Formanden. − Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om følgende betænkninger:
– A7-0134/2011 af Chatzimarkakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion III – Kommissionen og agenturerne (SEC(2010)0963 - C7-0211/2010 - 2010/2142(DEC));
– A7-0135/2011 af Chatzimarkakis for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge for 2009 for Kommissionen (2010/2204(DEC));
– A7-0094/2011 af Itälä for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion I – Europa-Parlamentet (SEC(2010)0963 - C7-0212/2010 - 2010/2143(DEC));
– A7-0088/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion II – Rådet (SEC(2010)0963 - C7-0213/2010 - 2010/2144(DEC));
– A7-0137/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion IV – Domstolen (SEC(2010)0963 - C7-0214/2010 - 2010/2145(DEC));
– A7-0138/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion V – Revisionsretten (SEC(2010)0963 - C7-0215/2010 - 2010/2146(DEC));
– A7-0136/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (SEC(2010)0963 - C7-0216/2010 - 2010/2147(DEC));
– A7-0139/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion VII – Regionsudvalget (SEC(2010)0963 - C7-0217/2010 - 2010/2148(DEC));
– A7-0116/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand (SEC(2010)0963 - C7-0218/2010 - 2010/2149(DEC));
– A7-0117/2011 af Rivellini for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2009, Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (SEC(2010)0963 - C7-0219/2010 - 2010/2150(DEC));
– A7-0140/2011 af Staes for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2009, (KOM(2010)0402 - C7-0220/2010 - 2010/2151(DEC));
– A7/-0149/2010 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for regnskabsåret 2009: præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturer (2010/2271(DEC));
– A7-0150/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Politiakademi for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0241/2010 - 2010/2181(DEC));
– A7-0153/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Lægemiddelagentur for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0233/2010 - 2010/2173(DEC));
– A7-0119/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0232/2010 - 2010/2172(DEC));
– A7-0106/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0226/2010 - 2010/2166(DEC));
– A7-0118/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for EF-Fiskerikontrolagenturet for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0244/2010 - 2010/2184(DEC));
– A7-0153/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0237/2010 - 2010/2177(DEC));
– A7-0107/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0239/2010 - 2010/2179(DEC));
– A7-0127/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Kemikalieagenturs budget for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0245/2010 - 2010/2185(DEC));
– A7-0122/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Miljøagentur for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0230/2010 - 2010/2170(DEC));
– A7-0146/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0238/2010 - 2010/2178(DEC));
– A7-0120/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0229/2010 - 2010/2169(DEC));
– A7-0132/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0236/2010 - 2010/2176(DEC));
– A7-0105/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0252/2010 - 2010/2192(DEC));
– A7-0125/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Jernbaneagenturs budget for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0240/2010 - 2010/2180(DEC));
– A7-0109/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0235/2010 - 2010/2175(DEC));
– A7-0104/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0231/2010 - 2010/2171(DEC));
– A7-0144/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0246/2010 - 2010/2186(DEC));
– A7-0108/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0227/2010 - 2010/2167(DEC));
– A7-0133/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Eurojust for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0234/2010 - 2010/2174(DEC));
– A7-0130/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0228/2010 - 2010/2168(DEC));
– A7-0145/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 – C7-0242/2010 – 2182/2128(DEC));
– A7-0103/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0243/2010 - 2010/2183(DEC));
– A7-0126/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Artemis for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0250/2010 - 2010/2190(DEC));
– A7-0128/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet Clean Sky for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0249/2010 - 2010/2189(DEC));
– A7-0129/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet (det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler) for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0251/2010 - 2010/2191(DEC));
– A7-0131/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0247/2010 - 2010/2187(DEC));
– A7-0124/2011 af Stavrakakis for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemførelsen af budgettet for SESAR-fællesforetagendet for regnskabsåret 2009 (SEC(2010)0963 - C7-0248/2010 - 2010/2188(DEC)).
Jorgo Chatzimarkakis, ordfører. – (DE) Hr. formand, kommissær Šemeta, mine damer og herrer! Den proces, vi har med at gøre i dag – dvs. decharge for Europa-Kommissionens udgifter – er en helt central proces. I de seneste år har man måske taget temmelig let på det, men at give decharge for alle Europa-Kommissionens udgifter for 2009 er en af Europa-Parlamentets centrale opgaver.
Vi er klar over, at Kommissionen og medlemsstaterne deler ansvaret om anvendelsen af 80 % af disse midler. Ikke desto mindre ligger det overordnede ansvar for denne proces hos Kommissionen. Derfor vil jeg henvende mig direkte til Dem, kommissær Šemeta. For det første vil jeg gerne takke Dem. Det vil jeg gerne fremhæve fra starten. Min tak skal også omfatte mine kolleger, som har arbejdet fremragende sammen og leveret en stor støtte til Parlamentets synspunkter. Vi har dog haft nogle meget intense drøftelser, kommissær Šemeta. De har kun deltaget i ansvaret for 2009, men har alligevel kastet Dem ud i det. Vi har haft nogle ophedede diskussioner i visse tilfælde og har gået grundigt i detaljer. Jeg vil dog gerne understrege, at De har sat decharge øverst på dagsordenen i kommissærkollegiet. Formanden for Kommissionen, hr. Barroso, brugte over en time på at forhandle med os om detaljerne. De har selv spillet en stor rolle i at ændre Kommissionens holdning til decharge og Kommissionens tjenestemænds holdning til hele denne proces. Jeg er taknemlig for Deres helt åbne udtalelse om, at det pres, som Parlamentet har udøvet i år, i sidste ende vil hjælpe Dem med at forbedre gennemsigtigheden. De råder nu over et middel til at lægge pres ikke kun på medlemsstaterne, men også på Deres egen administration – som indtil nu har været lidt træg i behandlingen af disse spørgsmål.
Jeg mener dog også, vi er nødt til at udnytte det momentum, vi har skabt i fællesskab – og jeg vil bede Dem viderebringe vores tak til hr. Barroso – og denne dynamik til de øvrige dechargebetænkninger. Der er nemlig en ting, som vi skal være helt klar over, nemlig at Den Europæiske Revisionsret for 16. gang i træk ikke har givet en positiv erklæring. Dette er ikke uden betydning, for det betyder, at De rent faktisk ikke har opfyldt kriterierne for 16. år i træk. Ikke desto mindre har vi opstillet centrale kriterier, som jeg vil komme ganske kort ind på, og som De har opfyldt. Jeg er glad for at have hr. Fjellner, den kommende ordfører om budgetdecharge, ved min side. Jeg håber, han vil fortsætte arbejdet med den samme fremdrift.
Kommissionen er begyndt – og dette er meget vigtigt, da vi jo taler om 80 % delt ansvar her – helt tydeligt at opgive fejlagtige udgifter i Den Europæiske Unions regnskab for 2009. Den har opført disse poster helt åbent. Med udgangspunkt i denne nye gennemsigtighed har vi derfor opstillet fem centrale krav. Det første er et spørgsmål, som har været oppe længe – en gammel kending – som Parlamentet har behandlet længe, nemlig de nationale forvaltningserklæringer. Som repræsentant for Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa glæder det mig også at kunne gøre opmærksom på, at dette er noget, som især er rejst af nederlandske medlemmer af ALDE-Gruppen. Vi taler her om finansministrenes bekræftelse af, at EU-midlerne er blevet brugt korrekt i deres hjemlande.
Vi har ikke disse nationale forvaltningserklæringer endnu, men vi vil skaffe dem. I denne forbindelse vil jeg trække på mit samarbejde med hr. Fjellner i fremtiden. Kommissæren har lovet, at vi vil se på, om der kan indføres strengere vilkår inden det næste finansielle overslag i 2014. Det er vigtigt, at De har udarbejdet retningslinjer – det er vi taknemlige for – at De har anført, hvilke lande der rent faktisk har afgivet nationale forvaltningserklæringer – det er ikke mange, da det faktisk kun er Nederlandene, der opfylder alle kravene – og det er vigtigt, at De har anmodet generaldirektoraterne om for første gang at angive i aktivitetsrapporten for 2010, hvilke komponenter der vil indgå i en fremtidig national forvaltningserklæring, selv om dette kun vil ske på arbejdsplan.
Det andet centrale krav er, at kommissærerne også skal påtage sig større ansvar. De har foreslået, at generaldirektørerne får pligt til at informere deres kommissærer om uregelmæssigheder, og det vil jeg gerne takke Dem for.
Det tredje, meget vigtige, krav var, at instrumentet til at standse eller tilbageholde betalinger skal anvendes i større omfang. De har opstillet klare kriterier for, hvornår De vil gøre dette. De har vist os helt klart, hvordan De allerede har gjort dette gennem de seneste år. Tak for denne åbenhed og gennemsigtighed, som hjælper os med at lægge pres på medlemsstaterne. Jeg vil også takke for retningslinjerne, som vil hjælpe medlemsstaterne. Endvidere har De lovet, at De vil opstille klare standarder under evalueringen af forvaltningsrevisionen. Det er en forpligtelse, som De under alle omstændigheder har i henhold til Lissabontraktaten. Jeg vil også takke Dem for i væsentligt omfang at have inddraget os i forvaltningsrevisionsprocessen. De har også lovet at gennemføre forenklinger, da materialet ofte er så indviklet, at folk gemmer sig bag reglerne og forfalder til misbrug. Også tak, fordi De har opstillet meget specifikke krav til det næste finansielle overslag.
Jeg anbefaler, at vi fortsætter i samme spor. Jeg tror, at Parlamentet kan yde et stort bidrag til at bringe Kommissionen op på et højere niveau. Mine bedste ønsker til hr. Fjellner og en varm tak til mit personale i Parlamentet, især Bent Adamsen og Dominykas Mordas.
Ville Itälä, ordfører. − (FI) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne indlede med at takke alle, som jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med, især skyggeordførerne, som jeg har haft et fremragende samarbejde med. Jeg vil også gerne takke medlemmerne af Budgetkontroludvalget, idet et klart flertal i udvalget var for betænkningen, og der var en meget positiv stemning. Min tak gælder også alle de tjenestemænd, som har bistået os. Det var et krævende arbejde, som tog lang tid, og det var temmelig ømtålelige og prekære spørgsmål, men det var ikke desto mindre vigtigt at tage dem op og drøfte dem.
Hovedspørgsmålet i betænkningen er, at vi i EU nu er midt i en økonomisk krise. Medlemsstater, virksomheder og befolkningen generelt skal hele tiden tænke på, hvordan de kan spare, og hvordan de kan klare sig fra dag til dag. Parlamentet må gøre det samme, og Rådet har endog foreslået, at Parlamentet også tænker på at spare i denne forbindelse, og at det er nødvendigt. Dette er naturligvis problematisk, fordi vi alle har vores kæpheste og vores egne ideer om, hvad Parlamentet bør gøre alligevel. I et sådant tilfælde kan det helt klart være meget svært at finde områder, hvor der kan spares.
Mange af de ting, der er foreslået her, og som vedrører medlemmernes fordele og den måde, de arbejder på, er ikke særlig store pengemæssigt set. EU's økonomi vil ikke stå og falde med dem, men det kan gøre betydelig skade på vores omdømme, hvis vi ikke fungerer på en rimelig måde, som befolkningen kan acceptere, og derfor er vi virkelig nødt til at tænke grundigt over, hvad vi skal gøre.
Jeg mener, at vi bør fokusere på de egentlige årsager til, at vi er her. Vi er et lovgivningsorgan, vi kommer med forslag til et budget. Det er det arbejde, vi udfører, og vi er nødt til at have midlerne til det. Der skal skaffes informationsteknologi osv., men når det kommer til alt det andet, er vi nødt til at være meget kritiske og sikre, at der rent faktisk er tilknytning til det arbejde, vi er her for at udføre.
Nu hvor tiden er ved at løbe ud, vil jeg gerne rejse to vigtige, men måske lige problematiske spørgsmål i denne betænkning. Det første er sikkerheden. Jeg håber, at generalsekretæren snart kommer med et forslag om at forbedre sikkerheden. Inden for et års tid har vi haft tre røverier i banken, kantinen og postkontoret. Det kan ikke blive ved. Vi ved, at der er en konstant terrortrussel i hele verden. Hvis Parlamentets sikkerhed er så dårlig, at man kan gå lige ind og røve postkontoret eller banken uden at blive fanget, er der al mulig grund til forbedringer, og det skal ske hurtigt. Der er mange detaljer om dette spørgsmål, som fremgår af denne betænkning. De bør danne grundlag for en reel forbedring af sikkerheden.
Det næste vigtige spørgsmål er, at jeg på ingen måde kan retfærdiggøre over for befolkningen, at vi flytter arbejdsplads hver tredje uge. Dette giver langt flere udgifter. Det kan ikke retfærdiggøres, og derfor bør vi være modige nok til her at drøfte åbent, om dette er en rimelig måde at bruge skatteborgernes penge på. Vi ved, hvor svært det er. Det handler om vores historie og personlige passion, men i den aktuelle økonomiske krise er vi nødt til at tale om det. Vi kan ikke bygge disse mure mellem beslutningstagerne og befolkningen og fremmedgøre hinanden på denne måde. Derfor er vi nødt til at tage spørgsmålet op og tale om det.
I går så jeg et dokument, hvoraf det fremgik, at det franske senat havde foreslået, at Parlamentet kun skulle mødes ét sted, i Strasbourg. Det ville passe mig fint, da det centrale spørgsmål her er, at vi kun bør have et arbejdssted og ikke bruge penge på hele tiden at rejse frem og tilbage.
Formanden. − Jeg vil gerne svare med det samme og sige, at generalsekretæren og vicegeneralsekretæren har gjort en stor indsats for vores sikkerhed i Parlamentet. I dag brugte vi lang tid på at drøfte emnet på et møde i Præsidiet. Der er procedurer, som skal forbedres, men jeg vil også gerne benytte lejligheden til at bede om alle parlamentsmedlemmernes forståelse for, at det kræver en vis disciplin fra vores side. Jeg ved, at det kan være belastende, men hvis vi vil have et Parlament, som både er trygt og åbent for offentligheden, er vi nødt til at udføre kontrol, selv om jeg ved, at medlemmerne og jeg selv kan synes, det er irriterende. De må tro mig, når jeg siger, at vi kun har to muligheder. Enten fortsætter kontrollen, hvilket betyder, at vi kan føle os mere trygge, eller vi afskaffer den, hvilket betyder, at der ikke er nogen sikkerhed. Jeg vil endnu en gang opfordre medlemmerne til at indtage en positiv holdning til de udvidede kontrolprocedurer, som jeg ikke har lyst til at skulle opgive. De vil fortsat blive udført fremover.
Vi har også andre planer, som skal sikre, at Parlamentet forbliver åbent, da det er meget vigtigt, at det gør det. Vi vil gerne have et parlament, som er åbent for offentligheden, men samtidig dikterer sikkerhedskrav, at vi skal indføre visse forholdsregler, som ikke har været nødvendige hidtil. Dette berører også vores assistenter, og jeg er gjort opmærksom på, at vores assistenter er langt mere oprørte end medlemmerne selv. Derfor vil jeg bede assistenterne, som arbejder meget hårdt her i Parlamentet, om deres forståelse for nødvendigheden af denne kontrol. Det er ikke kun medlemmer, der underkastes kontrol, det er også assistenter. Jeg er sikker på, at vi vil vænne os til disse regler, så vi kan føle os mere trygge.
Tamás Deutsch, ordfører. − (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Som formanden har oplyst, er hr. Rivellini ordfører for syv betænkninger på dagsordenen. Vores kollega har arbejdet meget hårdt og effektivt gennem det seneste halve år, men desværre er han ikke i stand til at deltage i dette møde, og jeg har fået den ære at være stedfortræder for ham under dagens forhandling.
Som nævnt er hr. Rivellini ordfører for syv af betænkningerne. Jeg vil tillade mig at minde Dem om de centrale EU-institutioner, hvis dechargebetænkninger han har udarbejdet. Hr. Rivellini har udarbejdet dechargebetænkningen om gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Råd, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, EU-Domstolen, Den Europæiske Revisionsret, Ombudsmanden og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og deres kontorer.
Jeg vil gerne takke hr. Rivellini, og specifikt Den Europæiske Revisionsret. Denne institutions arbejde har været uundværligt for udarbejdelsen af betænkningerne på dagsordenen.
Jeg vil også gerne takke medlemmerne af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg samt deres kolleger for deres arbejde, som har ført frem til dagens resultater.
Der er to betænkninger, jeg gerne vil fremhæve. Den ene er dechargebetænkningen for Det Europæiske Råd, og den anden er dechargebetænkningen for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Decharge for Det Europæiske Råd er altid kompliceret, fordi der hvert år foregår en debat mellem de to institutioner, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, om dechargeproceduren.
Jeg vil sige det klart og utvetydigt. Det er Europa-Parlamentets faste og klare holdning, at det har samme magt og beføjelse til at give eller undlade at give decharge vedrørende Det Europæiske Råd som med enhver anden institution. Hr. Rivellini foreslår at udsætte decharge til Det Europæiske Råd for at give mulighed for yderligere samråd mellem Rådet og Europa-Parlamentet om dechargeproceduren. Vi fulgte en lignende procedure sidste år og året før. Parlamentets ansvarlige udvalg anbefalede at udsætte decharge til Rådet, og der blev givet decharge på et senere tidspunkt.
Selv om der er foreslået noget tilsvarende i år, idet forslaget vedrører udsættelse af decharge, har vi uden tvivl opnået fremskridt, hvad angår Rådets dechargeprocedure, og det vil jeg takke det ungarske formandskab for Det Europæiske Råd for.
Som det fremgår af punkt 8 i dechargebetænkningen om Det Europæiske Råd, skyldes denne fremgang det ungarske formandskabs positive holdning og indsats. Det vil jeg gerne takke alle, som har deltaget i det ungarske formandskabs arbejde, for.
Vi har oplevet fremgang fra år til år, men den sker slet ikke så hurtigt, som man kunne ønske. Vi ser det som et positivt resultat, at Rådet har anerkendt dechargeproceduren og budgetproceduren som to forskellige processer, der skal behandles hver for sig. Jeg glæder mig også over, at der er medlemmer af Rådet til stede, som deltager i denne forhandling om dechargeforslaget. Desværre ignorerede repræsentanterne for Rådet invitationen fra det tekniske udvalg igen i år. De deltog ikke i udvalgets drøftelser om dechargeproceduren og gav heller ikke adgang til vigtige dokumenter, som ville have været nødvendige for at give decharge, og Det Europæiske Råd besvarede heller ikke parlamentsudvalgets spørgsmål. Det er de problemer, som der bør findes en endelig løsning på.
Jeg håber, at det efter udsættelsen af decharge bliver muligt at nå frem til en endelig, fremadrettet aftale mellem det ansvarlige parlamentsudvalg, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd om spørgsmålene i tilknytning til decharge til Rådet.
Til sidst vil jeg gerne omtale forslaget om undtagelse for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Problemerne vedrørende forvaltningen af Udvalgets budget er ikke så alvorlige, at de berettiger til udsættelse af decharge, og derfor går vi ind for at give decharge. Desuden er de problemer, der blev afdækket under udvalgets arbejde, ikke forbundet med året efter det år, som der gives decharge for.
Som hr. Rivellinis stedfortræder kan jeg sige, at vi, hvad angår de syv forslag, bør stemme for forslaget til Parlamentets beslutning.
Bart Staes, ordfører. − (NL) Hr. formand, hr. kommissær, hr. formand for Rådet, mine damer og herrer! De fortjener et klap på skulderen. Det er første gang i flere år, at Rådet deltager i denne forhandling om budgetdecharge. Det værdsætter vi virkelig.
Der er afsat et støttebeløb på 22,6 mia. EUR under den 10. Europæiske Udviklingsfond for perioden 2008–2013. Den Europæiske Udviklingsfond er således EU's vigtigste finansielle instrument for udviklingssamarbejde med AVS-landene. Den 10. Europæiske Udviklingsfond spiller desuden en yderst vigtig rolle i lyset af fondens tildeling af finansielle ressourcer og dens størrelse, idet den er 64 % større end den forrige fond, den 9. Europæiske Udviklingsfond.
Jeg har fem bemærkninger.
For det første er Den Europæiske Udviklingsfond endnu ikke blevet indarbejdet i EU's almindelige budget. Det er rent faktisk uacceptabelt, da det svækker den demokratiske kontrol, fører til mangel på ansvarlighed og bestemt ikke bidrager til at øge finansieringens gennemsigtighed. I min betænkning minder jeg Kommissionen om, at den under drøftelserne om den næste finansielle ramme har forpligtet sig til at sikre, at Den Europæiske Udviklingsfond integreres reelt i EU's budget. Jeg håber, at det nu vil ske, og jeg håber, at formanden for Rådet vil sende et budskab til Rådet og medlemsstaterne om, at det virkelig er nødvendigt at integrere Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget fra 2014. Det betyder naturligvis ikke, at vi i denne forbindelse skal acceptere en reduktion af de generelle midler, der stilles til rådighed for udviklingssamarbejde.
For det andet er der forskel på kvantitet og kvalitet. Med hensyn til det almindelige udviklingssamarbejde har Kommissionen forpligtet sig til at bruge 20 % af bistanden på grunduddannelse, sekundær uddannelse og primær sundhedspleje. Jeg opfordrer i min betænkning Kommissionen til at gøre det samme med hensyn til Den Europæiske Udviklingsfond, dvs. til primært at fokusere på grunduddannelse, sekundær uddannelse og sundhedspleje og endog forhøje beløbet til 25 % af de samlede midler. Det er i denne forbindelse helt afgørende at samarbejde med både lokale og europæiske ngo'er.
Jeg vil for det tredje gerne kommentere den finansielle forvaltning. Revisionsretten har gennemført en meget grundig undersøgelse af den finansielle forvaltning af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond, ikke kun i sin årsberetning, men også i en lang række særberetninger, og har fremsat virkelig gode og virkelig nyttige bemærkninger. Der er en række forhold, der vækker bekymring, f.eks. de mangler, som Revisionsretten har konstateret med hensyn til offentlige indkøbsprocedurer, forudgående kontroller i Kommissionens delegationer og svigtende interne kontrolsystemer i vores partnerlande. Revisionsretten angiver udtrykkeligt, at der ikke er tale om svig, men om mangler. Vi bør efter min opfattelse rette op på dette. Der er ganske rigtigt alt for mange ikkekvantificerbare fejl.
Jeg håber, at De vil drøfte dette spørgsmål med Deres kolleger, hr. kommissær! Der er virkelig nødt til at ske noget på dette område.
Min fjerde bemærkning vedrører budgetstøtte (og det ville være mere relevant at drøfte dette i en bredere sammenhæng). Charles Goerens, ordføreren fra Udviklingsudvalget for grønbogen om budgetstøtte, er til stede i dag. Vi er alle klar over, at budgetstøtte kan være et vigtigt element i forbedringen af udviklingssamarbejdet. Vi bør imidlertid ikke tro, at den løser alle problemer, idet der også er en række ulemper. Fordelen er, at transaktionsomkostningerne er lave, at partnerlandene påtager sig et større ansvar, og at der er en bedre dialog mellem partnere og donorer. Der er naturligvis samtidig en risiko for underslæb, for misbrug af midler. Jeg tror, at Parlamentet vil drøfte dette spørgsmål mange gange i fremtiden.
Min femte og sidste bemærkning vedrører investeringsfaciliteten. Investeringsfaciliteten er et instrument, som Den Europæiske Investeringsbank bruger til at yde lån til vores partnerlande. Denne mekanisme er i øjeblikket rent faktisk ikke underlagt decharge, og Revisionsretten skal heller ikke afgive en revisionserklæring herom. Det er rent faktisk ikke acceptabelt. Vi er nødt til at rette op på en række forhold. Det positive er, at repræsentanterne for Den Europæiske Investeringsbank og medlemmerne af Budgetkontroludvalget har haft en yderst konstruktiv debat. De har rent faktisk for første gang nogensinde udarbejdet en rapport. Det kan vi lære meget af. Der er en række vigtige bemærkninger i min betænkning desangående. Vi opfordrer desuden Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen til at påtage sig en række opgaver. Vi efterlyser en bedre koordinering af midler. Vi anmoder rent faktisk om, at der foretages en undersøgelse af Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter i slutningen af september i år, således at vi kan indlede den næste dechargeprocedure på baggrund af behørig dokumentation. Vi anmoder om en større inddragelse af lokale partnere i projekter, der samfinansieres af Investeringsbanken, vi anmoder om en mere direkte og mindre teoretisk rapportering, og vi anmoder om en generel revision af alle Den Europæiske Investeringsbanks midler.
Det er muligt, at min vurdering af Den Europæiske Udviklingsfond er meget streng, men den er efter min opfattelse retfærdig. Jeg mener, at jeg i min betænkning kommer ind på en lang række muligheder for at forbedre forvaltningen af finansielle ressourcer til udviklingssamarbejde, og jeg opfordrer derfor medlemmerne til at vedtage min betænkning med et stort flertal.
Georgios Stavrakakis, ordfører. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne påpege, at jeg agter at bruge hele min taletid.
Jeg var ordfører for betænkningerne om decharge til agenturerne, og Budgetkontroludvalget har fuldført opgaven med at føre kontrol med forvaltningen af et betydeligt antal decentraliserede agenturer og fællesforetagender. Det ville ikke have været muligt at fuldføre denne vigtige opgave uden hjælp og samarbejde fra skyggeordførerne, udvalgets medlemmer, mit kontor og sekretariatet. Jeg vil gerne takke dem. Jeg vil også meget gerne takke hr. O’Shea fra Revisionsretten for hans bidrag og samarbejde.
Jeg er helt overbevist om, at de europæiske agenturer og fællesforetagender skaber merværdi for EU og medvirker til at styrke den europæiske identitet gennem deres tilstedeværelse i medlemsstaterne. Parlamentets rolle er samtidig at sikre ansvarligheden i forhold til borgerne, og vi skal således sørge for, at skatteydernes penge bruges på en korrekt, gennemsigtig og effektiv måde.
Den konstruktive dialog omfattede en langvarig overvågningsproces gennem flere måneder med inddragelse af Parlamentet, agenturerne, Kommissionen, den interne revisionstjeneste og Revisionsretten. Dette fælles, langvarige, analytiske og forberedende arbejde har efter min mening resulteret i øget gennemsigtighed og en strammere forvaltningsdisciplin.
Jeg vil nu gå over til de to agenturer, for hvilke vores udvalg har stillet forlag om udsættelse af afgørelsen om decharge, nemlig Cepol og EMA. I Cepol forventede vi at finde problemer, der også blev påpeget i betænkningen fra sidste år. Siden den nye direktørs tiltrædelse er den handlingsplan, som Parlamentet stillede krav om, blevet gennemført, og resultaterne begynder nu at vise sig. Jeg tror, at det er almindelig anerkendt, at forvaltningen af Cepol er blevet klart forbedret, efter at den nye ledelse tog over. Cepol skal ikke desto mindre gøre en større indsats.
I EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, blev der konstateret problemer med forvaltningen af udbudsprocedurerne. Der blev givet udtryk for bekymring over den potentielle risiko med hensyn til eksperternes uafhængighed samt problemer med ansættelse af personale. EMA betragtes generelt som et velorganiseret og velfungerende agentur. I lyset af agenturets betydning mener jeg imidlertid, at vi bør være helt sikre på, at procedurerne er korrekte, og at de anvendes effektivt. Vi har derfor anmodet agenturet om at gennemføre en revision i samarbejde med den interne revisionstjeneste og forelægge resultaterne for os inden udgangen af juni.
Jeg vil gerne til slut komme ind på den generelle betænkning. Jeg mener, at denne betænkning giver et samlet overblik over alle de spørgsmål, der er relevante for alle agenturerne og fællesforetagenderne. I betænkningen anføres en lang række eksempler på bedste praksis, og der stilles forslag til yderligere forbedringer. Kommissionen opfordres til at gennemgå alle agenturerne med særlig fokus på de mindste agenturer og undersøge, hvordan arbejdsresultaterne kan styrkes. Revisionsretten opfordres desuden til at foretage en gennemgribende analyse af agenturernes tilgang til håndteringen af situationer, hvor der kunne opstå interessekonflikter. Jeg glæder mig meget over, at Revisionsretten er villig til at gøre dette.
I lyset af den nuværende alvorlige økonomiske og sociale krise er betydningen af kontrol blevet vigtigere end nogensinde før. Parlamentet, agenturerne, Kommissionen og Revisionsretten er fast besluttet på at tage fat på og løse problemerne og opnå endnu bedre resultater i fællesskab. Det er ekstremt vanskeligt at undgå uregelmæssigheder, men det er navnlig vigtigt at identificere og forebygge dem. Jeg mener, at det er lykkedes os at fuldføre denne kontrolopgave med et godt resultat.
Formanden. − Den næste taler er Rådets repræsentant, minister Zsolt László Becsey.
Mange tak for Deres fremmøde her i formiddag. Det ungarske formandskab foregår med et godt eksempel, også for de kommende formandskaber, ved sin tilstedeværelse under denne meget vigtige drøftelse. Jeg vil gerne gentage det, vores kollega Bart Staes sagde for nogle minutter siden, nemlig at det er meget positivt, at De er til stede.
Zsolt László Becsey, formand for Rådet. − (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! For det første vil jeg kun tale ungarsk her i starten, og jeg vil derefter fortsætte på engelsk i min egenskab af medlem af Rådet, men eftersom jeg altid talte ungarsk her i salen, da jeg var medlem af Europa-Parlamentet, vil jeg også gøre det fremover. For det andet vil jeg gerne anmode formanden om to minutters taletid ved forhandlingens afslutning, også selv om min maskine er slukket. Jeg håber, at Rådet får tildelt tilstrækkelig taletid som under tidligere forhandlinger.
Denne forhandling finder sted i en økonomisk og finansiel krisetid, hvor mange medlemsstater har været nødsaget til at nedskære deres nationale budgetter og føre stram kontrol med deres udgifter. Europæiske borgere og skatteydere er med rette blevet endnu mere opmærksom på, om EU-midlerne anvendes korrekt. Jeg glæder mig derfor over muligheden for at redegøre for Rådets og det ungarske formandskabs holdninger under denne forhandling.
Det er naturligvis rigtigt, at de enkelte institutioners budgetter er et led i det generelle kontrol- og tilsynssystem. Vi har alt for længe arbejdet inden for rammerne af "gentleman-aftalen" fra 1970'erne, der indebar, at både Parlamentet og Rådet har undladt at gennemgå hinandens administrationsudgifter.
Jeg tror, at begge institutioner anerkender, at en sådan aftale ikke længere er hensigtsmæssig, som situationen er i dag efter Lissabontraktatens ikrafttræden. Derfor har Rådet foreslået og er parat til at drøfte nye retningslinjer for det langsigtede samarbejde mellem vores to institutioner, der er involveret i dechargeproceduren. Vi har forelagt et forslag, og vi glæder os til at drøfte det med Dem. Jeg er helt overbevist om, at det er i begge institutioners interesse at samarbejde på dette område, og det er ligeså vigtigt at vise de europæiske borgere, at vi samarbejder. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at indlede drøftelser om dette spørgsmål.
Jeg beder Dem om at gøre Deres yderste for at udpege Parlamentets delegation, som skal forhandle med os på politisk plan, hr. formand! Vi er rede til at redegøre for vores idéer. Vi lægger i lighed med Parlamentet mere generelt også vægt på, at EU-budgettet gennemføres korrekt. Vi har set nærmere på Kommissionens årsregnskab samt de bemærkninger, som Revisionsretten har fremsat i dens årsberetning.
Ved udgangen af februar forelagde jeg selv Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for Budgetkontroludvalget. Jeg glæder mig over, at mange af de punkter, som Rådet understregede, også er blevet understreget af Parlamentet. Rådet henstillede, at Kommissionen blev meddelt decharge, og det anerkendte de generelle forbedringer, som Revisionsretten har identificeret. Disse forbedringer er led i en positiv udvikling og skyldes i vidt omfang de bestræbelser, som både Kommissionen og medlemsstaterne har gjort gennem de seneste år. På trods af disse positive tegn er det overordnede resultat endnu ikke tilfredsstillende, og Revisionsretten var også nødt til at afgive en erklæring med forbehold for 2009.
Jeg vil gerne kort ind på disse spørgsmål. Vi har brug for en seriøs drøftelse. Vi har brug for et langsigtet samarbejde og en langsigtet aftale med Parlamentet. Det er det, vi ønsker som afløsning for gentleman-aftalen. Vi bakker op om dechargeproceduren på baggrund af Revisionsrettens konstateringer, idet det er vores opgave i henhold til lovgivningen, i henhold til traktaten, og vi forventer desuden, at Parlamentet og Rådet tager hensyn til, at det er kompliceret at forenkle eksisterende bestemmelser og øge deres gennemsigtighed.
Jeg håber, at problemer af denne art, hvor afgørelsen om decharge til Rådet er blevet udsat af Parlamentet, aldrig vil opstå igen fremover, og jeg opfordrer derfor til, at der indledes en politisk diskussion og opnås politisk enighed allerede under det ungarske formandskab.
Det er min personlige opfordring til Dem, til Parlamentet, og til Dem, hr. formand!
Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke Budgetkontroludvalget, herunder navnlig ordføreren hr. Chatzimarkakis, for det fremragende samarbejde og den betænkning, han har udarbejdet, herunder for henstillingen om meddelelse af decharge for budgettet for 2009. Jeg vil også gerne takke hr. Staes for hans betænkning om gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond og hr. Stavrakakis for hans betænkning om agenturerne.
Dechargeproceduren for 2009 er nu ved at nå sin afslutning. Det var en intensiv periode, hvor Parlamentet og Kommissionen samarbejdede inden for rammerne af det særlige partnerskab mellem vores to institutioner. Vi kan se, at begge institutioner har meget til fælles med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning og europæisk merværdi.
De har hørt Revisionsretten og læst dens beretninger. Mange af de øvrige kommissærer har også haft en frugtbar dialog med Budgetkontroludvalget og De er i vidt omfang blevet holdt orienteret. Jeg vil gerne fokusere på tre spørgsmål af særlig interesse.
For det første er Kommissionen og Parlamentet i samarbejde med Rådet nødt at nøje at overveje, hvorledes de forskellige finansielle aktørers ansvar kan blive bedre defineret og fastlagt i lovgivningsrammen. Det forhold, at Revisionsretten og Kommissionen påviser de fleste fejl i projekter og betalinger, som forvaltes af medlemsstaterne, viser klart, hvor der skal gøres en større indsats hurtigst muligt, da næsten 80 % af de europæiske midler forvaltes ved delt forvaltning.
Det kræves udtrykkeligt i Lissabontraktatens artikel 317, at medlemsstaterne samarbejder om gennemførelsen af budgettet. Kommissionen har i denne forbindelse forelagt en række sammenhængende forslag som led i den nuværende revision af finansforordningen. Da Parlamentet nu har samme beføjelser som Rådet med hensyn til omarbejdning af denne forordning, er der en reel og enestående mulighed for at styrke medlemsstaternes ansvar, og vi bør ikke forbigå denne mulighed.
For det andet er De uden tvivl enig i, at de komplekse regler afholder potentielle støttemodtagere fra at søge om finansiel støtte fra EU. Denne kompleksitet er desuden fortsat en vigtig kilde til fejl, hvilket Revisionsretten understreger i flere af dens revisionsberetninger.
Forenklingen af berettigelseskriterierne og de finansielle processer er et prioriteret mål for Kommissionen i den næste flerårige finansielle ramme. Kommissionen har derfor også som led i revisionen af finansforordningen stillet forslag, der skal afklare reglerne og sikre, at de er i overensstemmelse med sektorlovgivningen, og forenkle de finansielle processer.
For det tredje stilles der forslag om differentierede kontrolstrategier alt efter det vurderede risikoniveau pr. program, aktion og type af modtager. Formålet med denne tilgang er at forbedre kontrollernes kvalitet ved at sikre, at omkostningerne står i forhold til fordelene, samtidig med at der gives rimelig sikkerhed for, at EU-budgettet forvaltes i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning.
Jeg glæder mig over, at denne tilgang prioriteres højt på dagsordenen for de igangværende drøftelser, og de fremlagte forslag afspejler virkelig Kommissionens ambitioner.
Dechargeproceduren har givet Kommissionen mulighed for at lære af Revisionsrettens konklusioner og henstillinger og dechargemyndighedens beslutning, på et tidspunkt hvor vi overvejer, hvordan vi skal udforme EU-politikkerne fremover og indarbejde dem i EU-budgettet.
Det er nu Parlamentets og Rådets fælles ansvar at samarbejde om at omsætte disse erfaringer i et nyt sæt moderne og effektive regler og processer, der giver Unionen bedre mulighed for at opfylde vores 500 mio. borgeres forventninger på en forsvarlig og omkostningseffektiv måde.
Jeg vil gerne afslutningsvis rette en særlig tak til Europa-Parlamentet for dets vedvarende støtte gennem årene til Kommissionens bestræbelser på at sikre en mere forsvarlig økonomisk forvaltning af EU's budget.
FORSÆDE: Silvana KOCH-MEHRIN Næstformand
Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde. − (NL) Fru formand! Revisionsretten har tidligere kritiseret Den Europæiske Udviklingsfond og påpeget, at der skal være større fokus på udgiftskontrol. Denne kontrol skal først og fremmest udøves af EU-delegationerne i udviklingslandene. De er tættest på de projekter, som vi drøfter.
Kommissionen har især i de senere år truffet en række vigtige tiltag for at forbedre kontrollen, navnlig af budgetstøtte og udgifter i skrøbelige stater. Vi vil desuden kunne spare 6 mia. EUR, hvis medlemsstaterne styrker samarbejdet og koordineringen af udviklingspolitikken. Hvis dette skal lykkedes, skal vi imidlertid have stærke EU-delegationer, der kan påtage sig disse roller og opgaver og sikre udgifternes kvalitet.
Ironisk nok er det ofte de samme, der råber op om misbrug og samtidig nægter at bruge penge på at styrke forvaltningen af EU-delegationerne. Hvis vi virkelig ønsker, at disse delegationer skal forhindre, at udviklingsmidlerne ender i de forkerte hænder, eller at midlerne går til spilde i skrantende projekter, har EU-delegationerne brug for yderligere personale. Vi skal derfor træffe dette valg i vores budget på området for eksterne politikker i de kommende år. Jeg afventer med nysgerrighed Kommissionens svar på en række bemærkninger, som hr. Staes fremsatte i sin fremragende betænkning. Min gruppe støtter hans konklusioner fuldt ud.
Når det er sagt, er spørgsmålet, hvad vi skal gøre for at forbedre den forudgående kontrol. Hvordan kan vi sikre en forbedring af gennemførelsesinstitutionernes forvaltning? Hvad vil Kommissionen gøre for at øge modtagerlandenes og de regionale organisationers kapacitet yderligere, og hvad skal der gøres for at sikre dette? Der bør fremover være mere fokus på tildeling af støtte til fonde, der giver adgang til finansielle tjenester, dvs. mikrofinansieringsfonde, i EU's udviklingspolitik Der er mennesker med store drømme og evne i fattige lande. De bør få chancen for at opbygge deres egen tilværelse med små lån. EUF bør også yde et bidrag på dette område.
Endelig er Den Europæiske Udviklingsfond som en del af EU's budget naturligvis underlagt demokratisk kontrol, men det må ikke resultere i en reduktion af det samlede budget til udviklingssamarbejde.
Charles Goerens, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. − (FR) Fru formand! I forbindelse med dechargen for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond har jeg følgende bemærkninger.
For det første er det Kommissionens mål at fremme den regionale udvikling i Afrika, og det er helt berettiget. Den har to instrumenter, rent faktisk to mandater, til at gøre dette. For det første har medlemsstaterne givet Kommissionen mandat til at gennemføre Den Europæiske Udviklingsfond, der rent faktisk finansieres via de nationale budgetter. De samme medlemsstater har også givet Kommissionen mandat til at forhandle økonomiske samarbejdsaftaler. Det, vi drøfter her, er derfor sammenhæng i politikker. Kommissionen har desuden et tungt ansvar på dette område. Kommissionen kan imidlertid regne med støtte fra medlemmerne af Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg til forslag fra Kommissionen om at stille de nødvendige midler til rådighed for delegationen.
For det andet er det også afrikanernes ansvar at gennemføre Den Europæiske Udviklingsfond, idet de er inddraget i gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond i samarbejde med EU. Det er i begge parters interesser at udnytte fonden optimalt. Jeg håber, at Den Europæiske Udviklingsfonds oprindelige karakter vil blive bevaret ved indarbejdelsen af fonden i budgettet, som jeg også stiller krav om – noget, som er vanskeligt at opnå, noget, der altid stilles i udsigt, men som aldrig sker. Vi er nødt til at sikre, at dette acquis fastholdes.
Csaba Őry, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. − (HU) Fru formand! Som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og sociale Anliggender vil jeg gerne henlede Budgetkontroludvalgets opmærksomhed på en række forslag og anmode udvalget om at indarbejde dem i dets betænkning.
For det første værdsætter vi Kommissionens bestræbelser på at forbedre den økonomiske forvaltning, men vi beklager samtidig, at medlemsstaterne ikke absorberer alle de økonomiske midler i Den Europæiske Socialfond fuldt ud på trods af finanskrisen.
Raten blev reduceret fra 54 % i 2007 til 36 %. Jeg mener, at der bør gøres en større indsats på dette område. Vi opfordrer også på det kraftigste til, at der gøres en større indsats for at reducere omfanget af tilbagebetalinger af ikkestøtteberettigede udgifter, og vi vil gerne gøre Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af at fremskynde beslutningsprocessen vedrørende finansielle justeringer.
Det er glædeligt, at Den Europæiske Socialfond har fokuseret på beskæftigelsesstrategier, men som sagt blev alle midlerne ikke anvendt, og der er således behov for en større indsats på dette område.
Der var mindre problemer med agenturerne. Jeg har ikke tid til at komme nærmere ind på dette, men vi må generelt sige, at deres økonomiske forvaltning er acceptabel, og at vi bør støtte den.
Jutta Haug, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. – (DE) Fru formand, hr. formand for Rådet, hr. kommissær, mine damer og herrer! Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har afgivet en meget positiv udtalelse til Budgetkontroludvalget. Vi glædede os meget over Kommissionens tjenestegrenes anvendelse af midlerne. Vi havde ingen kritik af anvendelsen af midlerne og udgiftsniveauet. Vi har tværtimod kun ros tilovers for den hurtige og positive anvendelse af midlerne under Life-programmet. Kommissionen har brugt de yderligere midler, som vi tildelte, fornuftigt. Agenturerne på vores område – Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) – har også forvaltet deres midler ansvarligt.
I modsætning til det kompetente udvalg kritiserer Budgetkontroludvalget Det Europæiske Lægemiddelagentur i sin betænkning og ønsker endog at nægte agenturet decharge. Jeg mener, at det er for vidtgående for at sige det venligt. Jeg kunne også være mindre venlig og sige, at Budgetkontroludvalget blander sig i sager, der ligger uden for dets kompetenceområde. Det bør udvalget holde op med. Jeg kan kun anmode Parlamentet og plenarforsamlingen om at rette op på denne situation.
Mathieu Grosch, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (DE) Fru formand! I modsætning til det forrige udvalg kunne Transport- og Turismeudvalget ikke afgive en ubetinget positiv udtalelse. Vi glædede os ikke desto mindre over, at der blev allokeret betydelige ressourcer til de transeuropæiske transportnet, og at det endelig lykkedes at få Galileoprogrammet til at fungere rigtig godt i 2009, hvilket desværre ikke var tilfældet i de foregående år. Vi kunne også konstatere, at koordinatorerne gør et godt stykke arbejde med hensyn til de transeuropæiske net, da de også yder et stort bidrag til den overordnede finansiering af disse store projekter.
Der skal efter vores opfattelse ske forbedringer på andre området, som Parlamentet lægger vægt på – såsom trafiksikkerhed. På dette område er der kun blevet indgået forpligtelser for 73 % af midlerne. Vi mener, at navnlig dette program kunne skabe flere resultater og bedre resultater med færre midler.
Endelig vil jeg gerne nævne, at vi ønsker en større koordinering mellem transport- og samhørighedspolitikken. Prioriteter, der fastlægges i et udvalg, må ikke ignoreres i andre udvalg. Denne koordinering foretages imidlertid i øjeblikket i forbindelse med vores igangværende revisioner. Vi håber, at situationen har ændret sig til det bedre i 2010.
Giommaria Uggias, ordfører for udtalelsen fra Transport- og Turismeudvalget. – (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Transport- og Turismeudvalget har godkendt min henstilling om meddelelse af decharge til de europæiske transportagenturer, der støtter Kommissionen.
Der meddeles decharge, da Revisionsretten har vurderet, at agenturernes årsregnskaber generelt var pålidelige, selv om vi skal være opmærksom på og understrege en række kritiske spørgsmål. Nogle af disse spørgsmål er relevante for alle eller en række af agenturerne såsom bortfald og forsinkelser i forbindelse med udbudsprocedurer, manglende overholdelse af vedtægten for tjenestemænd eller manglende overholdelse af budgetprincippet om etårighed. Det bør imidlertid understreges, at agenturerne arbejder på at løse disse problemer.
Helt generelt vil jeg gerne kort påpege to forhold af politisk karakter, nemlig manglen på flerårig programmering – hvilket er et tegn på et ledelsesmæssigt underskud – og den manglende effektivitet i arbejdet i nogle agenturer, såsom Det Europæiske Jernbaneagentur. Jeg vil i samme forbindelse gerne påpege den forsinkede fastlæggelse – omkring to år efter katastrofen – af procedurerne for placering af ansvaret for Viareggio-katastrofen.
Jens Geier, ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne tale et minut nu som ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget og herefter tale i to minutter senere under forhandlingen på vegne af min gruppe.
Budgettet for regionalpolitikken er fortsat akilleshælen i EU's almindelige budget. 5 % af betalingerne under Den Europæiske Regionalfond er fortsat fejlbehæftede og må derfor beskrives som uretmæssige betalinger. Selv nogle af de betalinger, der tilsyneladende er korrekte, går rent faktisk til groteske projekter. Jeg vil gerne minde Dem om Elton John-koncerten i Napoli, der blev subsidieret af Den Europæiske Regionalfond. Det blev anført, at formålet med foranstaltningen var at fremme turisme. Det er muligvis rigtigt, men reel regionalstøtte til Napoli bør efter min opfattelse antage en anden form.
Årsagen er, at medlemsstaterne stadig alt for ofte betragter midler fra Den Europæiske Regionalfond som bløde midler. Det fremgår tydeligt af det forhold, at der er et stort efterslæb af tilbagebetalinger som følge af uretmæssige betalinger, at Kommissionen meget tit er nødsaget til at suspendere betalingerne – et instrument, som vi som budgetkontrolmyndighed helt klart hilser velkommen – og at der ikke rapporteres til tiden. Generaldirektøren med ansvar for regionalpolitik kan ikke give os nogen sikkerhed for lovligheden og pålideligheden af over halvdelen af de operationelle programmer, da medlemsstaternes rapportering er utilstrækkelig.
Vi skal stadig gøre en stor indsats på dette område.
Pat the Cope Gallagher, ordfører for udtalelsen fra Fiskeriudvalget. − (EN) Fru formand! EF-Fiskerikontrolagenturet blev oprettet i 2005 med henblik på at sikre en bedre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik i medlemsstaterne. Agenturet, der er placeret i Vigo, Spanien, spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at styrke fiskerikontrollen og sikre koordineringen mellem EU-medlemsstaterne.
Jeg glæder mig over agenturets nylige vedtagelse af et flerårigt arbejdsprogram for perioden 2011−2015 i overensstemmelse med EU 2020-strategien. Det flerårige arbejdsprogram vil efter min opfattelse øge omkostningseffektiviteten gennem et forbedret regionalt samarbejde og pooling af midler inden for rammerne af fælles planer for ressourceanvendelse. Jeg glæder mig over Revisionsrettens godkendelse af meddelelsen af decharge. Denne holdning støttes i min udtalelse, der blev vedtaget af Fiskeriudvalget.
Kommissionen offentliggør snart sine lovgivningsforslag til reform af den fælles fiskeripolitik. Denne reform skal harmonisere medlemsstaternes overholdelses- og håndhævelsesordninger, da der ikke er nogen ensartethed i EU. Jeg opfordrer i denne forbindelse på det kraftigste Kommissionen til at indføre et system med administrative sanktioner. Denne opgave bør ikke overlades til de enkelte lande. Hvis vi har en fælles politik, skal sanktionerne finde anvendelse i hele EU. Vi bør rent faktisk have administrative sanktioner for mindre overtrædelser i stedet for det strafferetlige system, der anvendes i mit hjemland i dag.
Iratxe García Pérez, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. − (ES) Fru formand! Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har i årevis understreget behovet for at indarbejde kønsperspektivet i alle budgetprocedurens faser med det formål at gøre fremskridt med ligestillingspolitikker og således med ligestilling mellem mænd og kvinder i EU.
Vi glæder os derfor både over Revisionsrettens særberetning om erhvervsuddannelsesaktioner for kvinder medfinansieret af Den Europæiske Socialfond og undersøgelsen vedrørende bæredygtigheden af og mulighederne for at inkludere visse elementer i kønsperspektivet. Det er på trods heraf fortsat af afgørende betydning at gøre fremskridt på dette område.
Vi er bekymret over en række forhold vedrørende betalinger under Daphneprogrammet til bekæmpelse af kønsbestemt vold, og vi håber, at der med tiden vil komme større fokus på dette område, og at vi virkelig vil tage hensyn til kønsperspektivet i alle operationelle programmer i EU.
Christofer Fjellner, for PPE-Gruppen. – (SV) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke både kommissær Šemeta og ordføreren hr. Chatzimarkakis for deres aldeles fremragende samarbejde. Det er en solid betænkning, og jeg kan kun sige, at vi i bund og grund er enige med Budgetkontroludvalget om vores henstillinger. Det er ikke desto mindre 16. år i træk, at Revisionsretten har afgivet en revisionserklæring med forbehold. Antallet af fejl stiger ikke. Der er tværtimod færre fejl, men det er stadig ikke acceptabelt. Det billede, der tegner sig hvert år på baggrund af disse tal, er efter vores opfattelse ikke acceptabelt.
Kommissionen bærer en stor del af ansvaret herfor, men jeg vil gerne påpege, at medlemsstaterne sandsynligvis bærer en endnu større del af ansvaret. Som kommissæren understregede, anvendes 80 % af midlerne under delt forvaltning, og medlemsstaterne påtager sig ikke deres del af ansvaret herfor. Det er også på dette område, at vi har de største problemer. Kommissionen skal derfor lægge pres på medlemsstaterne og overtale dem til at påtage sig et ansvar for de midler, som EU giver dem lov til at forvalte.
Der stilles tre krav i betænkningen, som jeg navnlig gerne vil fremhæve. For det første skal der gøres en større indsats for at få medlemsstaterne til at indgive nationale erklæringer. I øjeblikket er der kun fire lande, der gør det – Nederlandene, Sverige, Danmark og Det Forenede Kongerige. Det viser, at det er muligt. Kommissionen skal støtte disse lande, men den skal også bruge dem som et eksempel og tvinge de øvrige lande til at gøre det samme.
For det andet skal Kommissionen blive bedre til at udnytte muligheden for at suspenderer betalinger. Betalingerne bør suspenderes for de lande, der til stadighed har problemer med at forvalte midlerne. Det er ikke muligt at fortsætte med at forvalte midlerne dårligt, uden at det opdages.
For det tredje skal vi indføre bedre systemer for inddrivelse af fejlagtigt betalte beløb. Vi har brug for klare regler. Det er en underlig situation, at lande med stor gæld til EU fortsat kan få udbetalt penge, og at det kan tage så utrolig lang tid, inden pengene tilbagebetales. Kommissionen skal også forbedre forholdene på dette område.
Det glæder mig, at kommissæren er kommet Parlamentet halvvejs i møde på disse tre punkter, og jeg glæder mig over, at jeg får mulighed for at arbejde tæt sammen med kommissær Šemeta næste år i min egenskab af ordfører. Jeg vil gerne takke hr. Chatzimarkakis. Jeg vil forsøge at videreføre Deres arbejde næste år. Nu gør vi fremskridt.
Cătălin Sorin Ivan, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Jeg vil også gerne takke ordføreren for denne fremragende betænkning og det meget produktive samarbejde under udarbejdelsen. Jeg vil også gerne takke Kommissionen for vores dialog, da denne betænkning om budgetdecharge ikke blot er en årlig dechargebetænkning, idet der også udstikkes nye retningslinjer for samarbejdet i den kommende periode.
Jeg vil gerne rejse tre spørgsmål, der efter min opfattelse er meget vigtige. Jeg vil for det første gerne drøfte de nationale forvaltningserklæringer, hvori der bør redegøres for, hvorledes EU-midlerne anvendes. Over 80 % af EU's budget forvaltes på nationalt plan, men EU bærer næsten hele ansvaret for forvaltningen af disse midler. De nationale forvaltningserklæringer bør gøre det langt nemmere for os at se, hvorledes de nationale myndigheder anvender EU-midlerne, og hvem der er ansvarlig for anvendelsen af disse midler. Det er meget vigtigt, at en minister påtager sig dette ansvar, og at disse nationale forvaltningserklæringer underskrives af en politisk beslutningstager.
For det andet vil jeg gerne ind på spørgsmålet om automatisk blokering af udbetalingen af EU-midler, når EU-midlerne forvaltes dårligt, eller når der er tegn på, at disse midler vil blive dårligt forvaltet. Det er yderst vigtigt, at vi kan gribe hurtigt ind, når forvaltnings- og gennemførelsesmekanismerne for EU-midler ikke fungerer særlig godt.
Der er for det tredje tale om skatteydernes, de europæiske borgeres, penge. Det er derfor yderst vigtigt, at der er en langt mere effektiv inddrivelse af EU-midler i tilfælde af misbrug, og at de europæiske borgere ikke skal betale omkostningerne forbundet hermed. Der er tale om penge, som de europæiske borgere giver EU. Når de er blevet misbrugt, er det de europæiske borgere, som dækker tabet. Dette er ikke rimeligt. De europæiske borgere betaler regningen to gange, og dette problem skal løses hurtigt.
Gerben-Jan Gerbrandy, for ALDE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg vil også gerne udtrykke min oprigtige tak til hr. Chatzimarkakis og alle de øvrige ordførere for deres fremragende arbejde. Jeg vil også gerne navnlig takke Rådet og Revisionsrettens formand for deres tilstedeværelse, selv om det er underligt, at det er nødvendigt at fremhæve dette særligt. Jeg vil ikke desto mindre takke Dem for Deres tilstedeværelse.
Dechargen i år falder på et vigtigt tidspunkt af to årsager. For det første er alle medlemsstaterne tvunget til at foretage meget kraftige nedskæringer. For det andet står vi over for at skulle vedtage et nyt flerårigt budget. Jeg mener, at begge disse forhold understreger den kendsgerning, at vi skal foretage en endnu strengere kontrol af denne decharge og af EU's udgifter. Det handler efter min opfattelse både om legitimiteten og effektiviteten af EU's udgifter, fordi de europæiske borgere bør kunne forvente, at de europæiske investeringer har en reel effekt.
Spørgsmålet om det politiske ansvar for udgifterne er efter min opfattelse meget enkelt. Nævn blot et organ med lokal, regional eller national demokratisk repræsentation, som ikke udøver det politiske ansvar for udgifterne. Hvorfor er det ikke sådan på EU-plan? Hvorfor udøver medlemsstaterne fortsat ikke deres ansvar for 80 % af EU's udgifter? Jeg opfordrer på ny Rådet til omsider at tage fat på spørgsmålet om medlemsstaternes erklæringer. Der vil efter min mening ikke være nogen flerårige budgetter fra 2014, hvis medlemsstaterne ikke indsender disse erklæringer.
Den nuværende situation tvinger os til at føre strengere kontrol med Parlamentets eget budget. Jeg glæder mig meget over de besparelser, som det er lykkedes os at få igennem, selv om de er et resultat af vores bestræbelser på at bevare vores ressourcer. Vi skal nu også til at bruge vores luftmil på forretningsrejser, og vi skal nedbringe papirforbruget. Alle disse forslag er fremragende. Jeg vil gerne understrege en ting. Fra september kan vi ud over biler også anvende cykler, og jeg anmoder næstformanden om at opfordre Jerzy Buzek til at lancere denne cykelordning officielt i september.
Andrea Češková, for ECR-Gruppen. – (CS) Fru formand! Denne forhandling vedrører et meget bredt spørgsmål, da der er tale om meddelelse af decharge til en lang række forskellige europæiske institutioner, som har hver deres særlige træk. Det er derfor meget vanskeligt at opsummere dette spørgsmål i et indlæg.
Samarbejdet mellem Revisionsretten og Budgetkontroludvalget, som jeg er medlem af, er fremragende, og dette samarbejde er udmundet i en række henstillinger om, hvordan Europa-Parlamentet bør stemme i forbindelse med meddelelsen af decharge. I forbindelse med vurderingen af de enkelte institutioner konstateres der imidlertid til stadighed mangler, f.eks. i forbindelse med ansættelsesprocedurer, udbudsprocedurer, problemer med gennemsigtighed eller problemer med intern kontrol. Af alle disse grunde er det derfor meget vanskeligt at nå til enighed om at meddele decharge. Vi bør tværtimod støtte de betænkninger, hvori det foreslås at udsætte afgørelsen om decharge.
Bart Staes, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne kommentere fem betænkninger, først og fremmest betænkningen vedrørende Kommissionen.
Jeg glæder mig meget over min kollega hr. Chatzimarkakis’ tilgang. Han har efter min mening håndteret denne dechargeopgave på fremragende vis. Han har meget målrettet på forhånd fokuseret på en række spørgsmål, idet han har stillet Kommissionen seks spørgsmål, og jeg må indrømme, at vi har fået vores spørgsmål besvaret. Jeg vil også gerne takke Kommissionen. Dette er min 12. dechargeopgave. Jeg tror, at det er første gang, at vi har samarbejdet i en så konstruktiv ånd. Ikke blot kommissær Šemeta, men også andre kommissærer med ansvar for deres egne områder har virkelig investeret tid i denne decharge. De har afholdt møder med både skyggeordførerne og hovedordføreren ved flere lejligheder, og vi er efter min opfattelse nået langt takket være denne konstruktive dialog.
Jeg er i vidt omfang enig med hr. Gerbrandy. Det er sparetider, og vi er derfor nødt til at være forsigtige med, hvordan vi bruger vores penge. Det er rigtigt, at 80 % af EU's budget bruges i medlemsstaterne og forvaltes i medlemsstaterne. Det er på tide, at det politiske ansvar for den delte forvaltning af EU-midler placeres. Derfor stiller vi fortsat krav om, at medlemsstaterne indsender deres nationale revisionserklæringer. Det er efter min opfattelse et helt afgørende krav.
Der er også behov for en bedre kontrol. Jeg mener, at medlemsstaterne bør foretage en grundigere revision af forvaltningen af de midler, som de modtager fra EU, end det hidtil har været tilfældet. Hovedordføreren har også haft stor fokus på identificeringen af områder, hvor midlerne er blevet brugt uretmæssigt, og på tilbagebetaling af disse midler, samt på indførelsen af kontrolmekanismer. Der bør efter min opfattelse være stor fokus på dette område, og ordførerens bemærkninger bør danne grundlag for den næste dechargeopgave under hr. Fjellners ordførerskab.
Jeg vil nu gå videre til Europa-Parlamentet. Jeg kan se, at generalsekretæren sidder ved siden af næstformanden. Jeg vil gerne takke hr. Welle. Jeg var ordfører for dechargen sidste gang. Der var spændinger mellem mig og generalsekretariatet. Selv om jeg udarbejdede en temmelig streng betænkning på daværende tidspunkt, vil jeg gerne takke hr. Welle, da han sammen med sin administration besvarede alle mine spørgsmål omhyggeligt og korrekt og gjorde et stort stykke arbejde. Jeg tror, at de spændinger, der måske var imellem os, har ført til et bedre resultat og muligvis forbedret Europa-Parlamentets budget.
Med hensyn til Europa-Parlamentets budget vil jeg også gerne gøre mine kolleger her opmærksom på, at vi er nødt til at gøre op med en kultur, hvor der hele tiden stilles krav om mere, og hvor det aldrig er nok. Vi bør som institution foregå som et eksempel, og vi bør således også have mod til at spare. I denne forbindelse vil jeg imidlertid gerne tilføje en sidebemærkning. Jeg er navnlig meget forbeholden over for Huset for Europæisk Historie, ikke på grund af selve projektets indhold, men på grund af de hermed forbundne omkostninger. Det er naturligvis godt, at vi indretter et sådant museum, men jeg er meget bekymret over, at vi i virkeligheden aldrig har haft en seriøs drøftelse af dette projekt i plenarforsamlingen. Når alt lægges sammen vil vi alligevel bruge omkring 136 mio. EUR på Huset for Europæisk Historie. Det er mange penge, men vi har aldrig drøftet dette spørgsmål seriøst. Vi har aldrig drøftet, hvor dette museum bør placeres, og hvordan det skal se ud. Alt dette foregår bag lukkede døre, ofte i Præsidiets allerhelligste, og det kan jeg ikke acceptere som demokrat.
Nu vil jeg gerne ind på Lux-filmprisen. Hr. Itälä har fremsat flere bemærkninger om denne pris i sin betænkning, og jeg vil i øvrigt gerne takke ham for den indsats, han har gjort. Jeg vil gerne understrege, at min gruppe sætter stor pris på Lux-prisen. Selv om vi helt sikkert er villige til at tage en række kritiske bemærkninger om prisen til efterretning, mener vi, at det er værdifuldt, at Europa-Parlamentet støtter dette projekt, fordi værdifulde filmprojekter således får støtte.
Jeg vil også gerne fremhæve hr. Stavrakakis og en af hans betænkninger vedrørende Rådet. Jeg henvender mig nu direkte til formanden for Rådet, det ungarske formandskab. Det er efter min opfattelse utroligt, at Rådet, som altid har krævet åbenhed af andre, tydeligvis har været langt mere forbeholdent, når det drejer sig om Rådet selv. Vores krav er meget enkelt. Parlamentet, der skal godkende dechargen, ønsker adgang til alle dokumenter. Vi ønsker en åben debat om Rådets budget. Vi ønsker ikke at tale om indholdet af Rådets budget og sige til Rådet, at det har lov til at gøre dit og ikke dat. Vi ønsker derimod åbenhed omkring, hvordan Rådet bruger sine penge, fordi Rådets budget ikke er det samme som for 30 år siden og består af en hel del mere end blot en række administrative udgifter.
Endelig ønsker jeg blot at kommentere Det Europæiske Lægemiddelagentur. Der er problemer her. Vi har stillet forslag om udsættelse af afgørelsen om decharge, fordi EMA helt klart har problemer med udbudsprocedurerne. Udbudsprocedurerne i forbindelse med adskillige projekter har været behæftet med mange fejl svarende til hele 30 mio. EUR. Der har desuden været problemer med interessekonflikter hos EMA's medarbejdere og eksperter. Nu, hvor dechargen udsættes, tror jeg, at vi vil drøfte dette spørgsmål på et tidspunkt inden efteråret, og jeg håber, at vi på grundlag af denne debat vil kunne sætte en stopper for interessekonflikter i EMA.
Søren Bo Søndergaard, for GUE/NGL-Gruppen. – (DA) Fru formand! Lad mig starte med at takke alle kolleger, som har udarbejdet gode og kritiske betænkninger om EU-institutionernes regnskaber for 2009. Nogle har spurgt, om vi ikke er for kritiske. F.eks. når vi stiller spørgsmål ved vores egen måde at bruge pengene på her i Europa-Parlamentet, hvad enten det drejer sig om den forsinkede åbning af besøgscentret, etablering af en hemmelig tv-kanal eller om det fortsatte rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg. Men nej! Vi er ikke for kritiske. Vores opgave er netop på vegne af de europæiske skatteborgere at sætte fingeren på de ømme punkter og trykke til. Det er det, borgerne forventer af os, og faktisk kunne vi have taget endnu flere kritikpunkter op.
Netop fordi det er vores opgave at undersøge og være kritiske, så er Rådets opførsel også uacceptabel. For igen i år har Rådet gjort alt for at forhindre vores arbejde som regnskabskontrollanter. De har nægtet at sende os det relevante materiale, de har nægtet at svare på vores spørgsmål, og de har nægtet at mødes til en åben drøftelse med Budgetkontroludvalget, som alle andre institutioner gør.
Jeg er selvfølgelig glad for, at det ungarske rådsformandskab har valgt at være til stede. Det skal de have ros for. Men når man taler om en "gentleman agreement" mellem Rådet og Parlamentet, så må vi sige: Hvis der findes en sådan aftale, så læg den frem. Rådet har mulighed for i dag at læse den op, hvis der foreligger en sådan aftale. Vi vil gerne se den. Vi har bedt om at få den fra Rådet gentagne gange, men har aldrig fået den. For den eksisterer ikke! Derfor kan min gruppe 100 % støtte forslaget om ikke i dag at meddele Rådet decharge. I stedet vil vi opfordre Rådet til at stoppe sin boykot af Parlamentet og give os svar på de spørgsmål, som vi stiller til deres regnskab.
I dag behandler vi EU’s regnskaber for 2009. Men lige så vigtigt som det, der kan ses ud af regnskaberne, er det, der ikke fremgår af regnskaberne, men som har stor betydning for EU’s økonomi. For få dage siden offentliggjorde Europol en rapport om organiseret kriminalitet i EU. Det var chokerende læsning. Ifølge gengivelsen i Le Monde koster alene momssvindel mange milliarder euro om året. Dertil kommer svindel med CO2-kvoter og andet. Så der er bestemt grund til, at vi fortsætter og intensiverer diskussionen om, hvordan EU’s økonomi organiseres på en måde, så skatteborgerne kan være tjent med det.
Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg mener, at det er vanvittigt af Europa-Parlamentet at godkende EU's budget for 2009, når der er finansielle uregelmæssigheder eller mulige tilfælde af svig forbundet med mellem 2 % og over 5 % af de samlede udgifter. Det er ikke tal, som jeg har fundet på som led i partipolitisk propaganda, med Revisionsrettens skøn. Antallet af uregelmæssigheder i 2009 er usædvanligt stort og udgør halvdelen af Det Forenede Kongeriges bidrag til EU det pågældende år, omkring 6,3 mia. EUR. Denne situation ville ganske enkelt ikke blive tolereret i nogen virksomhed eller organisation, idet der ville rulle hoveder.
Parlamentet skal godkende meddelelsen af decharge til 27 EU-agenturer – dyre og unødvendige statsstøttede organisationer – samtidig med at Revisionsretten har iværksat en omfattende undersøgelse af deres regnskaber for 2009. Dette bør få alarmklokkerne til at ringe inden afstemningen. Jeg vil gerne i kraftige vendinger gentage, at det er helt vanvittigt at afskrive 523 mio. EUR af skatteydernes penge vel at mærke, samtidig med at EU's officielle revisionsmyndighed er i gang med at undersøge mulige tilfælde af svig og dårlig økonomisk forvaltning i disse agenturer. Det er inkonsekvent blot at udsætte afgørelsen om meddelelse af decharge for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Cepol.
Kommissionen har i årevis kritiseret medlemsstaterne for uregelmæssighederne, men den gør alligevel absolut ingenting ved det, selv om den har beføjelse til at blokere midlerne. Den foreslår i stedet at gå fra en nultolerancestrategi til en strategi med acceptabelt risikoniveau, når der er tale om svig i forbindelse med EU-udgifter. Hvad værre er, kræver Kommissionen og Parlamentet budgetforhøjelser i de kommende år. De fleste af disse forhøjelser skal ske på områder, hvor der er flest uregelmæssigheder. Det vil virkelig være en skandale og en hån mod skatteyderne, hvis Parlamentet meddeler decharge for regnskaberne for 2009. Den eneste konklusion, der kan drages, hvis vi stemmer for decharge, er, at Parlamentet og medlemmerne åbnet godkender dårlig økonomisk forvaltning eller det, der er værre.
Jeg opfordrer den britiske premierminister til at reducere Det Forenede Kongeriges bidrag til EU med et beløb svarende til uregelmæssighederne, hvis Europa-Parlamentet ikke handler i de britiske skatteyderes interesser.
Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Fru formand! Jeg vil blot kort rette en meget generel appel til mine kolleger vedrørende dechargeproceduren. Budgetkontrol – og således dechargeproceduren – er uden tvivl et afgørende element i det parlamentariske arbejde, men denne dechargeprocedure er efter min opfattelse helt uden bid. Selv om der nægtes decharge, er der ikke nogen reel mulighed for bindende sanktioner. Europa-Parlamentets formand kan anlægge et traktratbrudssøgsmål ved Domstolen, det er alt. Hvis Europa-Parlamentet blev nægtet decharge, ville vi ende i en absurd situation, hvor Parlamentets formand skulle indlede en overtrædelsesprocedure mod Parlamentet. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en reform.
Det forhold, at lovgrundlaget for dechargeproceduren primært var rettet mod Kommissionen, selv om vi meddeler decharge institutionerne imellem, skaber desuden en vis retsusikkerhed, som vi bør forhindre. Vi har i praksis andre politiske virkemidler, som vi kan bruge. Det er ikke tilstrækkeligt i forbindelse med denne dechargeprocedure. I lighed med mine kolleger ønsker jeg også, at vi går i gang med en reform af dechargeproceduren.