EUROSTAT
16.10.2003
MUNDTLIG FORESPØRGSEL MED FORHANDLING O-0067/03
jf. forretningsordenens artikel 42
af María Avilés Perea for PPE-DE-Gruppen
til Kommissionen
Kommissionens formand, Prodi, drøftede den 25. september EUROSTAT-sagen med Formandskonferencen og medlemmer af Budgetkontroludvalget og lovede i den forbindelse at besvare eventuelle yderligere spørgsmål herom.
- Hvorfor var Kommissionens medlemmer så længe om at reagere på de stadig tydeligere tegn på en krise i EUROSTAT, eller sagt mere konkret:
a) Hvorfor var Kommissionens politik for den interne informationsstrøm så mangelfuld, at dens medlemmer tilsyneladende var uvidende om, at der forelå belastende interne revisionsrapporter, og at OLAF var blevet inddraget, havde foretaget undersøgelser og indbragt sager for nationale domstole?
b) Hvorfor blev de bestræbelser, som "whistleblowers" gjorde for at henlede Prodis og andre kommissionsmedlemmers opmærksomhed på problemerne i EUROSTAT ignoreret i så lang tid, og hvordan agter Kommissionen at afslutte de udestående "whistleblower"-sager?
c) Hvad forventes et kommissionsmedlem at foretage sig, når der opstår mistanke til aktiviteterne i et generaldirektorat, dvs. hvis medlemmet f.eks. har set en belastende revisionsrapport eller modtaget oplysninger fra en "whistleblower"? Er "passivitet" en fyldestgørende eller acceptabel reaktion på sådanne problemer? På hvilket trin bliver "passivitet" til forsømmelighed?
d) Var Kommissionens passivitet over for de voksende tegn på en krise i EUROSTAT i overensstemmelse med dens nultolerance-politik over for bedrageri og administrative fejl og forsømmelser?
- Mener Kommissionen, at dens medlemmer skal påtage sig det politiske ansvar for deres generaldirektørers handlinger? Hvordan relaterer denne politik til adfærdskodeksen for kommissionsmedlemmer og Den Uafhængige Ekspertgruppes kriterier?
- Hvordan kan det være, at disse problemer, til trods for de af Kommissionen lovede reformer, forblev uopdagede i fire år efter dens indsættelse, således at mange af disse uacceptable praksisser kunne fortsætte helt frem til den forgangne sommer, selv om der var væsentlig information til rådighed?
- Mener Kommissionen, at bilag 3 til rammeaftalen er blevet anvendt korrekt for så vidt angår informationen af Europa-Parlamentet, og hvordan kan sådanne procedurer fungere i fremtiden?
- Hvilke skridt skal der nu tages for at afhjælpe de systemrelaterede problemer, f.eks. i relation til kommissionsmedlemmers ansvar, informationsstrømmen, OLAF's rolle og revisionen af rammeaftalen (bilag 3)? Mener Kommissionen, at forholdet til OLAF bør afklares ved at gøre sidstnævnte til et uafhængigt organ?
Indgået: 16.10.2003
Videresendt: 20.10.2003
Besvarelsesfrist: 27.10.2003