Procedure : 2008/2530(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0279/2008

Indgivne tekster :

B6-0279/2008

Forhandlinger :

PV 04/06/2008 - 20
CRE 04/06/2008 - 20

Afstemninger :

PV 05/06/2008 - 6.16
CRE 05/06/2008 - 6.16

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0256

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 140kWORD 63k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B6-0277/2008
28. maj 2008
PE407.478v01-00
 
B6‑0279/2008
på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2,
af Pierre Jonckheer, Cem Özdemir, Angelika Beer og Kathalijne Maria Buitenweg
for Verts/ALE-Gruppen
om topmødet mellem EU og USA

Europa-Parlamentets beslutning om topmødet mellem EU og USA 
B6‑0279/2008

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om transatlantiske forbindelser, navnlig til sin beslutning af 25. april 2007(1),

–  der henviser til sine beslutninger om klimaændringer, særlig beslutningerne af 16. november 2005(2), 26. oktober 2006(3) og 14. februar 2007(4),

–  der henviser til det kommende topmøde mellem EU og USA den 10. juni 2008 i Brdo i Slovenien,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.  der henviser til, at fred, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, folkeret, bæredygtige økonomier og bæredygtig udvikling er fælles værdier, der danner grundlaget for udviklingen af det transatlantiske partnerskab, der er en hjørnesten i EU's eksterne politik,

B.  der henviser til, at de transatlantiske partnere i kraft af deres dominerende økonomiske rolle i verden har et fælles ansvar for den globale økonomiske styring og for at finde løsninger på globale udfordringer, navnlig med hensyn til de igangværende kriser på vigtige finansmarkeder, den stigende ubalance i valutaforhold og handelsforbindelser, den igangværende eller tilbagevendende gældskrise i nogle af verdens fattigste lande og de stadig mere foruroligende velstandsforskelle, der gør sig gældende såvel inden for som imellem lande,

C.  der henviser til, at et stærkt og velfungerende partnerskab mellem EU og USA er et afgørende redskab til udformning af en global udvikling, der er i overensstemmelse med deres fælles værdier og bygger på effektiv multilateralisme og på folkeretten ret;

D.  der henviser til, at samordnede politikker for fredsopbygning, konfliktforebyggelse og -løsning, ikke-spredning og nedrustning bør være kernen i et fornyet EU-USA-partnerskab,

E.  der henviser til, at parterne til trods for den seneste tids væsentlige fremskridt bør gøre fornyede anstrengelser for at forbedre den indbyrdes tillid mellem de to sider af Atlanten,

F.  der henviser til, at der bør gøres fornyede, styrkede og samordnede bestræbelser på at tage hånd om den eksisterende globale krise, særlig med henblik på de nye muligheder, der er åbnet i Annapolis for en samlet aftale i Mellemøsten,

G.  der henviser til, at det i kampen mod international terrorisme er nødvendigt at understrege betydningen af i fuldt omfang at respektere folkeretten og internationale traktater om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, således at antiterrorismelovgivning til enhver tid skal være underkastet parlaments- og domstolskontrol,

H.  der henviser til, at flere hundrede personer, heraf de fleste afghanere, fortsat tilbageholdes under USA's hemmelige tilbageholdelsesprogram på forskellige fængselsfaciliteter såsom Bagram-militærbasen og Guantánamo, hvilket strider mod den internationale humanitære folkeret og menneskeretslovgivning,

I.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der indgås en transatlantisk partnerskabsaftale til erstatning af den "nye transatlantiske dagsorden" fra 1995,

J.  der henviser til, at en selvisk handelspolitik fra USA's og EU's side har bidraget afgørende til, at WTO-handelsforhandlingerne i Doha-runden står over for et umiddelbart sammenbrud, og at denne politik dermed har svækket global støtte til multilateralisme ved opstillingen af rimelige og retfærdige handelsregler,

K.  der henviser til, at eksportstøtte og fødevarehjælp, særlig fra USA og EU, i årtier har været ansvarlig for ødelæggelsen af subsistensproduktionen og de små landbrug i udviklingslandene og har efterladt millioner af familier uden jord og uden tilstrækkelig adgang til mad,

L.  der henviser til, at EU og USA som nogle af verdens største ydere af udviklingsbistand og vigtige handelspartnere i forbindelse med bilaterale og multilaterale forhandlinger har den fornødne vægt og bør udvise ansvar ved at udvikle og anvende instrumenter, som fremmer socialt retfærdige og miljømæssigt forsvarlige handelsregler, f.eks. begrebet kvalificeret markedsadgang, som Europa-Parlamentet har foreslået,

1.  er af den opfattelse, at forbindelserne mellem EU og USA bør forbedres yderligere, forudsat at de bygger på ligestilling, og EU formår at tale med én stemme; finder, at stærke transatlantiske forbindelser kan bidrage til at tackle en lang række fælles udfordringer, herunder i form af en fælles tilgang til kriseområder såsom Vestbalkan, Sydkaukasus, Mellemøsten i bred forstand, Afghanistan, kampen mod terrorisme, den igangværende fødevarekrise, energisikkerhed og klimaændringer, økonomisk recession og handelsskævheder samt gennemsigtighed på og regulering af de finansielle markeder;

2.  noterer sig initiativet til at iværksætte et "nyt transatlantisk økonomisk partnerskab", der skal afløse den eksisterende "nye transatlantiske dagsorden"; gentager, at det sideløbende med dette økonomiske initiativ er nødvendigt at udvikle en ny rammeaftale, der kan tilvejebringe et passende institutionelt og politisk grundlag for fortsat at forfølge fælles politiske og økonomiske mål og tage det 21. århundredes udfordringer op inden for en multilateral ramme;

3.  anbefaler, at den amerikanske Kongres og Parlamentet inddrages i denne proces; opfordrer EU-USA-topmødet til at støtte den parlamentariske dimension af partnerskabet og til at inddrage lovgiverne tættere i dialogen mellem EU og USA's udøvende myndigheder såvel som civilsamfundet på begge sider;

Handelsspørgsmål og fødevarekrisen

4.  understreger, at målet om at skabe ensartede standarder for handel og investeringer, som blev drøftet under mødet i Det Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC) i november 2007 i forbindelse med køreplanen for at opnå gensidig anerkendelse af handelspartnerskabsaftaler mellem EU og USA i 2009 ikke må medføre en harmonisering i nedadgående retning af de sociale, miljø- og sundhedsmæssige standarder; opfordrer indtrængende til, at der sættes nyt skub i den transatlantiske økonomiske dialog, og at den integreres i den transatlantiske miljødialog med det formål at skabe et transatlantisk regulatorisk samarbejde baseret på bedste praksis for at fremme forbrugersundhed, sikkerhed og miljøbeskyttelse og dermed lette tilvejebringelsen af et mere bæredygtigt transatlantisk marked;

5.  finder, at den aftale, som TEC med input fra Brasilien forsøger at opnå inden udgangen af 2008 om fælles standarder for biobrændstoffer fortsat vil være aldeles utilstrækkelig, så længe den ikke omfatter de højeste standarder for bæredygtig produktion af biobrændstoffer; opfordrer de transatlantiske partnere til at støtte et moratorium for produktionen af biobrændstoffer baseret på fødevareafgrøder, indtil dens indvirkning på den globale fødevaresikkerhed er blevet kulegravet;

6.  kræver, at basale offentlige tjenester, særlig inden for uddannelse, sundhed, sanitære forhold, vand- og energiforsyning og audiovisuelle og kulturelle tjenester skal være kategorisk fritaget for liberalisering i de bilaterale transatlantiske forbindelser såvel som i den multilaterale ramme i WTO;

7.  anser de komparative handelsfordele, USA har i kraft af sin nægtelse af at undertegne Kyoto-protokollen, for at være en form for miljødumping, som EU må afhjælpe ved korrigerende foranstaltninger, som f.eks. afgiftsjusteringer ved grænserne;

8.  opfordrer USA's regering til ikke at udfordre EU's lovgivning og praksis yderligere for så vidt angår udstedelsen af importlicenser for samt mærkning og sporbarhed af genetisk modificerede fødevarer og foderprodukter;

9.  opfordrer indtrængende den canadiske og den amerikanske regering til at ophæve deres gengældelsesforanstaltninger mod importvarer fra EU som svar på EU's forbud mod import af hormonbehandlet oksekød og til at anerkende, at stadig flere videnskabelige undersøgelser viser, at de hormoner, der anvendes i oksekødsproduktion - såsom østradiol -17-beta - er kræftfremkaldende og genotoksiske og således udgør en uacceptabel sundhedsrisiko; opfordrer indtrængende Kommissionen til at appellere WTO's afgørelse af 30. marts 2008 i denne sag, der giver USA og Canada mulighed for at tvinge EU til at acceptere hormonbehandlet kød;

10.  finder det betænkeligt, at kommissær Verheugen under det seneste TEC-møde den 13. maj 2008 lovede at ophæve forbuddet mod import af amerikansk fjerkræ, der har undergået en patogenreducerende behandling, til EU, da der ikke foreligger nye videnskabelige beviser til støtte for hans påstand om, at disse fødevarer er sikre;

11.  er stadig ikke overbevist om formålstjenligheden af den EU-USA-aftale om åbne investeringer, som TEC vedtog den 13. maj 2008, og som vil tilgodese den ubegrænsede investeringsfrihed på et tidspunkt, hvor der er overhængende risiko for et økonomisk sammenbrud; udtrykker stærke betænkeligheder ved den manglende gennemsigtighed og ansvarlighed i en række finansierings- og investeringsprodukter, og understreger især, at statsejede investeringsfondes investeringer bør gøres til genstand for politiske overvejelser;

12.  opfordrer indtrængende de europæiske G7-deltagere til at sætte spørgsmålet om stærkt lånefinansieret finansiel spekulation, navnlig på føde- og råvaremarkederne, på dagsordenen for det næste G7-topmøde; anser de amerikanske finanstilsynsmyndigheders reguleringsmæssige reaktion på den såkaldte subprime-lånekrise for at være utilstrækkelig til at genoprette tilliden på de finansielle markeder; advarer mod den konstante fare, som ukontrollerede hedgefonde og private kapitalfonde udgør for verdensøkonomien, nationale økonomier og enkeltvirksomheder og anmoder om, at der gøres en beslutsom indsats for at begrænse deres virksomhed; minder om, at to tredjedele af hedgefondene og de private kapitalfonde er baseret i off-shore-centre, og kræver derfor, at enhver løsning kommer til at indeholde kraftige foranstaltninger mod skattely;

13.  opfordrer derfor Kommissionen og den amerikanske regering til at styrke og koordinere deres indsats på WTO-plan for at give navnlig de fattigste udviklingslande muligheder for at beskytte deres lokale fødevareproduktion og at undlade at presse dem til at indgå aftaler, der tvinger dem til at opgive eksportafgifter eller kontrol med eksportmængderne, såfremt sådanne tiltag er berettigede af hensyn til den nationale fødevaresikkerhed;

14.  opfordrer EU og USA samt de internationale finansinstitutioner til ikke at tvinge udviklingslandene til at liberalisere eller privatisere grundlæggende økonomiske sektorer og offentlige tjenesteydelser, som er af vital betydning for befolkningen;

15.  hilser med tilfredshed USA's initiativ til at afbinde fødevarehjælpen og betragter dette initiativ som et første vigtigt skridt til at reformere hele fødevarehjælpsprogrammet for fuldt ud at tage højde for nødvendigheden af proaktivt at fremme den regionale og lokale fødevaresikkerhed, der tidligere ofte blev undergravet af bunden fødevarehjælp fra USA;

16.  opfordrer Kommissionen til at rejse spørgsmålet om nødvendigheden at anvende en betydelig del af EU's og USA's budget for udviklingsbistand til landbrugsforskning og uddannelse og udveksling af bedste praksis for landbrugerne for at fremme regional og lokal markedsorienteret produktion og yderligere udvikle effektive og bæredygtige afgrødesystemer såsom vekseldrift og blandede afgrøder samt lokalt tilpassede plante- og dyreavlsmetoder uden brug af gmo'er for at skabe en stabil lokal fødevareforsyning og god landbrugspraksis med, på længere sigt, et lavt energiinput;

Visumspørgsmål og kampen mod terrorisme

17.  gentager, at alle EU-borgere bør have lige ret til at rejse til USA under samme vilkår; finder det i den sammenhæng positivt, at RIA-Rådet den 18. april gav Europa-Kommissionen et klart mandat til at indlede forhandlinger med USA om adgang til visumfritagelsesprogrammet og især om det elektroniske system for rejsetilladelser (ESTA) og om dataudveksling;

18.  finder, at disse forhandlinger bør være gennemsigtige og bygge på gensidighedsprincippet samt overholde EU-databeskyttelsesbestemmelser; finder det derfor positivt, at der er vedtaget 12 databeskyttelsesprincipper, men understreger samtidig, at disse principper ikke er tilstrækkelige og omfatter for mange undtagelser;

19.  anser det for nødvendigt, at oprette en fælles databeskyttelsesmyndighed sammen med USA for at fremme en fælles ramme for alle aftaler mellem EU og USA, som indeholder et kapitel om databeskyttelse; anmoder om en reel åbning af forhandlinger mellem EU og USA med dette mål for øje; er i overensstemmelse med finalitetsprincippet stærkt imod USA's krav om adgang til EU's databaser, såsom SIS og VIS;

20.  mener, at der bør fastlægges en fælles ramme sammen med USA for de garantier, som er nødvendige i det særlige partnerskab mellem EU og USA i kampen mod terrorisme, herunder en definition af terrorisme;

21.  opfordrer indtrængende Rådet til at fremsætte en klar og målrettet erklæring med krav om, at den amerikanske regering indstiller sin praksis med ekstraordinære arrestationer og overførsler, og opfordrer til, at man beder den amerikanske regering om nærmere oplysninger om eksistensen af hemmelige fængsler uden for amerikansk territorium;

22.  opfordrer i denne forbindelse USA til at indstille sit hemmelige tilbageholdelsesprogram, at nedlægge de relevante anlæg og enten frigive de sidste indsatte eller behandle deres sager i fuld overensstemmelse med folkeretten og de internationale standarder;

23.  mener, at de skyldige i de beviste forbrydelser med tortur, drab og tvungne forsvindinger i forbindelse med det hemmelige tilbageholdelsesprogram bør stilles til ansvar, og opfordrer USA's regering til at yde erstatninger til ofrene for disse forbrydelser samt til alle de ulovligt tilbageholdte fanger for den tid, de har været fængslet;

24.  opfordrer EU og USA's regering til at iværksætte et initiativ i FN med henblik på at reformere den gældende praksis med sanktionslister, bl.a. ved at fastlægge passende procedurer for en retfærdig afhøring, sagsfremstilling og effektiv retlig beskyttelse og effektive retsmidler;

Sikkerhedsspørgsmål

25.  håber, at de amerikanske myndigheder på dette topmøde er villige til sammen med EU at vedtage en fælles strategi for nedrustning både i forhold til masseødelæggelsesvåben og konventionelle våben, og dermed vende USA's nuværende tendens til at øge sine militærudgifter og til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at styrke sin globale militærteknologiske position og krigskapacitet på højt niveau;

26.  opfordrer indtrængende Rådet til sammen med sine amerikanske modparter at drøfte mulighederne for en positiv tilgang til fremtidige forberedende komiteer vedrørende ikke-spredningstraktaten (NPT PrepComs) som en første anledning til at styrke den globale ikke-spredningsordning i opløbet til NPT-revisionskonferencen i 2010; understreger i den forbindelse nødvendigheden af, at der på topmødet drøftes en række nukleare nedrustningsinitiativer baseret på de 13 praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget enstemmigt på NPT-revisionskonferencen i 2000; gentager, at bl.a. sådanne skridt efter dets mening vil bringe parterne ud af det dødvande, der er opstået omkring vedtagelsen af en kontrollerbar traktat om forbud mod fremstilling af fissilt materiale, og vil lette ikrafttrædelsen af traktaten om et totalt forbud mod atomprøvesprængninger; påpeger, at dette også bør omfatte bestemmelser om, at de nukleare arsenaler i USA, Frankrig og Det Forenede Kongerige ikke må moderniseres, og om tilbagetrækning af amerikanske atomsprænghoveder fra europæisk område; opfordrer indtrængende Rådet til at spille en ledende rolle i iværksættelsen af forhandlinger om den "kernevåbenkonvention", der skal sikre et globalt forbud mod alle kernevåben;

27.  gentager, at tiden er kommet for de transatlantiske partnere - herunder USA - til at påtage sig den globale førerrolle ved gennemførelsen, forbedringen og opstillingen af talrige internationale traktater, der er sat højt på FN's dagsorden for forhandling om kontrol med eller forbud mod bestemte typer af konventionelle våben; gør opmærksom på, at sådanne traktater omfatter fuldstændig gennemførelse af FN's handlingsprogram for håndvåben og lette våben og den globale traktat om våbenoverførsler, det norske flernationsinitiativ til forbud mod klyngebomber og den globale traktat om forbud mod landminer (herunder udvidelsen af denne traktat til at omfatte alle former for miner, både AP- og AT-typer); gentager, at et forbud mod anvendelse af hvid fosfor og forarmet uran efter dets opfattelse bør være en integreret del af "konvention om konventionelle våben";

28.  er fortsat på ingen måde overbevist om, at Europa inden for en overskuelig fremtid vil have brug for et missilsystem, der kan beskytte dets territorium mod fjendtlige langtrækkende ballistiske missiler med sprænghoveder med masseødelæggelsesvåben afsendt af slyngelstater eller ikke-statslige aktører; er overbevist om, at der for at imødegå nye våbenkapløb (herunder i rummet), terrortrusler på lang sigt og andre trusler mod den europæiske og den globale sikkerhed som f.eks. klimaændringer, må foretages enorme investeringer i konfliktforebyggelse og nedrustningsinitiativer;

Klimaændringer og transportpolitik

29.  opfordrer kraftigt begge partnere til at nå til enighed om en fælles tilgang til at begrænse klimaændringer til en maksimal temperaturstigning på 2oC i forhold til det førindustrielle niveau ved at yde rimelige bidrag til indsatsen for at reducere drivhusgasemissionerne i udviklede lande og udviklingslande i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder og forskellige formåen;

30.  insisterer i den sammenhæng på industrilandene specifikke ansvar for at gå i spidsen med hensyn til at reducere emissioner; opfordrer desuden USA til at træffe målrettede indenlandske foranstaltninger, som skal resultere i absolutte emissionsreduktioner, og til at spille en aktiv rolle i fremtidige internationale forhandlinger med henblik på at deltage i den fremtidige klimaændringsordning;

31.  konstaterer med tilfredshed, at de primære præsidentkandidater har givet tilsagn om at se nærmere på spørgsmålet om drivhusgasemissionerne i USA og søge at opnå international enighed inden udgangen af 2009 med henblik på at modvirke farlige klimaændringer; finder det opmuntrende, at der i den seneste tid i USA er indført tiltag såsom regionale "cap-and-trade"-systemer og tiltag på delstats-, kommune og virksomhedsplan, der kan føre til reduktion af drivhusgasemissionerne;

32.  minder om, at der for at have en rimelig chance for at begrænse opvarmningen til 2oC er behov for en generel reduktion for alle industrilande på 30 % i forhold til niveauet i 1990 senest i 2020 og en yderligere reduktion på 60 til 80 % inden 2050; finder, at der bør anvendes midlertidige handelsregulerende foranstaltninger ved grænserne for at udligne eventuelle handelsforvridninger eller risici for CO2-udslip, indtil der foreligger en omfattende international klimaaftale;

33.  beklager den nuværende amerikanske regerings skadelige holdning til EU's politik for modvirkning af luftfartens klimavirkninger, som står i modsætning til de cap-and-trade-lovforslag, der behandles i den amerikanske Kongres, og som også søger at tackle spørgsmålet om emissioner i luftfartssektoren;

Udenrigspolitik

34.  glæder sig over det nylige initiativ fra medlemsstaterne i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland (P5+1) med henblik på at præsentere Iran for en ny pakke med incitamenter i bestræbelsen på at overbevise landet om at indstille sit program for uranberigelse; opfordrer i håbet om at finde en løsning USA til fuldt ud at støtte forhandlingerne med Iran inden for rammerne af bestemmelserne og forpligtelserne i ikkespredningstraktaten;

35.  beklager, at den optimistiske tone i erklæringerne fra sidste år i Annapolis i forbindelse med genoptagelsen af fredsprocessen ikke lever op til forventningerne til og mulighederne for en reel forbedring; udtrykker dyb bekymring over manglen på reelle fremskridt i de igangværende forhandlinger mellem parterne; opfordrer indtrængende EU og USA til at udarbejde et nyt initiativ i Kvartetten for at afhjælpe den humanitære krise i Gaza og behandle nøglespørgsmålene i forhandlingerne med henblik på at nå en omfattende tostatsløsning inden udgangen af dette år, som det blev fastsat i Annapolis;

36.  opfordrer USA's regering til at fremlægge en klar plan for sit fremtidige engagement i Irak, herunder hvilke mål, der forventes opfyldt, hvilken exit-strategi og hvilken tidsramme for tilbagetrækningen af styrkerne, der planlægges;

37.  opfordrer de amerikanske myndigheder til at øge deres finansielle støtte til de irakiske flygtninge betydeligt og til at øge antallet af udstedte visa til indrejse i USA til fordrevne irakere;

38.  understreger det akutte behov for, at USA, EU og NATO sammen med FN undersøger, hvilke strategiske og udformningsmæssige fejlvurderinger der har bidraget til den fortsat ustabile situation i Afghanistan; mener, at fokus bør flyttes fra militære løsninger og erstattes af øgede civile genopbygningsforanstaltninger og en bredere støtte til den lokale sikkerhed og retssystemet; opfordrer de amerikanske myndigheder til at indstille aktiviteterne i Afghanistan i forbindelse med "operation varig frihed" og støtte et initiativ til et internationalt råd under ledelse af De Forenede Nationers bistandsmission i Afghanistan, som består af hoveddonorerne, militære bidragsydere og FN-organer, med henblik på at samordne de forskellige genopbygningsforanstaltninger i Afghanistan under et fælles koncept og en fælles beslutningsstruktur;

39.  mener, at erfaringerne fra invasionen i Irak bør indarbejdes i begrebet "ansvaret for beskyttelse", som blev vedtaget ved FN's verdenstopmøde i 2005, og navnlig i ansvaret for at "forhindre" og "genopbygge";

40.  opfordrer Rådet til igen sammen med USA at rejse spørgsmålet om Den Internationale Straffedomstol (ICC) som en af grundpillerne i folkeretten; forventer en mere konstruktiv holdning af USA's kommende regering i forberedelsen af ICC's revisionskonference i 2009 i forhold til at ratificere statutterne for Den Internationale Straffedomstol og i forhold til aktivt at bidrage til opnåelsen af en aftale om den stadig omstridte definition af aggression;

41.  understreger sit ønske om at vedblive med at bidrage til det transatlantiske partnerskabs styrke og stabilitet gennem sit engagement i den transatlantiske dialog mellem lovgivere; støtter indsatsen med at etablere et tidligt varslingssystem mellem Parlamentet og den amerikanske Kongres;

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter samt USA's præsident og Kongres.

(1) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0155.
(2) Vedtagne tekster P6_TA(2005)0433.
(3) Vedtagne tekster P6_TA(2006)0460.
(4) Vedtagne tekster, P6_TA(2007)0038.

Seneste opdatering: 30. maj 2008Juridisk meddelelse