Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2010/2159(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A7-0099/2011

Forhandlinger :

PV 12/05/2011 - 9
CRE 12/05/2011 - 9

Afstemninger :

PV 12/05/2011 - 12.2
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2011)0231

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 12. maj 2011 - Strasbourg EUT-udgave

13. Stemmeforklaringer
Video af indlæg
PV
MPphoto
 

  Formanden. – Vi går nu over til stemmeforklaringer.

 
  
  

Mundtlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Milan Zver (A7-0169/2011)

 
  
MPphoto
 

  Salvatore Iacolino (PPE). (IT) Fru formand! Der er ingen tvivl om, at denne betænkning repræsenter et skridt fremad mod at skabe nye uddannelsesmuligheder for unge. Den taler for mere forskning, mere innovation, mere Europa 2020-strategi i en kontekst, der bliver mere og mere relevant. Vi har brug for mere skoleuddannelse, mere undervisning, men også flere universiteter, så vi arbejder sammen med unge mennesker for at sikre, at det, at vi fremmer kulturen, kaster merværdi af sig.

At opnå succes på uddannelsesområdet er i fokus for denne betænkning, og det er også grunden til, at vi stemte for. Større mobilitet for unge, en større evne til at udvikle mulighederne for at arbejde og et arbejdsmarked, hvor man skal tage hensyn – ikke alene til unge mennesker, der arbejder i en given kontekst, men også til alle de sektorer, der giver unge muligheder for at udvikle sig.

 
  
MPphoto
 

  Sergej Kozlík (ALDE). (SK) Fru formand! Jeg støttede det europæiske initiativ "Unge på vej", der har til formål at reducere den andel af unge, som tidligt forlader uddannelsessystemet fra 15 % til 10 % senest i år 2020, og at øge andelen af personer med en universitetsuddannelse fra 31 % til 40 %. Til sammenligning kan det nævnes, at det i USA er 40 % af befolkningen, der har en universitetsuddannelse, og i Japan er det 50 %.

Aktuelt har 14,4 % af Europas unge i gruppen 18 til 24 år ikke en studentereksamen, og næsten 21 % af de unge er arbejdsløse. Jeg støtter også op om, at formålet med Unge på vej-initiativet er at sikre uddannelser, som vil imødekomme kravene på arbejdsmarkedet. Det estimeres, at andelen af job, der forudsætter en eksamen fra en højere læreanstalt, i 2020 vil være steget fra 29 % til 35 %.

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Fru formand! Der er absolut brug for støtte til de europæiske ungdomsstøtteprogrammer. De mennesker, der er vores kontinents fremtid, er også de mest forsvarsløse, er de ikke? Det er os, der skal sikre, at de modtager den rigtige undervisning, som giver adgang til at nyde gavn af kulturen og først og fremmest mulighed for at lære andre sprog, og at de har muligheden for at vælge, hvor de vil tage deres uddannelse. Ikke alle har midlerne og muligheden, så de kan arrangere det for sig selv. De gode resultater, der er opnået i mange programmer til støtte for unge mennesker som f.eks. Erasmus- og Leonardo da Vinci-programmerne, viser, at dette er en effektiv investering. Det er de unge fra landdistrikterne, der har størst brug for støtte. Ofte har de ikke de fornødne økonomiske midler til at påbegynde en højere uddannelse og har heller ikke mulighed for at finde arbejde uden for landbruget i det område, hvor de bor.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Jeg ønsker at sige et par ord om hr. Zvers fremragende Unge på vej-initiativ. Dette er en af de største succeshistorier for EU-politikken. Selv euroskeptikerne eller kritikerne er af den opfattelse, at det skyldes disse mobilitetsprogrammer for unge, at der er skabt en vis merværdi, som er til gavn for alle. Det er Bolognaprocessen, Københavnsprocessen og andre af den slags initiativer gode eksempler på.

I hr. Zvers betænkning støttes denne tendens, der allerede er blevet hilst velkommen, og som åbner nye muligheder og forudsætninger for unge europæere, der studerer i Europas forskellige lande. Det vil blive en måde, hvorpå vi virkelig kan lære god praksis af hinanden. Jeg er overbevist om, at dette på lang sigt vil udgøre et solidt fundament for økonomisk vækst i Europa, men mere vigtigt end økonomisk vækst er det at huske, at det er gennem denne proces, at mennesker, unge mennesker, kan vokse som individer og som europæere.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! I hele Europa dømmer vi generationer af unge til emigration og fattigdom. Vi dømmer generationer af endnu ufødte og endnu ikke undfangede mennesker til gæld – bare for at opretholde dette luftkastel af en monetær union.

I Irland er BNP faldet med 20 % fra det højeste niveau – et fald, der er svært at fatte. I Grækenland er der optøjer i protest mod spareplanen, og vi ved endda, at den ikke kommer til at virke.

Da redningspakken blev aftalt sidste år, var idéen med den, at den på én gang kunne lukke hullet i den græske statskasse, at det ville være en kortvarig indsats, og at Grækenland nu på dette tidspunkt igen ville kunne få billige lån, eftersom krisen ville være overstået. Vi kan se, at det er slået fejl. Alligevel fortsætter vi med de samme politikker i Portugal og igen i Grækenland i stedet for at indrømme vores fejltagelse.

Sikke en høj pris vi forventer, at vores vælgere betaler for vores luftkasteller!

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Jeg er glad for, at vi i dag har vedtaget beslutningsforslaget "Unge på vej", som er en ramme om indsatsen for at forbedre Europas uddannelses- og undervisningssystemer, fordi denne beslutning indeholder klare anbefalinger og retningslinjer, som EU-landene kan og bør følge for at forbedre disse systemer. Jeg vil dog pege på et par aspekter, nemlig for det første at hvis formålet med "Unge på vej"-initiativet er at nå Europa 2020-strategiens hovedmål om at reducere antallet af personer, der forlader skolesystemet uden kvalifikationer fra 15 % til 10 %, så mangler der tiltag og anbefalinger, som skal øge lærernes kompetencer, kvalifikationer og professionelle prestige. Vi bliver nødt til at få en klar forståelse af, at lærergerningen er den profession, som skaber den største merværdi for samfundet, og vi må bestræbe os på at sikre, at lærerne i Europa er de bedste. Jeg er helt enig i tekstens forslag til Kommissionen om en helhedsstrategi, som skal fremme ikkeformel uddannelse, og jeg opfordrer til, at dette dokuments nøgleanbefalinger knyttes direkte til den flerårige finansielle ramme.

 
  
MPphoto
 

  Bernd Posselt (PPE).(DE) Fru formand! Med os i dag har vi lederen af den sudetertyske hjemlandsforening, som også omfatter sudetertysk ungdom, der med stor entusiasme søger at etablere et grænseoverskridende samarbejde med den tjekkiske ungdom. I den henseende er denne betænkning virkelig af uvurderlig betydning, fordi den behandler tre punkter, nemlig for det første netværkssamarbejdet mellem universiteterne, særlig i euroregionerne og grænseregioner. For det andet omhandler den erhvervsfaglig undervisning – eftersom det ikke kun er akademisk uddannelse, der er behov for, og for det tredje og frem for alt behandles spørgsmålet om sprogkundskaber.

Jeg vil gerne slå helt fast, at jeg elsker engelsk, men jeg synes, det er en skam, hvis vores unge kun taler sammen på ét sprog. Det er lige præcis indlæring af vores naboers sprog og indlæring af de mindre sprog, som vi særlig bør fremme inden for denne ramme. Sandheden er, at du først rigtigt lærer dine naboers kultur at kende, når du begynder at erfare hverdagen, som den ser ud, når du bruger deres sprog. I denne henseende har vi meget arbejde foran os, men også meget store muligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Sidonia Elżbieta Jędrzejewska (PPE).(PL) Fru formand! Jeg er yderst tilfreds med, at "Unge på vej" er en integreret del af Europa 2020-strategien. Jeg er også tilfreds med, at der i den betænkning, som vi har vedtaget i dag, fokuseres på vigtigheden af ikkeformel uddannelse forstået som læring ved deltagelse i ungdomsorganisationer og ikkestatslige organisationer og ved frivilligt arbejde. Jeg er sikker på, at ikkeformel uddannelse hjælper unge mennesker med at blive aktive borgere, det lærer dem teamwork, hjælper dem med at udvikle individuelle interesser og giver dem bedre chancer for at finde arbejde – og det er meget vigtigt.

 
  
  

Betænkning: Mary Honeyball (A7-0099/2011)

 
  
MPphoto
 

  Jarosław Kalinowski (PPE).(PL) Fru formand! Børnene er vores fremtid. I fremtiden bliver de en del af den europæiske bevidsthed, så det er vigtigt, at de uddannes fra en tidlig alder. Vi skal indgyde positive værdier og de rigtige moralstandarder i vores børn, fra de er helt små. Uddannelse skal bygge på gode, solide fundamenter og skal leveres af lærere med behørig uddannelse og oplæring.

Vi skal bestræbe os på at skabe lige muligheder, så alle børn, uanset om de kommer fra byområder eller landdistrikter eller fra rige eller fattige familier, tidligt i deres liv har adgang til at lære noget. I arbejdet med at fjerne ulighederne bør vi være særlig opmærksomme på kommunerne i landdistrikterne – hvor børn har meget dårligere adgang til uddannelsesfaciliteter og kulturelle faciliteter.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Det er meget vigtigt at fokusere på barnets første år og førskoleundervisning og børnepasning (ECEC). Derfor glæder jeg mig over fru Honeyballs betænkning, hvor jeg selv var skyggeordfører.

Med hensyn til denne virkelig udmærkede betænkning vil jeg gerne sige klart, at det, når vi taler om små børn, forhåbentlig er vigtigheden af opvæksten snarere end undervisning, som det er nødvendigt at fremhæve. Det skyldes, at alle de væsentlige elementer i en persons fremtidige liv grundlægges igennem de første få år, og det er sandsynligvis sådan, at hvis børns opvækst i de første år sker i trygge omgivelser, så vil de også have chancen for at skabe sig en rimelig fremtid.

Vi bør derfor lægge vægt på vigtigheden af opvæksten frem for undervisning. Det med undervisningen kommer senere, men denne betænkning har en gennemgang, som det er blevet sagt, af forskellige modeller fra forskellige europæiske lande, og de grundlæggende præmisser er, at vi skal sikre, at der – lige fra barnet er helt lille – ikke sker udelukkelse af en eneste ny borger. Alle skal have muligheden for et godt og helt liv.

 
  
MPphoto
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! Sidste sommer havde jeg fornøjelsen af at besøge Deres valgkreds, og en dag tog jeg mine børn med til stranden. Jeg husker, at jeg kiggede på mine to små piger, som byggede et sandslot uden at ænse, at tidevandet var på vej ind. Så optaget var de af at dekorere deres værk med skaller og kviste.

Jeg nænnede ikke at fortælle dem, at tidevandet ville komme, og i dag havde jeg det på nogenlunde samme måde, da jeg gennemlæste vores afstemningsliste. Vi har disse epokegørende begivenheder – denne økonomiske krise ved vores grænser, kollapset i vores del af verdens BNP – og her står vi og taler om tidlig læring, om vores forpligtelser over for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og om, hvorvidt Sarajevo skal være europæisk kulturby.

Lad mig komme med de rå og skræmmende statistiske data. I 1974 stod landene i Vesteuropa for 36 % af verdens BNP – i dag er det 26 %, og i 2020 vil det være 15 %. Mens vi bekymrer os om indlæring i tidlig alder og kommer med al vores propaganda om at skabe samhørighed i Europa og producerer "Krigen om jordbærisen", og mens vores børn opfordres til at læse den utilsigtet morsomme "Kaptajn Euro", overtages vores del af verden af stærkere lande, der har forstået fordelene ved decentralisering og uddelegering af magt.

En dag vil fortidens pomp og pragt vel være at sammenligne med glansen fra de fordums byer Nineve og Tyrus.

 
  
MPphoto
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE).(LT) Fru formand! Jeg vil gerne reagere over for den misinformation, som hr. Tomaševski kom med under denne morgens forhandling. Han udtalte, at børn fra de polske mindretal i Litauen ikke var i stand til at studere på polsksprogede uddannelser. Hertil kan jeg oplyse, at der i Litauen bor ca. 200 000 litauiske borgere af polsk oprindelse, og at der er 62 skoler, hvor der udelukkende undervises på polsk, og at der er 34 skoler, hvor man kan få undervisning i polsk. I modsætning hertil er der i Tyskland, hvor der bor 2 mio. mennesker af polsk afstamning, ikke en eneste statsskole, som udelukkende er for polakker. Bemærk venligst, at det kun er i Litauen, at borgere af polsk afstamning kan få en uddannelse på polsk, fra børnehaven og op til universitetsniveau. Dette findes ikke andre steder i verden. I Litauen findes en underafdeling af Białystok-universitetet, som er den eneste afdeling af et polsk universitet uden for Polen. I en undersøgelse angav 42 % af repræsentanterne for nationale mindretal i Litauen utilstrækkeligt kendskab til litauisk som et handicap i konkurrencen om arbejde. Det er løjerligt at høre den litauiske lovgivning om uddannelser, som afspejler den polske lov, kritiseret, og jeg vil derfor retorisk spørge hr. Tomaševski, om det er hans oplevelse, at nationale mindretal også i Polen trædes under fode?

 
  
MPphoto
 

  Anna Záborská (PPE). (SK) Fru formand! Jeg har allerede talt i forhandlingen og bifaldt, at fru Honeyball har prøvet at finde et kompromis, der kunne tilfredsstille hele det politiske spektrum.

Alligevel undlod jeg at stemme i den endelige afstemning, fordi jeg synes, at denne betænkning på mange punkter er en indblanding i nationale anliggender. Det kan lettest ses ved, at man i betænkningen hilser Barcelonamålene velkommen på trods af, at disse mål endte i en fiasko, lige netop fordi de ikke var andet end tal, der var dikteret centralt fra EU til de enkelte medlemsstater.

Efter min mening skal vi overlade det til medlemsstaterne at beslutte, hvor mange førskolefaciliteter, de har behov for, for det er ikke kun et spørgsmål om antal, men også om kvalitet og om kulturen i det enkelte land. Jeg beklager meget, at jeg ikke kunne stemme for denne betænkning, men jeg var grundlæggende udfordret på en overbevisning, som betyder meget for mig.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Barndommen har utvivlsomt en helt fundamental betydning for et barns fysiske, mentale og sociale udvikling. Vi må derfor forstå, at det, vi får ud af investeringer i førskoleundervisning, er garantien for fremtidig vækst. Derudover har mange undersøgelser allerede vist, at finansiering, der anvendes på denne måde, på mellemlang og lang sigt giver betragtelige økonomiske og sociale fordele.

Den bedste og mest naturlige måde at sikre støtte af denne art på er at beskytte familien som samfundets basisenhed. Forældre er barnets første og vigtigste lærere, og derfor bør lovrammen ikke indeholde bestemmelser, som straffer forældre for selv at passe deres børn, særlig i de første år. Denne dagsorden ligger ene og alene inden for medlemsstaternes kompetencer. Det er mere ønskeligt, om EU gennem sin koordinerende rolle kunne bidrage til at forbedre situationen i de enkelte medlemsstater.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0193/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (ECR).(EN) Fru formand! De, der støtter den fælles fiskeripolitik, påpeger ofte, at fisk ikke anerkender landegrænser. De har det med at sige det, som om det repræsenterer en original indsigt – åh, virkelig! De svømmer rundt. Hvem skulle egentlig have troet det?

Alligevel er realiteterne, at territorial jurisdiktion og territoriale ejendomsrettigheder er det eneste sikre grundlag for bevarelse af bestandene. Hvis vi ser på de lande, som det er lykkedes at få succes med politikker til bevarelse af bestandene – hvad enten det er Falklandsøerne, Island, Norge eller New Zealand – alle disse er det lykkedes for, fordi de har givet skippere en fornemmelse af ejerskab, så disse har et incitament til at behandle fiskeriet som en vedvarende ressource, der kan forny sig selv. Det er Aristoteles' basale visdom, at det, som ingen ejer, vil ingen drage omsorg for.

Desværre er det defineret i den fælles fiskeripolitik, at fiskebestande er en fælles ressource, som alle nationer har lige adgang til. Derfor ramte den økologiske katastrofe bestandene i Nordsøen.

En meget aktuel ting er, at vi i de senere år har set en migration af makrel fra den fælles fiskeripolitiks farvande til islandske territorialfarvande. Det, er jeg bange for, gør dem til islandsk ejendom. Det giver ingen mening at beklage sig over dette. Det er vores uheld og deres held. Det kan ske, at fiskene om et par år migrerer den anden vej, så er det vores tur til at være heldige. I mellemtiden er den bedste og mest sikre måde til at sikre, at vi behandler fisk som bestande, der skal blive ved med at være der, at anerkende ejendomsrettigheder hos de befolkninger, som farvandene i henhold til søretten tilhører.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0297/2011

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! De stigende verdensmarkedspriser på olie er ikke den eneste årsag til krisen i fiskerisektoren, eftersom brændstofferne generelt allerede er fritaget for afgifter, og fordi de stigende verdensmarkedspriser rammer hver eneste fisker i verden – i EU og uden for EU. En anden ting er, at forøgelsen af bagatelgrænserne skulle gribes som en mulighed for at hjælpe fiskere til at kunne arbejde – og fiske – på en miljømæssigt mere forsvarlig og bæredygtig måde. For det tredje når vi ikke dette mål ved bare at gøre brændstof billigere. For at sige det enkelt, så forventer jeg, at også medlemsstaterne kommer med innovative og brugbare løsninger i denne henseende.

 
  
MPphoto
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE).(ES) Fru formand! For det første ønsker jeg at overbringe min støtte til alle mennesker i Lorca i provinsen Murcia i Spanien, til de otte personer, som har mistet livet, og deres familier og til de 250, der blev såret i gårsdagens jordskælv.

På grund af min bekymring omkring den svære tid, som sektoren går igennem, og som er blevet værre på grund af stigningen i oliepriserne, stemte jeg for dette fælles beslutningsforslag i modsætning til min gruppe.

Forøgelsen på 30 000 EUR til 60 000 EUR af de minimis-støtten til virksomhederne i en periode på kun tre år kan hjælpe dem i denne svære situation. Jeg må også sige, at denne forøgelse ikke indebærer nogen forøgelse af EU's budgetter. Anvendelsen af støtten skal desuden garantere miljømæssig og social bæredygtighed og burde ikke gribe ind i konkurrencen mellem medlemsstaterne.

Den Europæiske Fiskerifond må imidlertid fortsætte med at støtte denne sektor for at reducere fiskeres afhængighed af fossile brændstoffer, for at aktiviteterne skal blive mere effektive og for at komme med innovative forslag, der skal åbne nye muligheder i den maritime sektor.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Fru formand! Det var mig en glæde at støtte disse anbefalinger.

(EN) Fiskeri er – ligesom landbrug – en meget usikker beskæftigelse. Det er underkastet vejrets luner og er afhængigt af kvotesystemerne og naturligvis af varierende lagerbeholdninger og forsyninger. Nu har vi tilmed de pludselige prisstigninger på olie.

I sidste ende skal løsningen komme indefra i EU, efterhånden som det er blevet mere selvforsynende med hensyn til de generelle energiforsyninger, der helt klart omfatter energi fra vedvarende energikilder Jeg mener dog også, at vi er nødt til at undersøge områder i Europa, som ikke er blevet undersøgt før, fordi det ikke var rentabelt at gøre det. Nu er det anderledes. Jeg mener, at hvis vi kunne øge forsyningerne inden for Europa, så ville det automatisk få verdenspriserne til at falde og selvfølgelig også gøre os mindre afhængige af ikkedemokratiske regimer som leverandører.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0286/2011

 
  
MPphoto
 

  Miroslav Mikolášik (PPE). (SK) Fru formand! Jeg er helt enig i kravet om, at der skal ske en systematisk vurdering af konsekvenserne af alle relevante lovforslag vedrørende små og mellemstore virksomheder (SMV'er) både på nationalt plan og på europæisk plan, for disse virksomheder er den virkelige rygrad i den europæiske økonomi og står for mere end 100 mio. arbejdspladser.

Den nuværende praksis viser ikke desto mindre, at adgangen på regionalt og lokalt plan til finansiel støtte i forbindelse med de første innovationsfaser og til støtte for nystartede virksomheder og små innovative virksomheder stadig er helt utilstrækkelig og fragmentarisk i EU.

Denne heterogenitet bekræftes også af, at det viser sig, at 75 % af de 21 mia. EUR, der overordnet er afsat til finansiel støtte, blev gjort fuldt ud tilgængelige gennem de formidlende banker, men at kun 50 000 ud af det totale antal SMV'er på 23 mio. har hævet på disse konti.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE).(EN) Fru formand! Fine Gael-medlemmerne har bedt mig tale om denne sag i Parlamentet på vegne af os alle fire.

Vi bakker kraftigt op om hovedindholdet i alt, hvad der er til støtte for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Vi kender SMV'ernes betydning for den irske økonomi og for den europæiske økonomi. Vi kan dog ikke se argumentet for at inkludere en reference til FKSSG i denne betænkning. Det forekommer mig, at vi lader os lede af propaganda, uanset hvad den byder os. Nu siger de f.eks. i Tyskland, at de er ved at ombestemme sig omkring alt dette med FKSSG.

Så lad os støtte SMV'erne, men lad os ikke indføre specifik propaganda i lovgivning af denne art. Der kan tales både for og imod FKSSG. Lad os ikke sætte ideologi i stedet for bistand. Vi bør give al mulig bistand til SMV'er, men det er ikke nødvendigt konstant at introducere disse betingelser.

Vi stemte imod FKSSG, men vi stemte ikke imod hele betænkningen, for vi ønskede ikke at forsinke den type støtte, som SMV'erne har brug for, og jeg er glad for muligheden for at få det noteret.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Hr. Mitchell, jeg vil stille Dem et spørgsmål. Kunne De sige os, hvad de initialer står for?

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE).(EN) Fru formand! Jeg er glad for, at De sagde det. Jeg troede, De ville spørge mig, om jeg stod og talte litauisk til at starte med! FKSSG står for fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Jeg var sikker på, at vores gæster gerne ville vide, hvad vi talte om.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 

  Reinhard Bütikofer (Verts/ALE). (EN) Fru formand! Jeg ville gerne lige spørge, om noget kan kaldes en ideologi, bare fordi man ikke kan lide det i Irland.

 
  
MPphoto
 

  Gay Mitchell (PPE).(EN) Fru formand! Dette handler ikke om, hvad man kan lide og ikke lide i Irland. Vi er medlemmer af Parlamentet, og vi vil fremlægge vores synspunkter. Vi tager ikke mod ordrer fra repræsentanter for andre medlemsstater. I dette land er vi ikke forpligtet til at gøre ting, som man kan lide i andre medlemsstater. Hver medlemsstat sender sine parlamentsmedlemmer hertil, for at de kan fremlægge deres synspunkter. Vi synes, at argumentationen for FKSSG, der i øjeblikket undsiges i Berlin, er den slags propaganda, som en eller anden lige fandt på. Argumenterne for det er ikke blevet godtgjort. Der er argumenter for og argumenter imod dette, og vi bør ikke tvinges ind i det af nogen som helst som-vinden-blæser-politisk korrekthed.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Dette punkt handler om stemmeforklaringer.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! En fælles selskabsskat ville være en meget stor udfordring for EU, fordi de 27 medlemsstater alle er meget forskellige. Deres økonomiske strukturer er meget forskellige, selv om det selvfølgelig, eftersom vi har det indre marked, er meget vigtigt at sikre, at de små og mellemstore virksomheder, som rent faktisk udgør rygraden i den europæiske økonomi, har nogenlunde lige konkurrencemuligheder.

I øjeblikket er det ikke tilfældet, og i den henseende er det meget vigtigt, at der gennemføres en revision af SMV-området. Nu er jeg f.eks. fra Finland, hvor det meget tydeligt mærkes, at de finske virksomheder befinder sig i periferien af det indre marked, og af den grund presser logistikomkostninger – transportomkostninger – produktpriserne betragteligt op. Vi har derfor brug for forskellige systemer til udligning ved hjælp af afgifter selv inden for EU, men også på andre måder, således at konkurrencesituationen bliver mere lige for alle.

Det er meget vigtigt, at en betænkning som denne er blevet udarbejdet, og vi bør indarbejde nogle hensyn til virksomheder, der er beliggende i fjerne egne mod nord, for at disse virksomheder kan komme til at konkurrere på lige fod med andre europæiske virksomheder.

 
  
MPphoto
 

  Seán Kelly (PPE).(GA) Fru formand! For det første er jeg enig i, hvad min leder, Gay Mitchell, sagde om FKSSG, og jeg stemte i overensstemmelse hermed. Jeg vil dog henlede opmærksomheden på et andet punkt.

(EN) Det, jeg ønsker at sige, er, at det er bemærkelsesværdigt, at der i forbindelse med lige netop dette forslag skulle et mundtligt ændringsforslag til for at rejse spørgsmålet om forfalskning af varer. Det er uheldigt, for forfalskede varer gør stor skade på virksomheder i hele Europa, og det har der ikke været nok fokus på, og det er ikke håndteret godt nok.

Mange af disse varer kommer fra tredjelande og støttes på forskellig vis af de landes regeringer, hvilket skaber et fristed for varer på vej til Europa. Vi er nødt til at hænge disse lande offentligt ud og iværksætte foranstaltninger imod dem, for de gør en frygtelig skade på legitime virksomheder i Europa. Det er på tide, at vi siger stop!

 
  
  

Betænkning: Judith A. Merkies (A7-0162/2011)

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR).(PL) Fru formand! En hurtigere udvikling, effektivitet, herunder omkostningseffektivitet, og en styrket konkurrenceevne er de bedste midler til at løse økonomiske problemer. For at nå disse mål er det nødvendigt, at vi arbejder sammen om at skabe innovation. Noget meget vigtigt her er at lægge vægt på borgernes kreativitet ved f.eks. at åbne mulighed for, at medarbejdere stiller forslag om forbedring af arbejdsprocesser. En anden faktor, der stimulerer innovation, er forbrug, og de iPhone-applikationer, der udvikles af forbrugere i EU, er et konkret eksempel på en måde, hvor borgeres kreativitet kan kombineres med ønsket om at bruge moderne teknologier.

At styrke videngrundlaget ved at sammenføre virksomheder, videninstitutioner og borgerne selv er et vigtigt led i at nå målene i "Innovation i EU". I den forbindelse vil det være af afgørende betydning at få statslige og lokale myndigheder til helhjertet at involvere sig. Et grundlæggende formål med innovation er at opretholde en høj velstand i Europa. Jeg håber, at den fælles indsats, der er foreslået, vil blive til støtte for innovationsprocessen og vil være med til at stabilisere økonomien. Derfor støtter jeg betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Desværre fik jeg ikke mulighed for at tale under forhandlingen i går, selv om jeg var til stede. Jeg vil imidlertid gerne give min opbakning – særlig til de talere, som lagde vægt på, at innovation og forskning også bør og skal finde sted inden for landbrugssektoren. Landbruget er ikke en "gammel økonomi" – det er moderne, og det er også et miljø, hvor der er aktivitet, forskning og innovation.

Europas landbrug står over for mindst tre større udfordringer, nemlig sikring af fødevarer til befolkningerne, miljøbevarelse og energiproduktion. Disse til tider yderst divergerende formål forudsætter en systematisk udbredelse af videnskabelig viden og metode både nu og i fremtiden.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Ziobro (ECR).(PL) Fru formand! Jeg stemte for betænkningen om innovation i EU. Innovation er naturligvis altafgørende for Europas udvikling. I mine øjne er særlig støtte til innovation i SMV-sektoren dog af absolut fundamental betydning, specielt i EU's nye medlemsstater, som i denne henseende halter noget bagefter. Det er i sandhed udviklingen inden for denne sektor – hvilket fremgår af utallige analyser – som bliver afgørende for, om europæisk økonomi i fremtiden kan konkurrere i forhold til verdens andre store økonomier.

Jeg vil minde om, at tre fjerdedele af de ansøgninger, der indgives af små virksomheder i Europa om forskningsstøtte og indkøb af ny teknologi – hvilket fremgår af undersøgelser foretaget af revisionsvirksomheden Ernst & Young – uheldigvis afvises af bankerne. Finansiering er et alvorligt problem, så vi bør overtale de enkelte medlemsstater til at støtte små og mellemstore virksomheder på dette område. Uden denne støtte vil de ikke kunne klare sig over for den stigende konkurrence i verdensøkonomien.

 
  
MPphoto
 

  Jacek Olgierd Kurski (ECR).(PL) Fru formand! Jeg stemte for den interessante og omfattende betænkning om at tilpasse EU til verden, som den ser ud, når krisen er overstået. Det gjorde jeg i håbet om, at de tiltag, der er foreslået i betænkningen, vil reducere den tiltagende skævvridning af udviklingen mellem de forskellige EU-medlemsstater og bremse hjerneflugten, som i betænkningen – efter min mening alt for høfligt – kaldes intellektuel mobilitet. Derfor må vi, for at sikre bæredygtig udvikling i Europa, afsætte flere midler til innovationsudvikling og til forskningsprojekter i EU's nye medlemsstater.

Vi bør opfordre regeringerne til, at de – ligesom de hvert år skal øge de budgetmidler, der afsættes til forskning – bør fastsætte en procentsats af deres budget som et minimumsbeløb til forsknings- og udviklingsprojekter. Beløbet, der bruges på forskning og udvikling, må dog ikke på nogen måde føre til reduktioner i fremtidige budgetplaner for EU's nuværende prioriteringer, som f.eks. den fælles landbrugspolitik eller samhørighedspolitikken, for de udfylder fint deres rolle.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE).(SV) Fru formand! På trods af, at innovative tiltag er så utrolig vigtige for den økonomiske og sociale udvikling i Europa, har EU indtil nu ikke haft nogen fælles regulering af området. At dette forslag er blevet fremsat af Kommissionen og kommissær Geoghegan-Quinn er derfor yderst vigtigt.

Når vi nu fastlægger de bestemmelser, der skal anvendes, må vi i dette dokument og i "Innovation i EU" prøve meget hårdt på at forenkle og fjerne ethvert unødvendigt bureaukrati. Det er yderst nødvendigt at forenkle reglerne, for alle forskere, alle industrier og alle små virksomheder bringer dette op som den største barriere til hinder for at bruge EU-midler og samarbejde målrettet for at forbedre situationen på innovationsområdet i Europa.

Vi er også nødt til at sikre, at vi har en meget mere effektiv styring. Vi er nødt til at fokusere på de virkelig store projekter i stedet for at sprede pengene over et stort antal forskellige områder, som vi gør i alle andre sammenhænge. Endelig kan Innovation i EU blive et rigtig godt værktøj i vores arbejde med at løse klimaudfordringerne.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0296/2011

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D).(FI) Fru formand! Hverdagen er for personer beskæftiget som hushjælp ofte præget af usikkerhed, underbetaling og manglende arbejdstilladelse og skattebetaling. De får en ulige, urimelig og dårlig behandling.

I Europa er personer beskæftiget som hushjælp generelt vandrende arbejdstagere, hvoraf et stort antal er kommet illegalt ind i landet. De optræder ikke i nogen registre, de risikerer at blive udnyttet, og de lever på deres arbejdsgivers nåde. ILO-konventionen om hushjælp og de fælles regler, der finder anvendelse, er de primære redskaber til at sikre, at menneskerettighederne for personer beskæftiget som hushjælp og deres beskæftigelse og sociale rettigheder respekteres, underkastes tilsyn og udvikles.

Det ville være naivt at sige, at der ikke findes illegal hushjælp i Europa. Dette er en form for moderne slaveri. Disse arbejdstagere, der ofte er kvinder, er de mest sårbare af alle. De tør ikke klage over, at de behandles dårligt eller over vold eller seksuel udnyttelse. Det er ikke kun personer fra lande uden for EU, som bliver udnyttet. Vi udnytter også vores egne borgere. En forbedring af situationen for personer beskæftiget som hushjælp bør prioriteres i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Jeg vil fremlægge mine synspunkter omkring arbejdet som hushjælp. Først og fremmest er jeg enig med dem, der siger, at de mennesker, der er beskæftiget i denne sektor – og det er selvfølgelig mest kvinder, er berettiget til en rimelig løn og ordentlige sociale ydelser. Jeg er også meget enig med dem, der siger, at specielt i denne sektor sker der mange utrolige ting, og der forekommer megen uretfærdighed.

Jeg beder imidlertid om, at vi er opmærksomme på bureaukratiet, når vi gennemfører berettigede krav. I Tyskland er virkeligheden f.eks. den, at jeg for at overholde lovkravene vedrørende ansættelse af en hushjælp er nødt til at udbede mig hjælp fra en skatterådgiver, simpelthen fordi der er så meget bureaukrati, og fordi lovens bestemmelser er så komplekse. Dette slider på nerverne, tager tid og koster penge. De, der vil undgå bureaukratiet, betaler så for størstedelen deres personale kontant og bidrager dermed – somme tider utilsigtet – til illegal beskæftigelse. Derfor beder jeg om, at vi ser grundigt på det bureaukrati, der er forbundet hermed.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0295/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Jahr (PPE).(DE) Fru formand! Som erfaren landbruger vil jeg gerne tilføje et par ekstra kommentarer til disse spørgsmål. Den første er, at det er rigtigt, at det særligt skal være vores mål at reducere anvendelsen af antibiotika i husdyrproduktionen. "Så lidt som muligt" bør være hjørnestenen i vores indsats i denne henseende. Mit andet punkt er, at vi har brug for en statusanalyse, med andre ord en analyse af data vedrørende den aktuelle situation i EU's medlemsstater. Naturligvis skal alle medlemsstaterne deltage i en sådan analyse. Mit tredje punkt er, at vi har brug for flere videnskabelige undersøgelser for at analysere risiciene og også for at kunne imødegå de risici på en effektiv måde. For det fjerde vil jeg sige, at det, vi ikke har brug for, er ideologiske bussemænd. Ideologi kan ikke sættes i stedet for videnskab.

 
  
  

Betænkning: Marietje Schaake (A7-0112/2011)

 
  
MPphoto
 

  Mitro Repo (S&D).(FI) Fru formand! Denne betænkning er vores støtte værd. Det er med god grund, at Europa er blevet anset for at være en økonomisk gigant, og EU kunne lige såvel kaldes en kulturgigant.

I al sin kulturelle diversitet er EU et sammenhængende, men alligevel varieret værdifællesskab. I international politik er kultur af stor betydning. Den er en menneskeret, og enhver person og nation har ret til at nyde den. Kultur er også knyttet til, at mennesker trives og klarer sig.

Kulturpolitik gør det desuden muligt for EU at have forbindelser med andre lande, hvor der ikke tidligere har været aftale om nogen form for partnerskab. Støtte til den kulturelle dimension i de lande i Nordafrika, som nu bygger et nyt, mere demokratisk samfund, er også specielt vigtig. Til enhver tid bør bilaterale udviklings- og handelsaftaler forudsætte ikke kun elementer af social ansvarlighed, men også elementer af kultur. Der bør endda være kultureksperter tilknyttet EU-Udenrigstjenesten, således at kultur kan gøres til en del af EU's udenrigspolitik på en måde, der er mere sammenhængende og systematisk.

 
  
MPphoto
 

  Adam Bielan (ECR).(PL) Fru formand! Europæiske landes kulturarv er i sig selv værdifuld. Selv om der er mange kulturforskelle mellem medlemsstaterne, har staterne allerede skabt et godt navn for sig selv ude i verden, nemlig et navn, der tiltrækker borgere fra andre lande, som gerne vil trække på disse kulturelle ressourcer. EU's politiske og økonomiske position kan styrkes ved at fremme dets identitet og kulturelle værdier.

De nye teknologier spiller en vigtig rolle på kulturområdet, og de gør det også muligt for folk at udøve grundlæggende menneskerettigheder. Særlig i lande, som er i censurens greb, opretholdes borgernes aktiviteter og adgang til information af instrumenterne på internettet. EU skal derfor støtte et frit internet på verdensarenaen og bidrage væsentligt til udvikling af kultur og til, at der bliver opmærksomhed omkring mennesker i lukkede samfund. Desuden har den unge generation behov for en konsistent strategi for fremme af mobiliteten med henblik på mere udvikling inden for videnskab og kultur. Jeg støtter også tiltag til fremme af kulturelt diplomati, som også kan hjælpes frem af parlamentariske delegationer. Derfor stemte jeg for betænkningen.

 
  
MPphoto
 

  Zbigniew Ziobro (ECR).(PL) Fru formand! De erklæringer og bemærkninger, som er indeholdt i betænkningen, er usædvanlig værdifulde og relevante. Her vil jeg særlig henvise til de redegørelser, hvori det påpeges, at EU er forpligtet til at skride til handling i hele verden for at fremme respekt for ytringsfrihed, pressefrihed og fri adgang til audiovisuelle medier. Opfordringen til Kommissionen om globalt at fremme fri adgang til internettet er ligeledes meget relevant i lyset af de trusler mod denne frihed, som vi i stadig højere grad læser og hører om.

Selv om jeg er glad for at se, at vi efterspørger værdier, som vi europæere finder fundamentale, så må jeg indrømme, at det var med en vis bedrøvelse, at jeg stemte for denne betænkning. Jeg er klar over, at vi af og til kræver disse fundamentale værdier respekteret i andre dele af verden, men glemmer, at de også krænkes i visse af EU's medlemsstater. Et eksempel på dette er det, der sker i Polen i forbindelse med journalister, som er kritiske over for regeringen. De fjernes en masse fra de offentlige medier, og repræsentanter for regeringen prøver at få lukket den uafhængige, privatejede avis "Rzeczpospolita", som er den næststørste kvalitetsavis i Polen, og som, i parentes bemærket, er kritisk over for regeringens holdninger. Når vi er i gang med at behandle de emner, der tages op i betænkningen, bør der også tages afstand fra dette.

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Det er meget vigtigt, at den kulturelle dimension også inkluderes i forhandlingen om udenrigspolitikken.

Jeg tror, vi er kommet frem til denne konklusion, fordi det med de aktuelle uroligheder i Mellemøsten er blevet klart, at vi igennem flere årtier har glemt alt om den kulturelle dimension, f.eks. i forbindelse med EU's relationer med Syrien. Siden 1963 har Syrien været i undtagelsestilstand, hvilket har gjort det muligt at henrette folk uden retssag, men meget få delegationer fra EU, EU-delegationen f.eks., har taget det spørgsmål op. Handel og økonomiske hensyn er blevet prioriteret over menneskerettigheder.

Præcis som hr. Repo sagde lige nu, er menneskerettigheder også et afgørende element i den kulturelle dimension, når vi taler om EU. Det er vigtigt at huske på. Menneskerettigheder, demokrati er kernen, det er det, vi skal fremme mere konsekvent i EU's udenrigspolitik – i stedet for at se på ting fra en rent økonomisk vinkel.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Olgierd Kurski (ECR).(PL) Fru formand! Jeg stemte for den interessante betænkning om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil. Hvordan kan nogen ikke gå ind for disse redegørelser om foranstaltninger, som EU iværksætter i hele verden for at fremme respekten for ytringsfrihed, pressefrihed, fri adgang til audiovisuelle medier osv.?

Jeg har dog det indtryk, at vi går for meget op i situationen uden for EU og for lidt op i standarderne i EU, f.eks. i Polen, for det er i Polen, at den nuværende regeringskoalition – efter at have fået kontrol med de offentlige medier – begyndte at afskedige et stort antal journalister og lukke deres programmer. Disse programmer havde én ting tilfælles, nemlig kritik af de aktuelle forhold. Så personer som f.eks. Jacek Sobala, Anita Gargas, Jacek Karnowski og Wojciech Leszczyński har mistet deres arbejde. Journalister som Joanna Lichocka, Tomasz Sakiewicz, Rafał Ziemkiewicz, Jan Pospieszalski, Grzegorz Górny, Tomasz Terlikowski, Bronisław Wildstein og Wojciech Cejrowski har mistet deres programmer – og disse er bare nogle eksempler ud af mange andre. At ytringsfriheden i Polen på den måde har fået mundkurv på, er en skændsel for hele EU.

 
  
  

Betænkning: Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (A7-0143/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Hannu Takkula (ALDE).(FI) Fru formand! Til fru Sanchez-Schmids betænkning vil jeg først sige, at det er utrolig vigtigt, at vi i EU anerkender den indvirkning, som de kreative og kulturelle industrier også har på den økonomiske vækst i EU. Dette er meget vigtigt. 2,6 % af EU's BNP kommer specifikt fra de kreative industrier, og de beskæftiger 3,1 % af EU's arbejdsstyrke. Man kan derfor sige, at det i de sidste par år, ja, årtier, har været en vækstindustri, og det vil det fortsat være også i fremtiden.

Når vi taler om den kulturelle dimension, er det også vigtigt at huske, at det ikke kun handler om økonomisk vækst. Det er også vækst for menneskene, og det må vi aldrig glemme, når vi taler om kultur. I den henseende bør kulturens betydning ikke måles i vækst i BNP. Vi skal også erkende, at en person ikke bare genererer vækst i GDP ved at deltage i rotteræset, men ved at leve et unikt liv med menneskelige værdier, og det er derfor, at vi skal skabe de rette betingelser og vilkår. Det skal vi som medlemmer af EU huske, for alt for ofte giver EU os et overdrevent snævert billede af os selv, som om vi ikke er andet end en samling instanser i et økonomisk samarbejde, og vi glemmer det bredere billede.

Med hensyn til Sarajevo som kulturhovedstad for 2014 vil jeg gerne sige, at jeg håber, at dette projekt bliver videreført. For os i Kultur- og Uddannelsesudvalget har det været en tanke og et projekt, vi alle har tilsluttet os, eftersom 2014 markerer hundredåret for Første Verdenskrigs udbrud, der begyndte med en ulykke i netop denne by. Det symboliserer den udvikling, der har fundet sted i Europa. Vi ønsker at vise, at 2014 er det år, der kommer til at markere starten på en lang tid med fred eller fortsætter den lange tid med fred, der allerede er startet. De baltiske lande bør dog også deltage mere ihærdigt i denne udvikling af fred og stabilitet. Det vil bestemt få betydning for et bredere Europa.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0281/2011

 
  
MPphoto
 

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Med hensyn til Sarajevo som kulturhovedstad for 2014 vil jeg gerne sige, at jeg håber, at dette projekt kommer videre. For os i Kultur- og Uddannelsesudvalget har det været en tanke og et projekt, vi alle har tilsluttet os, eftersom 2014 markerer hundredåret for Første Verdenskrigs udbrud, der begyndte med en ulykke i netop denne by. På en måde symboliserer dette den udvikling, der er sket i Europa. Vi ønsker at vise, at 2014 er det år, der markerer starten på en lang tid med fred eller fortsætter den lange tid med fred, der allerede er startet. De baltiske lande bør dog også deltage mere ihærdigt i denne udvikling af fred og stabilitet. Det vil bestemt få betydning for et bredere Europa.

 
  
  

Skriftlige stemmeforklaringer

 
  
  

Betænkning: Milan Zver (A7-0169/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. – (PT) Jeg stemmer for dette forslag, da dette initiativ sigter mod at nå de vigtige målsætninger i Europa 2020-strategien, nemlig at reducere frafaldsprocenten fra 15 % til under 10 % og øge andelen af personer, der gennemfører en videregående uddannelse, fra 31 % til 40 % inden 2020. Initiativet "Unge på vej" fokuserer også på at fremme læringsmobilitet, og det er ligeledes vigtigt at sikre, at den uddannelse, de får, er forenelig med arbejdsmarkedets behov, så de får de færdigheder og den viden, de får brug for. Mobilitet er vigtigt for at lære om andres kulturer, men også for bedre at forstå vores egen. Under en tredjedel af EU's befolkning har en videregående uddannelse sammenholdt med over 40 % i USA og 50 % i Japan, så Europa skal øge dette antal for at kunne blive mere konkurrencedygtig i en stedse mere global økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. – (IT) I de senere år har EU fået øget fokus på at skabe et videnbaseret samfund, der kan konkurrere med alle andre økonomier på globalt plan. Med initiativet Ungdom på vej giver EU 2020-strategien de unge en central rolle for dermed at nå fem hovedmål på følgende områder inden 2020: beskæftigelse, forskning og innovation, klima og energi, uddannelse og reduktion af fattigdom. Disse mål er ambitiøse på baggrund af den nuværende ustabile situation, der tvinger de unge til at leve i konstant usikkerhed, langt fra lovende udsigter til et stabilt job og en sikker plads i samfundet. Det bliver umuligt at konsolidere ånden bag unionsborgerskabet og at frigive det potentiale, som de unge repræsenterer, medmindre de tilgængelige værktøjer bakkes op af de ressourcer, der er en forudsætning for, at det hele kommer til at fungere.

Medlemsstaterne bør afholde sig fra at indføre kriseforanstaltninger, der indebærer nedskæringer i uddannelsessystemet og beskæftigelsen. De bør i stedet fokusere på at etablere platforme, der involverer både arbejdsgivere og arbejdstagere, universiteter, virksomheder samt lokale og regionale organisationer for at skabe muligheder i uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren og sikre god mobilitet og anerkendelse af kvalifikationer.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Især de unge har lidt under krisen, og den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed i EU er over 20 %, to gange gennemsnittet for voksne, og i nogle medlemsstater er den endog over 40 %. På grund af den økonomiske krise skærer medlemsstaterne i investeringerne i uddannelse og erhvervsuddannelse, hvilket direkte påvirker de unges fremtidsudsigter og EU's fremtid. Der er ingen tvivl om, at investeringer i uddannelse er afgørende for bæredygtig vækst og udvikling, og selv i tider med økonomisk krise bør finansiering af ungdoms- og uddannelsesprogrammer ikke betragtes som en omkostning her og nu, men snarere som en investering i Europas fremtid. Jeg mener, at Ungdom på vej-initiativet i Europa 2020-strategien kan bidrage til at styrke de eksisterende uddannelses-, mobilitets- og beskæftigelsesprogrammer for unge og tilskynde medlemsstaterne til at opfylde målene i EU 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for Zver-betænkningen. Der er alt for mange unge, som ikke udnytter deres potentiale fuldt ud på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet. Disse problemer kræver en harmoniseret indsats på EU-niveau, så de unge bliver bedre forberedt til arbejdsmarkedet. Vi har brug for politikker, der dækker de skridt, som de unge skal tage i overgangen fra skole til beskæftigelse. For mig er det vigtigt, at de unge og de forskellige ungdomsorganisationer inddrages i beslutningsprocessen. Det vil styrke deres følelse af at høre til og yde et aktivt bidrag til en ungdomsstrategi. Hovedmålsætningen for Ungdom på vej-initiativet bør være at styrke samhørigheden i EU. EU skal udnytte sine egne finansinstrumenter til at hjælpe de unge og udnytte Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond mere effektivt.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. – (PT) Ungdom på vej-initiativet er et led i Europa 2020-strategien. Det består af 28 nøgleaktioner, der skal tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne til de unges behov, tilskynde dem til at udnytte EU's studiehjælp eller deltage i uddannelseskurser i et andet land. Dette initiativ sigter mod at styrke unges mobilitet, så alle unge i EU får mulighed for at studere i udlandet fra og med 2020.

Denne betænkning, som jeg stemte for, advarer om en række situationer, vi bør være særligt opmærksomme på. For at undgå, at dette initiativ ikke kommer længere end til begrebsstadiet, skal medlemsstaterne forpligte sig til at støtte det økonomisk og gennemføre det, og det er også vigtigt, at der vedtages et EU-budget til det.

Det er vigtigt at fjerne de praktiske hindringer og barrierer for mobilitet og at indføre flere mekanismer, så handicappede får samme muligheder som alle andre. Mobilitet for elever under ungdomsuddannelse er ikke mindre vigtigt, og programmer som Comenius bør fremmes mere i medlemsstaterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. – (FR) Selvom ungdomsarbejdsløshedstallene i EU er yderst foruroligende – i januar 2011 steg ungdomsarbejdsløsheden til 20,6 % – opfordres medlemsstaterne i betænkningen om 2020-strategiens flagskibsinitiativ, Ungdom på vej, til at øge deres investeringer i uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet. Politikker vedrørende unge, uanset om det handler om undervisning i skoler, på universiteter eller i fagskoler, skal opfattes som en investering, ikke en omkostning. Vægt på den menneskelige kapital er vigtig for vores europæiske samfunds fremtid. Synergi mellem de forskellige involverede aktører, udvikling af de unges selvstændighed, initiativer for at hindre de unge i at forlade uddannelsessystemet for tidligt, vigtigheden af erhvervsuddannelse og lærlingesystemer samt indførelse af bindende europæiske kvalitetsrammer for erhvervsuddannelsessystemer er netop den slags gode ideer, det er vigtigt at få luftet på nationalt plan. 2020-strategiens succes afhænger nemlig af dette initiativ og medlemsstaterne politiske vilje, for det er dem, der er ansvarlige for at gennemføre det, og disse politikker hører hovedsagelig inden for deres kompetenceområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Ungdom på vej er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien for fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. I dette initiativ beskrives en række muligheder for at styrke de unges uddannelse og erhvervsuddannelse gennem mobilitet og lette deres overgang fra uddannelse til arbejde. Ifølge de seneste tal gik 14,4 % af de 18-24-årige i EU ud af skolen uden at afslutte en uddannelse på gymnasialt eller tilsvarende niveau. Mindre end en tredjedel af EU's befolkning har en videregående uddannelse, sammenlignet med over 40 % i USA og over 50 % i Japan. Det er vigtigt, at de unge kan udvikle færdigheder og kundskaber, der sætter dem i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet og yde et aktivt bidrag til EU's vækst.

Derfor tilslutter jeg mig helhjertet og støtter dette initiativ, der sigter mod at nedbringe antallet af unge, der går tidligt ud af skolen, til 10 %, og øge andelen af personer, der gennemfører en videregående uddannelse, fra 31 % til 40 % inden 2020. Desuden mener jeg, at uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet er en forudsætning for at opfylde kravene fra det moderne arbejdsmarked.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. – (ES) Jeg støttede denne betænkning, fordi der er nødvendigt at styrke rammerne for en forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer i Europa. Ungdom på vej-initiativet skal være et politisk initiativ, der kan stimulere de eksisterende uddannelses-, mobilitets- og ungdomsprogrammer og tilskynde medlemsstaterne til at opfylde målsætningerne i EU 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. – (PT) Jeg bifalder ordførerens vision vedrørende de fremtidige investeringer, der skal gøres af hensyn til unge europæere. Læringsmobilitet og forbedring af europæiske studerendes chancer for at finde et første job styrker europæisk identitet og medborgerskab og øger følgelig de unges inddragelse i EU's demokratiske processer. Jeg støtter indsatsen for at sikre kvaliteten og tilgængeligheden af læringsmobilitet og vil gerne understrege ordførerens ord om vigtigheden af at tilskynde flere medlemsstater til at tilslutte sig Kommissionens europæiske kvalitetscharter for mobilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. – (EN) Ungdom på vej er et fantastisk initiativ, og jeg støtter helt bestemt min gruppe og giver betænkningen min fulde støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Chountis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Betænkningen handler bl.a. om programmet Ungdom på vej, der sætter unge og ungdomsorganisationer i stand til at gøre mere på europæisk niveau (seminarer, møder, rejser osv.) og deltage aktivt i debatter om politikker vedrørende unge, alt sammen med økonomisk bistand fra EU. De positive punkter i betænkningen er bl.a. hyppige henvisninger til vigtigheden af adgang til uddannelse, modstand mod nedskæringer i udgifter til uddannelse og erhvervsuddannelse og opfordring til øget finansiering hertil, så alle alt andet lige kan deltage i programmet. Det giver også unge fra nabolande mulighed for at deltage og understreger behovet for at modarbejde forskelsbehandling på arbejdspladsen. Der lægges stor vægt på et pragmatisk system med praktikophold, hvor alle får mulighed for at få en ordentlig løn og adgang til socialsikring, således at praktikpladserne ikke erstatter rigtige job. Men da der er visse punkter i betænkningen, som er typiske for Bologna-uddannelsespolitikken, som jeg er imod, for så vidt som der henvises til behovet for at udarbejde programmer, der er "i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov", hvilket efter min mening kan skade selve programmet, afholdt jeg mig fra at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. – (PT) Unge er i øjeblikket en af de grupper, de er hårdest ramt af den globale økonomiske og finansielle krise. EU og medlemsstaterne har pligt til at støtte specifikke, effektive foranstaltninger, der understøtter overgangen til arbejdsmarkedet gennem bedre uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet. Ungdom på vej-initiativet er netop med til at opfylde denne forventning og giver svar på de unges udfordringer og hjælper dem til at få succes i videnøkonomien.

I lyset af de uacceptabelt høje ungdomsarbejdsløshedstal mener jeg, at uddannelsernes og erhvervsuddannelsernes kvalitet, relevant integration på arbejdsmarkedet og et stærkt løfte om at fremme unges mobilitet er nøgler til at udnytte alle unges muligheder og nå målene i Europa 2020-strategien.

Skønt dette initiativ især drejer sig om beskæftigelse som slutresultat, drøftes der også forhold som uddannelse, unges deltagelse, aktivt medborgerskab, mobilitet, sprogindlæring og en lang række kvalifikationer, der er vigtige for det uformelle uddannelsesområde.

Jeg stemmer for denne betænkning og opfordrer til stabil finansiering af initiativet, der er vigtigt for en bæredygtig vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. – (IT) Ungdom på vej-initiativet er et vigtigt referencepunkt for unge europæiske borgere. Først og fremmest økonomisk, da det repræsenterer nyt liv til europæiske projekter for unge studerendes mobilitet og forbedrer europæiske skoler, fremmer forskning og debat om betydningen af et forenet Europa og viser, hvad dette kan tilbyde. Ungdom på vej-initiativets bidrag til debatten om indholdet af en europæisk kulturmodel er ikke mindre vigtigt. Samarbejde mellem de forskellige institutter og undervisning i de forskellige fagområder, der behandles forskelligt i vores lande, alt efter de styrende klassers politiske overbevisning, repræsenterer også et stort bidrag til definitionen af en europæisk identitet. Vi skal gennem de unge sikre, at disse identiteter er ægte europæiske, så den eneste uddannelsesmodel for vores unge fremover ikke bliver en amerikansk model, selv om dette naturligvis har været et vigtigt referencepunkt indtil nu. EU har alle de rette værktøjer til at tilbyde verden sine værdier og ideer til, hvordan vi nu og fremover ønsker at se vores børn vokse op.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. – (PT) Unge er i vid udstrækning karakteriseret ved deres dynamik, enorme gavmildhed og en enorm kapacitet til at lære og tilpasse sig. Et Europa med en fremtid, et Europa, der ønsker at blive mere konkurrencedygtigt og dynamisk, har brug for denne vigtige kapital. Ungdom på vej-programmet i Europa 2020-strategien er derfor en vigtig samling af programmer til støtte for unge. Dets målsætninger er ambitiøse, men meget klare, noget, jeg kan identificere mig med, og som jeg håber, at målgruppen vil deltage massivt i. Dette initiativ understreger behovet for at give flere unge bedre adgang til arbejdsmarkedet, hvilket er et meget relevant mål i lyset af den meget store ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater. Jeg vil også understrege vigtigheden af mobilitet for unge europæere, både under uddannelse og i arbejdslivet. Denne uddannelse i forskellige kulturer og steder er en meget mere fuldstændig og rigere uddannelse, der bidrager til at skabe en følelse af europæisk ejerskab og dermed til at cementere begrebet europæisk medborgerskab som omfattet af traktaterne. Jeg stemmer for denne betænkning for at støtte og styrke disse foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. – (FR) Mobilitetsprogrammer for studerende som Erasmus, Erasmus Mundus og Comenius tiltrækker flere og flere ansøgere. Men der består stadig praktiske hindringer for mobilitet, især for at få visum og lægeerklæringer på forskellige sprog, for at få overført legater til udlandet og for at få anerkendt kvalifikationer fra en anden medlemsstat. I 2004, da Erasmus Mundus-udvekslingsprogrammet blev iværksat med hjælp fra et stort flertal her i Parlamentet, fik jeg Kommissionen til at gå med til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvalitet i dette program. Der blev endog vedtaget et europæisk kvalitetscharter for mobilitet. Men her syv år senere er der de samme hindringer. Derfor har Parlamentet ønsket at gentage, at der er et stort behov for øgede investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse. Det er vigtigt at give alle unge adgang til mobilitetsprogrammer, uanset deres uddannelse eller sociale baggrund, for dermed at give dem bedre adgang til arbejdsmarkedet. Tiden er inde til, at medlemsstaterne virkelig forpligter sig til at sikre erhvervsuddannelse af høj kvalitet for alle unge europæere.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. – (FR) Da de unge er Europas fremtid, og da det ville være uansvarligt ikke at prioritere dem, når de oplever en arbejdsløshed på omkring 20 %, støttede jeg med begejstring Zver-betænkningen om en ramme for forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa. For mange studerende, der mødes med stigende krav fra arbejdsgiverside, er det ofte en reel prøvelse at komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor bifalder Parlamentet varmt forslagene i betænkningen Unge på vej såsom at øge investeringerne i videregående uddannelser, udvikle mobilitetsprogrammer, anerkende kompetencer erhvervet gennem uformelle uddannelser, bekæmpe skolefrafald og støtte unge til at komme ind på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. – (PT) Bedre uddannelse og erhvervsuddannelse for at forbedre unge europæeres kvalifikationer er hovedformålet med Europa 2020-strategien, et instrument, som jeg betragter som vigtigt for at bekæmpe arbejdsløshed og tilskynde til iværksætterånd. Derfor bifalder jeg Ungdom på vej-initiativet, dets aspekter med at støtte og tilskynde til mobilitet for studerende og anerkendelse af kvalifikationer samt betydningen af ikke-formel og uformel uddannelse, der ofte er lige så vigtig som eller endog vigtigere end formel læring.

Hvis Europa ønsker at nå de ambitiøse mål i Europa 2020-strategien, hvor der især lægges vægt på innovation, forskning og erhvervsuddannelse, skal vi investere i bedre kvalificerede unge, vælge undervisningsformer, der er mere rettet mod at få de unge ind på arbejdsmarkedet, og lægge særlig vægt på den viden, der forbereder de unge på fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning handler om Ungdom på vej-initiativet, der forhåbentlig kommer til at danne rammen om en forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne. Det er et af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien, hvis prioriteringer bl.a. er intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Initiativet består af 28 nøgleaktioner og konkrete foranstaltninger, der skal styrke uddannelse og erhvervsuddannelse af unge gennem mobilitet og øget beskæftigelsesevne, alt sammen for at nå målsætningerne i Europa 2020-strategien om at mindske skolefrafald til under 10 %, øge andelen af personer med en videregående uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer fra 31 til 40 % inden 2020 og mindske arbejdsløsheden – især ungdomsarbejdsløsheden – som i øjeblikket er på ca. 21 %. Jeg er stor tilhænger af ungdomsordningen "Dit første Eures-job" og er derfor meget begejstret for forslagene i denne betænkning, som jeg stemte for, vel vidende at EU skal fortsætte og styrke alle foranstaltninger, der støtter vores unge. Det er den eneste måde at skabe et Europa, der er stærkere og mere baseret på solidaritet og inddragelse, på.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Emnet for denne betænkning og dets dækningsområde betyder, at den uundgåeligt ender med at handle om vigtige emner, nogle gange bliver de godt beskrevet, andre meget utilstrækkeligt. Den er sine steder meget inkonsekvent.

Især i betragtningerne nævnes vigtige emner som faldet i de offentlige investeringer i videregående uddannelser, de øgede gebyrer og deraf følgende uddybelse af den sociale kløft, men dette emne behandles ikke ordentligt i beslutningens brødtekst. Der tales også om de problemer, som mange unge af økonomiske grunde har med at komme med i mobilitetsprogrammer, problemet med stort skolefrafald og med arbejdsløshed og usikre job for unge.

Det gør de interne modsætninger endnu mere tydelige. Med tilslutningen til målsætningerne i den såkaldte Europa 2020-strategi ender ordføreren med at gøre sig til fortaler for en løsning, der har ført til de problemer, som beskrives, nemlig usikre job og arbejdsløshed for unge. På den ene side skal der sættes en stopper for diskriminationen mod unge på arbejdspladsen. På den anden står der, at erhvervserfaring implicit åbner døren for en anden status for disse arbejdstagere, og det er forkert med hensyn til rettigheds- og beskyttelsesforanstaltninger for atypiske og usikre job.

Derfor afholdt vi os fra at stemme under den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. – (PT) Det er ikke nok at fremlægge interessante principper, hvis man ikke tager udgangspunkt i virkeligheden. Kvalitetsundervisning fra de tidligste skoleår er nødvendig for at sikre udvikling af mennesker og samfund. Men der afsættes færre og færre midler til offentlig kvalitetsundervisning, der bliver færre og færre legater til de studerende, de oplever arbejdsløshed i familien og dropper ud af studierne, sådan som vi ser det i Portugal med de restriktive politikker, der findes der.

Så i realiteten er der sket et kraftigt fald i investeringerne på dette område. I krisens navn trækker staten sig mere og mere tilbage, også her, og det er en trussel mod statens samfundsrolle og fører til en forværring af den allerede ulige adgang til uddannelse, viden og kultur. Resultatet er en forværring og uddybelse af uligheden i samfundet.

Virkeligheden i medlemsstater som Portugal er, at tusindvis af skoler bliver lukket, ungdomsarbejdsløsheden stiger, og tusindvis af læreres arbejdssituation er usikker. Dette skal ses sammen med den kroniske underfinansiering af det statslige videregående uddannelsessystem og de stigende priser på at få en sådan uddannelse. Virkeligheden er, at budgettet til kultur bliver skåret ned til det absolutte minimum.

Det alvorligste ved alt dette er imidlertid, at situationen bliver endnu værre, hvis det aggressive interventionsprogram fra Den Internationale Valutafond, IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB og Kommissionen bliver gennemført.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. – (GA) Ungdom på vej-programmet er et initiativ, der er centralt i EU 2020-strategien. Målene med Ungdom på vej-programmet er at fremme videregående uddannelse i EU, forbedre uddannelsernes og erhvervsuddannelsernes kvalitet og fremme studerendes mobilitet ved at højne effektiviteten af eksisterende EU-programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabetta Gardini (PPE), skriftlig. – (IT) Denne betænkning føjer et vigtigt element til en EU-politik, der sigter mod at give unge europæere værktøjerne til at blive mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet, som er blevet mere og mere globaliseret. Fokus på studerendes mobilitet skal være første skridt i at forbedre unges beskæftigelsesmuligheder. Desværre bør tallene for ungdomsbeskæftigelse i mange medlemsstater give anledning til bekymring og overvejelser. Støtte til unge ved at tilskynde til dialog mellem de europæiske institutioner og ungdomsorganisationer er en god start, men kan ikke betragtes som slutmålet. Vi skal kunne lytte til dem og give dem troværdighed og tillid. Kun på den måde kan vi skabe et Europa, som de nye generationer opfatter som en mulighed og ikke som en møllesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for Zver-betænkningen. Hvis EU 2020-strategiens flagskibsinitiativ Ungdom på vej skal gennemføres med held, skal EU's institutioner følge en pragmatisk, omfattende og bred politik med støtte fra alle medlemsstater, som skal fokusere på eller forbinde erhvervsuddannelse, faglige kvalifikationer, livslang læring og lærlingeordninger med arbejdsmarkedet for at sikre, at hver medlemsstat tager ægte ejerskab over EU's uddannelsessystem. Dette initiativ handler om at lette overgangen fra læring og uddannelse til arbejdsmarkedet for Europas unge. Et af målene med dette politikinitiativ er at mindske skolefrafaldet og øge andelen af personer med en videregående uddannelse, for skolefrafald mindsker dynamikken og hindrer opfyldelse af arbejdsmarkedets behov og også i direkte konflikt med Europas økonomiske og sociale bæredygtighed generelt. Samtlige aktører på arbejdsmarkedet, dvs. erhvervssektorer, virksomheder, fagforeninger, ministerier og offentlige arbejdsformidlinger, bør indgå i en struktureret dialog om, hvordan vi får disse unge ud på arbejdsmarkedet, fremmer formel/uformel erhvervsuddannelse og i sidste instans udvikler et uddannelsessystem i EU, der kan skabe karrieresikkerhed for de unge.

 
  
MPphoto
 
 

  Mathieu Grosch (PPE), skriftlig. – (DE) Denne betænkning viser nok en gang, hvor vigtigt det er for Europas udvikling at fremme unges mobilitet på alle områder. Tilpasningen af studieprogrammer og tilsvarende gensidig anerkendelse skal sikres på alle områder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, især for håndværkere, hvor der er et stort underskud.

De kompetente uddannelsesmyndigheder i de berørte lande skal også i højere grad kontrollere, om der er flere hindringer, som skal fjernes, f.eks. på administrativt niveau eller i handelssammenslutningerne.

Mobilitet for lærlinge fører også til øget anerkendelse af mange fag og begrænser social dumping, da det giver mulighed for at skabe samme løn for samme erhvervsuddannelsesniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. – (FR) Almindelig sund fornuft siger, at det at rejse udvider horisonten. Det er i dette perspektiv, at jeg støtter tanken i Zver-betænkningen om, at finansiering af unges uddannelse og mobilitet er en investering i Europas fremtid, ikke en forøgelse af budgetbyrden, og det til trods for den nuværende vanskelige økonomiske situation. Og en persons baggrund eller økonomiske situation bør ikke begrænse dennes adgang til muligheden for at rejse til udlandet. På samme måde må handicap heller ikke være en hindring, og derfor bør der afsættes flere midler til unge handicappede. Endelig bør der indføres juridisk bindende rettigheder for at forebygge tilfældige job og udnyttelse, som unge under uddannelse kan blive offer for.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. – (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi man her erkender, at det er vigtigt at fjerne de praktiske hindringer for mobilitet og fremme anerkendelse af tid brugt i udlandet og kvalifikationer, der er erhvervet i andre EU-lande. Her anerkendes det, at handicappede støder mod endnu flere hindringer for mobilitet end ikke-handicappede, og der bør indføres flere mekanismer for at sikre, at de får samme muligheder som alle andre. Studerende med familie (f.eks. med børn) bør også have mere støtte, så de kan håndtere de udfordringer, de får ved at deltage i mobilitet under uddannelsen. Kvalitetsmobilitet er nøglen til at skabe interkulturel forståelse, personlig udvikling og flersprogethed for unge. Fokus ligger på beskæftigelse som slutresultatet, og beskæftigelse er bestemt et problem med uddannelse, men helt klart også med unges deltagelse og aktivt medborgerskab. De eksisterende programmer skal derfor fortsat have fokus på aktivt medborgerskab og udvikling af nøglekompetencer, ikke-formel uddannelse og fremme af civilsamfundet i Europa. For at undgå, at denne nye strategi ikke bare bliver et begreb, er det vigtigt, at medlemsstaterne forpligter sig til både at yde økonomisk støtte og til at gennemføre den i deres respektive lande, og at der vedtages et EU-budget hertil. Medlemsstaterne bør opfatte dette som en langsigtet investering, ikke kun i uddannelse af unge, men også i velfærd i deres eget land og i EU som helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg støtter naturligvis programmet Ungdom på vej, og min støtte er rent principiel. Vi har dog forsøgt at komme med et par tilføjelser til Kommissionens forslag, som vi finder nødvendige.

I betænkningen, der blev vedtaget uden problemer i Kultur- og Uddannelsesudvalget og i Parlamentets mødesal, understregede vi, hvor vigtigt det er at engagere medlemsstaterne i gennemførelsesprocessen og at få Kommissionen til at overvåge den.

Vi opfordrede også til at afsætte flere midler til vellykkede programmer, såsom programmet om livslang læring, inden for rammerne af de flerårige finansieringsrammer, og til at koordinere programmerne bedre.

Fokus bør ligge på de unge, som er i centrum for paraplyprogrammet, og der bør skabes job og muligheder for dem, for de er de europæiske borgere, som kommer til at skabe vores europæiske fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. – (IT) I et fremtidsorienteret Europa skal unge være en prioritering. De skal kunne følge den for den enkelte rette uddannelsesvej, det skal gøres let for dem at lære et fremmedsprog, komme ind i arbejdsverdenen med de rette kvalifikationer eller måske komme ind i en ny uddannelses- eller arbejdsverden, for på den måde kan vi bygge en fremtid for alle lande i EU ved hjælp af energien fra universitetsstuderende og unge arbejdstagere, som mødes i samme økonomiske og kulturelle smeltedigel. Jeg tror i dag mere end nogen sinde på et fælles Europa, et vækststed for ideer og projekter, og derfor stemte jeg for hr. Zvers betænkning. EU 2020-strategien betyder at skabe et netværk af viden og muligheder, ikke kun for unge, men også for lærere og alle, der arbejder med uddannelse og erhvervsuddannelse, det betyder at levere ilt til denne energi, som vi skal udløse, og her skal vi udnytte unges mobilitet, så de lærer at bo i fremtidens Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. – (FR) Jeg stemte for Milan Zvers betænkning Ungdom på vej – en ramme for forbedring af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa. Det er vigtigt at støtte de forskellige programmer, der findes på europæisk plan, for at fremme mobilitet for unge, som både giver dem ny viden og kompetence, og som udvikler et ægte europæisk medborgerskab. På europæisk niveau er det vigtigt, at vi efter 2013 øger bevillingerne til europæiske mobilitetsprogrammer såsom Erasmus og Leonardo da Vinci og gør dem permanente, så flere unge kan udnytte dem, ikke kun studerende, men også praktikanter, unge håndværkere og unge landmænd. Jeg mener også, at det er nødvendigt at skabe større anerkendelse af kvalifikationer erhvervet gennem alle de forskellige former for lærlingeordninger, uformelle og ikke-formelle systemer, for på den måde kan man også erhverve kompetencer. Endelig vil jeg understrege, at en af måderne til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed på er hele tiden at tilpasse uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne til et arbejdsmarked i evig forandring.

 
  
MPphoto
 
 

  Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Spørgsmålet om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer har fået en helt anden og ny betydning end f.eks. for ti eller flere år siden. I de forskellige lande i Europa er uddannelsesniveauet forskelligt, så der er slet ingen tvivl om, at situationen på dette område skal forbedres. Det er vigtigt, at unge får en chance for at spille en aktiv rolle på arbejdsmarkedet og også i civilsamfundet i dettes bredeste betydning. Jeg er selv kraftigt involveret i og støtter arbejde i relation til både Aktive Unge og den europæiske volontørtjeneste, som er en af de fem aktioner i Aktive Unge. Derfor er det vigtigt, at Parlamentet stadig støtter den slags foranstaltninger.

Samtidig må vi ikke glemme de unge. De skal have en chance for at udvikle sig, og de skal have hjælp, så de kan få nye færdigheder i en økonomi, der bliver mere og mere international. Unge på vej er ikke kun en mulighed for unge til at blive aktive og få et arbejde, men frem for alt en måde, de kan komme ud over deres begrænsninger og svagheder på og få en chance for at udvikle sig. Derfor støttede jeg hr. Zvers betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Ungdom på vej er et af de syv flagskibsinitiativer i Kommissionens Europa 2020-strategi for fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Dette initiativ omfatter 28 nøgleaktioner og konkrete foranstaltninger til at styrke unges uddannelse gennem mobilitet og lette deres overgang fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarkedet. Dette er særlig vigtigt i dag, da unge, som er den sociale gruppe, der er hårdest ramt af den globale finanskrise og samtidig den, der er mindst skyldig i den, skal have støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet for at sikre deres egen fremtid og styrke økonomien. Unge er morgendagens beslutningstagere, og det er vigtigt, at de kan udvikle kompetencer, færdigheder og viden i dag, så de aktivt kan bidrage til vækst og en bæredygtig fremtid for EU i de kommende år og nå målene i EU's vækststrategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. – (PT) I forbindelse med Europa 2020-strategien er unges viden og færdigheder essentielle, hvis vi skal skabe en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst. De unge har en central rolle i opfyldelsen af EU's hovedmål for 2020 på områder som beskæftigelse, forskning og innovation, klima og energi, uddannelse og kamp mod fattigdom. Flagskibsinitiativet Ungdom på vej i Europa 2020-strategien sigter mod at højne videregående uddannelsers tiltrækningskraft i Europa, den generelle kvalitet på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesplaner og mobilitet for studerende og arbejdstagere gennem en mere effektiv udnyttelse af EU's programmer. Det er derfor vigtigt at stemme for dette initiativ, så de unge bliver mere velkvalificerede i fremtiden og kan nå målene i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. – (FR) I initiativet Ungdom på vej understreges mobilitet med henblik på læring, men det er også vigtigt at sikre, at den undervisning, de unge får, opfylder arbejdsmarkedets behov, og derfor er det vigtigt at give dem de nødvendige kvalifikationer og færdigheder.

Unge er desværre en af de grupper i samfundet, der er hårdest ramt af den globale finanskrise og bør have hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet og kunne skabe deres egen fremtid og støtte økonomien. Uddannelse og erhvervsuddannelse er nøglefaktorer for større velstand og social samhørighed i Europa. Mobilitet for studerende er klart en central del af Europa 2020-strategien. Det skaber mange muligheder for at sikre de studerendes intellektuelle frigørelse, bekæmpe skolefrafald, arbejdsløshed og fattigdom samt for at udvikle internationalt samarbejde om videregående uddannelser, men også om erhvervsuddannelser.

Studerendes mobilitet er en af de største udfordringer for europæisk integration. Der bør afsættes finansielle ressourcer til denne mobilitet, som står mål med ambitionerne, og praktiske hindringer for mobilitet bør fjernes.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. – (DE) Virkningerne af den globale økonomiske krise har især ramt de unge, bestemt i hele verden, men også her i EU. Ungdomsarbejdsløsheden i EU et helt oppe på 21 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at 15 % af disse unge er gået for tidligt ud af skolen og derfor ikke har kvalifikationerne til at få et job. EU har sat sig som mål at mindske dette tal til 10 % inden 2020 og øge andelen af personer med en universitetsuddannelse eller tilsvarende fra 31 % til 40 %. For at nå disse mål skal uddannelses- og erhvervsuddannelseskurser og -kvalifikationer anerkendes i hele EU. Det er også grunden til, at vi skal skabe større mobilitet for vores unge, noget, der også skal hjælpe dem med at lære nye kulturer og samfund at kende, så de i de kommende år også får mulighed for at skabe succes for sig selv i andre lande end deres hjemland. Vi skal derfor have fjernet de resterende hindringer og forenklet procedurerne, og de eksisterende programmer skal udvides og fremmes.

Jeg afholdt mig fra at stemme, da jeg ikke mener, at vi har fået diskuteret, hvordan vi får indført gensidig anerkendelse af kvalifikationer erhvervet via andre kvalitativt forskellige former for uddannelse og erhvervsuddannelse. Dette gælder navnlig håndværksvirksomhed, som der ikke findes en ensartet standard for i Europa, som kvalifikationer kan måles op mod.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. – (DE) For især unge har den globale økonomiske krise haft alvorlige følger såsom stigende ungdomsarbejdsløshed og stort skolefrafald. Unge ender ofte i en situation, hvor de ikke har nogen fremtidsudsigter. På den baggrund er det vigtigt at øge mobiliteten for unge i EU, så de får bedre chance for at finde et arbejde på et andet arbejdsmarked, hvis de vil. Grundlaget herfor er gensidig anerkendelse af kvalifikationer og uddannelses- og erhvervsuddannelseskurser. Jeg afholdt mig fra at stemme om denne betænkning, da den ikke indeholder forslag til konkrete løsninger på spørgsmålet om, hvordan vi kan indføre gensidig anerkendelse, da der naturligvis på mange områder er store kvalitative forskelle i uddannelses- og erhvervsuddannelsesmetoder.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (S&D), skriftlig. – (LT) EU's medlemsstater oplever en stigende ungdomsarbejdsløshed. I nogle lande er den helt oppe på 21%. Det er dobbelt så meget som den gennemsnitlige arbejdsløshed for voksne. Jeg stemte for denne betænkning, fordi den indeholder retningslinjer for, hvordan man forbedrer de unges uddannelse og reducerer ungdomsarbejdsløsheden. Jeg tilslutter mig betænkningens bestemmelse om, at det er meget vigtigt at fokusere på at skabe nye programmer, der gør det muligt for unge at kombinere arbejde og studier. Dette er afgørende for studerende, som ønsker en uddannelse, men er nødt til at betale den selv. En af programmets nøglemålsætninger er at mindske antallet af personer, der går for tidligt ud af skolen, da dette øger risikoen for i fremtiden at blive udelukket fra både arbejde og samfund. Vi skal øge støtten til handicappede og unge med børn, så de kan deltage i mobilitetsprogrammer og udnytte denne mulighed til at skabe balance mellem studier og arbejde. Adgang til mobilitetsprogrammer bør ikke kun være for universitetsstuderende, men også for unge med lavt kvalifikationsniveau og for skoleelever. Det er også vigtigt for unge at få mere praktisk viden og erfaring gennem obligatoriske praktikantordninger af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. – (EL) Det symbolske initiativ Ungdom på vej er et af de syv flagskibsinitiativer i Kommissionens EU 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det fokuserer på studerendes mobilitet, men dets merværdi ligger i, at der også tales om uddannelser, som skal opfylde arbejdsmarkedets behov og sikre de færdigheder og den viden, der er behov for. Dette initiativ skal dog kombineres med betænkningen "En EU-strategi for unge", som Parlamentet vedtog i 2010, og hvis mål er at skabe en ny, stærk europæisk strategi for de næste ti år, så Europa kan udvikle en enkelt politisk ramme for ungdomsspørgsmål. For at sikre, at det bliver til mere end en erklæring, skal medlemsstaterne generelt påtage sig deres ansvar, og det er en skam, at de seneste nationale reformprogrammer ikke stemmer overens med målsætningerne i EU 2020-strategien, til trods for at vi alle erkender, at investeringer i forskning og uddannelse er en langsigtet investering, der giver et godt udbytte, og som er rettet mod fremtidig velstand for europæiske borgere.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. – (PT) Denne betænkning handler om at fastlægge rammerne for en forbedring af Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer. Denne foranstaltning er en af nøgleaktionerne i initiativet Ungdom på vej, som indgår i Kommissionens Europa 2020-strategi om fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst. Sigtet er med konkrete foranstaltninger at fremme uddannelse og erhvervsuddannelse for unge ved at støtte deres mobilitet og lette overgangen fra uddannelse til arbejde. Det er et meget relevant emne, da unge som en af de samfundsgrupper, der er hårdest ramt af den globale finanskrise og en af de grupper, der er mindst ansvarlige for denne situation, skal have støtte til at få adgang til arbejdsmarkedet for at skabe en fremtid for sig selv og samtidig sætte skub i økonomien. Mobilitet har i sig selv en funktion som drivkraft for overgangen mellem uddannelse og arbejde. Bestemmelsen om uddannelse af høj kvalitet, som skal gøres tilgængelig for alle unge, er derfor efter min mening et af de vigtigste aspekter af mobilitet i uddannelse. Af disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. – (EN) Programmet Ungdom på vej giver mulighed for at frigøre unges potentiale og sætte dem i stand til at bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU. Dette initiativ støtter livslang uddannelse og Kommissionens initiativ "Nye færdigheder til nye job". Ungdom på vej drejer sig om at forbedre uddannelsesniveauet i Europa og styrke studerendes og arbejdstageres mobilitet gennem eksisterende EU-programmer. Det hedder i EU 2020-strategien, at "senest i 2020 skal alle unge i Europa have mulighed for at tilbringe en del af deres uddannelsesforløb i andre medlemsstater". Den aktuelle økonomiske krise har ramt unge hårdt, og ungdomsarbejdsløsheden i EU er dobbelt så høj som den gennemsnitlige arbejdsløshed for voksne. Det er en af de vanskeligste udfordringer, som EU står over for, og det er vigtigt, at medlemsstaterne ikke reagerer ved at nedskære investeringerne i uddannelse. Vi skal sørge for, at vores unge får mulighed for at lære og at rejse til udlandet og fortsætte deres studier dér, hvis de ønsker det, da investeringer i uddannelse vil klæde EU bedre på til at håndtere fremtidens udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. – (PT) I en tid, hvor unge rammes særlig hårdt af følgerne af den globale finanskrise, skal vi gøre alt for at sikre, at de kan udvikle de færdigheder, kvalifikationer og kompetencer, der sætter dem i stand til aktivt at bidrage til vækst og en bæredygtig fremtid for EU. Initiativet Ungdom på vej er et af de syv flagskibsinitiativer i Kommissionens Europa 2020-strategi for fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den omfatter 28 nøgleaktioner og konkrete foranstaltninger til at styrke unges uddannelse og erhvervsuddannelse gennem mobilitet og lette overgangen fra uddannelse til arbejde. Det er derfor meget vigtigt at skabe betingelserne for en effektiv gennemførelse, og at initiativets målsætninger opfyldes.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. – (FR) Recessionen rammer EU's ungdom lige i ansigtet. Hver femte unge er arbejdsløs, og 40 % af alle unge arbejder på deltid. I den sammenhæng støtter jeg hr. Zvers betænkning, der indeholder forslag til en række forbedringer af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne for unge. Vi skal handle for at øge antallet af unge, der tager en videregående uddannelse, og aktivt bekæmpe skolefrafald – kun 31% af alle europæere har en videregående uddannelse sammenlignet med 40 % i USA og 50 % i Japan – og vi skal også sørge for, at kandidaterne kan finde et arbejde. Denne betænkning indeholder flere forslag til, hvordan vi kan opnå dette, såsom bedre kommunikation mellem virksomheder og universiteter, at gøre universitetsuddannelserne og -strukturerne mere relevante for arbejdsmarkedet, at indføre perioder, hvor unge kan få god arbejdserfaring med ordentlige lønforhold i studieprogrammerne, og sikre respekt for unges sociale rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Der skal afsættes flere midler til finansiering af programmer som Livslang Læring (Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig), Marie Curie, Erasmus Mundus og Aktive Unge. Udvalget foreslår at skabe internationale samarbejdsnetværk på universiteter og udnytte virtuel mobilitet. Mobilitetsprogrammer bør være tilgængelige for studerende på erhvervsuddannelser, lærere og ungdomsarbejdere. Vi opfordrer til anerkendelse af kvalifikationer fra skoler, erhvervsskoler og universiteter. Vi understreger også vigtigheden af at lære to fremmedsprog i en tidlig alder, f.eks. nabolandenes sprog. Endelig opfordrer vi til at støtte handicappede unge, unge forældre og unge, som ønsker at komme tilbage til studierne.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. – (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den understreger, hvor vigtigt det er for unge at få en tværfaglig uddannelse med henblik på opfyldelse af målsætningerne i EU 2020-strategien. Inden for disse rammer er det nødvendigt at tilskynde unge til at fortsætte deres studier på en højere læreanstalt. Hvis de unge kommer for tidligt ind i arbejdsverdenen, risikerer de arbejdsløshed på et senere tidspunkt og at få en relativt lav levestandard.

Dette kan derfor få høje økonomiske og sociale omkostninger og en negativ indvirkning på EU's bæredygtige økonomiske vækst og evne til at forbedre den globale konkurrenceevne i fremtiden. Af samme grunde mener jeg, at en multikulturel, flersproget og praktisk uddannelse er vigtig for at skabe fremtidens borgere, især hvis dette nås med mobilitetsordninger som Ungdom på vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. - (IT) Der er i øjeblikket alt for mange unge, der forlader skolen for tidligt, og der er ikke nok, som benytter sig af muligheden for højere uddannelse. Dette underminerer det forråd af kvalifikationer, som Europa i fremtiden vil få brug for. Unge på vej søger at øge mulighederne for uddannelsesmobilitet for alle unge i Europa senest i 2020, hvilket sikrer, at de får en uddannelse, der forbereder dem til arbejdsmarkedets krav og gør overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked mere smidig. Ud fra disse betragtninger bør vi gøre skolerne og virksomhederne mere bevidste om behovet for at skabe netværk til forbedring af unges praktiske kundskaber ved hjælp af lærlingeuddannelser. Dette initiativ koncentrerer sig om unge, men vi må ikke glemme unge handicappede, som skal garanteres de samme muligheder for uddannelse og beskæftigelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg stemte for betænkningen om forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa. Jeg går ind for en udbygning af alle uddannelsesprogrammer for unge. Ud over Unge på vej bør der gives midler og politisk støtte til programmer som f.eks. Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius, Grundtvig, Aktive Unge og Marie Curie. Disse programmer har opnået stor succes i EU. De involverer et meget stort antal unge fra forskellige baggrunde (antallet af polske studerende, der rejste til udlandet på et Erasmus-stipendium mellem 1998 og 2010, var 93 807), og de bidrager til udviklingen af unges potentiale og til skabelsen af et stærkt europæisk civilsamfund. Det er meget effektive programmer, hvor omkostningerne for en enkelt deltager er meget lave, men rigtig mange mennesker får gavn af disse midler. Fremme af unges mobilitet kræver, at der skal ryddes nogle hindringer af vejen.

Ca. en tredjedel af de studerende, der har deltaget i Erasmus-programmet, har haft vanskeligheder på grund af usikkerhed i forbindelse med uddannelsessystemerne i andre lande og manglende overensstemmelse og sammenhæng mellem studiefag i hjemlandet og i udlandet. Anerkendelse af ophold i udlandet og kvalifikationer fra andre EU-lande bør fremmes. Det er også nødvendigt at finde en løsning på vanskelighederne med at opnå visa og med lægeattester på forskellige sprog samt problemer med at medtage studiestøtte til udlandet. Handicappede står over for endnu større barrierer, hvad mobilitet angår, end det er tilfældet med ikke-handicappede. Der bør indføres yderligere mekanismer, som sikrer, at de får samme muligheder som alle andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) "Unge på vej" er et af de syv initiativer i Europa 2020-strategien. Det består af 28 nøgleaktioner til forbedring af unges uddannelse og erhvervsuddannelse gennem mobilitet og indslusning på arbejdsmarkedet.

I de økonomisk vanskelige tider for Europa har denne betænkning vist sig at være relevant på grund af det stigende antal unge, som er arbejdsløse i de forskellige medlemsstater, hvilket medfører, at denne aldersgruppe er en af de hårdest ramte af den globale finanskrise. Jeg mener således, at det er væsentligt at træffe foranstaltninger til reducering af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, at øge antallet af dimittender og at gøre uddannelse og erhvervsuddannelse mere tiltrækkende. Pligt til uddannelse bør ikke betragtes som en omkostning, men snarere som en investering i fremtiden.

Jeg mener derfor, at det er vigtigt at geninvestere i allerede eksisterende mobilitet og uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og på europæisk plan at fastsætte minimumsbetingelser for erhvervsintroducerende praktikophold, eftersom disse ikke bør betragtes som beskæftigelse, men snarere som erhvervelse af praktiske færdigheder.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege behovet for at koordinere foranstaltningerne med de nationale, regionale og lokale myndigheder i form af partnerskaber for at gøre "Unge på vej"-initiativet til en succes.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. (EL) Jeg stemte for hr. Zvers betænkning om Kommissionens initiativ "Unge på vej". Formålet hermed er at sikre, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af problemer med unge, der forlader skolen for tidligt, og at skabe incitamenter for, at antallet af europæere med en højere uddannelse øges. Der henvises endvidere til den store vigtighed af at sikre, at den undervisning, der leveres, opfylder arbejdsmarkedets behov og giver de færdigheder og den viden, som unge i Europa har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Det ligger mig meget på sinde at skabe en sikker fremtid for de unge. Udsigterne for unge i Litauen er beklageligvis temmelig dystre i øjeblikket. I Litauen ligger ungdomsarbejdsløsheden på 34 %, næsten 14 % højere end gennemsnittet for EU. I henhold til EU-statistikkerne er der kun to EU-medlemsstater, hvor ungdomsarbejdsløshedsprocenterne er højere end i Litauen. Selv de unge litauere, for hvem det lykkes at finde beskæftigelse, er ofte tvunget til at acceptere ufordelagtige ansættelseskontrakter. Vi må bestræbe os mere på at gennemføre tre nøgleprioriteringer: for det første at fremme iværksætteri, for det andet at forbedre de unges beskæftigelsesegnethed ved at tilpasse uddannelse til arbejdsmarkedets behov, og for det tredje at give unge mulighed for at spille en mere aktiv rolle i samfundet. Unge på vej-initiativet er en af de platforme, som kan hjælpe med til at øge ungdomsbeskæftigelsen. At arbejde og studere i udlandet kan gavne de unge i Litauen og vores land. Det er imidlertid meget vigtigere at give vores unge en europæisk fremtid i Litauen. Det kan sikres ved at skabe kontakter mellem de unge og små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Dette ville øge SMV-arbejdsgiveres behov for at ansætte unge og tilskynde de unge til at arbejde for SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne beslutning, fordi det er altafgørende for konkurrenceevnen at sikre, at unge borgere kan rejse og arbejde i hele EU. EU kan nå sine 2020-mål ved at investere i programmer, der giver de unge en lang række muligheder og øger arbejdsmarkedets mobilitet. Ved at øge midlerne til de projekter, der støtter ungdomsmobiliteten, og at øge fokus på samarbejdet mellem virksomhed og uddannelsessted får unge europæere bedre mulighed for en vellykket karriere. Det er også af afgørende betydning at støtte unge, som ikke længere tager en traditionel uddannelse, ved at fremme ikkeformel og uformel uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg undlod at stemme om denne betænkning på trods af dens kritiske syn på europæiske politikker, navnlig på dem, der forvaltes af medlemsstaternes, som er rettet mod unge.

Denne betænkning indeholder en række positive forslag, navnlig med hensyn til unges deltagelse i udformningen af de europæiske ungdomspolitikker, videreudviklingen af uformel og ikkeformel uddannelse samt en forbedring af praktikanters status.

Ud over ønsket om at tilskynde medlemsstaterne til gradvist at øge deres investeringer på uddannelsesområdet uafhængigt af finanskrisen er betænkningen imidlertid i de politikkers ånd, som har til hensigt at liberalisere højere uddannelse og underordne den markedets og således virksomhedernes umiddelbare interesser.

Nogle bestemmelser, som f.eks. indførelse af en europæisk låneordning for studenter i partnerskab med EIB, er endog bekymrende på grund af målene om adgang til universitetet af det største antal.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Ved at stemme for "Unge på vej"-programmet – en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa – ønskede jeg at støtte en ambitiøs aktionsplan til fordel for unge europæere. Lissabontraktaten har udvidet EU's beføjelser på ungdomsområdet. I denne henseende havde Europa-Parlamentet pligt til at genbekræfte sin støtte til denne politik. Den europæiske identitet giver netop kun mening, hvis den får opbakning af de unge medborgere. Europa må påtage sig dette ansvar ved at foreslå en samordnet strategi på områderne for erhvervsuddannelse og beskæftigelse. Jeg tilslutter mig denne betænknings mål, hvor investering i højere uddannelse er fastsat til 2 % af BNP. På et tidspunkt, hvor det europæiske arbejdsmarked er blevet påvirket af store økonomiske kriser, skal erhvervsuddannelse være vores prioritet, således at vi er i stand til at tilbyde de unge udsigter for fremtiden og gøre det lettere for dem at få adgang til beskæftigelse. Udviklingen af europæiske udvekslinger (Erasmus, Leonardo da Vinci) vil også gavne de unge, eftersom disse programmer kan tilbyde reel merværdi på det faglige og personlige plan. At lære et nyt sprog og opdage en anden kultur er begge værdier, som bør være tilgængelige for alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) At fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst forudsætter nødvendigvis de bedste muligheder inden for undervisning og uddannelse. Mobiliteten i studietiden muliggjort af EU-programmer, som f.eks. Erasmus, Leonardo da Vinci og Comenius, fremmer ikke kun aspekterne for formel uddannelse, men også personlig og social udvikling. Jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
  

Betænkning: Mary Honeyball (A7-0099/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig.(PT) Jeg stemmer for dette forslag, da førskoleundervisning leveres i overensstemmelse med forskellige traditioner over hele det europæiske kontinent, som gør indførelse af et universelt europæisk system for førskoleundervisning vanskelig. Det er lettere at gennemføre fælles mål og målsætninger for hele tiden at harmonisere praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Børns tidlige læring danner grundlag for deres vellykkede livslange læring. Børn i den tidlige alder er særligt nysgerrige, lærevillige og modtagelige, da det er den alder, hvor deres evne til at tale og udtrykke sig formes. Det er også i den alder, at grundlaget for børns fremtidige skole- og erhvervskarriere dannes samt for udviklingen af deres sociale færdigheder. Denne periode er af afgørende betydning for den kognitive, sensoriske og motoriske udvikling, den affektive og personlige udvikling samt for sprogtilegnelsen og danner ligeledes grundlaget for livslang læring. Jeg vil gerne understrege, at tidlig udvikling af en sund livsstilsadfærd, som f.eks. gode kostvaner og passende motionering, kan have en markant indvirkning på den fysiske og mentale udvikling.

EU består af en rig og mangfoldig blanding af undervisningstraditioner med forskellige former for førskoleundervisning i hele kontinentet. Jeg stemte for denne betænkning, som, selv om den erkender, at en EU-tilgang til førskoleundervisning ville blive vanskelig at gennemføre, tilskynder til udvikling af en fælles europæisk ramme, som omfatter fælles mål og værdier, herunder fælles rettigheder og strukturer.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Børns tidlige læring danner grundlag for en vellykket livslang læring, hvilket er af afgørende betydning for opnåelse af Europa 2020-målene, som søger at skabe et videnbaseret samfund, at øge beskæftigelsen, at sænke skolefrafaldsprocenten og at mindske fattigdommen. Disse mål kan imidlertid ikke nås, medmindre alle børn får en tilstrækkelig god start på livet. Medlemsstaterne skal øge investeringer, som sikrer adgang til førskoleundervisning af høj kvalitet for alle børn, hvilket kan hjælpe med til at reducere skolefrafaldet, bekæmpe uddannelsesulemperne for børn fra ugunstigt stillede sociale og kulturelle grupper og mindske de deraf følgende sociale uligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Băsescu (PPE), skriftlig.(RO) Jeg stemte for fru Honeyballs betænkning. Europa består af en rig og mangfoldig blanding af uddannelsestraditioner. Dette nødvendiggør udviklingen af en europæisk ramme omfattende fælles mål, rettigheder og værdier. Europa 2020-strategien skal fokusere på skabelsen af et inkluderende samfund ved at øge beskæftigelsen. Nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen, og nedbringelse af fattigdommen kan kun opnås ved at give alle børn en fremtid, der baner vejen for et bedre liv. Jeg vil gerne minde Dem om betydningen af aktiviteter i de tidlige år, navnlig hvad fremmede sprog angår. Kulturelle aktiviteter er en væsentlig kilde til berigelse for børn, idet de fremmer den interkulturelle dialog. Sidst, men ikke mindst, må der tages højde for de mange familiers forskellige levevilkår. I denne henseende har vi brug for fleksible og innovative førskoleprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Førskoleundervisning er af afgørende betydning. Jeg støtter fuldt ud de tidligere fastsatte mål om senest i 2010 at sørge for børnepasningsordninger for mindst 90 % af alle børn mellem tre og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre år.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Europa består af en rig og mangfoldig blanding af uddannelsestraditioner med mange forskellige former for førskoleundervisning i hele kontinentet. Der er en klar forskel mellem medlemsstaterne med hensyn til kvalitet og levering af deres ydelse, satser for tilmelding, tilgang til ydelser, forvaltning af ydelser osv. Derfor er en "ens for alle"-tilgang på EU-plan til førskoleundervisning og børnepasning (ECEC) ikke velegnet og ville være vanskelig at gennemføre. Der er imidlertid meget, der taler for at udvikle en fælles ramme for fælles mål og værdier, herunder fælles rettigheder og strukturer. Perioden fra fødslen til treårsalderen er betydningsfuld for udviklingen af børns hjerner, for den fysiske og kognitive udvikling og for sprogtilegnelsen. Disse tidlige år danner desuden grundlag for børns livslange læring. Fattige familier er mindre tilbøjelige til at bruge ECEC-tjenester, især på de privatiserede markeder, sammenlignet med andre grupper. Dette er bekymrende, eftersom det har vist sig, at ugunstigt stillede børn har mest gavn af adgangen til denne form for tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Dette er et meget relevant emne, og jeg går stærkt ind for gruppens principper om at fokusere på førskoleundervisning.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) At opbygge et stærkt fundament i form af førskoleundervisning og børnepasning i de første leveår som et supplement til familiens centrale rolle er en vigtig forudsætning for en vellykket læring gennem hele livet, for social integration, personlig udvikling og fremtidig arbejdsduelighed. Børns tidlige oplevelser danner basis for al efterfølgende læring, idet de kan være med til at styrke børns udvikling og hjælpe med til at ændre potentielle ufordelagtige situationer og overførsel af fattigdom fra generation til generation. Ved at sætte børn i stand til at realisere deres muligheder kan kvalitetsundervisning og pasningsstrukturer bidrage væsentligt til opnåelse af to af de største mål i Europa 2020-strategien: at reducere frafaldsprocenterne til under 10 % og at hjælpe mindst 20 mio. mennesker ud af fattigdom og social udstødelse.

Jeg støtter derfor udviklingen af en europæisk struktur bestående af fælles mål og værdier, som indeholder fælles rettigheder og strukturer, hvilket vil bidrage til, at der indføres passende førskoleundervisning og pasningstjenester. De skal indføres ved hjælp af effektiv og rimelig finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Det er almindeligt kendt, at børn i de tidlige år er særligt nysgerrige, modtagelige og lærevillige, da det er i den alder, deres evne til at tale og udtrykke sig dannes sammen med de sociale færdigheder. Eftersom børns tidlige læring danner grundlag for deres vellykkede livslange læring, en nøgleproces for opnåelse af Europa 2020-målsætningerne, mener jeg, at Europa 2020-strategien, som søger at skabe et inkluderende samfund ved at øge beskæftigelsen, nedbringe andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, og reducere fattigdommen, ikke kan nås, medmindre alle børn får en passende start i livet.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for betænkningen om indlæring i tidlig alder, da jeg mener, at forældreorlov er et væsentligt element i et barns første leveår. For at reagere hensigtsmæssigt på børns behov er det nødvendigt at gå ind for forbedrede vilkår for barsels- og forældreorlov, således at begge forældre deltager i deres børns uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Som jeg udtrykte med hensyn til Unge på vej-initiativet, er uddannelse et altafgørende instrument til sikring af virkeliggørelsen af de ambitiøse målsætninger i Europa 2020-strategien. Dette gælder ikke kun for uddannelse på sekundærtrinnet og videregående uddannelse, men også for de første ting, der læres i den tidlige barndom.

Det er meget vigtigt, at europæiske børn har adgang til en kvalitetsuddannelse, som forbereder dem til udfordringen ved at lære de grundlæggende færdigheder med hensyn til at tale deres modersmål og et eller flere fremmedsprog samt matematikindlæring. Denne uddannelse skal sætte dem i stand til at tilegne sig de fornødne arbejdsmetoder til med held at kunne følge deres studier og at blive så produktive, som vi ønsker, at unge europæere skal være.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig.(PT) Denne betænkning beskæftiger sig med læring i tidlig alder i EU. Vi ved alle, at man bygger et hus på et fundament. Når fundamentet er dårligt, er der risiko for, at bygningen er i dårlig stand og derfor falder sammen. Det samme gør sig gældende for uddannelse. En uddannelse med et robust, kvalitetsmæssigt fundament garanterer europæerne en bedre fremtid. Indgriben i et barns tidlige år er afgørende for dets fremtid og forbedrer sundheden og familieforholdene og sætter det i stand til at skaffe sig et bedre job i fremtiden. Læring i en tidlig alder er et meget vigtigt emne, som fra lovgivernes side ikke har fået den opmærksomhed det burde have. Udviklingen af menneskelige ressourcer er vigtigere end kvaliteten af bygninger. Kvaliteten af de professionelle tjenester og af de ansatte i sektorens kvalifikationer skal forbedres. Jeg er enig i, at der bør fastsættes værdier og parametre, som er fælles for alle medlemsstater, og jeg stemte derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Denne betænkning fokuserer på det afgørende emne om læring i den tidlige alder og dets positive indvirkning med hensyn til kognitiv, motorisk, adfærdsmæssig og følelsesmæssig udvikling. Disse er afgørende elementer i børns sunde og afbalancerede mentale og fysiske vækst.

Nogle vigtige spørgsmål anerkendes i betænkningens indledning, som f.eks. sammenhængen mellem en fattig og ressourcesvag baggrund og dårlige skoleresultater eller de vanskeligheder, som mange mennesker har med at forene familiemæssige forpligtelser med deregulerede arbejdstider og usikre job. Desværre bliver disse spørgsmål glemt senere: Der er ikke stillet forslag til udbedring af disse situationer.

Eftersom det er altafgørende for social udvikling og bekæmpelse af fattigdom, bør læring i en tidlig alder baseres på garantien om et førskolenetværk, som er offentlig, gratis, af høj kvalitet og tilgængelig for alle. Uddannelse kan ikke være i markedslogikkens vold. For at åbne mulighed for et bedre liv og en bedre fremtid skal der dannes et offentligt netværk af vuggestuer, som dækker et større geografisk område, og som er mere åbent over for undervisningsmodeller, der tilskynder til udvikling af barnet og af samfundet, og som bekæmper social adskillelse og diskrimination.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Spørgsmålet om læring i en tidlig alder er hovedemnet i denne betænkning, som fokuserer på den positive indvirkning med hensyn til kognitiv, motorisk, adfærdsmæssig og følelsesmæssig udvikling. Disse er afgørende faktorer i børns sunde og afbalancerede mentale og fysiske vækst.

Nogle vigtige spørgsmål anerkendes i betænkningens indledning, som f.eks. sammenhængen mellem en fattig og ressourcesvag baggrund og dårlige skoleresultater eller de vanskeligheder, som mange mennesker har med at forene familiemæssige forpligtelser med deregulerede arbejdstider og usikre job. Desværre bliver disse spørgsmål glemt senere. Der er således ikke stillet forslag til udbedring af disse situationer.

Som noget, der er altafgørende for social udvikling og bekæmpelse af fattigdom, bør læring i en tidlig alder baseres på garantien om et førskolenetværk, som er offentligt, gratis, af høj kvalitet og tilgængeligt for alle. Uddannelse kan ikke være i markedslogikkens vold. For at åbne mulighed for et bedre liv og en bedre fremtid skal der dannes et offentligt netværk af vuggestuer og børnehaver, som dækker et større geografisk område, og som er mere åbent over for undervisningsmodeller, der tilskynder til udvikling af barnet og af samfundet, og som bekæmper social adskillelse og diskrimination.

 
  
MPphoto
 
 

  Monika Flašíková Beňová (S&D), skriftlig. (SK) Begge fremlagte betænkninger og drøftelserne indtil videre indeholder overvejelser om kultur og uddannelse ud fra mange forskellige perspektiver. Jeg finder, at udviklingen af kreativitet lige fra fødslen er et meget vigtigt aspekt. Fru Honeyball understreger i sin betænkning, at det ud fra mange perspektiver er bedst at starte med undervisning i en tidlig alder. I henhold til gældende dokumenter om menneskerettigheder i Europa er børn fuldgyldige og aktivt engagerede borgere med deres egne rettigheder. De har et stort kreativt potentiale. Perioden fra fødsel til treårsalderen har en grundlæggende indflydelse på udviklingen af evnen til at tænke og på den fysiske og kognitive udvikling. Grundlaget for livslang læring, som spiller en vigtig rolle i opnåelsen af Lissabonmålene, dannes også i denne tidligere periode. Fattige familier, som ofte er romaer, har sædvanligvis en dårligere adgang til tjenester på området for førskoleundervisning og børnepasning. Det er især sørgeligt, fordi børn fra ugunstigt stillede familier bør drage størst fordel af muligheden for at gøre brug af disse tjenester.

Vi må sikre, at undervisning og børnepasning er til rådighed for alle familier og børn, uanset deres oprindelse eller forældres økonomiske situation. Jeg er meget imod at ty til pragmatiske, finansielle argumenter i spørgsmål om menneskerettigheder og i sager, som burde være indlysende og så uafhængige af den økonomiske situation som muligt. Det skal dog siges, at en beslutning om ikke at investere i dette område faktisk vil medføre omkostninger, som ikke i første omgang er synlige.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig.(FR) Fra tid til anden udarbejder Parlamentet betænkninger, hvis titel ikke lader nogen i tvivl om, at de indeholder en del nonsens! Honeyballs betænkning er en af disse. Går let hen over de sædvanlige afsnit om den skæbne, der venter emigranter, tvungen multikulturalisme og fremme af alt, hvad der er minoritet. Ædelstenen i denne betænkning er gemt i stk. 14. Fædre og mødre er således "ligeberettigede partnere i førskoleundervisning og børnepasning". Stod der "partnere"? Er det ikke deres ansvar først og fremmest at opdrage deres egne børn? Det er imidlertid sandt, at ordføreren i stk. 16 efterlyser investering i forældrenes uddannelse. Forældre betragtes altså fra starten som uduelige, uansvarlige og barnlige. Dette indtryk bekræftes i stk. 27, hvor det understreges, at vores børn i mangel af tilstrækkelige børnepasningsordninger risikerer at blive indblandet i kriminalitet og at udvise antisocial adfærd. Deres tillid til mennesker er utrolig, og man undrer sig over, hvordan menneskeheden har klaret sig hidtil. Nej, det bedste, man kan gøre for de kære små, er i virkeligheden at lade dem være i fred!

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi de tidlige år i barndommen (førskole) er vigtige for den kognitive, følelsesmæssige og motoriske udvikling og for sprogtilegnelse og desuden danner grundlaget for livslang læring. Det henstilles derfor til medlemsstaterne at overveje at indføre et års skolepligt før den normale skolegang. Der tilskyndes til indførelse og bevarelse af innovative pædagogiske modeller til sprogundervisning, navnlig i flersprogede vuggestuer og børnehaver, som opfylder de mål, der blev fastsat i 2002 i Barcelona, som omfatter undervisning i regionale sprog, minoritetssprog og nabolandenes sprog. I et ustabilt økonomisk klima må vi ikke glemme at foretage betydelige investeringer i undervisning i en tidlig alder og børnepasning (ECEC-tjenester). Jeg mener, at medlemsstaterne bør afsætte passende ressourcer til ECEC-tjenester. Kvalitetsundervisning i en tidlig alder kan være med til at reducere frafaldsprocenten, forhindre uddannelsesmæssige ulemper for børn fra socialt og kulturelt dårligt stillede grupper og mindske de deraf følgende sociale skævheder, som alle påvirker samfundet som helhed. Unge fra sårbare samfundsgrupper er især i fare. Vi må tage os af de kommende generationer og kvaliteten af deres uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Mens vi er bevidste om, at det både er utilstrækkeligt og vanskeligt at skabe en tilgang til pasning og uddannelse af små børn, er det vigtigt at se på en mulig gennemførelse af det, der er behov for, og på hvilke planer der skal træffes foranstaltninger. Med små børn mener vi børn op til seks år. Dette er et sensitivt stadium i børns intellektuelle, fysiske og kognitive samt sproglige udvikling. Det er i de år, børn lærer og bliver bekendt med de redskaber, som de som voksne kommer til at bruge for at udbygge kognitive mekanismer, som er forskellige, men nødvendige for deres fremtidige uddannelse og arbejde. Jeg stemte derfor for denne betænkning, fordi vi taler om at beskytte barndommen, tusindvis af børns ret til at gå i skole eller at få de bedste betingelser for indlæring. Dette emne er nøglen til fremtiden og udviklingen af EU, og derfor er vi nødt til at træffe de foranstaltninger, som er beskrevet af fru Honeyball, som jeg gerne vil lykønske med hendes arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Det er af største vigtighed, at vi støtter en standardpolitik og standardtilgang mellem EU's medlemsstater med hensyn til børns indlæring i tidlig alder. Adgang til denne form for læring har store økonomiske, sociale og kulturelle fordele. Ud over at have en standardpolitik på EU-plan er det især vigtigt at sikre godt samarbejde og god koordinering lokalt mellem forskellige institutioner og ministerier, som er involveret i uddannelsesprogrammer for unge. Disse programmer er meget vigtige, da børn i deres første leveår har en særlig evne til at lære ting, og de kan afgøre børns hele uddannelses- og karrieremæssige forløb.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. I 2002 anmodede Det Europæiske Råd i Barcelona EU's medlemsstater om at stille børnepasning til rådighed for mindst 90 % af børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder inden udgangen af 2010, og for mindst 33 % af alle børn under tre år. Disse mål signallerede en arbejdsmarkedstilgang til ECEC-tjenester baseret på behovet for på det givne tidspunkt at øge antallet af kvinder i arbejde. Mens det er af afgørende betydning at henlede opmærksomheden på forbindelsen mellem ECEC-tjenester og lige muligheder for kvinder, er disse mål klart problematiske og forældede, eftersom de ikke tager hensyn til mange af de afgørende kvalitative aspekter af en stærk politik for undervisning i en tidlig alder. ECEC-centre er ikke blot steder, hvor børn "parkeres", så kvinderne kan arbejde, de er af den allerstørste betydning, når det drejer sig om at bidrage til børns trivsel og at forbedre deres fremtidige livsmuligheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) De tidlige barndomsår fortjener stor opmærksomhed og en forsigtig tilgang med hensyn til det eksterne miljø. Vi skal altid huske, at dette er en unik periode i udviklingen, der aldrig kommer igen, som former et menneskes personlighed. Der bør være et mere intensivt fokus på denne periode, og den bør aldrig på nogen måde undervurderes eller midlertidigt ignoreres. Voksne bør være rollemodeller og således hjælpe børnene med at tilegne sig viden og evner. Det er i den periode, personligheden udvikles, hvor indlæringsprocessen så at sige er utvungen og naturlig, og verden omkring dem bliver i den grad iagttaget, accepteret og opslugt. Selv om et barns udvikling indebærer en række bidragende faktorer, hvad end de er genetisk betingende eller stammer fra det ydre miljø, er det især forældrenes påvirkning og påvirkningen fra kredsen omkring dem, der har stor indflydelse.

Jeg vil også gerne nævne og understrege, at vi i denne sammenhæng ikke må glemme tilstrækkelig og alsidig bevægelsesaktivitet, som er målrettet specielt mod denne aldersgruppe, som kan hjælpe med til udviklingen af den enkelte og bidrage til en større sundhed i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig.(RO) Indlæring i tidlig alder har langtrækkende betydning for børns fremtidige udvikling og deres muligheder for succes senere hen. Investeringer, der fortages i denne periode, reducerer de udgifter, der påløber senere med hensyn til sundhedsanliggender, antallet af forbrydelser og asocial adfærd. Ikke desto mindre er leveringen af førskoleundervisning ulige fordelt i EU. Det ville imidlertid være vanskeligt at gennemføre en "ens for alle"-tilgang. Jeg mener, at vi snarere har brug for at etablere en fælles ramme med klart definerede mål og værdier. Ifølge det mål, der blev fastsat i 2002, skal EU's medlemsstater tilbyde førskoleundervisning til 90 % af alle børn i aldersgruppen tre år til den skolepligtige alder. Der er også en økonomisk begrundelse for dette på grund af stigningen i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet. Det er af afgørende betydning for os at involvere minoritetsbefolkningen i førskoleundervisningsprogrammer, især romaerne, som ofte er dårligt stillede. Vi må også sikre, at der findes et tilstrækkeligt antal børnepasningsfaciliteter for at undgå de lange ventetider med hensyn til indskrivning af børn i disse institutioner. Vi må heller ikke overse de kvalifikationer, som personalet, der har med småbørn at gøre, besidder, og som har afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) At sikre at alle småbørn får omsorg og undervisning af samme kvalitet uanset deres alder og sociale forhold, er et minimumskrav. Fru Honeyballs betænkning, som ellers er prisværdig, indeholder ikke noget krav om dette minimum. Det er beklageligt. Da denne tekst ikke har nogen lovgivningsmæssige konsekvenser, kan den vedtages trods de alvorlige mangler.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Der er enighed om, at den tidlige læring danner grundlag for en vellykket livslang læring. Små børn er særligt nysgerrige, modtagelige og lærevillige, og vigtige færdigheder som sprog- og udtryksfærdigheder såvel som sociale kompetencer dannes i denne alder. Det er også i denne alder, at grundlaget for barnets fremtidige skole- og erhvervskarriere dannes. Vi må derfor fortsat arbejde for, at små børn får adgang til de samme uddannelsesvilkår uden nogen former for forskelsbehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Børns indlæring i de første barndomsår danner grundlaget for en vellykket livslang læring. Denne læring skærper barnets intelligens, stimulerer hans eller hendes naturlige nysgerrighed og udvikler hans eller hendes motoriske evner, ansporer til manuelt arbejde og er godt for den mentale sundhed. Det socialiserer barnet, udvikler hans eller hendes modersmål og vænner ham eller hende til lydene af et fremmed sprog. Det fører ham eller hende til de grundlæggende principper i læsning og regning.

Ikke desto mindre er der forskel på førskoleundervisning og børnepasning i de forskellige lande i EU afhængigt af landets fortolkning af, hvad barndom er. Førskoleundervisning og børnepasning får generelt mindre opmærksomhed og investering end andre uddannelsesniveauer. Alle forældre og børn bør være i stand til at gøre brug af undervisning og pasningsordninger uanset familiemæssig baggrund eller økonomisk situation. Forældre bør for deres vedkommende deltage fuldt ud i disse ordninger.

Eftersom førskoleperioden er den vigtigste for barnets følelsesmæssige og sociale udvikling bør de, der arbejder med disse børn, være i besiddelse af de krævede kvalifikationer. I alle tilfælde bør det, der optager os mest, være at tage hensyn til barnets vigtigste behov og interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE), skriftlig. (SK) Den tidlige barndom er uden tvivl af fundamental betydning for børns fysiske, mentale og sociale udvikling, og vi må derfor forstå, at udbyttet af investeringen i førskoleundervisning er garantien for fremtidig vækst. Bortset fra dette har mange undersøgelser allerede vist, at midler der bruges på denne måde, giver betydelige økonomiske og sociale fordele på mellemlang og lang sigt.

Den bedste og mest naturlige måde at sikre den slags støtte på er at beskytte familien som den grundlæggende enhed i samfundet. Forældre er de første og vigtigste lærere for deres børn, og den retlige ramme bør ikke indeholde bestemmelser, der straffer familier for personligt at tage vare på deres børn, navnlig i de tidlige år. Selv om denne dagsorden hører under medlemsstaternes enekompetence, er det mere end ønskeligt for EU gennem dets koordinerende rolle at bidrage til en forbedring af situationen i medlemsstaterne. Af de nævnte grunde støtter jeg ordførerens holdning.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det britiske labourmedlem af Europa-Parlamentet Mary Honeyballs forslag til en beslutning søger at reducere moderens og faderens rolle i forhold til barnet til at være ligeberettigede partnere i det statslige uddannelsessystem. Ordret anføres det i betænkningen (i stk. 14), at "[Europa-Parlamentet] understreger, at mødre og fædre er ligeberettigede partnere i ECEC [førskoleuddannelse og børnepasningsordninger]; (...)". Denne ordlyd udtrykker dyb mistillid til familien og forældres globalt anerkendte ret til at passe og opdrage deres børn. Dette er i direkte modstrid med Forbundsrepublikken Tysklands forfatning, hvor det anføres, at pasning og opdragelse af børn er forældrenes naturlige ret og en forpligtelse, som primært påhviler dem (artikel 6, stk. 2). Denne betænkning er en manifestation af EU's antifamiliedagsorden og søger at blande sig i medlemsstaternes sociale kompetencer.

Desuden anbefaler forslaget indførelse af et obligatorisk børnehaveklasseår inden skolestart tillige med udvikling og forbedring af grundskolens første klasser. Herved bekræfter betænkningen EU's "Barcelonamål", der, som det var engang i Sovjetunionen, fastsætter kvoter for statens overtagelse af børns opdragelse. Et barns trivsel er ikke det centrale i dette forslag. Forældres valgfrihed med hensyn til at opdrage deres børn undermineres. Jeg stemte derfor imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Franz Obermayr (NI), skriftlig. (DE) Perioden fra fødslen til treårsalderen er afgørende for udviklingen af børns hjerne og sprogindlæring. Tilegnelsen af sprog er grundlaget for logisk tankegang og forståelse af sammenhænge. Hvis ikke børn har tilegnet sig sprog på et vist niveau, er yderligere indlæring næsten umulig, da det bliver sværere og sværere at overvinde sprogvanskeligheder med alderen. Ifølge betænkningen har de fleste indvandrerbørn i EU ikke den fornødne sproglige viden til at få udbytte af deres skolegang. Samtidig fremgår det af betænkningen, at indvandrerfamilier (og minoriteter som f.eks. romaerne) benytter sig mindre af undervisningstilbud til førskolebørn end andre familier. Vi kan ikke tillade, at niveauet i vores skoler falder og falder, fordi så mange elever ganske enkelt ikke kan forstå undervisningen. Ved skolestart skal alle børn – uanset om de er indvandrerbørn eller ej – beherske det nationale sprog på et sådant niveau, at de kan følge med i undervisningen. Betænkningen indeholder ingen reelle forslag til, hvordan dette problem kan løses. I stedet hældes der i betænkningen imod en formynderisk tilgang til forældrene og til at overlade børneopdragelse til staten. Derfor stemte jeg imod denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) At de europæiske uddannelsestraditioner og dermed også førskoleuddannelser er så forskelligartede, er både acceptabelt og positivt, da de afspejler et lands forskellige europæiske kulturelle, historiske og sociale aspekter. Der er imidlertid plads til at udvikle en europæisk ramme med fællesnævnere for koordination, fælles mål og værdier og fælles rettigheder og strukturer. Hvis Barcelona-målsætningen om, at EU's medlemsstater skal tilbyde børnepasning til mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og til mindst 33 % af alle børn under tre skal nås, skal medlemsstaterne desuden nå til enighed om dette, og der skal, hvor det er muligt, udveksles oplysninger og bedste praksis, især mellem medlemsstater med et højt udviklet førskoleuddannelsessystem og partnere med mindre erfaring på området.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Førskoleundervisning og børnepasning ydes på forskellige måder i EU med forskellige definitioner af "kvalitet", som er stærkt afhængige af landenes og regioners kulturelle værdier og deres fortolkning af "barndom". Børns tidlige læring danner grundlag for deres effektive livslange læring, som er afgørende for at nå Europa 2020-målene. Jeg stemte derfor for betænkningen om indlæring i tidlig alder, som opstiller fælles EU-mål for at opfylde de målsætninger, som blev fastsat af Rådet i Barcelona, især, at mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og mindst 33 % af alle børn under tre skal tilbydes børnepasning. Ligesom ordføreren opfordrer jeg også til, at der opstilles end mere ambitiøse mål. Det er en børnecentreret tilgang, som anerkender, at den tidlige barndom er afgørende for den kognitive, sensoriske og fysiske udvikling samt for den emotionelle og personlige udvikling og tilegnelsen af sprog, og at de samtidig er grundlaget for livslang læring.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Adgang til undervisning i den tidlige barndom er afgørende for små børns modtagelighed og vilje til at lære, især fordi vigtige færdigheder som evnen til at tale og udvikle sociale færdigheder grundlægges i en tidlig alder. Derudover er der en sammenhæng mellem en fattig og ugunstig baggrund og et dårligt uddannelsesniveau. Vi skal derfor sikre, at den målsætning, som Rådet fastsatte i Barcelona, om, at mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og mindst 33 % af alle børn under tre skal tilbydes børnepasning, bliver nået. For at skabe et samfund, hvor der virkelig er plads til alle, er det helt afgørende, at uddannelsesmæssige handicap løses ved at tilbyde kvalitetsundervisning til børn i den tidlige barndom og målrettet støtte samt ved at fremme rummelig uddannelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Den tidlige barndom er en afgørende periode for børns udvikling af en række kognitive og sociale færdigheder, som har indvirkning på hele deres liv. I den forbindelse må man ikke glemme evnen til at lære flere sprog. Dette indlæringstrin har imidlertid kun været undersøgt ganske lidt, og det er kun blevet tillagt lille betydning i det samlede uddannelsesbillede. Det har haft en negativ indvirkning på f.eks. børn fra mindre velstillede familier, hvor børnenes kognitive udvikling ofte er mindre stimuleret. Vi er derfor nødt til omgående at øge omfanget af førskoleundervisning og børnepasning. Derfor stemte jeg for denne beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Den tidlige barndom er afgørende for udviklingen af børns hjerne samt deres fysiske, emotionelle og personlige udvikling og for tilegnelsen af sprog, hvilket lægger grunden til livslang læring. Selv om jeg anerkender de enkelte medlemsstaters forskellige tilgang, støtter jeg fuldt ud gennemførelsen af en fælles europæisk tilgang, og jeg tilslutter mig således fru Honeyballs betænkning, hvori det anbefales, at der skabes en europæisk ramme for disse tjenester med fokus på fælles værdier og målsætninger. I lyset af forældrenes vigtige rolle som "hovedpædagoger" sigter betænkningen mod at øge længden af forældreorloven – som skal være tilstrækkelig lang til, at forældrene kan udfylde deres vigtige rolle i undervisningen af børn i den tidlige barndom – og tilskynder medlemsstaterne til at investere i programmer til uddannelse af forældrene samt til at tilbyde andre former for hjælp til forældre, som har brug for det. Det kræver naturligvis yderligere investeringer fra alle 27 medlemsstater, og jeg opfordrer dem til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til tjenester på dette område. Uddannelse skal for mig være en politisk prioritet.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) I EU er der en righoldig og varieret blanding af uddannelsesmæssige traditioner med tidlig undervisning på et væld af forskellige måder på tværs af medlemsstaterne. Det er vigtigt at få fastlagt en række værdier og fælles målsætninger, der kan fungere som et mål for alle medlemsstater, selv om deling af god praksis fortsat er afgørende for kunne at tilbyde tjenester af høj kvalitet, hvor barnets behov og pleje er det centrale punkt i alle initiativer. I betænkningens henstillinger fokuseres der på at skabe balance mellem medlemsstaternes og Kommissionens rolle, nødvendigheden af at gøre tidlig undervisning til en bredere tjeneste med inspiration fra eksempler på god praksis i medlemsstater, hvor børnehaver er noget, forældre har ret til, inddragelse af alle børn uanset social baggrund (idéen om offentlig tjeneste), børn med indvandrerbaggrund og deres integration i tidlig undervisning, inddragelse af kunst og alle redskaber, som kan fremme børnenes kreativitet, uddannelse af pædagoger, så de opnår bedre interkulturelle færdigheder, ligestilling mellem kønnene, når de arbejder inden for tidlig læring og skabelse af nye og kvalificerede job.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener at der stadig er meget stor forskel på, hvordan de enkelte EU-medlemsstater leverer tidlig undervisning. Vi er nødt til at udvikle en fælles europæisk ramme bestående af fælles mål og værdier, som omfatter fælles rettigheder og strukturer. Børn skal fuldt ud betragtes som aktive borgere, som er i stand til at danne sig og udtrykke deres egne synspunkter, som nyder visse rettigheder, og som rummer potentiel kreativitet. Inden for denne ramme skal forældrene igen betragtes som det centrale element i børnenes opvækst.

Den naturlige familie er det ideelle sted for et barn at opvokse og udvikle sig, og, endnu gang, kan det at give forældrene en tilstrækkelig lang orlov medvirke til at mindske efterspørgslen efter børnepasningssteder. Vi må derfor iværksætte konkrete foranstaltninger, da kun meget få medlemsstater på nuværende tidspunkt tilbyder betalt orlov, som er tilstrækkelig lang til at opfylde familiernes behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Nikolaos Salavrakos (EFD), skriftlig.(EL) Undervisning i den tidlige barndom er ekstremt vigtigt for børns udvikling og er afgørende for at skabe et stabilt og økonomisk dynamisk samfund. Investeringer i indlæring i en tidlig alder giver vores børn langsigtede fordele. Det arbejde, som er foretaget i denne betænkning med at undersøge spørgsmålet på europæisk og nationalt plan, er vigtigt. Jeg tilslutter mig opfordringen til, at der udføres mere europæisk forskning på dette område, behovet for at identificere og udveksle bedste praksis på europæisk niveau og korrekt anvendelse af strukturfondene og -programmerne på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. (FR) Rådet fastsatte i Barcelona i 2002 målet om at indføre børnepasningsfaciliteter, inden 2010, til mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og til mindst 33 % af alle børn under tre. Vi er desværre stadig et langt stykke fra at nå disse tal. Antallet og kvaliteten af børnepasningsfaciliteter er imidlertid afgørende for Europa. Børnepasning, børns indlæring og den gradvise bevidsthed om deres miljø er ganske rigtig allerede tidligt i barnets liv afgørende for næste fase af deres indlæring. Derudover behøver børnenes forældre heller ikke opgive deres karriere på grund af mangel på børnepasningsfaciliteter. Ikke desto mindre minder denne betænkning os om, at hvert land har sin egen opfattelse af børnepasning og forskellige børnepasningsmodeller, hvilket vi bør respektere. Med denne betænkning beviser Parlamentet, at EU langt fra ønsker at ofre børnepasning til fordel for den fri konkurrence om tjenester, men i stedet lader medlemsstaterne vælge deres egen uddannelsesmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. (EN) Indlæringen i den tidlige barndom har en grundlæggende betydning for det enkelte individs livsmuligheder. Tidlig udvikling af en sund livsstil, som f.eks. sunde ernæringsvaner og regelmæssig motion, har især en betydelig indflydelse på den fysiske og mentale sundhed. Som med alle andre politikker, der bygger på princippet om, at "forebyggelse er bedre end helbredelse", er det ligeledes relativt omkostningseffektivt at tilbyde undervisning i den tidlige barndom. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med en meget omfattende betænkning, der rejser nogle vigtige spørgsmål, som kræver yderligere drøftelse og handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig. – (PL) Jeg stemte for betænkningen om indlæring i tidlig alder. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på tre punkter. For det første er den tidlige barndom afgørende for børns kognitive, sensoriske og motoriske udvikling. I udviklingen af omfattende politikker og programmer om den tidlige barndom skal medlemsstaterne derfor tage højde for en række forskellige aspekter, som har betydning for udviklingen i barndommen, f.eks. indvandring, ligestilling mellem kønnene og beskæftigelse. For det andet skal institutioner på lokalt plan udvikle handlingsprogrammer, hvori der tages hensyn til forskelle i livssituationer og behov inden for undervisning i den tidlige barndom og børnepasning. De skal endvidere have tilstrækkelig autonomi til at kunne bevare deres selvstændighed og kreativitet i forbindelse med udformningen af programmer til børnene. Det næste punkt er behovet for at forbedre førskoleundervisnings- og børnepasningstjenesterne. Vi bør starte med at udvikle mekanismer til evaluering af disse og sikre, at kvalitetsstandarderne opfyldes.

Min sidste betragtning angår behovet for universel adgang til børnepasningsfaciliteter. Data fra det polske undervisningsministerium viser, at der i Polen er 8 400 offentlige børnehaver, 1 600 private, og at der er ca. 1,6 mio. børn i alderen fra tre til seks år. Det betyder, at der ikke engang er børnehavepladser til 40 % af disse børn. Samtidig er der 352 vuggestuer i Polen, som kun anvendes af 2 % af børnene under tre. Dette problem er en af hovedårsagerne til den høje arbejdsløshed blandt kvinder.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, da det er vigtigt at anerkende værdien af undervisning i den tidlige barndom og at nå målsætningerne i EU's 2020-strategi.

 
  
MPphoto
 
 

  Niki Tzavela (EFD), skriftlig. (EL) Det er et faktum, at der forskel på uddannelsessystemerne i EU's medlemsstater, og derfor vil den forskning og udveksling af bedste praksis, som der slås til lyd for i denne betænkning, efter min mening skabe vigtige resultater med hensyn til at forbedre børns indlæring i den tidlige barndom i EU. Jeg stemte faktisk for fru Honeyballs betænkning om indlæring i tidlig alder i EU på grund af den børnecentrerede tilgang med universelle i stedet for målrettede tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, hvor der plæderes for offentlige politikker til fordel for børnepasning. Politikkerne er et skridt i den rigtige retning.

Samtidig med at den tager højde for de forskellige systemer og traditioner, der er i EU med hensyn til uddannelse og børnepasning, lægges der i betænkningen vægt på en tilgang, der tager udgangspunkt i børnenes behov og den indvirkning, som indlæring i en meget tidlig alder har på børns skolegang og personlige udvikling.

Den indeholder en klar fremstilling af spørgsmålene om børnepasning og lige adgang til uddannelse for alle og især børn fra indvandrerfamilier, uanset deres situation, og der lægges især vægt på disse spørgsmål betydning for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

I betænkningen understreges også behovet for stabil beskæftigelse, kvalitetsuddannelse og fair social beskyttelse for børnepasningspersonale.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Jeg stemte for betænkningen. Ordføreren har med rette gjort børns behov til det centrale i denne betænkning. Det er ikke overraskende, at det i betænkningen konkluderes, at en fælles europæisk løsning ikke er mulig. Alligevel har vi brug for en ramme på EU-plan for at kunne koordinere indlæring i den tidlige barndom med andre programmer på EU-plan, f.eks. livslang læring.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0193/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for forslaget fra Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet, som anser fiskeripartnerskabsaftalen for tilsyneladende at have bidraget til overudnyttelse af visse bestande, især blæksprutter, og derfor har begrænset fiskerimulighederne for Mauretaniens fiskere og givet den EU-baserede industri en konkurrencemæssig fordel på grund af tilskud til adgangsafgifter til EU-fartøjer. Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om at genåbne forhandlingerne om en fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien. Jeg glæder mig også over Kommissionens forslag om at indføre en menneskerettighedsklausul i aftalen og opfordrer Kommissionen til at etablere en dialog med Mauretanien med det formål at hjælpe landet med at videreudvikle en ansvarlig fiskeripolitik, der både imødekommer bevaringskravene og landets målsætning om at fremme en økonomisk udvikling af fiskeressourcerne. Jeg opfordrer endvidere Kommissionen til at iværksætte hasteforanstaltninger til at reducere omfanget af bifangster, der fanges af europæiske fartøjer, som fisker i mauretanske farvande.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen med Den Islamiske Republik Mauretanien udløber den 31. juli 2012. Den mauretanske fiskerisektor er af stor betydning for Mauretaniens økonomi, idet den udgør 10 % af landets BNP og 35-50 % af dets eksport. Kommissionen agter derfor at indlede forhandlinger om en fornyelse af protokollen. Jeg hilser fornyelsen af denne protokol velkommen, men den bør indeholde mange vigtige emner. Evalueringer har konkluderet, at de fleste bestande i Mauretanien enten udnyttes fuldt ud eller overudnyttes, og Kommissionen må derfor drøfte udviklingen af langsigtede fiskeriforvaltningsplaner med Mauretanien, der skal omfatte samtlige fiskerikvoter, som de mauretanske myndigheder tildeler både deres nationale flåder og tredjelandes flåder, for at sikre bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg stemmer for denne beslutning, da det er nødvendigt at indlede forhandlinger om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien. Disse forhandlinger vil tillade fartøjer, som sejler under EU-flag, at fiske i mauretanske farvande på baggrund af princippet om overskudsbestande som beskrevet i FN's havretskonvention. Mauretanien skal også ratificere de relevante internationale fiskeriinstrumenter.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Jeg støtter beslutningen om fornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien, fordi aftalen bygger på princippet om overskudsbestande, som er foreneligt med EU's strategi om bæredygtigt fiskeri. Mauretanien er endvidere et af de fattigste lande i verden, der er klassificeret som et stærkt gældstynget fattigt land. Denne aftale er derfor yderst vigtig for Mauretanien, fordi EU betaler for denne adgang, hvorved landet får en yderligere indtægt ud over økonomisk støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig.(PT) Jeg glæder mig over Kommissionens forslag om at åbne forhandlingerne om fornyelse af protokollen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien. Landet er gået glip af den merværdi, som det ville opnå, hvis det selv udnyttede sine fiskeressourcer. Det er derfor nødvendigt at undersøge alle konsekvenser af dette, især økonomiske og sociale. Det er vigtigt at erindre, at fiskerisektoren er af stor betydning for Mauretaniens økonomi, at Mauretanien er et af de fattigste lande i Afrika, som er økonomisk afhængigt af udenlandsk bistand, og at det har været præget af betydelig politisk ustabilitet. Jeg stemte for forslaget til beslutning, som blev fremsat i dag af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), på grund af alle disse faktorer, der kræver særlig opmærksomhed i denne lovtekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien, da jeg anser fornyelsen af aftalen, som bør indeholde en menneskerettighedsklausul, som et positivt skridt. Efter min mening er det nødvendigt fortsat at hjælpe landet med at videreudvikle en ansvarlig fiskeripolitik, der imødekommer bevaringskravene for fiskeressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Da protokollen til den nuværende fiskeripartnerskabsaftale udløber i fremtiden, er Kommissionens hensigt om at åbne fornyelsesforhandlinger med den anden part et logisk skridt. Mauretanien er et fattigt land, som er uhyre afhængigt af denne sektor, så det ville kunne gavne begge underskrivere, at aftalen med EU opretholdes. Jeg er enig med ordføreren i, at der er behov for en meget omhyggelig vurdering af de nuværende bestande af de forskellige arter i de mauretanske farvande.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette fælles forslag til Parlamentets beslutning angår fornyelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien, som udløber den 31. juli 2012. Kommissionen, som er bevidst om betydningen af at forny dette partnerskab, har i henhold til Rådets mandat indledt en proces med det formål at forny denne protokol i henhold til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den nuværende aftale med Mauretanien har bidraget til Mauretaniens økonomiske udvikling, hvor fiskerisektoren er en af grundpillerne i økonomien, idet den udgør næsten 10 % af landets BNP, næsten 50 % af eksporten og bidrager med 29 % til statsbudgettet. Det er imidlertid også af stor betydning for EU og især vores fiskerflåder. Jeg tilslutter mig forslaget, som jeg stemte for, men efter min mening skal fangstkontrollen overvåges videnskabeligt, navigationsstyringssystemerne skal moderniseres, og vragene skal fjernes. Overvågningen skal ligeledes styrkes, og illegale fartøjer skal beslaglægges.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne beslutning rejser en række vigtige forhold på linje med vores velkendte spørgsmål, kritikpunkter og forslag til fiskeripartnerskabsaftaler, især den totale mangel på succes med deres udviklingssamarbejdsmål.

Vi glæder os over, at en række af punkterne fra vores beslutning er medtaget i dette fælles beslutningsforslag. Blandt de vigtigste aspekter vil vi fremhæve behovet for en omhyggelig og detaljeret evaluering af årsagerne til den manglende opnåelse af målene for udviklingssamarbejde og de forskellige typer af støtte til fiskerisektoren i Mauretanien, støtte til etablering hurtigst muligt af hensigtsmæssige indretninger til landing af fisk på Mauretaniens centrale og sydlige kyst, herunder Nouakchott, således at de fisk, der fanges i de mauretanske farvande, landes i nationale havne og ikke uden for landet, som det ofte er tilfældet i øjeblikket, og at der forud for indgåelsen af fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande bør gennemføres en omfattende debat i de berørte lande, som befolkningerne, de sociale organisationer og de nationale parlamenter har mulighed for at deltage i, for på denne måde at fremme demokrati og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi har en række bekymringer over fiskeripartnerskabsaftaler, i den form, de på nuværende tidspunkt indgås og anvendes af EU. Især er graden af opnåelse af udviklingssamarbejdsmålene klart utilstrækkelig.

Vi støtter princippet i FN's havretskonvention om, at enhver adgang til EU skal komme fra de mængder, der ikke kan fanges af den mauretanske flåde.

Derudover indeholder beslutningen mange positive aspekter, f.eks.:

– at der forud for indgåelsen af fiskeriaftaler mellem EU og tredjelande bør gennemføres en omfattende debat i de berørte lande, som befolkningerne, de sociale organisationer og de nationale parlamenter har mulighed for at deltage i, for på denne måde at fremme demokrati og gennemsigtighed;

– at den finansielle støtte til det mauretanske flerårige fiskeriprogram skal stemme overens med Mauretaniens behov for bæredygtig fiskeriudvikling;

– at det er nødvendigt at foretage en omfattende og detaljeret evaluering af årsagerne til den utilstrækkelige opfyldelse af fiskeripartnerskabsaftalens mål, hvad angår udviklingssamarbejdet og diverse former for støtte til fiskerisektoren i Mauretanien.

Derfor stemte vi for.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. (FR) Denne beslutning blev vedtaget på baggrund af Kommissionens forslag om at åbne forhandlingerne om fornyelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien. At stemme for en beslutning er desværre det eneste, Parlamentet kan gøre for at blive hørt i forhandlingerne om fiskeripartnerskabsaftalen. På nuværende tidspunkt har Parlamentet først mulighed for at udtale sig, når forhandlingerne er afsluttet, og dermed kan vi enten kun godkende disse aftaler eller afvise, at de bliver ratificeret, hvilket giver Parlamentet meget lidt spillerum. Ifølge traktaterne skal Parlamentet imidlertid straks inddrages fuldt ud i alle faser af denne proces. Det er derfor vigtigt og helt legitimt, at vi anmoder om at deltage sammen med Kommissionen og Rådet i disse forhandlinger. Det er ikke nogen ny problemstilling, og den giver regelmæssigt anledning til, at Kommissionen udspørges af medlemmerne af Fiskeriudvalget. Det er beklageligt, at vi ikke kan fremsætte holdninger, som har bindende virkning i forhold til vores prioriteringer af tildelingen af midler til de berørte lande, til trods for at Parlamentet har beføjelser til at udøve finanskontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi Mauretanien er et af de fattigste lande i Afrika, der er klassificeret som et stærkt gældstynget fattigt land, der økonomisk er afhængigt af udenlandsk bistand og har været præget af betydelig politisk ustabilitet. Den nuværende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Den Islamiske Republik Mauretanien udløber den 31. juli 2012, og Kommissionen agter at indlede forhandlinger om dens fornyelse, hvortil den har fået et præskriptivt mandat fra Rådet. Parlamentet glæder sig over Kommissionens forslag om at åbne forhandlingerne om fornyelse af protokollen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien, og understreger samtidig, at den kun bør bibeholdes, såfremt den er til gavn for begge parter, justeres ordentligt og gennemføres korrekt. Parlamentet hilser også Kommissionens forslag om at indføre en menneskerettighedsklausul i denne aftale velkommen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. – Jeg stemte for denne betænkning og opfordrer dermed indtrængende Kommissionen til at sikre, at de fiskeriaktiviteter, der falder ind under fiskeripartnerskabsaftalen, lever op til de samme bæredygtighedskriterier som fiskeriaktiviteter i EU's farvande. I betænkningen opfordres de mauretanske myndigheder endvidere til at sikre, at alle fartøjer, som fisker i mauretanske farvande (fra EU, Mauretanien eller tredjelande), lever op til strenge bæredygtighedskriterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den nuværende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien udløber den 31. juli 2012 og skal forhandles, så fartøjer, der sejler under EU-flag, fortsat kan fiske i mauretanske farvande. Det er således en god anledning for os til at forbedre den nuværende aftale. Forbedringer af infrastruktur og etablering af hensigtsmæssige anlæg til landing af fisk på Mauretaniens centrale og sydlige kyst skal støttes for at gøre det muligt for EU-flåden at agere mere effektivt, hvorved investeringsstrømmene fremmes, og fiskeripartnerskabsaftalens virkninger på lokaløkonomien højnes betydeligt. Hvad angår de faktiske fangster, bør de begrænses til overskud af ressourcer og til de bestande, som ikke kan fanges af den mauretanske fiskerflåde, således at den miljømæssige balance kan opretholdes, og aktiviteterne kan forblive bæredygtige fremover.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Fiskeriaftaler med tredjelande bør sikre en rimelig balance mellem økonomiske interesser og fremme af bæredygtigt fiskeri. Det er derfor vigtigt, at EU anvender de fiskeriaftaler, der indgås, til at sikre, at bedste praksis efterleves i andre lande, med fuld respekt for den fælles fiskeripolitik.

Bekæmpelse af illegalt fiskeri, jobskabelse, bekæmpelse af fattigdom i tredjelande og forsyning af EU's forbrugere med kvalitetsprodukter er de vigtigste målsætninger, som bør garanteres med denne aftale med Mauretanien.

Det er også tvingende nødvendigt, at Mauretanien kræver, at de tredjelande, som landet indgår andre aftaler med, skal overholde de samme regler som fartøjer, der sejler under EU-flag, for at undgå ulige konkurrenceforhold for EU-flåden.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Med denne beslutning glæder Parlamentet sig for det første over Kommissionens forslag om at åbne forhandlinger om fornyelse af protokollen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien og understreger samtidig, at den kun bør bibeholdes, såfremt den er til gavn for begge parter, justeres ordentligt og gennemføres korrekt, glæder sig for det andet over Kommissionens forslag om at indføre en menneskerettighedsklausul, fastholder for det tredje, at enhver adgang, der forhandles for fartøjer, der sejler under EU-flag, til at fiske i mauretanske farvande, skal bygge på princippet om overskudsbestande som beskrevet i FN's havretskonvention, understreger navnlig, at der skal foreligge en meget omhyggelig vurdering af alle bestande, som der søges adgang til, eller som sandsynligvis vil blive fanget som bifangst af EU-flåden, understreger, at enhver adgang, der gives til EU, skal vedrøre de ressourcer, som ikke kan fanges af den mauretanske flåde, understreger, at de tredjelandsflåder (EU's og andre), der forårsager størst miljømæssig skade, skal være de første til at indføre reduktioner af aktiviteterne, hvis sådanne reduktioner skulle blive nødvendige.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Den Islamiske Republik Mauretanien skal anses som et meget vigtigt strategisk aftaledokument for forbindelserne mellem EU og Afrika. Vi skal derfor i dag gennemføre en ny protokol, som er i tråd med den forpligtelse, som de europæiske lande gav deres tilsagn til i 2002, og som kan sikre bæredygtige fiskeriaktiviteter, der også vil bidrage til udvikling i de berørte lande. Prioriteringen er nu at genoptage de forhandlinger, der allerede var undervejs, men på baggrund af nye præmisser og med deltagelse af stater, som hidtil har været udelukket fra disse forhandlinger. Vi skal ligeledes gennemgå nogle anmodninger, der går tilbage til forhandlingerne om den oprindelige aftale, hvor Mauretanien f.eks. i sidste øjeblik anmodede om yderligere fiskestop i maj og juni ud over det, der allerede var aftalt for september og oktober.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0284/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag, fordi jeg mener, at det vil være til gavn for EU, da et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse samt social inddragelse i hele EU. Offentlige indkøb er af afgørende betydning, idet de fungerer som en katalysator for genoplivningen af EU's økonomi og dermed for beskæftigelsen og velfærden i EU. Det gælder navnlig i lyset af behovet for at overvinde den finansielle og økonomiske krise og beskytte os selv mod fremtidige kriser. Jeg er enig i, at en velfunderet og velovervejet proces med at optimere lovrammerne for offentlige indkøb er af afgørende betydning for velfærden for EU's borgere, for EU's forbrugere og virksomhederne i EU, for de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder og dermed for accepten af EU som en helhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Et velfungerende marked for offentlige indkøb er især vigtigt for at fremme det indre marked, stimulere innovation og opnå optimal værdi for offentlige myndigheder og skatteydere. Dette marked er af særlig betydning for EU's økonomi og har et enormt potentiale, men der er forskel på reglerne for offentlige indkøb på tværs af medlemsstaterne, hvilket forhindrer virksomheder, især mindre, i at få adgang til grænseoverskridende offentlige indkøb. Der gælder lignende restriktioner for adgang til udbud i tredjelande. Selv om EU har åbnet for sine markeder, står vores virksomheder over for enorme problemer, hvis de ønsker adgang til offentlige markeder i tredjelande. Efter min mening er der et presserende behov for at rette politisk opmærksomhed mod dette emne. Kommissionen bør foretage en detaljeret analyse af problemerne vedrørende adgangsbegrænsninger for virksomheder fra EU til andre landes markeder og træffe passende forholdsregler over for handelspartnere, som drager fordel af EU-markedets åbenhed, men som ikke åbner deres egne markeder for virksomheder fra EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) Offentlige kontrakter udgør en vigtig økonomisk mulighed for virksomheder, er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme miljø- og klimabeskyttelse samt for social inddragelse. Den offentlige indkøbspolitik bør sikre, at offentlige midler anvendes så effektivt som muligt, og at markederne for offentlige indkøb holdes åbne, således at den bidrager til at genoprette EU's økonomi, til jobskabelse og til velfærd. Offentlige kontrakter spiller også en afgørende rolle i Europa 2020-strategien og er et af de instrumenter, som skal anvendes for at nå de foreslåede mål.

Med dette forslag til beslutning opfordres Kommissionen til at behandle spørgsmålet om afbalanceret adgang til offentlige markeder og revidere lovrammerne for offentlige indkøb og koncessioner med inddragelse af Parlamentet, medlemsstaterne, borgerne og erhvervslivet.

Kommissionen opfordres endvidere til at prioritere en modernisering af reglerne for offentlige indkøb. Lige så vigtig er opfordringen til Kommissionen om at vurdere de problemer, der er forbundet med ekstraordinært lave bud, og foreslå passende løsninger.

Af alle disse grunde stemmer jeg for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning, ikke med det formål at opstille protektionistiske barrierer, men fordi vi ikke længere kan have en situation, hvor EU er den eneste, som overholder spillereglerne. Vi kan ikke længere ignorere social og økonomisk dumping i vækstlandene, især Kina, som vinder kontrakter med bundpriser i EU-landene uden hensyntagen til sociale rettigheder og lovgivning om statsstøtte, mens disse landes markeder forbliver utilgængelige for europæiske virksomheder. Vi kan ikke blive ved med at være naive, da vores virksomheders og vores arbejdspladsers overlevelse afhænger af dette. Endelig glæder jeg mig over, at de ændringsforslag, som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har fremsat vedrørende overholdelse, i forbindelse med offentlige kontrakter, af de gældende arbejdsstandarder og sociale og miljømæssige standarder, stort set er blevet vedtaget. Det viser reel bevidsthed og er en positiv og nødvendig ændring. Det er nu op til Kommissionen at vurdere denne opfordring fuldt ud.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Da offentlige indkøb beløber sig til millioner af euro hver dag, er der ingen tvivl om, hvor stor en økonomiske rolle de spiller. Selv om der en lang tradition for EU-lovgivning om sådanne kontrakter, vil det lige netop af den grund altid være berettiget at opfordre til, at der indføres mere effektive love, som sikrer fuldstændig gennemsigtighed i forhold til procedurer, som forhindrer alle former for korruption eller manipulation af forslag til gavn for en kandidat, som lægger loft over antallet af indgåede kontrakter uden indkaldelse af forslag eller uden forhandling, og som sikrer reel konkurrence i det indre marked mellem kandidatvirksomheder, uanset deres oprindelsesland.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette beslutningsforslag handler om lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande og om revision af lovrammerne for offentlige indkøb, herunder koncessioner. EU har vedtaget en række dokumenter om dette spørgsmål, nemlig direktiv 2004/18/EF, 2004/17/EF, 93/13/EF og 2007/66/EF, beslutninger (Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2010), rapporter (Mario Monti, En ny strategi for det indre marked – Til gavn for Europas økonomi og samfund), Kommissionens meddelelse "På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med en høj konkurrenceevne" og Kommissionens grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige indkøb.

Et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at overvinde den nuværende finansielle og økonomiske krise, genoplive økonomien og sikre retfærdig behandling. Jeg vil gerne understrege, at jeg stemte for denne beslutning, da jeg mener, at den er i overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning og prioriterer moderniseringen af reglerne om offentlige indkøb og koncessioner, som udgør en betydelig forbedring af EU-lovgivningen.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Dette er endnu et forsøg på at gennemtvinge liberaliseringen af offentlige indkøb. Det er en retning, som EU stædigt følger både hjemme og i tredjelande i form af frihandelsaftaler.

Under alle omstændigheder er intentionen den samme, nemlig at forhindre landene i at beskytte deres egne virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb for dermed at gøre det lettere for de store indflydelsesrige virksomheder, som også ønsker at anvende konkurrence, der betragtes som alfa og omega, med henblik på at dominere tildelingen af offentlige kontrakter.

Den tilgang er vi uenige i. Ikke desto mindre anerkender vi, at der skal ske store forandringer på dette område.

Visse aspekter af beslutningen fortjener derfor vores støtte, især kritikken af den manglende "gennemsigtighed med hensyn til sammensætningen af og arbejdet i Kommissionens interne rådgivende gruppe for indgåelse af offentlige kontrakter (ACPP) eller det rådgivende udvalg til fremme af adgangen til deltagelse i offentlige aftalers (CCO) rolle og kompetencer". Vi er også enige i, at Kommissionen opfordres "til at sørge for en afbalanceret sammensætning, herunder fagforeningsfolk og repræsentanter for erhvervslivet, især SMV'er, og mere gennemsigtighed både hos dette udvalg og det nyplanlagte rådgivende udvalg for offentlig-private partnerskaber".

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Med denne beslutning opfordrer et flertal i Parlamentet til en liberalisering af offentlige indkøb under påskud af at slække på og forenkle reglerne og forsvare små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Selv om det kunne være berettiget i nogle tilfælde, er det ikke det, der er på spil i de fleste tilfælde.

Hvad de ønsker, er at forhindre alle lande i at beskytte deres egne virksomheder i forbindelse med offentlige indkøb, blot for at gøre det lettere for de store indflydelsesrige virksomheder, som også ønsker at dominere tildelingen af offentlige kontrakter. Vi har derfor stemt imod forslaget.

Der er imidlertid et andet aspekt af beslutningen, som vi er enige i, især kritikken af den manglende "gennemsigtighed med hensyn til sammensætningen af og arbejdet i Kommissionens interne rådgivende gruppe for indgåelse af offentlige kontrakter (ACPP) eller det rådgivende udvalg til fremme af adgangen til deltagelse i offentlige aftalers (CCO) rolle og kompetencer". Vi er også enige i, at Kommissionen opfordres "til at sørge for en afbalanceret sammensætning, herunder fagforeningsfolk og repræsentanter for erhvervslivet, især SMV'er, og mere gennemsigtighed både hos dette udvalg og det nyplanlagte rådgivende udvalg for offentlig-private partnerskaber".

Vi mener også, at vigtigheden af at styrke antikorruptionsmekanismer i forbindelse med EU's forpligtelser inden for internationale offentlige indkøb bør understreges, og at der skal gøres en indsats for at sikre gennemsigtighed og retfærdighed i brugen af offentlige midler. Endvidere opfordrer vi til, at Parlamentet holdes behørigt informeret og modtager alle tilgængelige oplysninger i alle faser og i slutningen af processen.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig.(PL) Til trods for åbenheden af EU-markedet for offentlige indkøb er adgangen til tredjelandes markeder for offentlige indkøb i vid udstrækning stadig begrænset. Under de omstændigheder har europæiske virksomheder ikke lige muligheder for at konkurrere om offentlige udbud i andre lande i verden. I 2009 vedtog de kinesiske myndigheder f.eks. et akkrediteringssystem for innovative lokale produkter, som yderligere begrænsede internationale virksomheders adgang til det kinesiske marked. Det er imidlertid ikke kun det kinesiske marked, som udgør et problem, da højtudviklede økonomier som USA, Japan og Canada også fører en protektionistisk politik.

Derfor støtter jeg opfordringen til, at gensidighedsprincippet finder anvendelse på adgangen til markedet for offentlige indkøb, hvilket er indeholdt i den beslutning, der blev vedtaget i dag, og som jeg støttede i udtalelsen fra Udvalget om International Handel, som jeg udarbejdede. Jeg ser imidlertid gerne, at Kommissionens fremtidige forslag om gensidighedsprincippet især bidrager til at åbne tredjelandes markeder for offentlige indkøb og ikke blot begrænser adgangen til markederne for offentlige indkøb i EU, hvilket kan have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen på EU-markedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning, fordi et velfungerende marked for offentlige indkøb især er vigtigt for at fremme det indre marked og stimulere innovation. Offentlige indkøb er af afgørende betydning især for at overvinde den finansielle og økonomiske krise og beskytte os mod eventuelle fremtidige kriser, idet de fungerer som en katalysator for genoplivningen af EU's økonomi og dermed for beskæftigelsen og velfærden i EU. Der er et presserende behov for større politisk opmærksomhed på det specifikke spørgsmål om at sikre ligebehandling og loyal konkurrence på markederne for offentlige indkøb i EU og i tredjelande, især med henblik på de nuværende problemer med hensyn til adgang til offentlige markeder i tredjelande. Efter min mening bør Kommissionen prioritere modernisering af EU's regler for offentlige indkøb og behandle koncessionskontrakter om tjenesteydelser således, at en yderligere fragmentering af EU's lovgivning om offentlige indkøb undgås i overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Constance Le Grip (PPE) , skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen i dag af Parlamentets fælles beslutning om lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande og om revision af lovrammerne for offentlige indkøb, herunder koncessioner, som jeg var medunderskriver af. Velfungerende markeder for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked. I lyset af deres rolle som katalysator for genoplivningen af økonomien i EU er det derfor vigtigt at præcisere og forbedre lovgivningen om indgåelse af offentlige kontrakter. Hvad angår adgang til EU's markeder for offentlige indkøb for virksomheder fra tredjelande, har EU en pligt til at agere realistisk og pragmatisk og, frem for alt uden naivitet. Det er ikke et spørgsmål om at være imod åbningen af vores markeder, men snarere om det helt legitime i at slå til lyd for gensidig adgang på dette område, ikke ved at lukke vores markeder for offentlige indkøb, men ved at sikre, at vores partnere uden for EU åbner deres markeder på en tilsvarende måde og om nødvendigt ved at udvikle passende mekanismer, som gør det muligt for os at nå dette mål om gensidighed og balance.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Lige adgang til offentlige markeder i EU og revision af lovrammerne for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked i EU og i medlemsstaterne og dermed skabe social og økonomisk integration på EU-niveau. I lyset af den økonomiske og finansielle krise mener jeg, at den strategi, som foreslås i denne beslutning, er en nødvendighed, især punktet om at opnå større sammenhæng i EU's fælles udenrigshandelspolitik. Jeg vil gerne understrege, hvor vigtig denne revision af lovgivningen er for genoplivningen og stabiliseringen af EU's økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støttede denne beslutning, da jeg mener, at der er et presserende behov for større politisk opmærksomhed på det specifikke spørgsmål om at sikre ligebehandling og loyal konkurrence på markederne for offentlige indkøb i EU og tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Der sættes spørgsmålstegn ved offentlig-private partnerskaber, standarderne slækkes af de offentlige myndigheder (som er garanter for almenvellets interesse, hvilket jeg vist ikke behøver minde nogen om) og de valg, de samme offentlige myndigheders træffer i retning af mere konkurrence … Dette er blot nogle af eksemplerne på de fantastiske "fremskridt", der bliver lovet i Kommissions grønbog om offentlige indkøb. Jeg kan ikke støtte sådan en gang nonsens, hvor bekæmpelse af enhver protektionistisk foranstaltning gøres til det centrale argument, alt sammen politikker, jeg er imod. Jeg stemmer imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, fremme en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse og beskyttelse af sociale rettigheder i hele EU og for at opnå optimal værdi for offentlige myndigheder, borgere og skatteydere. Med henblik på at overvinde den finansielle og økonomiske krise og beskytte mod eventuelle fremtidige kriser er offentlige indkøb af afgørende betydning, idet de fungerer som en katalysator for genoplivningen af EU's økonomi og dermed for beskæftigelsen og velfærden i EU. En velfunderet og velovervejet proces med at optimere lovrammerne for offentlige indkøb er derfor af afgørende betydning for velfærden for EU's borgere, EU's forbrugere og virksomhederne i EU og for de nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, fremme en højere grad af miljø- og klimabeskyttelse og beskyttelse af sociale rettigheder i hele EU og for at opnå optimal værdi for offentlige myndigheder, borgere og skatteydere. Af disse grunde stemte jeg for dette beslutningsforslag om lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande og om revision af lovrammerne for offentlige indkøb, herunder koncessioner. I den henseende tilslutter jeg mig tilhængerne af denne beslutning og dermed opfordringen til Kommissionen om at prioritere modernisering af EU's regler for offentlige indkøb og behandle koncessionskontrakter om tjenesteydelser således, at en yderligere fragmentering af EU's lovgivning om offentlige indkøb undgås i overensstemmelse med princippet om bedre lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked, stimulere innovation, styrke væksten og støtte beskæftigelsen og konkurrenceevnen i EU. For at opnå dette skal de imidlertid fungere effektivt. Som fremhævet i denne beslutning, som jeg støtter, er det derfor vigtigt hurtigt at behandle presserende spørgsmål som at forenkle og præcisere reglerne for offentlige indkøb. Det er for mig også afgørende, at adgangen til offentlige kontrakter hurtigst muligt forbedres for SMV'er, som tegner sig for 99 % af alle virksomheder i EU og over 100 millioner arbejdspladser. For at støtte deres virksomhed opfordrer jeg endvidere Kommissionen til at gennemføre gensidighedsprincippet og udtænke ny måder, hvorpå europæiske virksomheders adgang til offentlige indkøb uden for EU kan forbedres med henblik på at sikre lige betingelser for europæiske og udenlandske virksomheder, som konkurrerer om tildelingen af offentlige kontrakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi endte med at undlade at stemme, da der blev vedtaget adskillige ændringer fra PPE og ECR, som vi ikke kan godkende.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Med henblik på at overvinde den økonomiske og finansielle krise er offentlige indkøb en katalysator for genoplivningen af EU's økonomi og dermed for virksomhederne, beskæftigelsen og velfærden i EU. Som følge af den gradvise liberalisering af bestemte sektorer (vand, el og gas) har vi for at beskytte de virksomheder, som opererer på disse områder, brug for et kvalifikationssystem for bygherrer med det formål at sikre effektiv udvælgelse af de konkurrerende virksomheder. Jeg stemmer for beslutningsforslaget, fordi det i et gennemsigtigt system er nødvendigt at bevare fragmenteringen af EU's regler om offentlige indkøb for at opnå størst mulighed konkurrenceevne og effektivitet, således som det fremgår af vores mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. (EN) Offentlige indkøb er en enestående mulighed for a kanalisere investeringer til projekter til fælles gavn for borgerne, samtidig med at der opnås bredere målsætninger for den offentlige politik. Jeg vil gerne understrege offentlige kontrakters betydning for at fremme miljøstandarderne for byggeri og transport og de dermed forbundne muligheder for at forbedre energieffektiviteten og dermed nedbringe CO2-emissionerne, driftsomkostningerne og luftforureningen. Jeg opfordrer medlemsstaterne til at anvende offentlige kontrakter til at forfølge disse målsætninger, som vil have vidtgående og langsigtede sociale, økonomiske og miljømæssige fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Et velfungerende marked for offentlige indkøb er af afgørende betydning for at fremme det indre marked og stimulere innovation og investeringer. Offentlige indkøb er vigtige for at overvinde økonomiske og finansielle kriser, da de fremmer EU's økonomi og bidrager til jobskabelse. EU er imod protektionistiske foranstaltninger og forsøger at opnå lige adgang til offentlige markeder i EU og i tredjelande. EU er derfor en stærk tilhænger af gensidighedsprincippet, gensidig gavn og proportionalitet på dette område.

I denne henseende slår jeg til lyd for bedre sammenhæng mellem EU's fælles udenrigshandelspolitik og medlemsstaternes praksis vedrørende accept af usædvanligt lave bud fra virksomheder, hvis hjemlande ikke har undertegnet aftalen om offentlige indkøb, til skade for EU's virksomheder samt for de arbejdsstandarder og sociale og miljømæssige standarder, der gælder i EU's medlemsstater.

Jeg gentager derfor Parlamentets opfordring til at prioritere modernisering af EU's regler for offentlige indkøb således, at fragmentering af lovgivningen undgås, og virksomhederne tilskyndes til at vælge denne mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. (FR) Denne afstemning er vigtig, fordi Kommissionen har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forhindre illoyal konkurrence og ensidighed vedrørende adgang til offentlige kontrakter i forhold til tredjelande. Det handler ikke om at opstille protektionistiske barrierer, men EU kan ikke blive ved med at være den eneste, som overholder reglerne. Vi kan faktisk ikke længere ignorere den sociale og økonomiske dumping, der praktiseres af virksomheder i vækstlande, som vinder kontrakter i EU-lande i strid med sociale rettigheder og lovgivning om subsidier, samtidig med at disse landes markeder er lukket for europæiske virksomheder. Vi må imidlertid ikke glemme, at de store industrialiserede lande heller ikke følger reglerne, selv om de har underskrevet internationale aftaler!

Efter års passivitet lader Kommissionen nu til at ville handle, hvilket også er nødvendigt, da vores virksomheders og arbejdspladsers overlevelse afhænger af det. Endelig glæder jeg mig over vedtagelsen af de ændringer, som Gruppen for det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har fremsat vedrørende efterlevelse af arbejdsstandarder og sociale og miljømæssige standarder, der gælder i EU's medlemsstater. Det er nu op til Kommissionen at vurdere denne opfordring.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0297/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette fælles beslutningsforslag. Jeg vil gerne fremhæve de foranstaltninger, jeg anser for nødvendige, nemlig at gøre brug af alle til rådighed værende muligheder og finansielle marginer under EU's fiskeribudget med henblik på at finansiere hastestøtteforanstaltninger til sektoren og dermed give den mulighed for at overvinde de vanskeligheder, som stigningen i brændstofpriserne har medført, at Den Europæiske Fiskerifond (EFF) fortsat yder støtte til at forbedre fiskeredskaberne selektivitet og til motorudskiftning af sikkerhedshensyn, miljøbeskyttelse og/eller brændstoføkonomi, først og fremmest til det ikke-industrialiserede og traditionelle kystfiskeri, at Kommission udarbejder en mellem- og langsigtet plan med henblik på at forbedre brændstofeffektiviteten i fiskerisektoren (herunder akvakultur), og endvidere opfordres Kommissionen til i sine kommende forslag til reform af den fælles fiskeripolitik og navnlig i sit forslag til forordning om reform af EFF at medtage passende foranstaltninger til forbedring af brændstofeffektiviteten i fiskeri- og akvakultursektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Den seneste tids stigning i oliepriserne har påvirket fiskerisektorens økonomiske bæredygtighed, og de europæiske fiskere befinder sig i en vanskelig situation. På grund af EU's stærke afhængighed af import fra tredjelande (60 %) for at sikre forsyninger til sit interne marked har producenterne meget begrænset eller slet ingen indflydelse på prisniveauet for fiskeriprodukter. Jeg er enig i, at loftet på de minimis-støtte bør forhøjes fra 30 000 EUR til 60 000 EUR pr. virksomhed i en overgangsperiode på tre år, samtidig med, at den sikrer, at den miljømæssige og sociale bæredygtighed ikke undergraves, og at konkurrencen mellem medlemsstaterne ikke forvrides.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg vil gerne udtrykke min dybe medfølelse med de europæiske fiskere, hvis indkomst er blevet direkte påvirket af de stigende oliepriser, som i alvorlig grad har forværret den økonomiske skrøbelighed, der er forbundet med den uregelmæssige karakter af aktiviteterne i denne sektor. Jeg anser det for afgørende, at der indføres mekanismer, som fremmer en stigning i de priser, der betales i produktionsstadiet, samtidig med at de priser, som betales i det endelige forbrugsstadium, holdes så lave som muligt. Jeg stemmer derfor for det beslutningsforslag, som er fremsat af Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), hvori ovennævnte punkter behørigt understreges.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) Selv om det ikke er nogen god idé at støtte den fossile brændstofindustri, så lider fiskere på tværs af EU på grund af den økonomiske krise, og i modsætning til andre transportformer har de ikke noget reelt alternativ til fossile brændstoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Energi udgør en væsentlig del af fiskerisektorens driftsomkostninger, og den seneste tids stigninger i brændstofpriserne har forværret situationen for fiskerisektoren og haft en direkte indvirkning på produktionsomkostningerne i sektoren. I lyset af dette mener jeg, at Kommissionen hurtigst muligt skal udarbejde og få vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe den vanskelige økonomiske situation, som mange europæiske fiskere befinder sig i, idet der også skal tages højde for de økonomiske vanskeligheder, som en række lande med store fiskerflåder står over for.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Kommissionen skal omgående vedtage foranstaltninger til at afhjælpe den vanskelige økonomiske situation, som mange europæiske fiskere befinder sig i efter stigningen i oliepriserne. Det drejer sig især om at forhøje loftet på den offentlige de minimis-støtte fra 30 000 EUR til 60 000 EUR pr. virksomhed over en treårig periode. Ud over denne kompensation skal vi fastlægge en mere langsigtet strategi, så fiskerne, men også erhvervsdrivende i andre sektorer, f.eks. landmænd og vognmænd, kan mindske deres afhængighed af fossile brændstoffer. Det er derfor, at Kommissionen skal incitere til investeringer i nye teknologier, på både europæisk og nationalt plan, for at gøre sø-, land- og lufttransport mere energieffektiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for beslutningsforslaget om krisen i den europæiske fiskerisektor som følge af stigende oliepriser, da den har påvirket fiskerisektorens økonomiske bæredygtighed og haft en direkte indvirkning på fiskernes indkomst. Der er behov for midlertidige hasteforanstaltninger, så de europæiske fiskere kan overvinde den vanskelige økonomiske situation, de befinder sig i, men Kommissionen bør også udarbejde en mellem- og langsigtet plan med henblik på at forbedre brændstofeffektiviteten i fiskerisektoren, herunder akvakultur.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Fiskeri er en vigtig økonomisk aktivitet for de europæiske lande, især for søfartsnationer som min. Parlamentet bør derfor være opmærksom på de betingelser, som påvirker erhvervsfiskere.

De stigende brændstofpriser – en uundgåelig omkostning for dem, som er beskæftiget inden for fiskeri – har haft en enorm indvirkning på fiskernes indkomst. I en tid med brutal økonomisk og finansiel krise, hvor der er ganske lidt hjælp til rådighed til virksomheder og arbejdspladser, glæder jeg mig over forslaget fra mine kolleger fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) om at yde støtte til EU's fiskere ved at forhøje loftet for de minimis-støtte fra 30 000 EUR til 60 000 EUR pr. virksomhed over en treårig periode. Dette vil ruste fiskeriindustrien til de øgede driftsomkostninger, der er forbundet med olieprisen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette fælles forslag til Parlamentets beslutning tager hånd om krisen i den europæiske fiskerisektor, der skyldes fortsat stigende brændstofpriser, og som har en meget betydelig indvirkning på sektoren driftsomkostninger. Denne stigning har især indvirkning på små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – ofte familieselskaber – hvis ansatte begynder at se, at deres arbejde er i fare. Jeg hilser derfor vedtagelsen af denne betænkning velkommen og håber, at medlemsstaterne snart vil være i stand til at øge støtten til fiskerne, og at EU, via Den Europæiske Fiskerifond (EFF), vil øge støtten til forbedring og modernisering af fartøjer og udstyr og etablere en fond, som SMV'erne kan henvende sig til, hvis de er i vanskeligheder. Især er det vigtigt at støtte ikke-industrialiseret fiskeri.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Det er positivt, at Parlamentet har vedtaget denne beslutning. Den betydelige stigning i oliepriserne har i alvorlig grad forværret krisen i fiskerisektoren og dens økonomiske bæredygtighed og har reduceret den i forvejen begrænsede indtægt for dem, som arbejder i sektoren.

Den nuværende salgsdynamik tillader ikke, at udsving i produktionsomkostningerne, herunder olie, påvirker fiskepriserne. Den nuværende importpolitik bidrager blandt andre faktorer til dette.

I mange tilfælde har de gennemsnitlige priser ved første salg været stagnerende eller faldende i en årrække, og det har ikke medført et prisfald på frisk fisk for forbrugerne.

Den nuværende fælles markedsordning for fiskeriprodukter har ikke bidraget tilstrækkeligt til at forbedre førstesalgspriserne eller fordelingen af merværdi i hele sektorens værdikæde.

Den økonomiske situation er i de senere år blevet forværret for et stort antal virksomheder, således at mange af dem endda har måttet lukke. Der er en reel risiko for, at tusindvis af fiskerivirksomheder må lukke, og tusindvis af arbejdspladser kan gå tabt på grund af de stigende oliepriser.

De ikke-industrialiserede kystfiskerisektorer er især sårbare.

Disse foranstaltninger skal anvendes.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Fiskerisektoren er en af de sektorer, som er mest påvirket af de stigende oliepriser, da brændstof udgør en betydelig del af fiskernes driftsomkostninger, anslået til ca. 30-50 %. Jeg støtter fuldt ud enhver foranstaltning, som kan hjælpe fiskerne i denne henseende, især dem, som er beskæftiget i ikke-industrialiseret kystfiskeri og fiskeri omkring øer.

 
  
MPphoto
 
 

  Estelle Grelier (S&D), skriftlig. (FR) Vedtagelsen af Parlamentets beslutning om krisen i den europæiske fiskerisektor som følge af stigende oliepriser er for mig en anledning til at erindre om, hvor presserende det er for os at hjælpe fiskerne. I en situation, hvor rekruttering bliver vanskeligere og vanskeligere, og hvor fiskerne er underlagt stadigt flere restriktioner, gør de stigende brændstofpriser forholdene endnu vanskeligere i denne kriseramte sektor. Den betydelige stigning i oliepriserne påvirker fiskernes driftsomkostninger kraftigt, hvilket fik deres indkomst til at falde mellem 2008 og 2010. Som valgt repræsentant fra en havneby er det i endnu højere grad min pligt at opfordre Kommissionen til at give tilladelse til at forhøje loftet for de minimis-støtten. Denne foranstaltning ville lette presset på fiskerne og dermed gøre det muligt for dem at få et rimeligt udkomme af deres arbejde uden at forhindre reproduktion af fiskebestandene. Der skal opnås tilslutning fra fiskerne til den kommende reform af den fælles fiskeripolitik. Det vil være en god start at vise dem i dag, at EU er opmærksom på deres behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi den seneste tids stigning i oliepriserne har påvirket fiskerisektorens økonomiske bæredygtighed og fået mange fiskere til at bekymre sig om, hvordan de skal udligne disse ekstra omkostninger, da stigningen i olieprisen har direkte indflydelse på fiskeres indkomst. Vi må gøre brug af alle til rådighed værende muligheder og finansielle marginer under EU's fiskeribudget for at finansiere omgående støtteforanstaltninger til sektoren og dermed give den mulighed for at overvinde de vanskeligheder, som de stigende brændstofpriser har medført, indtil der iværksættes andre former for foranstaltninger. Den Europæiske Fiskerifond (EFF) bør fortsat yde støtte til at forbedre fiskeredskabernes selektivitet og til motorudskiftning af hensyn til sikkerhed, miljøbeskyttelse og/eller brændstoføkonomi – først og fremmest til det ikke-industrialiserede og traditionelle kystfiskeri. Efter min mening skal Kommissionen omgående foreslå investeringer, både på EU-plan og på nationalt plan, i nye teknologier med henblik på at øge energieffektiviteten i fiskerfartøjer og dermed mindske fiskernes afhængighed af fossile brændstoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Beslutningen er et udtryk for Parlamentets bekymring for situationen i fiskerisektoren, for fiskerivirksomhedernes økonomiske vilkår og markedsprisen på fisk. Det er en vigtig sektor, og fisk er en vigtig del af vores kost. Efter min mening er punkt 3 i det fælles beslutningsforslag, som udtrykker vilje til at forhøje støtten til fiskerne, af afgørende betydning. Det er en løsning, som giver flere fordele end de nye garantier, som er foreslået for sektoren. Jeg håber, at Kommissionen og Rådet vil overveje beslutningen alvorligt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte imod denne beslutning, da EU efter min mening ikke bør forhøje støtten til den europæiske fiskerisektor eller nogen anden sektor som følge af en stigning i oliepriserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Den seneste tids stigning i oliepriserne har påvirket fiskerisektorens økonomiske bæredygtighed og fået mange fiskere til at bekymre sig om, hvordan de skal udligne disse ekstra omkostninger. Vi må ikke glemme, at stigningen i oliepriserne har en direkte indvirkning på fiskernes indkomst. Indtægter og lønninger for de personer, som arbejder i fiskerisektoren, er præget af usikkerhed som følge af forskellige faktorer som f.eks. fiskeriets uregelmæssighed, de anvendte markedsføringsstrategier, og den måde, hvorpå priserne ved første salg fastsættes, og det betyder, at visse former for offentlig støtte på nationalt og EU-plan må opretholdes. Endvidere har den finansielle og økonomiske krise især indvirkning på erhvervssektorer og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og er til fare for aktiviteterne og beskæftigelsen i den primære og sekundære sektor. Som tidligere må vi vedtage midlertidige hasteforanstaltninger for at overvinde de vanskeligheder, som fiskerisektoren står over for i forbindelse med de stigende oliepriser.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for beslutningen og imod alle de stillede ændringsforslag. Der skal vedtages nye støtteforanstaltninger i fiskerisektoren, hvor der bør tages højde for to faktorer, nemlig, på den ene side den høje oliepris og på den anden den lave pris på fisk ved første salg. Fiskeri er en vigtigt økonomisk sektor for EU, og den skal have støtte på et tidspunkt, hvor gennemsnitsprisen på en tønde olie fortsætter med at ligge på 80-100 USD.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Den nuværende globale økonomiske krise, som forværres af den politiske krise i de nordafrikanske lande og Mellemøsten, har ført til yderligere olieprisstigninger, så prisen pr. tønde nu ligger over 100 USD. Den politiske ustabilitet, som har rystet den arabiske verden, kan få dette tal til at stige yderligere.

Udgifterne til energi er fiskerisektorens største driftsomkostning og, i modsætning til andre erhverv, kan sektoren ikke udligne den øgede omkostning ved at øge produktionen på grund af de grænser, som er fastsat gennem de samlede tilladte fangstmængder og kvoter.

Trods de forskellige meninger om, hvordan sektoren skal forvaltes, er der enighed om en ting, som er vigtig at understrege, nemlig at fiskeri er uhyre vigtigt for den europæiske befolknings fødevareforsyning og en kilde til beskæftigelse for flertallet af EU's kystsamfund, hvor der ikke findes andre jobs.

For at sikre kontinuitet i fiskeriet og undgå fald i udbuddet og øget arbejdsløshed i sektoren skal EU forhøje det loft, som er fastsat af de minimis-forordningen, til at være nærmere på 60 000 EUR, samt vedtage andre foranstaltninger, som kan afbøde den seneste tids olieprisstigninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Omkostningerne ved fiskeri afhænger i høj grad af olieprisen. Derfor, og fordi den seneste tids stigning i oliepriserne har påvirket sektorens økonomiske bæredygtighed, er det vigtigt at vedtage hasteforanstaltninger, så fiskerne kan overvinde deres vanskelige økonomiske situation.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (ES) Det virkelige problem med fiskeri i dag er, at 70 % af bestandene i Europa er overudnyttet, fordi vores flåde tydeligvis er for stor. Det er en uansvarlig fejl at bruge offentlige midler på at opretholde denne flåde. Inden for rammerne af reformen af den fælles fiskeripolitik er det nu mere nødvendigt end tidligere at omlægge den europæiske fiskerflåde for at stoppe brugen af skibe, som forbruger store mængder brændstof og udleder store mængder CO2, og endvidere fiskeredskaber og fremgangsmåder, som tydeligvis ødelægger miljøet, således at vi kan gøre fremskridt i retning af en model, som er mindre afhængig af energi, mindre ødelæggende og mere bæredygtig både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

At give flere penge til denne sektor som kompensation de stigende oliepriser vil blot give fiskerne et endnu større incitament til at bruge skibe med højt brændstofforbrug, især på et tidspunkt, hvor prisstigningen ikke er forbigående, men tydeligvis strukturel.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Som følge af den dybe økonomiske og finansielle krise, som påvirker industrien og små og mellemstore virksomheder, er prisen pr. tønde olie steget, og olieprisen er stadig usikker på grund af risikoen for politisk ustabilitet i den arabiske verden. Krisen har også haft vidtrækkende følger for det europæiske havfiskeri, fordi vi importerer 60 % af vores fisk fra tredjelande. Jeg støtter beslutningen, fordi det efter min mening er vigtigt at styrke vores energiforsyningssikkerhed, informere markederne og give forbrugerne større garantier om størrelsen på oliereserverne. Efter min mening er det også nødvendigt at gennemføre en fælles handlingsplan til støtte for de kystområder, som er aktive i fiskerisektoren.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Jeg var meget interesseret i at stemme for denne beslutning, hvor Kommissionen opfordres til at iværksætte effektive foranstaltninger til støtte for fiskeriindustrien. Stigningen i oliepriserne skaber en reel krise i sektoren. Denne krise begyndte som en konjunkturkrise, men er nu blevet strukturel og truer industriens økonomiske bæredygtighed. Driftsomkostningerne er steget voldsomt og har en alvorlig indvirkning på fiskernes indkomst, i en sådan grad, at hele produktionssektoren og alle kystområder nu er berørt. Jeg glæder mig derfor over Parlamentets opfordring til at indføre større fleksibilitet i de minimis-støtteordningen. Selv om vi befinder os i en vanskelig budgetmæssig situation, ville fiskerne ikke kunne forstå det, hvis EU undlod at tage fat på deres bekymringer. I beslutningen opfordres der endvidere til at rette særlig opmærksomhed på ikke-industrialiseret kystfiskeri og de berørte områder. Selv om hele sektoren er berørt, er det efter min mening absolut nødvendigt, da stigende energiregninger vil have en større indvirkning på traditionelt fiskeri end på industrielt fiskeri. Efter min mening kræver ekstraordinære situationer ekstraordinære foranstaltninger. Jeg vil derfor fortsat holde øje med de forslag, som Kommissionen fremsætter for at berolige og støtte vores fiskere.

 
  
  

Forslag til beslutning B7-0286/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag til Parlamentets beslutning, da der i dette udtrykkes utilfredshed med Kommissionen, fordi kun 75 % af det samlede beløb på 21 mia. EUR til finansiel støtte ved udgangen af 2009 var blevet stillet til fuld rådighed for blot 50 000 SMV'er. Den overdrevne administrative byrde, der udgør en betydelig hindring for SMV'er, skal fjernes. Der er behov for ikke blot en forenkling, men også for et forbedret system for virksomheders adgang til denne finansiering.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) Kommissionen er meget opmærksom på små og mellemstore virksomheder (SMV'er). De 23 millioner SMV'er, der udgør EU's økonomiske struktur og er en kilde til innovation og kreativitet, og som dermed gør det muligt for Europa fortsat at skille sig ud på verdensmarkederne. Gradvist er bureaukrati og lovgivning, som indtil for nylig kvalte mindre, innovative virksomheder, blevet fjernet, og de unge kan nu se et glimt af en stabil fremtid, som forhåbentlig er fuld af muligheder. Iværksættervirksomhed, uddannelse, fleksibilitet, smart regulering og adgang til kredit er nøgleordene i "Small Business Act", en ramme, som definerer EU-politikken for SMV'er via målrettet hjælp og uddannelsesaktiviteter for unge mennesker.

Nu, hvor mange initiativer er blevet defineret, er det medlemsstaterne og EU som helhed, der har ansvaret for at gennemføre dem korrekt og således give SMV'erne større handlefrihed og dermed gøre det muligt for dem at deltage i offentlige udbud, vedtage det fælles europæiske patent i fremtiden og hurtigt gennemføre direktivet om forsinkede betalinger. Vi må ikke glemme, at investeringer er nødvendige for at undgå, at det hidtidige arbejde ikke forpurres, fordi kun investeringer kan sikre, at mekanismen og den europæiske konkurrenceevne fungerer ordentligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) "Small Business Act" hviler på en række søjler, såsom adgang til finansiering, adgang til det indre marked, internationale markeder og offentlige udbud. Medlemsstaternes fremskridt med hensyn til konkrete skridt til forbedring af forretningsmiljøet for små og mellemstore virksomheder varierer og er ofte marginalt på trods af de politiske erklæringer, som fremgår af dette dokument. De 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 millioner job, yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen. SMV'erne står over for betydelige problemer, for så vidt angår at udvide deres aktiviteter, innovationskapacitet og markedsadgang.

Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til omgående at vedtage forslaget om statutten for det europæiske private selskab, der vil sætte SMV'erne i stand til at handle i hele EU og samtidig nedbringe deres omkostninger og skabe grundlag for vækst på dette område, via et fremstød til fordel en reduktion på 25 % af den administrative byrde. Jeg stemte for dette beslutningsforslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne beslutning. Der er 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 mio. job. De yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen, er en væsentlig kilde til innovation, spiller en vital rolle for bevarelsen og forøgelsen af beskæftigelsen og bidrager til at nå hovedmålene for EU 2020-flagskibsinitiativerne. "Small Business Act", som blev vedtaget i 2008, var et afgørende politisk skridt, som havde til formål at forbedre forretningsmiljøet for SMV'er, sikre bedre og enklere regulering og forenkle markedsadgangen. SMV'erne står imidlertid fortsat over for betydelige problemer, for så vidt angår at udvide deres aktiviteter, innovationskapacitet og markedsadgang, hvilket fortrinsvis skyldes vanskeligheder med at opnå finansiering såvel som vedholdende administrative byrder, der bør reduceres yderligere. Medlemsstaterne bør omgående gennemføre alle bestemmelser i "Small Business Act" for at skabe et klart og entydigt forretningsmiljø.

 
  
MPphoto
 
 

  Regina Bastos (PPE), skriftlig. (PT) "Small Business Act" (SBA) er en strategisk ramme for bedre udnyttelse af vækst- og innovationspotentialet i EU's små og mellemstore virksomheder (SMV'er). De ca. 23 millioner SMV'er i EU udgør ca. 99 % af alle virksomheder, leverer over 100 millioner job og yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen.

I denne beslutning, som jeg stemte for, anerkendes det, at adskillige af SBA-initiativerne er blevet iværksat. Ikke desto mindre kan der gøres meget mere for at hjælpe de europæiske SMV'er, især i form af medlemsstaternes hurtige gennemførelse af direktivet om forsinkede betalinger, bedre mekanismer fra Kommissionen, som tilskynder medlemsstaterne til at anvende SBA-principperne, medlemsstaternes omgående vedtagelse af det sidste tilbageværende forslag om en statut for det europæiske private selskab, Kommissionens og medlemsstaternes regelmæssige anvendelse af SME-testen som en del af konsekvensanalyserne, den presserende reduktion af bureaukrati og den administrative byrde for SMV'er og ved at give Erasmusprogrammet for unge iværksættere et permanent fundament med et tilstrækkeligt budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg stemte for beslutningsforslaget, fordi jeg glæder mig over akten for det indre marked-initiativet og især de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) at udnytte alle fordelene ved det indre marked, såsom de europæiske regler om venturekapitalfonde, de reviderede momsregler og forenklingen af regnskabsdirektiverne. Samtidig føler jeg, at der er behov for at styrke dialogen mellem SMV'er og udbydende myndigheder med henblik på at forenkle SMV'ernes deltagelse i offentlige udbudsprocedurer. Efter min mening vil det under disse omstændigheder være passende at afsøge mulighederne for at bistå SMV'er med at indgå partnerskaber og indgive fælles tilbud på offentlige udbud. Kommissionen bør foretage en konsekvensanalyse og overveje muligheden for at forhøje tærsklerne for EU's offentlige kontrakter, hvilket vil gøre det muligt for SMV'er at deltage i kontrakter, der ellers ville være underkastet specifikke krav og dermed være uopnåelige for dem.

Jeg vil også gerne opfordre Kommissionen til at undersøge, hvordan offentliggørelsen af offentlige udbud i hele EU kan forbedres, og hvordan den administrative byrde, som forhindrer EU-baserede virksomheder i at byde på grænseoverskridende offentlige udbud, kan fjernes. Medlemsstaterne skal derefter gøre mere systematisk brug af den europæiske kodeks for god praksis, der giver SMV'er lettere adgang til offentlige udbud.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over "Small Business Act" (SBA), som efter min mening leverer rettidige løsninger på de største forhindringer, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) støder på, for så vidt angår udvidelse af deres aktiviteter og konsolidering. Mange af disse forhindringer skyldes overdreven bureaukratisering og vanskeligheder med at opnå finansiering. I SBA opfordres medlemsstaterne til at forbedre forretningsmiljøet for SMV'er, og lovens principper bør derefter gennemføres og vedtages behørigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) "Small Business Act" har været en af de mest proaktive love i de seneste tre år, og det er vigtigt, at EU fortsat fokuserer på SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for Parlamentets beslutning om gennemgangen af "Small Business Act", da der stadig skal tages flere vigtige skridt for at gøre det lettere at drive SMV'er i EU.

SMV'erne udgør EU's såkaldte økonomiske rygrad. Faktisk er 99 % af alle virksomheder i Europa SMV'er, som leverer over 100 millioner job. EU fremmer deres udvikling. På nationalt plan oplever SMV'erne imidlertid konstant vanskeligheder med at opnå finansiering eller med at håndtere administrative opgaver, som ofte ligger ud over EU-direktivernes krav. Derfor stemte jeg for, at medlemsstaterne skal gøre en større indsats for at gennemføre principperne i SBA korrekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) SMV'erne er afgørende for den europæiske økonomis dynamik. Der er 23 millioner SMV'er i EU, de beskæftiger færre end 250 personer, deres omsætning overstiger ikke 50 millioner EUR, de udgør 99 % af de europæiske virksomheder og beskæftiger næsten 70 % af arbejdsstyrken i den private sektor. I en situation præget af økonomiske vanskeligheder og øget international økonomisk konkurrence vil det være velkomment med en europæisk strategi. "Small Business Act" sigter mod at øge iværksætterånden i Europa og hjælpe virksomhederne med at vokse. Det er derfor et absolut krav, at vi reducerer de administrative formaliteter og indfører en moderne administration, som er tilpasset SMV'ernes behov. Kommissionen skal derfor oprette et fælles system til etablering af virksomhed. Det vil også være nyttigt at indføre en "SME-test" til at vurdere konsekvenserne af fremtidig lovgivning på SMV'er og kontrollere, at denne lovgivning ikke kvæler disse virksomheders vækstpotentiale.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Parlamentets beslutning om gennemgangen af ”Small Business Act”, hvori de europæiske støtteforanstaltninger for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) tilpasses til den nye situation efter den økonomiske krise i 2008, og hvori det sikres, at de er i stand til at nå målene for Europa 2020-strategien. SMV'erne var de første, der blev berørt de senere års finans- og bankkrise, som har reduceret deres adgang til finansiering og til markederne. I denne nye udgave af "Small Business Act" skal der derfor gives mere støtte til innovation til SMV'er ved at diversificere finansieringsinstrumenterne og ved at reducere de administrative byrder, de står over for, mest muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU udgør ca. 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 mio. job. De yder derfor et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen.

"Small Business Act" (SBA) bygger på hovedprincipper som f.eks. adgang til finansiering, adgang til markeder og bedre regulering. Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at SMV'erne fortsat står over for en række problemer, for så vidt angår at udvide deres aktiviteter, markedsadgang og utallig vanskeligheder med at opnå finansiering.

Derfor glæder jeg mig over konklusionerne i Kommissionens gennemgang og de nye forslag til forbedring af adgangen til finansiering og markeder og til at sætte gang i afbureaukratiseringsprocessen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette forslag til beslutning vedrører en gennemgang af "Small Business Act" (SBA). SBA indeholder en række politiske principper, som har til formål at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), for så vidt angår adgang til finansiering og markeder samt forbedre lovgivning. SMV'ernes sociale, økonomiske og finansielle rolle i EU er ubestridelig. Der er ca. 23 millioner af dem i EU, og de udgør 99 % af alle virksomheder og leverer over 100 millioner job. Den nuværende finanskrise har haft en negativ indvirkning på disse virksomheder. Det er i lyset af dette, at en gennemgang af den nuværende lovgivning er påkrævet med henblik på at lette adgangen til finansiering, at reducere de administrative omkostninger og alt bureaukrati, at tilskynde til energibesparelser, da kun 24 % virksomhederne på nuværende tidspunkt anerkender vigtigheden af dette, at forbedre virksomhedernes teknologi gennem øko-innovation, at fremme forbedrede færdigheds- og uddannelsesniveauer og at fremme internationalisering og god ledelse. Jeg hilser derfor vedtagelsen af denne beslutning velkommen, og jeg håber, at alle SMV'er vil drage fordel af disse foranstaltninger og opnå fremgang, da alle europæere vil nyde godt af dette.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vi står over for endnu en beslutning, som er fuld af selvmodsigelser. På den ene side er det glædeligt, at Kommissionen har udnævnt en ny SMV-repræsentant, og hans mandat til at overvåge medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af SBA og til at fremme SMV'ernes interesser inden for hele Kommissionen, navnlig så det sikres, at "tænk småt først"-princippet anvendes effektivt, bør støttes. Det er positivt, at medlemsstaterne opfordres til at udpege nationale SMV-repræsentanter til at samordne SMV-politikkerne og kontrollere gennemførelsen af SBA på tværs af de forskellige forvaltninger.

Efter vores mening er det også positivt, at det understreges, at den administrative byrde er relativt højere, jo mindre en virksomhed er, og at der derfor opfordres til at skelne mellem mikro-, små og mellemstore virksomheder.

På den anden side tages der i beslutningen imidlertid ikke – eller kun i utilstrækkelig grad – hånd om en række af de begrænsninger, direkte eller indirekte, som SMV'erne på nuværende tidspunkt er underlagt, hvoraf mange skyldes de politikker, som er dominerende på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) På den ene side glæder Parlamentet sig over Kommissionens udnævnelse af en ny SMV-repræsentant og støtter dennes mandat til at overvåge medlemsstaternes fremskridt i gennemførelsen af SBA og til at fremme SMV'ernes interesser inden for hele Kommissionen, navnlig så det sikres, at "tænk småt først"-princippet anvendes effektivt, og opfordrer medlemsstaterne til at udpege nationale SMV-repræsentanter til at samordne SMV-politikkerne og kontrollere gennemførelsen af SBA på tværs af de forskellige forvaltninger.

På den anden side kritiserer Parlamentet ikke eller foreslår ingen alternativer til de nyliberale og restriktive politikker i stabilitets- og vækstpakken, som skaber så mange problemer for SMV'er og offentligheden.

Ikke desto mindre er det positivt, at Parlamentet understreger, at den administrative byrde er relativt højere, jo mindre virksomheden er, og derfor opfordrer til, at der skelnes mellem mikro-, små og mellemstore virksomheder, og at det understreges, at mikrovirksomheder – med mindre end 10 ansatte – udgør 91,8 % af alle virksomheder i EU, og at de derfor fortjener større opmærksomhed og en hertil svarende skræddersyet tilgang.

Vi vil nu overvåge, hvordan det går med gennemførelsen af denne.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Der er 23 millioner små og mellemstore virksomheder i EU, og de beskæftiger over 100 millioner personer. "Small Business Act" er en vigtig politik, som sigter mod at forenkle adgangen til finansiering og adgangen til markedet og bedre regulering. Et vigtigt element i denne lov er at reducere omfanget af det bureaukrati, som påvirker SMV'er i Irland og EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Parlamentet har i dag vist støtte til de 23 millioner små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, som udgør over 100 millioner job og yder et afgørende bidrag til den økonomiske vækst, den sociale samhørighed og jobskabelsen.

Målet var at vurdere de opnåede fremskridt og planlægge nye foranstaltninger som reaktion på de udfordringer, der er forbundet med den økonomiske krise.

Vi kan notere os, at SMV'ernes situation er blevet markant bedre, men der er behov for yderligere fremskridt. SMV'erne står fortsat over for betydelige problemer, for så vidt angår udvidelse af deres aktiviteter og nogle gange endda deres overlevelse. Bureaukratiet skal derfor reduceres gennem styrket overvågning og smart regulering.

Der skal derfor snarest muligt tages en beslutning om en statut for det europæiske private selskab, og vi skal ligeledes hurtigst muligt vedtage det fælles europæiske patent. Samtidig skal vi sikre, at SME-testen anvendes korrekt i forbindelse med alle nye lovforslag, især på nationalt plan.

Endelig spiller SMV'erne en afgørende rolle for europæisk innovation. Vi skal fortsat forenkle finansieringen af forskning og udvikling for at styrke deres innovationskapacitet gennem hele innovationscyklussen.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) SMV'er udgør 99 % af virksomhederne i EU. Derfor stemte jeg for gennemgangen af "Small Business Act", som er en beslutning, hvori SMV'ernes afgørende betydning for den europæiske økonomi anerkendes. Jeg støtter en strategisk ramme, som går endnu længere med hensyn til den støtte, der gives til SMV'erne i tider med recession, og inden for mange områder. Jeg glæder mig derfor over smart regulering, der letter den administrative byrde, som disse vigtige økonomiske aktører må bære, og som letter deres adgang til finansiering og nye markeder, således at de kan investere og vokse. Endelig er det vigtigt at understrege, at forskning, innovation og uddannelse bør støttes, således at vores SMV'er kan drage fuld nytte af det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE), skriftlig.(PL) Som repræsentant for Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) deltog jeg i arbejdet med og forhandlingerne om direktivet om forsinkede betalinger, som er et af de vigtigste lovforslag, der er nævnt i den oprindelige udgave af "Small Business Act". Jeg håber, at medlemsstaterne vil bestræbe sig på at gennemføre dets bestemmelser så hurtigt og korrekt som muligt. "Small Business Act" er et godt forslag for små og mellemstore virksomheder. Jeg har imidlertid mine tvivl om den kvalitative vurdering af det udførte arbejde. Som eksempel vil jeg gerne nævne bilaget til den gennemgang, som er udarbejdet af Kommissionen. Bilaget indeholder eksempler på god praksis og blandt disse nævnes, i den del, som omhandler det indre marked, at 22 medlemsstater har etableret funktionsdygtige kvikskranker (kontaktpunkter). Jeg vil gerne minde alle om, at disse kvikskranker blev etableret i henhold til tjenesteydelsesdirektivet.

For under tre måneder siden vedtog Parlamentet en betænkning om gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, hvor vi primært gjorde opmærksom på, at kvikskrankerne ikke er fuldt funktionsdygtige, at det i de fleste tilfælde ikke er muligt at færdiggøre formaliteter elektronisk, og at de ikke fungerer, som virksomhederne forventede. Ved at henlede opmærksomheden på kvikskranker, som tjener som et godt eksempel, håber jeg, at der nu vil blive gjort en større indsats for at forbedre driften af alle disse, således at de reelt kommer til at betjene små og mellemstore virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi der deri udtrykkes glæde over Kommissions gennemgang af "Small Business Act" (SBA) og støtte til de nye forslag, der fokuserer på yderligere forbedring af adgangen til finansiering, øget markedsadgang og fortsat afbureaukratisering gennem en styrkelse af forvaltningspraksis og overvågning og gennem smart regulering. Efter min mening bør medlemsstaterne omgående vedtage de resterende forslag om en statut for det europæiske private selskab, der vil sætte SMV'erne i stand til at handle i hele EU og samtidig nedbringe deres omkostninger og skabe grundlag for vækst på dette område. Vi skal også fremme den 25 %'s reduktion af den administrative byrde som er indeholdt i SBA, hvilket vil bidrage til effektiviteten af akten for det indre marked og modvirke ethvert protektionistisk økonomipolitisk tiltag fra medlemsstaternes side samt vil stimulere erhvervslivet. Medlemsstaterne skal hurtigt gennemføre det reviderede direktiv om forsinkede betalinger som et effektivt middel til at imødegå forsinkede betalinger og de negative følger heraf, især for SMV'er. Medlemsstaterne bør undgå at "overregulere" ved at gå videre end EU-lovgivningens krav, når direktiver gennemføres i national ret. Den administrative byrde er relativt højere, jo mindre virksomheden er – en urimelig og forkert bestemmelse, som gør det vanskeligt at etablere SMV'er. Der skal skelnes mellem mikro-, små og mellemstore virksomheder. Efter min mening bør mindre virksomheder have assistance, så de styrker deres konkurrenceevne på de internationale markeder via forbedring af deres eksportkapacitet, formidling af information om programmer og initiativer, der letter adgangen til internationale markeder og styrker SMV-produkters og tjenesteydelsers gennemslagskraft, så det sikres, at små virksomheders interesser er tilstrækkeligt repræsenteret.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens gennemgang af SBA og udtrykker min tilslutning til de nye forslag, der fokuserer på yderligere forbedring af adgangen til finansiering, øget markedsadgang og fortsat afbureaukratisering gennem en styrkelse af forvaltningspraksis og overvågning og gennem smart regulering og smarte foranstaltninger, såsom SMV-præstationsmålingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. – (RO) Jeg stemte for en gennemgang af “Small Business Act”-projektet, da jeg er af den opfattelse, at det er nødvendigt for EU fortsat at styrke sine støttemekanismer for at fjerne de hindringer, der blokerer for en bæredygtig udvikling af små og mellemstore virksomheder, således at de fuldt ud kan udnytte deres potentiale. SMV'er spiller en central rolle i europæisk økonomi og bidrager markant til økonomisk vækst, beskæftigelse og social samhørighed, og derfor er det absolut nødvendigt at gennemføre foranstaltninger, der kan skabe en ideel ramme for udviklingen af SMV'er. Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at der er behov for, at medlemsstaterne gør en større indsats for at støtte de politikker, der retter sig mod at fremme iværksætterånd og skabe et gunstigt erhvervsklima for SMV'er. Der skal også tages hensyn til, at udveksling af god praksis er et centralt element i disse politikker. Man skal på nationalt plan og på EU-plan prioritere indsatsen med at forbedre SMV'ers adgang til finansiering og til det indre marked, skabe mindre bureaukrati og sikre, at medlemsstaterne forbedrer gennemførelsen af ”Small Business Act”.

 
  
MPphoto
 
 

  Mario Mauro (PPE), skriftlig. (IT) Gennemgangen af “Small Business Act” (SBA) og de nye forslag heri er nødvendige redskaber til at styrke og stimulere de 23 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der findes i EU, og som har vist sig at være det reelle bolværk mod den økonomiske krise. Hvad angår europæisk økonomi som helhed, udgør SMV'er 99 % af alle virksomheder og skaber job til næsten 100 mio. europæere. Det er nødvendigt, at vi fortsætter arbejdet med at styrke og støtte SMV'er for at skabe fornyet vækst, samtidig med at vi fokuserer på forbedring af konkurrenceevne og innovation. Disse forslag afspejler nøje disse behov. Det er især vigtigt at genoplive SBA i overensstemmelse med målene i EU's 2020-strategi og alle foranstaltninger til fremme af SMV'ers vækst ved hjælp af forenklende og understøttende initiativer, ikke kun i investeringsøjemed, men også for at håndtere de udfordringer, der er forbundet med globaliseringen og klimaforandringerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Endnu en tekst, der har til formål at forringe standarderne for offentlige myndigheder til fordel for de erhvervsdrivende. Den europæiske ”Small Business Act” og gennemgangen heraf drejer sig hverken om almen interesse eller om ansatte i SMV'er. Den eneste fordel ved denne beslutning, som alle politiske grupper undtagen min støtter, er, at man beklager disse omstændigheder og praler om energieffektivitet, med det resultat, at andre områder bliver negativt berørt heraf som følge af fremme af ukontrolleret eksport. Dette er udtryk for hykleri og ond vilje. Jeg støtter ikke denne fremgangsmåde og kritiserer stærkt denne hykleriske beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Vi må ikke glemme, at de 23 mio. små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der findes i EU, og som udgør omkring 99 % af alle virksomheder og skaber over 100 mio. job, på afgørende vis bidrager til økonomisk vækst, social samhørighed og øget beskæftigelse, og at de er en enorm kilde til innovation og spiller en central rolle med hensyn til bevarelse af arbejdsplader og øget beskæftigelse. De bidrager tillige til at opfylde de centrale mål i Europa 2020-flagskibsinitiativerne. ”Small Business Act” (SBA) er baseret på en række vigtige indsatsområder, såsom adgang til finansiering, adgang til markeder – det indre marked, internationale markeder, offentlige udbud – og bedre lovgivning. Vi skal tilskynde medlemsstaterne til at vedtage retningslinjerne som hjælp til SMV'er i disse krisetider.

 
  
MPphoto
 
 

  Claudio Morganti (EFD), skriftlig. (IT) Jeg er meget positiv over for denne beslutning vedrørende “Small Business Act”-gennemgangen, idet den indeholder de rigtige foranstaltninger til, at over 23 mio. små og mellemstore virksomheder lettere kan drive virksomhed. Hovedpunkterne er bl.a. en ny række foranstaltninger, som gør det nemmere for SMV'er at få adgang til kreditter gennem offentlig støtte til garantisystemer og en markant indsats til at fremme medfinansiering af mikrokreditter. Ud over at indføre forskellige tiltag og tilbyde målrettede finansieringsmuligheder har små og mellemstore virksomheder behov for i højere grad og på mere enkel vis at kunne handle frit, og derfor skal man skabe mindre bureaukrati og også opstille visse garantier. Hvad angår det sidste punkt, bør vi opfordre medlemsstaterne til at behandle spørgsmålet om sene betalinger, som fortsat skaber alvorlige problemer og vanskeligheder. Endelig vil jeg gerne understrege, at internationalisering kan være den nye udfordring, der sikrer de små og mellemstore virksomheder fornyet vækst, og derfor vil alle midler, der gør det muligt for SMV'er at skabe øget vækst, være meget velkomne. Det er en vanskelig udfordring, især for de mindre virksomheder, og derfor må EU fokusere mere herpå og støtte denne indsats.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi jeg er af den opfattelse, at de tiltag, der er beskrevet i “Small Business Act” til fordel for små virksomheder, er de rigtige til at øge EU's konkurrenceevne. Navnlig vil jeg gerne gøre opmærksom på to aspekter i den vedtagne beslutning. Det ene aspekt er fokus på uddannelse og erhvervsuddannelse. Det er netop de unge, der vil komme til at skabe og medvirke til EU's fremtid. Derfor er det især vigtigt for dem at være foretagsomme og rede til at skabe en dynamisk og konkurrencedygtig EU-økonomi. Effektiv anvendelse af ressourcer er et andet aspekt, som også vedrører livskvaliteten i EU fremover. Vi taler altid herom, men hidtil har vi desværre iværksat for få reelle tiltag. På den anden side er effektiv anvendelse af ressourcer i sig selv ikke tilstrækkeligt. Generelt er der behov for en bæredygtig holdning til forretningsklimaet på hvert plan i udviklingen heraf. Jeg opfordrer derfor både Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til i så høj grad som muligt at fokusere på at skabe større iværksætterånd blandt unge og fremme effektiv anvendelse af ressourcerne og øvrige initiativer til fremme af energibesparelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Formålet med denne beslutning er at tilkendegive Europa-Parlamentets perspektiv på analysen af Kommissionens ”Small Business Act”. Med denne beslutning støtter Parlamentet således de nye forslag, som skal forbedre små og mellemstore virksomheders (SMV'er) adgang til finansiering og til markeder, og Parlamentet støtter tillige foranstaltninger til fortsat afbureaukratisering gennem forbedret styring og overvågning, smart regulering og øvrige foranstaltninger, såsom SMV-præstationsmålingen.

Som jeg tidligere har anført, er en styrkelse af SMV'er af central betydning med hensyn til fremme af økonomisk vækst. I den forbindelse er Parlamentets forslag, for så vidt angår forskning og innovation – navnlig bestræbelserne på at forenkle finansieringen af forskning, udvikling og innovation (R&D&I), og fremme hensigtsmæssig programforvaltning, især for SMV'er – af særlig betydning, og et centralt element er ligeledes styrkelse af innovationskapacitet under hele forløbet, herunder ikketeknologisk innovation inden for den fremtidige finansielle ramme for forskning og innovation. Jeg går ligeledes ind for investeringer til støtte for lokale SMV'er, f.eks. inddragelse af innovationscentre, handelskamre, erhvervsorganisationer og innovationsklynger i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør omtrent 99 % af alle virksomheder i EU og bidrager afgørende til økonomisk vækst. De er også en kilde til job og velstand og har dermed en særlig betydning med hensyn til fremme af innovation. Derfor er det overordentlig vigtigt fortsat at sikre, at de er i stand til at udvikle sig og få fodfæste på markedet ved at garantere dem adgang til finansiering og til de potentielle fordele ved det indre marked. Af denne grund er det vigtigt at takke Kommissionen for analysen af “Small Business Act” og støtte de nye forslag til støtte for SMV'er.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) 99 % af virksomhederne i EU er SMV'er. Totredjedele af job i den private sektor tilvejebringes af SMV'er. Mere end halvdelen af værditilvæksten i EU skabes af SMV'er. Vi får ikke noget reelt økonomisk opsving og på lang sigt heller ikke nogen økonomisk vækst, medmindre de offentlige myndigheder, det være sig lokale, nationale eller europæiske myndigheder, gennemfører omfattende foranstaltninger til fordel for små og mellemstore virksomheder. Gennem vedtagelsen af ”Small Business Act” i 2008 tog Europa-Kommissionen det første afgørende skridt til fordel for små og mellemstore virksomheder ved at indføre ”Tænk småt først”-princippet inden for alle områder af lovgivningen. På trods af de mange forslag i de seneste tre år, især direktivet om forsinket betaling, er der fortsat behov for yderligere fremskridt med hensyn til at forenkle reglerne for små og mellemstore virksomheder, ikke kun i relation til de administrative byrder, de kæmper med, men også med hensyn til at gøre det nemmere for dem at få adgang til finansiering. Kommissionen skal fortsætte ad det spor, som blev defineret med SBA i 2008. Det er det, der opfordres til i denne beslutning, og denne beslutning støtter jeg.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I beslutningen fokuserer man navnlig på: (1) den lovgivningsmæssige ramme, hvor man opfordrer til en bedre gennemførelse af SMV-testen – navnlig i medlemsstaterne – og til en reduktion af bureaukrati og administrative byrder, (2) forbedring af SMV'ers adgang til finansiering gennem supplerende finansiering og instrumenter inden for EIB (såsom RSFF og egenkapitalfinansiering) og et udvidet (og uafhængigt) initiativprogram, (3) de nødvendige forbedringer, der kan sikre SMV'ers deltagelse i offentlige indkøb, (4) forenkling og mere målrettede R&D&I-programmer, der kan fremme SMV'ers innovationsforvaltningskapacitet, adgang til R&D&I-tjenester og videnbaserede forretningstjenester gennem f.eks. teknologioverførselscentre og universiteter, (5) behovet for større opmærksomhed på de nødvendige færdigheder samt andre social- og arbejdsmarkedsspørgsmål vedrørende iværksætteri og SMV'ers kapacitet til at udnytte deres beskæftigelsespotentiale, navnlig lederfærdigheder, digitale færdigheder og bæredygtighedsfærdigheder, (6) foranstaltninger til forbedring af ressourceeffektiviteten: sektorbaserede SMV-projekter, hvor man identificerer innovationsmuligheder for ressourceeffektivitet inden for værdi- og leveringskæderne, indførelse af en ambitiøs miljøinnovationshandlingsplan og flere midler til denne gennem rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, mere omkostningseffektive foranstaltninger vedrørende energieffektivitet for at hjælpe SMV'er med at nedbringe deres energiregninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) Jeg støtter betænkningen om gennemgangen af Small Business Act, idet formålet er at forbedre adgangen til finansiering og adgangen til markedet for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). I disse krisetider for europæiske virksomheder skal vi yde bistand til SMV'er og give dem mulighed for at styrke deres evner og viden, idet vi beder dem støtte forvaltningsprogrammer, der er udformet med henblik på at gennemføre forskning, udvikling og innovation. I betænkningen anerkender man den nøglerolle, som SMV'er spiller i overgangen til en økonomi kendetegnet af ressourceeffektivitet, og det er ligeledes vigtigt at anerkende unge iværksætteres rolle. Hvad sidstnævnte angår, bør EU forpligte sig til at institutionalisere Erasmus-programmet for at give dem mulighed for at udvikle sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af beslutningen om gennemgangen af Small Business Act med et klart flertal i Europa-Parlamentet. SMV'er, der udgør 99 % af de europæiske virksomheder, tegner sig for to tredjedele af arbejdspladserne i den private sektor og genererer mere end halvdelen af den samlede merværdi, der skabes af virksomheder, der opererer i EU. SMV'er spiller en central rolle inden for innovation, forskning og udvikling. Gennem vedtagelsen af Small Business Act i 2008 tog Kommissionen det første afgørende skridt for disse SMV'er ved at indføre "Tænk småt først"-princippet i alle områder af lovgivningen.

Der har været mange forslag i løbet af de tre år som f.eks. direktivet om forsinkede betalinger. Men vi skal stadig gøre meget for at gøre livet lettere for SMV'er med hensyn til det bureaukrati, de står over for, samt adgangen til finansiering, som ofte er vanskelig. I dette beslutningsforslag anmodes Kommissionen om at fortsætte kursen mod større hensyntagen til de lokomotiver for fremgang og økonomisk vækst, som SMV'erne er.

 
  
MPphoto
 
 

  Viktor Uspaskich (ALDE), skriftlig. (LT) Som ordføreren helt korrekt bemærkede, er de små og mellemstore virksomheder (SMV'er) rygraden i det europæiske samfund og lokomotivet i vores økonomi. Dette gælder også i Litauen, hvor 99,4 % af de litauiske virksomheder beskæftiger færre end 250 personer. Ifølge de officielle statistikker var der i januar 2011 mere end 66 500 SMV'er i Litauen. Det, Litauen har desperat brug for, er mere intelligent regulering, mindre bureaukrati og færre administrative byrder. At opnå planlægningstilladelse er et af de største problemer for investorer i Litauen. Ifølge en rapport fra Verdensbanken skal der gennemføres 17 procedurer for at opnå en tilladelse, og det kan tage 162 dage. På dette område er Litauen ifølge Verdensbankens klassificering nr. 59 i verden. Investorbeskyttelsen i Litauen er et endnu større problem. På dette område ligger Litauen som nr. 93. Det er virkelig ikke godt. Jeg mener, at en vellykket strategi for fremme af innovative SMV'er ikke kun skal understøttes med tilskud, men ved at skabe et erhvervsklima, hvor SMV'erne har større frihed og bedre adgang til forskellige finansieringskilder. Jeg mener også, at SMV'erne skal være mere opmærksomme på social- og arbejdsmarkedsspørgsmål, der påvirker iværksætteri og SMV'ernes evne til at ansætte arbejdstagere med de relevante færdigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg glæder mig over denne beslutning, hvor man advarer mod for meget bureaukrati og bureaukrati for SMV'er. De 23 mio. SMV'er i EU skaber mere end 100 mio. job og yder et kolossalt bidrag til økonomisk vækst, social samhørighed og jobskabelse. Vi skal sørge for, at disse vigtige virksomheder ikke hæmmes af bureaukrati, og jeg er enig i, at EU skal intensivere sin indsats for at mindske de administrative byrder. Det glæder mig, at næsten alle lovgivningsforslag under Small Business Act er blevet vedtaget, men opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det reviderede direktiv om forsinkede betalinger hurtigst muligt.

I beslutningen skitserer man også SMV'ernes energibesparelsespotentiale – i øjeblikket gennemfører kun 24 % af SMV'erne foranstaltninger, der har til formål at mindske deres miljøpåvirkning og forbedre deres energieffektivitet. Hvis SMV'erne indførte omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger, kunne de nedbringe deres energiregninger og få mulighed for at geninvestere mere.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig.(FR) Jeg stemte imod beslutningen om gennemgangen af Small Business Act, som Kommissionen fremlagde i februar 2011. Denne gennemgang – navnlig reduktionen af administrative og bureaukratiske omkostninger og byrder – er forenelig med akten i dens nuværende udseende. Forslaget om harmonisering af skattesystemerne må ikke føre til endnu en nedsættelse af skatter på virksomheder – ganske vist små virksomheder – mens lønningerne rammes af stramninger. Det er korrekt, at gennemgangen har til formål at forbedre SMV'ers adgang til finansiering, men man nævner ikke sociale og miljømæssige spørgsmål og henviser ikke en gang til Kommissionens plan om et Social Business Initiative, som man har annonceret mod slutningen af året. Det er korrekt, at gennemgangen af Small Business Act gennem dette forslag bringer os lidt tættere på en social økonomi, men det sker på grund af dens svaghed med hensyn til de udfordringer, der er knyttet til de øvrige foranstaltninger. På samme måde som direktivet om audiovisuelle medietjenester har man ved gennemgangen af Small Business Act ikke lært lektien fra Monti-rapporten om genopretning af borgernes tillid til EU. Derfor er den rettet ind efter den samme ultraliberale logik for europæisk integration, som vi har fordømt i årevis, en logik, der først og fremmest er centreret om markedet og dets behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Europas små og mellemstore virksomheder er lungerne i vores økonomiske aktivitet. Vi skal sætte deres udvikling, deres modernisering og deres konkurrenceevne i centrum for vores økonomiske strategi. Derfor stemte jeg beslutningen om gennemgangen af Small Business Act, der har til formål frigøre SMV'ernes vækstpotentiale. Der resterer stadig meget for at opnå en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer og de administrative procedurer, der vejer tungt på vores virksomheders aktiviteter og dynamik. Jeg glæder mig over de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, som f.eks. oprettelsen af en europæisk statut for private virksomheder. Dette vil hjælpe vores SMV'er med at få det fulde udbytte af det indre marked ved at give dem mulighed for at udøve deres grænseoverskridende aktiviteter uden krav om, at de skal opfylde nogle forpligtelser, der er både dyre og afskrækkende. Derfor opfordrer jeg Rådet til hurtigt at fremsætte sine synspunkter om dette initiativ. Endelig skal vi komme innovative SMV'er til undsætning ved at lette deres adgang til forskellige finansieringsformer. Det kan man især opnå ved at gennemføre en betydelig forenkling af brugen af europæiske kreditter, som stadig ikke er tilstrækkeligt fleksible. Disse kreditter findes, og jeg mener, at de skal bruges til at yde mere effektiv støtte til udvikling af realøkonomien samt innovation og beskæftigelse.

 
  
  

Betænkning: Judith A. Merkies (A7–0162/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag, fordi jeg er enig med ordføreren, når hun siger, at enighed gør stærk. Ved at forene vores kræfter for at innovere og løse fælles problemer i Europa opnår vi hurtigere udvikling, effektivitet (omkostningseffektivitet) og større kreativitet. Innovationsunionen skal også styrke Europas konkurrenceevne og bidrage til at finde en vej ud af den økonomiske krise. Eftersom Europa er meget afhængig af import, står medlemsstaterne med en fælles følelse af behovet for at udnytte råvarer og materialer intelligent og bæredygtigt til at genere energi eller til brug inden for industri eller fødevareproduktion. Den aldrende befolkning er endnu en udfordring, som næsten alle EU-lande står over for. Med henblik på at give mennesker flere år med et sundere liv, med den hensigtsmæssige pleje og lægemidler, idet man samtidig holder udgifterne under kontrol, kan en fælles fremgangsmåde give hurtigere resultater. Europas økonomier er blevet så tæt forbundne i dag, at det ikke kun er euroens stabilitet, der kræver en fælles fremgangsmåde, det samme glæder bestræbelserne på at øge medlemsstaternes konkurrenceevne. Der er behov for en fælles vej i retning af en retfærdig og stabil økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Europa har været, er og vil fortsat være vuggen for global civilisation, uddannelse, forskning og kultur. Det er tydeligt, og det nævnes også i Kommissionens meddelelse, at Europa ikke savner potentiale, hverken menneskeligt, teknisk, kommercielt eller økonomisk. Mit spørgsmål er: Hvad vil Europa gøre for at udnytte især sit potentiale inden for menneskelige ressourcer? Hvordan vil Europa holde fast i sine menneskelige ressourcer, der er så vigtige for innovation på de europæiske skoler, universiteter og forskningscentre? Inden man fokuserer på at tiltrække eksperter fra tredjelande, mener jeg, at vi bør prioritere at bremse forskerflugten fra Europa til andre vigtige centre rundt om i verden. Ved at indføre et moderniseret uddannelsessystem over hele Europa, lægge kraftig vægt på betydelige forskningsresultater og naturligvis forenkle adgangen til grænseoverskridende forskningsprogrammer i Europa kan man styrke innovationsniveauet i EU. Men for at sikre, at de menneskelige ressourcer bliver her, må Europa fokusere på følgende aspekt: at give forskere attraktive tilbud, tilbud, som de ikke kan afvise. Det skal overbevise dem om, at hjemme er bedst, uanset hvilket niveau de befinder sig på.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. Flagskibsinitiativet for innovation i EU er Fællesskabets hidtil mest betydningsfulde og målrettede forsøg på at indføre en strategisk, integreret og erhvervsorienteret europæisk innovationspolitik, der skal supplere medlemsstaternes bestræbelser, således at innovationen styrkes og fremskridtene overvåges på det højeste politiske niveau. Innovation er navnlig vigtigt for at kunne bekæmpe globale udfordringer som klimaændringer, energi- og fødevaresikkerhed osv., hvor der er behov for at innovere og styrke det eksisterende videnskabelige og teknologiske grundlag. Det er også nødvendigt at modernisere uddannelsessystemerne og tilpasse dem tidens behov. Medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger for at forbedre iværksætterevnerne og færdighederne hos unge europæere og iværksættere ved at medtage iværksætteri og innovation inden for alle områder af uddannelse og forbedring af menneskelig kapital. Sådanne foranstaltninger vil give dem mulighed for at spille en aktiv rolle inden for innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Initiativet om innovation i EU er stadig EU's vigtigste initiativ for udvikling af en integreret europæisk strategi for forskning og innovation. Det er vigtigt at øge tempoet inden for forskning og innovation med henblik på at indføre en retfærdig og konkurrencedygtig økonomisk model, sikre job for fremtiden, overgangen til bæredygtig ressourceforvaltning, at leve op til udfordringerne på energiområdet og stimulere et videnbaseret samfund. I forbindelse med job, miljø og udvikling er innovation således en af de vigtige udfordringer, som EU står over for, og den vil få konkrete følger for borgerne. Fremover skal europæiske borgere både som drivkræfter og modtagere af innovation kunne deltage fuldt ud i denne innovationsunion for at sikre, at den bliver en succes, således som vi fremhævede i denne betænkning. Endelig ønskede vi derfor at fremhæve, hvor vigtigt det er med en innovationspolitik samt merværdien ved en koordineret fremgangsmåde på europæisk niveau. For at kunne klare de vigtige fælles sociale og økonomiske udfordringer, som det europæisk samfund står over for, har vi brug for ambitiøse initiativer. Derfor afventer vi nu lovgivningsfasen af kommissærens foranstaltninger vedrørende forskning og innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) Principperne bag innovation har flere dimensioner: De omfatter ikke bare videnskabelig forskning og eksperimentel og teknologisk udvikling, men også udvikling af nye processer, metodologier samt organisatoriske modeller og adfærdsmodeller. Selv om jeg hilser Kommissionens meddelelse om innovation i EU som et flagskibsinitiativ for EU 2020-strategien for vækst og beskæftigelse velkommen, mener jeg, at der stadig findes prioriterede områder, hvor vi har behov for et større engagement for at opbygge kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation: effektiv ressourceudnyttelse, genindvinding og genbrug af affald, fødevarekvalitet og -sikkerhed samt nye epidemier. I henhold til konklusionerne fra det europæiske innovationspanel 2009 har den seneste økonomiske og finansielle krise haft uforholdsmæssige virkninger i forskellige lande.

Jeg er bekymret for, at de budgetmæssige begrænsninger, som medlemsstaterne påtvinges, kan føre til øgede restriktioner på investeringer i forskning og innovation med indlysende negative følger for den europæiske vækst og konkurrenceevne. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at overveje at øge ressourcerne i de fælles strategiske rammer for finansiering af disse sektors, navnlig forsknings- og innovationssektoren i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg har stemt for initiativet om innovationsunionen, fordi den udgør den eneste mulighed for at klare krisen i en globaliseret verden. Innovation betyder jobskabelse, viden, teknologi, omsorg for miljøet, udvidelse af social samhørighed og offentlig velfærd. Alle EU's medlemsstater skal forpligte sig til innovation, og de skal fremme den ved at arbejde sammen, dele god praksis og forbedre formidlingen af vellykkede erfaringer.

Vi har en fremtid, hvis vi kan skabe innovation. Når det er sagt, stemte jeg for ændringsforslag 1, fordi jeg er modstander af at bruge midler fra den fælles landbrugspolitik til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for programmerne. Landbrugssektoren, som også er kriseramt, fortjener disse midler til at skabe sin egen innovation. Et innovativt Europa kan bringe innovation til landbruget, så det kan skabe sig en fremtid på præcis samme måde som de øvrige strategiske sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Slavi Binev (NI), skriftlig. (BG) Alle er klar over, at økonomisk vækst hænger tæt sammen med teknologiske fremskridt, som igen skabes gennem menneskers innovationstrang. Men denne trang og potentialet begrænses af hindringer af økonomisk, bureaukratisk og anden art. Jeg giver min fulde støtte til betænkningen om innovation i EU, fordi jeg mener, at den vil give os mulighed for at nedbryde de barrierer, der hindrer innovativ tænkning i EU. Men jeg mener, at det vigtigste aspekt er, at vi undgår, at der opstår et Europa i to hastigheder, og det kan vi gøre ved specifikt at medtage EU's økonomi i det fælles ønske om innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Opfordringen i betænkningen om indførelse af det fælles europæiske patent og tilfredsheden med vedtagelsen af et forstærket samarbejde om indførelsen af patentet forhindrer mig i at stemme for. Indførelsen af et britisk-fransk-tysk europæisk patent er uacceptabel af mindst to grunde. For det første vil tresprogethed have en negativ indvirkning på konkurrenceevnen for virksomheder i de medlemsstater, der ikke er med i systemet. Disse virksomheder, herunder de italienske, vil skulle vente på, at oversættelsesprocessen er afsluttet, før de kan få dokumenterne, og det går ud over deres mulighed for at handle hurtigt, hvilket er af største betydning i erhvervslivet. De vil også skulle bære de supplerende udgifter til oversættelse. Derimod vil britiske-franske-tyske virksomheder ikke blive mødt med nogen af disse hindringer, hvilket vil føre til forskelsbehandling baseret på sproget. Desuden vil indførelsen af et tresproget system ikke være i overensstemmelse med de administrative krav og vil ikke en gang afspejle den demografiske vægtning af medlemsstaterne, fordi i så tilfælde ville Italien også skulle med. Det virker i stedet som et forsøg på at fremme Tysklands prestige på bekostning af principperne om paritet og lighed mellem medlemsstaterne, som EU er baseret på. Derfor har jeg besluttet ikke at stemme for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Březina (PPE), skriftlig. (CS) Jeg stemte for beslutningen om innovation i EU, fordi jeg bortset fra alt andet mener, at vi skal indføre foranstaltninger både på europæisk og nationalt plan for at forbedre europæernes iværksætterfærdigheder og faglige uddannelse ved at medtage erhvervsfag, kreativitet og innovation i alle områder af uddannelsessystemet. Det er nødvendigt at gøre bedre brug af Kommissionens programmer som Erasmus for unge iværksættere og samtidig at beskytte de faglærte erhverv som en kilde til innovation. Efter min mening burde Kommissionen samarbejde mere med medlemsstaterne om at udarbejde prognoser på mellemlangt og langt sigt vedrørende de kvalifikationer, der er nødvendige på arbejdsmarkedet, og om at støtte partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet med henblik på at gøre det lettere for unge at komme ind på arbejdsmarkedet og bidrage til skabelse af innovative virksomheder baseret på viden, udvikling anvendt forskning og bedre udsigter for færdiguddannelse på arbejdsmarkedet.

I denne forbindelse vil jeg gerne støtte forslaget fra Regionsudvalget om at oprette et "virtuelt netværk for kreativitet", der skal være åbent for alle (virksomheder, lokale og regionale organer, den private sektor og borgerne), og som skal yde rådgivning, støtte og adgang til venturekapital og tekniske tjenester. Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på den nuværende mangel på et forbedret og proaktivt samspil mellem universiteter og virksomheder, og jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at iværksætte et nyt europæisk program for faglig uddannelse og uddannelse af højtstående medarbejdere på universiteter og at embedsmænd, der beskæftiger sig med teknologi.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over, at man i denne betænkning fokuserer på forskning og innovation som et middel til at løse den økonomiske og sociale krise, som Europa oplever i øjeblikket. Der bliver faktisk stadig mere behov for nye og bæredygtige metoder, der kan sikre en mere intelligent og effektiv brug af ressourcer og råvarer. Derfor skal vi skabe plads til nye idéer og vigtigst af alt oprette de nødvendige mekanismer til at gennemføre disse idéer. Derfor støtter jeg betænkningen om innovation i EU, og jeg vil gerne fremhæve dens betydning i den aktuelle situation og for europæisk succes i den kommende tid.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni Collino (PPE), skriftlig. (IT) Innovation er i mange henseender nøglen til økonomisk vækst. Allerede i anden halvdel af det 20. århundrede havde de mest respekterede vækstøkonomer forstået, at innovation er en af de vigtigste variabler for at rette op på faldende overskud. Sådan har vi foretaget overgangen fra vækstmodellerne i 1950'erne, hvor man sagde, at økonomien før eller siden stabiliserer sig og mister sin dynamik, til 1980'ernes endogene vækstmodeller, hvor teknologi og udformning af konstant forskellige og innovative produkter gav økonomien mulighed for at opretholde en positiv vækstrate på langt sigt. For at sætte disse dynamiske mekanismer i bevægelse, som frem til 2020 vil bestå af forskning, energieffektivitet og internationaliseringsmål, navnlig i små og mellemstore virksomheder, skal der findes et stærkt politisk ønske om at aktivere incitamenter og orienteringsmekanismer. Dette er medlemsstaternes ansvar, og de kan få vigtig støtte til dette gennem europæisk finansiering. Ressourcerne er begrænsede på grund af krisen, og direktiverne i Europa 2020 skal gå hånd i hånd med stærke finans- og industripolitikker hos de europæiske regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  George Sabin Cutaş (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for betænkningen om innovationsunionen, fordi man fremhæver betydningen af innovation med henblik på at skabe grundlaget for en bæredygtig, konkurrencedygtig økonomisk model og skabe nye job i EU.

Samtidig fremsatte jeg et ændringsforslag til denne betænkning sammen med andre kolleger, hvor jeg udtrykte min uenighed med, at man vil finansiere innovationspolitikken med penge, som hidtil har været øremærket til den fælles landbrugspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Ioan Enciu (S&D), skriftlig. (RO) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den efter min mening tilbyder brugbare løsninger til forbedring af forskning og innovation i EU og dermed skaber betingelserne for en tilbagevenden til økonomisk vækst og skabelse af nye job.

Ved at stimulere investeringer i forskning, lette SMV'ers adgang til forskellige finansieringskilder og forbedre samarbejdet mellem universiteter, forskningscentre og regeringer kan man skabe kreativitet og innovation på mellemlangt og langt sigt. Man skal være særligt opmærksom på at skabe ligevægt i de forskellige medlemsstaters og regioners innovations- og forskningspotentiale, for i øjeblikket findes der store forskelle, hvilket påvirker hele EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den betyder indførelse af en række foranstaltninger, der kan bruges til at løse en række samfundsmæssige udfordringer, navnlig klimaændringer, energi og ressourceknaphed, befolkningens aldring og problemer med adgang til offentlige tjenester og sundhedsydelser af høj kvalitet. EU skal forpligte sig fuldt ud til at nå de foreslåede mål. Det skønnes, at der kan skabes 3,7 mio. arbejdspladser inden 2020, og at det årlige bruttonationalprodukt (BNP) kan øges med omkring 800 mia. EUR i 2025.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Denne initiativbetænkning følger i kølvandet på Kommissionens meddelelse om innovation i EU og et af initiativerne i Europa 2020-strategien, der har til formål at tilskynde til innovation og konkurrenceevne ved at indføre solide politikker, der stimulerer udveksling af idéer og løsninger på en række problemer, der går på tværs af alle medlemsstaterne.

Kernen i denne tankegang er at tilskynde til og fremme aktiviteter, der er effektive og konkurrencedygtige, både under og efter krisen, og som kan give EU mulighed for at klare de svagheder, som en række sektorer er ramt af, navnlig industrien.

Dette er utvivlsomt en ambitiøs betænkning som følge af de spørgsmål, den behandler, fra intellektuelle ejendomsrettigheder til øget samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Derfor vil jeg lykønske ordføreren med hendes engagement og håbe, at vi med sådanne bidrag kan nå alle de mål, der foreslås i Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I denne betænkning af fru Merkies foreslår man en innovationsunion som et middel til at gøre Europa klar til verden i kølvandet på den nuværende økonomiske og finansielle krise. Den globale krise af hidtil uset omfang, som stædigt bliver ved og kan true det europæiske projekt, kræver, at alle og især EU tager klar stilling og motiverer befolkningen. Derfor vil jeg stemme for denne betænkning og samtidig lykønske ordføreren med hendes arbejde, der giver os et meget optimistisk syn på fremtiden og kræver udnyttelse af den innovationskapacitet, som vi alle besidder. Det er vigtigt at gennemføre forslagene i denne betænkning som f.eks. bedre adgang til kredit og finansiel støtte, flere investeringer i forskning og udvikling, tydeligere lovgivning, mindre bureaukrati, kvikskranker, bedre interregionalt samarbejde og et enkelt og billigt europæisk patent.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Betænkningen drejer sig om innovation i alle dens formers betydning for samfundets udvikling. Det gør den, samtidig med at den yder betydningsfulde bidrag på en række områder og fremsætter forslag – f.eks. om en forbedret formidling og absorption af innovation inden for en række sektorer – som vi anser for opportune.

I udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som jeg udarbejdede, forsøgte jeg at sammenfatte de vigtigste punkter i vores synspunkter og ønsker på dette område. På grundlag af dette udkast til udtalelse kan man let konstatere, at der tydeligvis er punkter, hvor vi ikke er enige i Kommissionen meddelelse. Her fokuserer man på aspekter, der også er medtaget i denne betænkning, og her finder man nogle af de modsigelser, som den indeholder: Innovation opfattes hovedsagelig som en forretningsmulighed, man fremhæver markedet, konkurrence og udnyttelse af innovation til erhvervsformål og fremmer det indre marked og EU-patenter. De aspekter er vi uenige i.

Som vi sagde under forhandlingen, er der et emne, som ikke behandles tilstrækkeligt grundigt, nemlig risikoen – der fremgik meget klart af resultaterne af europæiske innovationsplan fra 2009 – for en "innovationskløft" mellem de lande og regioner, der innoverer mest, og resten.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) I betænkningen fremhæver man helt korrekt innovation, der udgør et nødvendigt middel til løsning af mange af de problemer og udfordringer, som menneskeheden står over for i dag. Det skal være et centralt element i den offentlige politik på områder som miljø, vand, energi, transport, telekommunikation, sundhed og uddannelse, og skal bidrage til at løse problemer som knaphed på og effektiv udnyttelse af ressourcer, genanvendelse og behandling af affald, fødevarekvalitet og -sikkerhed, demografiske ændringer, nye epidemier og bevarelse af natur og biodiversitet.

Men betænkningen indeholder en række selvmodsigelser, fordi den er baseret på neoliberale idéer, forsvarer det indre marked og slår til lyd for EU-patenter, hvilket vi er modstandere af.

De begrænsninger, som medlemsstaterne pålægges i øjeblikket, kan føre til endnu større restriktioner på investering i videnskab, teknologi og innovation, navnlig i de mest sårbare lande. I stedet for den annoncerede innovationsunion kan resultatet blive en veritabel "innovationskløft" mellem de lande og regioner, der innoverer mest, og resten.

Hvor der burde være offentlig interesse, udvikling, samhørighed, fremskridt og social velfærd, er det nu de såkaldte forretningsmuligheder, der dominerer, markedet, konkurrenceevne, konkurrence og udnyttelse af innovation til erhvervsformål.

 
  
MPphoto
 
 

  Pat the Cope Gallagher (ALDE), skriftlig. (GA) Vi skal tilskynde institutioner på tredje niveau, forskningsorganisationer og virksomheder i den private sektor til at udnytte mulighederne EU's syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (RP7).

RP7 er det største offentligt finansierede forskningsprogram i verden, og vi skal fortsætte med at fremhæve programmets fordele for SMV'erne. Set fra et irsk perspektiv hjælper RP7-programmet med at udvikle forskningen, forskning, der skaber job og giver adgang til varer og tjenester, der er nødvendige og efterspurgte. Irske organisationer har allerede modtaget 270 mio. EUR fra dette program inden for landbrug, fødevarer, fiskeri, sundhed, energi, transport og IKT.

Dette er vigtigt for både Irland og Europa, navnlig i de nuværende økonomisk vanskelige tider.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Grech (S&D), skriftlig. (EN) Jeg er enig i Merkies-betænkningen, fordi jeg tror fuldt og fast på, at innovation og kreativitet er nøglen til den økonomiske genopretning af EU, og at betydningen af at omsætte EU's videnskabelige og teknologiske gennembrud til nye produkter og tjenester ikke kan overdrives. Desuden er jeg overbevist om, at vi i et Europa her oven på krisen skal formulere en strategi for det indre marked på en sådan måde, at vi fastholder og styrker den sociale samhørighed, sikrer markedets integritet og økonomiske bæredygtighed samt fremmer innovation. Derfor støtter jeg Kommissionens initiativ om et europæisk pilotprojekt for social innovation, der sikrer, at nyskabende idéer til skabelse af produkter, tjenester og forretningsmodeller kædes sammen med og vigtigere endnu opfylder de sociale behov for EU's borgere og forbrugere.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE), skriftlig. (FR) Stillet over for en global økonomi i krise har Europa-Parlamentet understreget betydningen af at gøre Europa mere innovativt og effektivt gennem tilpasninger til de nye udfordringer i det 21. århundrede.

Det er vigtigt at tilskynde til et maksimalt engagement fra alle de involverede aktører, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), industrien, universiteter og regeringer. Alle har deres rolle at spille. Derfor skal vi f.eks. modernisere vores uddannelsessystemer og udfylde videnhuller inden for videnskab og teknologi.

Vi kommer kun ud af krisen, hvis vi støtter innovation. EU skal gøre det muligt at indføre nye finansieringsinstrumenter, der fremmer udgifter til forskning og private investeringer. Desuden er samarbejde mellem den offentlige og den private sektor i form af partnerskaber et vigtigt middel til at fremme en mere innovativ økonomi.

Jeg mener, at det er vigtigt at indføre det fælles europæiske patent for at tilskynde til udvikling i retning af kommerciel udveksling uden for EU. Patenter er i øjeblikket alt for dyre. Vi er simpelthen nødt til at gøre det billigere at opnå dem.

Endelig er det i forbindelse med fænomenet hjerneflugt vigtigt at tilskynde til at fastholde forskere i Europa. Uden dem er finansiering og andre mekanismer til ingen verdens nytte.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) De europæiske resultater på innovationsområdet har været temmelig dårlige indtil videre. Alligevel bør innovation hjælpe os med at løfte de vigtigste udfordringer i samfundet såsom den aldrende befolkning, behovet for at forvalte ressourcer bæredygtigt og økonomisk genopretning. Derfor stemte jeg for denne initiativbetænkning, hvori man især fremhæver princippet om social innovation og fremhæver den aktive rolle, som regioner og lokale myndigheder kan spille inden for innovation. Endelig skal vi fremme et system til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er afbalanceret og respekterer opfindernes rettigheder, idet man samtidig giver vores borgere den bredest mulige adgang til viden: Det er de udfordringer, vi står over for, og som innovationen kan bidrage til i fremtiden.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, for i artikel 179, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) hedder det, at EU "opmuntrer (…) i hele Unionen virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet; den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud, især ved at skabe fri adgang til de enkelte landes offentlige aftaler, ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde". Jeg er helt overbevist om, at EU skal indtage en offensiv holdning og lægge sig i førerpositionen med hensyn til konkurrenceevne, og derfor skal vi investere i en innovationseksplosion. Kommissionen skal omsætte det foreliggende strategiske dokument om innovation i EU til en handlingsplan med specifikke mål og målbare mål med klare tidsfrister. Kommissionen skal overvåge fremskridtene regelmæssigt, vurdere hindringer og indføre en mekanisme, der kan forbedre den regelmæssige aflæggelse af beretninger til Europa-Parlamentet og Rådet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juan Fernando López Aguilar (S&D), skriftlig. (ES) Den spanske socialistiske delegation har stemt for Merkies-betænkningen om innovation i EU: omdannelse af Europa til en verden efter krisen, fordi vi er enige og engagerede i de grundlæggende principper i betænkningen, hvor man lægger fundamentet til overgangen til en intelligent, bæredygtig og retfærdig europæisk økonomi.

Jeg vil dog påpege, at vores stemme for betænkningen som helhed ikke betyder, at vi støtter den aftale, som et flertal i Rådet er nået frem til om forstærket samarbejde, eftersom det spanske sprog er holdt uden for det europæiske patent. Når vi stemmer imod afsnittet om indførelse af et forstærket samarbejde, vidner det om vores stærke modstand mod dette. Instrumentet med forstærket samarbejde vil få direkte følger for det indre marked, den territoriale samhørighed og borgernes ret til et EU-patent, der er styret af sprogbestemmelser, der garanterer en tilstrækkelig retssikkerhed.

Desuden er forslaget om at oprette en patentdomstol for Europa og Fællesskabet uforeneligt med EU-lovgivningen ifølge EU-Domstolen.

 
  
MPphoto
 
 

  Petru Constantin Luhan (PPE), skriftlig. (RO) Innovation kan føre til udvikling og genopfindelse af EU, når den nuværende krise er ovre. Men vi skal være helt realistiske og foreslå specifikke instrumenter, der vil give mulighed for at samordne innovationsbestræbelserne på europæisk, nationalt og regionalt niveau. Den europæiske innovationspolitik skal især være fokuseret på at udforme og gennemføre mål vedrørende de store udfordringer, som EU står over for. Jeg mener, at der er behov for en revurdering af opgavernes kompleksitet og de ansvarsområder, som de lokale og regionale myndigheder har. Fremover vil vi skulle yde teknisk bistand af høj kvalitet og økonomisk støtte for at sikre, at der er adgang til tilstrækkelig administrativ kapacitet, hvor det er nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. At forene kræfterne for at innovere med henblik på at løse fælles problemer i Europa betyder øget fokus, hurtigere udvikling, effektivitet, herunder omkostningseffektivitet, og større kreativitet. Innovationsunionen skal ikke bare levere et svar på de fælles problemer, som vores samfund står over for, men samtidig styrke Europas konkurrenceevne og pege på veje ud af den økonomiske krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Innovation løser fælles problemer i Europa, hvilket betyder større fokus, hurtigere udvikling, effektivitet (omkostningseffektivitet) og større kreativitet. Innovationsunionen skal ikke bare give løsninger på fælles problemer, men også styrke Europas konkurrenceevne og finde udveje af den økonomiske krise. Da Europa er meget afhængigt af import, er medlemsstaterne fælles om at føle behovet for at bruge intelligente og bæredygtige råmaterialer og råvarer, der er nødvendige til at generere energi eller til brug inden for industrien eller i fødevareproduktionen. Europas økonomier er i dag så tæt sammenvævede, at det ikke bare er euroens stabilitet, der kræver en fælles fremgangsmåde: Det samme gælder en styrkelse af medlemsstaternes konkurrenceevne. Der er behov for en fælles vej i retning af en ligelig og stabil økonomi. Kun et forenet Europa vil kunne nå målene med Europa 2020-strategien.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Tidligere har man især satset på innovation inden for forskningsområdet. Man må dog ikke glemme, at innovation kan komme fra en hvilken som helst EU-borger. Disse begreber – der ofte blot begynder som idéer – bør støttes på EU-niveau gennem bl.a. lettere adgang til finansiering, forenklede godkendelsesprocedurer samt billige og enkle patenter. Dette vil give borgerne selv mulighed for at udøve indflydelse og bidrage til at skabe et bæredygtigt samfund.

Desuden vil innovationer af denne type, hvor fokus helt klart fortsat skal ligge på forskning, bidrage til at opretholde høje levestandarder i Europa. Betænkningen fik min stemme, fordi den giver de enkelte borgere mulighed for at spille en rolle i udformningen af samfundet, og det er et positivt skridt. Desuden peger tegnene i den elektroniske æra mere og mere i retning af personlig innovation, hvilket virkelig er værd at bemærke.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) I betænkningen præciserer man det indlysende, nemlig at det er umuligt at støtte innovation uden at støtte forskning og uddannelse. Selv om det ikke er muligt at forudsige, hvornår den økonomiske krise vil aftage, vil vi ikke nå det mål, som medlemsstaterne har opstillet for 2020 inden for forskningssektoren, som tingene ser ud i øjeblikket, på samme måde som man ikke nåede målene i den foregående europæiske strategi, Lissabonstrategien. De foreliggende data viser, at – groft sagt – blot 2,7 % af det europæiske BNP vil blive kanaliseret over i forskningen ved årtiets udløb trods medlemsstaternes klare engagement i at bruge mindst 3 % til dette formål. Samtidig nævner medlemsstaterne krisen som begrundelse for at skære i udgifterne til uddannelse. Med andre ord bliver de to grundpiller for innovationen undermineret i stedet for at blive rettet op, og dette bør vække bekymring hos de nationale regeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning om innovation i EU: omdannelse af Europa til en verden efter krisen" omfatter en række foranstaltninger, der udgør vigtige sociale udfordringer. Ordføreren indfører en central tanke om at oprette en union mellem alle europæere for innovation. Som man anfører, er det at finde løsninger på de fælles problemer i Europa en udfordring for at skabe hurtigere udvikling, større omkostningseffektivitet og øget kreativ styrke. Innovationsunionen har også til formål at fremme konkurrenceevnen i Europa som helhed for at finde en vej ud af den økonomiske krise. I lyset af den udstrakte afhængighed af import føler medlemsstaterne et fælles behov for at finde metoder til en intelligent og bæredygtig brug af de ressourcer og råmaterialer, der skal anvendes til at producere energi samt til industri- og fødevareproduktion. Spørgsmålet om den aldrende befolkning er endnu en udfordring for næsten alle EU-lande. En fælles fremgangsmåde på områder som sundhed kan sikre et længere liv med korrekt pleje og medicinering, idet man samtidig nedbringer udgifterne. Dette er bare de vigtigste eksempler på fælles standarder blandt de 27 medlemsstater, som man tilskynder til med dette initiativ, og det er grunden til, at jeg stemmer for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Flere investeringer i forskning og innovation er vigtigt for at garantere en bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid for vores økonomier. Målt som andelen af BNP investerer EU mindre end USA og Japan i forskning og udvikling, og der er ligeledes mangel på investeringer med risikovillig kapital. Vi skal være i stand til at holde på vores bedste forskere og iværksættere. Hvis vi når målet om at investere 3 % of vores BNP i F&U inden 2020, kan det betyde, at vi får 3,7 mio. job og næsten 800 mia. EUR. På grund af betydningen med henblik på at forbedre livskvalitet og velfærd har både det offentlige og det private initiativ en rolle at spille inden for innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Innovation er vigtigt for ethvert område eller samfund. Muligheden for at rette op på noget og ad den vej skabe noget ny er grundlæggende for udviklingen af en hvilken som helst økonomi og frem for alt for opnåelse af social velfærd. Derfor er denne innovationsunion et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Det er den vej, vi helt klart skal følge, for at få Europa etableret på den internationale scene og tilfredsstille den europæiske befolknings behov. Derfor stemmer jeg for.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. (FR) Innovation er for europæisk politik, hvad uddannelse er for unge mennesker: et pas til fremtiden, en praktisk taget altomfattende forsikring for et samfund, der gør fremskridt og bevarer den sociale samhørighed. Denne sætning får endnu mere mening i denne periode efter den globale recession, hvor vi oplever en hurtigere økonomisk genopretning i USA og en stadig uhæmmet vækst i de nye vækstøkonomier, der omtales som BRIK-landene. En ting ligger fast: EU halter bagefter, og arbejdsmarkedet kæmper for at komme på fode igen. Den ultimative ironi er, at Schweiz, som ikke er medlem af EU, stadig er europamester i innovation. Derfor er Europa-Parlamentets opfordring i dag (Merkies-betænkningen) om en decideret "mentalitetsændring" vigtig, fordi innovation ikke bare drejer sig om teknologiske opfindelser og antallet af patentansøgninger pr. indbygger. Det drejer sig først og fremmest om at opbygge et SMV-grundlag, som er den vigtigste kilde til velstand i Europa, gennem risikovillig kapital, garantiordninger, bistand med lån og forenkling af lovgivningsmiljøet. Med den forudsætning bliver ønsket om, at 3 % af BNP skal afsættes til F&U da til virkelighed?

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Vi støtter helt klart forslaget til betænkning og fremsatte en række ændringsforslag, hvoraf de fleste er kommet med, f.eks. fokus på grønne prioriteringsmål, energi og klimaændringer, ressourceeffektivitet, genoprettelse af biologiske ressourcer og fremme af social samhørighed, integration af miljøinnovation i alle faser, herunder design, gennem indførelse af en korrekt finansieret og ambitiøs handlingsplan for miljøinnovation samt vedtagelse af en strategi for fremme af produkt-/tjenestesystemer og funktionsorienterede forretningsmodeller, fremme af brugen af åbne standarder som drivkraft for innovation og fri adgang til offentligt finansieret forskning samt målretning af offentlig finansiering til socialt værdifulde områder, hvor viden skabes som et offentligt gode, som f.eks. inspirationspræmier inden for sundhedssektoren (vi forsøgte også med varierende succes at foreslå en bedre ordlyd for spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder), det lykkedes os at bevare formuleringen om, at vi glæder os over Kommissionens bestræbelser på at hindre, at intellektuelle ejendomsrettigheder kommer til at udgøre en forhindring for konkurrenceevne og innovation.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Europa har været på vej ud af en krise i de seneste måneder og har også skullet håndtere en meget stærk global konkurrence. I denne forbindelse er innovation en nødvendighed, men frem for alt er det en prioritering. Hvis det ikke lykkes at omdanne Europa til en innovationsunion, vil økonomierne i de 27 medlemsstater rent faktisk være dømt til at falde, hvilket vil føre til tab af talent og idéer. Innovation er nøglen til at opnå bæredygtig vækst og kan bidrage til at skabe et mere retfærdigt og miljøvenligt samfund.

Innovation er vigtigt for at skabe en moderne økonomi, og det er det vigtigste redskab til at skabe nye arbejdspladser. Vi har brug for et fælles engagement i en dybtgående ændring af Europas innovationskapacitet. Først da vil vi kunne skabe stabile og velbetalte arbejdspladser, der kan modstå presset og den konkurrence, der naturligt ligger i globaliseringen. Unionen handler om innovation. Det er ikke bare en leg med ord, men et reelt håb, der skal materialisere sig.

 
  
MPphoto
 
 

  Catherine Stihler (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter denne betænkning, for dette er nøglen til genopretning efter krisen og til at løse de vigtige udfordringer i samfundet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Ved afstemningen om Parlamentets betænkning om innovationsunionen var jeg glad for at støtte ændringsforslaget om at forkaste tanken om at styre innovationen ved at kanalisere ressourcer fra strukturfondene og visse sektioner af den fælles landbrugspolitik over i innovative aktiviteter.

Naturligvis skal man tilskynde til innovation, men det må ikke gøres på en måde, der er skadeligt for andre grundlæggende politikker for EU's fremtid som f.eks. den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik bør reformeres ved at koncentrere sig om nogle få grundlæggende mål, men den eneste integrerede politik i EU skal ikke udplyndres.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Resultattabellen for forsknings- og innovationsunionen viser, at Japan og USA investerer en større procentdel af bruttonationalproduktet (BNP) i innovation end EU, og at forskellen er blevet større i de seneste fire år. Sammenlignet med BRIK-landene investerer EU mere, og forskellene i forhold til Brasilien og Kina er blevet mindre og større for Indien og Rusland.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at EU indfører en egentlig innovationsstrategi, hvor man tager hensyn til Europa 2020-strategien for intelligent specialisering med henblik på at øge støtten til forskning, udvikling og innovation (FUI) som et centralt aspekt af EU's fremtid og udvide det til alle de områder, aktivitetssektorer og sociale aktører, som det består af.

En innovationspolitik, der er konsekvent og integreret og har en langsigtet vision vil give os mulighed for at udnytte styrker og afhjælpe svagheder, der konstateres på regionalt niveau. Det er vigtigt at tilpasse og forenkle udviklingspolitikken, f.eks. Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Den nye strategiske dagsorden vil gøre det muligt at opbygge et stadig mere moderne og konkurrencedygtigt Europa, der spiller en førerrolle i verden. Eftersom innovation er et grundlæggende mål for regionalpolitikken, skal Europa fremover anvende en strategisk forvaltningsmetode med hensigtsmæssige politiske instrumenter, der gør det muligt at overvåge dens udvikling og gennemføre de nødvendige justeringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Vaughan (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at innovation i EU kan bidrage til at løse dagens samfundsmæssige udfordringer. Det er også vigtigt med en bedre konkurrenceevne, når EU skal klare den økonomiske krise.

Jeg er enig i betænkningens formulering om, at medlemsstaterne skal udnytte strukturfondene til at støtte målene for forskning, udvikling og innovation (F&U&I), der er rettet mod samfundsmæssige udfordringer med henblik på at styrke fremgangen i Europa. Det er også vigtigt at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og ligeledes at tilskynde borgerne til at skabe innovative nye virksomheder. Dette kan opnås ved at beskære bureaukratiet og indføre et enkelt og sammenhængende system, der er fokuseret på de samfundsmæssige udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) EU har ikke kunne indhente sit efterslæb med hensyn til innovation til trods for Lissabonstrategien. I en situation med budgetbegrænsninger – hvilket udelukker offentlige midler som en løsning – og øget global konkurrence, skal Europa reagere for at komme tilbage i innovationskapløbet. Jeg mener, at det er vigtigt at fokusere på strukturreformer, der vil fjerne hindringerne for det betydelige innovationspotentiale i Europa. Derfor støtter jeg denne betænkning, hvor man især peger på de høje udgifter ved indgivelse af patentansøgninger i alle medlemsstater og opfordrer til en hurtig aftale om det fælles europæiske patent. Det glæder mig også at se, at man har taget forslag fra min politiske familie op – navnlig om etablering af en europæisk innovationsfond, der vil forenkle adgangen til europæiske kreditter for vores små og mellemstore virksomheder (SMV'er). At frigive innovationskapaciteten i Europa kræver indførelse af en nedre grænse for udgifterne til forskning og udvikling i de enkelte medlemsstater. Dette vil sikre en ligelig fordeling af indsatsen og forhindre, at der udvikler sig et Europa i to hastigheder, hvilket vil ødelægge samhørigheden og styringen inden for EU. Dette er vigtigt, hvis Europa ønsker at forblive på det højeste niveau i den globale økonomi.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Merkies' betænkning, fordi den endelige version giver en bedre balance end den oprindelige version, hvor man i for høj grad fokuserede på borgernes rolle i stedet for virksomhedernes. Virksomhederne fortjener en førerrolle inden for forskning og innovation, dels fordi vi skal huske, at EU's politikker for dette område voksede frem og udviklede sig gennem fremme af politikker, der har til formål at styrke samarbejdet mellem industri, uddannelsessystemer og forskningsinstitutioner. Derfor mener jeg, at den betænkning, vi har stemt om, udgør et nyttigt bidrag til den igangværende diskussion om et kommende fælles strategisk program til støtte for forskning og innovation i EU.

 
  
  

Forslag til beslutning B7–0296/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag, fordi krisen har fjernet millioner af arbejdspladser og skabt øget usikkerhed på arbejdsmarkedet og fattigdom, fordi 17 % af EU's indbyggere risikerer at havne i fattigdom, fordi 23 mio. EU-borgere er arbejdsløse, fordi store dele af hushjælpen foregår i den uformelle økonomi under usikre ansættelsesforhold og/eller som sort arbejde, og at hushjælp i de industrialiserede lande tegner sig for mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse, fordi det store flertal af ansatte inden for den sektor er kvinder, fordi dette arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt, og fordi den udsatte position for ansatte inden for hushjælp betyder, at de ofte diskrimineres og udsættes for uretfærdig behandling eller misbrug. Jeg glæder mig over og støtter Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) initiativ om at vedtage en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for hushjælp. Jeg opfordrer de EU-lande, der er medlemmer af ILO, til at vedtage disse instrumenter på ILO-konferencen i juni 2011.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Krisen har udryddet millioner af arbejdspladser og har forværret situationen med usikkerhed i ansættelsen og fattigdom – 17 % af EU-borgerne risikerer at havne i fattigdom. I nogle lande foregår en stor del af husligt arbejde i den uformelle økonomi, under usikre ansættelsesforhold og/eller som sort arbejde. Langt de fleste ansatte inden for denne sektor er kvinder, og dette arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt. Personer, der er ansat som hushjælp, diskrimineres ofte og kan let blive udsat for ulige eller uretfærdig behandling eller misbrug. Jeg glæder mig over ILO's initiativ om at vedtage en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for personer hushjælp. Medlemsstaterne skal ratificere og gennemføre denne konvention og henstillingen hurtigt, fordi gennemførelsen vil afhjælpe behovene hos en af de mest sårbare kategorier af arbejdstagere og løse problemet med sort arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Idet de fleste personer beskæftiget som hushjælp er ansat i usikre ansættelsesforhold, ofte er udsat for diskrimination og undertiden udnyttes, har Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender besluttet at presse på for at få vedtaget en beslutning og samtidig stille spørgsmål til Kommissionen om dens foranstaltninger over for denne kategori af arbejdstagere. I juni vil Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) på sin årlige kongres vedtage en konvention om hushjælp, hvori man kræver, at de skal behandles på samme måde som andre arbejdstagere, og at alle betingelser for et anstændigt arbejde er opfyldt. Gennem vores beslutningsforslag støtter vi ILO's ambitioner. Men man skal lægge mærke til, at dette kun er første fase: Nu skal vi sikre os, at medlemsstaterne ratificerer denne konvention, når den er vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Jeg støtter fuldt ud ILO's initiativ om vedtagelse af en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for personer hushjælp. Mange af disse arbejdstagere er indvandrere uden papirer, hvilket betyder, at de med større sandsynlighed vil blive misbrugt, blive betalt uregelmæssigt eller udsat for vold. Desuden tør ikkeregistrerede arbejdstagere ikke kontakte myndighederne for at søge beskyttelse, håndhæve deres rettigheder eller benytte sundhedstjenester, fordi de frygter at blive sendt tilbage til deres hjemland og/eller blev straffet af deres arbejdsgiver. Alle personer, der er beskæftiget som hushjælp, uanset deres oprindelse, skal have adgang til ordentlige arbejdsforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) arbejder i øjeblikket med at udforme en konvention om hushjælp. Når denne ILO-konvention om hushjælp vedtages, bliver den et vigtigt element til at sikre, at menneskerettighederne samt de sociale rettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder for hushjælp respekteres. Hushjælp udgør mellem 5 % og 9 % af den samlede beskæftigelse. Dette arbejde er ofte usikkert, undervurderet og ikkeregistreret.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (S&D), skriftlig. (FR) Jeg stemte for denne betænkning for at give mulighed for at ændre en situation, der alt for ofte drejer sig om udnyttelse og lovgivning, inden for et område, der udgør mellem 5 og 9 % af alle arbejdspladser inden for EU. Alle, der arbejder med vores ældre, skal kunne nyde godt af fagforeningsfrihed og hviletid og må ikke udsættes for chikane og vilkårlig praksis. Derfor ønskede vi at sende et stærkt budskab om støtte til Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og fagforeningerne forud for forhandlingerne om vedtagelse af disse nye instrumenter, der indledes i juni på ILO's 100. konference. Vi beklager imidlertid, at højrefløjen gerne udtrykker bekymring over illegale personer, der er beskæftiget som hushjælp, og samtidig nægter at erkende, at der alt for ofte er tale om arbejdstagere uden papirer, som er de primære ofre for usikre arbejdsforhold og misbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag om ILO-konventionen om anstændigt arbejde for hushjælp. Denne konvention har til formål at sikre juridisk anerkendelse af hushjælp som arbejde, at udvide rettighederne til alle personer beskæftiget som hushjælp og at forhindre krænkelser og misbrug. I Europa-Parlamentets beslutning opfordrer man desuden de EU-lande, der er medlemmer af ILO, til at vedtage disse instrumenter på ILO-konferencen i juni 2011 og opfordrer EU's medlemsstater til at ratificere og gennemføre konventionen og henstillingen hurtigst muligt. I nogle lande foregår en stor del af det huslige arbejde i den uformelle økonomi under usikre ansættelsesforhold og/eller som sort arbejde. I industrialiserede lande udgør hushjælp mellem 5 og 9 % af al beskæftigelse, mens det store flertal af de ansatte inden for sektoren er kvinder. Tendensen i retning af en stigende andel af ikkestandardiserede eller atypiske kontrakter har en stærk køns- og generationsdimension. Vedtagelsen, ratificeringen og gennemførelsen af ILO-konventionen kan få betydning ved at nedbringe antallet af arbejdende fattige og forbedre situationen for et stort antal kvinder på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Karima Delli (Verts/ALE), skriftlig. (FR) I Europa har næsten to ud af tre indvandrerkvinder lavt kvalificerede job, ofte inden for sundhedspleje eller hushjælp. Disse kvinder bidrager til vores økonomi, men de er udsat for meget dårlige arbejdsforhold og krænkelser af deres mest grundlæggende rettigheder.

Den Internationale Arbejdskonference, der finder sted i juni i år, giver medlemmerne af Den Internationale Arbejdsorganisation mulighed for at vedtage en konvention om anstændigt arbejde for hushjælp. Dette instrument er et skridt i den rigtige retning for arbejdstageres rettigheder i hele verden, fordi den udvider standarderne i arbejdsmarkedslovgivningen til hushjælp, en kategori, som hidtil har været udelukket fra disse standarder. Nu ligger bolden på medlemsstaternes banehalvdel, fordi de skal forpligte sig til at ratificere denne konvention.

På europæisk plan skal vi også holde op med systematisk at betragte immigration og arbejdsmarkedspolitikker som to forskellige ting. Det er ikke i orden, at hushjælp tvinges til uformelt arbejde, uanset deres rettigheder, fordi indvandringslovgivningen er for stram og uhensigtsmæssig.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Det er velkendt, at hushjælp ofte er usikker og uformel, og denne usikkerhed og uformelle situation truer rettighederne for de personer, der leverer denne type tjenester, selv om de deltager i den økonomiske aktivitet i deres respektive lande og bør betragtes som arbejdstagere på linje med alle andre.

Graden af tillid mellem arbejdsgiver og ansatte, som denne aktivitet kræver, gør det tilrådeligt, at man ikke overbelaster ansættelsesforholdet med overdrevne formaliteter, men betyder samtidig, arbejdstagerne bør kunne udøve deres erhverv med værdighed. Konventionen fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) suppleret med en henstilling om hushjælp kan være endnu et skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) I Europa-Parlamentets beslutning behandler man forslaget til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention suppleret med en henstilling om hushjælp. I juni finder der endnu en ILO-konference sted i Genève, hvor man vil behandle spørgsmålet om hushjælp. Selv om EU formelt er forhindret i at deltage, fordi det er medlemsstaterne, der er medlemmer, er EU klar over sit ansvar til at samarbejde med ILO, og derfor ønsker man også at bidrage til et område, som kan betragtes som en del af de grundlæggende rettigheder. Der er ingen tvivl om hushjælpens betydning. Det er arbejde udført i hjemmet – børnepasning og ældrepleje – der er medtaget i Europa 2020-strategien, og som udgør 5 % til 9 % af alt det arbejde, der udføres i EU, med en opadgående tendens. Men hushjælp – hvoraf de fleste er kvinder og indvandrere – er ofte udsat for udnyttelse fra deres chefers side, som ikke sikrer dem deres sociale rettigheder. Derfor stemte jeg for dette forslag til beslutning.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Vedtagelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention suppleret med en henstilling om hushjælp er et betydningsfuldt skridt fremad, og vi anser det for positivt. I de forskellige medlemsstater, hvilket fremgik klart under forhandlingen, er de fleste af disse arbejdstagere kvinder, og en stigende procentdel af dem er illegale indvandrere. Disse to grupper er de mest sårbare og de mest udsatte for vold eller seksuelt misbrug. Det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger om dette på den kommende ILO-konference. Det er velkendt, at de er udsat for udnyttelse og diskrimination i deres ansættelsesforhold. Mange af disse personer, der er beskæftiget som hushjælp, arbejder under urimelige forhold, er udsat for intens udnyttelse og er ikke garanteret rettigheder som retten til social sikring, til sundhed og beskyttelse af sikkerheden, til beskyttelse under barsel, til grænser for arbejdstiden, til hvile og til fagforenings- og repræsentationsfrihed.

Derfor findes der et indlysende behov for at regulere hushjælp. Derfor skal der hurtigst muligt træffes effektive foranstaltninger for at bekæmpe usikre job, forfalskede fakturaer, ikkeregistreret arbejde og illegalt arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig.(PT) Vi anser det for vigtigt at arbejde for vedtagelsen af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention suppleret med en henstilling om hushjælp, hvoraf de fleste er kvinder, og en stigende del af dem er illegale indvandrere. Disse to grupper er de mest sårbare og de mest udsatte for vold og seksuelt misbrug, og derfor vil det være meget positivt, hvis man kunne tage et afgørende skridt i denne sag på den kommende ILO-konference.

Det er velkendt, at mange af de personer, der er beskæftiget som hushjælp, er udsat for voldsom udnyttelse og diskrimination. Derfor findes der et indlysende behov for at regulere hushjælp, så de ikke fortsat skal være udsat for disse utilfredsstillende forhold og får rettigheder som retten til social sikring, til sundhed og beskyttelse af sikkerhed, beskyttelse under barsel, til tidsbegrænsning af arbejdet, til hvile og til fagforenings- og repræsentationsfrihed.

Derfor skal der hurtigst muligt træffes effektive foranstaltninger for at bekæmpe usikre job, forfalskede fakturaer, ikkeregistreret arbejde og illegalt arbejde. Derfor er det vigtigt at omdanne alle ustabile job til stabile job med rettigheder og ordentlige lønninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvie Guillaume (S&D), skriftlig. (FR) Jeg støtter fuldt ud, at Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) skal vedtage, ratificere og gennemføre en konvention om hushjælp. De fleste personer, der er beskæftiget som hushjælp, arbejder under usikre forhold, befinder sig hyppigt i juridisk tvivlsomme administrative situationer, der gør deres situation endnu mindre stabil, og er ofte ofre for forskelsbehandling, ulighed samt uretfærdig behandling eller misbrug. Men deres tjenester er vigtige for vores samfund, både til spædbørn og til hjælp til ældre mennesker. Vi skal skabe en juridisk ramme, der sætter os i stand til at forbedre rettighederne for disse arbejdstagere og til at fremme ordentlige arbejdsforhold.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi krisen har fjernet millioner af job og har forværret usikkerheden i ansættelsen og fattigdommen – 17 % af EU-borgere risikerer at havne i fattigdom og 23 mio. EU-borgere er arbejdsløse. I nogle lande foregår en stor del af hushjælpen i den uformelle økonomi under usikre beskæftigelsesforhold og/eller som sort arbejde. Langt de fleste ansatte inden for denne sektor er kvinder, og dette arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt. Personer, der er ansat som hushjælp, diskrimineres ofte og kan let blive udsat for ulige eller uretfærdig behandling eller misbrug på grund af deres sårbarhed. Hushjælp bør have juridisk anerkendelse som arbejde, vi bør give alle personer beskæftiget som hushjælp flere rettigheder og forhindre krænkelse og misbrug med henblik på at skabe en juridisk ramme for alle personer, der er beskæftiget som hushjælp, og sikre, at deres arbejde ikke foregår uden for de lovbestemte rammer. Vedtagelsen, ratificeringen og gennemførelsen af ILO-konventionen vil ikke bare forbedre situationen for en lang række kvinder på arbejdsmarkedet for hushjælp ved at sikre dem anstændige arbejdsforhold, men vil også forbedre graden af deres sociale integration. Det kan være nødvendigt at tilpasse lovgivningen for at oprette fleksible og sikre aftaler, der garanterer ligebehandling.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori man giver udtryk for, "at problematikken omkring ikke-registreret arbejde skal løses; fastholder, at sektoren for husligt arbejde er præget af en høj grad af uformelle forhold og sort arbejde, at mange vandrende arbejdstagere er beskæftiget i denne sektor, og at deres rettigheder ofte krænkes; mener ligeledes, at det er af afgørende betydning at bekæmpe de mere usikre job generelt, da det er velkendt, at dette problem navnlig berører de vandrende arbejdstagere og forværrer deres i forvejen sårbare situation".

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Mélenchon (GUE/NGL), skriftlig. (FR) De usikre ansættelsesforhold for mandlige og kvindelige arbejdstagere er det centrale for oligarkiets dominationslogik, både i Europa og andre steder. Blandt de forskellige former for organiseret usikkerhed findes der en, der er vanskeligere at udrydde end andre: hushjælp. I denne betænkning støtter man udarbejdelsen af en ILO-konvention, der skal beskytte disse arbejdstageres rettigheder og navnlig de skjulte kvindelige arbejdstageres rettigheder. Man fordømmer også det stigende antal atypiske kontrakter, et tegn på, at arbejdet bliver stedse mere usikkert. Jeg stemmer for dette initiativ, samtidig med at jeg beklager, at det ikke vil få nogen reel virkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Eftersom hushjælp udgør mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse, eftersom det store flertal af de beskæftigede inden for denne sektor er kvinder, eftersom dette arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt, og eftersom personer beskæftiget som hushjælp er sårbare og dermed ofte diskrimineres og ofte udsættes for urimelig og uretfærdig behandling eller misbrug, skal vi finde løsninger, der kan afhjælpe en sådan situation. Derfor glæder jeg mig over Den Internationale Arbejdsorganisations konvention, hvori man advarer om problemer vedrørende hushjælp.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Med dette beslutningsforslag ønsker Europa-Parlamentet at udtrykke sin støtte til initiativet fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om vedtagelse af en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for hushjælp. Indvandrede arbejdstagere, der accepterer lavt kvalificerede, midlertidige job i udkanten af arbejdsmarkedet eller job som hushjælp, er udsat for mange former for forskelsbehandling. Disse arbejdstagere er ofte udsat for fattigdom og ulovlige forhold, de bliver hyppigere ofre for mishandling, får uregelmæssig løn eller udsættes for vold eller seksuelt misbrug og vil ikke så ofte henvende sig til myndighederne for at søge beskyttelse og gøre deres rettigheder gældende af frygt for at blive sendt tilbage til deres oprindelsesland og/eller blive straffet af deres arbejdsgivere. Denne situation er grunden til, at jeg stemte for beslutningsforslaget. Jeg støtter konventionens formål om at tage skridt til juridisk anerkendelse af hushjælp som en erhvervsaktivitet, til at udvide rettighederne til alle personer beskæftiget som hushjælp for at forhindre krænkelse og misbrug, og for at indføre en juridisk ramme, der garanterer, at arbejdet ikke kan foregå uden for en reguleret ramme.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag om forslaget til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om hushjælp. En betydelig del af hushjælpen er ikkeregistreret, har usikre ansættelsesforhold og er underbetalt, og personer beskæftiget som hushjælp, oftest kvinder, er sårbare over for misbrug, især når de arbejder i udlandet. Vedtagelsen af denne ILO-konvention kan bidrage til at nedbringe antallet af arbejdende fattige, forbedre arbejdsbetingelserne og lette den sociale integration af nogle af de sårbare arbejdstagere. Vi skal anvende vores centrale arbejdsmarkedsstandarder for hushjælp og sikre, at de beskæftigede på dette område har ret til social sikring og beskyttelse mod misbrug.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Hushjælp straffes ofte på grunde af deres arbejdes uformelle karakter. Eftersom de står uden for de formelle strukturer i den økonomiske aktivitet, er der ofte restriktioner på deres rettigheder som arbejdstagere. Denne situation skal bekæmpes beslutsomt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – Med denne betænkning (1) bifalder og støtter Europa-Parlamentet ILO's initiativ til en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for hushjælp, man opfordrer de EU-lande, som er medlemmer af ILO, til at vedtage disse instrumenter på ILO-konferencen i juni 2011, man opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt at ratificere og gennemføre konventionen og henstillingen; (2) mener Europa-Parlamentet, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en ILO-konvention om anstændigt arbejde for hushjælp kan få en virkning ved at reducere antallet af arbejdende fattige (3) mener Europa-Parlamentet, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en sådan overenskomst ville imødekomme behovene hos en af de mest udsatte kategorier af arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Alf Svensson (PPE), skriftlig.(SV) I går, torsdag den 12. maj, vedtog Europa-Parlamentet med beslutningen om den foreslåede ILO-konvention suppleret med en henstilling om hushjælp. Over hele verden og især i de fattige lande er hushjælp blandt de lavest betalte job. Disse job mangler ofte korrekte kontrakter og sociale ydelser. Derfor er det helt på sin plads at fremhæve denne servicesektor separat i en henstilling i forbindelse med en ILO-konvention. Årsagen til, at jeg stemte imod Europa-Parlamentets beslutning, er ordlyden i punkt 13, hvor EU's medlemsstater opfordres til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, hvilket ingen EU-medlemsstater endnu har gjort. Efter min mening behøver de seks centrale FN-konventioner, der er universelle og dækker alle mennesker, ikke at blive suppleret med yderligere instrumenter. Dette vil undergrave legitimiteten af de konventioner, der allerede er vedtaget, og det ønsker jeg ikke at medvirke til. Jeg vil hellere arbejde på at øge overholdelsen af de centrale menneskerettighedskonventioner, hvis indhold helt klart også gælder hushjælp. Dette er noget, som alt for mange af de underskrivende stater synes at se stort på i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (S&D), skriftlig. (FR) Hushjælp er ofte usikkert, undervurderet og ikkeregistreret og udgør 5 % til 9 % af den samlede beskæftigelse i de industrialiserede lande. De fleste, der er beskæftiget som hushjælp, er kvinder og indvandrere, der er lettere at udnytte og underbetale. Vedtagelsen af denne ILO-konvention om hushjælp bliver et vigtigt element, når man vil sikre overholdelsen af menneskerettigheder og sociale rettigheder, ved at give hushjælp samme status som andet arbejde og ved at skabe en juridisk ramme for hushjælp.

Parlamentets beslutning, som blev vedtaget i dag, sender et stærkt signal til alle medlemsstaterne om, at de skal underskrive denne konvention, der forhåbentlig kan styrke arbejdstageres sociale integration ved at give dem adgang til de normale arbejdsmarkedsrettigheder, som alle arbejdstagere er berettiget til.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte for Europa-Parlamentets beslutning, hvor medlemsstaterne opfordres til at forpligte sig til ILO's forslag til konvention om hushjælp. Denne konvention vil give os bedre muligheder for at bekæmpe de uacceptable arbejdsbetingelser, som alt for mange i denne sekter lider under. Det er hovedsagelig kvinder, der er ansat inden for sektoren, og mange er indvandrede arbejdstagere, især ikkeregistrerede indvandrere. Den vil supplere andre konventioner fra ILO eller andre internationale organisationer. Europa-Parlamentet anbefalede ligeledes, at EU og medlemsstaterne skal ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder. Jeg beklager ikke desto mindre, at det lykkedes Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater), især fordi en række socialdemokratiske medlemmer stemte hverken for eller imod, et ændringsforslag, hvorved man nægter at stille indvandrede arbejdstagere, især ikkeregistrerede indvandrere, på lige fod med andre arbejdstagere. Dette ændringsforslag falder i tråd med den stadig mere negative opfattelse af indvandrere, hvilket styrker fremmedhad. Nu må vi se, om bestemmelserne i denne konvention rent faktisk bliver gennemført, hvilket ikke bliver let, men lad os trods alt sige, at fremgangsmåden er positiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er et specialagentur under FN og arbejder for social retfærdighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Organisationens vigtigste funktion er at indføre internationale arbejds- og socialstandarder. For ILO var 2010 hushjælpens år. Derfor er der nu indført minimumsstandarder, idet hushjælp udgør den største uregulerede sektor i verden.

 
  
  

Forslag til beslutning B7–0295/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag, fordi antimikrobiel resistens (AMR) er et dyresundhedsproblem for den europæiske husdyrsektor, navnlig når behandlingen slår fejl, der allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af antimikrobielle stoffer, husdyrsektoren (produktionen af mejerivarer, oksekød, kød fra svin og fjerkræ, æg samt mælk og kød fra får og geder) spiller en betydningsfuld rolle i Europas landbrugsøkonomi, og landbrugernes primære mål er at holde deres husdyr sunde og produktive gennem godt landmandskab (hygiejne, ordentligt foder, fornuftigt husdyrhold og ansvarlig håndtering af dyresundheden. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en bred, flerårig handlingsplan imod AMR inden for rammerne af EU's dyresundhedsstrategi (2011–2015).

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Antibiotikaresistens er et dyresundhedsproblem for den europæiske husdyrsektor, særlig når behandlingen slår fejl. Der er allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af disse stoffer. Når de bruges korrekt, er antimikrobielle stoffer et nyttigt værktøj, der kan hjælpe landmændene med at holde deres husdyr sunde og produktive og sikre deres velfærd. Selv om disse stoffer ordineres til brug i dyr, påvirker de både mennesker og dyr. Endemålet med dette forslag til beslutning er at bevare de antimikrobielle stoffer som et effektivt redskab til bekæmpelse af sygdom, både hos dyr og mennesker, ved at begrænse deres brug til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt. Jeg stemte for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (ALDE), skriftlig. (GA) Det vigtigste mål for landmændene er at sikre deres husdyrs sundhed og produktivitet, og det gør de ved at anvende god landbrugspraksis.

Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi der heri stilles krav om yderligere forskning i antimikrobielle stoffer og andre muligheder, der kan hjælpe landmændene med at nå ovennævnte mål. Der skal indføres en dagsorden for deling af forskning, viden og bedste praksis. Jeg støtter anmodningen om, at der skal gennemføres yderligere forskning i dyrevelfærd og landbrugspraksis som f.eks. forbedret besætningsstyring, tidlig sygdomsforebyggelse og avl af robuste racer.

Man skal imidlertid sikre, at den økonomiske og administrative byrde på landmændene ikke forøges på grund af øget tilsyn med og overvågning af antimikrobiel resistens (AMR) hos fødevareproducerende dyr og kæledyr.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Antimikrobiel resistens (AMR) er et vigtigt spørgsmål om dyresundhed for den europæiske husdyrsektor. I lyset af husdyrsektorens betydning for den europæiske landbrugsøkonomi, er det vigtigt at håndtere dette spørgsmål korrekt. Jeg er enig i, at medlemsstaterne bør gennemføre regelmæssig og systematisk kontrol og overvågning af AMR hos fødevareproducerende dyr uden at skabe supplerende økonomiske eller administrative byrder for landmænd eller andre dyreejere eller dyrlæger. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet bør foretage yderligere inspektioner og analyser på dette område og fremsætte henstillinger. Jeg er enig i, at Kommissionen skal føre samtaler på internationalt niveau for at forbyde antimikrobielle stoffer som vækstfremmere i dyrefoder og bringe dette spørgsmål op i sine bilaterale forhandlinger med tredjelande.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE), skriftlig. (PT) Det er positivt, at man har registreret en reduktion i brugen af antibiotika, og offentliggørelsen af retningslinjer om forsigtig brug af antibiotika i en række medlemsstater har bidraget til dette.

Enhver beslutning, der fører til ordinering af antimikrobielle stoffer, både til mennesker og dyr, bør overvejes nøje og træffes under hensyntagen til den potentielle trussel om antimikrobiel resistens (AMR). Denne resistens påvirker faktisk både mennesker og dyr og kan overføres fra mennesker til dyr og omvendt. Jeg er udmærket klar over, at AMR hos mennesker ofte forårsages af utilstrækkelige doser af antibiotika og ukorrekt behandling, men det kan også forekomme gennem transmission, via dyr, af sygdomsbakterier, der bærer AMR-generne, med alvorlige konsekvenser for folkesundhed og dyresundhed.

Derfor står vi over for et virkeligt tværgående problem, der kræver en koordineret fremgangsmåde på EU-niveau, hvorved man skal søge at sikre, at antimikrobielle stoffer fortsat kan være et effektivt redskab til bekæmpelse af sygdom hos både mennesker og dyr, tilskynde til forsigtig og ansvarlig brug og begrænse enhver brug til de tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Vasilica Viorica Dăncilă (S&D), skriftlig. (RO) Antimikrobiel resistens (AMR) er et spørgsmål om dyresundhed for den europæiske husdyrsektor, navnlig når der allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af disse stoffer. Eftersom landbrugernes primære mål er at holde deres husdyr sunde og produktive gennem godt landmandskab (hygiejne, ordentligt foder, fornuftigt husdyrhold og ansvarlig håndtering af dyresundheden), mener jeg, at der bør forskes mere i nye antimikrobielle stoffer og i andre alternativer (vaccination, biosikkerhed, resistensavl) og i evidensbaserede strategier for at undgå og begrænse smitsomme sygdomme hos dyr, hvilket betones i EU's forskningsrammeprogrammer.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemte for dette forslag til beslutning om antibiotikaresistens, fordi jeg mener, at Kommissionen og medlemsstaterne skal indføre foranstaltninger for at løse det voksende problem med antimikrobiel resistens (AMR) hos dyr, eftersom brugen af antibiotika i dyrefoder også bidrager til antibiotikaresistens hos mennesker.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Resistens over for antibiotika er et alvorligt problem, der påvirker husdyrindustrien, så jeg deler Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters bekymring over dette spørgsmål og er enig i dets forslag, ikke kun om at nedbringe dyrs resistens for behandling med antibiotika, men også for at tilskynde til andre midler til bekæmpelse af dyresygdomme, der ikke nødvendigvis omfatter brug af antibiotika.

Med hensyn til brugen af antimikrobielle stoffer som vækstfremmere i dyrefoder vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at dette er en trussel mod sundheden ikke bare hos dyrene, der bliver resistente over for antibiotika, men også hos mennesker, fordi produkter af animalsk oprindelse kommer ind i fødevarekæden og derved påvirker mennesker.

En undersøgelse af muligheden for at forbyde brugen af antimikrobielle stoffer i dyrefoder er derfor stærkt påkrævet, og det samme gælder fremme af foranstaltninger, der skal mindske resistens over for antibiotika, hvorved man kan sikre en bedre dyresundhed og øget fødevaresikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Europa-Parlamentets beslutning drejer sig om dyrs resistens over for antibiotika, der er en situation med ødelæggende konsekvenser. Dette spørgsmål har følger for menneskers sundhed, navnlig for dem, der arbejder med disse dyr, men også for økonomien, fordi EU's fremtid med konkurrencedygtigt husdyrhold står på spil. Parlamentet har allerede diskuteret dette spørgsmål mere end én gang og har vedtaget en række initiativer som databasen, der bør ajourføres løbende. Men tiden er inde til at gå fra ord til handling, så den gældende lovgivning kan blive mere end bare tomme ord. Derfor er det vigtigt, at den nye fælles landbrugspolitik tager højde for dette problem og til tilskynder til godt husdyrhold. Jeg stemte for dette fælles forslag til beslutning, der blev vedtaget med bredt flertal i Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, eftersom det er en meget afbalanceret tekst, der ikke bare sigter mod at beskytte menneskers sundhed og forsvare dyrevelfærden, men også at sikre virksomhedernes levedygtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Antimikrobiel resistens (AMR) er et spørgsmål om dyresundhed for den europæiske husdyrsektor, der omfatter produktionen af mejerivarer, oksekød, kød fra svin og fjerkræ, æg samt mælk og kød fra får og geder. Når antimikrobielle stoffer anvendes korrekt, er de et nyttigt redskab, der kan hjælpe landmænd med at holde deres husdyr sunde og produktive.

AMR hos mennesker forårsages ofte af utilstrækkelige doser af antibiotika. Overførsel af sygdomsbakterier udgør en særlig trussel for landmænd og landarbejdere, der er i daglig kontakt med dyrene.

Denne betænkning bidrager til at fastlægge fælles dataindsamlingsaktiviteter på dette område, analyse af resultater og løsningsforslag. Den har til formål at skabe et fuldstændigt billede af, hvornår, hvor, hvordan og til hvilke dyr de antimikrobielle stoffer rent faktisk bruges i dag uden at føre til supplerende økonomiske eller administrative byrder for landmænd eller andre dyreejere, idet man tager hensyn til, at landbrugspraksis og intensitet varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Vi vil gerne understrege betydningen af at udvikle systemer til husdyrbrug, der mindsker behovet for ordinering af antimikrobielle stoffer samt forskning i nye antimikrobielle stoffer. Vi betragter beslutningens indhold som positivt, eftersom det går i retning af en forsigtig og ansvarlig brug af antimikrobielle stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Antimikrobiel resistens (AMR) er et spørgsmål om dyresundhed for den europæiske husdyrsektor, der omfatter produktionen af mejerivarer, oksekød, kød fra svin og fjerkræ, æg samt mælk og kød fra får og geder. Når antimikrobielle stoffer anvendes korrekt, er de et nyttigt redskab, der kan hjælpe landmænd med at holde deres husdyr sunde og produktive.

AMR hos mennesker forårsages ofte af utilstrækkelige doser af antibiotika, hvis overførsel af sygdomsbakterier udgør en særlig trussel mod landmænd og landarbejdere, der er i daglig kontakt med dyrene.

Dette dokument bidrager til at fastlægge fælles dataindsamlingsaktiviteter på dette område, analyse af resultater og de respektive løsningsforslag. Dermed har den til formål at skabe et fuldstændigt billede af, hvornår, hvor, hvordan og til hvilke dyr de antimikrobielle stoffer rent faktisk bruges i dag uden at føre til supplerende økonomiske eller administrative byrder for landmænd eller andre dyreejere, idet man tager hensyn til, at landbrugspraksis og intensitet varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Det er også vigtigt at forske i nye antimikrobielle stoffer og andre alternativer, og vi vil gerne understrege betydningen af at udvikle effektive systemer for husdyrhold, der mindsker behovet for ordinering af antimikrobielle stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi det endelige mål er at bevare antimikrobielle stoffer som et effektivt redskab til bekæmpelse af sygdom, både hos dyr og mennesker, idet man kun anvender antimikrobielle stoffer, når det er absolut nødvendigt. Efter min mening skal vi indføre god praksis for husdyrhold, som mindsker risikoen for antimikrobiel resistens (AMR). Denne praksis bør navnlig gælde unge dyr, der er bragt sammen fra forskellige avlere og derfor øger risikoen for smitsomme sygdomme. Kommissionen bør arbejde for et internationalt forbud mod antimikrobielle stoffer som vækstfremmere i dyrefoder og bringe sagen op i sine bilaterale forhandlinger med tredjelande som USA. Vi vil gerne understrege den logiske forbindelse mellem dyresundhed og brugen af antimikrobielle stoffer samt forbindelsen mellem dyresundhed og menneskers sundhed. I dag er det vigtigste for os at sikre det højst mulige niveau for fødevaresikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. (DE) Længe blev antibiotika anset for et vidundermiddel, der kunne kurere smitsomme sygdomme. I de fleste europæiske lande er antibiotika den hyppigst anvendte form for lægemiddel efter smertestillende midler. Omkring 50 % af den antibiotika, der ordineres i Europa, bruges inden for veterinærmedicin. Hvis man ikke brugte antibiotika, kunne dyresygdomme og epizootier hurtigt brede sig og blive til epidemier og forårsage kolossal økonomisk skade. Desværre har den ukontrollerede brug af antibiotika inden for både human og veterinær medicin en meget høj pris. Den overdrevne brug af antibiotika fører til resistens og tilpasning hos patogenerne. Mange af de velkendte antibiotika er i dag enten blevet ineffektive eller upålidelige. Derfor støtter jeg helt klart Parlamentets beslutning, hvori man udtrykkeligt opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse det voksende problem med antibiotikaresistens hos dyr på en ansvarlig måde.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) I dette beslutningsforslag erkender man, at antimikrobielle stoffer, når de bruges korrekt, er et nyttigt værktøj, der kan hjælpe landmændene med at holde deres husdyr sunde og produktive og sikre deres velfærd. Men man erkender også behovet for stram kontrol og overvågning, og derfor kunne jeg stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Antimikrobiel resistens (AMR) er et spørgsmål om dyresundhed for den europæiske husdyrsektor, særlig når behandlinger slår fejl. Der er allerede er udstedt retningslinjer for forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i flere medlemsstater, hvilket har ført til en nedgang i anvendelsen af disse stoffer. Trods de positive resultater er der stadig meget at gøre med hensyn til dette problem. Derfor er der behov for fælles europæiske politikker, der fører til udryddelse af dette problem.

 
  
MPphoto
 
 

  Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė (PPE), skriftlig. (LT) I dag vedtog Parlamentet en vigtig beslutning om antibiotikaresistens. Efter min mening er det meget vigtigt at indsamle og analysere information om brugen af dyresundhedsprodukter, herunder antibiotika. Det er også nødvendigt at sikre, at disse produkter bruges effektivt og moderat og ikke udgør en risiko for effektiviteten af foranstaltninger til bekæmpelse af sygdomme hos mennesker, når man vælger antibiotika som medicinsk behandling. Selv om tallene fra 2005–2009 i EU viser positive resultater med hensyn til overvågning af antibiotika i dyr og dyrefoder, kan vi stadig sige, at der ikke er tale om nogen kontrolleret tendens i retning af en reduktion, kun fragmenterede udsving. Det er særligt bekymrende, at ifølge 2009-dataene fandt man de største forskelle med hensyn til antibiotika i honning, kanin og opdrættede fisk, med andre ord produkter, der ofte betragtes som værdifulde fødevarer og ofte bruges i europæernes daglige madlavning. Dermed er målet om at anvende antimikrobiel behandling forsigtigt og gennemføre omfattende overvågning for bedre at kunne koordinere til human og veterinær forskning meget vigtigt med henblik på at kunne garantere menneskers sundhed og dyrevelfærden.

 
  
MPphoto
 
 

  Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. (RO) Jeg stemte for dette beslutningsforslag. Hvert år dør 25 000 mennesker i hele Europa af årsager, der hænger sammen med antimikrobiel resistens. Dyr og fødevarer af animalsk oprindelse kan spille en rolle ved overførslen af antimikrobiel resistens til mennesker. Derfor skal antibiotika bruges med forsigtighed inden for husdyravl. De foreslåede foranstaltninger i dette beslutningsforslag om at levere flere oplysninger til dyrlæger og landmænd skal gennemføres så effektivt som muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Beslutningen om antimikrobiel resistens (AMR) kommer på et tidspunkt, hvor AMR udgør et dyresundhedsproblem for den europæiske husdyrsektor, der skal kunne stole på, at antimikrobiel behandling er sikker og effektiv i den nærmeste fremtid.

Ved ordinering af antimikrobielle stoffer til dyr skal man tage hensyn til den potentielle trussel om AMR hos mennesker, som ofte forårsages af forkert dosering af antibiotika, af ukorrekt behandling og gennem patogeners konstante udsættelse for antimikrobielle agenser på hospitaler.

Jeg stemte for betænkningen, fordi overførslen af sygdomsbakterier, der bærer på AMR-gener, udgør en særlig trussel mod mennesker gennem indtagelse af disse bakterier og/eller gennem daglig kontakt med dyr. Jeg mener, at det er vigtigt med engagement i forskning, eftersom den bidrager til udvikling af antimikrobielle stoffer som et effektivt redskab i kampen mod sygdomme, der rammer både mennesker og dyr. Men brugen af antimikrobielle stoffer bør begrænses til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) Antibiotikaresistens er et alvorligt folkesundhedsproblem. Ordinering af antimikrobielle stoffer til både mennesker og husdyr medfører en risiko for resistens, når de bruges forkert og med en forkert dosering. Antimikrobiel resistens kan overføres fra mennesker til dyr og omvendt. Hospitalspatienter og landmænd er udsat for en særlig risiko for eksponering for resistente bakterier. Der er behov for bedre koordinering af human og veterinær forskning i resistens og for yderligere forskning i nye antibiotika, alternative behandlinger og forebyggelse af dyresygdomme og kontrolpraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Husdyrhold spiller en central rolle i den europæiske økonomi. Antibiotika bruges ofte til at sikre dyresundhed. Der kan opstå det problem, at både mennesker og dyr kan udvikle antimikrobiel resistens (AMR), og dette kan have alvorlige folkesundhedsmæssige følger. Derfor er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssige strategier for at beskytte sig mod sådanne risici.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) Med denne betænkning 1. glæder Europa-Parlamentet sig over Kommissionens og dens agenturers indsats med hensyn til fælles dataindsamling på dette område, især initiativet i 2009 til oprettelse af ESVAC (europæisk overvågning af veterinært forbrug af antimikrobielle stoffer), man beklager, at ikke alle medlemsstater endnu har tilsluttet sig ESVAC-netværket og opfordrer til, at flere lande gør dette, man opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed for ESVAC-netværket, således at det kan udføre sine opgaver, man opfordrer Kommissionen til straks at tilvejebringe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer for at give medlemsstaterne myndighed til at foretage en effektiv dataindsamling, 2. opfordrer Europa-Parlamentet Kommissionen til at stræbe efter en dataindsamling, der er harmoniseret og sammenlignelig, også med aktiviteter, der finder sted i tredjelande, såsom USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Werthmann (NI), skriftlig. (DE) Antibiotika optræder naturligt som fordøjelsesprodukter fra svampe eller bakterier, der bruges til at bekæmpe bakterielle infektioner. De bruges bl.a. i dyrefoder som en præventiv foranstaltning. Resistens betyder tab af et antibiotikas evne til at dræbe bakterier eller hæmme deres vækst. For at forhindre dette er det nødvendigt at følge medicinske vejledninger. Resistente animalske bakterier kan imidlertid videregives til mennesker og udgør en alvorlig sundhedsrisiko – og resultatet kan endda være antibiotikaresistens hos mennesker. Derfor var det i sin orden at stemme for denne betænkning for endelig at fremme en husdyrproduktion, der klarer sig uden antimikrobielle stoffer.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE), skriftlig. (SK) Det er almindeligt kendt, at både mennesker og dyr, der får antibiotika, undertiden er resistente over for deres virkning. Denne resistens kan overføres fra dyr til mennesker og dermed udgøre en risiko for sundheden eller gøre behandlingen af visse sygdomme vanskeligere. Derfor er det vigtigt nøje at overvåge brugen af antibiotika til husdyrhold og i forbindelse med kæledyr. Dette drejer sig om forbrugerbeskyttelse og sikkerheden ved fødevareproduktionen, som skal sikres i henhold til samme høje standard i alle EU-medlemsstater. Det er hensigtsmæssigt, at Europa-Parlamentet, der består af folkevalgte repræsentanter, kræver, at Kommissionen griber til handling. Vi kan kun reagere hurtigt og effektivt, hvis vi kender den reelle situation. Derfor har jeg støttet betænkningen, og jeg forventer, at Kommissionen i nærmeste fremtid fremsætter et forslag til foranstaltninger om overvågning af brugen af antibiotika inden for husdyrsektoren.

 
  
  

Betænkning: Marietje Schaake (A7–0112/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for denne betænkning, fordi kultur kan være et nøgleelement i de internationale relationer ved at bidrage til udvikling, integration, demokrati og konfliktforebyggelse. Den bør derfor medtages i udviklingen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Roberta Angelilli (PPE), skriftlig. (IT) I denne nye digitale økonomi rummer de kulturelle og kreative brancher et stort potentiale og kan fremme udtrykket af Europas kulturelle diversitet samt udbredelsen af økonomiske og sociale fremskridt. Desuden er kultur og kreativitet nøglen til at sikre og forbedre vores kulturarv og kulturlandskaber og er nyttigt til at øge borgernes kulturelle niveau. Vi bør ikke undervurdere, at disse brancher er en af de mest dynamiske sektorer i Europa og bidrager med 2,6 % til EU's bruttonationalprodukt ved at tilbyde beskæftigelse af høj kvalitet til omkring 5 mio. europæiske borgere.

Med Kommissionens grønbog for et år siden fik de kulturelle og kreative brancher deres retmæssige anerkendelse og fik tildelt en central rolle i en europæisk vision for kultur baseret på informationssamfundet, innovation og iværksætteri. Desværre udgør manglende investeringer, underfinansiering af virksomheder og manglen på en lovgivningsmæssig ramme forhindringer for kunstneres og kreative menneskers mobilitet, og den stigende piratkopiering er ligeledes en faktor, der svækker indførelsen af et europæisk kulturelt rum. Vi må ikke glemme, at den europæiske industris verdensomspændende succes er baseret på vores kunstneres store professionalisme og kreativitet, og disse bør beskyttes og opmuntres gennem konkrete tilskyndelser til at videreføre deres gode arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Oana Antonescu (PPE), skriftlig. (RO) Det grundlæggende aspekt af europæisk kultur er, at den ikke har til formål at være fremmed i forbindelse med forbindelserne udadtil på en forenklet måde, men som noget vibrerende og levende takket være dens særlige kendetegn. På samme måde som vi taler om europæiske værdier, rettigheder og friheder, skal vi også tale om Europas kulturer, deres diversitet, kreative mangfoldighed og den rolle som europæisk ambassadør, som de enkelte kreative elementer af de nationale kulturer kan spille for at fremme Europa som sådan. Før vi begynder at fremme disse kulturer uden for Europa, skal vi også selv ønske at blive fortrolige med alle de kulturelle elementer, der er typiske for Europa. I den forbindelse mener jeg, at alle EU-borgere er de bedste ambassadører for Europas kulturer. Den eneste betingelse er, at de på forhånd skal have de bedste og enkleste muligheder for at finde ud af noget om den kulturelle rigdom i det område, hvor de bor.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. EU er et kulturelt forskelligartet værdifællesskab, hvor de successive udvidelser af EU, personlig mobilitet inden for det fælles europæiske område, etablerede og nye migrationsstrømme og udvekslinger af enhver art med resten af verden hjælper med til at fremme denne kulturelle mangfoldighed. Kultur spiller en rolle i bilaterale aftaler om udvikling og handel og gennem foranstaltninger som de europæiske instrumenter for udviklingssamarbejde, stabilitet, for demokrati og menneskerettigheder og for førtiltrædelse, den europæiske naboskabspolitik (ENP, det østlige partnerskab, Middelhavsunionen og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR)), som især afsætter ressourcer til forskellige kulturelle programmer. Jeg er enig i, at der er behov for at styrke kultur- og uddannelsesudvekslingen med tredjelande, hvilket vil styrke civilsamfundet, fremme demokratisering og god regeringsførelse, fremme menneskerettighederne og de grundlæggende friheder og skabe byggesten til et varigt samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Baudis (PPE), skriftlig. (FR) Denne betænkning udsender et klart budskab: EU skal indarbejde en konsekvent og koordineret kulturel strategi i sin udenrigspolitik. De bånd, der navnlig forener Europa og landene syd for Middelhavet, gennemgår store forandringer. Frihedens vinde blæser på den arabiske verden. Kultur er et vigtigt aktiv. Den bidrager til et levende og varigt demokrati. Kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger tilskynder til at fremme et organiseret civilsamfund. Kulturelt samarbejde er også en af nøglerne til EU's succes i Middelhavsområdet. Den får nationer til at dele og interagere med hinanden, respektere og forstå hinanden bedre hver eneste dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) Det var vigtigt for Europa-Parlamentet at komme med en stærk påmindelse om, hvor meget vi skal fremme mangfoldighed, arv og kulturel udveksling i alle EU's foranstaltninger udadtil. Som drivkraft for integration, tolerance og gensidig forståelse er kultur en vigtigt komponent i vores samfund, som vi skal fremme i vores diplomatiske bestræbelser til gavn for menneskerettigheder og demokrati. I denne betænkning fremhæver man imidlertid, at den kulturelle dimension af foranstaltninger udadtil stadig er underudviklet og underkoordineret, og at det er nødvendigt at indføre en fælles og sammenhængende strategi på dette område. Vi har også gentaget vores støtte til et frit internet ved at fordømme internetcensur og de trusler, som dette udgør for menneskerettighederne, samt adgangen til og delingen af den globale kulturarv. Eftersom de europæiske borgere deler en række fælles kulturværdier, er vi de bedst placerede til at tjene de europæiske interesser, hvis vi taler med én stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Sergio Berlato (PPE), skriftlig. (IT) EU er kendt for sin kulturelle mangfoldighed. Efter min mening videreformidler vi også europæiske værdier som respekt for menneskerettigheder, demokrati og grundlæggende friheder gennem vores kulturelle produkter. Viden og internationale færdigheder som anført i EU 2020-strategien er af kritisk betydning for uddannelsessystemerne. Flersprogethed, e-færdigheder og kulturel bevidsthed giver os mulighed for at udnytte mange muligheder på det moderne globale arbejdsmarked. Kultur bør derfor integreres i hele den brede palet af foranstaltninger, der udgør EU's udenrigspolitik. En sammenhængende, koordineret EU-strategi for kultur i EU's foranstaltninger udadtil findes ikke i øjeblikket. Vi ser også fragmentering og spredning, ikke kun mellem medlemsstaterne, men også mellem forskellige afdelinger og institutioner i EU.

Denne fragmentering uden en fælles strategi forhindrer en effektiv udnyttelse af ressourcer og budgetbevillinger til kultursektoren. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at overveje at integrere og forenkle kulturen både i EU's foranstaltninger udadtil og inden for de europæiske institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig.(ES) Jeg støtter denne betænkning af min gruppekollega, for i den understreger man kulturens tværgående karakter og betydning i alle livets aspekter og argumenterer for, at kultur skal inddrages i alle EU's politikker udadtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg mener, at det kulturelle aspekt af europæiske politikker, der sigter mod øget europæisk samhørighed, er vigtigt. Derfor glæder jeg mig over alle de kulturelle programmer, der har til formål at skabe en europæisk identitet på grundlag af fælles værdier og gensidig forståelse. Som sådan tror jeg på den indvirkning, som visse kulturelle initiativer kan have på relationerne inden for EU og i de diplomatiske forbindelser med tredjelande. De kulturelle elementer fra de forskellige lande kan bruges til at bygge bro og skabe et fredeligt samarbejde med henblik på at skabe stabilitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Nessa Childers (S&D), skriftlig. (EN) De kulturelle dimensioner af EU's foranstaltninger udadtil bør ikke overdrives, og det er vigtigt, at kommissær Ashton fortsætter med at integrere dette i sit arbejde med Udenrigstjenesten.

 
  
MPphoto
 
 

  Mário David (PPE), skriftlig. (PT) Lissabontraktatens ikrafttræden førte til oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis aktiviteter bør omfatte en koordineret og konsekvent strategi for kulturelt diplomati. Denne betænkning, som jeg overordnet støtter, drejer sig om dette vigtige spørgsmål. Mange af forslagene i denne betænkning f.eks. om fremme af udveksling for unge mennesker og styrkelse af båndene til civilsamfundets organisationer i tredjelande er forslag, som jeg slog til lyd for i min betænkning om gennemgangen af den europæiske naboskabspolitiks sydlige dimension, som blev vedtaget af Parlamentet. I denne betænkning vil jeg også fremhæve respekten for at bevare/fremme den sproglige/kulturelle rigdom i alle medlemsstaterne, betydningen af at formidle europæiske kulturværdier som et middel til at fremme grundlæggende rettigheder, demokrati og god regeringsførelse og endelig betydningen af, at der tilknyttes en kulturattaché til alle EU's repræsentationer i udlandet.

 
  
MPphoto
 
 

  Marielle De Sarnez (ALDE), skriftlig. (FR) Der er mange, der spørger, om der findes noget sådant som en europæisk kultur, og det stilles ofte op som en kontrast til et kulturernes Europa eller en "europæisering" af kulturer. Jeg hører til dem, der mener, at Europa har en identitet, værdier, og for os er svaret indlysende: Der findes virkelig en europæisk kulturel identitet. Det er denne kulturelle dimension, som EU bør tage større hensyn til i sine diplomatiske bestræbelser, navnlig med henblik på at fremme menneskerettigheder, demokrati og udvikling i tredjelande. For at opnå dette bør den højtstående repræsentant oprette et generaldirektorat for kulturelt diplomati inden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og udpege nogen, der kan være ansvarlig for kulturelle relationer og fremme af europæisk kultur i alle EU's repræsentationer i tredjelande. Samtidig bør vi overveje at indføre kulturelle visa for kunstnere og for alle, der arbejder i den kulturelle sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Ud over at være en økonomisk magt er EU også en kulturel magt, hvis indflydelse rækker langt ude over grænserne. Det forhold, at forskellige lande har traditionelle historiske bånd med EU's medlemsstater, styrker Europas evne til at gennemtrænge andre kulturer og blive forstået i andre dele af verden. Sprogfaktorens betydning som middel til at vedligeholde og uddybe disse kontrakter kan ikke overdrives.

Jeg beklager, at EU trods alle hensigtserklæringer fortsat ikke forstår, i hvor høj grad vi bør fremme undervisningen i de europæiske sprog, der er særligt velegnede til kommunikation inden for institutionerne. I stedet har EU valgt en indadskuende sprogpolitik. Den tendens ser jeg gerne vendt.

En udenrigspolitik som den EU ønsker at udvikle, kan ikke komme uden om den kulturelle dimension, men skal holde den for øje som et aktiv, som en værdi, der ikke altid er konkret, men er særligt vigtig i en verden, der er stadig mere modtagelig for staters og internationale organisationers soft power. Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vil skulle spille en vigtig rolle i denne forbindelse. Jeg håber, at EU vil løfte udfordringen.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning af fru Schaake drejer sig om de kulturelle dimensioner af EU's foranstaltninger udadtil. Selv om det måske virker underligt at tale om kultur, der ikke er et livsnødvendigt gode, mens mange europæere dagligt står over for problemer med at skaffe varer, der er vigtige for deres overlevelse, kan vi ikke ignorere den: Vi skal i stedet tænke på den måde, at ud over at være af grundlæggende betydning for vores livskvalitet, kan og skal den udgøre en mulighed for økonomisk udvikling og for at skabe job for unge mennesker, samtidig med at den naturligvis er en faktor, der kan skabe enhed og samhørighed mellem folk. EU skal være et fællesskab af kulturelle værdier, hvor mangfoldighed er et aktiv, og en faktor for enhed og samhørighed, eller som ordføreren formulerer det, "instrumenter til fremme af global fred og stabilitet". Derfor skal vi hurtigst muligt revidere manglen på en udenrigspolitik på kulturområdet. Jeg stemmer for denne betænkning, fordi jeg er enig i forslagene i betænkningen, og håber, at kulturen hjælper med at finde løsninger for at komme ud af krisen, og at den vil være et aktiv for den europæiske befolknings velfærd.

 
  
MPphoto
 
 

  João Ferreira (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning bekræfter den nuværende kulturforståelse i EU: en udnyttelseskultur, hvor den betragtes som en tjeneste inden for udenrigspolitikken gennem princippet om kulturelt diplomati. Med andre ord opfattes kultur som en slags spydspids, der bruges til at fremme og formidle EU's og medlemsstaternes interesser i verden (punkt 22), og se på, hvor denne vision fører hen: til fremme af international handel (punkt 23). Hvor ofte er dette ikke synonymt med politikker og praksis, der ophæver eller viser manglende respekt for de enkelte landes identitet og kultur?

Denne betænkning har også en underliggende mangel, som bliver ved med at dukke op i EU's udtalelser om kultur: At der findes en fælles europæisk identitet og en fælles europæisk kultur, og at disse er baseret på værdier som frihed, demokrati, tolerance og solidaritet.

Kultur er som alle historiske fænomener ikke baseret på en homogen og fælles identitet: Det er tværtimod udtryk for antagonisme, konflikter og situationer med kulturel dominans. Europæisk kultur står som bekendt i gæld til mange kulturer i forskellige dele af verden, som f.eks. de mennesker, der blev udsat for europæisk kolonialisme.

Dette er en betænkning, der misbruger og udnytter kulturbegrebet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. (PT) Denne betænkning bekræfter den nuværende kulturforståelse i EU: en udnyttelseskultur, hvor den betragtes som en tjeneste inden for udenrigspolitikken gennem princippet om kulturelt diplomati. Kultur ses med andre ord som en spydspids, der skal fremme og formidle EU's og medlemsstaternes interesser og fremme international handel. Hvor ofte er dette ikke synonymt med politikker og praksis, der ophæver eller viser manglende respekt for de enkelte landes identitet og kultur?

Denne betænkning har også en underliggende mangel, som bliver ved med at dukke op i EU's udtalelser om kultur: At der findes en fælles europæisk identitet og en fælles europæisk kultur, og at disse er baseret på værdier som frihed, demokrati, tolerance og solidaritet.

Kultur er om alle historiske fænomener ikke baseret på en homogen og fælles identitet: Det er tværtimod udtryk for antagonisme, konflikter og situationer med kulturel dominans. Europæisk kultur står som bekendt i gæld til mange kulturer i forskellige dele af verden, som f.eks. de mennesker, der blev udsat for europæisk kolonialisme.

EU må ikke bringe vores kulturelle mangfoldighed i fare eller misbruge og udnytte kulturbegrebet.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig.(LT) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, fordi kulturdiplomati er en hjørnesten til opbygning af tillid og langvarige relationer med borgere i tredjelande. Kultur bør være et centralt og horisontalt integreret element i det brede spektrum af politikker udadtil, som udgør EU's udenrigspolitik: fra EU's handelsrelationer til udvidelsen og naboskabspolitikken til politikken for udviklingssamarbejde og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Kultur har ligeledes økonomisk værdi: Europas kulturindustrier bidrager til europæisk iværksætteri, innovation og erhvervsliv, og EU's forskelligartede kulturelle landskab gør EU til den mest attraktive turistdestination i verden. Et levende kulturelt klima gør det attraktivt at bo i EU for både virksomheder og mennesker. En sammenhængende, koordineret EU-strategi for kultur i EU's foranstaltninger udadtil findes ikke i øjeblikket og skal derfor udvikles. Det er ikke en luksus, men en nødvendighed at bevare og fremme Europas tiltrækningskraft i et globaliseret og konkurrencepræget miljø. Fragmentering og spredning ses ikke kun blandt medlemsstater, men også mellem forskellige afdelinger og institutioner inden for EU. Denne fragmentering uden en fælles strategi hæmmer den fuldstændige og effektive udnyttelse af de kulturelle ressourcer og budgetter. Derfor er denne strategi absolut vigtig for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig.(PL) Europa er arnested for en usædvanligt rig og varieret kultur. EU bør gøre brug af denne arv til at fremme integration og samarbejde i lande, der ikke er en del af EU. Vi må ikke glemme, at EU består af 27 meget forskellige medlemsstater. Det er vigtigt, at vi dyrker og bevarer denne kulturelle mangfoldighed. Jeg er enig i, at en fælles europæisk politik kræver, at der udformes en sammenhængende strategi for kulturelle foranstaltninger udadtil. Det er vigtigt, at Europa udnytter sit potentiale i processen med at gøre reklame for sig selv i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) "Forenet i mangfoldighed" er mottoet, som vi alle deler som europæiske borgere, og som udgør følelsen af at tilhøre et stort europæisk samfund: en korsvej af befolkninger, kulturer og skikke, der er forenet på trods af deres økonomiske, religiøse og andre forskelle. Min støtte til fru Schaakes betænkning er netop dikteret af, at vi skal søge at fremme denne fælles bevidsthed. Kultur bør spille en forenende rolle både udadtil og indadtil, og derfor kan europæisk kultur i relationerne inden for sekretariatet for økonomisk overvågning ses som fanebærer for europæiske værdier, der gennem dialog med kulturer uden for Europa bør bidrage til et fredeligt samarbejde og konstruktiv forståelse mellem folk.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (S&D), skriftlig.(PL) Jeg vil gerne udtrykke min accept af integrationen af kulturelle spørgsmål i EU's diplomatiske foranstaltninger. Det er vigtigt for verden at opleve EU's medlemsstaters kultur i dens mangfoldige indhold og former. Personligt håber jeg, at denne præsentation vil være geografisk afbalanceret, så kulturen fra de enkelte medlemsstater vil være til stede med den rette andel. Derfor bør Kommissionen fremsætte et forslag til sådanne foranstaltninger, der så vil blive omarbejdet til et officielt dokument.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Europa er et samfund med frihed, ansvar og demokratiske værdier. Kultur, identitet, værdier og EU's position på den global scene hænger tæt sammen. De europæiske interesser tjenes, når kulturelle aspekter udformes strategisk gennem samarbejde og partnerskab: både gennem kulturelle programmer, og når kulturelle aspekter er en integrerende del af økonomi-, udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik.

Ved at dele litteratur, film, musik og kulturarv åbnes forståelsens døre, og der bygges bro mellem mennesker. Europæisk identitet i al sin mangfoldighed og de europæiske værdier manifesteres gennem disse kulturelle udtryk. Desuden har EU vigtige erfaringer at dele ud af med hensyn til at komme videre efter konflikter og opbygge stabilitet gennem fælles interesser og gensidig forståelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jiří Maštálka (GUE/NGL), skriftlig. (CS) Betænkningen om frigørelse af potentialet i kulturelle og kreative industrier hænger i mange henseender sammen med betænkningen om innovation i EU. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på betydningen af uddannelse af borgerne, der bl.a. omfatter en bedre forståelse af spørgsmålet om og respekten for beskyttelse af værker, der omfatter intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi skal yde stærk opbakning til og udvikle dette meget forsømte område, ikke bare med almen, men også faglig uddannelse, både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau. Jeg har forbehold over for den nuværende kategorisering af kulturelle værker som varer og tjenester. Dette er misvisende og kan opfattes som et udtryk for økonomisk neoliberalisme på kulturområdet. F.eks. er litterært arbejde eller et stykke kunst eller musik først og fremmest et vigtigt udtryk for kunstnerens talent og en social reaktion. Det er ikke kun spidsborgerligt, men også vanvittigt udelukkende at betragte dem som varer eller tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Desværre har vi i øjeblikket ikke nogen sammenhængende, koordineret strategi for kulturens rolle i EU's foranstaltninger udadtil. Det er velkendt, at vi tjener vores interesser bedst, når vi taler med én stemme. Vores fælles udenrigspolitik skal være baseret på kulturelt diplomati, fordi Europas position i verden kan styrkes gennem kultur som en integrerende del af vores økonomi-, udviklings- og sikkerhedspolitikker. Vi vil skabe bedre forståelse for vores kontinent ved at distribuere film, musik og litteratur. Desuden gør EU's forskelligartede kulturelle landskab os til den mest attraktive turistdestination i verden. Jeg glæder mig over de konkrete forslag i denne betænkning om inddragelse af civilsamfundet, kunstnere, undervisere, studerende og iværksættere med henblik på at forme indholdet af de kulturelle relationer udadtil. Samtidig skal vi helt klart tage hensyn til det kolossale potentiale, som de nye teknologier tilbyder, der både er en kilde til information og en kanal, der fremmer ytringsfriheden. Jeg mener, at det vil være nyttigt for Europa-Parlamentet at medtage kultur på dagsordenen i diskussioner med andre parlamenter i verden, for at bidrage til at etablere en samlet praksis for EU's foranstaltninger udadtil.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Europa er et samfund med frihed, ansvar og demokratiske værdier. Kultur, identitet, værdier og EU's position på den globale scene hænger tæt sammen. Vi tjener de europæiske interesser, når kulturelle aspekter udformes strategisk gennem samarbejde og partnerskab, både gennem kulturelle programmer, og når kulturelle aspekter er en integrerende del af økonomi-, udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitikkerne. Ved at dele litteratur, film, musik og kulturarv åbnes forståelsens døre, og der bygges bro mellem mennesker. Europæisk identitet i al sin mangfoldighed og europæiske værdier manifesteres gennem disse kulturelle udtryk. Ved udviklingen Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er det vigtigt at udforske og forankre den rolle, som kulturen har og bør have i EU's foranstaltninger udadtil. Integrationen af kultur kan føre til gensidig forståelse, fredeligt samarbejde og stabilitet samt til økonomiske fordele.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig. (FR) Selv om globaliseringen uafvendeligt har fremmet udbredelsen af udveksling, skal vi kæmpe mod risikoen for ensartethed for kulturer. Kultur er en drivkraft for åbenhed og demokrati, den modvirker enhver nationalistisk reaktion, racistiske tendenser og udstødelsen, der næres af krisen inden for økonomi og finansverdenen samt inden for klima og fødevarer. Kulturer har et kald om at berige hinanden i en ånd af gensidig respekt. De er en uudtømmelig kilde til vedvarende energi. For det meste beskriver eller udtrykker kulturel skabelse en vision, et engagement, en stillingtagen, der kan være relevant eller irrelevant. Den er udtryk for udøvelsen af en ret, herunder retten til at fordømme. Vi har et stort behov for kunstnere, for deres kritiske syn på verden, for deres rolle som undervisere i vores samfund. De foregriber fremtiden og kommer med bud på samfundets udvikling, fordi de ser hurtigere og længere end politikerne. Vi skal arbejde for at skabe en pluralistisk verden, der bevarer sin skaberevne, og som kan give grobund for det nye og for mangfoldighed. Vi har brug for nytænkning inden for systemet for global regeringsførelse. Vi skal skabe et nyt politisk rum af globale dimensioner under hensyntagen til den politiske dimension af kulturel mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Europas kulturrigdomme udgør et værdifuldt gode, som det er vigtigt at bevare. Vi hører altid, at den kulturelle mangfoldighed skal fremmes. Hidtil har vi koncentreret os alt for meget om at fremme kulturel mangfoldighed via de muslimske indvandrere uden at sikre, at vores egen kultur til gengæld anerkendes i landene i den islamiske verden. Hvis de europæiske kulturelle aspekter skal have en mere fremtrædende plads, således som det foreslås, som en integrerende del af økonomi-, udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitikken, afhænger det af, hvordan dette udformes i praksis.

Der er bestemt ingen grund til at modsætte sig udveksling af litteratur, film, musik og lignende, men forventningerne til den islamiske verden skal ikke pustes for højt op – man behøver blot at tænke på forbuddene mod musik, der stammer fra Koranen. Det vigtigste bliver at huske på de kristne rødder og prioritere beskyttelsen af kristne i andre lande inden for udenrigs- og udviklingspolitikken, fordi de i sidste ende er det mest forfulgte mindretal verden over.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Der kan ikke herske nogen tvivl, at kulturelt diplomati bidrager til at opbygge tillid og dyrke varige relationer mellem borgere i EU og borgere i tredjelande, og der kan ikke herske tvivl om, at Europas relative fordel på kulturområdet er stor og dermed et værdifuldt politisk redskab for udenrigspolitikken. Nye teknologier skaber nye muligheder for at udbrede den europæiske kulturarv og styrke tværnationale bånd. Eftersom internettet er et globalt mødested, bør EU udvikle specifikke politikker til fremme af europæisk kultur. Europeana-webstedet er et skridt i denne retning, men desværre har det endnu ikke vist sit potentiale. Man må heller ikke overse kulturens bidrag til de europæiske landes økonomier. Man skønner, at den i øjeblikket tegner sig for 2,6 % af det europæiske BNP. Det er klart, at lande med en rig historie, tradition og kultur som Grækenland ikke har noget at tabe ved at fremme deres kulturarv og værdier.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning drejer sig om de kulturelle dimensioner ved EU's foranstaltninger udadtil. Jeg er enig med ordføreren i, at vi har behov for en fælles strategi for den kulturelle dimension. Det er ikke et spørgsmål om flere investeringer, men snarere om bedre investeringer. At fremme kulturen er at fremme demokratiet. Den foreslåede koordinering kan bidrage til at sikre en mere effektiv brug af ressourcerne især i en tid, hvor der skæres i budgetterne, navnlig inden for den kulturelle sektor. Det eksisterende netværk af EU's nationale kulturinstitutter bør fungere som en vigtig partner for sektoren. Medlemmerne af dette netværk har betydelig erfaring, ikke kun med det praktiske arbejde, men også med at tilrettelægge kulturaktiviteter i hensigtsmæssig afstand fra regeringerne, hvilket er vigtigt i denne sektor. Ud over koordinering foregår der også kulturelt diplomati på medlemsstatsniveau. Men mange tredjelande ønsker specifikt at henvende sig til EU og ikke udelukkende til de enkelte medlemsstater. Derfor vil kun en fælles strategi forhindre den nuværende opsplitning, der hindrer en fuldstændig og effektiv brug af ressourcerne og budgetterne til kultur. Af alle disse grunde stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Kultur spiller en kolossalt vigtig rolle i EU, der er et område, der sigter mod at være "forenet i mangfoldighed". Først og fremmest bør vi understrege det uomgængelige integrationistiske aspekt, der giver mulighed for, at en række fælles områder kan eksistere, dvs. punkter, hvor mennesker med forskellige kulturelle perspektiver befinder sig med en fælles repræsentation. Det er ikke noget tilfælde, at betænkningens begrundelse indledes med et interessant citat: "Rock and roll var kulturelt set et afgørende element i opløsningen af de kommunistiske samfund og tilnærmelsen til en verden i frihed" (Andras Simonyi). For det andet bør man fremhæve de uundgåelige økonomiske virkninger, der kan opstå som følge af et engagement i at formidle europæisk kultur. Så er der tale om, at man formidler og beskytter europæiske værdier på globalt plan og på flest mulige niveauer sikrer respekten for deres kerneaspekter såsom ytringsfrihed på internettet. Det er årsagerne til, at jeg stemmer for.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Ved at stemme for betænkningen af fru Schaake slår jeg til lyd for indførelsen af et ægte europæisk kulturelt diplomati for at fremme vores værdier uden for EU. Ved at tænke på kultur som et strategisk aspekt af udenrigspolitikken kan Europa rent faktisk indhente underskuddet i forhold til visse lande. Især Kina investerer kraftigt i kulturelt diplomati for at forbedre sit image og tiltrække turister. Europa skal gøre det samme, hvis vi skal blive ved med at spille en vigtig rolle på verdensscenen. Denne betænkning indeholder adskillige forslag med henblik på at opnå dette: forslaget om at udpege en person på alle EU-repræsentationer i tredjelande, der f.eks. skal koordinere kulturelle relationer og samspillet mellem EU og disse lande, eller forslaget om, at organisationsplanen for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal indeholde stillinger, der er skræddersyet til kulturelle aspekter, og at der oprettes en koordineringsenhed. Desuden virker det hensigtsmæssigt, at tredjelande i højere grad inddrages i EU-programmerne for kultur på samme måde som mobilitet, ungdom samt almen og faglig uddannelse: Det skal være lettere for unge fra disse lande at få adgang til disse programmer.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. (EN) I betænkningen ønskede man i første omgang nærmest udelukkende at se foranstaltningerne udadtil på EU-niveau ud fra de nye medier. Det er stadig ret fremherskende, og det samme gælder tanken om, at EU skal eksportere sin kultur. De Grønne insisterede på i stedet at fremme "kulturelt samarbejde". Nogle af de henstillinger, der blev vedtaget i Kultur- og Uddannelsesudvalget, skaber rent faktisk ikke noget nyt som et informationswebsted om EU's kulturprogrammer og foranstaltninger udadtil sammen med kalenderen for EU-begivenheder i hele verden plus kontrakter med civilsamfundet. Nogle artikler som artikel 44 om støtte til nationale bestræbelser for gennemføre beskyttelse og bevarelse af kulturarven og ulovlig handel med kulturgoder tilfører ikke meget mening til spørgsmålet som sådan. Sagt i en nøddeskal løser betænkningen ikke spørgsmålet og samler småbidder ved siden af de eksisterende muligheder for at sætte kultur på dagsordenen både for EU og mellem EU og tredjelande. Det er et nyt kapitel i et forsøg på at bruge kulturen fuldt ud som et redskab for fred.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Deling af kulturarven mellem enkeltpersoner er vigtigt både inden for EU, for konsolideringen af en europæisk identitet og for EU's relationer med tredjelande. Det er grunden til, at jeg støtter en styrkelse af foranstaltningerne udadtil i den retning. Ressourcerne til kultur spredes ofte på en masse projekter. Den effektive brug af disse midler hæmmes endvidere af politisk opsplitning. Derfor skal Tjenesten for EU's Optræden Udadtil straks vedtage en sammenhængende og forenet strategi for kulturelt diplomati, herunder udpegelsen af EU's særlige repræsentant for tredjelande.

Endelig mener jeg, at vi i stigende grad bør fremhæve brugen af nye teknologier, der kan øge antallet af indgangsveje til kulturelt indhold. Det er vigtigt for EU at spille en førerrolle i denne forbindelse, udvikle færdige politikker, der kan beskytte internettet mod de former for censur, der er typiske for repressive regimer.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE), skriftlig. (FR) I 1990 opfandt den fremtrædende amerikanske professor Joseph Nye i sin bog "Bound to Lead" begrebet "soft power". Hvad betyder det? Soft power er den mulighed, en international aktør har for at påvirke andre uden tvang, som f.eks. kulturel dynamik. Hvorfor er USA efter et kvart århundrede stadig den supermagt, som vi kender? Fordi landet ud over sit militære arsenal har haft held til at eksportere sin kultur og sine idéer og gøre dem attraktive. Europa skal gøre det samme. Vi skal forsvare vores kulturelle model og vores værdier på den internationale scene. Takket være denne betænkning gør EU status over den indflydelse, som Europa kan få, hvis det lykkes at tilføje diplomatiet en kulturel dimension. Derfor støtter jeg henstillingerne i denne betænkning. Det er et eksempel på, at vi i afventen på indførelsen af et ægte fælles diplomati og en ægte europæisk forsvarspolitik kan bruge europæisk soft power og vores kulturelle diplomati som nogle af de få midler, vi har til vores rådighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Jeg stemte for betænkningen om de kulturelle dimensioner af EU's foranstaltninger udadtil. Jeg vil især gerne understrege nødvendigheden af at foretage en gennemgang af de eksisterende programmer med en kulturel komponent og at udforme en grønbog og en meddelelse fra Kommissionen, hvori vi skitserer konkrete politikker for kulturens rolle i EU's foranstaltninger udadtil. I øjeblikket foregår medlemsstaternes kulturelle samarbejde med tredjelande på bilateral basis. Det mangler fælles og koordinerede principper og foranstaltninger, hvilket gør det umuligt at gøre effektiv brug af Europas kulturelle ressourcer og EU's kreative potentiale. En fælles strategi kan fremme udviklingen af Europas kulturelle ressourcer, etablering og uddybelse af sociale relationer, udveksling af god praksis og forbedring af EU's kulturelle position på den internationale arena. Jeg støtter på det kraftigste integrationen af kulturelle aspekter i organisationsplanen for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Det er også vigtigt at give mulighed for en hensigtsmæssig uddannelse af Udenrigstjenestens medarbejdere i kulturelle og digitale aspekter. Kultur er også en vigtig faktor i kampen for menneskerettigheder og støtte til demokrati.

Samarbejde på dette område vil bidrage til at skabe en dialog med samfund fra forskellige kulturer. Jeg er også tilhænger af det såkaldte "europæiske brand", og udvikling og fremme af dette på områder som støtte til talenter, turisme og udbredelse af universelle værdier bør f.eks. baseres på et tættere samarbejde mellem EU's medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Det glæder mig, at betænkningen om de kulturelle dimensioner af EU's foranstaltninger udadtil, hvori man bekræfter, at kultur skal være det centrale i europæisk diplomati, er blevet vedtaget. Trods deres mangfoldighed deler europæerne en stort antal stærke værdier såsom respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som skal udvides til den internationale scene. Dette "europæiske brand" skal bæres frem af sande ambassadører. Jeg glæder mig også over det nye forslag om at skabe en kulturel division inden for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil eller udnævnelse af en kulturattaché for alle medlemsstater. Ved at koordinere de nationale initiativer kan man skabe et kulturelt Europa. Udviklingen af nye informationsteknologier gør kulturen tilgængelig for det størst mulige antal mennesker. EU skal efter min mening gribe denne mulighed for at udøve sin kulturelle egenart og tilskynde til kreativitet. Jeg er nødt til at stemme for denne betænkning, hvor vores kultur ikke længere betragtes som en arv fra fortiden, men som en af drivkræfterne bag morgendagens europæiske diplomati.

 
  
  

Betænkning: Marie–Thérèse Sanchez–Schmid (A7–0143/2011)

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag, fordi jeg mener, at der er behov for EU-dynamik for at fremme de kulturelle og kreative industrier, og det er grunden til, at der skal indføres innovative økonomiske modeller og gives adgang til levering af nye juridiske onlinetjenester. Derfor er det nødvendigt at skabe et ægte indre marked for onlineindhold og -tjenester, træffe specifikke foranstaltninger, der sigter mod at styrke de kulturelle og kreative industriers rolle som katalysatorer for innovation og strukturforandringer, samle aktører på regionalt, nationalt og europæisk niveau og oprette nye produkter og tjenester for at skabe vækst og job. I Europa spiller den kulturelle sektor en nøglerolle og tiltrækker borgere, virksomheder og investeringer, hvorved Europa fremhæves som et dynamisk og stimulerende sted at bo og arbejde. Der er helt klart behov for en energisk og voksende kulturel sektor for at sikre Europas succes som en kreativ, videnbaseret økonomi. Den kulturelle sektor tiltrækker også velkvalificerede, kreative mennesker. De kulturelle og kreative industrier er i dag også vigtig drivkræfter for økonomisk og social innovation inden for mange andre sektorer.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg stemte for denne betænkning. De kulturelle og kreative industrier bør stå i centrum for en ny europæisk politisk dagsorden på linje med sektorens økonomiske behov og foranstaltninger, der har til formål at tilpasse sig nyskabelser i den digitale tidsalder. Jeg er enig i, at vi for at styrke denne sektors potentiale skal gennemføre det europæiske initiativ med den digitale dagsorden, således at de europæiske kulturelle og kreative industrier kan drage den fulde fordel af og tilpasse sig alle mulighederne ved vidtrækkende højhastighedsbredbåndsforbindelser og ved de nye trådløse teknologier. Det er meget vigtigt at udvide det europæisk digitale bibliotek og udvikle det som et fokuspunkt for Europas kulturarv og kreativitet samt at beskytte og støtte kulturarven.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (ALDE), skriftlig. (FR) De kulturelle og kreative industrier er vigtige for de europæiske borgere på grund af deres økonomiske og kulturelle karakter. Det skyldes, at disse industrier ud over at bidrage til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og udviklingen af en europæisk kulturarv også bidrager til økonomisk udvikling ved at stimulere job, økonomisk vækst og skabelse af rigdom. Gennem denne afstemning forpligter vi os helt klart til en øget anerkendelse af den kulturelle sektor ved at understrege, at den fortsat har et stort potentiale, fordi den altid klarer juridiske eller økonomiske hindringer. For at styrke dette potentiale foreslår vi derfor konkrete løsninger som et fælles EU-licenssystem og bedre adgang til kredit og mikrofinansiering. Vi bemærker også de betydelige fremskridt, som internettet udgør for vores samfund, selv om det også medfører nye udfordringer såsom sikring af adgang for alle og den økonomiske model for kultursektoren. Derfor har Europa-Parlamentet, der er bevidst om kulturens vigtige rolle i det europæiske samfund, fremsat en klar appel om øget støtte til aktører på kulturområdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Izaskun Bilbao Barandica (ALDE), skriftlig. (ES) Det er vigtigt at frigøre potentialet i de kulturelle og kreative industrier. Vi skal analysere de kulturelle og kreative industrier og den virkning, deres aktiviteter har på den europæiske økonomi, vi skal identificere, definere og beskrive dem hver især for at fremhæve deres kendetegn, sikre en bedre forståelse af deres mål og problemer samt gennemføre mere effektive foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mara Bizzotto (EFD), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, der har til formål at anerkende og styrke den økonomiske og sociale betydning af de kulturelle og kreative industrier. Når man fokuserer EU's opmærksomhed på disse industrier og organiserer deres potentiale gennem en sammenhængende strategi, herunder finansiering, opfylder man mindst to af de prioriteringer, som Lega Nord altid har lagt vægt på. Det drejer sig for det første om at fremme og genoplive den lokale kulturarv, som kan være sproglig, musikalsk, arkitektonisk eller kunstnerisk i bredeste forstand, for at sikre mangfoldighed og individualitet i den intellektuelle horisont i generaliseringens tidsalder, eller måske snarere en tidsalder med trivialisering og devaluering af det kulturelle budskab. For det andet vil et institutionelt engagement i de kulturelle og kreative industrier give talentfulde unge mennesker mulighed for at kanalisere deres færdigheder og ambitioner konstruktivt og tilbyde dem nogle startramper, hvoraf nogle er professionelle, der så vil føre til nye jobmuligheder, idet de undgår at forspilde deres talenter på områder, der står kulturelt i stampe eller ganske enkelt er uegnede til formålet. Derfor støtter jeg denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Sebastian Valentin Bodu (PPE), skriftlig. (RO) Kultursektoren spiller en central rolle i Europa og udøver en tiltrækningskraft på almindelige mennesker, virksomheder og investeringer, hvorved man fremhæver Europa som et dynamisk og stimulerende sted at leve og arbejde. En energisk og driftig kulturel sektor er helt klart en nødvendighed for Europas succes som en kreativ, videnbaseret økonomi. Den kulturelle sektor tiltrækker også velkvalificerede, kreative mennesker. De kulturelle og kreative industrier er i øjeblikket også vigtige drivkræfter for økonomisk og social innovation inden for mange andre sektorer. Der er stater, der allerede i vid udstrækning udnytter de mange facetter og ressourcer i de kulturelle og kreative industrier. Men EU skal stadig udvikle en strategisk fremgangsmåde for at gøre sine kulturelle aktiver til grundlaget for en effektfuld, kreativ økonomi og et sammenhængende samfund. Dette er et godt tidspunkt for, at Kommissionens grønbog kan starte diskussionerne om at frigøre "potentialet i de kulturelle og kreative industrier" ved officielt at stadfæste denne sektors betydning. Væksten i de kulturelle og kreative industrier i EU siden 1990'erne har været eksponentiel med hensyn til jobskabelse og deres bidrag til BNP.

 
  
MPphoto
 
 

  Alain Cadec (PPE), skriftlig. (FR) Jeg stemte for betænkningen af fru Sanchez–Schmid, som indeholder forslag, der tilskynder til udvikling af de kulturelle og kreative industrier. I betænkningen opfordrer man til indførelse af en status som europæisk kunstner, så kunstnere kan få tilfredsstillende arbejdsbetingelser og hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til skattesystemer, deres ret til arbejde, retten til social sikring og copyright, med henblik på at forbedre deres mobilitet over hele EU. Jeg er også enig med ordføreren, når hun understreger behovet for at bevare den specifikke karakter af visse fag og videnoverførsel, navnlig i den kulturelle, kreative og håndværksmæssige sektor, og for at garantere mekanismer til videnoverførsel.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Da Graça Carvalho (PPE), skriftlig. (PT) Jeg glæder mig over interessen for potentialet i de kulturelle og kreative industrier. Jeg tror på den positive virkning, som deres udvikling kan få både i økonomisk henseende, gennem jobskabelse og gennem deres bidrag til bruttonationalproduktet (BNP), og i social henseende gennem den sociale og kulturelle integration af befolkningen. Derfor glæder jeg mig over den planlagte støtte til den kreative sektor, fordi jeg mener, at dette er den rette vej til en varig og bæredygtig vækst for den europæiske økonomi i lyset af den globale situation for tiden. Innovation, strukturel samhørighed og skabelse af nye produkter og tjenester skal være en prioritering, som man tager hensyn til, når man udformer europæiske politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Christine De Veyrac (PPE), skriftlig. (FR) Jeg glæder mig over vedtagelsen af Sanchez–Schmid-betænkningen om udvikling af de kulturelle og kreative industrier. Med næsten 14 mio. job og med fortsat vækst selv under krisen er det vigtigt at vise fortsat støtte til disse industrier, så stort er deres økonomiske og kulturelle bidrag. Indførelse af en europæisk status for kunstnere, indførelse af lavere momssatser for kulturgoder og forbedring af formidlingen af lovlige digitale tilbud er hensigtsmæssige og vigtige foranstaltninger, der kan sikre EU's internationale kulturelle indflydelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) I de sidste to årtier har væksten inden for de kulturelle og kreative industrier været eksponentiel med hensyn til jobskabelse og bidraget til medlemsstaternes bruttonationalprodukt (BNP). Derfor og på grund af det kolossalt gunstige tidspunkt lige nu er det vigtigt at udnytte og styrke disse industriers potentiale. Derfor er der behov for at udnytte potentialet i den digitale tidsalder, for at skabe dynamik i hele EU og at stimulere den kulturelle sektor for at udstyre disse industrier med innovative økonomiske modeller.

Derfor vil jeg gerne lykønske ordføreren og stille mig bag hendes opfordring om en mere ambitiøs grønbog fra Kommissionen, der fører til indførelsen af et virkeligt indre marked, der gøre det muligt at skabe job og garantere større social samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning af fru Sanchez–Schmid drejer sig om, hvordan EU kan frigive potentialet i de kulturelle og kreative industrier. Det er en diskussion, der er sat i gang af Kommissionens grønbog på et tidspunkt, hvor den digitale tidsalder invaderer vores liv og globaliseringen bliver en udfordring for de kulturelle og kreative industrier. Hvis EU kan skabe en EU-dækkende dynamik, der stimulerer disse virksomheder ved at støtte innovation og modernisering, vil vi kunne fremme beskæftigelse og social samhørighed og, som ordføreren formulerer det, gøre EU til den økonomi, der er baseret på den mest konkurrencedygtige og mest dynamiske videnbase i verden. Derfor stemte jeg for denne betænkning, fordi jeg tror på potentialet i disse kreative industrier og i deres lovende fremtid. Men hvis vi skal undgå, at de bliver overhalet af internationale partnere, er der behov for hurtigt og beslutsomt at indføre nye teknologier – navnlig informationsteknologi – samt udviklings- og innovationsfaktorer. EU bør også støtte og tilskynde til kunstnerisk skabelse samt til mobilitet for professionelle på kulturområdet, så dette bliver stadig mere universelt og globaliseret.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi hvis man ønsker at frigive potentialet i de kulturelle og kreative industrier, er der bl.a. behov for at udvikle kunstnerisk og kulturel uddannelse af høj kvalitet, decentralisering, lokale partnerskaber, kreation og kreativitet, erfaringsformidling, finansiering, offentlig/private partnerskaber og udveksling af god praksis. Vi skal skabe konkurrenceevne mellem kulturelle og kreative industrier, mens vi samtidig husker på de enkelte grenes særtræk, og at de har behov for forskellige former for støtte. EU skal indføre foranstaltninger til støtte for den kreative sektor. Vi ser gerne, at denne grønbog får en kort- og langsigtet virkning gennem specifikke nyskabelser på europæisk niveau inden for områder som beskatning tilpasset onlinekulturgoder og -tjenester samt muligheden for at udnytte finansieringsmulighederne via EIB og EIF. Hvis de kulturelle og kreative industrier skal maksimere deres rolle som drivkraft, skal der indføres finansieringsmuligheder, der bakkes op af solid ekspertise vedrørende særkenderne ved de kulturelle industrier og et tilpasset beskatningssystem. Medlemsstaterne skal forpligte sig til at beskytte og støtte deres egen kulturarv. I lyset af de kulturelle og kreative industriers stadig større betydning og målsætningen om at styrke denne sektor, der er af strategisk betydning for gennemførelsen af Europa 2020-målene, bør Kommissionen udarbejde en hvidbog, der kan frigøre det kulturelle og kreative potentiale.

 
  
MPphoto
 
 

  Giovanni La Via (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg anser det for vigtigt, at Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at sikre en bedre definition af de kreative og kulturelle industrier som et led i deres større anerkendelse hos civilsamfundet. Jeg forudser et stort potentiale hos de kulturelle og kreative industrier, navnlig hvis vi overvejer det mulige og nødvendige samarbejde med universiteter, forskningscentre og kunstskoler, med hvem vi kan etablere et netværk med fælles uddannelsesprogrammer og livslang uddannelse. Det er væsentligt og vigtigt at formidle praksis og viden og styrke læringen gennem ad hoc-erhvervsuddannelsesprogrammer, der sigter mod den kulturelle og kreative sektor. Jeg mener, at vi skal indføre tværfaglige undervisningsprogrammer og insistere på samarbejde og partnerskab ikke bare mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og fagfolk inden for den kulturelle og kreative sektor, men også mellem virksomheder af alle størrelser, mellem den offentlige og den private sektor og mellem håndværkere og økonomiske institutioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Morten Løkkegaard (ALDE), skriftlig. – (DA) De kulturelle og kreative industrier bidrager med både vækst og jobs i EU. De er en del af planen for at nå 2020–målene, og det er derfor vigtigt, at vi skaber gode forhold for sektoren – ikke mindst inden for det område, som jeg vil fremhæve, nemlig copyright.

Som der peges på flere steder i betænkningen, skal vi naturligvis sikre, at kunstnerne får en retfærdig betaling for deres værker. Samtidig er det helt afgørende, at vi sikrer forbrugerne et stort udbud af online tjenester. Det gør vi bedst ved at skabe gode forhold for lovlige, driftsikre alternativer. Der findes allerede flere gode eksempler i dag, og de skal gøres mere synlige. At skabe effektive alternativer er den bedste kamp mod pirateri. Samtidig er det helt afgørende, at Kommissionen kommer med et ambitiøst udspil om copyright – noget vi ser frem til med spænding.

Her i betænkningen peger vi bl.a. på, at man bør har en paneuropæisk tilgang. Det nytter ikke noget, at vi opererer med 27 forskellige systemer på dette vigtige område. Derfor mener jeg, at Kommissionen bør tillægge sig en holistisk tilgang, hvor den ser på forbindelsen mellem licensering, private kopieringsafgifter og pirateri. Det håber jeg, at denne betænkning kan være med til at igangsætte, og jeg ser frem til et ambitiøst udspil fra Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at dette er et godt tidspunkt for Kommissionens grønbog, hvori den giver sin officielle støtte til denne sektors økonomiske og sociale betydning, til at indlede en diskussion om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale. Væksten inden for de kulturelle og kreative industrier i EU siden 1990'erne har været eksponentiel med hensyn til jobskabelse og deres bidrag til BNP.

 
  
MPphoto
 
 

  Iosif Matula (PPE), skriftlig. (RO) Det er netop det kulturelle aspekt af vores fælles arv, der adskiller Europa fra de andre regioner i verden. På et tidspunkt, hvor vi står med store økonomiske udfordringer, er det vigtigt, at vi overvejer, hvordan vi kan udnytte potentialet inden for de kulturelle og kreative industrier, navnlig fordi et betydeligt antal europæiske borgere er involveret i disse aktiviteter. Lad os ikke glemme det betydelige bidrag, som den kreative sektor yder ikke bare til udvikling af informations- og kommunikationsteknologierne, men også til økonomisk og social innovation. Men denne sektor giver anledning til en række spørgsmål, som stadig behøver afklaring. Et vigtigt aspekt er digitaliseringen af kulturelle frembringelser sammen med behovet for at oprette et egentligt indre marked for onlineindhold og -tjenester, der vil skabe yderligere job. I samme forbindelse taler vi også om at løse spørgsmålet om copyright, finansiering af de kulturelle og kreative industrier, kunstneres mobilitet og frigivelse af kulturelle frembringelser. Et relevant eksempel er filmbranchen, hvor europæiske film, herunder en række rumænske produktioner, har vundet prestigefyldte priser ved højtprofilerede festivaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Melo (PPE), skriftlig. (PT) Der er behov for en EU-dækkende dynamik for at fremme de kulturelle og kreative industrier, og det er grunden til, at de skal indføre innovative økonomiske modeller og have adgang til levering af nye, lovlige onlinetjenester. Derfor er det nødvendigt at oprette et egentligt indre marked for onlineindhold og -tjenester, træffe specifikke foranstaltninger, der har til formål at styrke de kulturelle og kreative industriers rolle som katalysatorer for innovation og strukturelle forandringer, at samle aktører på regionalt, nationalt og europæisk niveau samt oprette nye produkter og tjenester for at skabe vækst og job. Ved at udvikle de kulturelle og kreative industrier bidrager vi til bæredygtig økonomisk udvikling og jobskabelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. (DE) Det er tvivlsomt, hvorvidt informations- og kommunikationsteknologierne er tilstrækkelige til at skabe en europæisk identitet, på grund af de utallige forkerte valg, EU har truffet. Lige så hæmmende for denne europæiske identitet er EU's demokratiske underskud og den ensrettede opfattelse af demokrati hos eliten i Bruxelles, som ganske enkelt lader befolkningen stemme, indtil man opnår det "rigtige" resultat. Med hensyn til direkte demokrati kan EU lære meget af Schweiz, der står ved sine demokratiske beslutninger, selv når resten af den politisk korrekte verden kritiserer landet i rigt mål. Det er tvivlsomt, hvorvidt, som det siges så smukt i betænkningen, en energisk, voksende kultursektor udgør en vigtig drivkraft for økonomisk og social innovation. Man kan snarere spore en tendens, hvor indvandring og indvandrere i stigende grad i stigende grad modtager kulturstøtte, mens den hjemlige kultur og tradition skubbes til side.

Men det meget diskuterede tema integration må ikke betyde, at vi skal klare os uden jul, påske, Sankt Nikolaus og lignende traditioner, fordi vi skal tilpasse os muslimske indvandrere i vores børnehaver og skoler – hvis vi gør det, vil det betyde, at vi mister vores kulturelle identitet. Vi skal tilbage og være mere opmærksomme på at sikre, at vores skikke, traditioner og moralske værdier opretholdes og respekteres af andre. Eftersom denne betænkning ikke giver mulighed for at vende denne tendens, har jeg besluttet at stemme hverken for eller imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papanikolaou (PPE), skriftlig. (EL) Sektorerne for kultur og kreativitet har en dobbeltrolle. De har en økonomisk rolle ved at støtte beskæftigelse, vækst og skabelse af rigdom og frem for alt en kulturel rolle, idet de bidrager til borgernes sociale og kulturelle udvikling. Men to grundlæggende forudsætninger skal være opfyldt, hvis deres fulde potentiale skal udnyttes. For det første skal vi tilskynde til de kulturelle faktorers mobilitet og tiltrækningsevne som f.eks. mobilitet for kunstnere, kulturarbejdere og kunstværker, og for det andet skal vi sikre, at der gennemføres specifikke finansierings- og støttepolitikker til den kulturelle sektor som f.eks. adgang til midler via Den Europæiske Investeringsbank.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Denne betænkning om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale er baseret på Kommissionens grønbog om samme emne, og jeg stemte for, fordi det er en officiel anerkendelse af denne sektors økonomiske og sociale betydning. Inden for EU er der siden 1990'erne sket en eksponentiel vækst inden for de kulturelle og kreative industrier med hensyn til jobskabelse og deres bidrag til bruttonationalproduktet (BNP). Det kan være afgørende for EU's økonomiske udvikling at koordinere og udnytte synergier inden for denne voksende sektor. De kulturelle og kreative industrier rummer et stort potentiale til at blive et af vækstlokomotiverne i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Phil Prendergast (S&D), skriftlig. (EN) De kulturelle og kreative industrier er ikke bare en kilde til rigdom og beskæftigelse, men bidrager også til Europas sociale og kulturelle struktur. De kunstneriske fag er en del af vores arv, og denne viden skal gives videre. Vi bør fremme tværfaglige uddannelser og give mulighed for mere udveksling mellem videregående uddannelsesinstitutioner inden for denne sektor. Kommissionen skal garantere retssikkerhed inden for informations- og kommunikationsteknologier med henblik på at beskytte forbrugerne og innovative skabere. Den kan også hjælpe lokale og regionale myndigheder med at udvikle netværk for samarbejde inden for kulturel turisme. Irland, navnlig den sydlige del, har en rig kulturel og kreativ historie. Vi skal hjælpe med at sikre, at disse kulturelle og kunstneriske erhverv fremmes og gøres tilgængelige for et bredere publikum.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) De kulturelle og kreative industrier bidrager på en række områder. For det første deres iboende værdi med genskabelse af kulturelle skabeloner og bidrag til opbygningen af en fælles europæisk identitet. For det andet udgør de imidlertid en økonomisk aktivitet, der giver mulighed for jobskabelse og udvikling af produkter, med andre ord er det en kilde til rigdom også i økonomisk henseende. Ikke desto mindre skal der være incitamenter til denne form for aktivitet, såsom anerkendelse af rettighederne til at udnytte disse produkter økonomisk, samtidig med at ophavsmændenes stilling beskyttes fuldt ud. Det er desuden et engagement, der gør det muligt at bekræfte – og differentiere – merværdien, som EU kan tilbyde. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) De kulturelle og kreative industrier tegner sig for 5 mio. job og 2,6 % af EU's BNP. De er også en af de vigtigste drivkræfter bag den europæiske vækst, eftersom de skaber nye job og stimulerer innovation. De skaber også merværdi som en faktor for social samhørighed og spiller en vigtig rolle for fremme af EU's kulturelle og sproglige mangfoldighed. Derfor er det vigtigt både ud fra et økonomisk og socialt synspunkt at støtte disse industrier. Derfor stemmer jeg for denne betænkning. På denne måde ønsker jeg at tilskynde medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme både kunstnerisk og kulturel uddannelse blandt alle aldersgrupper, fra primær uddannelse til videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse, og iværksætterevnen hos fagfolk inden for den kulturelle sektor, herunder i forbindelse med livslang uddannelse. For at give mulighed for at udvide disse industrier er det ligeledes vigtigt at forbedre adgangen til finansiering for fagfolk inden for denne sektor ved at indføre mikrofinansiering, udvikle sponsorater og offentlig/private partnerskaber, overveje indførelsen af nye, innovative finansieringsinstrumenter og uddannelse af fagfolk inden for bankvæsenet i de særlige kendetegn ved disse industrier.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – (EN) Dette er et godt tidspunkt for Kommissionens grønbog, hvori den giver sin officielle støtte til denne sektors økonomiske og sociale betydning, til at starte en diskussion om frigivelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale. Væksten i de kulturelle og kreative industrier i EU siden 1990'erne har været eksponentiel med hensyn til jobskabelse og deres bidrag til BNP.

Udfordringen med globalisering og den digitale tidsalders komme giver disse industrier gode nye muligheder for at udvikle sig og kan forbedre deres hidtil stort set uudnyttede potentiale for skabelse af vækst og arbejdspladser. Der er et behov for strategiske investeringer for at give kulturelle og kreative industrier mulighed for at styrke den kulturelle mangfoldighed, den sociale og territoriale samhørighed samt vækst og beskæftigelse. Derfor skal der findes tilstrækkelig finansiering og støtte til, at de kulturelle og kreative industrier kan udvikle sig i deres lokale og regionale omgivelser og en udvikling i retning af en kreativ økonomi ved at katalysere deres biprodukter over i en lang række økonomiske og sociale sammenhænge.

Jo bedre tilgængelighed til europæisk audiovisuelt indhold, jo større er potentialet for, at karakteristisk europæisk indhold kan påvirke den kulturelle mangfoldighed. Desuden yder den kreative sektor et betydeligt bidrag til udviklingen af informations- og kommunikationsteknologier og spiller en vigtig rolle på lokalt, regionalt og nationalt plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Licia Ronzulli (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at de kulturelle og kreative industrier bør udgøre en merværdi for EU. En europæisk status for kunstnere baseret på gunstige arbejdsbetingelser og skatteordninger vil fremme Europa som et dynamisk og udfordrende miljø at leve og arbejde i og gøre det attraktivt for dygtige og kreative personer. Desuden vil en videnbaseret økonomi bidrage til at beskytte den kulturelle mangfoldighed i Europa og føre os i retning af social samhørighed og beskæftigelse. I den forbindelse skal vi for så vidt muligt at frigøre dette potentiale lette såvel overførslen af kreativ viden til de nye generationer som kunstneres mobilitet over hele Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Oreste Rossi (EFD), skriftlig. (IT) De kulturelle og kreative industrier består af virksomheder med et stort økonomisk potentiale, fordi de skaber beskæftigelse, vækst og rigdom og er ansvarlige for den sociale og kulturelle integration af borgerne. I henhold til det europæiske motto, Forenet i mangfoldighed, er det vigtigt med industrier, der bruger kultur som input, fordi de fremmer den interkulturelle dialog og dermed sikrer europæisk mangfoldighed. Fremme af disse industrier vil skabe store nye muligheder for regional udvikling, lokale partnerskaber og mulige partnerskaber med den private og offentlige sektor.

 
  
MPphoto
 
 

  Nuno Teixeira (PPE), skriftlig. (PT) Kommissionens grønbog om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale har til formål at bidrage til EU's økonomiske vækst og til jobskabelse i medlemsstaterne.

I den betænkning, vi har vedtaget i dag, slår Europa-Parlamentet til lyd for en ægte EU-dækkende strategi inden for denne sektor gennem skabelse af ny områder for eksperimenter, innovation og iværksætteri, for støtte til mobilitet og til bedre adgang til finansiering, til nye økonomiske instrumenter og til et større engagement i regionale og lokale samfund.

Ordføreren foreslår, at der oprettes pilotprojekter under Erasmus og Erasmus for unge iværksættere samt etablering af en europæisk platform til fremme af erfaringsudveksling. De initiativer, der er af stor interesse for håndværk på regionalt og lokalt plan, omfatter også udvikling af et netværk for bedste praksis for regionale og lokale samfund og indførelse af konsulenttjenester inden for finansiering og for at tilbyde sektorens små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bedre information om produktion og distribution af kulturelle og kreative varer og tjenester.

 
  
MPphoto
 
 

  Rafał Trzaskowski (PPE), skriftlig.(PL) I dag har vi i Europa-Parlamentet vedtaget betænkningen om den kreative industris potentiale. Det er en betænkning, der helt klart viser, at den kreative industri tegner sig for 5 mio. job i EU og for skabelsen af næsten 3 % af EU's BNP. Den kreative industri påvirker i princippet alle sektorer af EU's økonomi og skaber innovation overalt, hvor det er muligt – innovation, som er en forudsætning for at kunne tale om forbedringer af EU's konkurrenceevne på den internationale arena, som vi alle ønsker så stærkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Christine Vergiat (GUE/NGL), skriftlig. (FR) Jeg stemte imod denne betænkning, hvor kulturelle goder trækkes ind i markedets og konkurrenceevnens logik.

De kulturelle industrier og dermed de kulturelle goder, de producerer, kan ikke sammenlignes med alle andre virksomheder, fordi de frembringer rigdom og er potentielle jobskabere.

De skal først og fremmest fortsat anerkendes som et middel til at frigøre det største antal personer og som instrumenter til deling af viden og knowhow.

Derfor findes der et tvingende behov for på ny at fremhæve princippet om kulturel egenart på alle områder, hvis de fine ord om de kreative industrier som drivkraft, anerkendelsen af status som kunstner eller ønsket om at finde en ligevægt mellem formidling af digitale værker og rimelige godtgørelser til ophavsmændene ikke bare skal forblive fromme ønsker i den kulturelle ørken, der vil blive konsekvensen.

 
  
MPphoto
 
 

  Dominique Vlasto (PPE), skriftlig. (FR) Vores udviklingsmodel, som fremover er fokuseret på videnøkonomien, gør kultur til en strategisk vigtig sektor. Jeg glæder mig over vedtagelsen af denne betænkning, hvori man foreslår metoder til bedre udnyttelse af de europæiske kulturressourcer. Efter min mening skal frigørelsen af de kreative industriers potentiale navnlig omfatte en reform af det europæiske system for forvaltning af copyright for at give de kreative industrier mulighed for bedre at drage fordel af det fælles marked. Licensprocedurerne, som fremhæves i betænkningen, er alt for komplicerede, og man opfordrer til indførelse af etstedsbetjening til forvaltning af rettigheder. Jeg mener også, at det er nødvendigt at stimulere de kreative industrier ved at indføre et særligt skattesystem for innovative produkter som f.eks. digitalt kulturindhold. Det er ikke rigtigt, at disse produkter skal pålægges moms med den høje sats, mens andre kulturprodukter er omfattet af afgiftsfritagelser. Med min stemme ønskede jeg at opfordre Kommissionen og Rådet til at reagere på Europa-Parlamentets ønske om specifikke foranstaltninger, der kan give os mulighed for at få fuldt udbytte af denne sektors vækstpotentiale. Kun en ambitiøs og fælles fremgangsmåde kan bevare den europæiske kulturs særkende.

 
  
MPphoto
 
 

  Iva Zanicchi (PPE), skriftlig. (IT) Jeg stemte for fru Sanchez–Schmids betænkning om de europæiske kulturelle og kreative industriers potentiale, som endnu ikke er blevet frigjort fuldt ud. Disse industrier er et aktiv for EU, dels fordi deres eksponentielle vækst gennem de seneste 25 år har skabt titusinder af arbejdspladser. Derfor er det nødvendigt at indføre en europæisk strategi for disse industrier, hvor de har mulighed for at udtrykke deres potentiale og opnå anerkendelse for deres dobbelte rolle som bærere af kultur og underholdning og som skabere af omsætning og arbejdspladser.

 
  
  

Forslag til beslutning B7–0281/2011

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Paulo Alves (S&D), skriftlig. (PT) Jeg stemmer for dette forslag til beslutning og vil gerne udtrykke den samme overbevisning som ordføreren, om at tildelingen af titlen som Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for disse tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede, vil være et vigtigt skridt i retning af at komme ud over de historiske europæiske skel og et bevis på det nye Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Zigmantas Balčytis (S&D), skriftlig. (LT) Jeg støttede dette beslutningsforslag. Projektet med de europæiske kulturhovedstæder bidrager til at understøtte rigdommen mangfoldigheden i de europæiske kulturer og deres fælles træk samt til at fremme større gensidig forståelse mellem de europæiske borgere. Selv om beslutningen om den europæiske kulturhovedstad for årene 2007 til 2019 kun gælder EU's medlemsstater, er jeg enig i beslutningens opfordring til undtagelsesvis at tildele Sarajevo titlen som europæisk kulturhovedstad i 2014. Jeg mener, at det vil være et vigtigt skridt mod at overvinde den tidligere splittelse i Europa og fremvise det nye Europa ved at tildele titlen som Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Diogo Feio (PPE), skriftlig. (PT) Enhver, der med gru fulgte begivenhederne, hvor indbyggerne i martyrbyen Sarajevo blev til ofre under krigen i Bosnien, og som førte til skader på byens bygninger, kan ikke andet end glæde sig over udpegelsen af byen til Europæisk Kulturhovedstad i 2014.

Uden at glemme, hvad der skete, håber jeg, at denne begivenhed vil give europæerne mulighed for at få andre, mere behagelige minder om Sarajevo, og at det frem for alt vil bidrage til at bringe de forskellige etniske grupper i landet sammen igen. Jeg håber, at programmet for Sarajevo som Kulturhovedstad vil fejre livet og menneskers evne til overlevelse og genopbygning, og at det vil vise os alle, hvordan den menneskelige ånd kan dyrke og formidle det gode og smukke, selv efter at have oplevet de forfærdeligste lidelser.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel Fernandes (PPE), skriftlig. (PT) Dette beslutningsforslag drejer sig om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om at gøre landets hovedstad Sarajevo til Europæisk Kulturhovedstad i 2014. EU-initiativet Europæisk Kulturhovedstad blev indført for at fremhæve Europas kulturelle rigdom og mangfoldighed, videreformidle den og fremme gensidig forståelse blandt europæere. I 1992-1996 skulle Sarajevo – martyrbyen, hvor Første Verdenskrig startede i 1914 – blive offer for ødelæggelser i den periode, hvor byen var belejret. Nu har den billeder, som er kendt verden over, som billedet af cellisten fra Sarajevo, der klædt i sort og midt i krigens ødelæggelser vandrer rundt i byens gader for at lindre lidelserne for den plagede befolkning, der ikke kan forlade byen. Trods modgangen fastholder byen sin kulturelle ånd. Jeg betragter det som positivt og retfærdigt, at Sarajevo gøres til Europæisk Kulturhovedstad.

 
  
MPphoto
 
 

  Juozas Imbrasas (EFD), skriftlig. (LT) Jeg stemte for dette dokument, fordi man har indført en fællesskabsforanstaltning med titlen Europæisk Kulturhovedstad for at fremhæve rigdommen og mangfoldigheden ved de europæiske kulturer og deres fælles træk samt for at fremme større gensidig forståelse mellem europæerne. Desuden bemærker man, at Sarajevo indtager en særlig plads i Europas historie og kultur og kan fejre adskillige vigtige mærkedage i 2014, og byrådet i Sarajevo og lokale kulturoperatører har forberedt sig grundigt på deres kandidatur til denne titel. Derfor mener jeg, at Rådet undtagelsesvist bør tildele titlen som Europæisk Kulturhovedstad til Sarajevo i 2014. Dette vil være et vigtigt skridt mod at overvinde tidligere splittelse i Europa og fremvise det nye Europa ved at tildele titlen af Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (S&D), skriftlig. (EN) Jeg stemte for dette beslutningsforslag, hvori Rådet opfordres til undtagelsesvist at tildele titlen som Europæisk Kulturhovedstad til Sarajevo i 2014. Jeg mener, at tildelingen af titlen til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede vil være et vigtigt skridt mod at overvinde den tidligere europæiske splittelse og fremvise det nye Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Louis Michel (ALDE), skriftlig.(FR) Sarajevo var en fantastisk by, hvor tre befolkningsgrupper, tre kulturer og tre religioner levede sammen. Belejringen af byen og den etniske og religiøse krig, der varede i fire år (1992-1996), ødelagde denne hovedstad, der blev "islamiseret" i religiøs henseende og "bosniseret" i sproglig henseende. Nu består udfordringen i at genopbygge broerne mellem samfundene. Her kan kulturen yde et bidrag. Det var i øvrigt kultur, der hjalp dem til at udholde fire års krig. Kultur er en vektor for åbenhed og en drivkraft for demokratier, der modvirker alle nationalistiske reaktioner, racistiske fristelser og udelukkelse. Det kan hjælpe byen med endnu en gang at opnå europæisk multikulturalisme. Denne mosaiklignende by var en gang og kan igen blive en levende metafor for Europa. Vi skal arbejde på at skabe en pluralistisk verden, der bevarer sin skaberevne, og som kan skabe grobund for nyskabelse og mangfoldighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria do Céu Patrão Neves (PPE), skriftlig. (PT) Jeg bruger min stemme for at udtrykke min støtte til Europa-Parlamentets opfordring til Rådet om at udnævne Sarajevo til Europæisk Kulturhovedstad i 2014. Jeg er enig i beslutningens formulering om, at det vil være et vigtigt skridt mod at overvinde tidligere europæiske splittelse og fremvise det nye Europa at tildele titlen af Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Rangel (PPE), skriftlig. (PT) Selv om beslutningen om at oprette en fællesskabsforanstaltning for den europæiske kulturhovedstad 2007-2019 i øjeblikket kun gælder EU's medlemsstater, er sandheden, at muligheden for at få titlen som Europæisk Kulturhovedstad allerede flere gange er blevet tildelt byer i tredjelande. Derfor og på grund af Sarajevos særlige plads i den europæiske historie og kultur mener jeg, at det vil være på sin plads at tildele byen titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2014, også for dens symbolværdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Rochefort (ALDE), skriftlig. (FR) Sarajevo, en multikulturel by, der er et ægte skoleeksempel på tolerance, indtager uden tvivl en særlig plads i historien og den europæiske kultur. Det var i Sarajevo, at mordet, der udløste Første Verdenskrig i 1914, blev begået. Det var også i denne by, at den længste belejring af en hovedstad i den moderne krigsførelses historie fandt sted mellem 1992 og 1996 under konflikten i Bosnien-Hercegovina. Eftersom byen, der ønsker at vende fortiden ryggen og kigge entusiastisk fremad mod sin fremtid i Europa, fejrer adskillige vigtige mærkedage i 2014, ser jeg gerne Sarajevo udpeget til Europæisk Kulturhovedstad i det år.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE), skriftlig. – Med dette beslutningsforslag: (1) opfordrer Europa-Parlamentet Rådet til undtagelsesvist at tildele Sarajevo titlen af Europæisk Kulturhovedstad 2014, og (2) giver Europa-Parlamentet udtryk for sin holdning om, at det vil være et vigtigt skridt mod at overvinde tidligere europæiske splittelse og fremvise det nye Europa ved at tildele titlen af Europæisk Kulturhovedstad til en by, der var skueplads for så tragiske begivenheder i løbet af det 20. århundrede.

 
  
MPphoto
 
 

  Joanna Senyszyn (S&D), skriftlig.(PL) Som medlem af delegationen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Sarajevo støtter jeg byens kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad 2014. Sarajevo fortjener at få chancen for at demonstrere sit kolossale potentiale. Det er en enestående multikulturel by. Sarajevo er omgivet af en atmosfære, der er både multikulturel og europæisk. Det er den eneste by i verden, hvor man inden for et område på en kvadratkilometer kan se bygninger, der tilhører fem religioner: Der er moskeer, en romersk-katolsk katedral, en ortodoks kirke, en synagoge og en protestantisk kirke.

Bosnierne er imidlertid kendetegnet af stor venlighed og gæstfrihed. For nylig læste jeg en dagbog skrevet af en polsk student, der deltog i en studenterudveksling i Sarajevo – hun mødte ikke en eneste udenlandsk studerende, der deltog i udvekslingen, der ikke brød sig om Sarajevo. Siden krigens slutning i 1995, er Sarajevo også blevet genopbygget, især med økonomisk bistand fra EU. Sarajevo kigger frem mod sin europæiske fremtid med stor entusiasme. Byen ønsker at demonstrere sit kolossale potentiale og forfremme sig selv til europæer. Der er ingen tvivl om, at byen fortjener denne chance, og vi bør støtte den i dens ønske.

 
  
MPphoto
 
 

  Artur Zasada (PPE), skriftlig.(PL) Sarajevo indtager en meget vigtig plads i europæernes historiske bevidsthed. Jeg støtter den undtagelsesvise tildeling af titlen som Europæisk Kulturhovedstad til byen i 2014. Initiativet, som i mere end 25 år, har gjort det muligt at fremme de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed, vil også bidrage til at genopbygge byens turistindustri og økonomiske grundlag. Sarajevo oplevede vigtige historiske begivenheder og blev alvorligt skadet under krigshandlingerne i 1990'erne. Byen var også skueplads for mordet, der udløste Første Verdenskrig. 100-årsdagen for denne begivenhed falder netop i det år, vi taler om – 2014. Ved at tildele byen titlen som Europæisk Kulturhovedstad ved denne skillevej vil ikke bare bidrage til den kulturelle genopbygning af byen og forbedre byens image i andre lande, men vil også bidrage til at mindes vigtige aspekter af den europæiske historie og identitet.

 
  
MPphoto
 

  Formanden. – Stemmeforklaringerne er afsluttet.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik