Fælles beslutningsforslag - RC-B6-0321/2005Fælles beslutningsforslag
RC-B6-0321/2005

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

24.5.2005

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 4, af
til erstatning af beslutningsforslag af: om håndvåben og lette våben

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B6-0321/2005
Indgivne tekster :
RC-B6-0321/2005
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om håndvåben og lette våben

Europa-Parlamentet,

-  der henviser til sine beslutninger af 15. marts 2001[1], 15. november 2001[2] og 19. juni 2003[3] om bekæmpelse af spredning og misbrug af håndvåben og lette våben,

-  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.  der henviser til, at FN's medlemsstater mødes i juni 2005 til den tredje ordinære samling i FN's åbne arbejdsgruppe om sporing af ulovlige håndvåben og lette våben,

B.  der henviser til, at FN's medlemsstater mødes i juli 2005 til den konference mellem stater, som FN afholder hvert andet år, for at vurdere gennemførelsen af FN's handlingsprogram om håndvåben og lette våben, og at FN-medlemsstaterne også mødes i juni/juli 2006 til FN's konference om revision af FN's handlingsprogram,

C.  der understreger sin bekymring over den vedvarende spredning af håndvåben og lette våben, hvilket forværrer væbnede konflikter og ustabilitet, fremmer terrorisme, undergraver bæredygtig udvikling og retsstatsprincipperne og medvirker til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret,

D.  der bekræfter, at Parlamentet har til hensigt at forpligte EU og medlemsstaterne yderligere gennem en konstruktiv og regelmæssig dialog om indholdet af og prioriteterne i EU's politikker med hensyn til internationale og regionale initiativer og forhandlinger om kontrol med håndvåben og lette våben,

E.  der er overbevist om, at EU og medlemstaterne spiller en vigtig rolle med hensyn til udvikling og fremme af hensigtsmæssige internationale og regionale normer om bekæmpelse af spredning og misbrug af håndvåben og lette våben,

F.  der glæder sig over EU-formandskabets erklæring om håndvåben, som det den 17. februar 2005[4] fremsatte på FN's Sikkerhedsråd, og hvori det anerkendte, at der er et tydeligt behov for, at stater fremskynder og indgår juridisk bindende aftaler om sporing af, handel med og overførsel af håndvåben,

G.  der endvidere glæder sig over EU's aktive støtte i forbindelse med FN's åbne arbejdsgruppe om sporing af ulovlige håndvåben og lette våben med henblik på at opnå en juridisk bindende aftale om at lade ammunition til håndvåben og lette våben være omfattet af instrumentets anvendelsesområde,

H.  der glæder sig desuden over, at Luxembourgs formandskab (på Europa-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg den 11. maj 2005) såvel som Finlands, Det Forenede Kongeriges, Nederlandenes, Irlands, Spaniens og Polens regering offentligt har tilkendegivet deres støtte til en traktat om våbenhandel og deres bestræbelser på i samarbejde med partnere at nå til regional og global enighed om, at der på internationalt plan er behov for at fastsætte retsstandarder for overførsel af håndvåben og lette våben,

I.  der dog er bekymret over EU's manglende engagement i forbindelse med FN's forhandlinger om sporing af våben med henblik på at oprette opfølgningsmekanismer til det sporingsinstrument, der vil gøre det muligt at udvikle relevante retningslinjer for bedste praksis som supplement til de internationale minimumsnormer,

J.  der håber og forventer, at flere EU-medlemsstater offentligt giver udtryk for deres aktive støtte til bestræbelserne på at nå til enighed om behovet for en traktat om våbenhandel med det formål at forbyde våbenoverførsler, hvor der er en klar risiko for, at de medvirker til alvorlige brud på menneskerettighederne og den internationale folkeret,

K.  der beklager, at der i forbindelse med FN's bredt anlagte høringer kun langsomt opnås fremskridt om bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, og at der ikke gives noget tydeligt tilsagn om, at der skal forhandles en international aftale på plads om kontrol med våbenhandel,

L.  der ikke desto mindre konstaterer, at FN's protokol om skydevåben i slutningen af april 2004 fik status af et juridisk bindende instrument, eftersom Polen og Zambia som hhv. det 40. og 41. land ratificerede den; understreger, at protokollen er det første globale instrument, der forpligter FN's medlemsstater til at regulere fremstillingen, eksporten, importen og forsendelsen af skydevåben,

1.  anbefaler, at Rådet og medlemsstaterne fremmer en dynamisk evalueringsmekanisme for FN's sporingsinstrument, herunder nedsættelsen af en gruppe af tekniske eksperter med beføjelser til at udarbejde retningslinjer for bedste praksis om mærkning, registrering og sporing af håndvåben, lette våben og den dertil hørende ammunition;

2.  opfordrer de seks EU-medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet FN's protokol om skydevåben, til straks at gøre dette;

3.  anmoder Rådet og medlemsstaterne om aktivt at forsøge at opnå regional og international konsensus om verdensomspændende normer for overførsler af våben baseret på landenes nuværende folkeretlige forpligtelser og behovet for en international traktat om våbenhandel;

4.  anbefaler i denne forbindelse Rådet og medlemsstaterne til at opfordre til at gennemføre en omfattende drøftelse på den FN-konference, der afholdes i juli 2005 om det FN-handlingsprogram, der sigter på at gennemføre forhandlinger om en traktat om våbenhandel straks efter FN's revisionskonference vedrørende FN's handlingsprogram i 2006;

5.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at relancere deres bestræbelser på at opnå regional og international konsensus om behovet for en international traktat om kontrol med handel med håndvåben og lette våben;

6.  foreslår, at det korresponderende udvalg bemyndiges til at udarbejde en initiativbetænkning inden FN's revisionskonference i 2006, der sigter på at gennemgå EU-foranstaltninger og -politikker vedrørende håndvåben og lette våben og forpligte Rådet og medlemsstaterne yderligere i henhold til deres relevante politikker på regionalt og internationalt plan;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU's formandskab, Rådet, Kommissionen, regeringerne og formændene for de nationale parlamenter i medlemsstaterne og til FN's sekretariat.