FORSLAG TIL BESLUTNING om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust
28.9.2016 - (2016/2750(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 128, stk. 5
Barbara Matera, Axel Voss, Monika Hohlmeier, Roberta Metsola, Ingeborg Gräßle, Tomáš Zdechovský, Julia Pitera, Emil Radev, Barbara Kudrycka, Rachida Dati, Romana Tomc, Salvatore Domenico Pogliese, Csaba Sógor, Alessandra Mussolini, Therese Comodini Cachia, Traian Ungureanu, Milan Zver for PPE-Gruppen
Sylvia-Yvonne Kaufmann, Juan Fernando López Aguilar, Birgit Sippel for S&D-Gruppen
Louis Michel, Nathalie Griesbeck for ALDE-Gruppen
Jan Philipp Albrecht, Eva Joly, Benedek Jávor, Bart Staes, Michèle Rivasi for Verts/ALE-Gruppen
Monica Macovei, Laura Ferrara
B8-1054/2016
Europa-Parlamentets beslutning om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed[1],
– der henviser til sit arbejdsdokument af 14. marts 2014 om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust),
– der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed[2],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 85, 86, 218, 263, 265, 267, 268 og 340,
– der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust (O-000092/2016 – B8-0715/2016 og O-000093/2016 – B8-0716/2016),
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at det i artikel 86 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hedder, at Rådet for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure kan oprette en europæisk anklagemyndighed efter Europa-Parlamentets godkendelse;
B. der henviser til, at et overvældende beløb på 159,5 mia. EUR i momsindtægter gik tabt i EU i 2014 ifølge den nylige rapport "Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28 Member States: 2016 Final Report" (TAXUD/2015/CC/131);
C. der henviser til, at det er vigtigt, at EU og alle dets medlemsstater på en effektiv og afskrækkende måde afslører og retsforfølger svig, der skader EU's finansielle interesser, og dermed beskytter skatteyderne i alle medlemsstaterne, der bidrager til EU-budgettet;
D. der henviser til, at Eurojust har lettet koordineringen og samarbejdet mellem de nationale efterforsknings- og anklagemyndigheder i forbindelse med sager, der berører flere medlemsstater, og at Eurojust har været med til at skabe gensidig tillid og bygge bro mellem EU's mange forskellige retssystemer og retlige traditioner; der henviser til, at Eurojust har gjort det lettere at efterkomme anmodninger om samarbejde og anvendelse af instrumenter vedrørende gensidig anerkendelse og har forbedret den grænseoverskridende retsforfølgning;
E. der henviser til, at den organiserede grænseoverskridende kriminalitet er steget i det seneste årti og bliver begået af nogle særdeles mobile og fleksible grupper, som er aktive i mange medlemsstater og inden for mange kriminalitetsområder;
F. der henviser til, at Domstolen i sag C-105/14 (Taricco m.fl.) fastslog, at begrebet "svig" som defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser omfatter indtægter hidrørende fra moms;
1. bekræfter Parlamentets mangeårige støtte til oprettelse af en effektiv og uafhængig europæisk anklagemyndighed for at mindske den nuværende opsplitning af de nationale retshåndhævende myndigheders indsats for at beskytte EU-budgettet og dermed styrke bekæmpelsen af svig i Den Europæiske Union;
2. opfordrer Rådet til at tilvejebringe et utvetydigt og klart sæt kompetencer og procedurer vedrørende den europæiske anklagemyndighed på grundlag af det foreslåede direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (BFI-direktivet); opfordrer Rådet til at styrke sin indsats for at opnå enighed om BFI-direktivet, hvis anvendelsesområde omfatter moms, og at genåbne forhandlingerne med Parlamentet, så den europæiske anklagemyndighed kan blive oprettet; understreger, at den europæiske anklagemyndighed bør have forrang i udøvelsen af sin kompetence vedrørende de lovovertrædelser, der er defineret i BFI-direktivet; beklager dybt, at Rådet ikke tillader, at den europæiske anklagemyndighed kan være kompetent i BFI-sager, hvor EU-midlerne overstiger 10 000 EUR, men ikke udgør mindst 50 % af medfinansieringen; opfordrer derfor Rådet til at opgive den regel, der fratager den europæiske anklagemyndighed muligheden for at udøve kompetence med hensyn til alle BFI-lovovertrædelser, hvor den skade, der er påført EU-budgettet, er på niveau med eller mindre end den skade, der er påført en anden part; opfordrer Rådet til at sikre, at de nationale myndigheder straks underretter den europæiske anklagemyndighed om alle sager, der på nogen måde har relation til BFI-direktivet, både før og i løbet af en undersøgelse;
3. opfordrer Rådet til at genoptage debatten om artikel 17 til 20 i den konsoliderede tekst (11350/1/16) i forslaget om den europæiske anklagemyndighed for at sikre større klarhed og effektivitet for den europæiske anklagemyndighed; opfordrer Rådet til at præcisere den europæiske anklagemyndigheds og de nationale anklagemyndigheder retsforfølgelseskompetencer i sager om a) flere lovovertrædelser (en organiseret gruppe, der begår flere forskellige lovovertrædelser, f.eks. hvidvaskning af penge og menneskehandel) og b) blandede lovovertrædelser (mere end en lovovertrædelse begået ved én strafbar handling, f.eks. momssvig og hvidvaskning af penge); beklager dybt, at den endelige afgørelse i tilfælde af uenighed mellem den europæiske anklagemyndighed og de nationale retsforfølgende myndigheder omkring kompetencespørgsmålet ikke vil blive truffet af en uafhængig domstol som f.eks. EU-Domstolen; understreger, at effektiviteten af den europæiske anklagemyndighed vil afhænge af en afklaring vedrørende kompetencerne, og at EU-lovgiverne, hvis det ikke lykkes dem at nå frem til en sådan afklaring, ikke vil kunne sikre den europæiske anklagemyndigheds effektivitet, hvilket er ensbetydende med en overskridelse af en af Parlamentets fire "røde linjer";
4. er af den opfattelse, at den europæiske anklagemyndighed bør have tilstrækkelige efterforskningsmidler til rådighed til at kunne gennemføre sine undersøgelser; minder i den forbindelse om, at de to lovgivere har aftalt kriterier for, at medlemsstaterne kan fremsætte anmodninger angående efterforskningsforanstaltninger på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse i direktiv 2014/41/EU vedrørende den europæiske efterforskningskendelse i straffesager;
5. mener, at enhver operationel beslutning, der træffes af den europæiske anklagemyndighed og berører tredjemand, bør kunne prøves ved en kompetent national ret, så der sikres en effektiv domstolsprøvelse i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og traktaterne; mener, at der bør være mulighed for en direkte domstolsprøvelse ved EU-Domstolen;
6. bemærker, at det er af afgørende betydning at undgå skadelige virkninger af den såkaldte "nationale forbindelse"; opfordrer i denne sammenhæng Rådet til at sikre, at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer den europæiske anklagemyndigheds uafhængighed, som f.eks. en bestemmelse, der giver mulighed for at fravige den nationale forbindelse ud fra hensynet til, at myndigheden skal kunne fungere;
7. mener, at beskyttelsen af mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder skal garanteres; reglerne bør navnlig indføre yderligere forsvarsrettigheder for mistænkte ved den europæiske anklagemyndighed, navnlig ret til advokatbistand, ret til oplysninger og adgang til sagsmateriale og ret til at fremlægge beviser og til at anmode den europæiske anklagemyndighed om at indhente beviser på vegne af den mistænkte;
8. opfordrer Kommissionen til at udarbejde korrigerede skøn over de budgetmæssige konsekvenser af den kollegiale struktur inden for rammerne af sin cost-benefit-analyse og til at forelægge Europa-Parlamentet resultaterne af "realitetstjek"-øvelsen, og erindrer om, at Parlamentet vil tage hensyn til disse oplysninger, inden der træffes en endelig afgørelse;
9. minder om betydningen af Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og koordineringen af de relevante retslige myndigheder i medlemsstaterne og med at støtte efterforskninger, der involverer lande uden for EU, og opfordrer Rådet til at præcisere forholdet mellem Eurojust og den europæiske anklagemyndighed, navnlig konsekvenserne af den kollegiale struktur, og den europæiske anklagemyndigheds forhold til OLAF med henblik på at afgrænse deres respektive roller i beskyttelsen af EU's finansielle interesser;
10. mener, at det ville være bedst, at den europæiske anklagemyndighed og Eurojust opererer på samme sted, hvis samarbejdet og informationsudvekslingen mellem dem skal fungere effektivt;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0234.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2015)0173.