FORSLAG TIL BESLUTNING om indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side
8.2.2017 - (2017/2525(RSP))
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2
Gianni Pittella, Sorin Moisă for S&D-Gruppen
B8-0143/2017
Europa-Parlamentets beslutning om indgåelse af den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den foreslåede aftale mellem Canada og Den Europæiske Union om en samlet økonomi- og handelsaftale (CETA),
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en samlet økonomi- og handelsaftale mellem Canada på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den anden side,
– der henviser til fælleserklæringen fra det 16. topmøde mellem EU og Canada den 30. oktober 2016,
– der henviser til det fælles fortolkende instrument om den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada og Den Europæiske Union og dens medlemsstater af 27. oktober 2016,
– der henviser til de 38 erklæringer til optagelse i Rådets protokol af 27. oktober 2016,
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Canada[1],
– der henviser til den endelige rapport i bæredygtighedsvurderingen i forbindelse med CETA-forhandlingerne i juni 2011,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Handel for alle – En mere ansvarlig handels- og investeringspolitik" (COM(2015)0497),
– der henviser til sin beslutning af 28. juni 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering[2],
– der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab[3],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler[4],
– der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler[5],
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 207, stk. 3, artikel 218 og 168 samt artikel 191 vedrørende forsigtighedsprincippet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at forhandlingerne mellem EU og Canada om en samlet økonomi- og handelsaftale (CETA) blev afsluttet i oktober 2014 efter syv års forhandlinger, og at den endelige undertegnelse fandt sted den 30. oktober 2016;
B. der henviser til, at CETA er EU's første samlede økonomiske aftale med en højtindustrialiseret vestlig økonomi, som giver eksportører i EU nye eksportmuligheder, der kan fremme EU's beskæftigelse og vækst; der henviser til, at der kunne være en risiko for, at den vil få negative konsekvenser for visse følsomme sektorer;
C. der henviser til, at EU og Canada er ligesindede partnere, der deler de samme grundlæggende værdier, herunder respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt beskyttelse af sundhed og sikkerhed og miljøet samt kulturel og sproglig mangfoldighed, mediefrihed og pluralisme, hvilket alt sammen er nedfældet i præamblen til CETA;
D. der henviser til, at CETA vil betyde ophævelse af tolden for 98,6% af alle canadiske toldpositioner og for 98,7% af EU's toldpositioner, og tolden på industrivarer vil blive ophævet 100% ; der henviser til, at Canada vil fjerne tolden for 90,9% af toldpositionerne efter CETA's ikrafttrædelse, og EU vil fjerne tolden for 93,8%, idet visse følsomme produkter vil blive medtaget via toldkontingenter (TRQ) eller helt udelukket, og EU vil udvide sine importkvoter for svinekød og hormonfrit oksekød; der henviser til, at det med CETA vil blive første gang, at de canadiske provinser vil åbne deres marked for offentlige udbud for udenlandske tilbudsgivere, hvilket alt sammen giver øgede muligheder for EU; der henviser til, at CETA giver mulighed for anvendelse af miljø- og arbejdsretsrelaterede kriterier i offentlige udbudskontrakter;
E. der henviser til, at CETA vil forbedre arbejdskraftens mobilitet ved at gøre det lettere for virksomheder at flytte personale midlertidigt mellem EU og Canada og ved at fremme aftaler om gensidig anerkendelse, der giver kvalificerede fagfolk mulighed for at arbejde både i EU og Canada;
F. der henviser til, at vedvarende kritik og offentlighedens skepsis over for den måde, handelsforhandlingerne er blevet ført på, har ført til et nye forhøjede niveauer af gennemsigtighed i andre EU-handelsaftaler, med større aktindsigt, regelmæssig rapportering om forhandlinger og forbedret kommunikation; der henviser til, at der stadig bør gøres yderligere forbedringer; der henviser til, at CETA-forhandlingerne har vist, at der ikke længere kan forhandles om handelsaftaler bag lukkede døre;
G. der henviser til, at både det canadiske parlament og Europa-Parlamentet aktivt har overvåget og formet forhandlinger på regelmæssig basis og under hele processen har givet udtryk for idéer og betænkeligheder, som var baseret på feedback fra og engagement hos borgere, fagforeninger, SMV'er og andre grupper i civilsamfundet;
H. der henviser til, at civilsamfundsorganisationer vil blive inddraget i drøftelserne om aftalens aspekter vedrørende bæredygtig udvikling via CETA-Civilsamfundsforummet, og der henviser til, at sammensætningen af civilsamfundsforummer altid skal fremme en afbalanceret repræsentation af de relevante interessenter og andre interesserede parter; der henviser til, at CETA er en af EU's første handelsaftaler, der indeholder en forpligtelse for hver af parterne til at overveje forslag, der indgives af offentligheden, vedrørende bæredygtighedsspørgsmål i forbindelse med CETA;
I. der henviser til, at fri og fair handel i væsentlig grad bidrager til velstand og kan bruges som instrument til at fremme en dagsorden med social retfærdighed og bæredygtighed både i EU og over hele verden; der henviser til, at CETA kunne frembyde en mulighed for EU og dets medlemsstaterne til yderligere at fremme fælles høje EU-standarder navnlig på områder som arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, forbrugerrettigheder og almen velfærd i deres handelsaftaler; der imidlertid henviser til, at der ikke indgår en sanktionsbaseret mekanisme til behandling af overtrædelser i CETA, men at begge parter er blevet enige om at løse dette problem via en snarlig revision;
J. der henviser til, at frihandel som et væsentligt element i globaliseringen har været i centrum for den offentlige debat, og at civilsamfundet har ytret bekymring over CETA's mulige negative virkninger for forbrugerne, og over, at størstedelen af fortjenesten vil gå til virksomheder; der henviser til, at forskellige undersøgelser under anvendelse af forskellige metoder er nået frem til forskellige resultater vedrørende CETA's indvirkning på jobskabelsen; der henviser til, at de eksisterende redskaber, som EU råder over, til at hjælpe arbejdstagere, der mister deres jobs som følge af globaliseringen, med at tilpasse sig nye muligheder og ændringer, bl.a. som følge af bilaterale handelsaftaler såsom CETA, skal forbedres yderligere og suppleres med nye mekanismer, der kan foregribe negative virkninger;
K. der henviser til, at CETA bevarer EU's og dets medlemsstaters mulighed for at indføre og anvende deres egne love og forskrifter til at gennemføre legitime mål i forbindelse med den offentlige politik såsom beskyttelse og fremme af folkesundheden, social service, uddannelse, sikkerhed, miljø, offentlig moral, socialsikring og forbrugerbeskyttelse, privatlivets fred, databeskyttelse og fremme af kulturel mangfoldighed; der henviser til, at EU og Canada har været særligt opmærksomme på at sikre, at teksten til CETA og det fælles fortolkende instrument udtrykkeligt afspejler deres fælles forståelse af, at regeringer og parlamenter ikke må og ikke vil blive forhindret i at føre legitime offentlige politikker;
L. der henviser til, at CETA anerkender medlemsstaternes rettigheder på alle niveauer til at fastlægge og yde offentlig service på områder som offentlig sygesikring, uddannelse, sociale tjenesteydelser, boliger og vandforsyning; der henviser til, at EU og dets medlemsstater forbeholder sig ret til at vedtage eller ændre enhver foranstaltning i forbindelse med tjenesteydelser, der finansieres offentligt eller modtager nogen form for offentlig støtte; der henviser til, at Parlamentet allerede i sin beslutning af 8. juni 2011 har indtaget det standpunkt, at anvendelsen af en "negativ liste" i CETA bør ses som en ren undtagelse og ikke skabe præcedens for fremtidige handelsforhandlinger; der henviser til, at WTO's almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) er baseret på en fremgangsmåde med en positiv liste;
M. der henviser til, at der til stadighed har hersket tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt med en
tvistbilæggelsesordning i forbindelse med investering mellem to modne demokratier; der henviser til, at CETA oprindeligt indeholdt et privat ad hoc-voldgiftssystem (den såkaldte tvistbilæggelsesordning mellem investorer og stater (ISDS)), som blev udsat for stærk kritik fra offentlighedens side for ikke at have den rigtige balance mellem investorbeskyttelse og sikring af EU's og medlemsstaternes ret og evne til at regulere i offentlighedens interesse og for dens mangel på gennemsigtighed og garantier for voldgiftsmændenes upartiskhed og professionelle kompetence;
N. der henviser til, at Parlamentet som følge af S&D-Gruppens ledende rolle i Europa-Parlamentet og civilsamfundets og offentlighedens betænkeligheder vedrørende ISDS forlangte, at denne ordning blev droppet, hvilket førte til, at Kommissionen i september 2015 foreslog, at den skulle erstattes med et investeringsdomstolssystem (ICS); der henviser til, at ICS i CETA udgør et stor skridt fremad med hensyn til den måde, investeringstvister løses på, idet dette system sikrer, at der oprettes en permanent ret med dommere, der fordeles vilkårligt i hvert enkelt tilfælde, en permanent appelret, strenge regler om interessekonflikter og en adfærdskodeks, der kan håndhæves af formanden for Den Internationale Domstol; der henviser til, at der er flere elementer i ICS, der trænger til at blive forbedret hurtigst muligt, før den endelige meddelelse om CETA's ikrafttræden gives i overensstemmelse med artikel 30.7, stk. 2, såsom udnævnelsen af dommere og deres aflønning, et komplet regelsæt om etisk adfærd og sanktionsmekanismen i tilfælde af manglende overholdelse af disse regler;
O. der henviser til, at CETA har forbedret visse væsentlige bestemmelser om investeringsbeskyttelse; der henviser til, at styrkede bestemmelser om gennemsigtighed giver passende garantier for, at tvister ikke længere vil blive løst "bag lukkede døre"; der henviser til, at de reformerede bestemmelser om investeringsbeskyttelse såvel som ICS, som det er indføjet i CETA, vil erstatte de otte eksisterende bilaterale investeringstraktater mellem medlemsstaterne og Canada, der tidligere har været årsag til betænkeligheder med hensyn til manglende gennemsigtighed og manglende garanti for regeringens ret til at regulere, og som omfatter den skadelige ISDS-ordning;
P. der henviser til, at den udtrykkelige anerkendelse af retten til at regulere, som oprindelig kun fandtes i præamblen til CETA, er blevet indført i den endelige tekst for at undgå risikoen for såkaldt reguleringsmæssig fastfrysning ("regulatory chill"), hvor regeringer føler, at de er forhindret i at gennemføre legitime foranstaltninger inden for den offentlige politik og i at opnå legitime mål for den offentlige politik på områder som folkesundhed, sikkerhed, miljø, offentlig moral, socialsikring og forbrugerbeskyttelse og fremme af kulturel mangfoldighed;
Q. der henviser til, at den belgiske regering har forpligtet sig til at få ICS vurderet af EU-Domstolen med hensyn til, om dette system er foreneligt med EU-retten;
R. der henviser til, at Kommissionen forventes formelt at anmode om et mandat til at indlede forhandlinger om den multilaterale investeringsdomstol inden udgangen af 2017; der henviser til, at de nationale parlamenter vil tage hensyn til dette, når de i de kommende år skal vurdere CETA; der henviser til, at Europa-Parlamentet skal spille en central rolle med hensyn til at fastlægge EU's holdning i løbet af disse forhandlinger;
S. der henviser til, at EU og Canada i CETA har bekræftet deres fælles målsætning om sammen med andre handelspartnere at oprette en multilateral investeringsdomstol og en appelmekanisme; der henviser til, at EU og Canada i Genève den 13. december 2016 mødtes med repræsentanter for tredjelande for i fællesskab at foreslå oprettelse af et fælles permanent, multilateralt organ, der skal træffe afgørelse i investeringstvister, og dermed bevægede sig længere væk fra det ad hoc-system til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater, der i øjeblikket indgår i omkring 3.200 nugældende investeringstraktater; der henviser til, at dette også skulle indebære en undersøgelse af muligheden for, at andre aktører kunne anvende det multilaterale organ til at sagsøge investorer;
T. der henviser til, at Canada har forpligtet sig til at gøre sig fortsatte og vedholdende bestræbelser på at ratificere og gennemføre alle Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) vigtigste konventioner, og at den har ratificeret tre ILO-konventioner under CETA-forhandlingsprocessen; der henviser til, at Canada har iværksat, men endnu ikke afsluttet, en intern proces til at ratificere konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger;
U. der henviser til, at 145 geografiske betegnelser (GI) i EU, som hidtil har været stort set ubeskyttede, vil blive beskyttet på det canadiske marked, og med mulighed for at udvide dette til at beskytte nye geografiske betegnelser, med henblik på at beskytte nogle af EU's mest velkendte produkter, øge mulighederne for SMV'er og opretholde forbrugerbeskyttelsen; der henviser til, at CETA ikke indebærer nogen ændring af EU-lovgivningen med hensyn til risikovurdering samt godkendelse, mærkning og sporing af genetisk modificerede fødevarer; der henviser til, at anvendelsen af genetiske modificerede organismer (GMO'er) eller kemiske behandlinger fortsat er kontroversiel i EU;
V. der henviser til, at Det Blandede CETA-Udvalg, der har den canadiske minister for international handel og EU's handelskommissær som formænd, vil samle repræsentanter fra begge partnerlande med henblik på "at overvåge og befordre gennemførelsen og anvendelsen af aftalen" og "overvåge arbejdet i specialudvalg og andre organer, der nedsættes ved CETA"; der henviser til, at dets afgørelser ikke må kræve eller medføre, at EU-institutionerne har nogen forpligtelse til at indføre eller ændre EU-retten; der henviser til, at Europa-Parlamentets prærogativer i henhold til EU-traktaterne skal respekteres fuldt ud; der henviser til, at Parlamentet skal have passende muligheder for at kontrollere gennemførelsen af CETA og især Det Blandede Udvalgs afgørelser;
1. mener, at EU's handelspolitik skal bidrage til at skabe anstændige jobs, bæredygtig udvikling, bibeholde EU-standarder, sikre offentlige tjenesteydelser og respektere demokratiske procedurer, samtidig med at den fremmer EU's eksportmuligheder; betragter målene i CETA som et grundlag for at udvikle en progressiv global handelsagenda, der er baseret på EU's og Canadas fælles værdier, bl.a. med hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder og høje standarder for beskyttelse af forbrugere, arbejdstagere og miljøet; understreger, at Canada og EU er blevet enige om ikke at svække eller sænke niveauet for beskyttelses af arbejdstagere eller miljøet med henblik på at fremme handel eller tiltrække investeringer;
2. beklager, at teksten til CETA ikke er klar, for så vidt som eksisterende offentlige tjenesteydelser og alle tjenesteydelser, der måtte dukke op i fremtiden, ikke er reguleret i CETA's bestemmelser; glæder sig imidlertid over de tilsagn, der er blevet givet af alle parter om, at EU og regeringerne i dets medlemsstater på alle niveauer har retten til at fastlægge, levere og regulere offentlige tjenesteydelser, herunder på områder som sundhedsvæsen, uddannelse, social service, boliger og vandforsyning; minder om, at CETA hverken kræver, at regeringer privatiserer offentlige tjenester, eller forhindrer, at tjenester, der tidligere er blevet privatiseret, føres tilbage under offentligt ejerskab, administration eller en anden form for kontrol; mener som princip, at anvendelsen af en fremgangsmåde med en positiv liste som i forbindelse med GATS altid er at foretrække;
3. noterer sig engagementet i handel og bæredygtig udvikling i CETA, herunder bestræbelserne på at opnå det højeste niveau for beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og miljø; beklager, at der ikke indgår en sanktionsbaseret mekanisme i CETA; forventer imidlertid, at CETA vil levere konkrete positive resultater med henblik på at maksimere fordelene for arbejdstagerne og miljøet; opfordrer derfor begge parter til inden midten af 2017 at nå til enighed om et forslag om at forbedre den faktiske håndhævelse af CETA-bestemmelserne om handel, arbejdskraft og miljø, navnlig ved at indføre en passende sanktionsmekanisme; understreger den meget store betydning, som interessenter, herunder fagforeninger, arbejdsorganisationer og miljøgrupper skal have i vurderingen og revisionen af gennemførelse af CETA, navnlig via civilsamfundsforummet og interne rådgivende grupper; understreger, at vurderingen og revisionen af arbejds- og miljøstandarder ikke bør begrænses til de kapitler, der specifikt omhandler disse spørgsmål, men horisontalt bør omfatte disse områder og andre områder i aftalen såsom investering, handel med tjenesteydelser, lovgivningssamarbejde og offentlige udbud; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte sådanne reformer af bestemmelserne om handel og bæredygtig udvikling;
4. noterer sig, at Canada gør fremskridt i processen med ratificering af ILO-konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger; anerkender, at de vigtigste principper i denne konvention allerede er nedfældet i de canadiske love om arbejdsret; forventer imidlertid, at konventionen som helhed vil blive ratificeret hurtigst muligt, og opfordrer Rådet til ikke at sende den endelige meddelelse om CETA's ikrafttrædelse, jf. artikel 30.7, stk. 2, før Canada har afsluttet ratifikationsproceduren for konvention nr. 98;
5. noterer sig den kendsgerning, at EU's "forsigtighedsprincip" som fastsat i EU-traktaterne fortsat vil finde anvendelse og sikre EU's og medlemsstaternes ret til at anvende deres grundlæggende principper vedrørende udstedelse af regler og forskrifter; tillægger Kommissionens erklæring vedrørende det retsbevarende princip i CETA (erklæring 7 til optagelse i Rådets protokol) og navnlig erklæringen om, at "intet i CETA-aftalen forhindrer anvendelsen af forsigtighedsprincippet i Den Europæiske Union som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde", den allerstørste betydning; understreger kraftigt, at al import fra Canada til EU skal respektere alle EU-standarder; bemærker, at lovgivningssamarbejde i CETA kan ske på frivillig basis; understreger, at intet samarbejde må underminere den interne lovgivningsproces i EU, herunder passende høring af EU-interessenter, eller på nogen måde berøre Parlamentets prærogativer i henhold til EU-traktaterne;
6. erindrer om, at CETA indeholder definitioner af standarder for investeringsbeskyttelse og en udtrykkelig henvisning til regeringernes ret til at regulere med henblik på at opnå legitime politiske mål, på områder som beskyttelse af folkesundheden, sikkerhed, miljø, offentlig moral, socialsikring og forbrugerbeskyttelse samt fremme og beskyttelse af kulturel mangfoldighed; minder om de to CETA-parters udtrykkelige anerkendelse af den kendsgerning, at det ikke udgør en krænkelse af standarderne for investeringsbeskyttelse, hvis en part regulerer på en måde, der har negativ indflydelse på en investering eller kommer på tværs af en investors forventninger om fortjeneste, og dermed ikke kræver nogen kompensation; erkender imidlertid, at risikoen for reguleringsmæssig fastfrysning ("regulatory chill") ikke er fjernet helt i CETA; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at gøre fuldt brug af de bindende fortolkninger af standarderne for investeringsbeskyttelse for at sikre, at fortolkningen afspejler EU's og Canadas hensigt, som anført i det fælles fortolkningsinstrument, om, at CETA ikke vil føre til, at udenlandske investorer behandles gunstigere end indenlandske;
7. forlanger, at Europa-Parlamentet inddrages fuldstændigt i alle faser af oprettelsen og fremtidige revisioner af ICS, herunder i udnævnelse af dommere til retten og appelretten og bl.a. med hensyn til at sikre deres uafhængighed og kompetence samt i tilsynsføringen med organisatoriske aspekter såsom aflønning af dommere; kræver, at Kommissionen og Rådet sikrer, at Parlamentet inddrages i fastlæggelsen af detaljerede adfærdsregler for kandidater til udnævnelse som medlemmer af retten eller appelretten og sanktionsmekanismen i tilfælde af manglende overholdelse af adfærdsreglerne med henblik på at sikre fuld respekt for deres dommerembedes uafhængighed; beklager, at oprettelsen af ICS, herunder alle de ovenfor anførte spørgsmål, ikke er blevet afsluttet, før teksten til CETA forelægges Europa-Parlamentet til godkendelse; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte fremgangsmåden i forbindelse med gennemførelsen af ICS;
8. noterer sig at den belgiske regering har forpligtet sig anmode EU-Domstolen om at undersøge, om ICS er foreneligt med EU-retten; opfordrer Parlamentet til på grundlag af artikel 141, stk. 4, i forretningsorden at fremsætte skriftlige bemærkninger til denne kommende retssag;
9. glæder sig meget over den kendsgerning, at Canada fuldstændigt har taget målet om at opnå en multilateral løsning på investeringsbeskyttelse til sig og er blevet en nær partner for EU med hensyn til at bidrage aktivt til gennemførelsen af denne beskyttelse, der har til formål at undgå inkonsekvens og opsplitningen i de tusindvis af forskellige internationale investeringsaftaler, der i øjeblikket er i kraft over hele verden; betragter den nye ICS, som der er opnået enighed om i CETA, som et skridt på vejen mod det mål, og opfordrer indtrængende til, at tiden indtil aftalen træder fuldstændigt i kraft, hvor det nye system ikke vil blive anvendt midlertidigt, bruges til at få alle de foranstaltninger på plads, som er nødvendige til endeligt at beskytte de offentligt udnævnte dommeres uafhængighed og sikre passende regler om etik;
10. opfordrer Kommissionen til at holde Parlamentet regelmæssigt underrettet om den midlertidige anvendelse af CETA ved hvert år at forelægge en detaljeret gennemførelsesrapport for at sikre, at CETA giver resultater med hensyn til skabelse af anstændige jobs, fremme af arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse; gentager sin opfordring til Kommissionen om at opstille specifikke indikatorer med henblik på at sikre overvågning af gennemførelsen af aftaler som CETA og dens indvirkning på resultaterne i forskellige af EU's industrier og sektorer, for så vidt angår deres markedsandel;
11. noterer sig, at CETA indbefatter nogle følsomme landbrugssektorer såsom okse- og svinekød via toldkontingenter (TRQ); erindrer om, at Kommissionen i sin undersøgelse af de kumulative økonomiske virkninger af fremtidige handelsaftaler på EU's landbrugssektor ("Cumulative economic impact of future trade agreements on EU agriculture") påpegede disse produkters ekstreme følsomhed og nødvendigheden af at beskytte dem; forventer, at EU's handelspolitik vil tage det største hensyn til lokale producenters og familiebrugenes følsomhed;
12. erindrer om, at mange udviklingslande nyder godt af toldpræferencer fra EU og Canada; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge og regelmæssigt rapportere til Parlamentet om de virkninger, som CETA måtte have på udviklingslande, navnlig med hensyn til eventuel udhuling af præferencer, omlægning af handelen og landenes opfyldelse af de bæredygtige udviklingsmål; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer til fremme af udviklingslandes inddragelse i globale værdikæder og de muligheder, som CETA skaber, under anvendelse af de relevante udviklingsinstrumenter såsom Aid for Trade;
13. roser EU's og Canadas fælles indsats for at samarbejde og gå forrest med handelsrelaterede miljøspørgsmål inden for rammerne af CETA, især i forbindelse med gennemførelsen af Paris-aftalen; opfordrer Kommissionen til at anvende revisionsmekanismen til yderligere at få klarhed over konkrete samarbejdsmuligheder inden for rammerne af CETA, navnlig i forbindelse med mål for drivhusgasemissioner, bl.a. ved anvendelse af en sanktionsbaseret mekanisme;
14. mener, at vigtige gennemsigtighedsstandarder i forbindelse med skatteordninger bør være bindende og retningsvisende for EU's handelspolitik og handelsaftaler; opfordrer Kommissionen til at inkludere bestemmelser om god skatteforvaltningspraksis i alle handels- og partnerskabsaftaler, idet den navnlig henviser til overholdelse af de relevante henstillinger fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) vedrørende beskatningsområdet (f.eks. BEPS-initiativet), og sikrer, at disse handels- og partnerskabsaftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller mellemmænd til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske indtægter fra ulovlige aktiviteter;
15. kræver, at den kommende interinstitutionelle aftale om internationale forhandlinger giver Parlamentet fulde beføjelser til at kontrollere gennemførelsen af CETA, navnlig via Det Blandede Udvalgs afgørelse;
16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Canadas føderale regering og parlament og til regeringerne og parlamenterne i Canadas provinser og territorier.
- [1] EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 20.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0299.
- [3] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0252.
- [4] EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
- [5] EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.