FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
19.11.2008
- –Michael Gahler, Mario Mauro, Laima Liucija Andrikienė, Bernd Posselt og Eija‑Riitta Korhola for PPE-DE-Gruppen
- –Pasqualina Napoletano og Alain Hutchinson for PSE-Gruppen
- –Marios Matsakis, Marco Cappato og Marco Pannella for ALDE-Grurppen
- –Eoin Ryan, Mieczysław Edmund Janowski og Ryszard Czarnecki for UEN-Gruppen
- –Marie-Hélène Aubert og Margrete Auken for Verts/ALE-Gruppen
- –Vittorio Agnoletto for GUE/NGL-Gruppen
- –ALDE (B6‑0602/2008)
- –Verts/ALE (B6‑0603/2008)
- –PSE (B6‑0604/2008)
- –UEN (B6‑0605/2008)
- –GUE/NGL (B6‑0606/2008)
- –PPE-DE (B6‑0607/208)
Europa-Parlamentets beslutning om dødsstraffen i Nigeria
Europa-Parlamentet,
- der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighedskrænkelser i Nigeria,
- der henviser til det gældende moratorium for dødsstraf, som Nigerias forbundsregering har indført,
- der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
- der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som blev ratificeret den 29. oktober 1993,
- der henviser til det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder, som blev ratificeret den 22. juni 1983,
- der henviser til det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, som blev ratificeret den 23. juli 2001,
- der henviser til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som blev ratificeret den 28. juli 2001,
- der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, der blev ratificeret den 13. juni 1985, og den valgfrie protokol hertil, der blev ratificeret 22. november 2004,
- der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev ratificeret den 19. april 1991,
- der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,
A. der fremhæver, at over 720 mænd og 11 kvinder sidder dømt til døden i Nigerias fængsler,
B. der bemærker, at den nigerianske nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet har fastslået, at indsatte på dødsgangen næsten udelukkende er fattige og uden juridisk repræsentation,
C. der minder om, at folkeretten forbyder, at mindreårige lovovertrædere idømmes dødsstraf, men påpeger, at mindst 40 dødsdømte på trods heraf var mellem 13 og 17 år på tidspunktet for deres påståede forbrydelse,
D. der anfører, at islamiske shariadomstole har kompetence til at afgøre straffesager i 12 af Nigerias 36 delstater; der tilføjer, at disse domstole fortsætter med at afsige dødsdomme og idømme straffe som piskning og amputation,
E. der betoner, at 47 % af de indsatte på dødsgangen venter på, at deres appelsag bliver afsluttet, at en fjerdel af de fængsledes appelsager har varet i fem år, at 6 % af de indsatte med verserende appelsager har ventet i over 20 år, og at én fange har tilbragt 24 år på dødsgangen,
F. der påpeger, at Nigerias strafferetssystem er gennemsyret af korruption og forsømmelighed og lider under en betydelig mangel på ressourcer,
G. der gør opmærksom på, at tortur, skønt forbudt i Nigeria, praktiseres dagligt, og at næsten 80 % af de indsatte i nigerianske fængsler siger, at de er blevet slået, truet med våben og tortureret i politiceller,
H. der anfører, at mange fængslede, der afventer rettergang, og som sidder på dødsgangen, underkastes afpresning af politifolk, der beder dem om penge for at sætte dem på fri fod,
I. der fremhæver, at over halvdelen af landets 40.000 indsatte ikke er blevet stillet for en dommer eller har fået en dom,
J. der påpeger, at der også findes kroniske, men undgåelige sygdomme som hiv, malaria, tuberkulose, influenza og lungebetændelse i fængslerne,
K. der noterer sig, at de nigerianske myndigheder har gjort forskellige forsøg på at udbedre manglerne i landets retssystem; der tilføjer, at den nigerianske nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf (fra 2004) og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet (fra 2007) har betvivlet, at dødsstraffen bidrager til at reducere antallet og omfanget af forbrydelserne i Nigeria; der imidlertid konstaterer, at hverken delstatsregeringerne eller forbundsregeringen har iværksat foranstaltninger til afhjælpning af de presserende problemer, som de to undersøgelsesorganer har fremhævet,
L. der fastslår, at Nigeria officielt ikke har meldt om henrettelser siden 2002,
M. der anfører, at kun syv af Den Afrikanske Unions 53 medlemsstater, efter hvad der er oplyst, har foretaget henrettelser i 2007, medens 13 afrikanske lande formelt har afskaffet dødsstraffen i lovgivningen, og 22 andre har gjort det i praksis,
N. der gør opmærksom på, at blot 16 lande havde afskaffet dødsstraffen for alle lovovertrædelser i 1977, mens 137 ud af FN's 192 medlemsstater i dag har afskaffet dødsstraffen i lovgivningen eller i praksis,
1. anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at afskaffe dødsstraffen;
2. anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om - indtil dødsstraffen ophæves - at indføre et øjeblikkeligt moratorium for alle henrettelser i overensstemmelse med resolution 62/149 fra FN's Generalforsamling og omgående ændre alle dødsdomme til fængselsstraffe;
3. anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at fastlægge en detaljeret strategi mod kriminalitet og forklare, hvorledes situationen på området vil blive tacklet;
4. henstiller kraftigt til Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer at ophæve alle lovgivningsbestemmelser både på forbundsstatsniveau og på delstatsplan, der kræver dødsstraf over unge, som er under 18 år på tidspunktet for den påståede forbrydelse;
5. anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at sikre, at de strengeste internationalt anerkendte og forfatningsmæssige normer for fair rettergang respekteres i sager om kapitalforbrydelser, især når det gælder mangelfuld juridisk repræsentation af fattige fanger, tilståelse eller vidneudsagn opnået gennem vold, afpresning eller tortur, uforholdsmæssigt lang rettergang og lange appelperioder og domfældelse af mindreårige;
6. anmoder Nigerias forbundsregering om at ratificere den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den valgfrie protokol til FN's konvention mod tortur;
7. henstiller kraftigt til den nigerianske forbundsregering at ophæve alle bestemmelser om obligatorisk dødsstraf;
8. anmoder Nigerias forbundsregering og landets delstatsregeringer om at gennemføre henstillingerne fra den nationale undersøgelsesgruppe vedrørende dødsstraf (fra 2004) og præsidentens kommission om reform af retsvæsenet (fra 2007) og især indføre et moratorium for henrettelser og ændre alle dødsdomme;
9. anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at yde de nigerianske myndigheder teknisk støtte med det formål at ændre lovgivningsbestemmelserne om dødsstraf, ophæve dødsstraffen og forbedre det nigerianske politis undersøgelsesprocedurer;
10. ønsker, at den afrikanske kommissions arbejdsgruppe om dødsstraf støttes i arbejdet med at udfærdige en protokol til det afrikanske charter, der forbyder dødsstraf og gør det umuligt at genindføre den;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne, Ecowas, Nigerias forbundsregering og parlament, Den Afrikanske Union og Det Panafrikanske Parlament.