Forslag til beslutning - B7-0307/2012Forslag til beslutning
B7-0307/2012

FORSLAG TIL BESLUTNING om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder

11.6.2012 - (2012/2684(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

Ana Gomes, Véronique De Keyser, Sylvie Guillaume, Britta Thomsen, Claude Moraes, Emine Bozkurt, Minodora Cliveti for S&D-Gruppen
Rebecca Harms, Isabelle Durant, Marije Cornelissen, Raül Romeva i Rueda, Franziska Katharina Brantner, Nicole Kiil-Nielsen, Ana Miranda, Ulrike Lunacek, Jean Lambert, Malika Benarab-Attou, Barbara Lochbihler, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Mikael Gustafsson, Kartika Tamara Liotard, Inês Cristina Zuber, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer, Marie-Christine Vergiat, Jacky Hénin for GUE/NGL-Gruppen
Renate Weber, Cecilia Wikström, Sophia in 't Veld, Antonyia Parvanova, Edward McMillan-Scott, Sarah Ludford, Gesine Meissner, Frédérique Ries, Izaskun Bilbao Barandica, Louis Michel for ALDE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0304/2012

Procedure : 2012/2684(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0307/2012
Indgivne tekster :
B7-0307/2012
Vedtagne tekster :

B7‑0307/2012

Europa-Parlamentets beslutning om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder

(2012/2684(RSP))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til de beretninger, der er afgivet under FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og den valgfrie protokol dertil, samt konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–   der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om bekæmpelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i EU[1],

–   der henviser til rapporten af 5. december 2011 fra FN's generelsekretær om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder,

–   der henviser til konklusionerne af 8. marts 2010 fra Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) om udryddelse af vold mod kvinder i Den Europæiske Union og den deri indeholdte opfordring til en international tilgang til bekæmpelsen af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder,

–   der henviser til Europarådets konvention af 12. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–   der henviser til EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination imod dem, vedtaget af Rådet (almindelige anliggender) den 8. december 2008,

–   der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder[2],

–   der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik[3],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A. der henviser til, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder er en uoprettelig mishandling, hvorved kvinders kønsorganer med overlæg ændres eller lemlæstes af ikke-lægelige grunde og med uoprettelige konsekvenser, hvilket 140 millioner nulevende kvinder og piger har været udsat for, og til, at yderligere tre millioner piger hvert år risikerer at blive udsat for dette indgreb;

B.  der henviser til, at 500 000 kvinder i Europa lever med kønslig lemlæstelse, og 180 000 piger er i farezonen, og til, at disse tal ifølge eksperter er sat for lavt og ikke tager højde for andengenerationsindvandrere og ikke-registrerede indvandrere;

C. der henviser til, at enhver form for kønslig lemlæstelse af piger og kvinder er en skadelig traditionel praksis, som ikke er del af en religion, men som en voldelig handling mod kvinder og piger, der udgør en krænkelse af deres grundlæggende rettigheder, navnlig retten til personlig sikkerhed og integritet samt fysisk og mental sundhed, og af deres seksuelle og reproduktive sundhed, og som i øvrigt udgør børnemishandling, når det går ud over mindreårige piger; der henviser til, at sådanne krænkelser under ingen omstændigheder kan begrundes med respekten for kulturelle traditioner af forskellig art eller initiationsceremonier;

D. der henviser til, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i sig selv udgør en krænkelse af menneskerettighederne, som ikke giver nogen evidensbaserede fordele, men derimod er årsag til meget alvorlige og uoprettelige skader på kort og på lang sigt for de berørte kvinders og pigers fysiske og mentale sundhed, idet den udgør et alvorligt overgreb på deres person og integritet og i nogle tilfælde kan have dødelig udgang; der henviser til, at brugen af simple redskaber og manglende antiseptiske foranstaltninger har yderligere skadelige konsekvenser, således at samlejer og fødsler kan blive smertefulde, de berørte organer får uoprettelige skader, og der kan opstå komplikationer såsom blødninger, chok, infektioner, overførsel af hiv-virus, stivkrampe, godartede svulster og alvorlige komplikationer, der påvirker graviditet og fødsel;

E.  der henviser til, at kønslig lemlæstelse af piger og kvinder er et udtryk for ulige magtforhold og en form for vold mod kvinder, som kan sidestilles med andre alvorlige former for kønsrelateret vold, og til, at det er absolut nødvendigt at integrere bekæmpelsen af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i en generel og sammenhængende tilgang til bekæmpelsen af kønsrelateret vold og vold mod kvinder;

1.  glæder sig over, at der den 8. marts 2012 under den 56. samling i Kommissionen for Kvinders Status blev truffet afgørelse om, at problemet med kønslig lemlæstelse af piger og kvinder skal tages op af De Forenede Nationers Generalforsamling under dens kommende 67. samling;

2.  opfordrer FN's Generalforsamling til under dens 67. samling at vedtage en resolution med henblik på at forbyde kønslig lemlæstelse af piger og kvinder i hele verden – som der blev fremsat anmodning om på Den Afrikanske Unions topmøde den 2. juli 2011 – gennem en harmonisering af medlemsstaternes indsats og udstedelse af henstillinger og retningslinjer for udvikling og styrkelse af regionale og internationale retsakter og national lovgivning;

3.  støtter kraftigt følgende henstilling fra FN's Økonomiske og Sociale Råd: Stater bør fortsat ratificere internationale instrumenter og implementere dem gennem nationale retlige og politiske rammer. I overensstemmelse med de internationale menneskerettigheds-standarder bør der vedtages omfattende lovgivning, der forbyder alle former for kønslig lemlæstelse af piger og kvinder og straffer gerningsmændene. Lovgivningen bør endvidere foreskrive en omfattende række af forebyggelses‑ og beskyttelsesforanstaltninger for kvinder og piger, der har været eller risikerer at blive udsat for kønslig lemlæstelse. Der bør i lovgivningen medtages bestemmelser om effektiv implementering af lovene, herunder budgetbevillinger, og mekanismer til samordning, overvågning og evaluering af retshåndhævelsen. Lovene er nødt til at indeholde bestemmelser om effektive sanktioner, herunder for lægefagligt personale, der udfører sådanne indgreb, eller i tilfælde hvor kønslig lemlæstelse af piger og kvinder foretages i et land, hvor det ikke er forbudt. Det er nødvendigt at forbedre håndhævelsen af lovgivningen, bl.a. ved at udbrede kendskabet til den og ved at uddanne retshåndhævelsespersonale. Det er nødvendigt at forbedre mulighederne for, at kvinder og piger kan indberette tilfælde af kønslig lemlæstelse;

4.  opfordrer det internationale samfund, de relevante FN-organer og civilsamfundet til aktivt at støtte målrettede innovative programmer gennem tildeling af tilstrækkelige finansielle midler samt at udbrede bedste praksis, som imødekommer de behov og prioriteringer, der er relevante for piger i sårbare situationer, herunder dem der udsættes for kønslig lemlæstelse og har svært ved at få adgang til serviceydelser og programmer;

5.  anmoder FN's generalsekretær om at sikre, at alle relevante FN-organisationer og ‑organer, navnlig FN's Børnefond, FN’s Befolkningsfond, Verdenssundhedsorganisationen, FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, FN’s enhed for ligestilling og styrkelse af kvinders status, FN's Udviklingsfond for Kvinder; FN's Udviklingsprogram og Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, individuelt og kollektivt indarbejder beskyttelse og fremme af pigers ret til ikke at blive udsat for kønslig lemlæstelse i deres landeprogrammer, hvor det er relevant og i overensstemmelse med de nationale prioriteter, for yderligere at styrke deres indsats i den henseende;

6.  understreger, at oplysningsaktiviteter, mobilisering af lokalsamfundene, uddannelse og undervisning er nødvendigt for at sikre, at alle centrale aktører, regeringsembedsmænd, herunder retshåndhævende og juridisk personale, sundhedspersonale, religiøse ledere og lokalsamfundsledere, lærere, arbejdsgivere, mediefagfolk og dem, der arbejder direkte med pigerne, såvel som forældre, familier og lokalsamfund arbejder for at udrydde holdninger og skadelige praksisser, der påvirker piger negativt;

7.  understreger nødvendigheden af at støtte medlemmer af civilsamfundet, især kvindeorganisationer, der i deres lokalsamfund arbejder på at få afskaffet vold mod kvinder, herunder også kønslig lemlæstelse;

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at kønsrelateret vold og styrkelse af kvinders status indarbejdes i alle aspekter af EU's udviklingspolitikker og –programmer gennem handlingsplanen for ligestilling mellem kønnene for 2010; understreger vigtigheden af at inddrage nationale, regionale og lokale myndigheder og civilsamfund i partnerlandene;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på kønslig lemlæstelse af piger og kvinder som led i en samlet strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, herunder fælles aktioner mod kønslig lemlæstelse af piger og kvinder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en målrettet indsats for at bekæmpe denne ulovlige praksis; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre afskaffelse af vold mod kvinder og piger til en prioritet og gennem bevilling af tilstrækkelige finansielle midler at støtte målrettede og innovative programmer både i Den Europæiske Union og i tredjelande;

10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og FN's generalsekretær samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.