af de næste par år og årtier? Det tror jeg ikke.

Polen planlægger i øvrigt aktuelt et nyt atomkraftværk. Det betyder, at polakkerne ønsker, at atomkraft indgår i deres energimiks, så de bliver mindre afhængige af gas og Rusland.

Den polske regering er demokratisk valgt og højt respekteret i sit eget land, fru Harms! Især vi tyskere skal ikke tro, at vi altid ved bedre. Jeg har tillid til, at vores venner i Polen tager hensyn til sikkerheden, ligesom jeg har tillid til Dem.

(Bifald og indvendinger)

Til gruppeformanden vil jeg sige, at vi i Tyskland har tendens til at ville bestemme alt i Europa. Mit råd er, at vi skal tage hensyn til og acceptere de demokratiske processer i Polen og Frankrig med passende ydmyghed. Jeg taler som europæer. Jeg kender mit eget land, Tyskland, og jeg respekterer de demokratiske processer i Polen, Frankrig og alle andre medlemsstater.

Et land, hvis energiforsyning er baseret på 90 % kul, vil dog have større problemer med at nedbringe denne andel til 0 %. Derfor omfatter mine planer muligheden for kul uden CO2-emissioner. Alle med kendskab til situationen i Polen, Rusland eller Spanien kan forstå, hvorfor kul er medtaget som mulighed i Energikøreplan 2050. Hvis ikke, så lukker de øjnene for den faktiske situation for de demokratisk valgte parlamenter og regeringer. Jeg mener derfor, at forskning i CO2-opsamling og -oplagring samt demonstrationsprojekter er vigtige på vej mod et andet mål, som omfatter opnåelse af en CO2-fri energisektor inden for de næste årtier.

I fru Hedegaards køreplan har vi medtaget en reduktion på 10 % af energisektorens CO2-emissioner i forhold til de nuværende niveauer inden 2050.

(Indvendinger)

Hvad angår spørgsmålet om atomkraft, ved vi alle, at der er lande, som i øjeblikket har et moratorium for atomkraftværker, eller som ønsker at lukke dem, f.eks. Tyskland. Nogle af vores naboer, f.eks. Schweiz, har udskudt planlægningen af nye atomkraftværker. Der er dog lande, som er i gang med at opføre atomkraftværker, f.eks. Finland, og der er lande, som i dag har atomkraft og planlægger nye værker, mens der er andre, som ikke har atomkraft, men som ønsker at bygge deres første atomkraftværk. Trods alle disse forskelle og forskellige kulturer er det efter min mening vigtigt, at alle medlemsstater indfører og accepterer stresstesten og sikkerhedsundersøgelsen med de højeste sikkerhedsstandarder. Det er en lille, men afgørende fællesnævner, der vil sikre de højest mulige sikkerhedsniveauer for lande med og uden atomkraft.

Nogle talere nævnte, at myndighederne skal være uafhængige. Vi har offentlig kontrol inden for en lang række områder, herunder sundhed, sikkerhed, trafik, energi, industri osv. Jeg har grundlæggende tillid til systemet med offentligt tilsyn. De har, fru Harms, fremsat meget direkte bemærkninger om et såkaldt "old boys network" og antydet, at de nationale tilsynsorganer ikke opfylder deres forpligtelser på atomkraftområdet. Det er en alvorlig beskyldning, som indebærer manglende tillid til deres kollega, hr. Trittin, der i sin egenskab af tysk miljøminister var ansvarlig for dette tilsynsorgan i Tyskland i syv år. Jeg har grundlæggende tillid til disse organer, og det er vores opgave at samarbejde med dem.

Inden beslutningen træffes, forelægger jeg Parlamentet et udkast til stresstesten og testkriterierne i maj på en fuldstændig gennemsigtig måde. Jeg vil gerne høre Deres forslag til mulige forbedringer af dette udkast, om det skal suppleres eller strammes op, med henblik på at indlede en proces, der i sidste ende fører til bred accept blandt medlemsstaterne og et højt kontrolniveau. Denne stresstest, som stats- og regeringscheferne har pålagt os at udvikle, er den første fælles europæiske procedure, der har til formål at sikre de højeste sikkerhedsstandarder i alle 143 atomkraftværker. Det er en nyskabelse og en udvikling, der bør støttes af Parlamentet og ikke mødes med kritik og mistillid allerede fra starten.

Endelig vil jeg sige, at jeg overtog direktivet om nuklear sikkerhed fra juni 2009, som skal gennemføres i national lovgivning inden juli i år. Jeg vil ganske ærligt sige, at det efter min mening ikke har tilstrækkelig substans, fordi det primært fokuserer på gennemførelsen af formelle bestemmelser, fastlæggelse af beføjelser og specifikation af krav til tilsynsorganer. Efter min mening mangler det kerneindhold. I andet halvår vil jeg derfor, mens sikkerhedsundersøgelsen gennemføres, i overensstemmelse med Rådets krav med Parlamentet drøfte, hvordan vi kan gennemføre en tidlig og hurtig revision af dette sikkerhedsdirektiv og fastlægge konkrete krav til den nukleare sikkerhed på europæisk plan.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Enikő Győri, formand for Rådet. – (HU) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denne forhandling har været meget lærerig. Mange tak. Jeg har fulgt den med stor opmærksomhed.

Det ungarske formandskab indledte dette halvår med store ambitioner på det energipolitiske område. Én ambition, som vi ikke havde, var at afgøre spørgsmålet om energimikset. Dagens forhandling har også vist, at dette ikke ville have været et realistisk mål. Der er fremsat et væld af argumenter for og imod en vis form for vejledning med hensyn til energimikset i EU. Jeg tror næppe, dette vil blive afgjort inden for overskuelig fremtid, men jeg er ikke sikker på, at det er et problem. Medlemsstaterne skal selv kunne træffe ansvarlige beslutninger vedrørende deres eget energimiks.

Vi havde dog ambition om at skabe betydeligt fremskridt med henblik på udviklingen af et fælles energimarked. Rådet fastsatte det som et mål den 4. februar 2011 sammen med afskaffelsen af energiøer i EU inden 2015, og efterfølgende vedtog Rådet for energi konklusioner på sit møde i udgangen af februar, hvilket efter min mening er et stort skridt fremad.

Så vidt vi ved, offentliggør Kommissionen Energikøreplan 2050 i november. Energiministrene afholder dog en indledende forhandling om dette emne og de tilknyttede mål allerede på det uformelle møde i Rådet for energi den 2. og 3. maj i Budapest. Formandskabet agter at udarbejde en rapport og et politisk resumé af dette, som vil være på dagsordenen for energiministrenes formelle møde i juni.

Jeg er sikker på, at de spørgsmål, der nu er blevet rejst i Parlamentet, også vil blive rejst under Rådets forhandlinger, og jeg er sikker på, at Kommissionen, når det ungarske formandskab har opsummeret denne forhandling, kan bygge videre på den i forbindelse med færdiggørelsen af energikøreplanen, som den offentliggør i november. Medlemsstaterne har dog en maksimal forpligtelse over for både spørgsmålet om nuklear sikkerhed og gennemførelsen af en fælles europæisk ramme, og det illustreres dog bedst af Rådets konklusioner fra den 24.-25. marts. I disse konklusioner understreges det, at vi skal lære af katastrofen i Japan, og at vi skal gennemgå sikkerhedssituationen på EU's atomkraftværker og gennemføre stresstest. Ensreg og Kommissionen er blevet anmodet om at gøre dette så hurtigt som muligt og fremlægge forslag vedrørende beføjelserne og arbejdsmetoderne for disse, så Kommissionen efterfølgende kan udarbejde og offentliggøre en generel vurdering heraf på grundlag af disse uafhængige myndigheders vurderinger. Endelig drøfter Rådet emnet igen på sit sidste møde i 2011.

Stats- og regeringscheferne understregede også, at nuklear sikkerhed ikke må begrænses til EU's territorium, og at vi også vil anmode vores naboer om at gennemføre disse stresstest. De har også tilkendegivet, at der er behov for de højest mulige standarder, når det drejer sig om nuklear sikkerhed. Rådet har fastlagt omfattende opgaver for Kommissionen, der vil udføre dem med stor ihærdighed, er jeg sikker på, og som Kommissionen også nævnte.

Uanset hvor intens dagens forhandling har været, har der været mange fælles punkter, som vi angiveligt alle er enige om. Der skal være en fælles europæisk ramme. Vi skal gøre alt på alle niveauer for at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau, og vi skal gøre alt dette på en gennemsigtig måde, så vi sikrer maksimal offentlighed. Rådet er parat til at samarbejde med både Kommissionen og Parlamentet på grundlag af disse principper.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg har modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 12.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Der er en betydelig nuklear trussel mod Irland fra atomkraftværker, nogle i drift og nogle lukkede, på Storbritanniens vestkyst. Sellafield er det mest berømte. Disse kraftværker vækker forståeligt nok bekymring blandt irske borgere, som har ret til nøjagtige og ajourførte oplysninger om dem. Selv om der er indgået en bilateral aftale om deling af oplysninger i tilfælde af en nuklear hændelse mellem Irland og Storbritannien, skal Irland og andre nabolande inddrages i sikkerhedsprocessen. EU skal foretage en omfattende gennemgang af sin tilgang til nuklear sikkerhed og af de kriterier, der anvendes ved vurdering af anlæggenes sikkerhed. Omfattende, uafhængige og gennemsigtige stresstest skal indledes omgående. Stresstest på atomkraftværker er et skridt fremad. For at udnytte dem bedst muligt skal detaljerede resultater deles med nabolande og Kommissionen, så de nødvendige foranstaltninger og sikkerhedsplaner kan iværksættes med henblik på at beskytte den europæiske befolkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Sikkerhedsbestemmelserne i nuklearindustrien skal revideres på baggrund af den nukleare katastrofe på Fukushimakraftværket. Vi taler om mere end 400 nukleare reaktorer på verdensplan. Jeg ser frem til, at disse stresstest indføres så hurtigt som muligt. Denne foranstaltning er dog ikke nok – der kræves en kultur for nuklear sikkerhed. Jeg vil her nævne Tjernobylulykken i 1986, som førte til indførelsen af begrebet "nuklear sikkerhed".

Med hensyn til Rumænien vil jeg understrege, at der ikke er risiko for, at et jordskælv kan bringe driften af atomkraftværket Cernavodă i fare. De gennemførte forebyggende kontroller viste, at begge reaktorer fungerer på sikker vis. De producerer ca. 20 % af landets energiforbrug. Værket kan modstå jordskælv med en styrke på 8 på Richterskalaen, og den gennemsnitlige styrke for jordskælv, der kan opstå i Rumænien, er mellem 7 og 7,5.

 
  
MPphoto
 
 

  Spyros Danellis (S&D), skriftlig. – (EL) Fukushimatragedien har på meget smertelig vis bragt os ind i en ny tidsalder med hensyn til brugen af atomkraft. Samtidig har både det 21. århundredes energiudfordringer og de farer, der opstår på grund af alderen og den voksende upålidelighed af mange atomkraftværker, forårsaget en ændring, og derfor skal Euratomtraktaten, som grundlæggende ikke er ændret i et halvt århundrede, revideres. Hvis vi skal sikre fuldt tilsyn på europæisk plan med en sektor, der er kendetegnet ved manglende gennemsigtighed, skal Euratom indlemmes i EU, og spørgsmål vedrørende nuklear sikkerhed skal bringes ind under den almindelige lovgivningsprocedure. Som en del af revisionen kan der tilføjes strengere sikkerhedsspecifikationer, begrænsninger (f.eks. jordskælvsområder) og strenge konstruktionsspecifikationer for nye atomkraftværker sammen med regelmæssige og pålidelige stresstest af eksisterende kraftværker. Det siger sig selv, at den nye strenge ramme skal anvendes af EU's nabolande, indtil det naturligvis lykkes for os én gang for alle at undslippe det mareridt, som atomkraftværkerne er.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg er imod nuklear fissionsenergi på grund af sikkerheden, men jeg støtter forskning i potentialet ved nuklear fusion som et evt. sikrere alternativ på længere sigt. Der er ikke nogen sikker vej. Der vil altid ske ulykker. Den nylige ulykke i Japan, som angiveligt aldrig kunne ske, viser igen, at den nuværende produktion af atomkraft kan være katastrofal. Biproduktet, radioaktivt affald, udgør allerede en dødelig trussel mod menneskers sundhed, i realiteten for evigt. I stedet for at investere milliarder af euro i nye atomkraftværker bør vi investere pengene i udviklingen af vedvarende energikilder.

 
  
MPphoto
 
 

  András Gyürk (PPE), skriftlig. – (HU) Efter begivenhederne i Japan vil flere lande sandsynligvis genoverveje deres strategier for atomkraft. Tyskland har allerede truffet konkrete foranstaltninger og har lukket alle atomkraftværker, der er bygget før 1980, i tre måneder. Hvis flere medlemsstater i Europa genovervejer deres strategier for atomkraft som følge af begivenhederne i Japan, kan dette have en betydelig indvirkning på de europæiske energimarkeder, da den elektricitet, der produceres af atomkraftværkerne, så skal produceres af andre kilder. I den aktuelle situation er jeg overbevist om, at forhastede foranstaltninger kan have samme skadelige virkninger som en potentiel katastrofe. Det ville i stedet være mest hensigtsmæssigt at vurdere konsekvenserne af de individuelle scenarier. Kun på den måde kan vi forebygge en stigning i elpriserne svarende til konsekvenserne af ovennævnte tyske foranstaltninger og undgå, at medlemsstater, der normalt eksporterer elektricitet, får problemer med forsyningssikkerheden. Europa skal holde hovedet klart og overveje de konsekvenser, som en genovervejelse af strategien for atomkraft kan have på energimarkedet. Det er også uklart, hvilke teknologier der kan erstatte atomkraftværkernes kapacitet. Et andet vigtigt spørgsmål er, hvilke konsekvenser et evt. strategisk skifte kan have på gasmarkederne, gasforsyningssikkerheden og EU's mål for reduktion af CO2-emissionerne. Endelig glæder jeg mig over Kommissionens hurtige reaktion og oplysningen om, at de europæiske atomkraftværker underkastes stresstest. Det vigtigste spørgsmål er dog, hvilke yderligere foranstaltninger Europa planlægger for at garantere sikkerheden i forbindelse med produktionen af atomkraft.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivailo Kalfin (S&D), skriftlig. – (BG) Fukushimatragedien tvinger os til at drage konsekvenser og straks vedtage de foranstaltninger, som de europæiske borgere forventer. Disse foranstaltninger skal dog målrettes korrekt.

Det grundlæggende problem, som vi skal løse, er, hvordan vi kan garantere europæernes sikkerhed. I de kommende måneder behandler Parlamentet en række retsakter, som vil afgøre fremtiden for energisektoren i Europa, herunder navnlig for den nukleare sektor.

I øjeblikket har sikkerhed øverste prioritet. Vi bør ikke sammenligne Europas atomkraftværker med det 40 år gamle Fukushimaatomkraftværk, hvis private ejere havde nægtet at opfylde kravene om forbedring af sikkerheden.

EU skal så hurtigt som muligt vedtage minimumssikkerhedsstandarder, der skal gøres obligatoriske for alle kraftværker. Disse standarder skal udformes og vedtages, inden stresstest gennemføres på kraftværkerne. I sin regeringsperiode insisterede det bulgarske socialistparti ved flere lejligheder på indførelsen af sådanne standarder, men det er ikke sket endnu. Både standarderne og kriterierne for stresstestene skal udformes af specialisterne i Ensreg (European Nuclear Safety Regulators Group).

Jeg støtter udviklingen af nye teknologier og navnlig vedvarende energi. Det er dog indlysende, at de ikke kan erstatte atomkraft på kort og mellemlang sigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) En anden lære, der kan drages af ulykken på Fukushima 1-atomkraftværket, er, at det er farligt fuldstændig at overlade elektricitetsproduktion til den private sektor. Privat kapital maksimerer indtjeningen – selv om det indebærer, at sikkerhedsforanstaltninger ignoreres. Hvor mange globale økonomiske kriser, udslip i Den Mexicanske Golf eller Fukushimaer skal vi have, inden vi endelig anerkender dette? Verden befinder sig nu i en finanskrise på grund af private investorers uansvarlighed. Der er flere millioner tons olie i havet på grund af private olieselskabers uansvarlighed. På grund af et privat selskabs uansvarlighed vil der gå årtier, inden Japan har bekæmpet den radioaktive forurening af sin jord, sit hav og sin fødevarekæde. Atomkraft skal altid være underlagt statslig og international kontrol. Der skal være ensartede standarder og uafhængige tilsynsmyndigheder for planlagte stresstest, og de skal være gennemsigtige og grænseoverskridende. Selv om der i Europa er en retlig ramme for løbende forbedringer af teknologier, skal der investeres betydelige midler i forskning og uddannelse med henblik på at garantere det højest mulige niveau af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø i overensstemmelse med de seneste videnskabelige og tekniske opdagelser. Der kræves også betydelige investeringer i håndtering af nukleart affald og brugt brændsel, som i øjeblikket oplagres under mere eller mindre midlertidige forhold. Erfaringerne fra denne katastrofe skal målrettes mod sikring af sikkerhed og ikke mod lukning af den eneste bæredygtige og klimaneutrale energikilde, vi råder over.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (EN) Atomulykken i Japan har fornyet bekymringen for sikkerheden ved atomkraft i hele verden. I Rumænien er atomkraftværket på Cernavodă blevet vurderet af forskellige organer, herunder Kommissionen og Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA). I henhold til en undersøgelse fra 2004 er den seismiske fare den største enkeltstående risikofaktor for anlæggets sikkerhed. Denne risiko skal håndteres effektivt og omgående, hvilket de tragiske begivenheder i Japan viser. Jeg glæder mig derfor over det nylige forslag om indførelsen af stresstest for atomkraftværker og gennemførelsen af direktivet om nuklear sikkerhed. Uanset hvad vi beslutter med hensyn til det fremtidige energimiks, og hvordan vi opfylder vores mål om lave CO2-emissioner, vil sikkerheden ved atomkraftværker, herunder langsigtede oplagringsanlæg, fortsat være af afgørende betydning for både nuværende og kommende generationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Theodor Dumitru Stolojan (PPE), skriftlig. – (RO) Atomkraft er en ressource, som den globale økonomi ikke kan undvære på lang sigt. Det må ikke ende med, at vi forkaster atomkraft alene på grund af farlige ulykker, der påvirker driften af atomkraftværker. Vi bør tildele flere ressourcer til forskning inden for dette område og forbedre den nukleare teknologi, så vi kan mindske de risici, der forårsages af ulykker.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. – (FR) Ja, vi skal udfase atomkraft – det er klart. Det kan dog ikke gøres fra den ene dag til den anden. I alene Belgien kommer 55 % af elektriciteten fra atomkraft. Hvordan skulle vi kunne få varme, mad og lys, hvis vi valgte at lukke alle vores kraftværker i morgen? Derfor skal vi handle på to niveauer.

Vi skal for det første øge sikkerhedsstandarderne på de eksisterende kraftværker, navnlig ved hjælp af de stresstest, der i øjeblikket gennemføres i medlemsstaterne. Ud over harmonisering af disse test på europæisk plan skal vi også være så åbne som muligt over for befolkningen. Vi skal genoprette tilliden til vores atomkraft.

Dernæst skal vi intensivere vores forskning og innovation så hurtigt som muligt, så vi kan spare energi og fremme bæredygtige og effektive vedvarende energiformer. Den mindst dyre, mindst forurenende og mindst farlige energi er energi, der ikke bruges. Sådanne foranstaltninger kræver, at vi omgående har bindende regler og foretager massive investeringer på europæisk plan og i medlemsstaterne.

 
  

(1) Se protokollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik