 | Tema | |
Banker på Europas port - EP-delegation i Danmark |
| Immigration - 18-04-2008 - 13:02 |
 Jeanine Hennis-Plasschaert fra EP-delegationen Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg har gennem de sidste mange måneder sendt delegationer til forskellige EU-medlemslande for at analysere forholdene på asyl- og tilbageholdelsescentre. Som led i denne besøgsrække var udvalget i sidste uge i Danmark for at kigge nærmere på det danske asylsystem. Vi fulgte delegationen og publicerede en række artikler om besøget.
I dette fokus kan du læse
- Om MEP´ernes reaktioner efter at have besøgt Center Sandholm, Center Kongelunden og Ellebæk centeret
- Et Interview med en kvinde, der har tilbragt de sidste seks år af sit liv på et asylcenter
- En artikel om forholdene for asylbørn
- Et opsummerende interview med delegationsformand, Panayiotis Demetriou (EPP-ED, Cypern)
I løbet af 2008 vil Europa-Parlamentet udtrykke sin holdning til de resultater, som udvalget er kommet med i forbindelse med delegationsbesøgene til de forskellige medlemslande.
| | |
|
Parlamentsdelegation ser nærmere på det danske asylsystem | |
 Delegationsformand, Pannayiotis Demetriou og ordfører, Martine Roure En parlamentsdelegation fra Borgerrettighedsudvalget besøgte i sidste uge Danmark for at se nærmere på forholdene i tre danske asylcentre. Besøget indgik som led i en længere besøgsrække til forskellige europæiske medlemslande. Delegationen blev ledet af Panayiotis Demetriou (PPE-DE, Cypern) og Martine Roure (PSE, Frankrig).
En delegation fra Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender besøgte i fredags Sandholmlejren, Ellebæk Centret og Center Kongelunden, der alle ligger i Københavnsområdet. Henigten med besøget var at evaluere forholdene i de danske centre.
Gode forhold i centrene men...
Efter at have besøgt Sandholm og Ellebæk var de fleste af delegationsdeltagerne enige om, at de fysiske rammer samt adgangen til lægehjælp og skolegang var enestående i forhold til hvad de ellers havde oplevet på deres tidligere besøg i andre europæiske lande: "Dansk Røde Kors udfører et forbilledligt stykke arbejde i deres bestræbelser på at gøre livsvilkårene så normale som muligt for asylansøgerne", sagde Britta Thomsen (PES, Danmark).
... folk sidder der alt for længe
Det største kritikpunkt fra MEP´ernes side var den tid, som afviste asylansøgere tilbringer i de danske centre - uden mulighed for at søge arbejde. Nogle af beboerne i Sandholm havde tilbragt over otte år i lejren.
Delegationsformanden, Pannayiotis Demetriou (EPP-ED, Cypern), fortalte os, at mens andre EU-medlemslande har store problemer med at sikre ordentlige fysiske rammer for asylansøgere, er problemet i Danmark anderledes: "Det største problem for mig er den tid, som disse mennesker tilbringer i centrene. Det, at de sidder så lang tid i centrene, har stor betydning for forældrenes evne til at opdrage deres børn. Når det handler om mennesker, er vi nødt til at være mere fleksible", sagde Demetriou.
Ordfører, Martine Roure (PES, Frankrig), vil senere udarbejde en betænkning om besøgene til de forskellige asyl- og tilbageholdelsescentrene. Hun var enig med delegationsformanden i, at folk sidder alt for lang tid i centrene: "Vi er meget bekymrede for de mennesker, der tilbringer årevis i de danske asylcentre".
Flere af delegationsmedlemmerne var også stærkt utilfredse med, at den danske integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech, ikke kunne afse tid til at mødes med delegationen: "Vi ville gerne have talt med ministeren om den lovgivning, der tilsyneladende fører til, at mennesker tilbringer årevis i de danske asylcentre", sagde Demetriou.
Reaktioner fra de to danske delegationsdeltagere
Både Britta Thomsen (PES) og Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL) var meget skuffede efter besøget til Sandholmlejren og Ellebæk Centret. Selvom begge var enige om, at Dansk Røde Kors udfører et flot stykke arbejde, var de stærkt utilfredse med den asylpolitik, som den danske regering fører: ”Folk bliver psykisk syge, fordi deres situation er uholdbar. Vi kan stille nogle faciliteter og rammer til rådighed, men vi kan ikke hjælpe dem med deres situation. Det er lovgivningen, som den er gal med. Problemet er, at der sidder mennesker i centrene i årevis, og det bliver man skør af!", sagde Britta Thomsen.
Britta Thomsen har tidligere udtrykt stor utilfredshed med, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ikke ønskede at møde LIBE- udvalgets delegation: ”Hvis jeg var ansvarlig for den asylpolitik, som hun fører, ville jeg også være flov” .
For Søren Søndergaard er det største problem ligeledes, den tid som afviste asylansøgere tilbringer i de danske centre: ”Problemet er, at vi har skabt et system, der ødelægger mennesker. Det ødelægger mennesker at sidde i årevis i centrene, og det er ikke normen at sidde så lang tid i andre lande". Søndergaard var også skuffet over, at integrationsministeren ikke ønskede at møde delegationen: ”Jeg synes, at det er helt uforståeligt, at integrationsministeren ikke ønskede at møde os. Hensigten med delegationsbesøget var jo, at vi skulle diskutere og lære af hinanden, og den type for internationalt samarbejde burde man være åben overfor".
Næste stop: Cypern
I løbet af 2008 vil Europa-Parlamentet udtrykke sin holdning til de resultater, som udvalget er kommet med i forbindelse med delegationsbesøgene i de forskellige medlemslande. Næste stop på turen er Cypern.
I morgen bringer vi et kort interview med en asylansøger, der har tilbragt de sidste tre sidste år i Sandholmlejren. | | |
|
 Zina Rasam med hendes familie At bo på et asylcenter i årevis, ofte adskilt fra familie og venner, er dagligdag for mange tusinde asylansøgere verden over. Zina Rasam, der har tilbragt de sidste tre år i Sandholmlejren, var en af talerne sidste torsdag, da Europa-Parlamentets Informationskontor i København arrangerede en konference, hvor lokale NGO´er fik mulighed for at give deres mening til kende om den danske asylpolitik. Vi fik en snak med Rasam efter arrangementet.
Zina Rasam har boet i Sandholmlejren siden 2005, hvor hun sammen med sin tiårige datter blev genforenet med sin mand. Hun kommer oprindeligt fra Irak, hvor hun har en kandidatgrad som civilingeniør. Efter at hendes første ansøgning om asyl blev afvist, er hendes sag nu blevet genåbnet. Hun venter nu i spænding på, hvad fremtiden vil byde hende og hendes familie.
Det værste er usikkerheden omkring ens fremtid
Rasam sammenligner livet i asylcenteret, med det som fanger oplever i et fængsel "det hårdeste er, at vi ikke ved, hvornår vi kan forlade centeret igen. At bo flere år i et center medfører en masse stress og nervøsitet. Sygdomstegn som hovedpine, maveproblemer og højt blodtryk er meget udbredt i lejren", sagde hun.
Psykiater Bente Reich, der deltog i NGO-arrangementet sidste torsdag, understregede at det har alvorlige konsekvenser for menneskers fysiske og psykiske helbred at tilbringe årevis i et asylcenter. Internationale undersøgelser viser, at antallet af selvmordsforsøg i asylcentre er omkring seks gange højere end i resten af samfundet.
"Vi håber at kunne bidrage til samfundet"
For Rasam er den mest frustrerende omstændighed, at hun ikke har mulighed for at arbejde og bruge sine akademiske evner i Danmark: "Mit største håb er, at jeg en dag vil få mulig for at kunne bidrage til samfundet", sagde hun.
Men efter at hendes ansøgning om asyl er blevet taget op til ny overvejelse, er der stadig en gnist af håb: "Jeg håber, at jeg vil kunne blive boende her i Danmark sammen med min mand og datter. Vi har ingen fremtid i Irak. Jeg håber, at jeg snart vil lære at tale dansk - min lille datter taler allerede godt dansk, og hun ønsker også at blive her".
Der udstedes flere opholdstilladelser i Danmark
Mens der i 2006 blev udstedt 1.096 opholdtilladelser til asylansøgere i Danmark, var tallet i 2007 oppe på 1.275. Langt størstedelen af opholdstilladelser udstedes til studerende og personer, der kommer for at arbejde i Danmark. I 2007 blev der i alt udstedt 37.476 opholdtilladelser. | | |
|
Asylbørn er de mest udsatte | |
 Britta Thomsen og Jeanine Plasschaert hilser på to små børn i Sandholmlejren Mange asylbørn har forud for deres ankomst til modtagelseslandet stærkt traumatiske oplevelser med i bagagen. Disse oplevelser har ofte en meget skadelig effekt på børnenes evne til at lære og socialisere med andre mennesker. Men det største problem opstår, når deres forældre går ned med flaget.
I 2007 boede der 466 børn på danske asylcentre. Ifølge Ugeskrift for Læger viser 35 % af asylbørnene mellem 4 og 16 år tegn på psykiske lidelser, mens andelen er oppe på 58 % for børn mellem 11 og 16 år. I gennemsnit tilbringer børn 2,4 år på danske asylcentre.
Børnene er de største tabere
Psykiater Bente Reich var en af gæstetalerne, da Europa-Parlamentets Informationskontor i København sidste torsdag arrangerede en debataften, hvor lokale NGO´er, havde mulighed for at give deres mening til kende om den danske asylpolitik. Hun understregede i sin tale, at det har alvorlige konsekvenser for menneskers fysiske og psykiske helbred at tilbringe årevis i et asylcenter: "Når forældrene bliver syge svækkes deres evne til at opdrage deres børn. Børnene bliver de store tabere, da de jo er meget afhængige af familiemiljøet".
Asylbørnenes evne til at lære og socialisere med andre mennesker svækkes, når forældrene ikke længere er i stand til at levere tryghed i hjemmet. "Den bedste måde at rehabilitere på, er at give dem vished om deres fremtid", sagde Reich. Inger Neufeld fra Red Barnet fortalte, at det indimellem sker, at børn forsvinder (går under jorden), når deres forældre får at vide, at de har fået afslag på asyl.
Merna Samir: "Min drøm er at blive advokat"
Merna Samir er 20 år gammel. Hun har tilbragt de sidste seks år i Sandholmlejren. Hendes far blev dræbt for mange år siden af irakiske sikkerhedsstyrker under Saddam Husseins regime i 1990´erne.
Hun fortalte os, at hun aldrig har været i kontakt med det danske skolevæsen uden for Sandholmlejren. "Min største drøm er at blive advokat, men under de nuværende omstændigheder er det ikke muligt. Jeg håber, at jeg en dag vil blive i stand til at tage del i samfundet - ligesom alle andre unge mennesker".
MEP´ernes reaktioner
Formanden for Europa-Parlamentets delegation, Pannayiotis Demetriou (EPP-ED), kritiserede den tid som afviste asylansøgere tilbringer i danske asylcentre: "Det at de sidder så lang tid i centrene har stor betydning for forældrenes evne til at opdrage deres børn... det vigtigste i denne verden er børns velbefindende. Vi er nødt til at gå forsigtigt frem, når det drejer sig om børn", sagde han.
Ordfører Martine Roure bakkede op om delegationsformandens synspunkter og tilføjede, at de lange opholdstider bidrager til at skabe "socialt handicappede børn".
På fredag bringer vi et kort interview med delegationsformanden. | | |
|
Panayiotis Demetriou: "Der bør vedtages fælles EU-politikker på immigrationsområdet" | |
 Delegationsformand, Panayiotis Demetriou (EPP-ED, Cypern) Forholdene på asyl - og tilbageholdelsescentre var i fokus i sidste uge, da en delegation fra Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg besøgte Danmark. Delegationen var ledet af Panayiotis Demetriou (EPP-ED, Cypern), der også har deltaget i tilsvarende delegationsrejser til Storbritannien og Grækenland. Vi spurgte ham, hvordan forholdene var på de danske centre, og hvad han tror, at der vil komme ud af disse delegationsbesøg.
Hvordan vil du beskrive forholdene på de danske centre sammenlignet med situationen i nogle af de andre lande som borgerrettighedsudvalget har besøgt?
Forholdene i centrene var relativt gode, men indespærring er nu en gang indespærring. Den tid som de indsatte tilbringer i centrene, den totale uvished om deres fremtid og de ekstremt strenge regler og praksisser, der regulerer dansk asylpolitik er en kilde til psykologiske lidelser for de mennesker, der opholder sig i centrene.
Hvad forventer du, at der vil komme ud af disse delegationsbesøg?
De fleste af centrene i de medlemslande som borgerrettighedsudvalget har besøgt huser illegale immigranter. I Danmark var der - for en stor dels vedkommende - tale om afviste asylansøgere. Ud fra et psykologisk perspektiv er der forskel på, om der er tale om et asylcenter eller et tilbageholdelsescenter med illegale immigranter. De forskellige regler og praksisser, der gør sig gældende i de forskellige medlemsstater reflekteres i forholdende på de enkelte tilbageholdelsescentre. Derfor mener jeg, at der er behov for, at der bliver vedtaget fælles EU-politikker på immigrationsområdet så hurtigt som muligt. | | |
|
|
