Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 7. april 2011 - Strasbourg EUT-udgave

Stemmeforklaringer
MPphoto
 
 

Indgiven tekst : B7-0199/2011

  Vilja Savisaar-Toomast (ALDE), skriftlig. – (ET) Under dagens afstemning støttede jeg beslutningen om en gennemgang af den europæiske naboskabspolitik med hensyn til både de østlige og sydlige dimensioner. Disse beslutninger er særlig vigtige set i lyset af den seneste tids begivenheder i den sydlige region. Vi er i særdeleshed nødt til at tage hensyn til de stærke krav fra befolkningerne i flere af EU's sydlige nabolande om demokrati og omvæltning af diktaturerne. I den strategiske gennemgang af den europæiske naboskabspolitik skal der tages hensyn til disse begivenheder, og de skal overvejes.

Begge beslutninger i forhold til både den sydlige og den østlige dimension er vigtige for det gensidigt fordelagtige samarbejde mellem EU og dets nabolande for at sikre den nødvendige udvikling inden for demokrati, menneskerettigheder samt økonomi og sikkerhed. Europas stabilitet og velfærd hænger tæt sammen med vellykketheden af den demokratiske regeringsførelse hos ENP's sydlige naboer samt deres økonomiske og sociale succes, og det er derfor vigtigt at støtte de politiske debatprincipper, frihedsrettigheder, demokratiske reformer og retsstatsprincippet i naboskabspolitikkens partnerlande.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik