FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om vold mod kvinder i Indien
16.1.2013 - (2013/2512(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag af:
Verts/ALE (B7‑0028/2013)
GUE/NGL (B7‑0033/2013)
PPE (B7‑0034/2013)
ALDE (B7‑0035/2013)
ECR (B7‑0036/2013)
S&D (B7‑0037/2013)
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Elmar Brok, Lena Kolarska-Bobińska, Elisabeth Jeggle, Cristian Dan Preda, Filip Kaczmarek, Jean Roatta, Bernd Posselt, Roberta Angelilli, Mario Mauro, Eija-Riitta Korhola, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Zuzana Roithová, Monica Luisa Macovei, Sari Essayah, Giovanni La Via, Laima Liucija Andrikienė, Philippe Boulland, Tunne Kelam, Jarosław Leszek Wałęsa, Elena Băsescu, Rafał Trzaskowski, Mariya Gabriel, Tadeusz Zwiefka, Petri Sarvamaa, Eduard Kukan, Martin Kastler, Bogusław Sonik, Anna Záborská for PPE-Gruppen
Véronique De Keyser, Ana Gomes, Maria Badia i Cutchet, Corina Creţu, Jo Leinen, Jörg Leichtfried, Britta Thomsen, Zita Gurmai, Iratxe García Pérez, Eider Gardiazábal Rubial, Silvia-Adriana Ţicău, Joanna Senyszyn, Minodora Cliveti, Mitro Repo, Liisa Jaakonsaari, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Michael Cashman, Pino Arlacchi, Daciana Octavia Sârbu, Marc Tarabella for S&D-Gruppen
Graham Watson, Phil Bennion, Marietje Schaake, Alexander Graf Lambsdorff, Leonidas Donskis, Ivo Vajgl, Kristiina Ojuland, Marielle de Sarnez, Louis Michel, Robert Rochefort, Ramon Tremosa i Balcells, Edward McMillan-Scott, Izaskun Bilbao Barandica, Johannes Cornelis van Baalen, Charles Goerens, Angelika Werthmann, Antonyia Parvanova, Sarah Ludford for ALDE-Gruppen
Karima Delli, Franziska Keller, Jean Lambert, Barbara Lochbihler, Marije Cornelissen, Rui Tavares, Raül Romeva i Rueda, Nicole Kiil-Nielsen, Carl Schlyter, Catherine Grèze for Verts/ALE-Gruppen
Charles Tannock, Marina Yannakoudakis, Valdemar Tomaševski for ECR-Gruppen
Mikael Gustafsson, Marie-Christine Vergiat, Patrick Le Hyaric, Martina Anderson, Willy Meyer, Kartika Tamara Liotard, Jiří Maštálka for GUE/NGL-Gruppen
Jaroslav Paška
Europa-Parlamentets beslutning om vold mod kvinder i Indien
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Indien, navnlig beslutningen af 13. december 2012 om kastediskrimination[1], og dem om årsberetningerne om menneskerettighederne i verden, i særdeleshed dem af 18. april 2012[2] og 13. december 2012[3]; der henviser til sine mange tidligere beslutninger, der har fordømt voldtægt og seksuel vold i lande overalt i verden,
– der henviser til den fælles handlingsplan for det strategiske partnerskab mellem Indien og EU, som blev undertegnet i november 2005, og til temadialogen om menneskerettigheder mellem EU og Indien,
– der henviser til erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på vegne af Den Europæiske Union på den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder (25. november 2012),
– der henviser til erklæringen fra Unionens højtstående repræsentant, Catherine Ashton, på EU‑ og verdensdagen mod dødsstraf (10. oktober 2012),
– der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til erklæringen af 31. december 2012 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay,
– der henviser til FN's 2015-mål,
– der henviser til FN's instrumenter til bekæmpelse af vold mod kvinder, navnlig Wienerklæringen og –handlingsprogrammet af 25. juni 1993 vedtaget af De Forenede Nationers verdenskonference om menneskerettigheder (A/CONF. 157/23), rapporterne om vold mod kvinder fra de særlige rapportører fra FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, CEDAW-Komitéens generelle henstilling nr. 19 (11. samling, 1992), erklæringen af 20. december 1993 om afskaffelse af vold mod kvinder (A/RES/48/104) samt konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD) og den generelle henstilling XXIX vedrørende artikel 1, stk. 1,
– der henviser til henstillingerne om Indien hidrørende fra FN's særlige procedurer, FN's traktatorganer og den universelle regelmæssige gennemgang, og navnlig henstillingerne til Indien i CEDAW-Komitéens rapporter fra februar 2007 og oktober 2010,
– der henviser til udkastet til FN-principper og -retningslinjer for en reel afskaffelse af forskelsbehandling på grundlag af arbejde og oprindelse,
– der henviser til den indiske forfatning og den indiske strafferet, navnlig sidstnævntes afsnit 376 om voldtægt,
– der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 122, og stk. 4,
A. der henviser til, at en 23-årig studerende den 16. december 2012 blev udsat for gruppevoldtægt, samtidig med at der blev øvet vold mod hendes ledsager, da fem mænd og en mindreårig overfaldt dem på en privat bus i New Delhi; der henviser til, at offeret fik så alvorlige skader, at hun beklageligvis døde den 29. december 2012 i Singapore;
B. der henviser til, at der har været udbredt offentlig vrede i Indien, og at demonstranter fra alle dele af samfundet har krævet reformer af lovgivningen og politiet og en generel ændring af holdningen til kvinder; der henviser til, at disse demonstrationer er et vigtigt skridt mod at få brudt den tavshed, der har omgivet voldtægt og seksuel vold, og dermed er begyndelsen på en ændring;
C. der henviser til, at fem mænd og en mindreårig blev anholdt i sagen og i øjeblikket gennemgår en lynretssag med en separat proces for den unge lovovertræder;
D. der henviser til, at det indiske politi har anlagt sag mod tv-stationen Zee News, efter den gennemførte et interview med den ven, der var sammen med offeret under overfaldet den 16. december;
E. der henviser til, at andre voldtægtssager efter dette nylige overfald i New Delhi er blevet meget omtalt i den nationale og internationale presse, som f.eks. overfaldet den 27. december 2012, hvor en pige i Punjab begik selvmord efter at være blevet udsat for gruppevoldtægt, fordi politiet ikke ville tage imod hendes anmeldelse eller anholde de mistænkte og i stedet foreslog hende at gifte sig med en af overfaldsmændene, og den 12. januar i Punjab, hvor en 29-årig mor til to blev udsat for gruppevoldtægt, da hun kørte med bus under omstændigheder meget lig dem i den første sag, hvorefter politiet igen anholdt 6 mistænkte, og dagen efter hvor en 16-årig pige satte ild til sig selv efter at være blevet voldtaget;
F. der henviser til, at der ifølge Indiens nationale kriminalregister blev anmeldt over 24 000 voldtægtssager i 2011; der henviser til, at kun én ud af de 635 sager, der blev anmeldt i Delhi i 2012, førte til domfældelse;
G. der henviser til, at den indiske kvindebevægelse har en lang tradition for at fordømme alle former for vold mod kvinder i Indien såvel som manglende ligestilling mellem kønnene i det hele taget og for at kræve politisk handling for at fremme kvinders menneskerettigheder;
H. der henviser til, at seksuel vold mod kvinder er udbredt, ikke kun i Indien, men på verdensplan, og har rødder i strukturelle kønsbestemte uligheder, og til, at tiltag til bekæmpelse af vold mod kvinder derfor er nødt til at gå hånd i hånd med en forbedring af kvinders og pigers situation og status i samfundet på alle niveauer;
I. der henviser til, at en bred vifte af voldelige og diskriminerende praksisser ifølge indiske samfundsforskeres skøn fører til, at næsten to millioner kvinder og piger dør i Indien hvert år, og at seksuel vold kun er én af årsagerne, mens andre bl.a. er strid om medgift, drab på pigebørn, misrøgt af spædbørn, ulige adgang til ressourcer og sundhedspleje samt ringe ældreomsorg;
J. der henviser til, at kvinder og piger, der er berørt af kastediskrimination, er særligt udsatte for forskellige former for seksuel vold, tvungen og rituel prostitution, menneskehandel, vold i hjemmet og voldelig afstraffelse, når de anmoder om retsforfølgning af forbrydelser, der er begået imod dem, hvilket den kendte Pipili-gruppevoldtægtssag af 29. november 2011 endnu en gang viste, da myndighederne afviste at registrere sagen, og offeret, som var en pige, først fik en korrekt behandling, efter at højesteret havde grebet ind, omend hun senere døde af de kvæstelser, hun havde pådraget sig;
K. der henviser til, at den undersøgelse, der blev gennemført af Thomson Reuters Foundation i 2012, vurderede Indien som det værste G20-land at være kvinde i;
L. der henviser til, at der ifølge Amnesty International anmeldes en voldtægt hvert 21. minut i Indien, men at mange voldtægter ikke anmeldes, især i de fattige befolkningsgrupper, på grund af det sociale stigma, der er knyttet til denne forbrydelse; der henviser til, at det indiske politi angiveligt er fuldstændigt klar over den hyppige forekomst af denne forbrydelse, men ofte undlader at skride til handling for at beskytte kvinderne;
M. der henviser til, at seksuel vold efterlader ofrene med alvorlige helbredsproblemer, både psykisk og fysisk, herunder seksuelt overførbare sygdomme som aids; der henviser til, at mange voldtægtsofre gøres til ofre endnu en gang, fordi de udstødes af deres egne familier og lokalsamfund;
N. der henviser til, at Indiens love om seksuelle overgreb er blevet kritiseret af nationale og internationale menneskerettighedsgrupper for at være forældede, navnlig idet de anvender en snæver definition af voldtægt; der henviser til, at Indien mangler tilstrækkelige serviceydelser til ofre for seksuelle overgreb, f.eks. en forstående og hurtig reaktion fra politiets side eller adgang til sundhedspleje, rådgivning og andre bistandsydelser, hvilket resulterer i, at reaktionerne bliver ad hoc-prægede og uforudsigelige og i mange tilfælde ydmygende for ofrene;
O. der henviser til, at den indiske centralregering efter overfaldet i New Delhi har nedsat en kommission bestående af tre medlemmer til at revidere de eksisterende love med henblik på at tilvejebringe hurtigere retsforfølgning og hårdere straffe i sager om seksuelle overgreb af særlig alvorlig karakter;
P. der henviser til, at højt rangerende statslige embedsmænd efter de nylige hændelser har bekendtgjort, at de vil fremme hårdere straffe for voldtægt, herunder dødsstraf;
Q. der henviser til, at 90 civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner i maj 2012 skrev til den indiske premierminister, Manmohan Singh, og indtrængende opfordrede til reformer af behandlingen af sager om seksuelle overgreb og krævede større ansvarliggørelse af politiet;
R. der henviser til, at EU har bevilget 470 mio. EUR til Indien for perioden 2007-2013 til støtte for den indiske regerings sundheds‑ og uddannelsesprogrammer;
S. der henviser til, at Indien igennem de seneste to årtier har gjort betydelige fremskridt i processen med at bekæmpe fattigdom, skønt der stadig er meget at gøre, navnlig med hensyn til at bygge bro over de ulige muligheder for kvinder og sårbare grupper, hvad angår uddannelse, sundhed og økonomiske fremtidsudsigter;
T. der henviser til, at Indien er verdens største demokrati og også er en vigtig politisk og økonomisk partner for EU, hvilket indebærer demokratiske forpligtelser;
1. udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrene for overfaldet i New Delhi og med ofrene for alle andre overfald af denne art, uanset om de rapporteres af medierne, og kondolerer deres familier; fordømmer på det kraftigste alle former for seksuel vold, som er et globalt fænomen, der berører mange lande;
2. glæder sig over den store bølge af solidaritet med voldtægtsofrene, både i Indien og på internationalt plan, og håber, at massedemonstrationerne vil bidrage til at fremskynde de nødvendige reformer;
3. forventer at Indien, som er et demokrati og har væsentlige forbindelser med EU, sikrer respekt for de demokratiske principper, de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, navnlig retsstatsprincippet og kvinders rettigheder;
4. beklager dybt, at der ikke blev gjort mere for at yde omgående bistand til ofrene for overfaldene, og at den ringe respekt for kvinder, manglende lægehjælp, mangelfuldt politiarbejde og manglende retsmidler i denne og lignende sager afholder voldtægtsofre fra at rejse anklage mod voldtægtsmændene;
5. minder den indiske regering om dens rettigheder og forpligtelser i henhold til den indiske forfatning, navnlig dens forpligtelse til at sætte en stopper for praksisser, der er nedværdigende for kvinders værdighed (artikel 51, litra A);
6. tilskynder det indiske parlament til i højere grad at tage hånd om henstillingerne fra Indiens nationale kvindekommission (NCW) om, hvordan den indiske lovgivning kan ændres og gennemføres med henblik på at beskytte kvinder mod denne type forbrydelser;
7. glæder sig over den indiske regerings meddelelse om, at den vil nedsætte en undersøgelseskommission vedrørende kvinders sikkerhed i det offentlige rum i Delhi og et dommerpanel, som skal revidere Indiens lovgivningsmæssige rammer vedrørende vold mod kvinder; imødeser en hurtig offentliggørelse af henstillingerne fra det undersøgelsesudvalg, der blev oprettet under den pensionerede højesteretsdommer J.S. Verma, og udvalgets samarbejde med NCW og det indiske parlament med henblik på en fuldstændig gennemførelse af foranstaltninger til forebyggelse af sådanne forbrydelser i fremtiden;
8. ser med tilfredshed på oprettelsen af en ny, hurtigtarbejdende domstol, der specielt skal tage sig af sager om seksuel vold mod kvinder; udtrykker imidlertid bekymring over, at processen mod de anklagede er lukket for journalister, med forbud mod at trykke eller offentliggøre noget som helst i forbindelse med sådanne sager undtagen med rettens tilladelse – en omstændighed, der har vakt uro i offentligheden; mener, at dem, der kendes skyldige, bør have en straf, der modsvarer deres forbrydelse; gentager imidlertid sin årelange modstand mod dødsstraf i alle sager og under alle omstændigheder;
9. opfordrer de indiske myndigheder til at udvikle en koordineret reaktion på kønsbaseret vold, og navnlig seksuel vold, i tæt samråd med kvindegrupper; fremhæver, at det er nødvendigt, at delstaternes regeringer fører tilsyn med politiets håndtering af efterforskningen af seksuelle overgreb ved at holde betjentene ansvarlige, retsforfølge gerningsmændene og sikre en værdig behandling af ofrene;
10. opfordrer det indiske parlament til at sikre, at lovforslaget fra 2012 om ændring af straffeloven ændres, så det kriminaliserer alle former for seksuelle overgreb, både med og uden penetrering, og sikrer, at eventuelle nye straffeformer er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, og til at ændre loven, så man fjerner retlig immunitet og proceduremæssige hindringer, når politiet eller andre sikkerhedsstyrker beskyldes for seksuelle overgreb eller menneskerettighedskrænkelser;
11. opfordrer EU's og medlemsstaternes repræsentationer i Indien til at prioritere programmer, der sætter ind over for vold mod kvinder, herunder inden for uddannelse, samt programmer med særligt fokus på kvinder og piger;
12. opfordrer de indiske myndigheder til omgående at skride til handling og gennemføre effektive foranstaltninger for at forbedre de indiske politistyrkers håndtering af voldtægt og seksuelle overgreb, herunder at oprette særlige enheder under hver politienhed; bemærker, at ministerpræsidenten i Delhi ikke har noget ansvar for politiets operationer i hendes jurisdiktion; minder om, at direkte rapportering og ledelse i andre store byer har sikret, at der er opnået større politisk ansvarlighed og en modernisering af politiarbejdet; bemærker det presserende behov for at uddanne politiets personale i kvinders sikkerhed;
13. opfordrer den indiske regering til at undersøge de sager om personer på højtstående embedsmandsposter, mod hvem der stadig er udestående officielle sigtelser for voldtægt;
14. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de indiske myndigheder for at hjælpe dem med at udvikle en koordineret reaktion på kønsbaseret vold, navnlig seksuel vold, herunder gennemførelse af henstillingerne fra FN's UNiTE-kampagne for afskaffelse af vold mod kvinder; opfordrer FN’s Kvindekommission til på sin 57. samling, der skal afholdes i marts 2013, at drøfte og anerkende den omstændighed, at vold mod kvinder tager en særlig form, når køn og kaste krydser hinanden;
15. udtrykker dyb bekymring over den udbredte vold, der begås mod dalitkvinder og –piger i Indien, herunder seksuel vold begået af mænd fra de dominerende kaster, og over den ekstraordinært høje grad af straffrihed for gerningsmændene i sådanne sager; opfordrer Indiens regering til at behandle alle sager om seksuel vold mod alle kvinder ens og til at efterforske og retsforfølge sådanne sager på ensartet, retfærdig, gennemsigtig og hurtig vis;
16. understreger, at ingen bør underkastes ægteskab uden samtykke eller på grundlag af ulovlig tvang; understreger, at intet offer bør tvinges til at gifte sig med sin overfaldsmand, og at der bør ydes ekstra støtte til offeret for at forhindre social pression i denne henseende;
17. opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at EU fortsætter med at yde målrettet sektorbistand til Indien med henblik på at opfylde 2015-målene under den næste flerårige finansielle ramme og i det næste landestrategidokument for tiden efter 2013; mener, at dette bør omfatte socialsektorbistand til kvinders sundhed og uddannelse samt bedste praksis inden for god regeringsførelse, beslutningstagning og udvikling, herunder metoder til bedre levering af tjenesteydelser med sigte på at håndtere fattigdom, kønsproblematikker, institutionelle reformer og forvaltningen af den offentlige sektor;
18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Indiens præsident, regering og parlament, FN's generalsekretær, formændene for FN's underudvalg om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og FN's Kvindekommission, generaldirektøren for UN Women og FN's særlige udsending for vold mod kvinder.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0512.
- [2] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0126.
- [3] Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.