Morten Løkkegaard, ordfører. - Hr. formand! Ja, jeg ser med forventning frem til afstemningen om min betænkning her i dag. Jeg mener, at det er et vigtigt skridt i retning af et mere effektivt og velfungerende indre marked.
Jeg har jo – og det er ikke nogen hemmelighed – under udarbejdelsen af min betænkning været noget frustreret over, at vi for fire år siden havde de samme problemer oppe at vende, og at man nu – fire år efter – ikke kan se afgørende fremskridt i forhold til SOLVIT-centrene. I mit arbejde med betænkningen har jeg derfor lagt vægt på at bringe SOLVIT et skridt videre – op på et nyt og bedre niveau – et SOLVIT 2,0 kunne man kalde det. Det vil bl.a. betyde et stærkere fokus på erhvervslivets brug af SOLVIT.
Jeg mener, at vi er nødt til at lægge pres på Kommissionen og de nationale SOLVIT-centre for at få dem til at tage mere komplekse erhvervsrettede sager op. Det har nemlig været et problem og er det stadig. Mange eksempler på overregulering, sen eller forkert gennemførelse af direktiver eller eksempler på strukturelle problemer, der opstår, når nationale regler er i modstrid med EU-retten, bliver opdaget gennem SOLVIT-centrene, men problemerne bliver ikke løst her. Dette vil der kunne rådes bod på, hvis SOLVIT-centrene tager flere komplekse erhvervsrettede sager op, hvilket vil være til stor gavn for det indre marked.
For at nå disse mål har jeg i betænkningen fremsat følgende konkrete forslag: Centrene skal selvfølgelig have flere midler, flere penge. Det viser sig igen og igen at være et grundlæggende problem, at der ikke er tilstrækkelig bemanding i disse SOLVIT-centre. Desuden skal medarbejderne i højere grad end i dag være fagligt klædt på til opgaven, og de skal have det fornødne kendskab til retspraksis. Erhvervslivet skal selvfølgelig også have bedre kendskab til SOLVIT og til, hvordan man bruger disse centre. Det har været et gennemgående problem, så der vil også kunne gøres en bedre oplysningsindsats, hvilket kræver flere ressourcer.
I de erhvervsrelaterede sager, der som tidligere nævnt ofte er komplekse, bør de nationale SOLVIT-centre tilskyndes til at kommunikere og samarbejde med ansøgeren for at afklare spørgsmål, hvilket uheldigvis ofte ikke sker i dag! Det er også en kommunikativ brist. Jeg foreslår konkret, at vi laver en opdeling mellem de borgerrettede sager og de erhvervsrettede sager for på den måde at sætte større fokus på de udfordringer, som erhvervslivet har. De borgerrettede sager er ofte mere enkle, og dem har SOLVIT-centrene også mere succes med at tage sig af på stedet. Kommissionen bør undersøge, hvordan "naming and shaming"-princippet kan anvendes for at få medlemsstaterne til at forbedre denne sagsbehandling.
Kommissionen skal opstille relevante og målbare milepæle for den ønskede udvikling i SOLVIT og foretage opfølgning, så vi kan se, om disse mål nås. Som et led i dette arbejde mener jeg, at målene for SOLVIT og Your Europe bør indgå i overvågning på EU-plan og på nationalt plan inden for det europæiske semester og følges op med målrettede nationale henstillinger.
Hvis de ønskede mål ikke nås inden for en bestemt frist, kan det – som vi påpeger i betænkningen – være nødvendigt at overveje at erstatte den uformelle procedure med en lovgivningsmæssig retsakt. Men den tid den sorg. Lad os nu se, om ikke disse målbare tiltag kan rette op på den skævhed, der i dag er. Jeg håber, at vi med de mange konkrete forslag kan få mere velfungerende SOLVIT-centre i fremtiden, og jeg ser meget frem til afstemningen.