FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Zimbabwe
14.9.2016 - (2016/2882(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
EFDD (B8-0995/2016)
ECR (B8-0996/2016)
PPE (B8-0997/2016)
ALDE (B8-1000/2016)
Verts/ALE (B8-1005/2016)
S&D (B8-1006/2016)
ENF (B8-1010/2016)
Cristian Dan Preda, David McAllister, Tunne Kelam, Davor Ivo Stier, Mariya Gabriel, Laima Liucija Andrikienė, Bogdan Brunon Wenta, Ivan Štefanec, Eduard Kukan, Thomas Mann, Therese Comodini Cachia, Pavel Svoboda, Patricija Šulin, Roberta Metsola, Romana Tomc, Milan Zver, Claude Rolin, Sven Schulze, Jaromír Štětina, Giovanni La Via, József Nagy, Maurice Ponga, Michaela Šojdrová, Tomáš Zdechovský, Luděk Niedermayer, Ramona Nicole Mănescu, Lefteris Christoforou, Adam Szejnfeld, Lorenzo Cesa, Csaba Sógor, Dubravka Šuica, Elisabetta Gardini, Anna Záborská, Eva Paunova, Andrey Kovatchev, László Tőkés, Deirdre Clune, Elmar Brok, Inese Vaidere for PPE-Gruppen
Pier Antonio Panzeri, Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Richard Howitt, Clara Eugenia Aguilera García, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Zigmantas Balčytis, Hugues Bayet, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Nicola Caputo, Nessa Childers, Andi Cristea, Miriam Dalli, Isabella De Monte, Monika Flašíková Beňová, Doru-Claudian Frunzulică, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Cătălin Sorin Ivan, Liisa Jaakonsaari, Eva Kaili, Afzal Khan, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Krystyna Łybacka, Vladimír Maňka, Louis-Joseph Manscour, David Martin, Costas Mavrides, Sorin Moisă, Victor Negrescu, Momchil Nekov, Norbert Neuser, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Miroslav Poche, Liliana Rodrigues, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Siôn Simon, Monika Smolková, Tibor Szanyi, Claudia Țapardel, Marc Tarabella, Elena Valenciano, Julie Ward, Boris Zala, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho for S&D-Gruppen
Geoffrey Van Orden, Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Branislav Škripek, Angel Dzhambazki, Monica Macovei, Jana Žitňanská, Ryszard Antoni Legutko, Anna Elżbieta Fotyga, Tomasz Piotr Poręba, Karol Karski, Ryszard Czarnecki, Ruža Tomašić for ECR-Gruppen
Hilde Vautmans, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Ilhan Kyuchyuk, Louis Michel, Nedzhmi Ali, Gérard Deprez, Marian Harkin, Urmas Paet, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Javier Nart, Marietje Schaake, Johannes Cornelis van Baalen, Hannu Takkula, Carolina Punset, Martina Dlabajová, Cecilia Wikström, Marielle de Sarnez, José Inácio Faria, Ivo Vajgl, María Teresa Giménez Barbat, Paavo Väyrynen, Ivan Jakovčić, Frédérique Ries, Petr Ježek, Charles Goerens, Jasenko Selimovic, Kaja Kallas, Filiz Hyusmenova for ALDE-Gruppen
Judith Sargentini, Jean Lambert, Maria Heubuch, Heidi Hautala, Jordi Sebastià, Bart Staes, Michèle Rivasi, Barbara Lochbihler, Ernest Urtasun, Bodil Valero, Igor Šoltes, Davor Škrlec, Bronis Ropė for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Piernicola Pedicini, Laura Agea, Isabella Adinolfi, Laura Ferrara, Beatrix von Storch for EFDD-Gruppen
Louis Aliot, Laurenţiu Rebega, Mireille D’Ornano, Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser, Marcus Pretzell, Harald Vilimsky, Barbara Kappel for ENF-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe,
– der henviser til den lokale EU-erklæring om vold af 12. juli 2016,
– der henviser til den lokale EU-erklæring om bortførelsen af Itai Dzamara af 9. marts 2016,
– der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2016/220 af 15. februar 2016[1] om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe,
– der henviser til den globale politiske aftale, der blev undertegnet i 2008 af de tre største politiske partier, ZANU PF, MDC-T og MDC,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af juni 1981, som Zimbabwe har ratificeret,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra december 1948,
– der henviser til Zimbabwes forfatning,
– der henviser til Cotonouaftalen,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at Zimbabwes befolkning i mange år har lidt under et autoritært regime ledet af præsident Robert Mugabe, som holder sig ved magten ved hjælp af korruption, vold, manipulerede valg og et brutalt sikkerhedsapparat; der henviser til, at Zimbabwes befolkning ikke har oplevet reel frihed i årtier, og at mange, der ikke er fyldt tredive, derfor kun har kendt til fattigdom og voldelig undertrykkelse;
B. der henviser til, at der igen er stigende uro i det kriseramte Zimbabwe på en baggrund med likviditetsvanskeligheder, udbredt arbejdsløshed, statskorruption og myndighedernes forsøg på at undertrykke ytringsfriheden og den politiske opposition; der henviser til, at diverse grupper nu er i færd med at køre sig i stilling med henblik på tiden efter Mugabe;
C. der henviser til, at Tendai Bitis arbejde med at stabilisere økonomien og øge de offentlige indtægter siden koalitionsregeringens fald i 2013 er blevet tilintetgjort ved en tilbagevenden til systemet med klientelisme, et korrupt regime og frygt; der henviser til, at Zimbabwe nu oplever den værste økonomiske krise siden hyperinflationen i 2008; der henviser til, at regeringen reelt er gået konkurs;
D. der henviser til, at der siden maj 2016 er tusindvis af demonstranter — gadehandlere, arbejdsløse unge og nu også næringsdrivende — der er gået på gaden i en række byer over hele Zimbabwe for at protestere mod tab af arbejdspladser, massearbejdsløshed og regeringens manglende evne til at opfylde befolkningernes basale økonomiske forventninger, nemlig et arbejdsmarked, der skaber beskæftigelse, ansatte i den offentlige sektor, der får løn til tiden, en pålidelig, stabil valuta og overkommelige priser; der henviser til, at kun hæren bliver regelmæssigt betalt i en valuta, der har værdi;
E. der henviser til, at protestbevægelsen under ledelse af præsten Evan Mawarire, som bruger hashtagget #ThisFlag, har fået støtte fra kirker og middelklassen, som hidtil havde haft tendens til at undgå politik på gadeplan;
F. der henviser til, at oppositionsbevægelsen #ThisFlag den 6. juli 2016 opfordrede til en national “udeblivelsesdag” i protest mod regeringens manglende indsats mod korruption, straffrihed og fattigdom; der henviser til, at dette resulterede i en massiv nedlukning af størsteparten af hovedstadens forretninger og virksomheder og førte til hårdhændet undertrykkelse fra myndighedernes side;
G. der henviser til, at Promise Mkwananzi, lederen af #Tajamuka-bevægelsen, en social bevægelse, der er knyttet til udeblivelsesdagen i juli, som blev arresteret og anklaget for tilskyndelse til vold i det offentlige rum, er blevet løsladt mod kaution; der henviser til, at en anden #Tajamuka- aktivist, Linda Masarira, blev arresteret under juli-protesterne og har været tilbageholdt lige siden;
H. der henviser til, at mange demonstrationer nu organiseres gennem de sociale medier, og at Zimbabwes myndigheder har blokeret adgangen til internettet og WhatsApp tekstbeskeder for at hindre protester;
I. der henviser til, at hundreder af mennesker er blevet arresteret under demonstrationerne; der henviser til, at blodige sammenstød fandt sted den 26. august 2016 i Harare, hvor politiet lod hånt om en retskendelse og tævede tusinder af demonstranter, der var samlet under vartegnet National Election Reform Agenda (Nera) for at protestere mod de udeblevne valgreformer forud for landets ivrigt afventede nationale valg i 2018; der henviser til, at mange af de tilbageholdte fortsat er varetægtsfængslet, og at det for manges vedkommende er uvist, nøjagtigt hvor de befinder sig;
J. der henviser til, at præsident Mugabe har været ved magten siden uafhængigheden i 1980, og at han ønsker genvalg; der henviser til, at adskillige medlemmer af hans regering har fordømt krav om valgreformer forud for valget i 2018;
K. der henviser til, at veteraner fra uafhængighedskampen, der tidligere var Mugabes nære forbundsfæller i regeringspartiet, boycottede dennes tale den 8. august 2016 og fordømte hans diktatoriske tendenser og manglende evne til at løse den alvorlige økonomiske krise, der har plaget landet siden 2000; der henviser til, at præsidenten betragtede denne boykot som et forrædderi og som gengældelse lod tre medlemmer af den nationale sammenslutning af veteraner arrestere;
L. der henviser til, at politiet den 2. september 2016 påberåbte sig bekendtgørelse 101a med henblik på at forbyde samtlige demonstrationer i det centrale Harare, få timer før 18 politiske partier havde planlagt en stor demonstration i hovedstaden;
M. der henviser til, at højesteret den 7. september suspenderede dette forbud i syv dage, og at denne afgørelse kom få dage efter præsident Mugabes indgriben i den dømmende magts uafhængighed, idet han angreb Zimbabwes dommere for "uforsvarlige" afgørelser, der tillod demonstrationer imod hans regime;
N. der henviser til, at Zimbabwes menneskerettighedskommission har udtalt, at fødevarehjælp, der blev fremskaffet for at hjælpe sultne landsbyboere over hele landet, der var ramt af tørke, blev fordelt ifølge partitilhørsforhold, hvor embedsmænd fra Zanu PF nægtede tilhængere af oppositionen fødevarehjælp; der henviser til, at Zimbabwes regering erklærede katastrofetilstand i februar 2016, idet det blev anslået, at ca. 4,5 millioner mennesker ville have behov for fødevarehjælp i januar 2017, og at op til halvdelen af befolkningen i landdistrikterne risikerer hungersnød;
O. der henviser til, at den 9. marts 2016 var årsdagen for bortførelsen af menneskerettighedsforkæmperen Itai Dzamara; der henviser til, at højesteret har beordret regeringen til at søge efter Dzamara og aflægge rapport om fremskridtene til retten hver anden uge, indtil han er fundet;
P. der henviser til, at Zimbabwe har undertegnet Cotonouaftalen, hvis artikel 96 fastsætter, at respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er et væsentligt element i AVS-EU-samarbejdet;
Q. der henviser til, at nogle få af EU's restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe-regimet i februar 2016 blev fornyet indtil den 20. februar 2017; der henviser til, at præsident Mugabe, Grace Mugabe, og Zimbabwe Defence Industries fortsat er omfattet af indefrysning af aktiver og rejseforbud; der henviser til, at en våbenembargo fortsat gælder; der henviser til, at EU tidligere havde ophævet restriktionerne for 78 personer og 8 enheder;
R. der henviser til, at det nationale vejledende program for Zimbabwe har fået bevilget 234 mio. EUR for perioden 2014-2020 under den 11. Europæiske Udviklingsfond med fokus på tre hovedområder, nemlig sundhed, landbrugsbaseret økonomisk udvikling og god regeringsførelse og institutionsopbygning;
1 udtrykker alvorlig bekymring over stigningen i voldshandlingerne imod demonstranter i Zimbabwe i de seneste måneder; bemærker med bekymring det forbud af en måneds varighed imod demonstrationer, der blev bebudet for nylig; opfordrer regeringen og alle parter i Zimbabwe til at respektere retten til at demonstrere fredeligt for at imødegå reelle bekymringer og opfordrer indtrængende Zimbabwes myndigheder til at undersøge påstande om overdreven magtanvendelse og andre menneskerettighedskrænkelser begået af elementer inden for Zimbabwes politik og at drage dem til ansvar;
2. er bekymret over stigningen i antallet af vilkårlige anholdelser af menneskerettighedsforkæmpere og personer, der deltager i fredelige og lovlige demonstrationer, og opfordrer til, at retsstatsprincippet respekteres, og at forfatningen opretholdes;
3. opfordrer Zimbabwes myndigheder til omgående og betingelsesløst at løslade samtlige politiske fanger;
4. fordømmer de seneste erklæringer fra præsident Robert Mugabe med angreb på retsvæsenet i Zimbabwe, og opfordrer indtrængende myndighederne i Zimbabwe til ikke at gribe ind i domstolenes uafhængighed;
5. minder om, at Zimbabwe i henhold til den globale politiske aftale er forpligtet til at sikre, at såvel landets lovgivning som dets procedurer og praksisser er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsprincipper og -love, herunder forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden;
6. henleder opmærksomheden på den særlige situation for mange kvinder i Zimbabwe og behovet for at respektere kvinders rettigheder;
7. mener, at det var forhastet at ophæve alle de restriktive foranstaltninger, og at Rådet og Kommissionen bør overveje at genindføre visse foranstaltninger, idet det bør gøres klart, at disse vil blive ophævet, og at der vil blive stillet en bistandspakke til rådighed, når først Zimbabwe klart er slået ind på kursen mod demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder, og det navnlig præciseres, at denne bistand vil blive ydet for at understøtte en fri og retfærdig valgprocedure og reform af politiet;
8. slår til lyd for et fredeligt magtskifte baseret på en fri og retfærdig valgprocedure, retstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder med henblik på at udvikle et frit, velstående og pluralistisk demokrati;
9. fordømmer på det kraftigste hindringen af fødevarehjælpen med politiske formål for øje; udtrykker bekymring for eventuelle yderligere foranstaltninger, der ville skade landbrugsproduktionen, og opfordrer til, at der tages skridt til at forbedre fødevaresikkerheden;
10. giver udtryk for sin fortsatte bekymring over bortførelsen af Itai Dzamara; kræver, at habeas corpus respekteres, og at de ansvarlige for hans bortførelse bliver retsforfulgt;
11. understreger, at EU skal sikre, at de midler, der er afsat til det nationale vejledende program for Zimbabwe, effektivt sættes ind til fordel for de sektorer, som de er afsat til, og opfordrer Zimbabwes regering til at give Kommissionen uhindret adgang til de EU-finansierede projekter og til at være mere åben over for teknisk bistand til projekter og programmer, der er vedtaget i fællesskab;
12. understreger, at det er vigtigt for EU at indlede en politisk dialog med Zimbabwes myndigheder under artikel 8 og artikel 96 i Cotonou-aftalen og derved bekræfte EU's forpligtelse til at støtte lokalbefolkningen;
13. opfordrer indtrængende Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og Commonwealth til på ny at engagere sig i at hjælpe Zimbabwe tilbage på demokratisk kurs;
14. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU-Udenrigstjenesten, Zimbabwes regering og parlament, regeringerne i Southern African Development Community, Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samt generalsekretæren for Commonwealth.
- [1] EUT L 40 af 17.2.2016, s. 11.