Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0103/2011Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0103/2011

    FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om medieloven i Ungarn

14.2.2011

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 4,
til erstatning af beslutningsforslag af:
Verts/ALE (B7‑0103/2011)
ALDE (B7‑0104/2011)
GUE/NGL (B7‑0107/2011)
S&D (B7‑0112/2011)

Martin Schulz, Hannes Swoboda, Maria Badia i Cutchet, Claude Moraes, Juan Fernando López Aguilar, Csaba Sándor Tabajdi for S&D-Gruppen
Renate Weber, Sophia in 't Veld, Sonia Alfano, Alexander Alvaro, Louis Michel, Cecilia Wikström, Jens Rohde, Norica Nicolai, Marielle De Sarnez, Alexander Graf Lambsdorff, Ramon Tremosa i Balcells, Charles Goerens, Marietje Schaake, Frédérique Ries, Gianni Vattimo, Nathalie Griesbeck, Luigi de Magistris for ALDE-Gruppen
Daniel Cohn-Bendit, Rebecca Harms, Judith Sargentini, Helga Trüpel, Christian Engström, Hélène Flautre, Raül Romeva i Rueda, Eva Lichtenberger for Verts/ALE-Gruppen
Lothar Bisky, Rui Tavares, Eva-Britt Svensson, Patrick Le Hyaric, Willy Meyer, Jean-Luc Mélenchon, Jürgen Klute, Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen

Procedure : 2011/2510(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0103/2011
Indgivne tekster :
RC-B7-0103/2011
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om medieloven i Ungarn

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 49, 56, 114, 167 og 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende respekt for og fremme og beskyttelse af grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til mediepluralisme,

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)[1],

–   der henviser til det europæiske charter om pressefrihed af 25. maj 2009, Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i EU's medlemsstater (SEK(2007)0032), den "tretrinstilgang til mediepluralisme", som Kommissionen har defineret og den uafhængige undersøgelse, der blev foretaget på Kommissionens vegne og afsluttet i 2009,

–   der henviser til sine beslutninger af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien[2], af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union[3] og af 7. september 2010 om journalistik og nye medier - dannelse af et offentligt rum i Europa[4],

–   der henviser til Kommissionens redegørelser, Parlamentets spørgsmål og debatterne om informationsfrihed i Italien den 8. oktober 2009 og 8. september 2010 i Europa-Parlamentet og til drøftelsen om den ungarske medielov den 17. januar 2011 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

   der henviser til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders beslutning om at anmode Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om at offentliggøre en årlig sammenlignende rapport om situationen med hensyn til mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning i EU-medlemsstaterne, hvori skal indgå indikatorer,

–   der henviser til UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, navnlig artikel 5, stk. 2, artikel 7 og 11,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4,

A. der henviser til, at EU bygger på værdierne demokrati og retsstat som fastsat i artikel 2 TEU og dermed sikrer og fremmer ytrings- og informationsfriheden i henhold til artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og anerkender den retlige værdi af de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, hvilket den også har bevist ved at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, ifølge hvilken mediefrihed og pluralisme er væsentlige forudsætninger for disse, og som endvidere henviser til, at disse rettigheder omfatter frihed til at ytre meninger og frihed til at modtage og formidle information uden kontrol, indblanding eller pres fra offentlige myndigheders side,

B.  der henviser til, at mediepluralisme og -frihed fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og dens medlemsstater, navnlig Italien, Bulgarien, Rumænien, Den Tjekkiske Republik og Estland, som det fremgår af den kritik, som internationale organisationer såsom OSCE og Europarådets kommissær for menneskerettigheder, en lang række internationale og nationale faglige organisationer af journalister, redaktører og forlæggere, menneske- og borgerrettigheds-ngo'er samt medlemsstaterne og Europa-Kommissionen i den seneste tid har rettet mod den medielov og de forfatningsændringer, der vedtoges i Ungarn mellem juni og december 2010,

C. der henviser til, at Kommissionen har givet udtryk for betænkeligheder ved og har anmodet den ungarske regering om oplysninger om den ungarske medielovs overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medier og EU's regelsæt generelt, navnlig hvad angår kravet om, at alle udbydere af audiovisuelle medietjenester skal sikre en afbalanceret dækning, og også har sat spørgsmålstegn ved lovens overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og respekt for den grundlæggende ret til ytrings- og informationsfrihed, der er fastsat i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder, oprindelseslandsprincippet og registreringskravene, og som henviser til, at den ungarske regering har reageret ved at fremsende supplerende oplysninger og erklære sig villig til at genoverveje og ændre loven,

D. der henviser til, at OSCE har udtrykt alvorlige betænkeligheder med hensyn til de ungarske loves anvendelsesområde (såvel materielt som territorialt), ytringsfriheden og reguleringen af indhold, udnævnelsen af en national medie- og telekommunikationsmyndighed i en og samme person samt overensstemmelse med principperne for public service-medierne[5] og fremført, at den nye lovgivning undergraver mediepluralismen, afskaffer public-service-mediernes politiske og økonomiske uafhængighed og fastcementerer de ugunstige vilkår for frie medier på lang sigt, samt at mediemyndigheden og medierådet er sammensat politisk ensidigt [6] og udøver en gennemgribende og centraliseret statslig og politisk kontrol med alle medier; der henviser til, at bl.a. de uforholdsmæssige og ekstreme sanktioner, der er fastsat for diskutable og udefinerede forhold, fraværet af en automatisk procedure for suspension af sanktioner, hvis en afgørelse truffet af mediemyndigheden indklages for domstolene, krænkelsen af princippet om fortrolighed omkring journalisters kilder og beskyttelsen af familiemæssige værdier er yderligere anledning til bekymring,

E.  der deler OSCE's alvorlige betænkeligheder med hensyn til mediemyndigheden og medierådet, den omstændighed, at de mest problematiske træk ved lovgivningen er i strid med OSCE's normer for ytringsfrihed og internationale normer herfor, f.eks. afskaffelsen af public service-mediernes politiske og økonomiske uafhængighed, lovenes anvendelsesområde (såvel materielt som territorialt) og beslutningen om ikke at definere vigtige begreber, hvilket gør det umuligt for journalister at vide, hvornår de risikerer at bryde loven,

F.  der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder har opfordret de ungarske myndigheder til ved gennemgangen af medieloven at tage højde for Europarådets normer for ytringsfrihed og mediepluralisme, de relevante henstillinger fra Europarådets Ministerudvalg og Parlamentariske Forsamling og navnlig de bindende normer, der er indeholdt i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; der henviser til, at han pegede på anvendelsen af uklare definitioner, som kan give anledning til fejlfortolkning, indførelsen af et politisk uafbalanceret reguleringssystem kendetegnet ved uforholdsmæssige beføjelser og mangel på fuldt retsligt tilsyn, trusler mod public service-mediers uafhængighed og undergravning af journalisters kildebeskyttelse; der henviser til, at han også understregede nødvendigheden af, at alle relevante aktører, herunder oppositionspartier og civilsamfundet, kan deltage på en meningsfuld måde i omarbejdningen af denne lovgivning, som regulerer et så afgørende aspekt af den måde, hvorpå et demokratisk samfund fungerer[7],

G. der henviser til, at den ungarske medielov derfor snarest bør sættes ud af kraft og omarbejdes på grundlag af Kommissionens, OSCE's og Europarådets bemærkninger og forslag for at sikre, at den bliver i fuld overensstemmelse med EU's love og de europæiske værdier og normer for mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning,

H. der henviser til, at Kommissionen til trods for, at Parlamentet gentagne gange har efterlyst et direktiv om mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning, hidtil har udsat dette forslag, som er blevet stadig mere nødvendigt og påkrævet,

I.   der henviser til, at betingelserne vedrørende presse- og ytringsfrihed i Københavnskriterierne for medlemskab af EU, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i København i juni 1993, skal overholdes af alle EU's medlemsstater og gennemføres med den fornødne EU-lovgivning,

J.   der henviser til, at Domstolen i præmis 45 og 46 i sin dom i de forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P fastslår, at aktindsigt giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system og er en "betingelse for den effektive udøvelse af deres demokratiske rettigheder",

1.  opfordrer de ungarske myndigheder til at genindføre en uafhængig mediemyndighed, bringe statens indgriben i ytringsfriheden til ophør og afskaffe kravet om afbalanceret mediedækning og mener, at overregulering af medierne er til hinder for og skader en effektiv pluralisme i den offentlige sfære;

2.  glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at anmode om en redegørelse for den ungarske medielov og dens overensstemmelse med EU's traktater og love, og over, at de ungarske myndigheder har meddelt, at de er rede til at ændre loven;

3. beklager Kommissionens beslutning om kun at fokusere på tre punkter i forbindelse med Ungarns gennemførelse af EU's regelværk og navnlig, at der ikke er nogen henvisning til artikel 30 i mediedirektivet, hvilket bevirker, at Kommissionens egne beføjelser begrænses til undersøgelsen af, om Ungarns gennemførelse af EU-lovgivning er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om Ungarn er i overensstemmelse med ansvarsordningen i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, og hvordan Ungarn har gennemført Rådets rammeafgørelser om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2008/913/RIA) og om bekæmpelse af terrorisme (2008/919/RIA), hvor der bl.a. tales om ytringsfriheden og tilsidesættelse af mediefriheden;

4.  opfordrer Kommissionen til på hurtig og rettidig vis at fortsætte med sine grundige undersøgelser af, hvordan de ungarske medielove kan bringes i overensstemmelse med europæisk lovgivning, navnlig chartret om grundlæggende rettigheder, til at fastsætte en præcis tidsfrist for de ungarske myndigheders ændring af loven og til, såfremt fristen ikke overholdes, at indlede en overtrædelsesprocedure;

5.  opfordrer de ungarske myndigheder til at inddrage alle aktører i revisionen af medieloven og forfatningen, som er grundlaget for et demokratisk samfund, der bygger på retsstaten, og til at sikre en passende kontrol for at beskytte mindretallenes grundlæggende rettigheder imod risikoen for flertalstyranni;

6.  opfordrer Kommissionen til at handle på grundlag af artikel 265 TEUF ved at foreslå et lovgivningsinitiativ, jf. artikel 225, om mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning inden årets udgang og til i den forbindelse at afhjælpe manglerne i EU's medielovramme og udnytte sine beføjelser inden for det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, telekommunikation, statsstøtte, public service-forpligtelser og grundlæggende rettigheder for enhver med bopæl i EU med henblik på i det mindste at få fastlagt de mest nødvendige minimumsnormer, som alle medlemsstater skal opfylde og overholde i deres nationale lovgivning, for at sikre, garantere og fremme informationsfriheden, en passende grad af mediepluralisme og en uafhængig medieforvaltning;

7.  opfordrer de ungarske myndigheder til – hvis lovene findes ikke at være i overensstemmelse med bogstav eller ånd i traktaterne eller EU-lovgivning, navnlig chartret om grundlæggende rettigheder – at ophæve og ikke anvende lovene eller de elementer heri, som findes ikke at være i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, jf. kommentarerne og forslagene fra Europa-Parlamentet, Kommissionen, OSCE og Europarådets kommissær for menneskerettigheder, henstillingerne fra Europarådets Ministerudvalg og Parlamentariske Forsamling samt EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol retspraksis;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, OSCE og Europarådet.