Forslag til beslutning - B6-0523/2007Forslag til beslutning
B6-0523/2007

FORSLAG TIL BESLUTNING

10.12.2007

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Ģirts Valdis Kristovskis, Brian Crowley, Ewa Tomaszewska og Adam Bielan
for UEN-Gruppen
om tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion fra 1997

Procedure : 2007/2676(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B6-0523/2007
Indgivne tekster :
B6-0523/2007
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

B6‑0523/2007

Europa-Parlamentets beslutning om tiårsdagen for Ottawa-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion fra 1997

Europa-Parlamentet,

­  der henviser til sine tidligere beslutninger om landminer og især sin beslutning af 7. juli 2005 om en minefri verden,

­  der henviser til Ottawa-konventionen om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion fra 1997,

­  der henviser til det ottende møde mellem de stater, der deltager i Ottawa-konventionen, i Jordan i november 2007, det niende møde mellem parterne i 2008 og det første møde til gennemgang af konventionen i 2009,

­  der henviser til Nairobi-handlingsplanen vedtaget i december 2004,

­  der henviser til Rådets forordninger (EF) nr. 1724/2001 og 1725/2001,

­  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at der i november 2007 var156 stater, der var parter i Ottawa-konventionen,

B.  der henviser til, at en række nationale parlamenter og Europa-Parlamentet har indledt initiativer til fordel for den yderligere udvikling af handlinger til at kontrollere og forbyde personelminer (APM),

C.  der henviser til, at der mellem 1999 og 2004 blev fjernet 4 mio. personelminder, og at over 2.000 km² (et område på størrelse med Luxembourg) blev ryddet for personelminer,

D.  der henviser til, at kun få lande stadig producerer personelminer, og at handlen med disse i realiteten er gået i stå, og til at der siden 1999 er blevet destrueret omkring 41,8 millioner personelminer,

E.  der henviser til, at det ikke desto mindre skønnes, at over 200.000 km2 over hele verden (et område på størrelse med Senegal) er kontamineret med miner og ikke-eksploderet ammunition,

F.  der henviser til, at dette betyder, at over 90 lande stadig er kontamineret med miner og ikke-eksploderet ammunition,

G.  der henviser til, at antallet af rapporterede ofre er faldet fra 11.700 (2002) til 5751 (2006),

H.  der henviser til, at det skønnede antal urapporterede ofre for landminer og ikke-eksploderet ammunition stadig er på 15.000-20.000 om året,

I.  der henviser til, at der for første gang destrueres og fjernes flere miner, end der lægges ud,

J.  der henviser til, at staternes anvendelse af personelminer er faldet yderligere, idet kun Myanmar/Burma og Rusland fortsætter med at lægge nye miner ud, og til, at væbnede ikke-statslige aktører har indskrænket deres brug af personelminer eller improviserede eksplosive anordninger, selvom de stadigvæk bruges i mindst otte stater,

K.  der henviser til, at 35 væbnede ikke-statslige aktører fra december 2007 har forpligtet sig til et totalforbud mod personelminer gennem dokumentet fra Geneva Call om tilsagn om overholdelse af et totalforbud mod personelminer og samarbejde om aktioner mod miner,

L.  der henviser til, at det skønnes, at 78 lande stadig har ca. 250 millioner personelminer i deres arsenaler, og at tretten stater, der ikke er parter i traktaten, stadigvæk producerer eller bibeholder deres ret til at producere personelminer,

M.  der henviser til, at arsenaler af personelminer snarest muligt skal ødelægges, og helst inden udløbet af den fireårs frist, der er fastsat i Ottawa-konventionen,

N.  der henviser til, at ni af de stater, der er parter i Ottawa-konventionen, skal destruere deres lagre inden fire år efter deres tiltrædelse af konventionen,

O.  der henviser til, at der skal ydes ekstra bistand til de lande, der er parter i Ottawa-konventionen, med henblik på at tilskynde det størst mulige antal deltagende stater til at opfylde deres forpligtelser til at fjerne alle miner, inden der er gået ti år efter deres tiltrædelse af konventionen,

P.  der henviser til, at det internationale samfund siden begyndelsen af halvfemserne har stillet over 3,4 milliarder dollars til rådighed til aktionsprogrammer mod miner (minerydning og hjælp til ofre), og at Den Europæiske Union har brugt næsten 335 millioner euro,

Q.  der henviser til, at selvom udgifterne til sådanne programmer verden over faldt til 250 millioner euro i 2005, og selvom disse udgifter steg til 316 euro i 2006, går processen alt for langsomt,

R.  der henviser til, at Den Europæiske Union har forpligtet sig til et langsigtet lederskab og finansiering af mineaktioner med henblik på at opnå global anvendelse og implementering af konventionen,

S.  der henviser til, at Kommissionen i 2007 stillede i alt 33 millioner euro til rådighed for mineaktioner i ti lande (Belarus, Bosnien-Hercegovina, Cambodja, Cypern, Etiopien, Guinea-Bissau, Jordan, Libanon, Senegal og Sudan),

T.  der henviser til, at strategidokumentet for 2005-2007 fremhæver fordelene ved en særlig budgetpost for personelminer for at sikre, at der er kapacitet til at reagere på akutte og uforudsete behov, styrke og underbygge effektiviteten og virkningen af mineaktioner, der iværksættes som led i langsigtede humanitære og socioøkonomiske udviklingsprogrammer i tilfælde, hvor landestrategipapirer, nationale indikative programmer eller tilsvarende instrumenter ikke juridisk kan støtte personelminerelaterede aktiviteter, eller i tilfælde af politisk følsomhed eller interesse for Fællesskabet, samt støtte ikke-statslige organisationer,

U.  der henviser til, at Kommissionens personelminebudgetpost blev ophævet af Stabilitetsinstrumentet i slutningen af 2006, og EU's mineaktionsstrategi og -programmering udløber i år, og at programmeringen næsten fuldt ud vil blive foretaget af fællesskabsdelegationer på grundlag af retningslinjer, der skal udarbejdes af Kommissionen, og ved at integrere mineaktioner i lande- og regionsstrategipapirerne, der henviser til, at det endvidere vil være op til de af EU's partnere, der er berørt af minerne, at afgøre, hvor stor vægt der skal lægges på mineaktioner i deres samlede bistandsprioritetsliste i deres anmodninger til Kommissionen om finansiel bistand,

V.  der henviser til, at der, selvom Kommissionen har erklæret, at den fortsat ihærdigt vil støtte Ottawa-konventionen, kan gives udtryk for og er blevet udtrykt bekymring, hvad angår det fremtidige finansielle omfang af EU's mineindsats,

W.  der henviser til, at bistanden til ofre og den socioøkonomiske reintegration af mineofre, som kræves i artikel 6 i Ottawa-konventionen, skal forbedres, der henviser til, at der efter skøn er 450.000-500.000 overlevende i verden, og at antallet af mennesker, der har overlevet en ulykke med en landmine eller ikke-eksploderet ammunition og behøver pleje og rehabilitering, er voksende, der henviser til, at tre fjerdedele af de indberettede ofre var civile, og at 34 % af disse civile ofre var børn,

X.  er foruroliget over, at tiden er ved at udløbe for 29 lande, der har traktatbestemte rydningsfrister i 2009 eller 2010, og understreger især, at en EU-medlemsstat endda ikke har påbegyndt rydningsoperationer til trods for den i traktaten indeholdte forpligtelse til at afslutte samtlige rydningsoperationer inden 2009, og en anden medlemsstat først har indledt sine rydningsoperationer i oktober 2007,

Y.  der med bekymring konstaterer, at finansieringen til bistand for overlevende kun udgør 1 % af den samlede finansiering af mineaktioner, og at fremskridtene i retning af at efterkomme de overlevendes behov og rettigheder må anses for at være utilstrækkelige, der henviser til, at 13 lande har et akut behov for nye eller supplerende minerisiko-uddannelsesprogrammer,

1.  opfordrer indtrængende alle stater til at underskrive og ratificere Ottawa-konventionen for at opnå global anvendelse af konventionen og nå det fælles mål med en minefri verden;

2.  understreger især betydningen af, at USA, Rusland, Kina, Pakistan og Indien undertegner og ratificerer Ottawa-konventionen;

3.  opfordrer de to EU-medlemsstater, der endnu ikke er tiltrådt konventionen eller har afsluttet ratifikationsprocessen, til at gøre dette inden den næste konference til gennemgang af Ottawa-konventionen i 2009;

4.  opfordrer alle væbnede ikke-statslige aktører til at vise respekt for den humanitære norm, der er opstillet med Ottawa-konventionen, ved at standse produktionen og brugen af antipersonelle landminer og undertegne Geneva Call-dokumentet;

5.  opfordrer Rådet og EU-medlemsstaterne til omgående at indlede forberedelserne til konferencen for gennemgang af Ottawa-konventionen og forelægge den planlagte "fælles aktion" med henblik herpå;

6.  opfordrer samtlige deltagende stater til fuldt ud og hurtigt at gennemføre alle deres forpligtelser i henhold til Ottawa-konventionen;

7.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at garantere sin hensigt og vedholdende indsats for finansielt at støtte samfund og enkeltpersoner, der er berørt af personelminer, gennem samtlige instrumenter, der er til rådighed, herunder i områder, der er kontrolleret eller under indflydelse af væbnede ikke-statslige aktører; opfordrer Kommissionen til at træde frem for Parlamentet tidligt i 2008 for at redegøre for sin indsats i denne forbindelse;

8.  opfordrer Kommissionen til at genindføre en særlig budgetpost for personelminer til finansiering af minebekæmpelsen, bistand til ofrene samt den af de deltagende stater krævede destruktion af arsenaler, som ikke kan finansieres gennem de nye finansieringsinstrumenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed efter 2007;

9.  opfordrer Kommissionen til at oppebære tilstrækkelige stillinger for personale med henblik på at sikre effektiv implementering af dens politik for forbud mod personelminer, herunder at sikre, at mineindsatsen udtrykkeligt optages i landestrategipapirerne og de nationale indikative programmer for de deltagende stater, der er berørt af minerne, og bevare overblikket over den samlede finansiering af mineindsatsen gennem de forskellige finansieringsinstrumenter;

10.  opfordrer de deltagende stater, især EU-medlemmerne, til at sikre, at deres støtte til minerydning medvirker til at udvikle en national minerydningskapacitet for at sikre, at minerydningsaktiviteter fortsættes, indtil alle kendte eller formodede mineområder er ryddet,

11.  opfordrer Rådet og Kommissionen til fortsat at støtte bestræbelserne på at forpligte væbnede ikke-statslige aktører til at overholde et forbud mod personelminer, hvilket ikke indebærer støtte til eller anerkendelse af legitimiteten af væbnede ikke-statslige aktører og deres aktiviteter;

12.  opfordrer de lande, der er berørt af miner, og internationale donorer til at prioritere fysisk og økonomisk rehabilitering af overlevende højere, eftersom deres behov ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad;

13.  opfordrer samtlige relevante udvalg til nøje at overvåge og deltage i møder om konventionen om visse konventionelle våben, rapportere om medlemsstatsinitiativer vedrørende personelminer samt rapportere om andre internationale foranstaltninger vedrørende sådanne våben;

14.  minder om kravet om, at enhver stat, der er part i Ottawa-konventionen, forpligter sig til aldrig under nogen omstændigheder at bistå, opmuntre eller på nogen måde tilskynde nogen til at deltage i nogen som helst aktivitet, der er forbudt for parterne i denne konvention;

15.  opfordrer de deltagende stater til at sikre, at de ikke tillader de finansielle institutioner, der er aktive på deres territorium og/eller underlagt deres lovgivning, at investere i virksomheder, der er involveret i fremstilling, oplagring eller overførsel af personelminer;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbyde en hvilken som helst form for direkte eller indirekte finansiel støtte fra private eller offentlige finansielle institutioner, der er aktive på deres territorium og/eller henhører under deres lovgivning, til virksomheder, der er involveret i produktion, oplagring eller overførsel af personelminer; understreger, at dette forbud bør indarbejdes i europæisk og national lovgivning;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes regeringer, FN's generalsekretær, generalsekretæren for OSCE, Den Internationale Røde Kors Komité, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS/EU, regeringerne i USA, Den Russiske Føderation, Folkerepublikken Kina, Pakistan og Indien samt den udpegede formand for det niende møde mellem konventionens parter og konferencen for den første gennemgang.