Forslag til beslutning - B5-0195/2004Forslag til beslutning
B5-0195/2004

FORSLAG TIL BESLUTNING

19. april 2004

jf. forretningsordenens artikel 48
af Roberta Angelilli
om revision af stabilitetspagten

B5‑0195/2004

Europa-Parlamentets beslutning om revision af stabilitetspagten

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

A.  der henviser til, at det i stabilitetspagten pålægges medlemsstaterne ikke at overskride de fastlagte grænser for offentligt underskud for at sikre en stærk og stabil valuta,

B.  der henviser til, at dynamikken på verdensmarkedet forandrer sig og påvirkes af internationale kriser,

C.  der henviser til, at fornyelse er det første skridt mod vækst,

D.  der henviser til, at der for at kunne imødegå denne situation må indføres arbejdsmarkedsreformer og reformer af den sociale sikring samt investeres i forskning, udvikling, infrastruktur og videregående uddannelse for at højne kvalifikations- og kompetenceniveauet,

E.  der henviser til, at de bevillinger, som er nødvendige for at opfylde disse krav, er enorme, og at medlemsstaterne ikke altid på samme tid kan magte dem og overholde stabilitetspagten,

F.  der henviser til, at en mere vidtrækkende opfattelse af stabilitet ville gøre det muligt at indarbejde vækst og innovation i en revideret pagt,

1.  anmoder Kommissionen og Rådet om at iværksætte en revision af stabilitetspagten med større vægt på langsigtethed, hvor man ved beregningen af det procentmæssige underskud i forhold til BNP'et om nødvendigt fratrækker visse udgifter, og hvor man koncentrerer sig om mål, der vedrører vækst og innovation.