Fremme af den frie bevægelighed gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i EU (A8-0156/2016 - Mady Delvaux)
Christel Schaldemose (S&D), skriftlig. ‒ Formålet med denne forordning er at fremme den frie bevægelighed for borgere og virksomheder ved at forenkle accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union. Forordningen handler ikke om, hvilke dokumenter man skal acceptere, men accepten kan foregå hurtigere, f.eks. ved at offentlige dokumenter kan skaffes på flere sprog. Jeg støtter forhandlingsresultatet og stemmer derfor imod et forslag om, at forslaget til forordning skal trækkes tilbage.