FORSLAG TIL BESLUTNING om topmødet mellem EU og Rusland i Nisjnij Novgorod den 9.-10. juni 2011
6.6.2011
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
Kristiina Ojuland, Leonidas Donskis, Marielle De Sarnez, Ivo Vajgl, Graham Watson, Ramon Tremosa i Balcells, Anneli Jäätteenmäki, Marietje Schaake for ALDE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0347/2011
B7‑0348
Europa-Parlamentets beslutning om topmødet mellem EU og Rusland i Nisjnij Novgorod den 9.-10. juni 2011
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side[1] og de forhandlinger, som blev indledt i 2008 om en ny aftale mellem EU og Rusland,
– der henviser til den fælles målsætning, som EU og Rusland fastlagde i en fælles erklæring efter det 11. topmøde EU-Rusland i Skt. Petersborg den 31. maj 2003, om at oprette et fælles økonomisk område, et fælles område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, et fælles område for samarbejde inden for ekstern sikkerhed og et fælles område for forskning og uddannelse, herunder kulturelle aspekter (fire fælles rum),
– der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om forbindelserne mellem EU og Rusland, navnlig sin beslutning af 17. februar 2011 om retsstatsprincipper i Rusland, af 17. juni 2010 om resultaterne af topmødet EU-Rusland, af 12. november 2009 forud for topmødet mellem EU og Rusland i Stockholm den 18. november 2009, sin beslutning af 17. september 2009 om drab på menneskerettighedsforkæmpere i Rusland[2] og sin beslutning af 17. september 2009 om energisikkerhedens eksterne aspekter[3],
– der henviser til konsultationerne mellem EU og Rusland om menneskerettigheder, hvoraf det seneste fandt sted den 4. maj 2011,
– der henviser til det kommende topmøde EU-Rusland i Nisjnij Novgorod den 9. og 10. juni 2011,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at EU fortsat er engageret i at uddybe og videreudvikle forbindelserne mellem EU og Rusland, hvilket EU har vist ved at forpligte sig til reelt at forhandle om en ny rammeaftale med henblik på en videreudvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland,
B. der henviser til, at EU og Rusland har etableret indgående og omfangsrige forbindelser, især inden for sektorerne energi, økonomi og erhvervsliv, og er blevet sammenflettet og gensidigt afhængige inden for rammerne af den globale økonomi,
C. der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Rusland i de senere år har stået over for en række udfordringer, navnlig hvad angår de betænkelige forhold vedrørende demokrati- og menneskerettighedssituationen i Rusland, domstolenes uafhængighed, den utilbørlige politiske kontrol med medierne, det russiske politis og de russiske retsmyndigheders manglende evne til at finde de ansvarlige for mord på journalister, de undertrykkende foranstaltninger, der er truffet over for oppositionen, myndighedernes selektive anvendelse af loven, og retfærdigheden ved afholdelse af valg,
D. der henviser til, at Rusland er medlem af Europarådet og dermed har forpligtet sig til at overholde og efterleve de principper for demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstaten, der udgør grundlaget for Europarådet; der henviser til, at der påhviler Rusland tilsvarende tilsagn og forpligtelser som følge af landets medlemskab af OSCE og permanente sæde i FN's Sikkerhedsråd,
E. der henviser til, at Rusland har anmodet om og næsten afsluttet forhandlingerne om at tiltræde Verdenshandelsorganisationen WTO,
F. der henviser til, at Lissabontraktaten havde til formål at styrke EU's mulighed for at tale med én stemme i de eksterne forbindelser, herunder forbindelserne med Rusland, og skabe en samlet politik baseret på solidaritet og respekt for EU's værdier på trods af, at Rusland har udvist en tendens til at fokusere på bilaterale forbindelser med nogle af EU's medlemsstater,
1. gentager sit uforbeholdne tilsagn om at videreudvikle og uddybe de EU-russiske forbindelser, ikke kun på det økonomiske område, men også i en større politisk sammenhæng, og om at samarbejde om håndteringen af de globale udfordringer;
2. udtrykker håb om, at topmødet vil føre til fremskridt i forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland, og fastslår atter sin støtte til en omfattende aftale, der ikke blot omfatter økonomisk samarbejde, men også demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, og udgør et grundlag for et konstruktivt og stadig mere indgående samarbejde på alle områder;
3. glæder sig over, at topmødet i Nisjnij Novgorod især vil fokusere på den økonomiske og finansielle krise, partnerskabet for modernisering, spørgsmål vedrørende Ruslands tiltrædelse af WTO, energisamarbejde og visumliberalisering, men understreger, at topmødet også bør behandle regionale spørgsmål og spørgsmål angående retsstatsprincippet og demokratiet i Rusland;
4. understreger, at topmødet finder sted på et afgørende tidspunkt i forløbet op til valget til statsdumaen i december, og gør opmærksom på, at registreringen af politiske partier og opstillingslister har vist sig at være af afgørende betydning ved tidligere valg; opfordrer derfor EU repræsentanter ved topmødet til over for de russiske værter utvetydigt at fastslå betydningen af demokratiets spilleregler og af et velfungerende flerpartisystem; håber, at Rusland vil tillade internationale observatører i forbindelse med valget i december, herunder også i forløbet op til valgkampen;
5. opfordrer de russiske myndigheder til at sikre, at alle politiske kræfter kan deltage i valget til statsdumaen i december under retfærdige forhold, og at der kan føres en konkurrencepræget, fri og retfærdig valgkamp med lige adgang til medierne og uden utilbørlig indblanding fra statsmagtens side; indskærper, at det er uacceptabelt at udøve noget pres mod kandidater eller potentielle kandidater eller på nogen måde lægge hindringer i vejen for den demokratiske proces;
6. håber, at topmødet vil bidrage til at løse de resterende spørgsmål vedrørende Ruslands tiltrædelse af WTO i kølvandet på den bilaterale aftale i december 2010 mellem EU og Rusland om at muliggøre landets tiltrædelse af WTO, og understreger, at WTO-medlemskabet vil hjælpe Rusland til at tiltrække øgede udenlandske investeringer og diversificere landets økonomi gennem reguleringsmæssige rammer, der højner tilliden blandt investorer; opfordrer EU's repræsentanter til at protestere mod de protektionistiske tiltag, som der træffes fra russisk side, ofte under påskud af sanitære årsager;
7. støtter op om den igangværende visum-dialog mellem EU og Rusland, såvel som med andre lande i det østlige partnerskab, og understreger, at målet fortsat skal være visumfri rejse, men at de nuværende registreringskrav, der pålægges udlændinge i Rusland, er i modstrid med ånden i den allerede gældende visumlempelsesaftale; minder om, at både EU og Rusland skal gennemføre indgåede aftaler i fuldt omfang;
8. giver udtryk for særlig bekymring over retsstatsforholdene i Rusland og de åbenbare mangler ved landets retssystem; konstaterer, at der ikke er gjort nogen fremskridt i efterforskningen af Sergej Magnitskijs død og er fortsat betænkelig ved de mange judicielle uregelmæssigheder i Khodorkovskij-sagen såvel som i andre sager; opfordrer de russiske myndigheder til at iværksætte retslige og administrative reformer til at styrke retsstatsforholdene i Rusland og sætte en stopper for den politiske indblanding i retssystemet;
9. beklager, at selv om Rusland som medlem af Europarådet er forpligtet til at håndhæve forsamlingsfriheden, bliver fredelige forsamlinger af borgere fortsat forbudt og brudt op med voldelige midler, som det for sjette år i træk skete for en gay pride-parade i Moskva, til trods for at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i april 2011 traf en endelig afgørelse, der påbød Rusland at tillade disse forsamlinger, og beklager, at EU-Udenrigstjenestens undslog sig at give offentligt udtryk for støtte til arrangørerne af paraden, og opfordrer EU's repræsentanter på topmødet til at tilkendegive EU's misbilligelse af dette forbud;
10. glæder sig over, at topmødet vil behandle spørgsmål om energi og energisikkerhed og gentager sin opfordring til, at de principper, som er indeholdt i energichartertraktaten og transitprotokollen til traktaten, indarbejdes fuldt ud i den nye aftale mellem EU og Rusland; glæder sig over den aftale, der blev indgået i februar 2001 om en forbedret ordning for hurtig underretning og aftalen om at etablere et gasrådgivningsforum og håber, at disse foranstaltninger vil blive suppleret med aftaler om lige adgang til markeder og til investeringer i infrastruktur;
11. anmoder Rådet og Kommissionen om ligeledes at samarbejde med Rusland om spørgsmål vedrørende klimaforandringer og vedvarende energi;
12. gentager opfordringen til at forstærke dialogen mellem EU og Rusland om menneskerettigheder og til at åbne denne proces for et virkningsfuldt bidrag fra Europa-Parlamentet og den russiske Statsduma; minder Kommissionen og Rådet om det forslag, der blev vedtaget af Parlamentet i 2011-budgettet, om at etablere en EU-russisk civilsamfundsdialog i tilknytning til de halvårlige topmøder mellem EU og Rusland;
13. opfordrer Rådet og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at løse problemerne i forbindelse med passage af grænserne mellem EU og Rusland og til at iværksætte konkrete projekter og til i fuldt omfang at gøre brug af naboskabs- og partnerskabsinstrumentet og Interreg-midlerne til grænseoverskridende samarbejde, og opfordrer desuden Rusland til at engagere sig fuldt ud i EU's Østersøstrategi, især hvad angår forbedring af maritim sikkerhed og miljøbeskyttelse i det følsomme Østersøområde;
14. anmoder EU's repræsentanter om at benytte enhver lejlighed til at give udtryk for EU's betænkeligheder vedrørende en række internationale spørgsmål, hvor Ruslands konstruktive samarbejde er af afgørende betydning; bemærker navnlig behovet for at løse de uafklarede spørgsmål i Transnistrien, Georgien og Sydkaukasus, men også – i betragtning af Ruslands stilling i international politik – for et øget samarbejde om håndteringen af alle punkterne på den internationale dagsorden;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og Den Russiske Føderation.
- [1] EFT L 327 af 28.11.1997, s. 1.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0022.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0021.