Republikken Moldova er geografisk lidt større end Belgien og har 4,3 millioner indbyggere. Flertallet er moldovisk (78,2 %), mens 8,4 % er af ukrainsk afstamning og 5,8 % af russisk afstamning. Herudover er der flere små etniske og religiøse minoritetsgrupper.

 

Økonomi: Moldova er det fattigste land i Europa med et BNP på 2.500 US dollars per indbygger. Moldovas er et landbrugsland og al ernegi importeres fra udlandet.

 

Historie: Nutidens Moldova var i Tsar-tiden kendt som Bessarabien. Efter den russiske revolution i 1917, blev Den Demokratiske Republik Moldova proklameret. Kort tid efter blev Moldova en del af Rumænien.

Området blev imidlertid annekteret af Sovjetunionen i 1940. Under sovjetisk styre blev Moldova udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det er rumænske (latinske) alfabet blev erstattet af det det russiske (kyriliske) alfabet.  Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslået at indlemme Moldova i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnjestr-regionen.

Demokrati og Politisk system: Den nuværende forfatning stammer fra 1994. Moldova er et parlamentarisk demokrati med ét kammer. Parlamentet udpeger landets præsident.

 

2005-valget: Ved parlamentsvalget i 2005 vandt det kommunistiske parti (PCRM) 55 af de i alt 101 parlamentspladser. Blandt andre moldovske partier kan nævnes "Vores Moldova" (13 pladser), Moldovas Demokratiske Parti (11 pladser) og Det Kristelige Demokratiske Folkeparti (7 mandater).

2009-valget: Den estiske MEP Marianne Mikko (PSE) bemærkede "reelle forbedringer" i sammenligning med parlamentsvalget i 2005. Mikko mente dog samtidig, at statslige embedsmænd spillede en lidt for aktiv rolle under valgkampen. De internationale observatører beklagede i en fælles udtalelse, at valgkampen var ramt af hyppige påstande om "intimidering af vælgere og kandidater" samt påstande om "misbrug af administrative ressourcer".

Mikko beklagede også det lave antal af registrerede "udlandsvælgere". Kun 22.000 ud af næsten én million moldovere bosat i udlandet var registreret som vælgere.