Fælles beslutningsforslag - RC-B6-0026/2006Fælles beslutningsforslag
RC-B6-0026/2006

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

16.1.2006

jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 4, af
til erstatning af beslutningsforslag af: om Afghanistan

Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B6-0026/2006
Indgivne tekster :
RC-B6-0026/2006
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Afghanistan

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Afghanistan,

–  der henviser til, at det nye parlament i Afghanistan holdt sit åbningsmøde den 19. december 2005 efter valgene den 18. september,

–  der henviser til at den proces, som blev indledt med Bonn-aftalen i december 2001, de facto er afsluttet med valget af en nationalforsamling,

–  der henviser til, at der er i samtlige 34 provinser landet over er valgt et provinsråd,

–  der henviser til partnerskabsaftalen EU-Afghanistan, som blev underskrevet i Strasbourg den 16. november 2005,

–  der henviser til den internationale konference i London, som indledes den 31. januar med henblik på indgåelse af en post-Bonn-pagt om det internationale samfunds støtte i forbindelse med de udfordringer med hensyn til sikkerhed, god forvaltning og udvikling, som Afghanistan er stillet over for,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A.  der henviser til, at vedtagelsen af en ny forfatning i januar 2004, præsidentvalgene i oktober 2004 og provinsvalgene i september 2005, som blev afholdt med deltagelse af millioner af registrerede vælgere, har været vigtige trin i en overgangsproces, hvor der skal etableres mere repræsentative og demokratiske institutioner, og derved bidrager til at skabe en fredelig og bæredygtig fremtid for Afghanistan efter 25 år med konflikter og undertrykkelse,

B.  der henviser til, at tilvejebringelse af et behørigt sikkerhedsniveau stadig er en prioritet i Afghanistan, navnlig i de sydlige og sydøstlige provinser, hvilket fortsat kræver international tilstedeværelse for at bekæmpe terrorismen og genindføre fredelige forhold i landet som helhed,

C.  der henviser til, at det fortsat er tvingende nødvendigt at træffe foranstaltninger mod kønsdiskriminationen, som nåede ukendte højder under Taleban-styret, herunder traditioner som indespærring i hjemmet og tvangsægteskaber,

D.  der henviser til, at den omsiggribende opium- og heroinproduktion risikerer at få varige konsekvenser for landets politik, idet den er ødelæggende for samfundet og virker forvridende på en skrøbelig økonomi, samtidig med at den befæster en korrupt narkoelite,

1.  udtrykker sin sympati med den afghanske befolkning, som igennem hele Bonn-processen, og navnlig i forbindelse med de to valg, udviste en usædvanlig vilje til at overvinde de vanskeligheder, som en post-konfliktsituation medfører, og et engagement til fordel for fred og demokrati;

2.  glæder sig over de positivt gennemførte valg for nylig, og betragter dem som en usædvanlig stor præstation i betragtning af valgenes kompleksitet og de operative udfordringer, som også Den Europæiske Unions valgobservatørmission nævner i sin rapport; beklager dog, at otte kandidater samt en række valgmedarbejdere, gejstlige og andre blev dræbt i tiden forud for valget, og at EU's valgobservatører indberettede uregelmæssigheder og svindel i en række provinser;

3.  glæder sig over, at kvindelige kandidater udgjorde ca. 10 % af det samlede antal kandidater, og at kvinderne takket være systemet med reserverede mandater for kvinder opnåede 27,3 % af mandaterne i Wolesi Jirga (underhuset) og næsten 30 % i provinsrådet; mener, at valgloven fremover bør formuleres mere klart for at sikre, at de reserverede mandater udgør et minimum og ikke maksimum af det antal mandater, der kan indtages af kvinder;

4.  mener, at de afghanske myndigheder som helhed, men især præsidentembedet, regeringen, nationalforsamlingen og provinsrådene, efter disse valg vil stå frem med ubetinget folkelig legitimitet, og at det afghanske folks forventninger nu må opfyldes med god og ansvarlig regeringsførelse, først og fremmest vedtagelse både af bæredygtige reformer, som skal forbedre befolkningens livskvalitet, og troværdige foranstaltninger, der fremmer ligestilling mellem kønnene og etnisk ligestilling;

5.  mener, at Afghanistan efter afslutningen af denne proces nu i regionen er blandt de førende lande hvad angår demokratisering, og opfordrer derfor det internationale samfund og navnlig deltagerne i London-konferencen til at tage behørigt hensyn dertil;

6.  understreger, at det i lyset af den afghanske befolknings tvingende behov er vigtigt at forenkle og forbedre koordineringen mellem donorerne, herunder en nedbringelse af tidskrævende procedurer; opfordrer derfor FN til at forestå denne koordinering og tilskynder Rådet og Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne arbejder sammen om en fælles indsats for at bedre at tilgodese det afghanske folks interesser;

7.  mener, at der i forbindelse med det fremtidige partnerskab med Afghanistan i højere grad må lægges vægt på begrebet afghansk "ejerskab" og på at give de afghanske myndigheder og civilsamfundet et større ansvar for at træffe strategiske valg ved udviklingen af deres land, mens EU vil etablere en mere eksplicit forbindelse mellem bistand og resultater, navnlig god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne og forsvarlig finansiel projektstyring;

8.  kræver, at EU-finansieringen bliver gjort mere gennemskuelig, eftersom EU er den næststørste donor i Afghanistan, og kræver ligeledes, at internationale organisationer, som administrerer projekter, der samfinansieres af EU, skal være mere gennemsigtige hvad angår deres finansieringskilder; er indforstået med, at Parlamentet bør yde et direkte og konkret bidrag ved at tilbyde uddannelsesmuligheder for parlamentsembedsmænd;

9.  deler den opfattelse, at det er nødvendigt at definere en "post-Bonn-proces", og støtter afholdelse af en donorkonference i FN-regi i London i januar 2006 for at vurdere, hvilken politisk og finansiel støtte, der er behov for til den foreløbige nationale udviklingsstrategi for Afghanistan, som den afghanske regering agter at forelægge; mener, at denne strategi bør lægge vægt på bæredygtighed og særlige mål som f.eks.:

  • respekt for menneskerettighederne og særlig kvinders rettigheder og retsstatsprincippet,
  • god regeringsførelse og opbygning af institutioner, særlig en velfungerende administration og en uafhængig dommerstand, der kan gribe ind over for den udbredte korruption, samt en veluddannet politistyrke, eftersom stabiliteten i Afghanistan i øjeblikket er under trussel indefra i højere grad end udefra,
  • oprettelse af et kontrol- og magtbalancesystem for at fastlægge de enkelte institutioners roller og beføjelser og fremme af politisk pluralisme;

10.  bekræfter, at de afghanske problemer må løses inden for en regional ramme; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at udvikle en politik for stabilitet og demokrati i regionen;

11.  glæder sig i den sammenhæng over, at Afghanistan for nylig er blevet medlem af SAARC (Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde), og opfordrer samtlige nabolande til inden for rammerne af dette regionale samarbejde at afstå fra indblanding i Afghanistans suverænitet;

12.  anser det for hensigtsmæssigt, at Europa-Parlamentet, når tiden er inde, opretter en stående delegation for forbindelser med det afghanske parlament for at kunne indvirke positivt på demokratiseringsprocessen i Afghanistan;

13.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorvidt det er tilrådeligt at indgå en associeringsaftale EU/Afghanistan for at bistå Afghanistan og at øge samarbejdet;

14.  fordømmer alle terrorhandlinger imod den civile befolkning, politiet, lokale nødhjælpsarbejdere og internationale styrker, og lykønsker det afghanske folk, navnlig de afghanske kvinder, som trodsede intimidering og trusler for at deltage i valgene, enten som kandidater, valgpersonale, lokale observatører eller vælgere;

15.  bekræfter på ny nødvendigheden af, at de afghanske myndigheder i samarbejde med de internationale styrker i landet fortsætter bekæmpelsen af terrorisme og gør en ende på splittelsen;

16.  glæder sig over muligheden for, at ISAF (International Security Assistance Force) udvider sine aktiviteter i landet, også til de sydlige provinser, og støtter en samlet, eller i det mindste mere integreret kommandostruktur for alle operationer, der udføres af de internationale styrker i Afghanistan;

17.  mener, at støtte fra befolkningen er afgørende for at opnå gode resultater i kampen mod terrorisme; opfordrer derfor NATO og koalitionsstyrkerne til at revidere både de såkaldte 'rules of engagement' og alle foranstaltninger, som vil kunne forbedre sikkerhedsstandarderne og beskyttelsen af den civile befolkning, som er berørt af militær aktion i kampområder, samt at overholde Genève-konventionen til fulde; kræver, at USA lukker alle hemmelige "sorte" fængsler i landet;

18.  er dybt foruroliget over den illegale narkotikaproduktion, som den beskrives i det seneste Afghan Opium Survey 2005 udarbejdet af FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet, og navnlig over de seneste statistikker over det indenlandske forbrug af heroin, som risikerer at bringe regionen i en hiv/aids-krise;

19.  gør opmærksom på, at en strategi for bekæmpelse af narkotika, som udelukkende er baseret på udryddelse og indførelse af alternative indtægtskilder, er forbundet med ekstremt store omkostninger og er dybt ineffektiv; opfordrer deltagerne i London-konferencen til at overveje forslaget om en autoriseret produktion af opium til medicinske formål, som en række lande allerede har fået bevilget;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, London-konferencens formand, Afghanistans regering og parlament, FN's og SAARC's generalsekretærer samt regeringerne i USA, Pakistan, Indien, Rusland, Iran, Usbekistan, Turkmenistan, Tadsjikistan og Kina.