FORSLAG TIL BESLUTNING om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger
30.1.2013 - (2012/2922(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5
Mikael Gustafsson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
B7‑0049/2013
Europa-Parlamentets beslutning om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den fjerde internationale kvindekonference i Beijing i september 1995, til erklæringen og handlingsplanen fra Beijing og til de efterfølgende slutdokumenter, der vedtoges på FN's særlige samlinger Beijing +5 og Beijing +10 vedrørende yderligere tiltag og initiativer til gennemførelse af Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som vedtoges henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,
– der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW);
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. marts 2006 om en køreplan for ligestilling mellem kvinder og mænd 2006-2010 (KOM(2006)0092),
– der henviser til sin beslutning af 25. februar 2010 om Beijing +15 – FN-handlingsplan for ligestilling mellem kvinder og mænd[1],
– der henviser til sin beslutning af 18. marts 2010 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder[2];
– der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,
– der henviser til EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem (Rådet (almindelige anliggender) af 8. december 2008) og til EU-handlingsplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders indflydelse og status i forbindelse med udvikling, som er knyttet til Rådets konklusioner om årtusindudviklingsmålene vedtaget i Rådet (udenrigsanliggender) i juni 2010,
– der henviser til rapporten fra mødet i ekspertgruppen om forebyggelse af vold mod kvinder og piger, der blev afholdt i Bangkok fra 17. til 20. september 2012,
– der henviser til slutrapporten fra FN's interessentforum om forebyggelse og udryddelse af vold mod kvinder, der fandt sted i FN's hovedkvarter den 13. og 14. december 2012,
– der henviser til forespørgslen til Kommissionen om 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Stats (CWS) om forebyggelse og udryddelse af alle former for vold mod kvinder og piger (O‑00004/2013 – B7‑0111/2013),
– der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,
A. der henviser til, at vold mod kvinder og piger fortsat udgør en af de mest alvorlige globale og strukturelle krænkelser af menneskerettighederne og er et fænomen, som berører ofre og gerningsmænd i alle aldre, uanset uddannelsesmæssig baggrund, indkomst og position i samfundet, og at den både er en følge af og en årsag til ulighed mellem kvinder og mænd;
B. der henviser til, at vold mod kvinder bliver ved med at finde sted i hvert eneste land i verden som en omsiggribende krænkelse af menneskerettigheder og en betydelig hindring for at opnå ligestilling og styrke kvinders stilling; der henviser til, at volden rammer kvinder og piger i alle dele af verden, uanset deres alder, social klasse eller økonomisk baggrund, og skader familier og samfund, har væsentlige økonomiske og sociale omkostninger og underminerer økonomisk vækst og udvikling;
C. der henviser til, at det er nødvendigt at beskæftige sig med alle former for vold mod kvinder, fysisk, seksuel og psykisk, som defineret i Beijinghandlingsprogrammet, eftersom de alle begrænser kvinders mulighed for til fulde at udøve menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder;
D. der henviser til, at chikane og vold mod kvinder omfatter en bred vifte af krænkelser af menneskerettighederne, eksempelvis seksuelt misbrug, voldtægt, vold i hjemmet, seksuelt overgreb og sexchikane, prostitution, menneskehandel med kvinder og piger, krænkelse af kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, vold mod kvinder på arbejdet, vold mod kvinder i konfliktsituationer, vold mod kvinder i fængsler eller plejeinstitutioner, vold mod lesbiske, tilfældig frihedsberøvelse og forskellige former for skadevoldende traditionel praksis såsom skamfering af kønsorganer, æresforbrydelser og tvungne ægteskaber; der henviser til, at en hvilken som helst af disse former for misbrug kan give dybe psykologiske ar og indebære fysisk eller seksuel skade eller lidelse, trusler om sådanne handlinger og tvang, og kan skade kvinders og pigers almindelige sundhedstilstand, herunder deres reproduktive og seksuelle sundhed, og i nogle tilfælde have døden til følge;
E. der henviser til, at kønsbestemt ulighed og diskrimination øger risikoen for vold, og at andre former for diskrimination som følge af f.eks. et handicap eller tilhørsforhold til et mindretal kan øge kvinders risiko for at blive udsat for vold og udnyttelse; der henviser til, at hverken de nuværende løsninger på udøvelse af vold mod kvinder og piger eller de eventuelle ledsagende forebyggelsesstrategier i tilstrækkelig grad omfatter kvinder og piger, som lider under flere forskellige former for diskrimination;
F. der henviser til, at der findes en række strukturelle former for vold mod kvinder, deriblandt begrænsning af kvinders ret til at vælge, af deres ret til deres krop og legemlig integritet, deres ret til uddannelse samt deres ret til selvbestemmelse samt fratagelse af fulde borgerlige og politiske rettigheder fra kvinderne; minder om, at et samfund, hvor kvinder og mænd ikke er sikret lige rettigheder, til stadighed vil fastholde en strukturel form for vold mod kvinder og piger;
G. der henviser til, at både lokale og internationale ngo'er, f.eks. støttegrupper og forvaltere af tilflugtssteder for kvinder, nødtelefonnumre og støttestrukturer, er af afgørende betydning for, at der kan gøres fremskridt hen imod udryddelse af vold mod kvinder og kønsbaseret vold;
H. der henviser til, at arbejdet med at sætte en stopper for vold mod kvinder og kønsbaseret vold, hvis det skal lykkes, kræver internationalt samarbejde og international handling, et beslutsomt engagement fra politiske ledere på alle niveauer samt betydeligt mere finansiering;
I. der henviser til, at FN's politikker og tiltag til udryddelse af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold er af yderste betydning for at bringe disse emner helt frem i første række i den internationale politik og indsats og for at tilskynde EU's medlemsstater til at gribe problemet med vold mod kvinder an på en mere systematisk måde;
1. bekræfter sine forpligtelser i henhold til Beijinghandlingsprogrammet og til den række foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, som er fastsat heri; gentager, at indsatsen for at standse vold mod kvinder og piger kræver en koordineret tilgang blandt flere sektorer, der inddrager alle interessenter og også behandler de underliggende årsager til vold som f.eks. direkte eller indirekte forskelsbehandling, udbredte kønsrelaterede stereotyper og manglende ligestilling mellem kvinder og mænd;
2. understreger betydningen af et positivt resultat af den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CWS), der afholdes den 4.-15. marts 2013, herunder vedtagelsen af en række fremadskuende vedtagne konklusioner, der vil bidrage væsentligt til at standse vold mod kvinder og piger, herunder kvinder med handicap, indfødte kvinder, indvandrerkvinder, teenagepiger og kvinder med hiv/aids og dermed gøre en forskel på verdensplan;
3. mener, at udryddelsen af diskriminerende sociokulturelt betingede holdninger bør være blandt de vigtigste prioriteringer for bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger, idet de forstærker kvinders underordnede plads i samfundet og resulterer i, at man tolererer vold mod kvinder og piger i såvel det private som det offentlige rum, i hjemmet og på arbejdspladser samt i uddannelsesinstitutioner; håber i denne forbindelse, at der vil ske hurtige fremskridt i udviklingen af internationale retsregler, standarder og politikker, der vil forbedre tjenesterne for og beskyttelsen af ofre, skabe større bevidsthed med henblik på at ændre adfærd og holdninger og først og fremmest sikre en tilstrækkelig og konsekvent gennemførelse over hele verden;
4. mener, at EU og medlemsstaterne med henblik på at blive mere effektive aktører på globalt plan også må styrke deres nationale bestræbelser for at afskaffe vold mod kvinder og kønsbaseret vold; gentager derfor sin opfordring til Kommissionen om at foreslå en EU-strategi til bekæmpelse af vold mod kvinder, herunder et direktiv med fastsættelse af minimumsstandarder; opfordrer i denne forbindelse også både EU og de enkelte medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de politikker, programmer og ressourcer, der er til rådighed med henblik på at imødegå vold inden for og uden for EU, og til at styrke deres strategi med opdaterede instrumenter og ambitiøse mål;
6. opfordrer EU og medlemsstaterne til at øge deres bevilling af ressourcer til at standse vold mod kvinder og piger, herunder på lokalt, nationalt, europæisk og globalt plan, og til at yde støtte til aktører, som arbejder på at standse vold mod kvinder og kønsbaseret vold, særlig ngo'er, der er aktive på dette område;
7. udtrykker sin kraftige støtte til indsatsen hos UN Women, der er en central aktør inden for FN-systemet, når det gælder om at afskaffe vold mod kvinder og piger på verdensplan og sammenbringe alle relevante interessenter med henblik på at skabe politiske ændringer og koordinere tiltag; opfordrer FN's medlemsstater og EU til at øge deres finansiering af UN Women;
8. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke sin indsats for at sikre, at kvinders og pigers menneskerettigheder beskyttes og fremmes inden for alle tiltag og dialoger, den er involveret i, og til at fremskynde sin gennemførelse af EU's retningslinjer om vold mod kvinder og piger samt bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem samt skabe tættere forbindelser med det arbejde, der udføres mod vold mod kvinder og piger inden for rammerne af EU's udviklingssamarbejde, samtidig med at den også støtter forkæmpere for kvinders rettigheder, menneskerettigheder og lesbiskes, bøssers, bi- og transseksuelles rettigheder;
9. opfordrer til udviklingen af programmer og institutionelle mekanismer på internationalt og regionalt plan for at sikre, at strategier for forebyggelse af vold mod kvinder og piger står i centrum af alle internationale tiltag, der har til formål at afhjælpe humanitære kriser med relation til konflikter og postkonfliktsituationer eller naturkatastrofer;
10. opfordrer EU til fuldt ud at støtte ekspertgruppens anbefalinger om, at CSW 2013 bør vedtage at udarbejde en global gennemførelsesplan for afskaffelse af vold mod kvinder og piger, der særlig skal fokusere på at forebygge vold og give vejledning vedrørende de eksisterende internationale forpligtelser (CEDAW og Beijinghandlingsprogrammet), og som skal godkendes af alle FN's medlemsstater og iværksættes i 2015;
11. opfordrer EU til at støtte lanceringen af en global støttekampagne for forebyggelsen af vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold med henblik på at tage yderligere skridt til at gøre vore samfund og lande sikrere og fuld ud respektere kvinders og pigers menneskerettigheder i hele verden; mener, at denne kampagne bør bygge på eksisterende partnerskaber mellem stater og andre relevante aktører, herunder civilsamfundsorganisationer og kvindeorganisationer;
12. opfordrer EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til at tage fuldt hensyn til betænkninger og forslag vedrørende vold mod kvinder;
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0037.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0127.