Retour au portail Europarl

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
Ce document n'est pas disponible dans votre langue. Il vous est proposé dans une autre langue parmi celles disponibles dans la barre des langues.

 Index 
 Texte intégral 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 15. januar 2015 - Strasbourg Revideret udgave

Ombudsmandens årsberetning 2013 (forhandling)
MPphoto
 

  Margrete Auken, for Verts/ALE-Gruppen. – Hr. formand! Først og fremmest tak til Jarosław Wałęsa for en god betænkning og et rigtigt godt samarbejde, hvor vi har mødt god vilje til at få så meget med fra os alle, som muligt, og jeg kan også her mærke, hvor samlet vi står, også i vores tak til Emily O'Reilley for et meget flot stykke arbejde. Hun har arbejdet videre på Nikiforos Diamandouros arbejde, og vi står, synes jeg, i den lykkelige situation i EU, at vi har en rigtig Ombudsmand. Vi har især været glade for fremhævelsen af kampen for åbenhed, som vi så slå effektfuldt igennem i forbindelse med kravene til TTIP-forhandlingerne, hvor Kommissionen havde været fuldstændig lukket. Vi ser også frem til arbejdet med Ombudsmandens særberetning om Frontex.

Når vi alligevel har stillet en række ændringsforslag, så er det først og fremmest fordi vi synes, at vi trænger til at få endnu mere kraft bag kravet om en rigtig forordning om god forvaltningsskik. Vi har lovet borgerne det. Det står i chartret i artikel 41. Det står i traktatens artikel 298. Det er på tide, at vi kommer i gang med at få dette lovfæstet! Tak til hr. Timmermans her i dag for så klart at gå med til, at vi faktisk får styrket arbejdet med at sikre god forvaltningsskik i alle EU's institutioner. Lad mig her efterlyse, at vi får serviceprincippet i centrum, hvor det er borgerne, der skal beskyttes, ikke embedsmændene, og at vi får en sand kamp mod interessekonflikter, altså mod inhabilitet. Det kniber i alle vores lande - også Danmark - at få en ordentlig forståelse af, hvad habilitet er for noget, og få det respekteret.

Derudover vil jeg gerne nævne, da også hr. Wałęsa bragte det op, at vi selvfølgelig gerne vil have et fint samarbejde med Ombudsmanden og Kommissionen. Men vi skal altså have flere ressourcer! Jeg synes, at vores ressourcer skal matche Ombudsmandens. Ikke at hendes ressourcer skal skæres ned, men vi har brug for flere. Vi kan ikke klare alle vores mange klager ved bare at kvæle så mange af dem som muligt, og det synes jeg lidt en gang imellem, at jeg fornemmer, sker, ikke mindst fra EPP's side. Kan vi kvæle dem, så går det jo hurtigere - det er klart!

Lad mig til sidst sige, og det blev nævnt også fra Peter Jahrs side, at jeg synes det var lidt skamfuldt at opleve, at dette Parlamentet ikke gav O'Reilly en ordentlig velkomst. Mange af de store, gamle lande ved end ikke, hvad en Ombudsmand er. De har ikke nogen. Det har de skandinaviske lande, det har England, det har Irland, det har Holland - og lykkeligt nok også mange af de nye medlemslande. De har oplevet, hvad en rigtig, uafhængig, kvalificeret Ombudsmand er. Derfor vil jeg igen gerne takke Wałęsa for at have styrket os i, at vi har fået det til at fungere, og jeg vil gerne opfordre formandsskabet til at tage sig sammen og sørge for, at vi får en bedre velkomst, og at vi aldrig mere ser en formand, der lukker for adgangen til oplysninger om, hvem der har anbefalet Ombudsmanden. Det er barokt i strid med hele Ombudsmandens arbejde, at man pludselig beskytter medlemmerne mod at stå ved, hvem de har anbefalet. Så lad os nu få en god velkomst. Vi har en god Ombudsmand, vi burde også have et parlament, der kan leve op til Ombudsmandens bedste standarder.

 
Avis juridique - Politique de confidentialité