Pressemeddelelse
 

Ingen aftale om telepakken

Valg 2009 - Informationssamfundet - 06-05-2009 - 16:01
EP Samling
Del/Gem
Ingen aftale om telepakken ©BELGA_JULIEN WARNAND

Ingen aftale om telepakken ©BELGA_JULIEN WARNAND

MEP'erne kunne ikke acceptere ændringsforslagene i Trautmann-betænkningen, og derfor skal Parlamentet og Rådet nu mødes i Forligsudvalget, hvor hele pakken skal danne baggrund for forhandlingerne.

Under afstemningen ved andenbehandlingen i Strasbourg havde MEP'erne allerede vedtaget den første betænkning, da Catherine TRAUTMANNs (PSE, FR) betænkning blev afvist, hvorfor alle fire betænkninger nu skal forhandles i Forligsudvalget, da man har ændret den uformelle aftale, man indgik med Rådet. 407 stemte for, 57 imod og 171 hverken for eller imod.
 
Kun retsmyndigheder må hindre netadgang
MEP'erne mente, at brugernes internetadgang ikke må begrænses uden dom fra de retslige myndigheder, hvorved de genanvender et af sine ændringsforslag fra førstebehandlingen som Rådet afviste dengang. Parlamentet var dog enige med Rådet i investeringer i nye kommunikationsinfrastrukturer, tydelige forbrugerrettigheder og privatlivets fred.
 
Videre forhandling
Forhandlingsparterne har nu omkring 8 måneder til at blive enige om en aftale. Rådet har således 4 måneder til at blive enige om sin holdning under andenbehandlingen, og derefter skal det nye Europa-Parlament forhandle aftalen.

Styrkede forbrugerrettigheder og forsyningspligt
Formålet med de foreslåede ændringer af direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder i elektronisk kommunikation er at forbedre forbrugerbeskyttelsen. Det har også til formål at modernisere de eksisterende bestemmelser ved at tage højde for ændringer i teknologien og markedet i denne hastigt ekspanderende sektor.

Den tekst, som Malcolm Harbour (EPP-ED, UK) er ordfører for, var genstand for langvarige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet.  Den blev vedtaget med 493 stemmer for, 130 imod og 6 hverken for eller imod, før Trautmann-betænkningen altså blev afvist. Den vil bl.a. styrke den forpligtelse, udbydere har til at tilbyde en pakke af minimumtjenester, der har en bestemt kvalitet, som skal være tilgængelig for alle slutbrugere til en overkommelig pris. Denne "forsyningspligt" omfatter retten til en forbindelse til et offentligt kommunikationsnet, være i stand til at støtte stemme og faksimile af tilstrækkelig kvalitet til at give funktionel adgang til internettet. Den nuværende definition af funktionel adgang til internettet, der er begrænset til 56 kbit/s vil blive fjernet for at lette udbredelsen af bredbåndsadgang.
 
Brugeren skal også have sikret et gratis alarmtelefonnummer (både EU's 112-nummer og nationale numre) og en tilstrækkelig geografisk dækning af offentlige betalingstelefoner. Brugerens ret til information er blevet betydeligt styrket for at forbedre forbrugerbeskyttelsen samt lette valget mellem leverandører af tjenesteydelser.

Tydeligere kontrakter
Direktivet vil give forbrugerne ret til bedre information om priser, takster og betingelser. Kontrakter skal specificere måden, hvorpå nødopkald foretages og deres placering spores, eventuelle restriktioner på adgangen til data eller typer udstyr (f.eks. hvis VOIP - Voice Over Internet Protocol - er spærret på mobiltelefoner, som ellers tilbyder internet-forbindelser).

Alle disse oplysninger skal være gennemskuelige og sammenlignelige, hensigtsmæssige og ajourførte, og de skal offentliggøres i en form, der er klare, forståelige og lettilgængelige. Hvis operatøren ændrer vilkårene i en eksisterende kontrakt, får abonnenten ret til at opsige kontrakten uden nogen straf.

Hotline for forsvundne børn
Medlemsstaterne skal fremme tjenester der har en "social værdi", som bør begynde med nummeret 116, heriblandt tjenestenummeret 116 000, hvor man kan rapportere om forsvundne børn.

Adgangsbegrænsninger
Eventuelle begrænsninger, der indføres af udbydere om adgang til eller brug af tjenester, applikationer eller udstyr, afhænger af national ret. Direktivet hverken tillader eller forbyder dem, og kan på ingen måde ændre den eksisterende situation. Det indfører dog en forpligtelse til at informere brugerne, hvor der findes begrænsninger.
 
Direktivet fastsætter også, at medlemsstaterne skal respektere borgernes grundlæggende rettigheder, herunder fortrolighed og beskyttelse af privatlivets fred.

Bedre beskyttelse af privatlivets fred og indsats mod ulovlige aktiviteter på internettet
Revisionen af direktivet fra 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for elektronisk kommunikation har til formål at forbedre netsikkerheden, bedre beskytte brugernes personlige data og forbedre foranstaltninger mod spam. Det reviderede direktiv udvider den eksisterende behandling af harmoniseringen af personoplysninger for at sikre retten til et privatliv, fortrolighed og til sikring af informationsteknologi.

Netsikkerhed - anmeldelse af tyveri
Ifølge nye regler i EU-lovgivningen skal et sikkerhedsbrud, såsom tyveri af en kundeliste fra en Internet-udbyder, straks anmeldes til tilsynsmyndigheden. Brugerne bør advares om krænkelse af deres personoplysninger og privatlivets fred, hvis dets alvor gør det nødvendigt. Tjenesteydere, der har bevist over for de kompetente myndigheder, at de har truffet de fornødne tekniske beskyttelsesforanstaltninger, vil ikke være forpligtet til at oplyse en abonnent for en overtrædelse af hans eller hendes personlige data.

Tjenesteydere er allerede forpligtet til at gøre det nødvendige for at reducere risikoen for sikkerhedskrænkelser. MEP'erne har tilføjet systemer til at identificere sårbarheder. Det er kun personale, der godkendt til det, der må have adgang til personlige data, ligesom dette ikke må opbevares uden forudgående samtykke fra den pågældende person.

Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder skal samarbejde om regulering af markedet
Betænkningen af Caroline Trautmann (PSE, FR) foreskriver, at de nationale tilsynsmyndigheder skal konsultere Kommissionen og den nye enhed af europæiske tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation (BEREC), før der træffes afgørelser.

Den regulerende myndighed skal tage "størst muligt hensyn" i sager, hvor Kommissionen og BEREC udtrykker "alvorlig tvivl" om, at den foreslåede foranstaltning kunne skabe en barriere for EU's indre marked. BEREC, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder bør arbejde tæt sammen for at identificere den mest hensigtsmæssige og effektive foranstaltning, inden de nationale tilsynsmyndigheder vedtager de nødvendige træk.

Funktionel adskillelse som sidste udvej
Kompromiset gør det muligt for en national tilsynsmyndighed, som en ekstraordinær foranstaltning, at kræve, at en integreret operatør adskiller sin netinfrastruktur fra de enheder, der tilbyder tjenester, der anvender denne infrastruktur. Dette kendes som "funktionel adskillelse", som imidlertid ikke ændrer samlet ejerskab af netadgang og tjenester.
 
Ordførere: Malcolm HARBOUR (PPE-DE, UK), Catherine TRAUTMANN (PSE, FR), Pilar DEL CASTILLO VERA (PPE-DE, ES), Francisca PLEGUEZUELOS AGUILAR (PSE, ES) / Procedure: Den fælles beslutningsprocedure - Andenbehandling (***I) / Den fælles beslutningsprocedure - Førstebehandling (***I) / debat: 5.5.2009 / afstemning: 6.5.2009
Ref.: 20090505IPR55085