Forslag til beslutning - B7-0224/2014Forslag til beslutning
B7-0224/2014

FORSLAG TIL BESLUTNING om situationen i Ukraine

25.2.2014 - (2014/2595(RSP))

på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

Rebecca Harms, Ulrike Lunacek, Mark Demesmaeker, Tarja Cronberg, Werner Schulz, Raül Romeva i Rueda, Indrek Tarand, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B7-0219/2014

Procedure : 2014/2595(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B7-0224/2014
Indgivne tekster :
B7-0224/2014
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

B7‑0224/2014

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Ukraine

(2014/2595(RSP))

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til sine tidligere beslutninger den europæiske naboskabspolitik, om det østlige partnerskab og om Ukraine og navnlig til sin beslutning af 6. februar 2014 om situationen i Ukraine[1],

–       der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets ekstraordinære møde om Ukraine den 20. februar 2014,

–       der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.     der henviser til, at flere hundrede tusinde mennesker, efter den ukrainske præsidents og regerings beslutning om ikke at undertegne associeringsaftalen, spontant gik på gaden i hele landet til støtte for den europæiske integration; der henviser til, at demonstranterne i Kijev på fredelig vis har besat Uafhængighedspladsen med krav om en stærk politisk forandring med henblik på at få regeringen til at revurdere sin beslutning, og at Euromaidan-bevægelsen er den stærkeste borgerbevægelse for frihed og demokrati, Europa har set siden slutningen af 1980'erne;

B.     der henviser til, at myndighederne under præsident Janukovitj overskred en tydelig grænse ved at give sikkerhedsstyrkerne tilladelse til at anvende skarp ammunition mod demonstranterne og ved at indsætte snigskytter på tagene på og omkring Maidanpladsen, der siden slutningen af november har været epicentret for demonstrationer mod regeringen og for Europa; der henviser til, at demonstranter og tilskuere blev henrettet på gaderne i Kijev, hvilket fremkaldte international vrede og fordømmelse;

C.      der henviser til, at tre udenrigsministre fra EU samtidig rejste til Kijev i et forsøg på at mægle mellem præsident Janukovitj og oppositionen for at finde en kompromisløsning; der henviser til, at det lykkedes dem at bringe parterne til enighed om en køreplan for en fredelig og demokratisk løsning på krisen; der henviser til, at Ruslands særlige udsending ligeledes har medvirket til at fremme aftalen, men ikke har medundertegnet den;

D.     der henviser til, at præsidenten efter at have undertegnet aftalen forlod hovedstaden mod et ukendt bestemmelsessted, og at parlamentets formand kort efter trådte tilbage, hvilket efterlod landet uden regering, eftersom premierministeren var trådt tilbage nogle uger forinden;

1.      udtrykker sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene, hvad enten disse var demonstranter eller medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og sin stærke fordømmelse af alle voldshandlinger og opfordrer alle ukrainske borgere til sammen med de politiske og civile ledere til at udvise størst mulig ansvarlighed i denne historiske stund for Ukraine;

2.      fordømmer på det kraftigste urostyrkernes overdrevent brutale fremfærd, der førte til en dramatisk optrapning af volden;

3.      påskønner den ansvarlighed, som parlamentet, Verkhovna Rada, udviste ved at påtage sig sine fulde forfatningsmæssige opgaver og udfylde det politiske og institutionelle tomrum, der blev skabt ved regeringens tilbagetræden og afskedigelsen af præsidenten, og er overbevist om, at Euromaidan-bevægelsen vil spille sin rolle i den kommende politiske proces i Ukraine; bemærker de foranstaltninger, der er vedtaget af parlamentet hidtil, især med hensyn til en tilbagevenden til forfatningen fra 2004, beslutningen om at afholde et præsidentvalg den 25. maj 2014, beslutningen om at trække politi og sikkerhedsstyrker tilbage og løsladelsen af tidligere premierminister Julia Timosjenko fra fængslet; opfordrer til dannelse af en national samlingsregering, der skal være så rummelig som mulig med henblik på at opfylde landets presserende behov;

4.      roser Ukraines borgere for det hurtige magtskifte og den folkelige ukuelighed, de har udvist de seneste måneder, og understreger, at disse folkelige protester tjener som et eksempel og vil markere et vendepunkt i Ukraines historie; understreger, at denne demokratiske og folkelige sejr ikke bør ødelægges af hævntanker eller gengældelseshandlinger mod modstandere eller interne politiske stridigheder;

5.      opfordrer til nedsættelse af en uafhængig kommission, som i tæt samarbejde med Europarådets internationale rådgivende panel skal undersøge de menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted siden begyndelsen af demonstrationerne;

6.      udtrykker sin stærke støtte til samt sympati og solidaritet med alle de mennesker, der i de sidste tre måneder er gået på gaden i Kijev og overalt i Ukraine til støtte for grundlæggende europæiske værdier, demokratisk ansvarlighed, respekt for menneskerettighederne, retsstatsforhold og retten til at protestere; understreger, at demokrati ikke er flertalsstyre, men en styreform baseret på magtdeling; beklager i den forbindelse Verkhovna Radas nylige beslutning om at ophæve sprogloven og opfordrer til vedtagelse af en ny lov i overensstemmelse med Ukraines forpligtelser i henhold til den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog;

7.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at finde måder til at sikre lægehjælp og anden støtte til alle, som har været ofre for vold under demonstrationerne, i samarbejde med Internationalt Røde Kors;

8.      glæder sig over konklusionerne fra Udenrigsrådets ekstraordinære møde den 20. februar 2014 og navnlig beslutningen om at indføre målrettede sanktioner, herunder indefrysning af aktiver og visumforbud rettet mod dem, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, og om at suspendere eksportlicenserne for udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse; påpeger den enorme indvirkning, disse sanktioner har haft på den offentlige opinion i Ukraine, men finder, at disse foranstaltninger burde have været truffet tidligere;

9.      er af den opfattelse, at målrettede, fleksible og individuelle sanktioner og restriktive foranstaltninger bør anvendes som led i EU's politik over for Ukraine i denne overgangsperiode og suppleres med en seriøs indsats fra medlemsstaternes side for at bekæmpe forsøg på at hvidvaske penge og skjule aktiver;

10.    kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de demonstranter og politiske fanger, der er ulovligt tilbageholdt, frafald af alle anklager mod dem og politisk rehabilitering af dem;

11.    håber, at det forfatningsmæssige flertal, som i de seneste dage er opnået i Verkhovna Rada, kan danne grundlag for indledning af en national dialog med deltagelse af alle demokratiske elementer i det ukrainske samfund med henblik på at opnå en ægte forsoning mellem parterne, afholde dybtgående drøftelser om den ukrainske nations fremtid og bevare landets enhed;

12.    påpeger, at tilbuddet om at undertegne associeringsaftalen stadig står ved magt, og at EU er parat til at underskrive den, så snart den nuværende politiske krise er løst, og forudsat at de benchmarks, som Udenrigsrådet fastlagde i december 2012, er opfyldt;

13.    forventer, at Rådet og Kommissionen indfrier deres løfter og fortsætter med at hjælpe Ukraine med at overvinde denne dybe politiske og økonomiske krise, navnlig i forbindelse med et eventuelt akut finansielt behov som følge af bl.a. Den Russiske Føderations beslutning om at suspendere anden tranche i opkøbet af ukrainske obligationer;

14.    forventer, at Rådet og Kommissionen sammen med IMF, Verdensbanken, EBRD og EIB snarest muligt vil vedtage nødforanstaltninger samt en mere langsigtet pakke af konkrete økonomisk støttestøtteforanstaltninger for at bistå Ukraine med at tackle sin stadig mere forringede økonomiske situation samt yde økonomisk støtte til at iværksætte de nødvendige dybdegående og omfattende reformer af den ukrainske økonomi;

15.    anerkender, at den udbredte korruption fortsat udgør en hæmsko for Ukraines udviklingspotentiale og underminerer borgernes tillid til deres egne institutioner; opfordrer derfor indtrængende den nye regering til at give bekæmpelse af korruption topprioritet i sit program; anmoder indtrængende EU og Ukraine om straks at tage skridt til at forhindre yderligere kapitalflugt;

16.    mener, at en hurtig indgåelse af en aftale om visumfrihed mellem EU og Ukraine vil være det bedste svar på appellerne fra de medlemmer af det ukrainske civilsamfund og studerende, som i løbet af de seneste dage på landets pladser har demonstreret for, at Ukraine skal vælge Europa; påpeger, at en sådan aftale vil øge og lette udvekslingen og den mellemfolkelige kontakt mellem civilsamfundene og derved øge den gensidige forståelse og give den ukrainske offentlighed mulighed for at gøre sig bekendt med europæiske standarder og bedste praksis på alle områder; opfordrer i mellemtiden til øjeblikkelig indførelse af midlertidige, stærkt forenklede og gratis visumprocedurer;

17.    understreger, at bestemmelserne i den vidtgående og brede frihandelsaftale ikke udgør nogen kommerciel udfordring for Den Russiske Føderation, og at associeringsaftalen ikke vil være til skade for Ukraines historiske bånd til sit østlige naboland; påpeger, at politisk stabilitet, forudsigelighed og økonomisk velstand vedbliver at være et fælles mål;

18.    understreger, at der ikke kan opnås en varig politisk løsning i Ukraine uden Ruslands konstruktive og legitime bidrag, men forkaster ideen om en ny deling af Europa baseret på indflydelsessfærer;

19.    opfordrer Moskva til at indtage en konstruktiv holdning og ophøre med gengældelsesforanstaltninger og unødig pression, der har til formål at underminere dets naboers suveræne ret til frit at bestemme deres fremtid, således at Ukraine kan få gavn af bilaterale forbindelser med både EU og Rusland; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at tale med én stemme over for Rusland til støtte for de europæiske ambitioner hos de lande i det østlige partnerskab, der frit vælger at styrke deres forbindelser med EU; opfordrer i denne forbindelse EU til at optræde til støtte for Ukraine eller ethvert andet land i det østlige partnerskab i WTO eller andre internationale organisationer, såfremt der skulle opstå uenigheder med Den Russiske Føderation;

20.    opfordrer navnlig Kommissionen til at samarbejde med de ukrainske myndigheder med henblik på at finde måder til at opveje virkningerne af de gengældelsesforanstaltninger, som Moskva vedtog med henblik på at standse undertegnelsen af associeringsaftalen;

21.    er endvidere af den overbevisning, at Ukraine ud over associeringsaftalen vil have et seriøst europæisk perspektiv, så snart landet giver konkrete beviser på sin vilje til at gennemføre reformer samt overtage og dele EU's værdier i overensstemmelse med artikel 49 i TEU;

22.    påpeger, at EU's kommunikationsstrategi i partnerlande stadig ikke er tilstrækkeligt effektiv; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne forbindelse at øge sine bestræbelser på at forklare de potentielle fordele ved associeringsaftalen for de relevante dele af offentligheden;

23.    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines præsident, regering og parlament og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.