FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Burundi
15.12.2015 - (2015/2973(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
ECR (B8-1348/2015)
Verts/ALE (B8-1352/2015)
PPE (B8-1353/2015)
S&D (B8-1354/2015)
ALDE (B8-1355/2015)
GUE/NGL (B8-1356/2015)
EFDD (B8-1357/2015)
Mariya Gabriel, Davor Ivo Stier, Cristian Dan Preda, Michael Gahler, Joachim Zeller, Maurice Ponga, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Roberta Metsola, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, József Nagy, Anna Maria Corazza Bildt for PPE-Gruppen
Victor Boştinaru, Maria Arena, Norbert Neuser, David Martin, Kashetu Kyenge, Elena Valenciano, Marlene Mizzi, Eric Andrieu, Nikos Androulakis, Zigmantas Balčytis, Hugues Bayet, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Simona Bonafè, Nicola Caputo, Nessa Childers, Andrea Cozzolino, Andi Cristea, Miriam Dalli, Viorica Dăncilă, Isabella De Monte, Monika Flašíková Beňová, Doru-Claudian Frunzulică, Eider Gardiazabal Rubial, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Theresa Griffin, Sylvie Guillaume, Sergio Gutiérrez Prieto, Cătălin Sorin Ivan, Liisa Jaakonsaari, Afzal Khan, Juan Fernando López Aguilar, Javi López, Andrejs Mamikins, Louis-Joseph Manscour, Costas Mavrides, Sorin Moisă, Csaba Molnár, Victor Negrescu, Momchil Nekov, Demetris Papadakis, Gilles Pargneaux, Emilian Pavel, Vincent Peillon, Tonino Picula, Kati Piri, Miroslav Poche, Liliana Rodrigues, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Daciana Octavia Sârbu, Olga Sehnalová, Siôn Simon, Renato Soru, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Julie Ward for S&D-Gruppen
Mark Demesmaeker, Charles Tannock, Notis Marias for ECR-Gruppen
Hilde Vautmans, Louis Michel, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Marielle de Sarnez, Gérard Deprez, José Inácio Faria, Juan Carlos Girauta Vidal, Filiz Hyusmenova, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Valentinas Mazuronis, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Marietje Schaake, Jasenko Selimovic, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen for ALDE-Gruppen
Lola Sánchez Caldentey, Marie-Christine Vergiat, Stelios Kouloglou for GUE/NGL-Gruppen
Maria Heubuch, Michèle Rivasi, Jordi Sebastià, Judith Sargentini, José Bové, Heidi Hautala for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao, Piernicola Pedicini for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale,
– der henviser til Arusha-aftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning for Burundi,
– der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,
– der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til den fælles erklæring af 13. december 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, og kommissæren med ansvar for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, om den forværrede situation i Burundi,
– der henviser til Rådets konklusioner om konsultationer mellem EU og Burundi i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen, som blev vedtaget den 8. december 2015,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2248 (2015) af 12. november 2015 om situationen i Burundi,
– der henviser til den fælles erklæring af 12. november 2015 om Burundi afgivet af FN's vicegeneralsekretær, Jan Eliasson, Den Afrikanske Unions formand, Nkosazana Dlamini-Zuma, og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini,
– der henviser til Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds beslutninger af 13. juni, 17. oktober og 13. november 2015 om situationen i Burundi,
– der henviser til Det Østafrikanske Fællesskabs erklæringer af 31. maj og 6. juli 2015 om situationen i Burundi,
– der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 9. december 2015 om situationen i Burundi,
– der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi,
– der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 18. maj, 22. juni og 16. november 2015 om Burundi,
– der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om situationen i Burundi[1],
– der henviser til den skrivelse, som Rådet godkendte den 26. oktober 2015, hvori der anmodes om indledning af konsultationer med de burundiske myndigheder, jf. artikel 96 i Cotonouaftalen,
– der henviser til erklæringen af 6. november 2015 fra Den Internationale Straffedomstols anklager, Fatou Bensouda;
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at sikkerhedssituationen i Burundi er blevet forværret alvorligt i løbet af de seneste dage efter angrebene på tre militærlejre i Bujumbura; der henviser til, at burundiske sikkerhedsstyrker dræbte mindst 87 mennesker den 11. og 12 december 2015; der henviser til, at mange af disse drab synes at have været vilkårlige henrettelser;
B. der henviser til, at artikel 96 i Burundis forfatning og artikel 7, stk. 3, i protokol nr. II til Arusha-freds- og forsoningsaftalen fastsætter, at præsidenten ikke kan beklæde embedet i mere end to valgperioder; der henviser til, at præsident Pierre Nkurunziza har siddet i embedet siden 2005, og at han blev genvalgt i 2010;
C. der henviser til, at Burundi afholdt parlaments- og lokalvalg den 29. juni 2015 og præsidentvalg den 21. juli 2015; der henviser til, at ingen af de to valghandlinger efter det internationale samfunds vurdering var gennemsigtige, inklusive, frie eller troværdige; der henviser til, at Den Afrikanske Union (AU) derfor har afvist at sende observatører til at følge valget, at EU aflyste sin valgmission i Burundi, og at en stor del af den burundiske opposition besluttede at boykotte valget;
D. der henviser til, at præsident Nkurunzizas kandidatur til en tredje valgrunde og hans efterfølgende genvalg efter valget den 21. juli 2015 har kastet landet ud i den dybeste politiske krise siden borgerkrigens afslutning;
E. der henviser til, at Burundis regering har ignoreret de beslutninger og henstillinger, som blev vedtaget af AU og Det Østafrikanske Fællesskab (ØAF) den 13. juni 2015 og 6. juli 2015, og som, hvis de var blevet gennemført fuldstændigt, ville have banet vejen for troværdige og inklusive valg;
F. der henviser til, at OHCHR og andre menneskerettighedsorganisationer rapporterer, at der både i perioden op til og efter valget er blevet begået politisk begrundede menneskerettighedskrænkelser og -overgreb samt voldshandlinger i landet, og at de var rettet mod oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i særdeleshed, bl.a. Pierre Claver Mbonimpa, hvis søn blev fundet død efter at være blevet anholdt af politiet, Marguerite Barankitse, Antoine Kaburahe og Bob Rugurika; der henviser til, at der er en udbredt opfattelse af, at disse handlinger for det meste, men ikke udelukkende, er knyttet til statslige institutioner; der henviser til, at det primære ansvar for at garantere sikkerhed i Burundi og for at beskytte den burundiske befolkning under respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og den humanitære folkeret påhviler den burundiske regering;
G. der henviser til, at mere end 200 000 personer er internt fordrevne eller har søgt tilflugt i nabolandene som følge af den forværrede politiske situation i Burundi; der henviser til, at EU i juli 2015 øgede sin humanitære bistand og mobiliserede yderligere 4,5 mio. EUR i bistand til fordrevne befolkninger;
H. der henviser til, at Burundi er et af de mindst udviklede lande i verden; der henviser til, at næsten halvdelen (45 %) af Burundis 10,6 mio. indbyggere er 15 år eller derunder (børn under fem år udgør 19,9 %); der henviser til, at Burundi ligger på førstepladsen i det globale sulteindeks, og at tre ud af fem børn lider af hæmmet vækst; der henviser til, at Burundi mellem 2013 og 2014 faldt to pladser – fra 178. til 180. plads – i UNDP's indeks for menneskelig udvikling, at fire ud af fem mennesker i Burundi lever for mindre end 1,25 USD om dagen, og at 66,9 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen;
I. der henviser til, at EU den 26. oktober 2015 krævede, at der blev indledt konsultationer under artikel 96 i Cotonouaftalen for at efterforske den manglende overholdelse af grundlæggende elementer i aftalen, især menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet; der henviser til, at disse konsultationer begyndte den 8. december 2015;
J. der henviser til, at EU den 8. december 2015 konkluderede, at de holdninger, som Burundi gav udtryk for under konsultationerne, jf. artikel 96 i Cotonouaftalen, ville gøre det umuligt at rette op på Burundis manglende overholdelse af grundlæggende elementer i sit partnerskab med EU; der henviser til, at EU ligeledes fandt, at de holdninger, som Burundi gav udtryk for, ikke ville muliggøre en tilfredsstillende reaktion på Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråds beslutninger af 17. oktober og 13. november 2015, især for så vidt angår behovet for hurtigst muligt at indlede en inklusiv dialog, der tager udgangspunkt i Arusha-aftalen;
K. der henviser til, at det politiske dødvande i Burundi, der er kendetegnet ved en manglende dialog mellem de burundiske parter, og en forværring af den sikkerhedsmæssige og økonomiske situation har alvorlige konsekvenser for befolkningen og udgør en betydelig risiko for stabiliteten i regionen, hvor flere valg efter planen skal finde sted i løbet af de næste to år (Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda);
L. der henviser til, at det internationale samfund spiller en væsentlig rolle i regionen som garant for Arusha-aftalen; der henviser til, at alle regionale og subregionale bestræbelser på at tackle krisen og genoprette dialogen mellem alle politiske kræfter hidtil ikke har givet positive resultater;
M. der henviser til, at den politiske opposition og civilsamfundet samledes den 1. august 2015 i Addis Abeba for at oprette det nationale råd for genoprettelse af Arusha-aftalen og retsstaten;
N. der henviser til, at præsidenten den 23. september 2015 underskrev et dekret om oprettelse af en national kommission for dialog internt i Burundi for at lede forhandlingerne i seks måneder; der henviser til, at civilsamfundet har udvist stor skepsis med hensyn til de mulige resultater af denne nye kommission, da de fleste aktører fra oppositionen eller civilsamfundet, som er imod præsident Nkurunzizas tredje mandatperiode, forfølges på grundlag af anklager om oprør og meddelagtighed i det mislykkede kupforsøg den 13. maj 2015; der henviser til, at formanden for den nye nationalforsamling, Pascal Nyabenda, har fastslået, at personer, der har været involveret i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af kuppet (...), ikke vil blive inddraget i dialogen;
O. der henviser til, at AU, EU og USA har truffet afgørelse om indefrysning af aktiver og rejseforbud for de regerings- og oppositionsledere, hvis handlinger og udtalelser bidrager til den fortsatte vold og hindrer bestræbelserne på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;
P. der henviser til, at USA og en række andre lande har rådet deres borgere til straks at forlade Burundi som følge af den forværrede sikkerhedssituation;
Q. der henviser til, at AU's Freds- og Sikkerhedsråd den 17. oktober 2015 anmodede om udarbejdelse af en beredskabsplanlægning med henblik på udsendelse af en afrikansk ledet mission i Burundi, hvis situationen kræver det, for at forhindre vold i landet og vedtog at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af menneskerettighedskrænkelser og andre overgreb mod civilbefolkningen i Burundi;
R. der henviser til, at FN's generalsekretær Ban Ki-Moon den 30. november 2015 forelagde Sikkerhedsrådet tre forslag, hvori der anbefales en revision af mandatet for FN's tilstedeværelse i Burundi på grundlag af udviklingen i situationen, hvilket åbner døren for en fredsbevarende mission som en sidste udvej, hvis krisen forværres;
S. der henviser til, at der vil blive udsendt et FN-støttehold med henblik på at støtte en dialog internt i Burundi, rådgive regeringen i, hvordan retsstatsinstitutioner kan styrkes, og i spørgsmål om nedrustning, koordinere med regionale aktører, overvåge og aflægge rapport om situationen på stedet og lette FN's planlægning med henblik på øget tilstedeværelse i Burundi;
T. der henviser til, at AU og andre internationale aktører gentagne gange har opfordret til en ægte og inklusiv dialog, der inddrager alle interessenter, baseret på respekt for Arusha-aftalen og Burundis forfatning med henblik på at finde en mindelig løsning på konflikten i Burundi; der henviser til, at EU og FN støtter denne holdning;
U. der henviser til, at mæglingsindsatsen fortsættes med fuld støtte fra AU, EU og FN for at fremme dialogen internt i Burundi med henblik på at nå frem til en mindelig og fredelig løsning på krisen i Burundi;
V. der henviser til, at EU bidrager væsentligt til Burundis årlige budget, hvoraf ca. halvdelen kommer fra international bistand, og for nylig har bevilget 432 mio. EUR til Burundi fra Den Europæiske Udviklingsfond for perioden 2014-2020;
W. der henviser til, at myndighederne i Burundi ved dekret 530/1597 har tvunget ti menneskerettighedsorganisationer, nemlig ACAT-Burundi, APRODH, AMINA, FOCODE, FORSC, FONTAINE-ISOKO, Maison Shalon, PARCEM, RCP og SPPDF, til at indstille deres aktiviteter samt spærret deres bankkonti;
1. udtrykker sin dybeste bekymring over den alvorlige sikkerhedsmæssige og politiske situation i Burundi, den hastigt forværrede humanitære situation og de konsekvenser, dette kan have for sikkerheden og stabiliteten i hele subregionen;
2. fordømmer kraftigt de seneste voldelige angreb og de stadig flere tilfælde af menneskerettighedskrænkelser og -overgreb, herunder mord, udenretslige drab, krænkelser af menneskers fysiske integritet, tortur og anden grusom, umenneskelig og/eller nedværdigende behandling, vilkårlige arrestationer og ulovlig frihedsberøvelse, herunder af børn, og militærets og politiets besættelse af skoler, og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt den udbredte straffrihed; opfordrer til en grundig og uafhængig efterforskning af drabene og krænkelserne og til, at gerningsmændene til disse forbrydelser retsforfølges;
3. opfordrer til omgående at bringe vold, menneskerettighedskrænkelser og politisk intimidering af oppositionskræfter til ophør og til omgående afvæbning af alle væbnede grupper, der er knyttet til politiske partier, i nøje overensstemmelse med folkeretten og menneskerettighederne;
4. opfordrer indtrængende alle parter til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for genskabelse af tillid og fremme af national enhed og opfordrer til en øjeblikkelig genoptagelse af en inklusiv og gennemsigtig national dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartier og civilsamfundsrepræsentanter;
5. understreger, at denne dialog, der skal være rettet mod at opnå varig fred, sikkerhed og stabilitet og mod at genskabe demokrati og retsstatsforhold i overensstemmelse med Burundis borgeres interesser bør baseres på Arusha-aftalen og Burundis forfatning, hvilket kræver overholdelse af folkeretten og traktaterne;
6. påpeger især tilstedeværelsen af mange unge, herunder børn under 18 år, i de væbnede grupper, der opererer i Burundi, og opfordrer derfor det internationale samfund til at lægge særlig vægt på deres genintegrering og til at fremme deres deltagelse i en fredelig politisk proces;
7. opfordrer alle parter i Burundi til at afholde sig fra enhver handling, som kan true fred og sikkerhed i landet; fordømmer kraftigt alle offentlige udtalelser, som har til formål at anspore til vold eller had mod forskellige grupper i det burundiske samfund, og som kan forværre den nuværende spænding, og opfordrer alle aktører til at afholde sig fra at fremsætte sådanne udtalelser;
8. minder de burundiske myndigheder om deres forpligtelse til at sørge for sikkerhed inden for landets område og garantere menneskerettighederne, de borgerlige og politiske rettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder som fastsat i Burundis forfatning, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og i andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter;
9. minder i denne forbindelse om, at partnerskabet mellem EU og Burundi er underlagt Cotonouaftalen, og at alle parter er forpligtet til at respektere og gennemføre bestemmelserne i denne aftale, navnlig respekten for menneskerettighederne; minder navnlig om, at artikel 96 i Cotonouaftalen giver mulighed for at indlede konsultationsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse af menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstatsprincippet, og glæder sig i denne henseende over EU's beslutning om at anmode om indledning af konsultationer som fastsat i nævnte artikel;
10. fordømmer på det kraftigste præsident Nkurunzizas krænkelse af Arusha-aftalen ved at blive taget i ed til en tredje præsidentperiode;
11. opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at bidrage til indsatsen for at finde frem til sandheden om de masseforbrydelser, som blev begået mellem 1962 og 2008, via retslige og udenretslige foranstaltninger, såsom en sandheds- og forsoningskommission og særlige tribunaler til fremme af national forsoning;
12. glæder sig over de mæglingsbestræbelser, der ledes af ØAF, med støtte fra AU og FN, for at lette dialogen mellem de burundiske parter; opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til også at støtte disse mæglingsbestræbelser; opfordrer indtrængende regeringen i Burundi og andre berørte parter til at samarbejde fuldt ud med mægleren;
13. er alvorligt bekymret over de mange ofre og tilfælde af alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er rapporteret om siden krisens begyndelse; opfordrer indtrængende de kompetente myndigheder til grundigt og hurtigt at efterforske omstændighederne omkring og motiverne bag disse forbrydelser og til at sikre, at de ansvarlige bliver retsforfulgt; gentager, at der ikke må være straffrihed for de ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettigheder; opfordrer myndighederne til at sikre, at skolerne forbliver et sikkert fristed for læring; opfordrer Den Internationale Straffedomstols anklager til nøje at overvåge situationen i Burundi og støtter hendes erklæring af 6. november 2015;
14. opfordrer til, at dekret 530/1597 om midlertidig indstilling af arbejdet i adskillige menneskerettighedsorganisationer ophæves, og til, at indefrysningen af deres bankkonti straks annulleres, således at disse organisationer frit kan udøve deres virksomhed;
15. opfordrer til en sikker tilbagevenden af journalister og menneskerettighedsforkæmpere i eksil, genåbning af de medier, der var lukket efter det mislykkede kupforsøg den 14. maj 2015, og at man frafalder anklagerne mod de journalister, der var tiltalt for at have deltaget direkte eller indirekte i det mislykkede kup;
16. er især bekymret over det dramatiske omfang af forskelsbehandling og kriminalisering af LGBTI-personer i Burundi; gentager, at seksuel orientering er et led i ytringsfriheden og den enkeltes ret til privatlivets fred, som garanteres af international menneskerettighedslovgivning, i henhold til hvilken principperne om ligestilling og ikke-forskelsbehandling skal understøttes, og ytringsfriheden garanteres; opfordrer derfor Burundis nationalforsamling og regering til at ophæve de artikler i straffeloven, der indebærer forskelsbehandling af LGBTI-personer;
17. understreger de alvorlige indvirkninger, som krisen har på børn, og opfordrer Kommissionen til at opretholde samarbejdet med internationale partnere om at sikre udbuddet af sundhedstjenester, herunder vigtige lægemidler, sikker adgang til uddannelse og beskyttelse af børn mod alle former for vold og garantere adgang til andre sociale tjenester;
18. glæder sig over AU's udsendelse af menneskerettighedsobservatører og -eksperter til at overvåge menneskerettighedssituationen og understreger betydningen af at samarbejde med dem for at lette gennemførelsen af deres mandat; opfordrer endvidere Den Internationale Straffedomstol til inden for rammerne af sin retlige kompetence at undersøge påståede menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået under den seneste krise;
19. glæder sig over de målrettede sanktioner, som EU har vedtaget i overensstemmelse med AU's beslutning om at indføre målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver for burundiere, hvis handlinger og erklæringer bidrager til at fastholde volden og hindre bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning på krisen; opfordrer EU til at udvide disse sanktioner til alle dem, hvis handlinger udgør en trussel mod fred og stabilitet i regionen, og som tilskynder til had og krænker Arusha-aftalen;
20. opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater – på grund af den måde, hvorpå den offentlige konsultation i medfør af artikel 96 i Cotonouaftalen har udviklet sig – til at overveje at fastfryse al ikke-humanitær bistand til den burundiske regering, indtil der er sat en stopper for den overdrevne magtanvendelse og de menneskerettighedskrænkelser, der begås af regeringsstyrker, som registreret af OHCHR, og der er fundet en politisk løsning gennem en reel dialog internt i Burundi, og til at omdirigere støtten med henblik på at styrke civilsamfundet; mener, at EU bør tage hånd om de grundlæggende problemer med ulighed, fattigdom og kronisk fejlernæring for at opfylde de for nyligt vedtagne mål om bæredygtig udvikling;
21. er dybt bekymret over den fortsatte strøm af burundiske flygtninge til nabolande; gentager sin støtte til alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet, og til værtsnabolandene; opfordrer det internationale samfund og humanitære organisationer til at vedblive med at yde bistand til alle dem, der nu er flygtninge og internt fordrevne som følge af konflikten; påskønner EU's tilsagn om at øge den finansielle støtte og humanitære bistand for at afhjælpe disse befolkningsgruppers akutte behov;
22. opfordrer AU, FN og EU til alvorligt at overveje den regionale dimension og forhindre enhver yderligere destabilisering af regionen ved at øge deres tilstedeværelse på stedet navnlig ved at opretholde en politisk dialog mellem landene i regionen; opfordrer indtrængende i denne forbindelse AU til at overveje, i samarbejde med FN's Sikkerhedsråd, at udsende en afrikansk ledet fredsbevarende mission, hvis sikkerheds- og menneskerettighedssituationen forværres yderligere i Burundi;
23. opfordrer indtrængende næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, til at fortsætte indsatsen med henblik på at sikre øjeblikkelig løsladelse af Richard Spiros Hagabimana, en polititjenestemand i Burundi, der er blevet ulovligt fængslet og tortureret, fordi han som politimand nægtede at skyde på en folkemængde den 28. juli 2015;
24. mener, at Burundis problemer hænger sammen med de stridigheder, der er forbundet med kontrollen over frugtbar jord, indkomstulighed og forskelsbehandling; opfordrer i denne forbindelse til indførelse af en ansvarlig lovgivningsmæssig ramme for, hvordan virksomheder skal overholde menneskerettighedsforpligtelser og forpligtelser med hensyn til sociale og miljømæssige standarder;
25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen, Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaters regeringer, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0275.