Forslag til beslutning - B8-0578/2017Forslag til beslutning
B8-0578/2017

FORSLAG TIL BESLUTNING om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU

24.10.2017 - (2017/2897(RSP))

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2

Iratxe García Pérez, Maria Arena, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Hugues Bayet, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Biljana Borzan, Nessa Childers, Viorica Dăncilă, Isabella De Monte, Tanja Fajon, Monika Beňová, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Eider Gardiazabal Rubial, Enrico Gasbarra, Neena Gill, Ana Gomes, Karoline Graswander-Hainz, Anna Hedh, Liisa Jaakonsaari, Karin Kadenbach, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Costas Mavrides, Marlene Mizzi, Clare Moody, Jens Nilsson, Maria Noichl, Pier Antonio Panzeri, Massimo Paolucci, Pina Picierno, Tonino Picula, Kati Piri, Soraya Post, Evelyn Regner, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Liliana Rodrigues, Maria João Rodrigues, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tibor Szanyi, Marita Ulvskog, Elena Valenciano, Josef Weidenholzer, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho, Richard Corbett for S&D-Gruppen

Se også det fælles beslutningsforslag RC-B8-0576/2017

Procedure : 2017/2897(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
B8-0578/2017
Indgivne tekster :
B8-0578/2017
Vedtagne tekster :

B8-0578/2017

Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU

(2017/2897(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som blev åbnet for undertegnelse den 11. maj 2011 (i det følgende "Istanbulkonventionen"),

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 8, 19, 157, 216 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), heri,

–  der henviser til artikel 21, 23, 24, 25 og 26 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, som blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til sin beslutning af 20. september 2001 om mobning på arbejdspladsen (2001/2339(INI))[1], af 26. november 2009 om afskaffelse af vold mod kvinder[2], af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder[3], af 15. december 2011 om midtvejsevalueringen af den europæiske strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012[4], af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder[5] og de ledsagende EU-merværdivurderingen af november 2013, af 24. november 2016 om EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder[6] og af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet[7],

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen ”Strategic engagement for gender equality 2016-2019” (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til EU-formandskabstrioens erklæring af 19. juli 2017 fra Estland, Bulgarien og Østrig om ligestilling mellem kvinder og mænd,

–  der henviser til direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA[8],

–  der henviser til direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre[9] og til forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål[10],

–  der henviser til direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv[11] og til direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser[12], som definerer og fordømmer chikane og seksuel chikane,

–  der henviser til sine beslutninger af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU i 2014-2015[13] og af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2013[14],

–  der henviser til indeks for fremskridt på ligestillingsområdet fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut fra oktober 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde[15],

–  der henviser til artikel 12a i tjenestemandsvedtægten,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse af 26. april 2006 om Kommissionens politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk chikane og seksuel chikane,

–  der henviser til vejledning for medlemmer af Europa-Parlamentet med titlen ”Zero harassment in the workplace - a guide for Members of the European Parliament” (nultolerance over for chikane på arbejdspladsen - en vejledning for Europa-Parlamentets medlemmer) fra september 2017 og handlingsplanen fra Parlamentets administration i forbindelse med dette centrale spørgsmål,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central værdi for EU; der henviser til, at retten til ligebehandling og ikke-forskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og som bør respekteres fuldt ud, fremmes og anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i dagligdagen;

B.  der henviser til, at alle medlemsstater ifølge kønsligestillingsindekset 2017 er langt fra at opnå ligestilling mellem kvinder og mænd, og at der kun sker langsomme fremskridt der henviser til, at kønsbaseret vold både er en årsag til og en konsekvens af uligheder mellem mænd og kvinder;

C.  der henviser til, at der ved "seksuel chikane" forstås en adfærd med seksuelle undertoner, som er uønsket af den person, der udsættes for den, og som har til formål eller virkning at krænke den pågældende persons værdighed eller skabe en truende, fjendtlig, krænkende eller forstyrrende atmosfære; der henviser til, at seksuel chikane bør anses som diskrimination på grundlag af køn; der henviser til, at seksuel chikane kan udtrykkes ved en enkelt handling eller ved vedvarende adfærd;

D.  der henviser til, at seksuel vold og chikane på arbejdspladsen er et spørgsmål om sundhed og sikkerhed og omgående bør behandles og forebygges som sådan;

E.  der henviser til, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders rapport af marts 2014 om "Vold mod kvinder: en EU-dækkende undersøgelse" viser, at én ud af 10 kvinder har været udsat for seksuel chikane eller stalking ved brug af ny teknologi, mens 75 % af alle kvinder i højtstående beslutningstagerroller har måttet finde sig i seksuel chikane; der henviser til, at ingen kvinder eller piger, uanset alder og position, er sikret mod seksuelt baseret vold;

F.  der henviser til, at vold mod kvinder hænger sammen med den ulige magtfordeling mellem kvinder og mænd, sexisme og kønsstereotyper, som har ført til, at mænd dominerer over kvinder og forskelsbehandler dem, og til, at kvinders fulde udfoldelse forhindres;

G.  der henviser til, at vold mod kvinder, herunder seksuel chikane og seksuelle overgreb, alt for let tolereres; der henviser til, at det i virkeligheden er en systemisk krænkelse af de grundlæggende rettigheder og en alvorlig forbrydelse, der skal straffes som sådan; der henviser til, at der skal sættes en stopper for straffriheden ved at sikre, at gerningsmændene retsforfølges, og at kvinder og piger, der overlever vold, får tilstrækkelig støtte og anerkendelse fra retssystemet til at bryde den onde cirkel af tavshed og ensomhed for dem, der har været ofre for vold;

H.  der henviser til, at gerningsmænd bag kønsbetinget vold ofte er personer, som offeret kender i forvejen, og at offeret i mange tilfælde befinder sig i et afhængighedsforhold, der øger den pågældendes angst for at anmelde volden;

I.  der henviser til, at kønsstereotyper og sexisme, herunder sexistisk hadefuld tale, som forekommer på verdensplan, offline og online og i det offentlige og private liv, er en grundlæggende årsag til alle former for vold mod kvinder;

J.  der henviser til, at udsættelse for fysisk, seksuel eller psykisk vold og fysisk, seksuelt eller psykisk misbrug har en alvorlig indvirkning på ofrene og kan påføre dem fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller psykisk overlast eller økonomiske skader; der henviser til, at denne indvirkning også mærkes af familier og pårørende og samfundet som helhed;

K.  der henviser til, at alle medlemsstater har undertegnet Istanbulkonventionen, men at kun femten af dem har ratificeret den; der henviser til, at EU's tiltrædelse af Istanbulkonventionen ikke fritager medlemsstaterne fra at ratificere den på nationalt plan;

L.  der henviser til, at det i artikel 40 Istanbulkonventionen hedder, at "parterne træffer de lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima, er underlagt strafferetlige eller andre retslige sanktioner";

M.  der henviser til, at vold og seksuel chikane i det offentlige rum er vidt udbredt i hele Den Europæiske Union;

N.  der henviser til, at vold og chikane i det politiske liv i uforholdsmæssig grad er rettet mod kvinder på grund af deres køn;

O.  der henviser til, at denne form for vold udgør en krænkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder forpligtelsen til at sikre, at kvinder frit kan deltage i den politiske repræsentation; der henviser til, at disse frihedsrettigheder er nedfældet i internationale aftaler såsom den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), Beijinghandlingsprogrammet og målene for bæredygtig udvikling (SDG);

P.  der henviser til, at det ved undersøgelsen fra Den Interparlamentariske Union (IPU) blev konstateret, at der blandt kvinder i det politiske liv i hele verden, herunder kvinder i 15 europæiske lande, var 81,8 % af respondenterne i alle lande og regioner, der var blevet udsat for psykisk vold, og 65,5 %, der flere gange eller ofte var blevet udsat for ydmygende sexistiske bemærkninger under deres valgperiode;

Q.  der henviser til, at uddannelse i integrering af kønsaspektet for MEP'er og Parlamentets personale, særlig ansatte i ledende stillinger, er afgørende for at fremme et kønsperspektiv på alle politiske områder og på alle niveauer, der henviser til, at der afsættes utilstrækkelige midler og menneskelige ressourcer til at sikre reelle fremskridt, hvad angår integreringen af kønsaspektet i Parlamentets arbejde;

R.  der henviser til, at seksuel chikane er defineret i artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen;

S.  der henviser til, at Kommissionen den 26. april 2006 vedtog en afgørelse om Kommissionens politik for beskyttelse af personers værdighed og forebyggelse af psykisk chikane og seksuel chikane;

T.  der henviser til, at de fleste nationale parlamenter i EU mangler aktive foranstaltninger til bekæmpelse af seksuel chikane og seksuelle overgreb på arbejdspladsen; der henviser til, at Parlamentet har nedsat et særligt rådgivende udvalg for behandling af klager over mobning mellem akkrediterede parlamentariske assistenter (APA) og medlemmer af Europa-Parlamentet, mens et rådgivende udvalg om chikane og forebyggelse heraf på arbejdspladsen beskæftiger sig med andre formelle procedurer vedrørende ansatte i Parlamentets administration og politiske grupper;

Nultolerance over for seksuel chikane og seksuelle overgreb i EU

1.  fordømmer alle former for vold mod kvinder og beklager inderligt, at kvinder og piger ofte udsættes for seksuel chikane og seksuelle overgreb, som udgør en alvorlig krænkelse af deres menneskerettigheder og værdighed;

2.  minder om, at seksuel chikane kan antage forskellige former (fysisk, verbal, skriftlig eller andet) og gå ud over personer af det modsatte køn eller af samme køn; der henviser til, at en række former for adfærd kan anses for at være seksuel chikane, som f.eks.: løfter om en form for belønning (gunstigt karriereforløb f.eks.) som modydelse for seksuelle ydelser eller trusler om repressalier, hvis sådanne ønsker afvises; gentagelse af grove eller suggestive bemærkninger eller seksuelle hentydninger; anvendelse af råt og vulgært sprog og gestusser; gentagne og overdrevne komplimenter vedrørende en kollegas udseende; fysisk kontakt, berøringer, kniben, uønskede kys med overlæg; voyeurisme eller ekshibitionisme; brug af pornografisk materiale;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at kriminalisere seksuel chikane og seksuelle overgreb af enhver art og til fuldt ud at forpligte sig til at sikre, at det fjernes effektivt; dette omfatter også, men ikke udelukkende: kriminalisering af seksuel chikane på offentlige steder, det politiske liv og på arbejdspladsen; gennemførelse af oplysningskampagner om rettigheder for ofre for seksuel chikane og mobning; uddannelse af politiet og det strafferetlige system om ofres rettigheder og håndhævelse af en streng protokol til støtte for ofre og undersøgelse af tilfælde af seksuel chikane og mobning; ydelse af gratis juridisk rådgivning og støtte til ofre for indbringelse af sager for domstolene;

4.  opfordrer Kommissionen til at foreslå klare foranstaltninger til en mere effektiv bekæmpelse af sexchikane på arbejdspladsen; konstaterer med beklagelse, at 30 % af de transkønnede jobsøgende på trods af EU-reglerne om beskyttelse af personer mod forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet har oplevet forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning, og at transkønnede kvinder var den gruppe, som var mest udsat for at føle sig diskrimineret i det år, der var genstand for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders LGBT-undersøgelse; påpeger, at dette er en krænkelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

5.  opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme en ændring i holdninger og adfærd og bekæmpe sexisme og stereotype kønsroller, bl.a. ved at fremme kønsneutral sprogbrug, gøre en samordnet indsats for at belyse mediernes og reklamers centrale rolle på dette område og tilskynde alle, herunder mænd og drenge, til at spille en aktiv rolle i forebyggelsen af alle former for vold;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bevidstgørelse om seksuel lavalder og seksuel chikane obligatorisk i deres uddannelsessystemer;

7.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte og investere i en dialog med medierne om deres ansvar for at give objektive oplysninger om seksuel vold og chikane i offentlige rum, på arbejdspladsen og andre steder og til at tilskynde dem til at lægge mere vægt på oplysningskampagner og civilsamfundets arbejde med bekæmpelse af vold mod kvinder;

8.  ser med tilfredshed på EU's undertegnelse af Istanbulkonventionen den 13. juni 2017; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde forhandlingerne om ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen; opfordrer indtrængende det estiske formandskab til at fremskynde EU's ratificering af Istanbulkonventionen;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at håndhæve de eksisterende EU-direktiver om dette emne, særlig direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, som definerer og fordømmer chikane og seksuel chikane, og til at afsætte tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at forebygge og bekæmpe vold, seksuel chikane og seksuelle overgreb, idet kvinders og pigers indflydelse styrkes, og de får mulighed for at blive kompenseret;

10.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre og til forordning (EU) nr. 606/2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål og direktiv 2012/29/EU om beskyttelse af ofre; opfordrer Kommissionen til at fremlægge sin gennemførelsesrapport, der skulle have været fremlagt den 1. januar 2016;

11.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en retsakt for at støtte medlemsstaterne i at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod kvinder og piger og kønsbaseret vold;

12.  opfordrer Rådet til at aktivere passerellebestemmelsen og vedtage en enstemmig afgørelse, der identificerer vold mod kvinder og piger (og andre former for kønsbaseret vold) som et kriminalitetsområde som omhandlet i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

13.  opfordrer Kommissionen til at revidere den gældende EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen for at medtage sexisme, hadforbrydelser og tilskyndelse til had på grund af seksuel orientering, kønsidentitet og kønskarakteristika;

14.  opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen af sammenlignelige, opdelte data om kønsbestemt vold på EU-plan;

Seksuel chikane i EU's parlamenter, herunder Europa-Parlamentet

15.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og overgreb, til at træffe aktive foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i deres nationale parlamenter, og til at gennemføre og på passende vis håndhæve en politik om respekt og værdighed på arbejdspladsen for medlemmerne og personalet; opfordrer til, at gennemførelsen af en sådan politik overvåges

16.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe beskyttende støtte til parlamentsmedlemmer, der er i kontakt med offentligheden, navnlig dem, der udsættes for seksuelle overgreb og trusler om kønsbaseret vold, herunder online;

17.  opfordrer til udveksling af bedste praksis på alle niveauer med andre institutioner og organisationer som f.eks. UN Women, Europarådet, EU's institutioner og interessenter, der er involveret i fremme af ligestilling mellem kønnene;

18.  understreger behovet for at have en åben og vedvarende dialog med nationale parlamenter med henblik på at fremme en fælles tilgang og yderligere udvikle bedste praksis for fremme af integrering af kønsaspektet og bekæmpelse af seksuel chikane i parlamenterne;

19.  opfordrer til, at der oprettes et udvalg af uafhængige eksperter med mandat til at undersøge situationen med hensyn til seksuel chikane og overgreb i Europa-Parlamentet;

20.  beslutter at revidere og styrke funktionen af det rådgivende udvalg for behandling af klager over chikane mellem akkrediterede parlamentariske assistenter og medlemmer af Parlamentet; opfordrer til, at Det Rådgivende Udvalg om Bekæmpelse og Forebyggelse af Mobning styrkes med henblik på at give dets positive foranstaltninger mere vægt og undgå interessekonflikter, for så vidt angår medlemmer af disse vigtige udvalgsstrukturer, og til, at der oprettes et særligt udvalg om seksuel chikane, der omfatter en juridisk rådgiver og repræsentanter for det medicinske personale til at efterforske formelle sager, opretholde et fortroligt register over tilfælde over tid samt vedtage de bedste metoder til at sikre nultolerance på alle niveauer i institutionen;

21.  beslutter fuldt ud at støtte ofre, der anmelder sager inden for Europa-Parlamentet og/eller hos det lokale politi, at aktivere hasteforanstaltninger til beskyttelse eller beskyttelsesforanstaltninger, hvor dette er nødvendigt, og til fuldt ud at gennemføre vedtægtens artikel 12a, samtidig med at det sikres, at sager efterforskes til bunds, og at der træffes disciplinære foranstaltninger;

22.  er fast besluttet på at sikre, at der gennemføres en stærk og effektiv handlingsplan for forebyggelse og støtte og obligatorisk uddannelse for alle ansatte og medlemmer af Parlamentet om respekt og værdighed på arbejdspladsen, således at en nultolerancetilgang bliver normen; beslutter at engagere sig fuldt ud i oplysningskampagner med alle medlemmer af og tjenestegrene i administrationen med særligt fokus på grupper i de mest udsatte positioner, såsom praktikanter, akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) og kontraktansatte;

23.  beslutter at oprette et institutionelt netværk af fortrolige rådgivere, der kan yde støtte og rådgivning til ofrene, som det er praksis i Kommissionen;

24.  henstiller, at Den Europæiske Ombudsmand årligt indgiver data til Parlamentets Gruppe på Højt Plan om Ligestilling og Mangfoldighed vedrørende klager over fejl og forsømmelser i forbindelse med ligestilling mellem mænd og kvinder i Parlamentet, med behørig respekt for Parlamentets afgørelse om Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af dennes hverv;

o

o    o

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Rådet, Kommissionen og Europarådets Parlamentariske Forsamling.