FORSLAG TIL BESLUTNING
21.5.2007
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2
af Toomas Savi, Siiri Oviir, Margarita Starkevičiūtė og Georgs Andrejevs
for ALDE-Gruppen
om Estland
Europa-Parlamentets beslutning om Estland
Europa-Parlamentet,
– der henviser til EU-formandskabets erklæring af 2. maj 2007 om situationen foran den estiske ambassade i Moskva,
– der henviser til de talrige støtteerklæringer til Estland fra regeringerne i EU's medlemsstater,
– der henviser til erklæringen dets formand, Hans-Gert Pöttering, og drøftelsen den 9. maj 2007 på plenarmødet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
A. der henviser til, at demonstranter i Estlands hovedstad og i dele af det nordøstlige Estland mellem den 26. og 28. april 2007 protesterede mod den estiske regerings plan om at flytte det sovjetiske "mindesmærke for Tallinns befriere" fra Tallinns centrum til en militærkirkegård nogle få kilometer væk, og var ansvarlige for to nætter med vold, der startede med, at demonstranter angreb politiet og resulterede i omfattende hærværk i Tallinns centrum,
B. der henviser til, at hærværket ikke havde noget at gøre med det alment accepterede behov for at ære mindet om ofrene for Anden Verdenskrig, og der henviser til, at de, der plyndrede, ikke var knyttet sammen af nationalitet, men af viljen til at begå voldelige handlinger og til at plyndre,
C. der henviser til, at politiet kun anvendte magt i ekstreme situationer, og at den estiske justitskansler ikke har fundet tegn på fejl eller forsømmelser i politiet arbejde,
D. der gør opmærksom på, at Estlands regering på forhånd havde forklaret Den Russiske Føderations regering om årsagerne til beslutningen om at flytte mindesmærket, og at den havde tilbudt Rusland at samarbejde under flytningen og opfordret russiske repræsentanter til at overvære ekshumeringen, hvilket de russiske myndigheder havde afvist,
E. der understreger, at ekshumeringen blev foretaget i nøje overensstemmelse med de internationale normer for værdig adfærd, og at monumentet vil blive genåbnet på kirkegården ved en officiel ceremoni med deltagelse af repræsentanter for koalitionen mod Hitler,
F. der bemærker, at de voldelige demonstrationer og anslag mod lov og orden blev aktivt organiseret og støttet af kræfter uden for Estland,
G. der fremhæver, at der er blevet afgivet adskillige erklæringer på højt niveau i Rusland, i hvilke den estiske regering er blevet opfordret til at træde tilbage, bl.a. en officiel erklæring fra Statsdumaens delegation om dens besøg i Tallinn,
H. der henviser til, at det normale arbejde på den estiske ambassade i Moskva umiddelbart efter urolighederne i Tallinn blev blokeret i syv dage af fjendtlige demonstranter fra den russiske regeringsvenlige ungdomsorganisation "Nasji", hvilket førte til korporlige angreb på den estiske og den svenske ambassadør, trusler om at ødelægge ambassadebygningen og nedrivning af det estiske flag på ambassadens område, hvilket blev efterfulgt af yderligere angreb på det estiske konsulat i Pihkva og stempling af Estland som et "fascistisk" land;
I. der henviser til, at der er blevet organiseret systematiske cyber-angreb, fortrinsvis fra steder uden for Estland, i et forsøg på at blokere den estiske regerings officielle kommunikationslinjer og websider, at disse angreb er kommet fra IP-adresser i den russiske forvaltning, og at de intensive propagandaangreb er fortsat via internettet og sms-beskeder med opfordring til væbnet modstand og yderligere vold,
J. der henviser til, at der kun få dage efter begivenhederne i Tallinn blev indført omfattende restriktioner for Estlands eksport til Rusland, hvorefter russiske firmaer har suspenderet kontrakter med estiske firmaer, at Estlands energiforsyning er blevet truet, og at togforbindelsen mellem Estland og Skt. Petersborg bliver suspenderet fra slutningen af juni,
K. der konstaterer, at de russiske myndigheder, herunder Statsdumaens delegation, beklageligvis har nægtet at indgå i dialog med de estiske myndigheder og endda afvist at deltage i en fælles pressekonference i udenrigsministeriet,
L. der henviser til, at begivenhederne tog yderligere fart som følge af russiske mediekanalers misinformation, hvilket fremkaldte yderligere protester,
1. giver udtryk for støtte til og solidaritet med den demokratisk valgte regering i Estland i dens bestræbelser på at sikre orden og stabilitet samt de retsstatslige principper for alle indbyggere i Estland;
2. understreger, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union taler med én stemme og har en fælles holdning i sit forhold til Rusland, glæder sig over den i den henseende klare linje fra EU's side under det nylige topmøde mellem EU og Rusland, og understreger behovet for ikke at lade demokratiske værdier og principper blive tilsidesat af rent økonomisk samarbejde;
3. finder de russiske myndigheders forskellige forsøg på indblanding i Estlands interne anliggender (såsom opfordringer til den estiske regering om at træde tilbage) for utilstedelige,
4. er forfærdet over de russiske myndigheders skandaløst utilstrækkelige beskyttelse af den estiske ambassade i Moskva og over de fysiske angreb mod den estiske ambassadør begået af demonstranter fra "Nasjij"; opfordrer den russiske regering til uden undtagelse at respektere Wien-konventionen om beskyttelse af diplomater;
5. fordømmer Ruslands forsøg på at anvende økonomisk pression mod Estland som et udenrigspolitisk instrument og opfordrer den russiske regering til at genoprette normale økonomiske forbindelser mellem de to stater;
6. erindrer de russiske myndigheder om, at den vilkårlige og åbenlyst fjendtlige retorik, som de anvender over for Estland, står i skærende kontrast til principperne for international adfærd og vil få indvirkning på forholdet mellem Rusland og EU som helhed;
7. opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at bidrage til analyserne af cyber-angrebet på estiske websider og forelægge en analyse, hvoraf fremgår, hvorledes denne form for angreb og trusler kan behandles på EU-plan, og opfordrer Rusland til at bidrage fuldt ud til disse undersøgelser;
8. opfordrer den russiske regering til at indgå i en åben og fordomsfri dialog med de øst- og centraleuropæiske demokratier om det 20. århundredes historie og om de forbrydelser mod menneskeheden, der dengang blev begået af den totalitære kommunisme;
9. glæder sig over opfordringen fra den estiske præsident, Toomas Hendrik Ilves, der har understreget, at personer, der kom til Estland i Sovjettiden og nu bor i Republikken Estland, såvel som deres børn og børnebørn, alle er estere; alle estere uanset oprindelse har deres egne meget smertelige erfaringer med at leve under tre på hinanden følgende besættelsesmagter i det sidste århundrede; der er behov for at kunne se og forstå andres tragedie;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Den Russiske Føderations regering og parlament.