FORSLAG TIL BESLUTNING

16. februar 2004

på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2
af Christopher Huhne, Elspeth Attwooll, Elly Plooij-van Gorsel og Chris Davies for ELDR-Gruppen
Françoise Grossetête for PPE-DE-Gruppen
Robert Goebbels for PSE-Gruppen
om forberedelsen af forårstopmødet i 2004

B5‑0102/2004

Europa-Parlamentets beslutning om forberedelsen af forårstopmødet i 2004

Europa-Parlamentet,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000,

- der henviser til Kommissionens meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (KOM(2000) 379)[1],

- der henviser til forretningsordenens artikel 37, stk. 2,

A. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Lissabon vedtog en strategisk målsætning om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden og tilsvarende målsætninger om bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse, mindsket fattigdom og større social samhørighed,

B. der henviser til, at den alvorlige globale nedadgående økonomiske udvikling, EU's demografiske udfordring og den samtidige høje arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft i EU kræver en endnu større indsats for at få opfyldt Lissabon-målet om flere og bedre job, bl.a. i form af flere direkte jobskabende foranstaltninger inden for de offentlige tjenester, den tredje sektor og socialøkonomien, samt økologisk omstilling og nedsættelse af arbejdstiden,

C. der henviser til, at de mål, Det Europæiske Råd opstillede i Lissabon, ikke vil blive nået, medmindre der sker en betydelig forbedring af de nuværende tendenser,

Økonomiske og monetære aspekter

1. understreger, at Lissabon- og Göteborg-strategien er Europas bedste og mest omfattende middel til at tage de økonomiske, demografiske, beskæftigelses- og miljømæssige udfordringer op med henblik på at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed;

2. opfordrer i forbindelse med den umiddelbart forestående udvidelse af EU og det presserende behov for et økonomisk opsving i Europa til følgende:

• -forsvarlig og effektiv koordinering af medlemsstaternes makroøkonomiske politikker inden for de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for at gennemføre Lissabon- og Göteborg-dagsordenen og nå dens strategiske mål,
• -sammenhæng og konsekvens mellem samt fuldstændig og hurtig gennemførelse inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten af de forskellige økonomiske værktøjer under EU’s Lissabon-strategi såsom de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2003-2005, de europæiske retningslinjer for beskæftigelsen for 2003-2005, det europæiske vækstinitiativ og det sjette rammeprogram for forskning,
• -fremskyndelse af alle nødvendige reformer for at skabe et lovgivningsmæssigt klima, der begunstiger investeringer, forskning og udvikling, iværksætterkultur og jobskabelse;

3. henstiller indtrængende til medlemsstaterne at indarbejde en overordnet strategi i deres skatte- og afgiftspolitikker baseret på øgede investeringer i menneskelige ressourcer, innovation, forskning og udvikling med særlig fokus på uddannelse, kvalifikationer, livslang læring, vedvarende energi og miljøvenlig teknologi; fremhæver, at denne strategi bør iværksættes på baggrund af en bæredygtig offentlig finansiering; ser positivt på det europæiske vækstinitiativ som katalysator for at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-strategien og som et længe ventet tillidsskabende signal; erindrer desuden om, at de private investeringer spiller en væsentlig rolle for at øge produktivitet, vækst og beskæftigelse;

4. understreger behovet for konkrete foranstaltninger til gennemførelse af Lissabon-strategien og

• -erindrer således om vigtigheden af koordinering og foreslår, at Kommissionens overvågningsfunktion styrkes,
• -anser det for passende, at Rådet (Økofin) ikke blot omfatter EU’s finansministre, men også ministre med ansvar for makroøkonomiske spørgsmål, hvor disse to funktioner ikke varetages af det samme regeringsmedlem,
• -opfordrer til øget samarbejde og informationsudveksling mellem de relevante nationale ministerier og embedsmænd, der arbejder med at gennemføre Lissabon-strategien;

5. udtrykker sin bekymring over det alvorlige demokratiske underskud i de nuværende procedurer for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken og opfordrer med henblik på afhjælpning heraf alle nationale parlamenter til aktivt at støtte Lissabon-strategien,

Industrielle aspekter

6. mener, at Det Europæiske Råd bør lægge kombineret vægt på beskæftigelsen og den globale konkurrenceevne, og understreger, at konkurrenceevne ikke blot er et spørgsmål om nedskæring af virksomhedernes omkostninger, men også om at sikre, at europæiske industrier opererer inden for rammevilkår, herunder bedre virksomhedsret og selskabsstyring, der fremmer virksomhedsånd og tilpasningsevne;

7. opfordrer medlemsstaterne (1 %) og den private sektor (2 %) til at være mere fremtidsorienterede og øge deres investeringer i forskning og udvikling til 3% af BNP inden 2010; opfordrer medlemsstaterne til at fremlægge troværdige nationale gennemførelsesplaner sammen med de første resultater medio 2004;

8. opfordrer Kommissionen til med fast hånd at indlede overtrædelsesprocedurer mod de medlemsstater, som ikke rettidig gennemfører EU-lovgivningen, herunder også gennemførelsen af de nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikation i alle medlemsstater; anser en yderligere indsats i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for e-Europa for påkrævet, navnlig hvad angår tilvejebringelse af bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser;

9. går ind for, at der sker en orientering hen imod grundforskning; støtter derfor tanken om oprettelse af et europæisk forskningsråd og en passende finansiering heraf; går også ind for, at spørgsmål om almen og faglig uddannelse og kvalifikationer inddrages i industripolitikken;

10. opfordrer medlemsstaterne til, når de indleder de nødvendige reformer af de lovgivningsmæssige, finansielle og skattemæssige rammer, at udforme disse reformer således, at SMV kan bidrage til gennemførelsen af Lissabon-målsætningerne, og til at gøre status over de første tre år af anvendelsen af det europæiske charter for små virksomheder; kræver mere generelt, at medlemsstaterne omgående opfylder de tilsagn, de har givet i det europæiske charter for små virksomheder; går ind for etablering af et europæisk innovationsrum, bl.a. gennem oprettelse af regionale net af SMV; anser det for tvingende nødvendigt at styrke adgangen til risikovillig kapital for SMV; ønsker indførelse af en skattemæssig favorabel ordning for overdragelse/overtagelse af SMV;

11. støtter et samlet europæisk tiltag, der tager udgangspunkt i forbedring af konkurrenceevnen og henvender sig til højteknologiske sektorer, herunder civil luftfart, forsvar og rumfart (f.eks. Galileo), nanoteknologi, mobile kommunikationsmidler, vedvarende energikilder, rent kul og sundhed; foreslår, at Kommissionen, hvad angår industrisektorer i tilbagegang, fastlægger kriterier for at udpege sektorer, hvor virksomhederne bør gøre en indsats for at finde nye afsætningsmuligheder, styre forandringer og forbedre deres konkurrenceevne med konstruktiv inddragelse af deres arbejdstagere;

12. glæder sig over strukturfondenes indsats til fordel for infrastrukturinvesteringer, forskning og udvikling og innovation; tillægger færdiggørelsen af de transeuropæiske energinet stor betydning for, at det indre energimarked kan fungere; er af den opfattelse, at udviklingen af kraft/varme produktionen bidrager til åbning af energimarkedet og til implementering af de forpligtelser, der blev indgået i Kyoto;

13. kræver, at den europæiske strategi for bioteknologi gennemføres hurtigst muligt; beklager, at medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser er blevet forsinket; opfordrer Rådet til snarest at få løst de spørgsmål, der endnu står tilbage vedrørende forordningen om et fællesskabspatent;

Beskæftigelsesmæssige aspekter

14. bekræfter Lissabon-strategiens relevans; mener derfor, det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen og i højere grad at koordinere EU's og medlemsstaternes økonomiske, beskæftigelsesmæssige, sociale og strukturelle politikker; understreger desuden nødvendigheden af strukturelle reformer med en klar køreplan og strenge tidsfrister;

15. anmoder om, at de politiske instrumenter fra Lissabon-topmødet styrkes gennem konkrete foranstaltninger, der kan sætte gang i væksten og jobskabelsen; bifalder den øgede synkronisering af processerne for politikkoordinering, men er bekymret over, at beskæftigelsen og social integration ikke spiller en fremtrædende rolle, hvilket bevirker, at hovedvægten lægges på en stramningsorienteret økonomisk politik og øget brug af fonde på pensions- og sundhedsplejeområdet;

16. opfordrer kraftigt EU og medlemsstaterne til at koordinere deres politikker med henblik på at opnå større offentlige investeringer i jobskabelse og bæredygtig udvikling svarende til mindst 1% af BNP i EU-15 og til at føre en tilsvarende politik for de nye medlemsstater, hvilket indebærer, at der skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed fra Den Europæiske Investeringsbank;

17. glæder sig over, at beskæftigelsesretningslinjerne er blevet forenklet; er fuldstændig enig i, at det er nødvendigt at øge deltagelse og integration på arbejdsmarkedet, navnlig af ældre arbejdstagere, udsatte grupper og kvinder, ved hjælp af foranstaltninger, der fremmer aktiv aldring og bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv; opfordrer Kommissionen til nøje at følge gennemførelsen af de to EU-direktiver om ligebehandling i hverdagen og på arbejdspladsen uanset køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

18. kritiserer, at der er en tendens til at lægge hovedvægten på løndifferentiering, lavtlønssektorer og "workfare"-orienterede politikker, der alle modarbejder det erklærede mål at skabe bedre job; kræver konkrete mål for jobkvalitet, sundhed og sikkerhed, ligestilling, social integration og aktiv jobskabelse; understreger, at reformer skal medføre bedre job for at skabe en vidensbaseret økonomi, og at dette skal opnås i snævert samarbejde med arbejdsmarkedets parter uden at begrænse arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder; mener desuden, at reformer også skal sikre en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, f.eks. ved at skabe større overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft og sikre, at det kan betale sig at arbejde; understreger behovet for flere offentlige og private investeringer i menneskelig kapital som f.eks. højere almen uddannelse, færdigheder og erhvervsuddannelse; forventer, at den politiske konsensus omkring det økonomiske og samfundsmæssige behov for livslang læring udmøntes i praktiske foranstaltninger;

19. glæder sig over rapporten fra Task Forcen for Beskæftigelse fra november 2003 og over dens landespecifikke tilgang med henstillinger til alle 25 lande og understreger, at nøglekravene i rapporten er, at produktiviteten og beskæftigelsen i Europa skal fremmes; glæder sig også over Kommissionens tilgang i dens nylige meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse, der sammenkæder Lissabon-strategien, det demografiske underskud og behovet for en bedre forvaltet indvandringspolitik;

20. beklager manglen på engagement og politisk vilje fra medlemsstaternes side og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden fuldt ud under anvendelse af alle disponible instrumenter og hensyntagen til de relevante parter og den fastlagte tidsramme; gentager sit krav om, at der fastsættes specifikke nationale mål for gennemførelse og overvågning af medlemsstaternes resultater i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske strategi; fastholder, at medlemsstaternes parlamenter, arbejdsmarkedets parter og alle relevante aktører skal inddrages;

21. mener, at den sociale dialog skal fremmes og styrkes som en central faktor, hvis man ønsker at leve op til de sociale og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer, EU står overfor, og som et nøgleelement i udviklingen af en mere proaktiv makroøkonomisk dialog med et positivt samspil mellem politikken på det økonomiske, det sociale og det beskæftigelsesmæssige område;

22. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fokusere på gennemførelsen af regelværket på det sociale område; opfordrer Kommissionen til at styrke politikker og værktøjer på det beskæftigelsesmæssige og sociale område efter EU-udvidelsen og til også at overvåge gennemførelsen af både EU's regelværk og den åbne koordinationsmetode inden for beskæftigelse, social integration og socialsikring samt udviklingen i den sociale dialog; opfordrer Kommissionen og Rådet til at styrke håndhævelsen og den praktiske gennemførelse af EU's arbejdsmiljølovgivning;

23. er enig i, at der er behov for at fjerne alle juridiske og administrative hindringer for mobilitet, men understreger endnu en gang behovet for, at Kommissionen hører arbejdsmarkedets parter, også i de nye medlemsstater, med henblik på at fastlægge europæiske minimumsstandarder for arbejdsret og socialsikring for "permanent mobile" arbejdstagere for at undgå illoyal konkurrence omkring lønninger og arbejdsforhold.

Miljømæssige aspekter

24. modsætter sig en reduktion af antallet af indikatorer i forhold til den liste, der blev vedtaget til Det Europæiske Råd i foråret 2003, og som Kommissionens meddelelse om strukturelle indikatorer (KOM (2003) 585) til revision af fremskridtene og gennemførelsen af Lissabon- og Göteborg-strategierne reducerer drastisk,og opfordrer Rådet til at tage højde for indikatorer for biodiversitet for at gøre det muligt at vurdere, hvorvidt EU har opfyldt de forpligtelser, det indgik i det 6. miljøhandlingsprogram for at standse tab af biodiversitet inden 2010 i EU, og forpligtelserne i den gennemførelsesplan, der blev vedtaget på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling for at standse dette tab globalt inden 2015; er endvidere bekymret for, at planen om at fastsætte indikatorer for en treårig periode ikke garanterer tilstrækkelig fleksibilitet til at tage højde for nye faktorer, revision af politikker (f.eks. bæredygtig udviklingsstrategi i 2004) eller den tid, det tager, inden der kan konstateres nogen virkning af nye politikker;

25. mener endvidere, at anvendelsen af indikatorer så vidt muligt bør være knyttet til klare målsætninger og langsigtede tidsplaner for gennemførelsen af prioriterede mål, og at de på passende vis bør koordineres med det 6. miljøhandlingsprogram;

26. anmoder om, at der fastsættes årlige indikatorer for alle de aktionsområder, der er fastlagt i Göteborg-strategien for bæredygtig udvikling, fordi det er den eneste måde til at måle fremskridt i forhold til de mål, der er fastsat i denne strategi;

27. anmoder om, at Kommissionen inden for rammerne af den temastrategi for bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcer, der er omhandlet i det sjette miljøhandlingsprogram, finder frem til og stiller forslag om de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at naturressourcerne anvendes på en effektiv og bæredygtig måde; mener, at det for at følge Göteborg-konklusionerne om anvendelse af naturressourcer er afgørende at fremme afkoblingen mellem økonomisk vækst og øget ressourceforbrug mest muligt, og opfordrer Rådet til at anmode Kommissionen om at sørge for, at alle relevante retsakter sikrer den størst mulige effektivitet i naturressourceforbruget;

28. erindrer om Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram, hvori Kommissionen opfordres til at udarbejde en opgørelse over subsidier, der er uforenelige med bæredygtig udvikling, og til omgående at fremsætte passende forslag til afskaffelse af disse; beklager, at ØKOFIN trods konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 ikke har fundet frem til foranstaltninger til nedbringelse af støtte, som har en betydelig negativ indvirkning på miljøet;

29. glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at gennemføre en årlig revision af miljøpolitikken, som også vil bidrage til forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde; udtrykker imidlertid bekymring over forlaget om en ny gennemførelsesstrategi og gør Rådet opmærksom på, at overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning og korrekt gennemførelse af denne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippeter en væsentlig del af EU's strategi for bæredygtig udvikling;

30. opfordrer Kommissionen til at tilrettelægge en konference for de berørte parter om effektiviteten af Göteborg-strategien for bæredygtig udvikling for at gøre status over de indhøstede erfaringer og sætte den nye Kommission i stand til at vedtage en ambitiøs strategi for sin mandatperiode;

31. opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at EU's budget bruges til at fremme bæredygtighed, og til derfor at gennemføre vurderinger af bæredygtighedsindvirkningen på alle EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, strukturfondene og forskningsprogrammerne på en åben og gennemsigtig måde;

32. understreger, at EU bør sikre, at der tages højde for Millennium-udviklingsmålene og Johannesburg-målsætningerne i EU's egne aktiviteter, og gentager endvidere sit krav om, at Det Europæiske Råd aflægger rapport om gennemførelsen af Johannesburg-målsætningerne i forbindelse med den sammenfattende forårsrapport;

33. støtter målene for Johannesburg-koalitionen for vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til vedtagelse af en tidsplan for ambitiøse mål for vedvarende energi inden for koalitionen;

Afsluttende betragtninger

34. opfordrer Det Europæiske Råd til at indlede en virkelig dialog med Europa-Parlamentet med henblik på relancering af Lissabon-strategien og kræver derfor fastlæggelse af Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med forberedelsen af de årlige forårstopmøder;

35. understreger, at Europa-Parlamentet må inddrages fuldt ud, for at den åbne koordinationsmetode får større demokratisk legitimitet, og opfølgningen på Lissabon-processen ikke bliver af rent mellemstatslig art;

36. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.