Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-0078/2010Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-0078/2010

Kreditvurderingsbureauer

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-0078/2010
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 115
Sylvie Goulard
for ALDE-Gruppen

Procedure : 2010/2691(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
O-0078/2010
Indgivne tekster :
O-0078/2010 (B7-0313/2010)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Forordning (EF) nr. 1060/2009[1] om kreditvurderingsbureauer udgjorde et positivt bidrag til de tilsynsmæssige rammer, især fordi der blev truffet en række bestemmelser om gennemsigtighed og interessekonflikter, men kreditvurderingsbureauernes rolle i finanskrisen har givet anledning til meget kritik og til at sætte spørgsmålstegn ved, om det nuværende system er tilstrækkeligt til, at finansmarkederne kan fungere hensigtsmæssigt.

1. Mener Kommissionen, at den gældende forordning sikrer, at kreditvurderingsbureauer og finansmarkedsaktører er tilstrækkeligt uafhængige af hinanden til at hindre en eventuel interessekonflikt? Hvordan vil Kommissionen i modsat fald håndtere dette problem?

2. Mener Kommissionen, at vurderingerne, navnlig hvad angår statsgæld, er objektive, rettidige og rimelige? Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen i modsat fald at træffe for at imødegå dette problem?

3. Mener Kommissionen, at kreditvurderingssektoren er for koncentreret og mangler konkurrence? Hvordan kan dette forbedres? Hvad er Kommissionens vurdering af det forhold, at markedet for kreditvurderingsbureauer er domineret af kreditvurderingsbureauer uden for EU, for så vidt angår objektivitet, ansvarlighed og erstatningsansvar?

Indgået: 2.6.2010

Videresendt: 4.6.2010

Besvarelsesfrist: 11.6.2010