Fælles beslutningsforslag - RC-B7-0201/2012Fælles beslutningsforslag
RC-B7-0201/2012

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Mali

18.4.2012

jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4
til erstatning af beslutningsforslag af:
Verts/ALE (B7‑0201/2012)
ALDE (B7‑0204/2012)
ECR (B7‑0209/2012)
PPE (B7‑0212/2012)
S&D (B7‑0213/2012)
(2012/2603(RSP))

Mariya Nedelcheva, Filip Kaczmarek, Gay Mitchell, Michèle Striffler, Monica Luisa Macovei, Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, Arnaud Danjean, Santiago Fisas Ayxela, Roberta Angelilli, Mario Mauro, Michael Gahler, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Bernd Posselt, Peter Šťastný for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Patrice Tirolien, Pino Arlacchi, Maria Eleni Koppa, Thijs Berman, Ana Gomes for S&D-Gruppen
Charles Goerens, Louis Michel, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Niccolò Rinaldi, Graham Watson, Izaskun Bilbao Barandica, Marielle de Sarnez, Johannes Cornelis van Baalen, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland for ALDE-Gruppen
François Alfonsi, Judith Sargentini, Nicole Kiil-Nielsen, Raül Romeva i Rueda, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Ryszard Czarnecki, Paweł Robert Kowal for ECR-Gruppen

Procedure : 2012/2603(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B7-0201/2012
Indgivne tekster :
RC-B7-0201/2012
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Mali

(2012/2603(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til strategien for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen, der blev vedtaget i marts 2011,

 der henviser til FN’s Sikkerhedsråds erklæringer om Mali af 22. marts[1], 26. marts[2], 4. april[3] og 9. april[4] 2012,

 der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 22. marts, 26. marts og 7. april 2012 om situationen i Mali,

 der henviser til rammeaftalen, der blev indgået den 6. april 2012 mellem militærjuntaen og Ecowas,

 der henviser til Rådets konklusioner af 22.-23. marts 2012 om Sahelregionen,

 der henviser til Algieraftalen af 2006 om udvikling og fred i det nordlige Mali,

 der henviser til erklæring af 12. april 2012 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay[5],

 der henviser til erklæringen fra Kommissionens Generaldirektoratet for Humanitær Bistand om forebyggelse af en humanitær krise i Mali,

 der henviser til opfordringen fra forskellige FN-agenturer – UNICEF, UNHCR og WHO – den 10. april 2012 til yderligere støtte til de millioner af mennesker, der er ramt af fødevareusikkerhed i Sahelregionen,

 der henviser til UNICEF's anmodning om 26 mio. USD til Mali for at give mulighed for at opfylde de sundhedsmæssige og ernæringsmæssige behov hos børn indtil udgangen af året,

 der henviser til anmodningen fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge den 23. februar 2012 om 35 600 000 USD til at tackle den voksende humanitære krise i Mali,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om Vestafrika,

 der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Malis præsident​​, Amadou Toumani Touré, natten til den 22. marts 2012 blev væltet i et kup, der satte en stopper for en lang demokratisk proces, der var begyndt mere end to årtier tidligere;

B.  der henviser til, at internationalt pres og mæglingsbestræbelser, især fra Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas), i dagene efter kuppet førte til indgåelsen af en rammeaftale den 6. april 2012 mellem CNRDE (Nationalkomiteen for genindførelse af demokratiet) og Ecowas, hvormed der blev banet vej for indsættelsen af Dioncounda Traore som midlertidig præsident med ansvar for at afholde nationale valg inden for 40 dage;

C.  der henviser til, at formanden for nationalforsamlingen er blevet udnævnt til fungerende præsident i overensstemmelse med forfatningen fra 1992;

D.  der henviser til den bølge af anholdelser, der fandt sted den 16. og 17. april, uden at nogen retslig procedure blev fulgt, af politiske ledere, heriblandt to præsidentvalgskandidater, og af højtstående militære officerer, som bliver holdt fanget i en militærlejr af de ansvarlige for kuppet;

E.  der henviser til, at landet endvidere er ramt af en genopblussen af kampene i nord mellem regeringsstyrker og oprørere, hvilket har drevet mere end 200 000 mennesker på flugt siden januar; der henviser til, at mere end 100 000 mennesker anslås at være internt fordrevet, og at ca. 136 000 flygtninge er flygtet til nabolandene (Algeriet, Mauretanien, Niger og Burkina Faso), hvor alvorlig tørke allerede har forårsaget stor fødevareknaphed inden for de seneste år;

F.  der henviser til, at tuareg-oprørerne, der hovedsagelig tilhører Nationalbevægelsen til Befrielse af Azawad (MNLA), indtog det nordlige Mali efter militærkuppet, kastede regeringsstyrkerne ud af Malis tre nordligste regioner (Kidal, Gao og Timbuktu) og ensidigt erklærede uafhængighed for den nye stat ”Azawad” den 6. april 2012;

G.  der henviser til, at en islamisk gruppe kaldet Ansar Dine, som har tætte forbindelser med gruppen al-Qaeda i det islamiske Maghreb (AQIM), erklærer at have kontrol over Timbuktu og agter at indføre sharialov i Mali;

H.  der henviser til, at den store strøm af våben fra Libyen, handel med stoffer, høj arbejdsløshed og fattigdom alle bidrager til at destabilisere hele regionen;

I.  der henviser til, at der findes erklærede forbindelser mellem terrorgrupper i Sahel- og Sahararegionen og folk, der smugler narkotika, våben, cigaretter og mennesker, især ved gidseltagning for løsepenge;

J.  der henviser til, at der findes forskellige andre ekstremistiske bevægelser i det nordlige Mali, såsom AQIM (al-Qaeda i det islamiske Maghreb), Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (MUJAO) og Boko Haram, baseret i Nigeria;

K.  der henviser til, at der var flere tuaregopstande i Mali, i 1963, 1990 og 2006, i et forsøg på at sikre en forbedring af deres levevilkår, og at visse uopfyldte løfter til tuaregerne, især på tidspunktet for "Nationalpagten" i 1992, har bidraget til at fremkalde frustrationer;

L.  der henviser til, at Malis enorme størrelse og lave befolkningstæthed og dets lange, dårligt definerede grænser nødvendiggør en god regional koordinering af oplysninger og foranstaltninger;

M.  der henviser til, at EU har en vital interesse i sikkerheden, stabiliteten og udviklingen i hele Sahelregionen, navnlig på et tidspunkt med fødevareknaphed, der berører millioner af mennesker i området; der henviser til, at den seneste vold yderligere vil forværre fødevarenøden både i det nordlige Mali og i dets nabolande, hvor flygtninge i stort tal ankommer til områder med akut fødevareusikkerhed; der henviser til, at der er fastlagt en EU-strategi for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen; der henviser til, at Sahel står over for sin værste humanitære krise i de seneste 20 år;

N.  der henviser til, at terrorisme i Sahel til dels skal bekæmpes ved hjælp af en aktiv politik til fremme af udvikling, social retfærdighed, retsstaten og integration; der henviser til, at det er nødvendigt at give lokale befolkningsgrupper økonomiske perspektiver, som udgør et alternativ til den kriminelle økonomi;

O.  der henviser til, at FN’s særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, Radhika Coomaraswamy, den 16. april 2012 udtrykte dyb bekymring over forlydender om, at der rekrutteres børnesoldater;

P.  der henviser til, at der er forlydender om alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod befolkningen i Mali, især i de oprørskontrollerede nordlige områder;

Q.  der henviser til, at mange maliere ikke kan komme ud af de nordlige regioner og har begrænset adgang til fødevarer og andre basale fornødenheder, samtidig med at nødhjælpsarbejdet i vid udstrækning er suspenderet som følge af de usikre forhold, og fordi nødhjælpsorganisationernes udstyr, køretøjer og lagre i mange tilfælde er blevet stjålet;

R.  der henviser til, at livsbetingelserne for de fordrevne befolkninger er kendetegnet ved ekstrem fattigdom, hvilket indebærer manglende opfyldelse af grundlæggende menneskelige behov og en forøgelse af de sociale spændinger; der henviser til, at over 50 % af de fordrevne er kvinder, der er frataget enhver beskyttelse og udgør en særlig sårbar befolkningsgruppe;

S.  der henviser til, at de fleste humanitære organisationer har forladt den nordlige region på grund af plyndringen af ​​deres faciliteter og lagre;

T.  der henviser til, at EU har frigivet finansiel bistand på yderligere 9 mio. EUR til de 1,4 millioner maliere, der anses for at have behov for fødevarehjælp;

U.  der henviser til, at mellem 175 000 og 220 000 børn vil lide af alvorlig underernæring i år, og at adgang til det nordlige Mali og de områder, hvor flygtningene bor på den anden side af grænsen, bliver stadig mere problematisk;

1.  fordømmer militærkuppet i Mali og suspensionen af de statslige institutioner;

2.  glæder sig over undertegnelsen af en rammeaftale, der fastsætter en række skridt til genopretning af forfatningsordenen; opfordrer indtrængende alle parter i Mali til øjeblikkeligt at gennemføre denne aftale;

3.  roser de tiltag, der er gjort af Ecowas, Den Afrikanske Union og FN såvel som nabolandene for at bistå Mali med at vende tilbage til det konstitutionelle system og for at tage konkrete skridt til at beskytte landets suverænitet, enhed og territoriale integritet; noterer sig resultatet af den konference, der blev afholdt i Ouagadougou den 14.-15. april 2012 under forsæde af præsident Blaise Compaoré, Ecowas’ udpegede mægler, og håber, at tidsplanen og de detaljerede aftaler for overgangen snarest vil blive yderligere afklaret;

4.  fastholder, at det er nødvendigt at opretholde og respektere Malis suverænitet, enhed og territoriale integritet; opfordrer de maliske myndigheder og tuareg-frihedsbevægelsen til at nå frem til en fredelig og varig løsning gennem konstruktiv dialog;

5.  opfordrer alle parter til at udvise tilbageholdenhed med det formål at genoprette de valgte repræsentanters myndighed og til at samarbejde om at sikre tidlig afholdelse af valg under international overvågning samt en hurtig tilbagevenden til demokrati;

6.  er af den holdning, at der ikke er nogen militær løsning på konflikten i nord, og at en løsning skal findes gennem forhandlinger;

7.  opfordrer EU og dens medlemsstater til aktivt at støtte de næste skridt i overgangsprocessen, herunder udsending af et valgobservatørkorps til overvågning af valget; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at fremskynde gennemførelsen af de forskellige komponenter i EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahelregionen;

8.  opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af de mennesker, der er vilkårligt tilbageholdt af det militære personel, der bærer ansvaret for kuppet;

9.  kræver øjeblikkelig løsladelse af alle de bortførte og indstilling af alle voldshandlinger og gentager sin opfordring til alle parterne i Mali om at finde frem til en fredelig løsning gennem hensigtsmæssig, politisk dialog;

10.  udtrykker dyb bekymring over den øgede terrortrussel i det nordlige Mali, der skyldes tilstedeværelsen blandt oprørerne af medlemmer af gruppen al-Qaeda i det islamiske Maghreb og ekstremistiske elementer; fordømmer i denne sammenhæng alle voldelige overgreb og plyndringer, herunder mod humanitære hjælpearbejdere, og bortførelsen i Gao af algerisk diplomatisk personale;

11.  fordømmer de voldshandlinger, som er begået af bevæbnede grupper;

12.  fordømmer navnlig de grusomheder, der er begået mod civilbefolkningen, og som er blevet rettet mod kvinder i højere grad end andre ofre, og fordømmer især brugen af ​​bortførelse og voldtægt som våben i krig; kræver en undersøgelse af de grusomheder, der er begået i Mali i de seneste måneder;

13.  opfordrer EU og dens medlemsstater til at være særlig opmærksom på kvinders og pigers situation i Sahelregionen og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre dem beskyttelse mod enhver form for vold og krænkelser af deres menneskerettigheder;

14.  opfordrer de maliske myndigheder til at slå hårdt ned på enhver form for mafialignende ulovlig handel;

15.  fordømmer hærgen og plyndring af kulturarven;

16.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte regional koordinering af deres indsats;

17.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at støtte bestræbelserne på at øge kapaciteten i staterne i regionen og til at mobilisere alle tilgængelige ressourcer til at beskytte befolkningen og fremme sikkerhed og udvikling i regionen i samarbejde med stater i regionen og de mellemstatslige organisationer Ecowas og UEMOA;

18.  opfordrer til overvejelse af muligheden af en europæisk FSFP-mission med et mandat fra FN's Sikkerhedsråd til at yde logistisk støtte til Malis hær, hvis regeringen i Mali anmoder om det, og for en eventuel Ecowas-styrke eller en fælles Ecowas/Afrikanske Union/FN-styrke til at sikre de områder i Mali, der ikke er besat af ulovlige væbnede grupper;

19.  håber, at FSFP-missionen vil bistå landene i området med at kontrollere deres grænser mere effektivt og især at bekæmpe våben-, narkotika- og menneskehandel;

20.  fordømmer også bortførelsen den 24.-25. november 2011 af to franskmænd, en svensker, en nederlænder og en sydafrikaner med britisk pas og drabet på en tysker, der satte sig til modværge mod bortførerne; noterer sig, at i alt 12 europæere hermed holdes som gidsler i Sahelregionen, idet al-Qaeda i det islamiske Maghreb stadig tilbageholder to spaniere og en italiener, der blev bortført i det vestlige Algeriet i oktober 2011, og fire franskmænd, der blev bortført i Niger i september 2010; endvidere blev en schweizisk kristen missionær den 15. april bortført i Timbuktu;

21.  gentager sin dybe bekymring over den hastigt forværrende humanitære situation og fødevarekrise og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge og fremskynde fremførslen af nødhjælp til de nødlidende befolkninger; bemærker, at Kommissionen yder yderligere 9 mio. EUR til at imødekomme de senest opståede humanitære behov i det nordlige Mali; gør opmærksom på, at der er brug for en hasteindsats for at give plads til nødhjælpsarbejdet og gøre det muligt at fragte fødevarer og lægemidler frem til det nordlige Mali; frygter, at der i mangel på sådanne hasteforanstaltninger vil kunne udvikle sig en større humanitær krise, der endvidere vil have negativ indvirkning på nabolandene;

22.  opfordrer til, at der skabes en humanitær korridor med det formål at hjælpe de titusinder af mennesker, der er blevet fordrevet af kampene i Mali, hvoraf mange har søgt tilflugt i nabolande som Niger, Mauretanien og Burkina Faso; opfordrer endvidere til en omfattende og hurtig indgriben over for hele den humanitære situation i Sahel;

23.  påpeger, at den nuværende krise i Mali stammer fra landets økonomiske og sociale problemer, og at der er et presserende behov for, at befolkningens behov med hensyn til adgang til beskæftigelse, sundhed, boliger og offentlige tjenester opfyldes, og at alle skal behandles lige i denne forbindelse, hvorved de grundlæggende menneskerettigheder, herunder mindretalsrettighederne, garanteres;

24.  opfordrer Den Europæiske Union til at intensivere sin indsats for at hjælpe folk i regionen ved at bidrage med at give dem bedre adgang til vand og offentlig uddannelse og sundhedstjenester samt en bedre infrastruktur for at forbedre adgangen til regionen;

25.  opfordrer til en detaljeret vurdering af Den Europæiske Unions støtte til regionen;

26.  er overbevist om, at en varig løsning i regionen bør sigte mod at styrke statsinstitutionerne, borgernes aktive deltagelse i beslutningsprocessen og etablering af et grundlag for en bæredygtig og retfærdig økonomisk udvikling;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Ecowas' og Den Afrikanske Unions institutioner, Malis midlertidige præsident og FN's Sikkerhedsråd.