FORSLAG TIL BESLUTNING om den fælles Afrika-EU-strategi forud for det tredje topmøde mellem Afrika og EU
8.12.2010
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2
Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0693/2010
B7‑0693/2010
Europa-Parlamentets beslutning om den fælles Afrika-EU-strategi forud for det tredje topmøde mellem Afrika og EU
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den fælles Afrika-EU-strategi og den første handlingsplan (2008-2010) for gennemførelsen af det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU, der blev vedtaget af EU’s og Afrikas stats- og regeringschefer på mødet i Lissabon den 8.-9. december 2007,
– der henviser til konklusionen fra det tredje topmøde mellem EU og Afrika, der blev afholdt i Tripoli den 29.-30. november 2010,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at de erklærede ambitioner med den fælles Afrika-EU-strategi kun kan opfyldes, hvis centrale spørgsmål til understøttelse af Afrikas udvikling håndteres på en hensigtsmæssig måde,
B. der henviser til, at der i den fælles Afrika-EU-strategi ikke er taget ved lære af de forgange årtiers samarbejde mellem de to kontinenter, og at der hovedsagelig fokuseres på EU's økonomiske interesser, hvilket fremgår af handelsstrategidokumentet ”Det globale Europa – i konkurrencen på verdensmarkedet ”,
C. der henviser til, at EU’s handelsstrategi fremmer sikring af EU’s adgang til udviklingslandenes råstoffer, herunder landbrugsråvarer, ved at åbne disse landes markeder for store virksomheder fra EU på bekostning af udviklingslandene,
D. der henviser til, at udviklingslandenes adgang til EU's marked i praksis begrænser sig til råstofeksport, som pålægges lavere afgifter sammenlignet med forarbejdede varer, og at denne politik fastlåser udviklingslandene i en rolle som permanent råstofleverandør til EU’s industri,
E. der henviser til, at ulovlig kapitalflugt og skatteunddragelse fortsat fratager de afrikanske lande de finansielle ressourcer, som er yderst nødvendige til udvikling af deres sociale og økonomiske infrastruktur inden for sundhed, uddannelse, beskæftigelse osv.,
F. der henviser til, at Afrika-EU-strategien bør baseres på fair aftaler og politikkohærens for at bryde den onde cirkel, der fastholder de afrikanske lande i fattigdom og afhængighed,
1. beklager, at der i den fælles Afrika-EU-strategi ikke er taget ved lære de forgange årtiers samarbejde mellem de to kontinenter, og at det undlades at komme med forslag til en ny form for forhold, der bygger på en langsigtet vision om bæredygtig udvikling, hvilket indebærer fair, retfærdige, sammenhængende, participatoriske samt socialt og miljømæssigt forsvarlige politikker;
2. understreger, at de grundlæggende principper i Afrika-EU-strategien bør udformes på en måde, som fremmer udviklingslandenes bæredygtige behov, for at bekæmpe fattigdom, sikre anstændige indtægter og eksistensgrundlag samt sikre overholdelse af de grundlæggende menneskerettigheder, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder;
3. beklager, at der på topmødet ikke fandt drøftelser sted om, at udenlandske investorer med støtte fra deres regeringer for tiden opkøber landbrugsarealer i Afrika, hvilket, hvis dette spørgsmål ikke håndteres korrekt, truer med at undergrave den lokale fødevaresikkerhed og kan få alvorlige og vidtrækkende konsekvenser;
4. påpeger, at retfærdig handel mellem EU og udviklingslandene indebærer, at der betales fair priser for udviklingslandenes ressourcer og landbrugsprodukter, dvs. priser, der afspejler de interne og eksterne omkostninger, samtidig med at overholdelsen af ILO's grundlæggende arbejdstagerrettigheder vedrørende arbejdsforhold garanteres, og miljøbeskyttelsen sikres;
5. mener, at Afrikas og EU's ledere bør udvise reel vilje til at fastlægge en mekanisme til hindring af ulovlig kapitalflugt og skatteunddragelse, fremme af gennemsigtighed og afrapportering for hvert enkelt land og forøgelse af det internationale pres på alle jurisdiktioner, der kan tænkes at muliggøre skattetænkning og ‑unddragelse i Afrika;
6. mener, at konfliktforebyggelsespolitik er en væsentlig forudsætning for varig fred, og de strukturelle årsager til konflikter bør tages op til behandling gennem iværksættelse af en bæredygtig udviklingspolitik for at opfylde den afrikanske befolknings grundlæggende behov og bekæmpe arbejdsløshed samt social og økonomisk uretfærdighed;
7. mener, at vedtagelsen af den nye amerikanske lov om ”konfliktmineraler” er et stort skridt fremad i bekæmpelsen af den ulovlige eksport af mineraler fra Afrika, som giver næring til borgerkrige og konflikter; mener, at Kommissionen og Rådet bør forelægge et lignende forslag for at sikre, at mineraler, der importeres til EU's marked, kan spores;
8. opfordrer indtrængende Afrikas og EU’s ledere til at tage de beskatningsmæssige aspekter af udviklingen op og indføre effektive og anvendelige beskatningssystemer i Afrika for at sikre en bæredygtig finansieringskilde med det langsigtede mål at gøre en ende på afhængigheden af ekstern bistand;
9. bemærker med bekymring, at EU fortsat presser på for indgåelsen af en økonomisk partnerskabsaftale uden at tage hensyn til de afrikanske landes modvilje;
10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, AU's Økonomiske, Sociale og Kulturelle Råd, AU-Kommissionen, AU-Rådet, Det Panafrikanske Parlament, AVS-Ministerrådet og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.