FORSLAG TIL BESLUTNING om EU’s reaktion på udbruddet af ebola
16.9.2014 - (2014/2842(RSP))
forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Davor Ivo Stier, Peter Liese, Giovanni La Via, Bogdan Brunon Wenta, Gabrielius Landsbergis, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Françoise Grossetête, Annie Schreijer-Pierik, Philippe Juvin, Cristian Dan Preda, Mariya Gabriel, Francesc Gambús for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0107/2014
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Verdenssundhedsorganisationen WHO's erklæring af 8. august 2014, hvori udbruddet af ebola i Vestafrika betegnes som en folkesundhedsmæssig nødsituation af international betydning,
– der henviser til EU-kommissær Borgs erklæring af 8. august 2014 om udbruddet af ebola i Vestafrika,
– der henviser til koordineringsmødet for FN-systemet, der blev indkaldt den 13. august 2014 af generalsekretær Ban Ki-moon som reaktion på det aktuelle ebolaudbrud i Vestafrika, hvor smittefaren er koncentreret i det grænseområde, hvor Guinea, Liberia og Sierra Leone støder op til hinanden,
– der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014 om ebolakrisen i Vestafrika,
– der henviser til den køreplan for indsatsen mod ebola, som WHO offentliggjorde den 28. august 2014,
– der henviser til FN’s "Special Briefing" om ebola den 2. september 2014 ved dr. Joanne Liu, international præsident for Læger uden Grænser,
– der henviser til det internationale nødråb, som FN's generalsekretær Ban Ki-moon den 5.september udsendte med henblik på at mobilisere De Forenede Nationer på enhver mulig måde omkring en indsats mod udbruddet af ebola i Vestafrika,
– der henviser til WHO’s meddelelse af 5. september 2014, ifølge hvilken de eksperter, der havde deltaget i en 2-dages diskussion om mulige ebola-behandlinger og -vacciner, havde identificeret flere behandlingsmetoder og vacciner, som burde underkastes en prioriteret klinisk evaluering, herunder to lovende ebolavacciner,
– der henviser til præsident Barack Obamas erklæring af 7. september 2014, hvori han bekræftede, at USA ville bidrage til at koordinere den globale indsats for at inddæmme den vestafrikanske ebolaepidemi forud for en inddragelse af det amerikanske militær, herunder ved oprettelse af isolationsenheder, levering af udstyr, og tilvejebringelse af sikkerhed for en global styrke af offentligt sundhedspersonale,
– der henviser til den opfordring, som Læger Uden Grænser fremsatte den 10. september 2014 om en international militær mobilisering ud fra en betragtning om, at den vestafrikanske ebolaepidemi er blevet en national og global sikkerhedstrussel, hvor hele regionen står over for ikke blot en sundhedsmæssig krise, men også en humanitær og sikkerhedsmæssig krise,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at det nuværende ebolaudbrud, der begyndte i december 2013 og har ramt den vestafrikanske region (Liberia, Sierra Leone, Guinea, Nigeria og senest Senegal), er den værste epidemi af denne sygdom nogensinde;
B. der henviser til, at der den 6. september 2014 ifølge WHO var rapporteret om 4 269 sygdomstilfælde og 2 288 dødsfald som følge af udbruddet af ebolavirus i Guinea, Liberia og Sierra Leone; der henviser til, at der i Nigeria er rapporteret 21 sygdomstilfælde og 8 dødsfald, medens der i Senegal har været 1 bekræftet tilfælde;
C. der henviser til, at FN’s generalsekretærs særlige repræsentant, Karin Landgren, den 9. september 2014 briefede FN’s Sikkerhedsråd om spredningen af ebola i Liberia og understregede, at hastigheden og omfanget af tabet af menneskeliv samt de økonomiske, sociale, politiske og sikkerhedsmæssige følgevirkninger af krisen påvirker Liberia drastisk, og at der har været mindst 2 070 dokumenterede tilfælde, heriblandt mindst 160 ansatte i sundhedssektoren;
D. der henviser til, at størstedelen af sundhedspersonalet udfører deres arbejde uden forsvarligt beskyttelsesudstyr, med mangelfuld uddannelse og for en ringe løn; der henviser til, at lokale begravelsesritualer, som involverer berøring og vask af de døde, sammen med en tradition for pleje af syge familiemedlemmer og venner, bidrager til virussens spredning;
E. der henviser til, at man ifølge WHO ved hjælp af standardforanstaltninger såsom tidlig påvisning og isolation af sygdomstilfælde, kontaktsporing og overvågning, og strenge procedurer for infektionskontrol tidligere har kunnet standse ebolaudbrud, herunder i Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Gabon, og vil kunne gøre det igen;
F. der henviser til, at den enorme opgave med at standse ebola har afsløret vedvarende og dybe institutionelle svagheder, herunder på sikkerhedsområdet, og bidrager til økonomisk usikkerhed;
G. der henviser til, at et etisk panel med 12 medlemmer udnævnt af WHO i august 2014 erklærede, at det er etisk forsvarligt at behandle patienter med medicin på forsøgsstadiet for at imødegå dette det største, mest komplicerede og alvorligste udbrud af ebolavirus i historien;
H. der henviser til, at sundhedsarbejderne Nancy Writebol og Kent Brantly i begyndelsen af august blev fløjet til USA til behandling efter at være blevet smittet; der henviser til, at de begge blev udskrevet fra hospitalet efter at være blevet behandlet med et eksperimentelt serum kaldet ZMapp;
I. der henviser til, at Den Afrikanske Union den 8. august 2014 oprettede missionen ASEOWA, der har til opgave at bekæmpe ebola i en indledende periode på 6 måneder, som har hovedsæde i Liberia og er udstyret med et personale på mindst 100 personer, som skal koordinere nationale og internationale operationer, varetage kontakten med humanitære aktører, yde medicinsk støtte og bistå de lokale myndigheder med at konsolidere kontrollen over epidemien; der henviser til, at EU har bebudet, at det vil yde 5 mio. EUR i støtte til Den Afrikanske Unions mission, der blev oprettet den 8. august 2014;
J. der henviser til, at FN’s Humanitære Lufttjeneste (UNHAS) den 10. september 2014 fik bevilget et beløb på knap 4 mio. USD som støtte til operationer i Vestafrika; der henviser til, at denne finansiering vil gøre det lettere for Verdensfødevareprogrammet, der driver UNHAS, at få bragt humanitært personale, lægemidler og udstyr samt andet vigtigt humanitært gods hurtigt og effektivt ud til en række fjerntliggende steder i Guinea, Liberia, Nigeria og Sierra Leone;
K. der henviser til, at hjælpeorganisationerne indtil nu har modtaget 7,6 mio. USD fra FN’s Humanitære Fond (CERF) til støtte for deres første indsats, herunder i form af akut lægehjælp og fødevarebistand, over for udbruddet af ebola i fire lande: Guinea (2,7 mio. USD), Liberia (1,9 mio. USD), Nigeria (1,5 mio. USD) og Sierra Leone (1,5 mio. USD);
L. der henviser til, at Kommissionen har optrappet sin indsats over for epidemien siden marts 2014; der henviser til, at Kommissionen den 5. september 2014 bebudede en yderligere pakke på 140 millioner EUR i støtte til de lande, der for øjeblikket er ramt af ebolavirus i Vestafrika: Guinea, Sierra Leone, Liberia og Nigeria;
M. der henviser til, at EU har udsendt eksperter i humanitær bistand til regionen med henblik på at følge situationen og pleje kontakter med partnerorganisationer og lokale myndigheder; der henviser til, at adskillige europæiske specialistteam fra EMLab-projektet for farlige smitsomme sygdomme er blevet sendt til Guinea, Liberia og Nigeria med mobile laboratorier til støtte for diagnosticering af viral hæmorrhagisk feber, hurtig analyse af prøver og bekræftelse af sygdomstilfælde;
N. der henviser til, at generalsekretær Ban Ki-moon vil indkalde ledere til det kommende højniveausegment af dette års FN’s Generalforsamling i New York med henblik på at fremhæve det presserende behov og den nødvendige reaktion på udbruddet af Ebola i Vestafrika;
1. er dybt bekymret over udbruddet af ebolavirus, der har ramt en række lande i Vestafrika, og især over den fortsatte forværring af sygdommen, og i nogle tilfælde dens genopblussen, selv på steder, hvor den var bragt under kontrol; understreger nødvendigheden af, at EU konstant støtter de afrikanske partnere og arbejder tæt sammen med dem at bekæmpe denne dødelige sygdom;
2. understreger, at der er tale om det hidtil største registrerede udbrud, og at det allerede har kostet over to tusinde mennesker livet;
3. udtrykker sin dybeste medfølelse med de afrikanske regeringer og befolkninger, der er ramt af udbruddet; noterer sig WHO's nylige beslutning om at erklære ebolaudbruddet for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning og opfordrer EU til at vise solidaritet med og yde støtte til de berørte lande og til de sundhedsarbejdere og internationale organisationer, der kæmper mod sygdommen;
4. advarer om, at ebolakrisen er blevet kompleks, idet den har politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale implikationer, der vil fortsætte med at påvirke regionen langt ud over den nuværende sundhedsmæssige nødsituation;
5. understreger, at udbruddet af ebola udgør en global sikkerhedstrussel og ikke blot er et vestafrikansk problem, men snarere et problem på globalt plan;
6. opfordrer det internationale samfund til at gøre alt for at fremskynde og udvikle effektive og sikre behandlinger til bekæmpelse af ebola; deler dog WHO's holdning om, at udviklingen af sådanne behandlinger ikke bør aflede opmærksomheden fra nødvendigheden af effektiv klinisk pleje, streng forebyggelse af og bekæmpelse af infektioner, omhyggelig kontaktopsporing og opfølgning, effektiv risikokommunikation og social mobilisering, som alle er afgørende for at forhindre flere sygdomsudbrud;
7. understreger, at en vellykket indsats mod ebola kræver stabil regeringsførelse, da manglen på tillid, som det er set i tilfældet med den liberiske regerings manglende evne til at imødegå krisen, har bidraget til appeller fra diasporaen om en organiseret udskiftning af den nuværende regering; opfordrer til international støtte med henblik på at sikre, at Liberia fortsætter på vejen mod varig fred og velstand, og for at sikre respekt for retsstatsprincipperne og beskyttelse af civile, samt en effektiv kommunikation med borgerne og andre tillidsskabende foranstaltninger;
8. bifalder i den forbindelse drøftelserne om, hvordan FN’s fredsbevarende indsats yderligere kan støtte bekæmpelsen af ebola i Liberia; understreger, at disse drøftelser bør omfatte tilvejebringelse af sikkerhed for sundhedspersonale og -faciliteter samt logistisk støtte til de vigtigste sundhedsinstitutioner og udstyr;
9. opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser og koordinere sine aktioner med USA og andre internationale partnere til bekæmpelse af udbrud af ebolavirus;
10. bifalder EU’s økonomiske støtte til Den Afrikanske Unions ASEOWA-mission for bekæmpelse af ebola og understreger, at EU bør støtte de berørte afrikanske landes myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af nødforanstaltninger;
11. noterer sig med tilfredshed tilsagnet om i alt 140 mio. EUR fra flere EU-programmer og supplerende hjælp fra medlemsstaterne som en del af EU’s bidrag til en stærk, koordineret international reaktion;
12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Den Afrikanske Unions parlamenter og regeringer og Verdenssundhedsorganisationen.