Procedure : 2015/2635(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-1092/2015

Indgivne tekster :

B8-1092/2015

Forhandlinger :

PV 28/10/2015 - 13
CRE 28/10/2015 - 12

Afstemninger :

PV 29/10/2015 - 10.3

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0388

FORSLAG TIL BESLUTNING
PDF 278kWORD 86k
23.10.2015
PE570.926v01-00
 
B8-1092/2015

på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8‑0769/2015 og B8‑0770/2015

jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5,


om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere (2015/2635(RSP))


Claude Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere (2015/2635(RSP))  
B8‑1092/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de retlige rammer, der er opstillet ved i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 21, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 6, 7, 8, 10, 11, 20, 21, 42, 47, 48 og 52, den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 6, 8, 9, 10 og 13, og retspraksis ved de europæiske domstole vedrørende sikkerhed, privatlivets fred og ytringsfrihed,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(1) (herefter ”beslutningen”),

–  der henviser til arbejdsdokumentet af 19. januar 2015 om opfølgning af LIBE’s undersøgelse af elektronisk masseovervågning af EU-borgere(2),

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 21. april 2015 om masseovervågning,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere (O-000114/2015 – B8‑0769/2015 og O-000115/2015 – B8‑0770/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet i beslutningen opfordrede de amerikanske myndigheder og medlemsstaterne til at forbyde altomfattende masseovervågning og massebehandling af borgeres personoplysninger og fordømte de foranstaltninger fra efterretningstjenesternes side, der var blevet berettet om, og som i alvorlig grad har påvirket EU-borgeres tillid og grundlæggende rettigheder; det blev i beslutningen påpeget, at der kunne være andre motiver, som f.eks. politisk og økonomisk spionage, i betragtning af de omhandlede masseovervågningsprogrammers kapacitet;

B.  der henviser til, at der i beslutningen blev lanceret et "europæisk digitalt habeas corpus – Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder" med otte specifikke foranstaltninger, og det blev pålagt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at orientere Parlamentet inden for et år med henblik på at vurdere, hvorvidt henstillingerne er blevet fulgt;

C.  der henviser til, at arbejdsdokumentet af 19. januar 2015 berettede om udviklingen siden vedtagelsen af beslutningen, hvor strømmen af afsløringer af påstået elektronisk masseovervågning var fortsat, og om status for gennemførelsen af det foreslåede europæiske digitale habeas corpus, idet det viste, at de institutioner, medlemsstater og berørte parter, der blev opfordret til at handle, kun havde reageret i begrænset omfang;

D.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning opfordrede Kommissionen og andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer til at handle på grundlag af henstillingerne i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF (”passivitet”);

E.  der henviser til, at Wikileaks for nylig har afsløret en målrettet overvågning af den kommunikation, der er ført af de sidste tre franske præsidenter samt af franske ministre og den franske ambassadør i USA; denne strategiske og økonomiske spionage er gennemført i stort omfang af NSA gennem de sidste ti år rettet mod alle de franske statslige strukturer og de største franske virksomheder;

F.  der henviser til, at det i rapporten fra den særlige rapportør for fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed anføres, at kryptering og anonymitet giver den beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed, som er nødvendig for udøvelsen af retten til menings- og ytringsfrihed i den digitale tidsalder; det anføres også i rapporten, at eventuelle restriktioner med hensyn til kryptering og anonymitet skal være begrænset til det strengt nødvendige i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed, proportionalitet og formålets legitimitet;

1.  glæder sig over de undersøgelser, der er foretaget af den tyske Forbundsdag, Europarådet, FN og det brasilianske senat, debatterne i flere andre nationale parlamenter og det arbejde, der er udført af en række civilsamfundsaktører, som har bidraget til den øgede generelle bevidsthed om elektronisk masseovervågning;

2.  er imidlertid meget skuffet over, at de fleste medlemsstater og EU-institutionerne udviser manglende forståelse af, at det haster, og manglende vilje til at forholde sig seriøst til de spørgsmål, der rejses i beslutningen, og til at gennemføre de konkrete henstillinger heri, samt over den manglende åbenhed over for og dialog med Europa-Parlamentet;

3.  er bekymret over nogle af de seneste love i visse medlemsstater, der giver efterretningstjenesterne udvidede muligheder for overvågning, herunder den nye lov om efterretningsvirksomhed i Frankrig vedtaget af Nationalforsamlingen den 24. juni 2015, som indeholder flere bestemmelser, der ifølge Kommissionen rejser vigtige juridiske spørgsmål, vedtagelsen af loven om datalagring og efterforskningsbeføjelser fra 2014 i Det Forenede Kongerige og den efterfølgende retsafgørelse om, at visse artikler var ulovlige og ikke måtte finde anvendelse, og forslagene til ny lovgivning i Nederlandene med henblik på at ajourføre loven om efterretningsvirksomhed og sikkerhed fra 2002; gentager sin opfordring til alle medlemsstater til at sikre, at deres nuværende og fremtidige lovgivningsmæssige rammer og kontrolmekanismer for efterretningstjenesterne er i overensstemmelse med standarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention og al relevant EU-lovgivning; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at iværksætte en vurdering af alle bestemmelserne i den franske lov om efterretningsvirksomhed og få fastslået, om de er i overensstemmelse med EU’s primære og afledte ret;

4.  glæder sig over den tyske Forbundsdags undersøgelse af masseovervågning; er stærkt foruroliget over afsløringerne af masseovervågning af tele- og internettrafik i EU foretaget af den tyske efterretningstjeneste BND i samarbejde med NSA; betragter dette som en overtrædelse af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU;

5.  anmoder sin formand om at opfordre Europarådets generalsekretær til at indlede en artikel 52-procedure ifølge hvilken de høje kontraherende parter efter anmodning fra Europarådets generalsekretær skal forklare, hvordan deres interne lovgivning sikrer en effektiv gennemførelse af konventionens bestemmelser;

6.  mener, at Kommissionens reaktion på beslutningen hidtil er helt utilstrækkelig i betragtning af afsløringernes omfang; opfordrer Kommissionen til at reagere på opfordringerne i beslutningen senest i december 2015; forbeholder sig ret til at anlægge passivitetssøgsmål eller at henlægge bestemte budgetmæssige ressourcer til Kommissionen som reserve, indtil der er blevet taget ordentligt hånd om alle henstillingerne;

7.  fremhæver betydningen af EU-Domstolens dom af 8. april 2014, hvorved direktiv 2006/24/EF om lagring af data blev erklæret for ugyldigt; minder om, at Domstolen fastslog, at dette instruments indgriben i den grundlæggende ret til privatlivets fred skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt;

Databeskyttelsespakken

8.  glæder sig over indledningen af uformelle interinstitutionelle forhandlinger om forslaget til en generel forordning om databeskyttelse og Rådets vedtagelse af en generel indstilling til udkastet til direktiv om databeskyttelse; gentager, at det har til hensigt at afslutte forhandlingerne om databeskyttelsespakken i 2015;

9.  minder Rådet om dets tilsagn om at respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i dets ændringer af Kommissionens forslag; gentager navnlig, at beskyttelsesniveauet ikke bør være lavere end det, der allerede er fastsat i direktiv 95/46/EF;

10.  understreger, at både databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesdirektivet er nødvendige for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, og at de to derfor skal behandles som en pakke, som skal vedtages samtidigt, for at sikre, at alle databehandlingsaktiviteter i EU til alle tider yder et højt beskyttelsesniveau; understreger, at målet om at styrke enkeltpersoners rettigheder og beskyttelse i forbindelse med behandling af deres personoplysninger skal opfyldes, når pakken vedtages;

Paraplyaftalen mellem EU og USA

11.  bemærker, at man siden vedtagelsen af beslutningen har afsluttet forhandlingerne med USA om en rammeaftale mellem EU og USA om beskyttelse af personoplysninger, når de overføres og behandles med retshåndhævelse for øje (”paraplyaftalen”), og at udkastet til aftale er blevet paraferet;

12.  glæder sig over den amerikanske regerings bestræbelser på at genopbygge tilliden gennem paraplyaftalen og fremlæggelsen af loven om domstolsprøvelse (Judicial Redress Act) fra 2015 i den amerikanske Kongres; mener, at det er af afgørende betydning, at der sikres samme ret til effektiv domstolsprøvelse for EU-borgere/enkeltpersoner, hvis personoplysninger behandles i EU og overføres til USA, uden forskelsbehandling mellem EU-borgere og amerikanske statsborgere under alle de samme omstændigheder; opfordrer Kongressen til at vedtage lovgivning, der sikrer dette; understreger, at det er en forudsætning for undertegnelse og indgåelse af paraplyaftalen, at loven om domstolsprøvelse vedtages i den amerikanske Kongres;

Safe harbor

13.  minder om, at der i beslutningen opfordres til, at safe harbor-beslutningen suspenderes øjeblikkeligt, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger for EU-borgere;

14.  minder om, at Kommissionen fremsatte 13 anbefalinger til USA i sine meddelelser af 27. november 2013 om, hvordan safe harbor-ordningen fungerer, med henblik på at sikre et passende beskyttelsesniveau;

15.  glæder sig over, at Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 erklærede Kommissionens beslutning 2000/520 om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af de amerikanske safe harbor-principper, for ugyldig; understreger, at denne dom har bekræftet den mangeårige holdning i Parlamentet vedrørende manglen på et passende beskyttelsesniveau i henhold til dette instrument; opfordrer Kommissionen til straks at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle personoplysninger, der overføres til USA, er underlagt en effektiv beskyttelse, der i det væsentlige svarer til den, der sikres i EU;

16.  klager over, at Parlamentet ikke har modtaget nogen formel meddelelse fra Kommissionen om status for gennemførelsen af de 13 henstillinger, selv om Kommissionen varslede, at den ville sende en sådan senest i sommeren 2014; understreger, at Kommissionen efter Domstolens afgørelse om at erklære beslutning 2000/520 for ugyldig nu hurtigst muligt må give en grundig orientering om forhandlingerne hidtil og dommens konsekvenser for de yderligere forhandlinger, som er blevet bebudet; opfordrer Kommissionen til straks at gøre sig overvejelser om alternativer til safe harbor og om dommens konsekvenser for andre instrumenter i henhold til direktiv 1995/46/EF til overførsel af personoplysninger til USA, og til at aflægge rapport herom inden udgangen af 2015;

17.  bemærker, at en suspension af safe harbor-beslutningen af Kommissionen er blevet fremstillet som en ”mulighed”, der skal overvejes, hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på de påviste problemer; opfordrer Kommissionen til at overveje alternativer til safe harbor-ordningen og til at aflægge rapport herom inden udgangen af 2015;

Demokratisk kontrol

18.  respekterer fuldt ud, at de nationale parlamenter har den fulde kompetence med hensyn til kontrollen med de nationale efterretningstjenester, men opfordrer alle de nationale parlamenter, som endnu ikke har gjort det, til at foretage en grundig evaluering og indføre en meningsfuld kontrol med efterretningsaktiviteterne og til at sikre, at sådanne kontroludvalg/-organer har tilstrækkeligt med ressourcer, teknisk ekspertise og retlige midler og adgang til alle relevante dokumenter, så de kan føre en effektiv og uafhængig kontrol med efterretningstjenesterne og informationsudvekslinger med andre landes efterretningstjenester; gentager sit tilsagn om at samarbejde tæt med de nationale parlamenter om at sikre, at der findes effektive kontrolmekanismer, herunder gennem udveksling af bedste praksis og fælles standarder,

19.  vil følge op på konferencen om demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne i Den Europæiske Union den 28.- 29. maj 2015 og fortsætte sine bestræbelser på at sikre udveksling af bedste praksis inden for kontrol med efterretningstjenesterne i tæt samarbejde med de nationale parlamenter for at sikre effektive kontrolmekanismer; glæder sig over de fælles afsluttende bemærkninger fra konferencens to formænd, hvori de erklærede deres hensigt om at indkalde en opfølgningskonference om to år;

20.  mener, at de eksisterende redskaber til samarbejde mellem kontrolorganerne, f.eks. European Network of National Intelligence Reviewers (ENNIR), bør støttes, og at de bør anvendes i stigende grad, eventuelt ved at gøre brug af IPEX’ potentiale til udveksling af oplysninger mellem de nationale parlamenter, i overensstemmelse med dets anvendelsesområde og tekniske kapacitet;

21.  understreger, at EU og dets medlemsstater har behov for en fælles definition af ”national sikkerhed” af hensyn til retssikkerheden; bemærker, at manglen på en klar definition åbner mulighed for vilkårlighed og krænkelser af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet fra de udøvende organers og efterretningstjenesternes side i EU;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre bestemmelser om udløb og forlængelse i lovgivning, der giver mulighed for indsamling af personoplysninger eller overvågning af europæiske borgere; understreger, at sådanne bestemmelser er vigtige garantier, når det drejer sig om at sikre, at et instrument, der gør indgreb i privatlivets fred, regelmæssigt bliver kontrolleret med hensyn til dets nødvendighed og proportionalitet i et demokratisk samfund;

Genopbygning af tillid

23.  understreger, at et sundt forhold mellem EU og USA fortsat er af helt afgørende betydning for begge parter; bemærker, at afsløringerne af overvågning har undermineret offentlighedens støtte til forholdet, og understreger, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at tilliden genopbygges, særlig i lyset af det aktuelle presserende behov for samarbejde om en lang række geopolitiske spørgsmål af fælles interesse; understreger i denne forbindelse, at der skal findes en forhandlingsløsning mellem USA og EU som helhed, der respekterer de grundlæggende rettigheder;

24.  glæder sig over de nylige lovgivningsmæssige og retslige afgørelser i USA om at begrænse NSA’s masseovervågning, herunder vedtagelsen af USA Freedom Act i Kongressen uden ændringer som følge af et tværpolitisk kompromis i de to kamre og Circuit Court of Appeals’ afgørelse vedrørende NSA’s program for indsamling af telefonregisteroplysninger; beklager imidlertid, at disse afgørelser først og fremmest fokuserer på amerikanske personer, mens situationen for EU-borgere er uændret;

25.  mener, at enhver beslutning om at anvende overvågningsteknologi bør være baseret på en grundig vurdering af nødvendighed og proportionalitet; glæder sig over resultaterne af SURVEILLE-forskningsprojektet, som giver en metode til vurdering af teknologier under hensyntagen til retlige, etiske og tekniske betragtninger;

 

26.  påpeger, at EU bør bidrage til udvikling af internationale standarder/principper på FN-plan i overensstemmelse med FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder for at skabe en global ramme for databeskyttelse, herunder specifikke begrænsninger med hensyn til indsamling af hensyn til den nationale sikkerhed;

27.  er overbevist om, at man kun kan undgå et overvågningsvåbenkapløb, hvis der fastlægges troværdige standarder på globalt plan;

Private virksomheder

28.  glæder sig over initiativerne i den private IKT-sektor med hensyn til udvikling af kryptografiske sikkerhedsløsninger og internettjenester, der giver bedre beskyttelse af privatlivets fred; støtter den fortsatte udvikling af brugervenlige applikationsindstillinger, der hjælper kunderne med at styre, hvilke oplysninger der deles med hvem og hvordan; bemærker, at forskellige virksomheder også har bebudet planer om at muliggøre start til slut-kryptering som svar på afsløringerne af masseovervågning;

29.  gentager, at medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF ikke må pålægge tjenesteydere, der leverer transmissions-, oplagrings- og hostingtjenester, en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; minder navnlig om, at Domstolen i sine domme i sagerne C-360/10 og C-70/10 forkastede foranstaltninger til ”aktiv overvågning” af næsten alle brugere af de pågældende tjenesteydelser (udbydere af internetadgang i den ene sag, et socialt netværk i den anden) og præciserede, at det ikke kan pålægges en hosting-tjenesteyder at foretage generel overvågning;

30.  glæder sig over IT- og telekommunikationsvirksomheders offentliggørelse af gennemsigtighedsrapporter om myndigheders anmodninger om brugerdata; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre statistikker om deres anmodninger til private virksomheder om private brugeroplysninger;

TFTP-aftalen

31.  er skuffet over, at Kommissionen ikke tog hensyn til Parlamentets klare opfordring om at suspendere TFTP-aftalen, eftersom der ikke blev givet nogen klare oplysninger til præcisering af, hvorvidt der kunne have været adgang til SWIFT-data uden for TFTP fra noget andet amerikansk regeringsorgans side; agter at tage dette med i betragtning, når det overvejes at godkende fremtidige internationale aftaler;

Anden udveksling af personoplysninger med tredjelande

32.  fremhæver sit standpunkt om, at alle aftaler, mekanismer og afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udvekslinger med tredjelande, der omfatter personoplysninger, kræver streng kontrol og øjeblikkelig opfølgning fra Kommissionen som traktaternes vogter;

33.  glæder sig over EU og USA’s Rigaerklæring af 3. juni 2015 om styrkelse af det transatlantiske samarbejde på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvori signatarerne forpligtede sig til at styrke gennemførelsen af EU’s og USA’s aftale om gensidig retshjælp, til at afslutte revisionen heraf som fastsat i aftalen og til at gennemføre workshopper for at drøfte de pågældende spørgsmål med de kompetente nationale myndigheder; understreger, at aftaler om gensidig retshjælp er det instrument, der bør danne grundlag for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders samarbejde med myndigheder i tredjelande; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og USA’s regering til at overholde de ovennævnte forpligtelser med henblik på en hurtig afslutning af revisionen af EU’s og USA’s aftale om gensidig retshjælp;

34.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet inden udgangen af 2015 om de mangler, der er konstateret i forskellige instrumenter, som anvendes i forbindelse med internationale dataoverførsler, hvad angår adgang for tredjelandes retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester, og om midlerne til at afhjælpe manglerne for at sikre kontinuiteten i den fornødne passende beskyttelse af personoplysninger fra EU, der overføres til tredjelande;

Beskyttelse af retsstatsprincippet og EU-borgeres grundlæggende rettigheder/bedre beskyttelse af whistleblowere og journalister

35.  mener, at EU-borgeres grundlæggende rettigheder fortsat er truet, og at der er gjort for lidt for at sikre, at de beskyttes fuldt ud i forbindelse med elektronisk masseovervågning; beklager de begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til at sikre beskyttelse af whistleblowere og journalister;

36.  beklager, at mange omfattende efterretningsprogrammer tilsyneladende også drives frem af de økonomiske interesser hos de virksomheder, der udvikler og driver disse programmer, som det var tilfældet med afslutningen af NSA’s målrettede program ”Thinthread” og erstatningen heraf med det omfattende overvågningsprogram ”Trailblazer”, der blev udliciteret til SAIC i 2001;

37.  gentager sin alvorlige bekymring vedrørende det arbejde, der udføres i Europarådets komité for konventionen om IT-kriminalitet med henblik på fortolkningen af artikel 32 i konventionen om IT-kriminalitet af 23. november 2001 (Budapestkonventionen) med hensyn til grænseoverskridende adgang til opbevarede computerdata med samtykke eller i tilfælde af, at de er offentligt tilgængelige, og er modstander af enhver indgåelse af en tillægsprotokol eller retningslinjer, der tilsigter at udvide anvendelsesområdet for denne bestemmelse ud over den nuværende ordning, som er oprettet ved denne konvention, der allerede er en væsentlig undtagelse fra territorialitetsprincippet, da dette kan resultere i, at retshåndhævende myndigheder får uhindret fjernadgang til servere og computere i andre jurisdiktioner uden anvendelse af aftaler om gensidig retshjælp og andre instrumenter for retligt samarbejde, som er udarbejdet for at garantere de grundlæggende rettigheder for den enkelte, herunder databeskyttelse og retfærdig rettergang; understreger, at EU har udøvet sin kompetence på området IT-kriminalitet, og at både Kommissionens og Parlamentets beføjelser derfor skal respekteres;

38.  beklager, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets anmodning om at foretage en undersøgelse angående et omfattende europæisk program til beskyttelse af whistleblowere, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse herom inden udgangen af 2016;

39.  glæder sig over den resolution, der blev vedtaget den 23. juni 2015 af Europarådets Parlamentariske Forsamling om en bedre beskyttelse af whistleblowere, særlig punkt 9 om vigtigheden af whistleblowing med henblik på at sikre, at de retlige begrænsninger for overvågning overholdes, og punkt 10, hvori EU opfordres til at vedtage lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, som også omfatter ansatte i nationale sikkerheds- eller efterretningstjenester og private virksomheder, der er aktive på dette område, og til, i det omfang det er muligt i henhold til national ret, at give asyl til whistleblowere, der risikerer gengældelse i deres hjemlande, når deres afsløringer berettiger til beskyttelse i henhold til de principper, Forsamlingen gør sig til talsmand for;

 

40.  understreger, at masseovervågning i alvorlig grad undergraver den tavshedspligt, der gælder for visse lovregulerede erhverv, herunder for læger, journalister og advokater; fremhæver navnlig EU-borgernes ret til at blive beskyttet mod enhver form for overvågning af fortrolig kommunikation med deres advokater, hvilket ville være i strid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 6, 47 og 48, og direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om beskyttelse af fortrolig kommunikation i erhverv, hvor der gælder tavshedspligt, inden udgangen af 2016;

41.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne om, hvordan de bringer eventuelle instrumenter til indsamling af personoplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, herunder terrorisme, i overensstemmelse med Domstolens dom af 8. april 2014 om lagring af data; henviser navnlig til den pågældende doms præmis 58 og 59, som klart kræver en målrettet tilgang til dataindsamling i stedet for "hele pakken";

EU-strategi for større IT-uafhængighed

42.  er skuffet over de manglende foranstaltninger fra Kommissionens side til opfølgning af de detaljerede henstillinger i beslutningen om at øge IT-sikkerheden og privatlivets fred på internettet i EU;

43.  glæder sig over de skridt, der hidtil er taget for at styrke Parlamentets IT-sikkerhed, som beskrevet i den handlingsplan for IKT-sikkerheden i Parlamentet, der er udarbejdet af GD ITEC; anmoder om, at disse bestræbelser videreføres, og at anbefalingerne i beslutningen gennemføres fuldt ud og hurtigt; opfordrer til nytænkning og om nødvendigt ændringer af lovgivningen inden for offentlige indkøb med henblik på at styrke IT-sikkerheden i EU-institutionerne; opfordrer til en systematisk udskiftning af proprietær software med open source-software, der kan revideres og kontrolleres, i alle EU-institutionerne, til indførelse af et obligatorisk ”open source-udvælgelseskriterium” i alle fremtidige IKT-udbudsprocedurer og til effektiv adgang til krypteringsværktøjer;

44.  gentager med eftertryk sin opfordring til, at der inden for rammerne af nye initiativer såsom det digitale indre marked udvikles en europæisk strategi for større IT-uafhængighed og sikring af privatlivets fred på internettet, som vil styrke IT-industrien i EU;

45.  agter at fremlægge yderligere henstillinger på dette område efter sin konference om beskyttelse af privatlivets fred på internettet gennem øget IT-sikkerhed og IT-autonomi i EU, som er planlagt til slutningen af 2015, som vil bygge på resultaterne af den seneste STOA-undersøgelse om masseovervågning af IT-brugere;

Demokratisk og neutral forvaltning af internettet

46.  glæder sig over Kommissionens mål om at gøre EU til en reference for forvaltning af internettet og dens vision om en flerpartsmodel for forvaltning af internettet, som blev gentaget på det globale flerpartsmøde om fremtidens forvaltning af internettet (NETmundial) i Brasilien i april 2014; ser frem til resultaterne af det igangværende internationale arbejde på dette område, herunder inden for rammerne af Internet Governance Forum;

47.  advarer mod den åbenlyse nedadgående spiral for den grundlæggende ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, der bliver tale om, når alle oplysninger om menneskelig adfærd anses for at kunne være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af fremtidige strafbare handlinger, hvilket nødvendigvis vil føre til en masseovervågningskultur, hvor alle borgere behandles som potentielle mistænkte, og til en nedbrydelse af sammenhængen og tilliden i samfundet;

48.  agter at tage hensyn til resultaterne af den tilbundsgående undersøgelse foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med overvågning og navnlig vedrørende borgernes nuværende retsstilling med hensyn til klagemuligheder i forbindelse med den pågældende praksis;

Opfølgning

49.  pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fortsat at følge udviklingen på dette område og opfølgningen på henstillingerne i beslutningen;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

 

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(2)

PE 546.737v01-00.

Seneste opdatering: 28. oktober 2015Juridisk meddelelse