Procedure : 2012/2512(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0019/2012

Indgivne tekster :

B7-0019/2012

Forhandlinger :

OJ 01/02/2012 - 59

Afstemninger :

PV 02/02/2012 - 12.8
CRE 02/02/2012 - 12.8
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2012)0024

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 117kWORD 77k
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0017/2012
25.1.2012
PE479.457v01-00
 
B7-0019/2012

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,


om Iran og dets atomprogram (2012/2512(RSP))


María Muñiz De Urquiza, Ana Gomes, Pino Arlacchi for S&D-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Iran og dets atomprogram (2012/2512(RSP))  
B7‑0019/2012

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran,

 der henviser til forretningsordenens artikel 110,

A.  der henviser til, at EU’s udenrigsministre har aftalt yderligere restriktive foranstaltninger over for Iran inden for både energisektoren, herunder en faseinddelt embargo på import af iransk råolie til EU, finanssektoren, herunder over for den Iranske nationalbank, og transportsektoren såvel som i form af yderligere eksportrestriktioner, navnlig hvad angår guld og kontroversielle varer med dobbelt anvendelse og teknologi samt yderligere angivelser af personer og foretagender, herunder mange der styres af korpset Den Islamiske Revolutionsgarde;

B.  der henviser til, at de indførte restriktioner afspejler de alvorlige og voksende bekymringer, der næres vedrørende ”den mulige militære dimension af Irans atomprogram”, som det fremgår af IAEA’s seneste rapport; der henviser til, at man på Fordow-anlægget nær Qom for nylig er begyndt at berige uran på helt op til 20 %, hvad der yderligere bidrager til bekymringerne over den mulige militære dimension af Irans atomprogram; der dog henviser til, at IAEA ikke med sikkerhed har fastslået, at Iran er i færd med at udvikle kernevåben;

C.  der henviser til, at Rådet har genbekræftet, at det stræber efter at opnå en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål i overensstemmelse med den tostrengede tilgang;

D.  der henviser til, at Rådet atter har fastslået, at EU’s mål fortsat er at opnå en omfattende og varig løsning, der kan styrke den internationale tillid til, at det iranske atomprogram udelukkende har fredelige formål, samtidig med at det respekterer Irans legitime ret til fredelig udnyttelse af atomkraft i overensstemmelse med NPT;

E.  der henviser til, at fraværet af en hensigtsmæssig dialog mellem Vesten og Iran har ført til en farlig eskalering af spændingerne omkring den Persiske Golf, bl.a. det iranske lederskabs trussel om at spærre Hormuz-strædet, såfremt landets olieeksport blokeres;

1.  er tilhænger af de yderligere restriktioner, som Rådet har indført mod Iran inden for energi- og finanssektoren, såvel som yderligere sanktioner mod personer og foretagender, herunder indtil flere tilknyttet Revolutionsgarden;

2.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremsætte klare advarsler til alle private og offentlige foretagender, der opererer i Europa, om de retslige konsekvenser, det vil få, hvis de på nogen måde forsøger at bryde eller omgå de restriktive foranstaltninger, der er indført over for Iran;

3.  udtrykker dyb bekymring over de voksende internationale spændinger og de gensidige trusler vedrørende Irans atomprogram;

4.  finder det dybt beklageligt, at Iran med den påbegyndte berigning for nylig af uran på op til 20 % i det underjordiske anlæg i Fordow nær Qom har optrappet sine berigningsaktiviteter i strid med seks resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og elleve fra IAEA’s Styrelsesråd;

5.  minder om, at Iran er medunderskriver af ikke-spredningstraktaten og som sådan tillader IAEA-inspektion af sine erklærede nukleare anlæg; opfordrer Iran til at samarbejde fuldt ud med IAEA, også i forbindelse med det planlagte besøg af den assisterende generaldirektør for sikkerhedskontrol.

6.  understreger, at en militær konfrontation skal undgås, og at der med alle tænkelige midler bør søges en diplomatisk løsning på atomkrisen;

7.  minder om, at sanktioner ikke er et mål i sig selv; minder om den højtstående repræsentant Catherine Ashtons og Rådets tilsagn om en tosporet strategi; opfordrer på det kraftigste E3+3 og Iran til at vende tilbage til forhandlingsbordet og opfordrer forhandlerne til at udarbejde et gensidigt acceptabelt kompromisforslag om, at Iran bytter sit lavberiget uran med brændstof til en reaktor til medicinsk forskning;

8.  understreger, at de humanitære implikationer af de yderligere sanktioner over for Iran bør evalueres og overvåges nøje; er betænkelig ved de mulige negative følger for den iranske befolkning, hvad der vil give næring til en opportunistisk propagandakampagne fra den iranske regerings side;

9.  udtrykker sin fulde solidaritet med alle de iranere, der modigt tager kampen op mod voldsomme menneskerettighedskrænkelser begået af de iranske myndigheder, og opfordrer den højtstående repræsentant til at finde nye og velfungerende måder at yde konkret støtte til alle menneskerettigheds- og demokratiforkæmpere i Iran;

10.  udtrykker bekymring over bølgen af anholdelser af iranske journalister og bloggere, navnlig sagerne om Parastoo Dokouhaki og Marzieh Rasouli, der angiveligt holdes isolationsfængslet i Evin-fængslet i Teheran; anser denne fremfærd for et klart forsøg fra den iranske stats side på at bremse informationsstrømmen med alle tænkelige midler i forløbet op til parlamentsvalget i marts 2012;

11.  fordømmer alle voldshandlinger, mord og provokationer, såsom de tilsyneladende forbundne drab på iranske atomfysikere, senest sagen om Mostafa Ahmadi Roshan såvel som de iranske sikkerhedsstyrkers indespærring af og dødsdomme over udenlandske statsborgere med det formål at øge det politiske pres, såsom i tilfældet for nylig med den amerikanske statsborger Amir Mirzaei Hekmati;

12.  opfordrer indtrængende det iranske parlament og den iranske regering til at ratificere og gennemføre tillægsprotokollen og fuldt ud gennemføre bestemmelserne i den omfattende kontrolaftale;

13.  mener, at for at kunne dæmpe spændingerne med Iran skal forbindelserne med landet ikke kun handle om atomspørgsmålet; opfordrer derfor til en vedholdende og ihærdig indsats fra den højtstående repræsentants og Rådets side for at nå frem til en bredere dagsorden indeholdende andre emner, såsom situationen i Irak og Afghanistan, regional sikkerhed og menneskerettigheder, og som vil kunne udvikles til et bredere samarbejde, så snart atomspørgsmålet er behørigt løst;

14.  understreger, at i de lande, som EU har indført restriktioner imod, er en EU-tilstedeværelse ude på stedet af særlig afgørende betydning for at kunne sikre, at medlemsstaterne såvel som lederne af EU-delegationerne bliver tæt inddraget i processen til udformning, opstilling af mål, gennemførelse, overvågning og evaluering af restriktionerne og deres konsekvenser, idet indvirkningen på det iranske folk i videst muligt omfang skal begrænses; fastholder derfor, at EU bør have en delegation i Teheran;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, FN’s Sikkerhedsråd, generaldirektøren for IAEA, Mashreq-landenes regeringer og parlamenter, Golfens Samarbejdsråd, Israel, Palæstina, Irak, Tyrkiet og den Islamiske Republik Irans regering og parlament.

 

Seneste opdatering: 27. januar 2012Juridisk meddelelse