FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om situationen i Burundi
18.1.2017 - (2017/2508(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
S&D (B8-0075/2017)
ECR (B8-0078/2017)
Verts/ALE (B8-0082/2017)
EFDD (B8-0084/2017)
ALDE (B8-0089/2017)
PPE (B8-0091/2017)
Cristian Dan Preda, Elmar Brok, Joachim Zeller, Jarosław Wałęsa, Tomáš Zdechovský, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Krzysztof Hetman, Ivan Štefanec, Pavel Svoboda, Brian Hayes, Jaromír Štětina, Bogdan Brunon Wenta, Marijana Petir, Eduard Kukan, Tunne Kelam, Lefteris Christoforou, Ivana Maletić, Željana Zovko, Dubravka Šuica, Thomas Mann, Luděk Niedermayer, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, Therese Comodini Cachia, Jeroen Lenaers, Maurice Ponga, Anna Záborská, Lorenzo Cesa, József Nagy, Romana Tomc, Adam Szejnfeld, Ivica Tolić, Eva Paunova, Laima Liucija Andrikienė, Claude Rolin, Andrey Kovatchev, Jiří Pospíšil, Inese Vaidere, Roberta Metsola, Patricija Šulin, Deirdre Clune, György Hölvényi, David McAllister, László Tőkés, Mariya Gabriel, Seán Kelly, Giovanni La Via for PPE-Gruppen
Pier Antonio Panzeri, Maria Arena for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Ryszard Antoni Legutko, Ryszard Czarnecki, Tomasz Piotr Poręba, Karol Karski, Anna Elżbieta Fotyga, Zdzisław Krasnodębski, Branislav Škripek, Jana Žitňanská, Notis Marias, Ruža Tomašić, Raffaele Fitto, Angel Dzhambazki, Monica Macovei, Valdemar Tomaševski for ECR-Gruppen
Pavel Telička, Dita Charanzová, Ilhan Kyuchyuk, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Filiz Hyusmenova, Petras Auštrevičius, Louis Michel, Marielle de Sarnez, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, María Teresa Giménez Barbat, Marian Harkin, Ivan Jakovčić, António Marinho e Pinto, Urmas Paet, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Marietje Schaake, Jasenko Selimovic, Hannu Takkula, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans, Paavo Väyrynen, Cecilia Wikström, Javier Nart, Nedzhmi Ali, Valentinas Mazuronis for ALDE-Gruppen
Judith Sargentini, Maria Heubuch, Heidi Hautala, Florent Marcellesi, Michèle Rivasi, Bodil Valero, Barbara Lochbihler, Bart Staes, Ernest Urtasun, Igor Šoltes, Davor Škrlec, Bronis Ropė for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Piernicola Pedicini, Laura Agea, Laura Ferrara, Isabella Adinolfi for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi, særlig sine to sidste beslutninger, der blev vedtaget 9. juli 2015[1] og 17. december 2015[2],
– der henviser til den reviderede Cotonouaftale, særlig artikel 96,
– der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2016/394 af 14. marts 2016 om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Burundi i henhold til artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater[3],
– der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020[4],
– der henviser til den beslutning, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 9. december 2015 om situationen i Burundi,
– der henviser til Arusha-aftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning for Burundi,
– der henviser til Burundis forfatning, særlig artikel 96,
– der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,
– der henviser til erklæringen af 21. oktober 2016 fra næstformanden for Kommissionen / den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik på Den Europæiske Unions vegne om Sydafrika og Burundi og Den Internationale Straffedomstol (ICC),
– der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2015/1755 af 1. oktober 2015 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Burundi og deres fornyelse den 29. september 2016,
– der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommission resolution af 4. november 2016 om menneskerettighedssituationen i Republikken Burundi,
– der henviser til rapporten af 20. september 2016 fra FN's uafhængige undersøgelse om Burundi (UNIIB), der blev foretaget i henhold til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-24/1,
– der henviser til rapporten af 17. juni 2016 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Burundi,
– der henviser til resolutionen om menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 30. september 2016,
– der henviser til rapporten af 17. maj 2016 fra Afrikanske Menneskerettighedskommissions delegation om dens undersøgelsesmission i Burundi den 7.-13. december 2015,
– der henviser til erklæringen af 6. januar 2017 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om forbuddet mod Ligue Iteka i Burundi,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at Burundi har befundet sig en dramatisk politisk, social og økonomiske krise, siden dets præsident Pierre Nkurunziza i strid med Arusha-aftalerne og landets forfatning besluttede at stille op til en tredje præsidentperiode i april 2015; der henviser til, at præsident Nkurunziza for nylig har fremsat erklæringer, om at han ikke udelukkede muligheden for at revidere Burundis forfatning med henblik på at give ham mulighed for en eventuel fjerde mandatperiode fra 2020 og fremefter;
B. der henviser til, at Burundi orienterede ICC om landets udtrædelse af Romstatutten og ICC den 19. oktober 2016 efter ICC's beslutning om at indlede en foreløbig undersøgelse af volden og menneskerettighedskrænkelserne i landet;
C. der henviser til, at Ligue Iteka den 15. november 2016 offentliggjorde en rapport udarbejdet i samarbejde med Det Internationale Menneskerettighedsforbund (FIDH) med titlen "Undertrykkelse og folkemordslignende dynamik i Burundi" efter to års efterforskning i landet, som gav en opdatering om statslig undertrykkelse og massive krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at Ligue Iteka et par uger senere også offentliggjorde flere undersøgelsesrapporter om de mest alvorlige forbrydelser begået af regeringsstyrker i Burundi: drab, bortførelser, tvungne forsvindinger, tortur, voldtægt, og omfattende brug af tilbageholdelser; der henviser til, at disse forbrydelser er fortsat helt ustraffet; der henviser til, at fem andre organisationer, som arbejder med rettigheder, allerede oktober 2016 blev forbudt, nemlig Forum pour le renforcement de la société civile (FORSC), Forum pour la conscience et le développement (FOCODE), Action chrétienne pour l’abolition de la torture (ACAT), Association burundaise pour la protection des droits humains et des personnes détenues (APRODH) og Réseau des citoyens probes (RCP);
D. der henviser til, at FIDH i november 2016 rapporterede om mere end 1 000 dødsfald, 8 000 personer tilbageholdt af politiske årsager, 300-800 forsvundne personer, flere hundrede tilfælde af tortur, hundredvis af kvinder, der blev ofre for seksuel vold, tusindvis af vilkårlige anholdelser, mere end 310 000 personer, der var flygtninge i nabolande og 61 000 internt fordrevne; der henviser til, at sikkerhedssituationen i Burundi udgør en risiko for stabiliteten i regionen som helhed;
E. der henviser til, at regeringen har strammet grebet om uafhængige medier og aviser, og at journalister udsættes for tvungen forsvinding, fysiske trusler og angreb eller juridisk chikane; der henviser til, at alle uafhængige radiostationer er blevet lukket; der henviser til, at Burundi ifølge Journalister uden Grænser i 2016 rangerer som nr. 156 ud af 180 på World Press Freedom Index;
F. der henviser til, at EU i marts 2016 afsluttede konsultationer i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen og indstillede den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi og konkluderede, at de tilsagn, som regeringen havde foreslået med hensyn til menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsprincippet, var utilfredsstillende;
G. der henviser til, at retsvæsenet i Burundi er meget korrupt, og at kun nogle ganske få er blevet stillet for en domstol, på trods af at hundredvis af mennesker siden krisens begyndelse er blevet dræbt og tortureret, hvoraf mange af politiet og efterretningstjenesterne;
H. der henviser til, at der er frygt for, at regeringen bidrager til en "etnificering" af krisen, og at statslige embedsmænds uforsonlige retorik er ved at blive en almindelig tendens, hvilket også nævnes af FN-ansatte;
I. der henviser til, at medlemmer af det regerende partis ungdomsforbund, Imbonerakure, ifølge rapporter tilbageholder, slår og stjæler ting fra borgere og også benytter voldtægt som våben; der henviser til, at de fokuserer deres angreb på medlemmer af oppositionen, især medlemmer af den nationale befrielsesfront (FNL); der henviser til, at snesevis af medlemmer af oppositionen og formodede modstandere er blevet dræbt, tilbageholdt, slået og tortureret i de seneste måneder;
J. der henviser til, at Rådet den 29. september 2016 forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for Burundi indtil den 31. oktober 2017; der henviser til, at disse foranstaltninger omfatter rejseforbud og indefrysning af aktiver for udvalgte personer, hvis aktiviteter skønnes at undergrave demokratiet eller hindre forsøget på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;
K. der henviser til, at mæglingsindsatsen fortsættes med fuld støtte fra Den Afrikanske Union, Det Østafrikanske Fællesskab, EU og FN for at fremme dialogen internt i Burundi med henblik på at nå frem til en mindelig og fredelig løsning på krisen i Burundi;
1. udtrykker sin dybe bekymring over den forværrede politiske og sikkerhedsmæssige situation i Burundi; fordømmer volden i Burundi siden 2015, hvilket har ført til dødsfald, tortur, målrettet vold mod kvinder, herunder kollektiv voldtægt, chikane og fængsling af tusindvis af mennesker og tvungen fordrivelse af hundredtusinder af burundiere, vilkårlige arrestationer og ulovlige tilbageholdelser og krænkelser af presse- og ytringsfriheden samt den udbredte straffrihed for sådanne handlinger; opfordrer til en grundig uafhængig efterforskning af drabene og krænkelserne og til, at gerningsmændene til disse forbrydelser retsforfølges;
2. minder myndighederne i Burundi om deres forpligtelse til at sikre, beskytte og fremme grundlæggende rettigheder, herunder de borgerlige og politiske rettigheder for borgerne, som f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, som fastsat i det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og andre internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter; minder Burundis regering om dens internationale forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, navnlig med hensyn til respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet samt behandling af retssager, især retten til en retfærdig og upartisk rettergang;
3. er dybt bekymret over, at nationalforsamlingen i Burundi den 23. og 28. december 2016 vedtog to udkast til love, der indfører strammere kontrol med aktiviteterne i nationale og internationale NGO'er; fremhæver, at disse love den 3. januar 2017 førte til, at Ligue Iteka fik forbud mod at udøve aktiviteter i landet; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til at genoverveje denne beslutning; bekræfter den afgørende rolle, som civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere har i et demokratisk samfund; opfordrer de lokale myndigheder til at give dem mulighed for at operere frit og sikkert;
4. opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fordoble deres indsats for at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmpere og organisationer i fare i landet;
5. opfordrer de burundiske myndigheder til at åbne medierne omgående og at give oppositionsledere i eksil mulighed for at vende tilbage til landet;
6. opfordrer indtrængende den burundiske regering til at genoptage samarbejdet med FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og FN's Menneskerettighedsråd og give OHCHR-ansatte adgang til tilbageholdelsessteder; opfordrer indtrængende den burundiske regering til at respektere og garantere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder for alle i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser;
7. støtter kraftigt de demokratiske principper og værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincippet som væsentlige elementer i AVS-EU-partnerskabsaftalen og de principper, der er omhandlet i Arusha-aftalerne, opfordrer indtrængende alle parter til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for genskabelse af tillid og fremme af national enhed ved hjælp af en inklusiv og gennemsigtig national dialog, som omfatter regeringen, oppositionspartier og repræsentanter for civilsamfundet og i overensstemmelse med Arusha-aftalen og Burundis forfatning;
8. bemærker med dyb bekymring, at Burundi har formaliseret sin udtrædelse af Romstatutten; minder om, at ICC er en vigtig institution, der hjælper borgere med at opnå retfærdighed, når de er blevet udsat for de groveste forbrydelser, f.eks. når dette ikke er muligt nationalt;
9. opfordrer FN's Sikkerhedsråd og ICC til hurtigt at indlede en tilbundsgående undersøgelse af de påståede krænkelser af menneskerettigheder i Burundi, herunder risikoen for folkedrab inden for dens jurisdiktion, der blev begået under den seneste krise i landet;
10. fordømmer vedtagelsen af en ny lov om oprettelse af et nationalt frivilligt korps, som vil lovliggøre de aktiviteter, der gennemføres af den voldelige ungdomsmilits "Imbonerakure", som i vidt omfang af internationale menneskerettighedsorganisationer og FN anklages for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, og som opererer i et klima af straffrihed; opfordrer til øjeblikkelig afvæbning af militserne;
11. støtter Rådets afgørelse, efter sammenbruddet i de drøftelser, der blev indledt i henhold til artikel 96 i Cotonouaftalen, om at indstille den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi, herunder budgetstøtte, samtidigt med at den fulde finansielle støtte til befolkningen og den humanitære bistand opretholdes gennem direkte kanaler;
12. glæder sig over de målrettede sanktioner, som EU har vedtaget den 1. oktober 2015 i overensstemmelse med Den Afrikanske Unions beslutning om at indføre målrettede sanktioner, herunder rejseforbud og indefrysning af aktiver for burundiere, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder, og dem, som hindrer bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning på krisen; opfordrer EU til at udvide disse sanktioner til alle de personer, hvis handlinger udgør en trussel mod fred og stabilitet i regionen, og som tilskynder til had og krænker Arusha-aftalen;
13. udtrykker bekymring over, at de politiske kriser kunne føre til en etnisk konflikt; fordømmer, at Burundis administration og hæren registrerer personer ud fra deres etniske baggrund; opfordrer indtrængende alle parter til at respektere Arusha-aftalen;
14. glæder sig over FN's Undersøgelseskommission vedrørende Menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev nedsat i november 2016, og som skal undersøge menneskerettighedskrænkelser og overgreb i Burundi siden april 2015; opfordrer indtrængende de burundiske myndigheder til fuldt ud at samarbejde med Undersøgelseskommissionens medlemmer;
15. støtter FN's Sikkerhedsråds resolution fra juli 2016, der giver mandat til indsættelsen af en FN-politistyrke i Burundi for at reducere volden og krænkelserne af menneskerettighederne i landet; opfordrer indtrængende Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd til snarest muligt at sende en delegation til Bujumbura for at mødes med præsident Nkurunziza og lægge pres på ham for at standse sikkerhedsstyrkernes krænkelser;
16. opfordrer Den Afrikanske Union, FN og EU til alvorligt at overveje den regionale dimension og forhindre enhver yderligere destabilisering af regionen, opfordrer indtrængende NF/HR til at gå i dialog med Burundis myndigheder og alle andre relevante aktører og støtte, forny og styrke troværdigheden af Det Østafrikanske Fællesskabs regionale mæglingsbestræbelser for at finde en varig løsning på krisen, der respekterer forfatningen Arusha-aftalen og den internationale menneskerettighedslovgivning gennem en åben og inklusiv dialog;
17. er dybt bekymret over den voksende strøm af flygtninge til nabolandene og den alarmerende humanitære situation i Burundi; gentager sin støtte til og solidaritet med alle humanitære organisationer, der arbejder på stedet, og værtsnabolandene; opfordrer desuden EU til at optrappe sin bistand i regionen;
18. udtrykker stærk bekymring over præsident Nkurunzizas meddelelse af 30. december 2016 om, at han ville stille op igen til en fjerde præsidentperiode i 2020;
19. er især bekymret over det dramatiske omfang af forskelsbehandling og kriminalisering af LGBTI-personer i Burundi; opfordrer derfor Burundis nationalforsamling og regering til at ophæve de artikler i straffeloven, der indebærer forskelsbehandling af LGBTI-personer;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen, Rådet, Det Østafrikanske Fællesskab og dets medlemsstaternes regeringer, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Afrikanske Unions institutioner og FN's generalsekretær.
- [1] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0275.
- [2] Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0474.
- [3] EUT L 73 af 18.3.2013, s. 90.
- [4] Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.