FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om diskrimination mod piger i Pakistan, navnlig sagen om Malala Yousafzai
24.10.2012 - 2012/2843(RSP)
til erstatning af beslutningsforslag af:
S&D (B7‑0477/2012)
EFD (B7‑0480/2012)
PPE (B7‑0482/2012)
ECR (B7‑0485/2012)
Verts/ALE (B7‑0490/2012)
ALDE (B7‑0493/2012)
GUE/NGL (B7‑0495/2012)
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Laima Liucija Andrikienė, Cristian Dan Preda, Mario Mauro, Elmar Brok, Bernd Posselt, Filip Kaczmarek, Tunne Kelam, Philippe Boulland, Eija-Riitta Korhola, Edit Bauer, Roberta Angelilli, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Zuzana Roithová, Monica Luisa Macovei, Sari Essayah, Giovanni La Via, Elena Băsescu, Eduard Kukan, Jarosław Leszek Wałęsa, Mariya Gabriel, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Tadeusz Zwiefka, Martin Kastler for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Ana Gomes, Corina Creţu, Liisa Jaakonsaari, Minodora Cliveti for S&D-Gruppen
Phil Bennion, Marietje Schaake, Kristiina Ojuland, Edward McMillan-Scott, Ramon Tremosa i Balcells, Marielle de Sarnez, Izaskun Bilbao Barandica, Robert Rochefort, Sonia Alfano, Leonidas Donskis, Jelko Kacin, Charles Goerens, Sarah Ludford, Johannes Cornelis van Baalen, Cecilia Wikström, Graham Watson, Alexandra Thein for ALDE-Gruppen
Jean Lambert, Nicole Kiil-Nielsen, Barbara Lochbihler, Rui Tavares, Raül Romeva i Rueda for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Peter van Dalen, Sajjad Karim for ECR-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Patrick Le Hyaric for GUE/NGL-Gruppen
Bastiaan Belder for EFD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om diskrimination mod piger i Pakistan, navnlig sagen om Malala Yousafzai
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om situationen for kvinder i Afghanistan og Pakistan[1],
– der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og demokrati i Pakistan, særlig beslutningerne af 20. januar 2011[2] og 20. maj 2010[3],
– der henviser til sin beslutning af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik[4];
– der henviser til erklæring af 10. oktober 2012 fra den højtstående repræsentants talsperson om skudattentatet mod en ung menneskerettighedsforkæmper i Pakistan,
– der henviser til erklæring af 10. oktober 2012 fra den administrerende direktør for UN Women, hvor denne fordømmer angrebet på Malala Yousafzai,
– der henviser til Rådets konklusioner om intolerance, diskrimination og vold på grundlag af religion og tro, som blev vedtaget den 21. februar 2011,
– der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement, der blev vedtaget i marts 2012 og indeholder prioriteter såsom god regeringsførelse, samarbejde omkring myndiggørelse af kvinder og dialog om menneskerettigheder,
– der henviser til Rådets konklusioner om Pakistan af 25. juni 2012, hvori det gentager sine forventninger vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne,
– der henviser til Kommissionens meddelelse om "en særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" (COM(2008)0055),
– der henviser til artikel 26 i FN's verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948,
– der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979 og til FN's erklæring om afskaffelse af vold mod kvinder af 20. december 1993,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed og til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1888 (2009) om seksuel vold mod kvinder og børn under væbnede konflikter, som understreger, at alle stater er ansvarlige for at bringe straffriheden til ophør og retsforfølge de ansvarlige for forbrydelser imod menneskeheden og krigsforbrydelser, herunder seksuelle overgreb og andre former for vold imod kvinder og piger,
– der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5 og artikel 110, stk. 4,
A. der henviser til, at Malala Yousafzai, en 14-årig pige fra Swat-dalen, den 9. oktober 2012 blev opsøgt i skolebussen på vej hjem og alvorlig såret af skud i hovedet og halsen, medens to andre piger også blev såret under angrebet;
B. der henviser til, at Malala Yousafzai er blevet et nationalt symbol på kampen mod Talebans bestræbelser på at fratage piger retten til en uddannelse på grund af de blogs, hun har skrevet, siden hun var 11, og at hun i december 2011 modtog Den Nationale Ungdomsfredspris, nu omdøbt til Den Nationale Malala-Fredspris til hendes ære;
C. der henviser til, at bevægelsen Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) har påtaget sig ansvaret for angrebet og efterfølgende udsendt en erklæring om, at det var obligatorisk at dræbe enhver, som førte kampagne mod islamisk lov, og at bevægelsen ville forsøge at dræbe Yousafzai igen, hvis hun kom sig efter sine kvæstelser;
D. der henviser til, at der i Pakistan og mange andre muslimske lande har været afholdt demonstrationer, der har udtrykt beundring for og solidaritet med Malala Yousafzai og fordømt Talebans brutale angreb;
E. der henviser til, at sikkerhedsstyrkerne har reageret ved at arrestere mange personer, der mistænkes for at have medvirket ved forbrydelsen, og at det pakistanske parlament har behandlet et forslag om at fordømme angrebet, som imidlertid har mødt modstand fra det største oppositionsparti, PMLN (Pakistan Muslim League-N);
F. der henviser til, at der i de 12 måneder forud for attentatet mod Malala Yousafzai blev dræbt to menneskerettighedsforkæmpere, Farida Afridi and Zarteef Afridi, angiveligt på grund af deres arbejde for kvinders velfærd og uddannelse;
G. der henviser til, at Pakistan i de seneste måneder fortsat er blevet udsat for angreb udført af væbnede grupper, som anvender terrortaktik og er påvirket af eller knyttet til Taleban eller Al-Qaeda, heriblandt TTP, og at disse angreb ofte har været rettet mod regeringsbygninger, skoler og civilpersoner, heriblandt børn, i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, FATA (De Føderalt Administrerede Stammeområder) og større byer;
H. der henviser til, at der i 2011 blev rapporteret om 11 tilfælde, hvor væbnede grupper brugte børn til at udføre selvmordsattentater, at børn fortsat var ofre for vilkårlige angreb, herunder med improviserede eksplosive anordninger og selvmordsbomber, at der i rapporteringsperioden blev dræbt i alt 57 børn af landminer, eksplosive krigsefterladenskaber og improviserede eksplosive anordninger, bombesprængninger, granatbombardementer og målrettede angreb, samt at TTP den 13. september 2011 skal have dræbt fire børn ved et angreb på en skolebus i Khyber Pakhtunkhwa;
I. der henviser til, at der i 2012 ifølge de officielle tal er blevet ødelagt 246 skoler (59 pigeskoler og 187 drengeskoler), medens 763 skoler er blevet beskadiget (244 pigeskoler og 519 drengeskoler) i Khyber Pakhtunkhwa som et resultat af konflikten med Taleban, hvorved tusindvis af børn har mistet adgangen til undervisning;
J. der henviser til, at pigeskoler fra 2009 til i dag konstant har været direkte mål for væbnede gruppers angreb med bomber og improviserede eksplosive anordninger, hvilket har medført, at skolefaciliteter i 152 tilfælde blev helt eller delvis ødelagt i FATA og Khyber Pakhtunkhwa i 2011; der henviser til, at angrebene angiveligt havde til formål at tage hævn for militære operationer i området, og var udtryk for modstand mod sekulær undervisning og undervisning af piger; der henviser til, at det seneste angreb på en pigeskole fandt sted den 25. september 2012 i Charsadda-distriktet;
K. der henviser til, at situationen fortsat er yderst alvorlig for mange kvinder og piger i Pakistan, og at Pakistan ifølge Global Gender Gap Index er det tredjefarligste sted i verden for kvinder;
L. der henviser til, at UNESCO’s Education For All (EFA) Global Monitoring Report af 16. oktober 2012 afslører, at Pakistan har nedskåret sine udgifter til undervisning til under 2,3 % sin BNP, selv om landet har det næsthøjeste antal piger uden skolegang i verden;
M. der henviser til, at piger stadig er hyppige ofre for vold i hjemmet, menneskehandel og tvangsægteskaber eller gives væk i forbindelse med bilæggelse af konflikter;
N. der henviser til, at gerningsmændene til vold mod kvinder og piger i de fleste tilfælde forbliver ustraffede;
O. der henviser til, at selv om en række pakistanske love indebærer forskelsbehandling af kvinder, indførte den pakistanske regering i 2011 og 2012 ny lovgivning, der skal gøre det muligt at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder mere effektivt, herunder love mod tvangsægteskab, chikane mod kvinder på arbejdspladsen og i hjemmet og syreangreb; der påpeger, at disse love stadig mangler at blive implementeret og håndhævet;
P. der henviser til, at Talebans voksende kontrol med visse områder har negative følger for kvinder og piger og hindrer dem i at udøve deres rettigheder;
Q. der henviser til, at EU i den femårige engagementsplan fra marts 2012 har bekræftet sit engagement i opbygningen af et stærkt langsigtet partnerskab baseret på gensidige interesser og fælles værdier med Pakistan gennem støtte til Pakistans demokratiske institutioner og civile regering samt civilsamfundet;
R. der påpeger, at selv om EU er parat til at fortsætte samarbejdet, forventer det samtidig, at Pakistan opfylder sine internationale forpligtelser, især på området for sikkerhed og menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder;
S. der henviser til, at EU og Pakistan den 5. juni 2012 meddelte, at de ville oprette en styringskomité for terrorbekæmpelse (Steering Committee on Counter-Terrorism) med henblik på et snævrere samarbejde om bekæmpelse af terrorisme;
T. der henviser til, at det af artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union fremgår, at fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder er grundlæggende principper og mål for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande; der påpeger, at EU’s bistand inden for handel og udvikling er betinget af respekten for menneskerettigheder og mindretals rettigheder,
1. udtrykker sin stærke fordømmelse af det voldelige angreb på Malala Yousafzai og de alvorlige kvæstelser, der påførtes to af hendes klassekammerater, og påpeger, at angrebet udgør en alvorlig krænkelse af barnets rettigheder samt et anslag mod såvel grundlæggende menneskelige værdier som alle menneskerettighedsforkæmpere i Pakistan;
2. udtrykker sin beundring for og anerkendelse af det mod og den beslutsomhed, hvormed Malala Yousafzai fra en meget tidlig alder har engageret sig i kampen for pigers ret til at modtage undervisning og er blevet en rollemodel for mange jævnaldrende piger; påskønner den hurtige lægelige indsats, der blev gjort af pakistanske militærlæger og læger i Det Forenede Kongerige, og udtrykker sit stærke håb om, at hun vil komme sig fuldstændigt af sine alvorlige kvæstelser;
3. konstaterer med tilfredshed, at angrebet er blevet fordømt af store dele af det pakistanske samfund, islamiske retslærde og de fleste større politiske partier; opfordrer alle politiske partier til at udtrykke klar fordømmelse af TTP som den gruppering, der har taget ansvar for angrebet;
4. udtrykker sin støtte til alle de pakistanske familier, som går ind for undervisning af deres døtre;
5. opfordrer den pakistanske regering til at sørge for Malala Yousafzais og hendes families sikkerhed og retsforfølge dem, der er ansvarlige for angrebet; opfordrer den pakistanske regering til at varetage sikkerheden for andre menneskerettighedsaktivister - navnlig kvinder og piger, som deltager aktivt i samfundet og det politiske liv - som har modtaget trusler fra Taleban og andre ekstremistgrupper;
6. er stærkt foruroliget over situationen for kvinder og piger og over de gentagne rapporter om krænkelser af børns og kvinders rettigheder i Pakistan, herunder rapporter om væbnede gruppers brug af børn til udførelse af selvmordsattentater; understreger, at situationen for kvinder og piger i Pakistan omgående bør gøres til genstand for mere indgående international opmærksomhed;
7. er stærkt betænkelig ved den stadig stærkere tendens i retning af voldelig ekstremisme, som udgør en alvorlig trussel mod kvinder og piger, og anvendelsen af intimidering og vold, som allerede har udmøntet sig i sprængning af pigeskoler og piskning af kvinder i dele af FATA og Khyber Pakhtunkhwa;
8. opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at retsforfølge de enkeltpersoner og grupper, der opildner til vold, herunder navnlig dem, der opfordrer til drab på enkeltpersoner og grupper, som de er uenige med;
9. kræver, at den pakistanske regering gør meget mere for at opspore de hundreder, hvis ikke tusinder af ofre for tvungen forsvinding i Pakistan, herunder børn, hvoraf nogle er piger i en alder helt ned til ni og ti år; anmoder om offentliggørelse af resultaterne af regeringens interne undersøgelser af dette problems omfang;
10. hilser det velkomment, at der den 10. januar 2012 blev iværksat en politik for beskyttelse af børn i FATA, omfattende en plan for oprettelse af beskyttelsestjenester og børnebeskyttelsesenheder i alle FATA-agenturer;
11. konstaterer med tilfredshed, at børnebeskyttelsesloven fra 2010, som allerede er i kraft i Khyber Pakhtunkhwa-provinsen, nu skal udvides til også at omfatte PATA (Provinsielt Administrerede Stammeområder), herunder Swat-dalen; håber, at en effektiv håndhævelse af denne lov vil bidrage til bringe PATA ind under lov og ret;
12. opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at udnytte fremdriften i den nuværende udvikling til at skabe reelle forbedringer i kvinders og pigers rettigheder ved at revidere og reformere "Hudood”-reglerne, bevisloven, loven om begrænsning af børneægteskab og andre retsakter, der krænker kvinders status og rettigheder ved at tildele dem en underordnet retlig stilling;
13. konstaterer med tilfredshed, at den pakistanske regering i 2011 og 2012 har indført ny lovgivning, der skal gøre det muligt at bekæmpe diskrimination og vold mod kvinder mere effektivt, og opfordrer regeringen til at sikre, at disse nye love rent faktisk implementeres og håndhæves;
14. opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at arbejde tæt sammen med FN og EU om opfyldelsen af MDG-målene, navnlig mål nr. 2, ifølge hvilket "alle børn, drenge som piger, [inden 2015 skal] have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse"; opfordrer den pakistanske regering til at prioritere forøgelsen af antallet af piger, som modtager skoleundervisning, og at garantere for deres sikkerhed, medens de modtager undervisning;
15. opfordrer den pakistanske regering til at bevilge flere midler til offentlige skoler og træffe effektive foranstaltninger til fastlæggelse af et obligatorisk standardpensum for grundskolen og indførelse af en inspektionsordning for alle privat eller offentligt ejede madrassaer (koranskoler), som ofte er den eneste kilde til undervisning, navnlig i landdistrikter;
16. opfordrer Kommissionen til, sammen med den pakistanske regering, at udvikle uddannelsesprogrammer med sigte på at forbedre kvinders uddannelsesniveau, herunder læse- og skrivefærdigheder, som led i sin politik for udviklingsbistand;
17. opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet samt det internationale samfund til at sikre en væsentlig forhøjelse af de midler, der afsættes til beskyttelse af kvinder og piger mod voldtægt, misbrug og vold i hjemmet, og til at støtte foranstaltninger, der kan danne grobund for civilsamfundsbevægelser mod forskelsbehandling af kvinder og piger;
18. opfordrer Kommissionen til at følge op på sit tilsagn i meddelelsen om "en særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" og sikre, at EU gør alt, hvad det kan for at fremme og varetage børns rettigheder;
19. understreger vigtigheden af, at kvinders og børns rettigheder udtrykkeligt bliver bragt på bane i alle menneskerettighedsdialoger, især spørgsmålet om bekæmpelse og fjernelse af alle former for diskrimination og vold imod kvinder og piger, herunder navnlig tvangsægteskaber, vold i hjemmet og systematisk drab på kvinder og piger (femicide), og at påberåbelse af en hvilken som helst skik, tradition eller religiøs betragtning af en hvilken som helst art for at unddrage sig ansvaret for at bekæmpe en sådan brutalitet forkastes; finder, at bekæmpelsen af skikken med børneægteskab er en afgørende forudsætning for at opnå respekt for unge pigers grundlæggende rettigheder i Pakistan;
20. opfordrer de kompetente EU-institutioner til at fortsætte med at fremhæve spørgsmålet om religiøs tolerance i samfundet i deres politiske dialog med Pakistan, idet dette spørgsmål er af central betydning for den langsigtede kamp mod islamistisk ekstremisme;
21. opfordrer de kompetente EU-institutioner til at insistere på, at Pakistans regering skal overholde den bestemmelse om demokrati og menneskerettigheder, der er nedfældet i samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Islamiske Republik Pakistan; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og især til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder om regelmæssigt at rapportere om implementeringen af samarbejdsaftalen og demokrati- og menneskerettighedsbestemmelsen, herunder spørgsmålet om udøvelsen af kvinders og børns rettigheder;
22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, EU-Udenrigstjenesten, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, UN Women, FN's Menneskerettighedsråd samt Pakistans regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0591.
- [2] EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 90.
- [3] EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 147.
- [4] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.